MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 518: Kopi af Danmarks Naturfredningsforenings forslag til miljøministeren om mulige initiativer rettet mod at reducere faunakriminalitet

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 518
Offentligt

Dato: 6. maj 2022

Miljøministeriet

Departementet

Faunakriminalitet

–

lovændringer og andre initiativer

Med henvisning til mail fra Departementet af 21 april 2022 takker vi mange gange for at kunne

uddybe vore overvejelser og forslag vedrørende lovændringer og andre initiativer som kan re-

ducere omfanget af faunakriminalitet.

Faunakriminalitet

–

sammenfatning af problematik

Lav risiko for opdagelse

Omfanget af faunakriminalitet i Danmark er ukendt. En række overordentligt grove overtræ-

delser er dog kommet til offentlighedens kendskab og har foranlediget udbredt og meget dyb

bekymring over både grovheden i overtrædelserne samt for det mulige omfang.

Fælles for disse eksempler er at de alle er opdaget tilfældigt (forgiftning af rovfugle, ulovlige

fælder, nedskydning af strengt beskyttet art). Dette kan føres tilbage til at overtrædelserne er

sket på privat ejendom, hvortil der ikke er offentlig adgang.

Ud over de tilfældigt opdagede overtrædelser vides individer (3 par) af en under habitatdirekti-

vets artikel 12

”strengt beskyttet art” at være forsvundet fra samme område, over en kort år-

række. Aarhus Universitet vurderer at de 3 par er døde og henfører årsagen

til ”kryptisk”

dø-

delighed. Vi forstår at man anser drab for den mest sandsynlige forklaring.

En helt central udfordring i forhold til faunakriminalitet er således, at sandsynligheden for at

forbrydelsen opdages er nærmest teoretisk.

Mangelfuld dansk efterlevelse af EU lovgivningen

For de ”Strengt beskyttede arter” (bilag IV arterne)

er en juridisk forpligtelse til dels at sikre at

dansk lov forbyder drab. Denne forpligtelse er udmøntet. Der ud over også en forpligtelse til at

håndhæve forbuddet og iværksætte forebyggende foranstaltninger.

EU Kommissionens

vejledning

om beskyttelsen af arterne angiver således 3 forudsætninger for

fuld implementering af habitatdirektivets artikel 12 om forbud mod drab på de ”strengt beskyt-

tede” arter:

2.2.1. Measures to establish and effectively implement a system of strict protection

The full and effective application of Article 12 requires: 1) the establishment of a coherent legal framework for

the strict protection system; 2) concrete measures to enforce it effectively on the ground; and 3) the applica-

tion of a set of coherent and coordinated measures of a preventive nature.

Det er DNs vurdering at Danmark aktuelt ikke opfylder forudsætningerne om håndhævelse og

forebyggelse og dermed er i konflikt med disse direktivforpligtelser.

Ulovlige udsætninger af fisk i søer

DN er for nylig af Aage V Jensens Fonde blevet gjort bekendt med at der i ukendt men tilsyne-

ladende væsentligt omfang foretages ulovlig udsætning af visse fiskearter (karper) i søer og

vandhuller med henblik efterfølgende lige så ulovligt lystfiskeri. Udsætningerne har væsentlige

negative biologiske konsekvenser. Denne type faunakriminalitet har en anden karakter end ef-

terstræbelse af fredede arter, men bør prioriteres i en præventiv indsats.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 518: Kopi af Danmarks Naturfredningsforenings forslag til miljøministeren om mulige initiativer rettet mod at reducere faunakriminalitet

Forslag til styrket indsats mod faunakriminalitet

DN anerkender til fulde de meget store udfordringer i at efterforske faunakriminalitet. Vi ser

grundlæggende 3 spor i en indsats:

Forebyggelse af forbrydelser

Efterforskning

Straf

Det er i lyset af de store udfordringer med at opdage overtrædelser overordentligt vigtigt at

iværksætte en langsigtet forebyggende indsats, som medvirker til at gøre faunakriminalitet so-

cialt uacceptabelt.

Et vigtigt første led heri vil være at det fra politisk side også meldes klart ud, at faunakrimina-

litet er fuldstændig uacceptabelt uanset om man er enig i lovgivningen eller ej, og uafhængigt

af om man kan lide den pågældende arter eller ej. Vi henviser her til det dybt beklagelige i, at

flere fremtrædende politikere åbent har givet udtryk for forståelse for at

nedskyde ”strengt be-

skyttede” arter.

Styrket forebyggelse

•

Det skal være socialt uacceptabelt at dræbe fredede arter

Målrettede forebyggelsesinitiativer

I lande omkring os har man haft en vis succes med iværksættelse af specifikke

formidlings- og dialog-initiativer, som har reduceret omfanget af faunakriminali-

tet for de pågældende arter. Der har været dialogprojekter ledet af eksperter

med speciale i

konflikthåndtering omkring ”problemarter”.

Vi anbefaler meget varmt at man fra politisk side prioriterer tilsvarende danske

initiativer og afsætter midler hertil.

Da en væsentlig andel af de kendte eksempler på faunakriminalitet enten er be-

gået med jagtvåben eller relaterer til jagt eller regulering (ulovlige fælder og gift

ved lokaliteter for udsætningsfugle) er det DNs opfattelse at Danmarks Jæger-

forbund har både stort ansvar og potentiale for sammen med miljøministeriet at

medvirke til forebyggelsesinitiativer. Der er rum til at styrke fælles initiativer.

I forbindelse med afholdelse af jagter generelt indledes jagten med en parole og

det er meget ilde set at fravige parolen. Tilsvarende er det ønskeligt at man

både nationalt og lokalt har og håndhæver en slags

”parole” om overholdelse af

lovgivningen om fredede arter. Ikke mindst fordi tilbagevendende bevidste over-

trædelser kan reducere den brede befolkningens opbakning til jagt.

Det er vores opfattelse at Danmarks Jægerforbund er opmærksom på dette og vi

har en forhåbning og forventning om et øget fokus og samarbejde mellem mini-

steriet og Danmarks Jægerforbund, herunder evt. i sammenhæng med eksper-

ter, som foreslået do.

Øget lokal social kontrol

Det nærmere omfang og karakteren af faunakriminalitet er ukendt. Det hidtil

groveste kendte eksempel er nedskydningen af en ulv fra en bil, hvorved både

sikkerhed og lovgivning groft blev tilsidesat.

Mens man ville have forventet omfattende lokal bestyrtelse over forbrydelsen

blev i stedet arrangeret en ”medaljeoverrækkelse”.

Dette vidnede om en betrag-

telig og meget bekymrende opbakning til forbrydelsen.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 518: Kopi af Danmarks Naturfredningsforenings forslag til miljøministeren om mulige initiativer rettet mod at reducere faunakriminalitet

Der er nu forsvundet 3 ulvepar i området. Dermed kan situationen give anled-

ning til både generelle og specifikke overvejelser om en fokuseret indsats og

rammerne for generelt at udøve jagt og regulering i sådanne områder. Mulighe-

den for at udlægge et jagtfrit reservat i området, eller på anden måde skærpe

rammesætningen for jagt og regulering, som følge af tilbagevendende og grove

ulovligheder, vil potentielt kunne medvirke til at øge den sociale kontrol.

•

Øget stikprøvetilsyn

Omfanget af stikprøvetilsyn med overholdelsen af bestemmelser om jagt og regulering

er efter DNs oplysninger i dag meget begrænset: Der er reelt ingen risiko for at forbry-

delser begået med skydevåben bliver opdaget i forbindelse tilsyn, mens der er en be-

skeden risiko for at ulovlige fælder kan opdages.

Da det i dag er lovligt at regulere visse arter om natten, kan skudafgivelse om natten

ikke forbindes med ulovligheder.

Det er derfor vanskeligt at forestille sig at et øget stikprøvetilsyn vil have en markant

effekt i form af konstaterede forbrydelser, men stikprøvetilsyn vil kunne have en vis

præventiv effekt og medvirke til at opretholde et fokus på det uacceptable i faunakrimi-

nalitet.

•

GPS mærkning af individer

GPS mærkning af ulve vurderes af DCE som en måde at reducere risikoen for drab: An-

vendes en type GPS som løbende registrerer og sender data om både lokalitet, puls

mm, vil man kunne registrere hvor og hvornår en ulv evt. nedlægges. Med offentlig for-

midling af dette vil der være en markant præventiv effekt. DCE oplyser at man ikke på

afstand kan se om en given ulv er GPS mærket. Derfor vil det ikke være nødvendigt at

GPS mærke alle ulve for at opnå den præventive effekt.

DN anbefaler meget varmt at man opprioriterer indsatsen med GPS mærkning af ulve,

under det igangværende projekt.

Det anbefales at der foranlediges en faglig vurdering af behov og mulighed for tilsva-

rende GPS mærkning af større rovfugle.

•

Overvågning af ynglelokaliteter med MMS kameraer

DCE oplyste på seneste møde i ministeriets ”Ulvegruppe” at der er registreret menne-

sker på de opsatte vildtkameraer i umiddelbar nærhed den kendte ulve-ynglelokalitet

ved Stråsø. DCE gav på mødet sin vurdering af, at en beslutning om opsætning af MMS

kameraer (der straks sender fotoet til tlf. når kameraet aktiveres, så man vil kunne

rykke ud omgående) i ynglelokalitetens umiddelbare nærhed hvor adgang i forvejen er

forbudt, og omfattende skiltning herom i området som sådan, vil kunne have en mar-

kant præventiv effekt fsa risikoen for drab på hvalpe der opholder sig på ynglelokalite-

ten. DCE oplyste således også en betragtelig bekymring for om der på lokaliteten kan

være fanget/dræbt hvalpe.

DN anbefaler derfor på det kraftigste at man generelt fremover opsætter MMS kame-

raer ved kendte ynglelokaliteter: Adgang er i forvejen forbudt og dermed er ingen hen-

syn til privatlivets fred, overvågning i det offentlige rum, eller andet.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 518: Kopi af Danmarks Naturfredningsforenings forslag til miljøministeren om mulige initiativer rettet mod at reducere faunakriminalitet

Efterforskning

Erfaringer fra nabolande

Efterforskning er overordentlig vanskelig. Heraf følger at det er oplagt at styrke erfaringsop-

bygning, specialisering og samarbejdet mellem Politiet og Naturstyrelsen samt at sikre at disse

myndigheder råder over resurser til efterforskningen. Der ligger således på ingen måde en kri-

tik af de 2 myndigheder i forslaget, men alene et ønske om at styrke rammerne for deres ar-

bejde.

I Norge er etableret ”ØkoKrim”

https://www.okokrim.no/natur-og-faunakriminalitetkriminali-

tet.549318.no.html

som blandt andet har fokus på natur- og faunakriminalitet.

Etablering af en dansk version vil øge mulighederne for efterforskning og opklaring og dermed

medvirke til at sikre at Danmark fremadrettet vil overholde forpligtelserne i habitatdirektivet

vedrørende håndhævelse i praksis, jf. afsnit ovenfor.

DN anbefaler derfor meget varmt

at der i Danmark etableres et tilsvarende ”ØkoKrim” der sø-

ger inspiration i den norske model og erfaringer derfra.

Strafferamme

•

Udvidet anvendelse af strafferammen

–

fængselsstraf

Det hidtil groveste offentligt kendte og dokumenterede eksempel på bevidst faunakrimi-

nalitet blev straffet med et par måneders betinget fængsel selvom strafferammen er 2

år. Mens der i den konkrete sag kan være særlige personlige hensyn der kan begrunde

at dommen blev gjort betinget, ses der ikke at være nogen begrundelse for at den be-

tingede dom var tragikomisk lav. Dermed sendtes et signal om at faunakriminalitet ikke

tages alvorligt og at lovgivningen om fredede arter nærmest kun er vejledende. Så

grove overtrædelser må jf. den gældende strafferamme foranledige fængselsdom der

kan mærkes og har en præventiv effekt. DN anbefaler derfor at der lægges op til en an-

vendelse af strafferammen, som afspejler alvoren og er sammenlignelig med straffe-

rammen i lande vi normalt sammenligner os med, fx. Tyskland, Sverige og Norge.

•

Bøder der kan mærkes

Det er oplagt at øge rammen for fastsættelse af bøder. Fastsættelse af rammer for bø-

destørrelse kunne afspejle rammerne i lande vi normalt sammenligner os med, fx.

Tyskland, Sverige og Norge.

Ubetinget og permanent fratagelse af jagttegn

Jagt er en hobby og en forudsætning for at erhverve og opretholde jagttegn bør frem-

over være at man overholder lovgivningen. Heraf følger at man helt automatisk bør mi-

ste jagttegnet permanent, hvis man bevidst og groft overtræder lovgivningen. Frata-

gelse af jagttegnet bør således ske administrativt og ikke forudsætte en dom.

Der er også adgang til våben via medlemskab af skytteklubber. Samme princip bør na-

turligvis gælde for overtrædelser begået med våben erhvervet via medlemskab af skyt-

teklubber, hvor Politiet pr. automatik bør fratage våbentilladelsen permanent.

•

Med venlig hilsen

Bo Håkansson

[email protected]

Kopi:

Folketingets Miljø- og fødevareudvalg