Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 514
Offentligt
2571622_0001.png
Byen for borgerne
Stop Lynetteholm!
8. maj 2022
ÅBENT BREV TIL MEDLEMMERNE AF FOLKETINGETS TRANSPORTUDVALG OG
MILJØUDVALGET
VEDR. LYNETTEHOLM: KULEGRAVNING OG BORGERINDDRAGELSE
Hvem ved, om Lynetteholm er en god idé? Ingen her på
Ingeniøren i hvert fald. Som det står lige nu, beror det på
gætværk og intuition, hvorvidt Lynetteholm bliver en urban
succeshistorie, som politikerne håber, eller et underfinansieret
miljømareridt for vores børn og børnebørn, som eksperterne
frygter.
Leder: En ø blev serveret med to tunger,
juni 2021
Indledning
Vi fremsender hermed på vegne af den nydannede forening Byen for Borgerne
Stop Lynetteholm et
forslag til en plan for borgerinddragelse, der kan vende den mistillid og den utryghed, som er udbredt i
befolkningen i relation til Lynetteholm, til en konstruktiv debat om Københavns og Øresunds fremtid.
Byen for Borgerne udspringer af den gruppe på mere end 15.000 borgere, der er samlet omkring
facebooksiden Stop Lynetteholm!, og som har været aktive i relation til projektet både før og efter
anlægslovens vedtagelse. Vi deler den opfattelse, at Lynetteholm muligvis er en vindersag for de få, men
det er en tabersag for borgerne og for miljøet.
Lynetteholm er de facto sat på pause, mens alternativer til den planlagte dumpning af slam er ved at blive
undersøgt. Vi vil gerne her fremlægge vores forslag til, hvordan der kan tilrettelægges en demokratisk og
inddragende proces, så planerne for Københavns fremtid forankres i befolkningen og i regionen.
Der skal herfra lyde en meget kraftig opfordring til, at projektet stilles i bero indtil også denne proces er
gennemført. Etableringen af den kunstige halvø sker gennem et irreversibelt indgreb i naturen, og projektet
må stoppe, indtil at der er vished om konsekvenserne og alternativer belyst.
Planen for borgerinddragelse kombinerer den planlagte strategiske miljøvurdering med en overordnet
drøftelse af Lynetteholms grundidé. En plan for borgerinddragelse med det skitserede indhold vil være en
nødvendig forudsætning for at sikre, at Københavns fremtid udvikles bæredygtigt, med opbakning fra
københavnerne og i balance med den øvrige region og vores nabolande.
1
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 514: Henvendelse af 9/5-22 vedrørende forslag til borgerinddragelse i projektet om Lynetteholm, fra Foreningen Byen for Borgerne - Stop Lynetteholm
2571622_0002.png
Lynetteholm er i dyb krise
Efter en lang række åbne samråd, der har involveret både transport- og miljøministeren, er det krystalklart,
at Lynetteholm befinder sig i en dyb krise. Der er ikke tilstrækkelig viden om projektets miljø- og
planmæssige konsekvenser, projektets økonomi er løbet løbsk, projektets organisation er kaotisk, det er
ikke håndteret politisk forsvarligt i forhold til vores naboland(e), og projektet er uden legitimitet i
befolkningen.
En omnibusundersøgelse med deltagelse fra hele landet gennemført at You Gov fra den 27.-29. april viser,
at 80% af danskerne har kendskab til Lynetteholm. Af disse tilkendegiver 70 %, at de i forskellige grader
støtter, at projektet stoppes for at sikre den grønne omstilling. Kun 7% mener, at projektet blot skal køre
videre. Det understreger den betydelige skepsis, befolkningen har over for projektet.
Spørgsmålet tager udgangspunkt i regeringens udspil på pressemødet om den grønne energiomstilling den 19. april,
hvor Nicolai Wammen nævnte,
at den energipolitiske ambition alene kan opfyldes, hvis andre offentlige bygge- og
anlægsprojekter lægges til side (Politiken den 20. april 2022).
Transportministeren har på det seneste samråd den 5. maj 22022 konkluderet klart på forløbet. Der er
behov for at genbesøge elementer i beslutningsgrundlaget for anlægsloven (L220 af 4. juni 2020), som efter
ministerens opfattelse ganske rigtigt er blevet gennemført meget hurtigt. Og der er behov for at adressere
det demokratiske underskud, der har kendetegnet beslutningsprocesserne.
Det er positivt, at transportministeren nu har sat projektet på pause, for udover at finde alternativer til
dumpning af slam er der også bestilt en supplerende undersøgelse af vandgennemstrømningen til
Østersøen. Vi kan kun opfordre til, at ministeren gennemfører en mere grundig kulegravning af
anlægsloven med henblik på at få en uafhængig vurdering ikke alene af projektets miljømæssige
konsekvenser herunder også håndtering af EU-retten i forhold til de særlige beskyttelsesområder, men
også af projektets økonomi og organisation.
Det har været et gennemgående tema i den offentlige debat og i samrådene, at der hersker en betydelig
usikkerhed om, hvor ansvar og forskellige kompetencer er placeret vedr. Lynetteholm. Det er helt
uholdbart, når så omfattende et projekt iværksættes. Særligt den rolle, som henholdsvis By & Havn og
2
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 514: Henvendelse af 9/5-22 vedrørende forslag til borgerinddragelse i projektet om Lynetteholm, fra Foreningen Byen for Borgerne - Stop Lynetteholm
trafikstyrelsen er tillagt har vakt bekymring. Har By & Havn de rette kompetencer til at håndtere et projekt
med så omfattende en kompleksitet, og hvordan sikres en stærk myndighedsudøvelse mht. miljøforhold,
når trafikstyrelsen har ansvaret og miljøministeriets rolle er så begrænset, er blot nogle af spørgsmålene?
Behov for genopretning af tillid til politikerne
Der forestår et omfattende reparationsarbejde for at skabe en konstruktiv debat om Københavns fremtid.
Forløbet omkring Lynetteholms vedtagelse kan bedst beskrives som en politisk kortslutning i tre trin, der
uden seriøs forberedelse blev beseglet på under to måneder i slutningen af 2018. Den 5. oktober blev der
uden forudgående varsler præsenteret en principaftale mellem Lars Løkke Rasmussen og Frank Jensen
vedr. Lynetteholm. Senere på måneden den 25. oktober blev aftalen tiltrådt af et bredt flertal af politiske
partier i folketinget uden at være debatteret i folketinget, og endelig tilsluttede Københavns
Borgerrepræsentation sig
efter at have kendt til aftalen i mindre end 2 måneder - aftalen den 22.
november. Herefter vedtog samme politiske partier den 4. juni 2021 anlægslov L220, hvor By & Havn
indtræder i en ny rolle med et meget omfattende mandat til at udvikle det nye projekt.
Denne politiske proces bryder med alle hidtidige standarder for store anlægsprojekter, idet anlægsloven for
et af Danmarkshistoriens største anlægsprojekter blev fremlagt mindre end tre år efter principaftalen og
ved anvendelsen af en med rette stærkt kritiseret salami-metode. Til sammenligning har den langt mindre
Nordhavnstunnel været 5 år undervejs, og den omstridte Kattegatforbindelse har indtil nu været forberedt
i 10 år.
Principaftalen blev vedtaget, uden at der var udarbejdet strategiske analyser og tekniske udredninger.
Anlægsloven blev vedtaget på rekordtid baseret på en VVM-redegørelse med tillæg, som alene omhandler
et jorddeponi og var i en offentlig høring på 8 uger under den hårde corona-nedlukning. Med vedtagelsen
af anlægsloven tilsluttede politikerne sig, at de mere end 1000 sider, der indgår som bilag i form af VVM
redegørelse og en implementeringsredegørelse udgør grundlaget for projektets implementering. Samtidig
blev offentlighedens klageadgang afskaffet.
Under disse kritisable forhold har By & Havn nu igangsat opfyldningen af et deponi, som sammen med de
øvrige byudviklingsområder i Nordhavn og på Refshaleøen vil skabe en bydel på størrelse med Esbjerg, som
for altid vil transformere København.
Det er sket, uden at der har været et analytisk og strategisk forarbejde omkring projektets grundidé, som er
delt og debatteret med offentligheden, uden åben involvering af relevante eksperter og uden at inddrage
relevante parter i regionen, hvad enten der er tale om nabokommuner i hovedstadsregionen, kommunerne
langs Køge Bugt eller Danmarks internationale samarbejdspartnere omkring den truede Østersø. Efter at
projektet er gået i gang, er der sket en knopskydning af diverse følgegrupper, som dog ikke afhjælper det
demokratiske underskud i processen.
Offentligheden har siden vedtagelsen været vidne til en uklar kompetencefordeling mellem
transportministeriet, By & Havn, miljøministeriet og Københavns kommune. Den manglende involvering og
transparens samt det politiske og administrative kaos har givet næring til den betydelige og voksende
utryghed, der er omkring projektet. Der er en velbegrundet skepsis over for de lukkede processer, vi har
været vidne til, mistillid til politisk styrede konsulentrapporter og til den rolle, som særligt By & Havn er
tillagt i relation til Lynetteholm.
Det kræver en akut og konsekvent indsats fra politisk hold at rette op på denne misere.
3
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 514: Henvendelse af 9/5-22 vedrørende forslag til borgerinddragelse i projektet om Lynetteholm, fra Foreningen Byen for Borgerne - Stop Lynetteholm
Demokrati og befolkningens inddragelse
På den baggrund præsenterer vi her et forslag til en plan, der skal genskabe tillid til de politiske processer
og demokratiet, når det gælder Københavns og regionens fremtid.
Når transportministeren er positiv overfor, at befolkningen nu skal inddrages, vil vi kraftigt opfordre til, at
der bliver tale om en seriøs samtale om Københavns fremtid. Der er behov for at komme tilbage til start og
få en åben og transparent offentlig proces, hvor Lynetteholms idégrundlag bliver genstand for debat og
giver plads til at pege på alternative løsninger.
Vi vil gerne advare mod, at der iværksættes flere professionelt tilrettelagte kommunikationskampagner om
Lynetteholms positive betydning for København. Der er ikke brug for konsulentfix og mere af det samme,
men behov for reel dialog mellem parter, som kan opbygge og nyde gensidig respekt. Det betyder, at
politikere med ansvar skal stå i spidsen for mødet med befolkningen.
Der er behov for under hensyntagen til klimakrisen og krisen for den biologiske mangfoldighed at genåbne
debatten om de udfordringer, København står overfor, når det gælder stormflodssikring, lokaliseringen af
flere og billige boliger og infrastrukturen i vores region. Debatten bør også række ud i vandet. På en nyligt
gennemført konference
Fremtidens Øresund - En marin naturnationalpark på vej!
den 30. april på
Christiansborg var der enighed om, at der er behov for at beskytte Øresund bedre, og der blev på begge
sider af sundet og fra bl.a. kommunal side givet udtryk for en vilje til at bakke kravet om at hele Øresund
skal være marin naturnationalpark op.
Ny version af den strategiske miljøvurdering
Det er varslet, at der primo juni præsenteres en strategisk miljøvurdering (smv) af Lynetteholm.
På baggrund af den verserende kulegravning af projektet, må det forventes, at den proces udskydes.
Fra vores side foreslås det, at
processen omkring smv’en gentænkes
og at der rent faktisk bliver tale om en
reel strategisk miljøvurdering, der også involverer etablering af jorddeponiet.
Vi foreslår, at der udarbejdes et faglig velfunderet strategisk oplæg, der beskriver forskellige scenarier for
udviklingen af København set i et regionalt perspektiv. Det kan suppleres med de elementer, som
afgrænsningsnotatet
vedr. smv’en
beskriver. Tid har vist sig at være en afgørende faktor. Der skal derfor
afsættes tilstrækkelig tid til at arbejde på alle de platforme, der involverer befolkningen, faglige eksperter
mv, og som fremmer dialog.
Arbejdet med Lynetteholm har vist, at der er et planpolitisk og -fagligt tomrum, når det gælder
kompetencer og snitflader i hovedstadsområdet og vedr. Øresund. Vi foreslår derfor, at der nedsættes en
gruppe af uafhængige eksperter og en bredt sammensat følgegruppe bestående af både
transportministeriet, miljøministeriet, klima- og energiministeriet og Indenrigs- og Boligministeriet. Også
Københavns kommune og relevant regional deltagelse skal sikres. Det kan suppleres med et advisory board
med bred folkelig og faglig deltagelse med reference til følgegruppen.
Ekspertgruppen skal med udgangspunkt i klimakrisen og krisen for den biologiske mangfoldighed beskrive
mulige scenarier inden for nedenstående temaer:
-
-
-
Klima og byens/regionens udvikling
Stormflodssikring
perspektiver for hovedstadsregionen og Sjælland
Bosætning og infrastruktur - perspektiv for planlægningen i hovedstadsregionen og på Sjælland
4
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 514: Henvendelse af 9/5-22 vedrørende forslag til borgerinddragelse i projektet om Lynetteholm, fra Foreningen Byen for Borgerne - Stop Lynetteholm
-
Den demografiske udvikling i København og på Sjælland, ved forskellige scenarier, både når det
gælder placering af nye arbejdspladser i og uden for Københavns kommune og udvikling af de
stationsnære byudviklingsområder i fingerplanen, hvor der også udarbejdes en sammenhængende
naturplan, der også omfatter Øresund.
Ekspertgruppens oplæg bliver omdrejningspunkt for høringer, møder og debatter i en periode på seks
måneder, inden der samles op på anbefalingerne.
Vi ser frem til en dialog om dette oplæg til handlingsplan og til de fremtidige politiske drøftelser både i det
kommende samråd den 12. maj 2022 og når forligskredsen mødes for at drøfte Lynetteholms fremtid.
Venlig hilsen
Lone Johnsen
Bestyrelsen Byen for Borgerne
Stop Lynetteholm
Per Henriksen
5