Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 513
Offentligt
2570965_0001.png
Vurdering af
risikoreducerende tiltag
forbundet med SARS-CoV-2
og hold af mink
Anette Boklund,
Louise Lohse,
Graham Belsham,
Søren Saxmose Nielsen,
Thomas Bruun Rasmussen,
Anne Sofie Hammer
Maj 2022
Side
1
af
45
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 513: Risikovurderinger fra SSI og DK-VET vedr. minkhold
Vurdering af risikoreducerende tiltag forbundet med SARS-CoV-2 og hold af mink, Maj 2022
DK-VET rapport 2. maj 2022
Vurdering af risici forbundet med SARS-CoV-2 og hold af mink
Udarbejdet af
Anette Boklund, Louise Lohse, Graham J. Belsham, Søren Saxmose Nielsen, Thomas Bruun
Rasmussen, Anne Sofie Hammer
Faglig kvalitetssikring er forestået af
Carsten Kirkeby
Udarbejdet i henhold til den veterinære myndighedsaftale mellem Miljø- og Fødevareministeriet og
Københavns Universitet i samarbejde med Statens Serum Institut; Dansk veterinær Konsortium (DK-VET).
Projektperiode: 07-03-2022 – 02-05-2022
Udgivet af Sektion for dyrevelfærd og sygdomsbekæmpelse, Institut for veterinær- og husdyrvidenskab,
Københavns Universitet.
KU J.nr.: 061-0284/22-3680
SSI J.nr.: 22/01252
FVST J.nr.: 2022-14-25-00482
Side
2
af
45
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 513: Risikovurderinger fra SSI og DK-VET vedr. minkhold
Vurdering af risikoreducerende tiltag forbundet med SARS-CoV-2 og hold af mink, Maj 2022
Resumé
Fødevarestyrelsen (FVST) har bedt DK-VET om at vurdere eventuelle relevante smitteforebyggende
foranstaltninger ved genoptagelse af hold af mink (den veterinære risikovurdering). Vurderingen skal
inddrages i Statens Serum Instituts vurdering af risikoen for den humane sundhed (den sundhedsfaglige
risikovurdering), i det omfang som Statens Serum Institut finder det relevant.
Arbejdsgruppen under DK-VET har i denne rapport vurderet effekten af en række smitteforebyggende tiltag
i forhold til en eventuel kommende minkproduktion med hensyn til risikoen for smitte med SARS-CoV-2 fra
mennesker til mink og fra mink til mennesker, samt i forhold til smittespredning mellem mink inden for
besætningerne og mellem minkbesætninger. Hvert risikoreducerende tiltag er så vidt muligt vurderet
selvstændigt. Mange tiltag vil dog påvirke hinanden, og de beskrevne risikoreducerende tiltag vil derfor i
forskellige kombinationer danne en større matrice af forskellige kontrolstrategier. Det har ikke været muligt
for arbejdsgruppen af lave en samlet vurdering af effekten af tiltag for hver af de mulige kombinationer. Det
vil efterfølgende være op til beslutningstagere at afgøre, hvilken kombination af risikoreducerende tiltag, der
eventuelt tages i brug.
Hvis det igen bliver tilladt at holde mink i Danmark, estimeres det på baggrund af antallet af tidligere
minkavlere, der har søgt dvaleordning, at der i 2023 vil være 15-30 genopstartede eller nystartede
minkbesætninger i Danmark, med gennemsnitlig ca. 1800 avlsdyr og i alt ca. 8500 mink i hver besætning. En
besætning af den størrelse vil kunne drives af 1-2 personer i de mindre arbejdskrævende perioder, og af 2-3
personer i de mere arbejdskrævende perioder på året. Dertil kommer, at der kræves mindst 4 obligatoriske
dyrlægebesøg i minkbesætninger per år og velfærdskontrol 3 gange det første år og derefter én gang årligt.
Introduktion af SARS-CoV-2 virus via smittede mink og via smittede personer anses for de primære
introduktionsveje til minkbesætninger. Introduktion fra smittede personer har været den mest sandsynlige
introduktionsvej i en stor del af såvel danske som udenlandske minkbesætninger, om end årsagen til
introduktion ikke har kunnet påvises i en del besætninger. Risikoen for introduktion fra smittede personer vil
være afhængig af smittetrykket i befolkningen, brug af værnemidler (personal protection equipment – PPE)
og smitteovervågning af personer, der har adgang til minkbesætninger. Dette er beskrevet i den
sundhedsfaglige risikovurdering udarbejdet af SSI parallelt med denne veterinære risikovurdering.
Arbejdsgruppen vurderer, at overvågning af SARS-CoV-2 i mink med henblik på tidlig påvisning af virus vil
kræve svælgsvabre fra 60 dyr pr. epidemiologisk enhed to gange ugentligt eller prøver af udåndingsluft fra
alle mink 1-2 gange om ugen, hvis der alene overvåges mink. Usikkerheden forbundet med vurderingen af
overvågningen af mink er
moderat (33-66%),
idet spredningen inden for besætningen baseres på én enkelt
minkbesætning, airsampler-metoden ikke er valideret, og der ikke er taget højde for øvrige tiltag, der kan
reducere spredningen inden for besætningen. Arbejdsgruppen vurderer desuden, at såfremt overvågningen
suppleres med en effektiv overvågning af personer, der færdes i besætningerne, vil prøvefrekvensen
sandsynligvis kunne reduceres.
Hvis en kommende population af mink skal vaccineres mod SARS-CoV-2, vil der formentlig skulle gives en
begrænset dispensation til vaccination eller en tilladelse til en klinisk afprøvning fra de danske myndigheder,
da de eksisterende vacciner til mink endnu ikke er godkendt af Lægemiddelstyrelsen. Arbejdsgruppen
vurderer, at det er
sandsynligt (66-90%),
at vaccination af mink vil reducere risikoen for smitte fra mennesker
til den
enkelte
mink, at det er
mindre sandsynligt (10-33%),
at vaccination af mink reducerer risikoen for at
en
minkbesætning
smittes fra en smittet medarbejder, og at det er
sandsynligt (66-90%),
at spredningen af
Side
3
af
45
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 513: Risikovurderinger fra SSI og DK-VET vedr. minkhold
Vurdering af risikoreducerende tiltag forbundet med SARS-CoV-2 og hold af mink, Maj 2022
SARS-CoV-2 mellem mink på en besætning vil kunne reduceres ved brug af vaccination. Usikkerheden
forbundet med disse vurderinger er
moderat (33-66%)
grundet de begrænsede forsøg og erfaringer med brug
af vaccine i mink.
Al smittebeskyttende effekt i forbindelse med håndtering af smittede besætninger vil være stærkt afhængig
af udbredelsen af smitten inden for besætningen på tidspunktet for påvisning af virus. Såfremt infektionen
påvises tidligt, vurderer arbejdsgruppen, at det er
sandsynligt (66-90%),
at aflivning af smittede besætninger
vil kunne reducere risikoen for smitte fra besætningen. Såfremt infektionen påvises sent, vurderer
arbejdsgruppen, at det er
mindre sandsynligt (10-33%),
at aflivning af smittede besætninger vil kunne
reducere risikoen for smitte fra besætningen. Alternativt til aflivning kan besætningen sættes under offentligt
tilsyn, med opfølgende smittebeskyttelse, flytterestriktioner for mink og adgangsbegrænsning for personer i
smittede besætninger, og oprettelse af zoner omkring besætningen med øget overvågning og
flytterestriktioner i zoner. Effekten af disse tiltag vil afhænge af, hvilke risikoreducerende tiltag, der allerede
er sat i værk i alle minkbesætninger, og hvilke ekstra tiltag, der tages i brug i forbindelse med udbrud. En
vurdering af effekten af yderligere PPE kan findes i den sundhedsfaglige risikovurdering.
Som udgangspunkt udgør pelsning af mink kun en risiko i forbindelse med spredning af SARS-CoV-2 fra mink
til mennesker, hvis der pelses smittede mink. Arbejdsgruppen vurderer, at langt den største del af risikoen
forbundet med pelsning udgøres af risikoen forbundet med håndteringen af mink, og den dertil relaterede
risiko for at personer smittes fra mink. Tiltag, der kan reducere denne risiko, er beskrevet i den
sundhedsfaglige risikovurdering. I forbindelse med risikoen for spredning mellem minkfarme øger pelsning
risikoen, fordi der potentielt kan være personale som færdes mellem flere besætninger. Denne risiko kan
eventuel reduceres ved smittebeskyttelse, og adgangsbegrænsning for personer. Ved pelsning på en anden
minkbesætnings pelseri er der risiko for at personalet på pelseriet smittes, ligesom der er risiko for at
personalet bringer smitten videre til besætningens avlsdyr, enten ved mekanisk eller biologisk overførsel.
Denne risiko kan reduceres ved høj smittebeskyttelse, afstand mellem pelseri og besætning og test af
medarbejdere. Transport af aflivede mink til pelseri og/eller af pelsede kadavere kan udgøre en risiko for
mekanisk overførsel af virus, som kan reduceres ved god smittebeskyttelse.
Side
4
af
45
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 513: Risikovurderinger fra SSI og DK-VET vedr. minkhold
Vurdering af risikoreducerende tiltag forbundet med SARS-CoV-2 og hold af mink, Maj 2022
Indholdsfortegnelse
Resumé .............................................................................................................................................................. 3
Indholdsfortegnelse........................................................................................................................................... 5
Formål og afgrænsning ...................................................................................................................................... 7
Baggrund, relevans og perspektiv ..................................................................................................................... 8
Metode .............................................................................................................................................................. 9
Resultater ........................................................................................................................................................ 10
1)
2)
3)
a)
i)
ii)
iii)
iv)
b)
c)
i)
ii)
iii)
iv)
v)
d)
i)
ii)
iii)
iv)
e)
i)
ii)
iii)
iv)
Risiko relateret til indkøb/flytning af avlsdyr og af foder til DK fra udlandet ..................................... 10
Scenarier, der beskriver forskellige kommende populationer af mink holdt som husdyr i Danmark 11
Smittereducerende tiltag i minkbesætninger ..................................................................................... 14
Opstaldning og logistik .................................................................................................................... 14
Effekt af lukkede haller med optimal smittebeskyttelse. ............................................................ 14
Effekt af færre foderleverancer. .................................................................................................. 17
Effekt af større afstand mellem mink indenfor besætningen ..................................................... 18
Effekt af flytterestriktioner .......................................................................................................... 19
Overvågning af SARS-CoV-2 i mink .................................................................................................. 20
Vaccination af mink ......................................................................................................................... 24
SARS-CoV-2 vacciner til mink ....................................................................................................... 24
Eksperimentelle undersøgelser ................................................................................................... 25
Test af vacciner i besætninger ..................................................................................................... 25
Vaccine effekt .............................................................................................................................. 25
Tilgængelighed af vacciner .......................................................................................................... 26
Besøgende/medarbejdere............................................................................................................... 27
Brug af personligt beskyttelsesudstyr (PPE) ................................................................................ 27
Krav om vaccination (personer) .................................................................................................. 27
Krav om test................................................................................................................................. 28
Krav om ingen besøgende ........................................................................................................... 28
Håndtering af smittede besætninger .............................................................................................. 28
Aflivning af mink i smittede besætninger.................................................................................... 31
Overvågning af smittede besætninger ........................................................................................ 31
Øget smittebeskyttelse i smittede besætninger ......................................................................... 32
Flytterestriktioner ........................................................................................................................ 33
Side
5
af
45
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 513: Risikovurderinger fra SSI og DK-VET vedr. minkhold
Vurdering af risikoreducerende tiltag forbundet med SARS-CoV-2 og hold af mink, Maj 2022
v)
f)
g)
h)
Oprettelse af zoner omkring smittede besætninger ................................................................... 33
Reproduktionsstop/ begrænsning af besætningens størrelse ........................................................ 34
Håndtering af gødning fra smittede minkbesætninger ................................................................... 34
Pelsning............................................................................................................................................ 34
Diskussion ........................................................................................................................................................ 35
Litteraturliste ................................................................................................................................................... 37
BILAG 1: Antal mink i forhold til antallet af medarbejdere. ............................................................................ 40
BILAG 2: Fra Sundhed og sygdom hos mink, redigeret af Anne Sofie Hammer, Peder Elbek og Tove Clausen.
Kapitel: Smittebeskyttelse på minkfarme ....................................................................................................... 41
Side
6
af
45
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 513: Risikovurderinger fra SSI og DK-VET vedr. minkhold
Vurdering af risikoreducerende tiltag forbundet med SARS-CoV-2 og hold af mink, Maj 2022
Formål og afgrænsning
Fødevarestyrelsen (FVST) har bedt DK-VET om at vurdere eventuelle relevante smitteforebyggende
foranstaltninger ved genoptagelse af hold af mink. Vurderingen skal inddrages i Statens Serum Instituts
vurdering af risikoen for den humane sundhed, i det omfang som Statens Serum Institut finder det
relevant.
Arbejdsgruppen under DK-VET er i denne rapport blevet bedt om at vurdere effekten af en række
smitteforebyggende tiltag i forhold til en eventuel kommende minkproduktion med hensyn til risikoen
for smitte med SARS-CoV-2 fra mennesker til mink og fra mink til mennesker, samt i forhold til
smittespredning mellem mink inden for besætningerne og mellem minkbesætninger. Da SARS-CoV-2
ikke er vurderet at have stor betydning for dyresundheden, handler de smitteforebyggende tiltag
primært om at reducere en eventuel minkpopulations påvirkning af en igangværende human epidemi,
og risikoen for at nye bekymrende mutationer blandt mink kan opstå. Da disse risici afhænger af blandt
andet minkpopulationens størrelse, antallet af dyr på hver enkelt besætning, hvor tidligt i forløbet
smitten påvises på den enkelte besætning, og hvordan smittede besætninger håndteres, er der i det
følgende beskrevet en række scenarier. Det vil efterfølgende være op til beslutningstager at udvælge
kombinationer af scenarier og inddrage disse i beslutningsprocessen.
En fremtidig minkproduktion i Danmark vil, ud over sundhedsfagligt, være udfordret på adskillige andre
områder, grundet nedlæggelsen af afledte erhverv, eksempelvis fodercentraler, ligesom anskaffelse af
avlsdyr, der er fri for andre sygdomme som for eksempel plasmacytose, kan være en udfordring. Det
samme gælder muligheden for at overvåge for plasmacytose i en kommende dansk population. Disse
udfordringer er ikke inddraget i arbejdsgruppens arbejde, da fokus i denne rapport alene er på SARS-
CoV-2.
Denne rapport er bestilt hos DK-VET af FVST og betegnes i det følgende som ”den veterinære
risikovurdering”. Sideløbende har SSI modtaget en bestilling fra Sundhedsministeriet (SUM) vedr. en
vurdering af risikoen for den humane sundhed ved genoptaget minkhold fra 2023. Den vurdering
betegnes i det følgende ”den sundhedsfaglige risikovurdering”. Arbejdsgrupperne for de to bestillinger
har løbende i arbejdsprocessen udvekslet idéer, struktur for arbejdet og foreløbige resultater, ligesom
repræsentanter fra arbejdsgruppen for den sundhedsfaglige risikovurdering har deltaget i møder for
arbejdsgruppen for den veterinære risikovurdering. Dette for at sikre, at antagelserne i de to
vurderinger er ensrettede, hvor det er relevant, at specifikke emner er behandlet i detaljer i den
arbejdsgruppe, der har størst ekspertise på området, og at antagelser fra den veterinære risikovurdering
så vidt muligt har kunne bruges som input i den sundhedsfaglige risikovurdering. Der gøres dog
opmærksom på, at grundet tidspres og ens deadlines for de to bestillinger, har det været vanskeligt i
fuldt omfang at inddrage resultater fra den anden arbejdsgruppe. Som følge af den ovennævnte
fordeling af opgaver mellem de to arbejdsgrupper, er spørgsmål i denne vurdering vedrørende effekt af
hygiejne og værnemidler kun behandlet i begrænset omfang, og der henvises i stedet til en mere
detaljeret gennemgang i den sundhedsfaglige risikovurdering.
Side
7
af
45
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 513: Risikovurderinger fra SSI og DK-VET vedr. minkhold
2570965_0008.png
Vurdering af risikoreducerende tiltag forbundet med SARS-CoV-2 og hold af mink, Maj 2022
Baggrund, relevans og perspektiv
I juni 2020 blev SARS-CoV-2 første gang konstateret i 3 danske minkbesætninger, der alle blev aflivet.
Smitte fra mink til mennesker og fra mennesker til mink blev påvist, ligesom en særlig mutation Y453F
(minkvarianten, B.1.1.298), der senere ofte er fundet i mink, blev påvist. Spredning af minkvarianten
blev desuden påvist i samfundet (Hammer et al., 2021). Hen over sommeren blev 125 tilfældigt
udvalgte minkbesætninger undersøgt. I ingen af de undersøgte minkbesætninger blev der påvist SARS-
CoV-2 (DK-VET, 2020a). I august påviste man igen SARS-CoV-2 i en minkbesætning. Mink i denne
besætning blev ikke aflivet, men besætningen blev i stedet overvåget ved gentagne udtagninger af
prøver, samt smitteforebyggende tiltag. I perioden august til oktober udvikledes epidemien med et
stadigt stigende antal smittede besætninger, primært i Nordjylland, men over stadigt større
geografiske områder. I denne periode blev der udelukkende set minkvariant B.1.1.298 på
minkfarmerne. Fra 11. oktober implementeredes nedslagning af smittede minkbesætninger samt
nabobesætninger inden for en afstand af 7,8 km. Trods de nye tiltag blev der fortsat påvist en stigning
i antallet af smittede besætninger, ligesom der blev observeret smittede besætninger i Midt- og
Sydjylland (Boklund et al., 2021). I november blev det besluttet at aflive alle danske mink
1
, ligesom et
midlertidigt forbud mod erhvervsmæssigt hold af mink i Danmark blev vedtaget. På det tidspunkt var
SARS-CoV-2 konstateret i 290 minkbesætninger, der tilsammen husede 3-4 mio. smittede mink. Smitte
med minkvarianten er estimeret til at have bidraget med ca. 4000 humane tilfælde af COVID-19 (Larsen
et al., 2021). B.1.1.298 minkvarianterne med Y453F har udgjort hovedparten af de varianter, der er
fundet på danske minkbesætninger. I den sidste del af epidemien, fra oktober og frem, er der dog også
set en række uafhængige introduktioner til mink af SARS-CoV-2 varianter forskellige fra B.1.1.298.
EFSA/ECDC har efterfølgende anbefalet, at der etableres overvågning for mutationer i SARS-CoV-2
virus i populationer af mink og mårhunde med henblik på tidlig indgriben mod nye mutationer, som
kan have zoonotisk betydning (EFSA & ECDC et al., 2021). Overvågningsprogrammet er beskrevet i
Kommissionens gennemførelsesbeslutning 2021/788. Programmet løber indtil 31. marts 2023.
I 2022 arbejder EFSA & ECDC på en ny rapport (https://open.efsa.europa.eu/questions/EFSA-Q-2022-
00139),
der handler om overvågning af SARS-CoV-2 i dyr, herunder også, men ikke kun, mink og
mårhunde. EFSA & ECDC ønsker at beskrive 1) modtageligheden i dyr, 2) den sundhedsmæssige risiko
relateret til dyr mhp. såvel dyresundhed som human sundhed, herunder med særligt fokus på det
eksisterende overvågningsprogram for mink og mårhunde i EU, 3) et review af relevante
overvågningsprogrammer i forhold til forskellige epidemiologiske scenarier, samt 4) muligheder for
sygdomsforebyggende tiltag samt kontroltiltag i forskellige scenarier. Arbejdet fra EFSA & ECDC
afsluttes i oktober 2022, og desværre vil resultaterne fra deres rapport derfor ikke kunne inddrages i
denne besvarelse.
Beslutningen om forbud mod kommerciel hold af mink blev i 2021 forlænget på baggrund af en
risikovurdering fra SSI (2021). Der findes derfor ikke avlsdyr i Danmark, der kan udgøre grundlag for en
kommende minkproduktion. Det må således forventes, at avlsdyr i givet fald skal indkøbes/flyttes
2
fra
andre EU-lande (samhandles) eller fra lande uden for EU (importeres). Beslutningen om at aflive alle
1
Mink i zoologiske haver, dyreparker og lignende, samt privates domesticerede former af mink (maksimalt 5 mink) er
undtaget forbuddet mod hold af mink, gældende fra 1. december 2020 (Ministeriet for Fødevarer Landbrug og, 2020)
2
Hvis der er tale om at en minkavler flytter dyr fra sin egen besætning i udlandet til en dansk besætning er der reelt
tale om en flytning af mink og ikke som sådan om indkøb af mink.
Side
8
af
45
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 513: Risikovurderinger fra SSI og DK-VET vedr. minkhold
Vurdering af risikoreducerende tiltag forbundet med SARS-CoV-2 og hold af mink, Maj 2022
danske mink har desuden medført afledte effekter, herunder at der ikke længere findes etablerede
leverandører af minkfoder i Danmark. DK-VET er derfor blevet bedt specifikt om at inddrage dette i
analysen, dvs. indflydelsen af import af mink og minkfoder for risikoen relateret til SARS-CoV-2.
Den veterinære risikovurdering skal indgå i et kommende politisk beslutningsgrundlag.
Metode
For hvert af følgende punkter har arbejdsgruppen forsøgt at vurdere effekten af reducerende tiltag i forhold
til risikoen for introduktion af SARS-CoV-2 til mink, risikoen for spredning af SARS-CoV-2 mellem mink og/eller
i forhold til hvor tidligt i smitteforløbet inden for besætningen SARS-CoV-2 påvises.
1. Risiko relateret til import af avlsdyr og foder til DK
2. Scenarier, der beskriver forskellige kommende populationer af mink holdt som husdyr i Danmark
3. Smittereducerende tiltag i minkbesætninger
Til hver af de tre overskrifter er knyttet en række underpunkter, og for hvert underpunkt er indhentet data
fra litteraturen, ligesom der er anvendt erfaringer fra SARS-CoV-2 epidemien i danske mink i 2020 og fra
udbrud af SARS-CoV-2 i udenlandske minkbesætninger.
Tiltag i perioder uden infektion i en minkbesætning og/eller i smittede minkbesætninger kan reducere
risikoen for i) at mink smittes med SARS-CoV2, ii) for at SARS-CoV-2 spredes inden for besætningen, iii) for
spredning til andre besætninger og/eller iv) for at mennesker smittes fra mink. Punkt iv er behandlet i den
sundhedsfaglige risikovurdering, men vil være påvirket af nogle af de smittereducerende tiltag beskrevet i
denne rapport. For hvert smittereducerende tiltag beskrevet nedenfor, vil det være angivet hvilke af de fire
punkter der vurderes at kunne påvirkes ved det pågældende tiltag. For hvert smittereducerende tiltag har
arbejdsgruppen så vidt muligt foretaget en kvalitativ vurdering af effekten af reducerende tiltag og angivet
usikkerheden forbundet med vurderingen, jf. tabel 1. Hvis arbejdsgruppen ikke har fundet det muligt at
vurdere effekten er dette angivet.
Det skal dog gøres klart, at langt de fleste af de beskrevne tiltag vil påvirke hinanden, og der vil derfor ofte
kunne opnås synergieffekter ved at kombinere tiltag.
I det centrale husdyrbrugsregister (CHR) er hvert CHR-nummer defineret ved en unik lokalitet, dvs. et sæt
geografiske koordinater. Et CHR-nummer kan bestå af flere besætnings-numre, det kan for eksempel være
dyr i forskellige bygninger eller af forskellige arter. I denne rapport er ordene ”besætning” og
”minkbesætning” anvendt i betydningen en gruppe af mink, der inkluderer alle mink på samme CHR-
nummer. Ordene ”minkfarm” eller ”minkgård” bruges om bygninger og fysisk materiel tilhørende et CHR-
nummer.
Side
9
af
45
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 513: Risikovurderinger fra SSI og DK-VET vedr. minkhold
2570965_0010.png
Vurdering af risikoreducerende tiltag forbundet med SARS-CoV-2 og hold af mink, Maj 2022
Tabel 1:
Kvalitative risiko- og usikkerheds-estimater (modificeret efter (EFSA (European Food Safety Authority) et al.,
2018))
Kvalitativt begreb, risiko
Næsten 100% sandsynligt
Ekstremt sandsynligt
Meget sandsynligt
Sandsynligt
Lige så sandsynligt som
usandsynligt
Mindre sandsynligt
Usandsynligt
Meget usandsynligt
Ekstremt usandsynligt
Nærmest umuligt
Kvantitativ fortolkning (%)
99-100
95-99
90-95
66-90
33-66
10-33
1-10
0,1-1
0,001-0,1
<0,001
Kvalitativ term for
usikkerhed ved vurdering
Ekstremt høj
Meget høj
Høj
Moderat
Lav
Meget lav
Ekstremt lav
Kvantitativ fortolkning for
usikkerhed (%)
95-100
90-95
66-90
33-66
10-33
5-10
0-5
Resultater
1)
Risiko relateret til indkøb/flytning af avlsdyr og af foder til DK fra udlandet
I 2020 var der registreret minkbesætninger (mindst 10) i følgende lande: Polen (256 besætninger),
Finland (210 besætninger), Litauen (96 besætninger), Grækenland (79 besætninger), Sverige (37
besætninger), Spanien (29 besætninger), Letland (13 besætninger) og Island (10 besætninger) (EFSA &
ECDC et al., 2021). Af disse lande er det kun Finland og Island, der endnu ikke har påvist udbrud af SARS-
CoV-2 i mink. Kun besætninger, der er i inkubationsfasen, dvs. perioden mellem besætningen er smittet
indtil virus påvises, antages at have betydning for risikoen for at indkøbe/flytte smittede mink fra
udlandet, idet vi har antaget, at der ikke indkøbes/flyttes mink fra besætninger, hvor virus er påvist.
Baseret på antallet af udbrud i de beskrevne lande det seneste år, antallet af minkbesætninger registreret
i 2020 og en konservativ antagelse om, at en minkbesætning kan være smittet i en måned inden
infektionen påvises
3
, vurderer arbejdsgruppen, at det er
meget usandsynligt (0,1-1%) til usandsynligt (1-
10%),
at en tilfældigt udvalgt minkbesætning i en tilfældigt udvalgt måned er smittet med SARS-CoV-2 og
virus endnu ikke er påvist. Usikkerheden forbundet med dette estimat er
lav (10-33%)
og primært
relateret til usikkerheden forbundet med smittetrykket blandt mennesker i afsendernationerne på
tidspunktet for indkøbet/flytningen.
PCR-test af enkeltdyr i afsenderbesætningen inden minkene flyttes kan reducere risikoen for at de
indkøbte/flyttede dyr er smittede ved ankomsten til Danmark. Desuden kan PCR- eller serologisk testning
efter ankomst til modtagerbesætningen øge sandsynligheden for tidligt at påvise infektion, såfremt de
indkøbte/flyttede dyr har været i inkubationsfasen under transporten og først efter ankomst begynder
at udskille virus, eller de indkøbte/flyttede dyr er smittet ved håndteringen i forbindelse med transport.
Hvis de indkøbte/flyttede dyr kommer fra en vaccineret besætning, vil det ikke med de nuværende
serologiske test være muligt at skelne mellem vaccine-antistoffer og antistoffer opstået efter naturlig
infektion (afsnit 2c). Arbejdsgruppen vurderer at test af indkøbte/flyttede mink og/eller
3
Det antages at minkbesætninger i afsenderlandet overvåges efter de gældende anbefalinger i EU (EUR-LEX, 2020).
Side
10
af
45
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 513: Risikovurderinger fra SSI og DK-VET vedr. minkhold
2570965_0011.png
Vurdering af risikoreducerende tiltag forbundet med SARS-CoV-2 og hold af mink, Maj 2022
afsenderbesætninger kan reducere risikoen ved indkøb/flytning af mink til
meget usandsynlig (0,1-1%)
til ekstremt usandsynligt (0,001-0,1%).
Risikoen kan reduceres yderligere, såfremt der opretholdes
karantæne omkring besætningen (inkl. forbud mod besøgende) i en periode efter indførsel.
Efter aflivning af alle mink i Danmark produceres der ikke længere minkfoder i Danmark, og foder vil
derfor sandsynligvis skulle indkøbes fra udlandet. Minkfoder må ikke indeholde biprodukter fra mink,
hvorfor risikoen for at introducere SARS-CoV-2 til mink via minkfoder relateres til potentiel
kontaminering fra smittede personer under produktion eller håndtering af foderet. Undersøgelser i PCR
af næsten 200 prøver af dansk minkfoder under epidemien i 2020 gav alle negative resultater.
Arbejdsgruppen vurderer derfor, at det er
meget usandsynligt (0,1-1%),
at danske mink inficeres via
importerede råvarer og minkfoder. Usikkerheden forbundet med denne vurdering er
meget lav (5-10%)
og primært relateret til usikkerheden omkring risikoen for kontamination af foderet fra smittede
personer.
Figur 1:
Fodring af mink
2)
Scenarier, der beskriver forskellige kommende populationer af mink holdt som husdyr i
Danmark
I 2020, da SARS-CoV-2 epidemien var under udvikling i danske mink, var der registreret mink på 1.125
danske lokaliteter (CHR-numre), som tilsammen husede knapt 14 millioner mink. Af disse besætninger
havde 224 en nabobesætning indenfor 0,5km, 189 besætninger havde 0,5-1km til nærmeste nabo-
minkbesætning og den største afstand til nærmeste minkbesætning var 25km. I gennemsnit var der
12.400 mink på hver besætning, med 117.000 mink på den største besætning. Både antallet af
minkbesætninger, antallet af dyr på den enkelte besætning og afstanden mellem besætninger vil have
indflydelse på flere risici forbundet med SARS-CoV-2 smitte mellem mennesker og mink, mink og
mennesker og udbredelsen i mink. Arbejdsgruppen opstillede derfor tre scenarier for, hvordan en
fremtidig produktion kunne komme til at se ud. For bedst muligt at kunne sammenligne scenarier, er
antallet af dyr i hvert scenarie holdt konstant, mens antallet af besætninger og dermed afstanden mellem
besætninger varierer.
Side
11
af
45
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 513: Risikovurderinger fra SSI og DK-VET vedr. minkhold
2570965_0012.png
Vurdering af risikoreducerende tiltag forbundet med SARS-CoV-2 og hold af mink, Maj 2022
Arbejdsgruppen har modtaget en henvendelse fra advokat Lars Borring Aps på vegne af Foreningen for
Danske Mink. Efter kontakt med advokat Lars Borring efterfølgende er det estimeret, at der sandsynligvis
vil være ca. 30 minkavlere, der ønsker at genoptage minkavl. I det første år antages 1.500 avlstæver og
300 hanner pr. besætning, samt et gennemsnit på 4,5 hvalpe pr kuld, svarende til en populationsstørrelse
på 256.500 mink. Over en 4-årig periode forventes det, at antallet af tæver pr. besætning øges til ca.
2.400, ligesom antallet af hvalpe forventes at stige til 5,25 pr. tæve. Dette vil resultere i en population på
totalt ca. 460.000 mink
4
. For perioden marts til november vil disse beregninger resultere i 8.550 mink pr.
besætning i 2023 og 15.370 i 2026.
Pr. 01-04-2022, da ansøgningsfristen udløb, havde 13 af de tidligere minkavlere tilsluttet sig den såkaldte
dvale-ordning, mens 1.246 havde søgt kompensation for permanent nedlukning
5
(FVST, 2022). Såfremt
markedet for minkpels er attraktivt, kan det ikke udelukkes, at nye avlere vil opstarte virksomhed, eller
at tidligere avlere vælger at opstarte nye virksomheder på andre lokaliteter end tidligere.
Arbejdsgruppen tager derfor udgangspunkt i følgende tre scenarier:
Scenarie 1:
Baseret på den forventede fremtidige population beskrevet af Foreningen Danske Mink
udgøres populationen i dette scenarie af 30 minkbesætninger med 8.500 mink på hver CHR-
lokalitet. Besætningerne antages ligeligt fordelt over de postnumre i Jylland (én
minkbesætning pr. kommune), hvor der tidligere var minkproduktion, og på lokaliteter, hvor
der i 2020 var registreret ejendomme med mink i CHR. Ved tilfældigt at udvælge 30
minkbesætninger 10.000 gange fås en gennemsnitlig afstand til nærmeste minkbesætning
på 18 km (5-95 percentiler
6
: 3-35 km).
Scenarie 2:
Baseret på de tidligere minkavleres tilbagemeldinger til FVST + en lille buffer udgøres
populationen i dette scenarie af 15 minkbesætninger, der, som i scenarie 1, hver har 8.500
mink. Besætningerne antages fordelt på samme måde som i scenarie 1, hvilket resulterer i
en gennemsnitlig afstand til nærmeste minkbesætning på 34 km (5-95 percentiler: 6-70 km).
Scenarie 3:
Baseret på en antagelse om et attraktivt marked for minkpels, og dermed mange nystartede
besætninger, udgøres populationen i dette scenarie af 100 minkfarme med 8.500 dyr på hver
CHR-lokalitet, hvilket ud fra oplysningerne fra scenarie 1 og 2 må anses for at være et
ekstrem-scenarie. Besætningerne antages fordelt på samme måde som i scenarie 1, hvilket
resulterer i en gennemsnitlig afstand til nærmeste minkbesætning på 10 km (5-95
percentiler: 3,5-20 km). Arbejdsgruppen vurderer, at dette scenarie ikke er sandsynligt i
2023, men kan opstå over længere tidsperiode.
4
Beregning af populationsstørrelse anno 2026: 2.400 tæver + 480 hanner + 2.400*5,25 hvalpe = 15.480 * 30 =
464.400
5
Permanent nedlukning er defineret som ”permanent nedlukning af minkvirksomhedens drift i perioden fra den 1.
januar 2021 til den 31. december 2030 som følge af forbuddet mod hold af mink” (Ministeriet for Fødevarer Landbrug
og Fiskeri J.nr. 2021-1921, 2021). Nedlukningen er relateret til CHR-nummeret, dvs. lokaliteten for bedriften.
6
For alle tre scenarier er percentilerne her angivet som gennemsnittet af hhv. 5- og 95-percentilen over 10.000
simuleringer.
Side
12
af
45
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 513: Risikovurderinger fra SSI og DK-VET vedr. minkhold
2570965_0013.png
Vurdering af risikoreducerende tiltag forbundet med SARS-CoV-2 og hold af mink, Maj 2022
Figur 2.
Årshjul, der beskriver produktionscyklus i minkavl. I perioden fra maj til november/december er antallet af
mink 4-5 gange større end i perioden fra november/december til maj. I travle perioder er der ofte ekstra bemanding.
Der vil således ofte være ekstra personer på gården ved parring i marts, i diegivnings- og fravænningsperioden (maj-
juli), når hvalpene vaccineres efter fravænning, samt ved avlsdyrssortering og pelsning (oktober-december).
Side
13
af
45
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 513: Risikovurderinger fra SSI og DK-VET vedr. minkhold
2570965_0014.png
Vurdering af risikoreducerende tiltag forbundet med SARS-CoV-2 og hold af mink, Maj 2022
3) Smittereducerende tiltag i minkbesætninger
a) Opstaldning og logistik
i)
Effekt af lukkede haller med optimal smittebeskyttelse.
Under epidemien i 2020 var størstedelen af danske mink opstaldet i åbne haller, dvs. minkbure
i rækker med tag over, men uden vægge og aflukning til omgivelserne. Blandt 79 mink-avlere,
der blev interviewet i forbindelse med screeningen for SARS-CoV-2 i juni 2020, havde 71
besætninger mindst ét åbent hus, og kun 8 besætninger havde udelukkende mink i lukkede
haller. Lukkede haller er ikke specifikt defineret i den gældende lovgivning, men må forstås som
bygninger med tag og faste vægge (figur 3). Lovgivningen (Bekendtgørelse nr. 1422 af 3.
december 2015 om husning af mink og hegning af minkfarme) foreskriver, at lukkede haller skal
have intakte vægge, der er ført mindst 20 cm ned i jorden, de skal være forsynet med trådnet
for alle vinduer og ventilationsåbninger mv. (§5, stk 7), døre og porte skal holdes lukkede, og
døre, der anvendes til gående trafik, skal være forsynet med en automatisk lukkeanordning (§6).
Desuden foreskriver bekendtgørelsen at alle minkfarme (åbne huse/lukkede haller) skal være
indhegnet (§4). Smittebeskyttelse opdeles ofte i ekstern og intern smittebeskyttelse, der har til
formål hhv. at reducere risikoen for at besætningen smittes (ekstern) og at reducere risikoen for
spredning inden for besætningen (intern). En nærmere beskrivelse af god smittebeskyttelse i
minkbesætninger, udarbejdet før 2020, er vedlagt i bilag 2. Beskrivelsen i bilaget bygger på en
optimering af smittebeskyttelsen i daværende eksisterende besætninger, mens man ved en
genoptagelse af produktionen i 2023 kan fordre yderligere tiltag grundet den nye situation med
SARS-CoV-2.
I forbindelse med epidemien i 2020 var antallet af dyr i besætningen, samt afstand til nærmeste
besætning, de eneste risikofaktorer, hvor en signifikant sammenhæng med risikoen for infektion
kunne påvises (DK-VET, 2020b). Kontakt mellem smittede mennesker og mink vurderes dog at
have haft en væsentlig indflydelse på risikoen for infektion. I forhold til risikoen for spredning af
SARS-CoV-2 vurderes forskellen mellem lukkede haller og åbne huse primært at bero på de to
husnings-systemers evne til at holde ting eller levende væsner inde eller ude af
bygningen/området.
Figur 3:
Til venstre åbne minkhuse karakteriseret ved åben adgang fra såvel gavle af husene som under
sidestykkerne og mellem sidestykker og tag. Til højre lukket hal til husning af mink.
Side
14
af
45
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 513: Risikovurderinger fra SSI og DK-VET vedr. minkhold
2570965_0015.png
Vurdering af risikoreducerende tiltag forbundet med SARS-CoV-2 og hold af mink, Maj 2022
Lukkede haller med tydelig skiltning om adgangsforbud (figur 4) vil muligvis kunne reducere
antallet af besøgende på minkbesætninger. Desuden vil etablering af forrum, indarbejdelse af
en fast procedure for tøj- og støvleskift samt håndvask og desinfektion kunne reducere risikoen
for indirekte smitte fra personer, ligesom veletablerede forrum evt. vil kunne øge
sandsynligheden for korrekt brug af værnemidler (se pkt. 3d).
Figur 4:
Advarselsskilte ved adgangsveje til minkfarme
kan reducere antallet af personer, der unødigt besøger
besætningen.
Arbejdsgruppen vurderer, at lukkede haller vil kunne have en afledt effekt i forhold til at reducere
risikoen for at uvedkommende får adgang til minkbesætninger, og i forhold til at øge fokus på
procedurer for tøj- og støvleskift, håndvask og desinfektion samt brugen af værnemidler.
Effekten af værnemidler og hygiejne er yderligere beskrevet i den sundhedsfaglige
risikovurdering under overskriften ”Hygiejne”.
Fugle er tidligere vurderet at have haft meget lille betydning for forløbet af SARS-CoV-2
epidemien i danske mink og det er vurderet at være
usandsynligt (1-10%)
til
meget usandsynligt
(0,1-1%)
at en minkbesætning smittes via kontaminerede fugle (DK-VET, 2020c).
Side
15
af
45
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 513: Risikovurderinger fra SSI og DK-VET vedr. minkhold
2570965_0016.png
Vurdering af risikoreducerende tiltag forbundet med SARS-CoV-2 og hold af mink, Maj 2022
Figur 5.
Minkhår har lagt sig over bure og
mellemgang i fældetiden.
En potentiel smittevej beskrevet under epidemien i
2020 var minkhår (figur 5), der i periode, hvor
minkene skiftede til vinterpels, spredtes med vinden
omkring minkbesætningerne. I hårprøver fra to
smittede farme blev SARS-CoV-2 påvist, i en afstand
på hhv. <1 og 4-5 meter, med 100-1.000 gange mere
virus i prøver opsamlet tæt ved mink (DK-VET,
2020b). Faste vægge vurderes at kunne reducere
risikoen for at pels bæres med vinden mellem
minkbesætninger med kort afstand i mellem, dels
ved
at
holde
minkhår
inde
på
oprindelsesbesætningen,
og
ude
fra
nabobesætninger. Da minimumsafstanden mellem
besætninger i de skitserede scenarier 1-3 er 3-6km,
vurderer arbejdsgruppen at det er
ekstremt
usandsynligt (0,0001-0,1),
at minkpels vil kunne
sprede smitten mellem minkbesætninger i disse
scenarier. Usikkerheden forbundet med dette
estimat er
meget lav (5-10%).
Eksperimentelt er det vist, at fritter kan smittes via luft i en afstand fra 10 cm op til >1 meter
(Kutter et al., 2021; Richard et al., 2020). I Nederlandene fandt man SARS-CoV-2 RNA i
stationære luftsamplere 1,5 meter fra indgangen til besætningen, men ikke 20 meter fra
indgangen (De Rooij et al., 2021). Under den danske epidemi i 2020 blev der fra 5 ud af 16
minkbesætninger fundet SARS-CoV-2 RNA i luftprøver udtaget forskellige steder på
besætningen (Boklund et al., 2021). På fire af disse 5 besætninger blev SARS-CoV-2 udelukkende
påvist i udåndingsluft (air-sampler <10 cm fra minkens snude), mens der på den sidste besætning
også blev fundet positive luftprøver i midtergangen mellem rækkerne af minkbure (1-2 meter
fra mink), og ved siloen 2 meter fra hallerne med mink (2-3 meter fra mink). Luftbåren spredning
af SARS-CoV-2 over længere afstande mellem dyr og/eller mennesker er ikke påvist, og brug af
virus-tætte filtre på ind-og udsugninger vil kræve en helt ny og endnu uset type minkhaller. På
denne baggrund har arbejdsgruppen valgt ikke at vurdere effekten af virus-tætte filtre på
lukkede bygninger til husning af mink.
Arbejdsgruppen vurderer, at en ændring fra åbne huse til lukkede haller med effektivt forrum
først og fremmest vil øge sandsynligheden for at uvedkommende personer holdes ude af
besætningen, og at net for alle åbninger derudover vil kunne reducere risikoen forbundet med
indirekte smitte via eksempelvis mekanisk transmission fra fugle og gnavere og via hår fra mink
båret med vinden. Når der ses bort fra effekten af at holde uvedkommende personer ude af
besætningen (dette er yderligere beskrevet i den sundhedsfaglige vurdering), vurderer
arbejdsgruppen, at den risiko, der kan reduceres ved lukkede haller, primært relateres til fugle
og reduceres fra tidligere
usandsynligt (1-10%)
til
meget usandsynligt (0,1-1%)
i åbne minkhuse
Side
16
af
45
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 513: Risikovurderinger fra SSI og DK-VET vedr. minkhold
2570965_0017.png
Vurdering af risikoreducerende tiltag forbundet med SARS-CoV-2 og hold af mink, Maj 2022
til
meget usandsynligt (0,1-1%)
i minkbesætninger, der udelukkende består af lukkede haller.
Usikkerheden forbundet med denne vurdering er lav (10-33%).
Foderbilen bakker op til siloen, hvorefter foderet
pumpes ned i siloen, via lågen i toppen.
Røret der går fra fodertransporten til siloen.
Eksempel på hvor fodertransporten holder på en mink ejendom. I eksemplet er der ca. 10 meter fra
fodertransporten til mink.
Figur 6.
Fotos, der illustrerer levering af foder til en minkbesætning. Kilde: FVST rapport, foderbiler og levering
af foder, september 2020.
ii)
Effekt af færre foderleverancer.
Foder leveres til minkbesætninger på daglig basis, eller i sjældne tilfælde hver anden dag. Ud af
79 interviewede i juni 2020 fik 76 leveret foder dagligt, 1 fik leveret hver anden dag, og 2 fik
leveret sjældnere. Chauffører, der leverer foder, har ikke kontakt til mink og kommer ikke ind på
området med mink. Typisk leveres foder til en fodersilo ved at foderet pumpes fra tankbilen til
siloen (figur 6). Ud af de 290 besætninger, der fik påvist SARS-CoV-2 i 2020, blev 166 spurgt om
forholdene vedr. foderleverancer. På 150 af de 166 besætninger, holdt tankbilen udenfor hegnet,
Side
17
af
45
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 513: Risikovurderinger fra SSI og DK-VET vedr. minkhold
2570965_0018.png
Vurdering af risikoreducerende tiltag forbundet med SARS-CoV-2 og hold af mink, Maj 2022
når der blev leveret foder, og i 163 af de 166 var der ingen kontakt mellem chaufføren og
besætningens personale. Under epidemien i 2020 blev der udtaget prøver af foderet og udstyr
relateret til foderleverancer over flere omgange; 89 prøver af foder produceret fra 01-03-2020
til 13-07-2020, 54 prøver af foder produceret 01-07-2020 til 10-09-2020, 20 prøver fra forskellige
dele af fodertransport den 24-10-2020 og 6 prøver af luftindtag og fra hjul på tankbil den 28-10-
2020. I ingen af prøverne blev der påvist SARS-CoV-2. På den baggrund vurderer arbejdsgruppen,
at det er
ekstremt usandsynligt (0,001-0,1%),
at en reduktion af antallet af foderleverancer pr
besætning vil påvirke risikoen for introduktion af SARS-CoV-2 til besætningen. Usikkerheden
forbundet med denne vurdering er
meget lav (5-10%).
iii)
Effekt af større afstand mellem mink indenfor besætningen
Ifølge BEK nr. 1553 af 11/12/2015 om beskyttelse af pelsdyr (2015) skal buret være mindst 30
cm bredt og 75 cm langt. Mellem hver række af bure er der afstand til den næste række.
Figur 7.
Minkbure i rækker adskilt af mellemgange på begge sider af burene.
Da virus er påvist i luften i op til 2-3 meter fra smittede mink, og da der i eksperimentelle forsøg
er påvist luftbåren smitte over afstande af 10-100 cm (Kutter et al., 2021; Richard et al., 2020),
vurderer arbejdsgruppen at det er
sandsynligt (66-90%),
at virus vil kunne spredes mellem
burene, selv ved husning i kun hver 4. bur, hvor der så vil være ca. 1 meter mellem mink i samme
række. Usikkerheden forbundet med denne vurdering er
lav (10-33%).
Inokulerede dyr i eksperimentelle forsøg har ofte fået en høj dosis virus, og vil muligvis udskille
større mængder virus, end naturligt inficerede mink, ligesom airflowet i det eksperimentelle
design er kontrolleret, ensrettet og forholdsvis højt, hvilket kan øge risikoen for smitte til
kontaktdyret.
Generelt så man dog en meget hurtig virusudbredelse og gennemsmitning af besætningerne
kort efter introduktion af virus under epidemien i 2020. I den ene danske minkbesætning, hvor
positive luftprøver blev fundet i 1-3 meters afstand fra mink (afsnit 3.a.i.), var der på tidspunktet
for indsamling af luftprøver 56% PCR-positive blandt de testede dyr og kliniske symptomer i
Side
18
af
45
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 513: Risikovurderinger fra SSI og DK-VET vedr. minkhold
Vurdering af risikoreducerende tiltag forbundet med SARS-CoV-2 og hold af mink, Maj 2022
besætningen, hvilket kan betyde, at der på tidspunktet for målingen var en samlet meget stor
udskillelse af virus fra mink.
Relativt vurderes risikoen for direkte smitte mellem mink fra bur til bur at være større end den
luftbårne smitte mellem bure. Et eksperimentelt forsøg med fritter har vist, at alle kontaktdyr
(4/4) blev positive for SARS-CoV-2 1-5 dage efter, de blev indsat hos inokulerede dyr, mens der
blandt fritter, der ikke havde direkte kontakt, men udelukkende kunne smittes via luft, blev
smittet 2-3/4 fritter i perioden 3-7 dage efter indsættelse (Kutter et al., 2021; Richard et al.,
2020).
På denne baggrund vurderer arbejdsgruppen, at det er
sandsynligt (66-90%),
at husning med
afstand mellem mink vil kunne forsinke hastigheden, hvormed SARS-CoV-2 spredes på en
minkbesætning, hvilket både vil have betydning for, hvor mange mink man kan forvente
smittet på tidspunktet for første påvisning, og den frekvens der bør testes med i forbindelse
med overvågning.
iv)
Effekt af flytterestriktioner
Flytninger af smittede mink vil kunne sprede SARS-CoV-2 mellem minkbesætninger. Under
epidemien i danske mink i 2020 blev 42 minkbesætninger sat under mistanke på baggrund af
”kontakt”, og heraf var 28 besætninger positive. ”Kontakt” kunne i denne sammenhæng betyde
flytninger af dyr, udlån af udstyr, fælles ejerskab eller personkontakt (mindre andel). Der er
nogen usikkerhed forbundet med disse tal, da mistanker i visse tilfælde blev oprettet af flere
årsager på samme besætning.
I forbindelse med mistanke om smitsomme husdyrsygdomme nedlægges der forbud (offentligt
tilsyn = OT) mod at flytte dyr fra den mistænkte besætning. I perioden fra en besætning smittes
til mistanke opstår og OT pålægges vil der dog være risiko for at flytte dyr i inkubationsfasen,
ligesom andre former for kontakt (udstyr, personkontakter) vil kunne udgøre en risiko.
Risikoen relateret til
flytninger af mink
vil kunne reduceres ved at teste de pågældende mink
inden flytning. Desuden vil risikoen for spredning i modtagerbesætningen kunne reduceres ved
at sætte de flyttede dyr i karantæne inden de får adgang til besætningen. Dette er nærmere
beskrevet under punkt 1.
Risikoen relateret til
brug af udstyr
vil kunne reduceres ved 1) forbyde deling af udstyr mellem
minkbesætninger, 2) rengøre, desinficere og evt. sætte udstyr i ”karantæne” inden ibrugtagning
i en anden besætning. Ved brug af karantæneperioder, er det vigtigt at udstyret er rengjort og
desinficeret forinden.
Risikoen relateret til
mekanisk transmission via personer
(dvs. personen er IKKE smittet, men
overfører virus på tøj, støvler, hænder mv) vil kunne reduceres ved brug af forrum med tøj- og
støvleskifte, samt håndvask og desinfektion. Mulighed for at vaske hænder ved indgang til
besætningen og tydelig markering af rent og urent område ved indgang (forrum) er tidligere vist
Side
19
af
45
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 513: Risikovurderinger fra SSI og DK-VET vedr. minkhold
Vurdering af risikoreducerende tiltag forbundet med SARS-CoV-2 og hold af mink, Maj 2022
at have en signifikant reducerende effekt på forekomsten af hvalpesyge (canine distemper) i
danske minkbesætninger (Gregers-Jensen et al., 2015). Derudover vil karantænetid mellem
besøg på forskellige minkbesætninger kunne reducere risikoen for mekanisk transmission.
Arbejdsgruppen har ikke fundet det muligt at vurdere hvor stor en reduktion i risikoen for
introduktion af SARS-CoV-2 via deling af udstyr mellem besætninger og mekanisk overførsel af
virus via personer der kan opnås ved at optimere smittebeskyttelsen i minkbesætningerne.
b)
Overvågning af SARS-CoV-2 i mink
Overvågning for SARS-CoV-2 kan foretages ved undersøgelse af f.eks. svaberprøver
(næse/svælg/rektal) for virus ved PCR eller ved serologisk undersøgelse for antistoffer ved ELISA. En
positiv PCR-prøve indikerer, at der er påvist virusgenom, men fortæller ikke om der er infektiøst virus
tilstede. Skal infektiøst virus påvises, kræves virusisolation i cellekultur. Dette kræver dog vækst og
opformering af virus og er derfor mere tidskrævende og derved ikke en egnet metode til hurtig
påvisning af agens. I eksperimentelle forsøg kan virus påvises ved PCR i fritter allerede 1 dag efter
podning (days post exposure, dpe) og i kontaktdyr 1-7 dpe (direkte kontaktdyr/1-3 dpe og
luftkontakter/1-7 dpe)(Kutter et al., 2021; Richard et al., 2020). Virus kunne i disse studier påvises
ved PCR i dyrene i 2-3 uger efter infektion, mens infektiøst virus kunne påvises ved dyrkning i 5-7
dage efter infektion. Flere studier har påvist SARS-CoV-2 antistoffer i fritter efter infektion, et større
spansk studie har undersøgt fritter holdt som kæledyr og kunne påvise antistoffer op til 129 dage
efter første påvisning (Giner et al., 2021). Såvel eksperimentelle studier som erfaringer fra epidemien
i 2020 har vist, at virus kan påvises ved PCR i svælgsvabre, næsesvabre/-skylning, fæces og luftprøver
opsamlet ved brug af airsamplere (Kim et al., 2020; Kutter et al., 2021; Richard et al., 2020; Shuai et
al., 2021). De eksperimentelle studier viser, at virus oftest påvises først og i større mængder fra
svælgsvabre sammenholdt med de øvrige typer af svabre.
Mens den analytiske sensitivitet af PCR-test er meget høj, udgøres den samlede diagnostiske
sensitivitet af en kombination af flere faktorer i form af kvalitet i prøveudtagning, opbevaring og
transport af prøvemateriale til laboratoriet samt den efterfølgende laboratoriemæssige håndtering
til et endeligt analysesvar foreligger. Mens de eksperimentelle forsøg beskrevet ovenfor giver gode
estimater for, hvor tidligt virus kan påvises ved korrekt prøveudtagning, er alternative metoder,
såsom brug af airsamplere eller opsamling af spytprøver mv. ikke valideret i forhold til sensitivitet på
forskellige tidspunkter efter mink er smittet, og i forhold til variation i prøveudtagning. Særligt for
airsamplere er det væsentligt, at prøven indsamles korrekt og tæt på dyrene, dvs. at det sikres at der
er et ”tilstrækkeligt” flow af luft fra hver enkelt individ gennem sampleren.
Ved påvisning af SARS-CoV-2 i mink anbefales det, at der foretages fuldgenomsekventering (WGS)
med henblik på overvågning af nye varianter. Under minkudbruddet i 2020 udgjorde B.1.1.298 linjen
hovedparten af de varianter, der er fundet på danske minkfarme, mens en række uafhængige
introduktioner til mink af SARS-CoV-2 varianter forskellige fra B.1.1.298 blev observeret i den sidste
del af epidemien. Disse uafhængige introduktioner udgjorde en mindre andel i forhold til B.1.1.298.
Side
20
af
45
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 513: Risikovurderinger fra SSI og DK-VET vedr. minkhold
2570965_0021.png
Vurdering af risikoreducerende tiltag forbundet med SARS-CoV-2 og hold af mink, Maj 2022
Under epidemien i 2020 ændredes prøveudtagningen løbende gennem perioden. Overvågningen
bestod af fire elementer: klinisk overvågning af mink, opsporing af personer, der blev testet positive
og var relateret til en minkbesætning, veterinær opsporing af kontakter mellem minkbesætninger
(typisk besætninger ejet af samme person, eller flytninger af mink), samt overvågningen af døde mink
i ”early warning” (EW) programmet. Antal og hyppighed af indsendelser fremgår af tabel 2.
Tabel 2:
Oversigt over ændringer i early warning overvågningen for SARS-CoV-2 i døde mink i 2020
Dato (uge)
20. juli – 23. sept. (30-
24. sept. – 8. nov. (40-45)
9. nov – (46-)
39)
Kommuner
Svaberprøver fra 5
Svaberprøver (pools á 5
Svaberprøver (pools á 5
med smittede
nyligt døde mink
prøver) fra alle døde mink
prøver) fra 5 nyligt døde
mink
indsendes til
siden sidste prøvetagning
mink indsendes til
undersøgelse
indsendes til undersøgelse
undersøgelse
hver tredje uge
2 gange om ugen
1 gang om ugen
Kommuner
Svaberprøver fra 5
Svaberprøver (pools á 5
Svaberprøver (pools á 5
uden smittede
nyligt døde mink
prøver) fra 5 døde mink
prøver) fra 5 nyligt døde
mink
indsendes til
indsendes til undersøgelse
mink indsendes til
undersøgelse
hver tredje uge
undersøgelse
hver tredje uge
1 gang om ugen
Overvågningen i 2020 var effektiv i forhold til at påvise SARS-CoV-2 i smittede besætninger, men ikke
i forhold til tidlig påvisning med henblik på at reducere risikoen for at smitte medarbejdere og andre
personer relateret til besætningen (se afsnit 2e).
Som beskrevet ovenfor, indgik overvågningen af medarbejdere som en væsentlig del af
overvågningen af minkbesætninger under epidemien i 2020, ligesom overvågningen af medarbejdere
også er en vigtig del af ét af de alternative overvågningsprogrammer angivet i EU direktivet (tabel 3).
Langt de fleste af de udbrud, der er indrapporteret til OIE og EU skønnes at skyldes introduktion fra
mennesker. Intensiv overvågning af de personer, der færdes i minkbesætninger, vurderes derfor
både at kunne reducere risikoen for at mink smittes, og den tid der går, inden virus påvises i smittede
besætninger, og dermed reducere udbredelsen inden for besætningen på tidspunktet for påvisning.
Effekten af smittereducerende tiltag, der kan reducere risikoen for smitte fra mennesker til mink, er
beskrevet i den sundhedsfaglige risikovurdering under punkt 4.3.
EFSA & ECDC (2021) anbefalede i forhold til overvågning med henblik på tidlig påvisning, at der
ugentlig udtages prøver af 59-90 tilfældigt udvalgte mink i hver epidemiologisk enhed á 10.000 mink,
hvis man med 95-99% sikkerhed skal kunne påvise SARS-CoV-2, når mindst 5% af minkene er
smittede. Døde mink og mink med kliniske tegn bør prioriteres.
I EU direktivet 2021/788 (Europa-kommissionen, 2021) angives en standardprøveudtagning og to
alternative prøveudtagninger for virksomheder med >500 avlsdyr ved cyklussens begyndelse (figur
2, tabel 3).
Side
21
af
45
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 513: Risikovurderinger fra SSI og DK-VET vedr. minkhold
2570965_0022.png
Vurdering af risikoreducerende tiltag forbundet med SARS-CoV-2 og hold af mink, Maj 2022
Tabel 3:
Oversigt over hhv. standardprøveudtagning og to alternative prøveudtagninger for overvågning for
SARS-CoV-2 i minkbesætninger med >500 avlsdyr (Europa-kommissionen, 2021).
Overvågning
Krav
Standard
Alternativ 1
Risikovurdering og
risikobegrænsende
foranstaltninger
Alle syge og døde. Hvis
ingen syge/døde, tilfældigt
udvalgte
Hver anden uge
Svaberprøver fra svælg,
øje, spyt fra en stikprøve af
mink, eller udåndingsluft
fra alle mink
Påvisning af virusgenom
20% prævalens med 95%
sikkerhed
15 prøver
Alternativ 2
Risikovurdering og test af medarbejdere samt
risikobegrænsende foranstaltninger
Øget dødelighed eller
kliniske tegn
Påvisning af SARS-CoV-
2 hos medarbejdere
Målpopulation
Hyppighed
Prøvematrix
Alle syge og døde. Hvis
ingen syge/døde,
tilfældigt udvalgte
Hver uge
Svaberprøver fra svælg
Hver gang indikation, jf. ”målpopulation”
Svaberprøver fra svælg
Diagnostisk test
Prævalens
Estimeret antal
prøver ved 8500
mink
Påvisning af virusgenom
5% prævalens med 95%
sikkerhed
60 prøver
Påvisning af virusgenom
50% prævalens med
95% sikkerhed
6 prøver
5% prævalens med
95% sikkerhed
60 prøver
Da antallet af prøver ikke ændres væsentligt ved ændrede besætningsstørrelser under de givne
forudsætninger, vil der også ved både én samlet epidemiologisk enhed på 8.500 mink, og ved flere
epidemiologiske enheder med færre mink, skulle udtages de angivne antal prøver pr.
epidemiologiske enhed. Ønsker man at kunne påvise virus ved lavere prævalenser, skal der udtages
væsentligt flere prøver (tabel 4). En epidemiologisk enhed opfattes i denne sammenhæng som en
samling af dyr, i hvilken der kan forventes en relativt ensartet smittespredning. Hvis der er tale om
et meget stort antal dyr, kan ensartet smittespredning ikke altid forventes, ligesom to adskilte
lukkede haller formentlig er to epidemiologiske enheder, mens mange åbne enheder i nærheden af
hinanden kan udgøre en enhed, selvom den indeholder flere dyr. Der kan derfor være behov for
vurdering fra gård til gård, hvor mange epidemiologiske enheder, der er på lokaliteten.
I én smittet minkbesætning fra epidemien i 2020 blev der i prøver fra levende mink påvist en stigning
i prævalensen af PCR positive fra 13 til 86 mellem to prøvedatoer med fire dages mellemrum (DK-
VET, 2020b). EFSA & ECDC (2021) anbefalede derfor ugentlig prøveudtagning. Dog bør man være
opmærksom på, at hvis man vælger en stikprøvestørrelse med henblik på at kunne påvise 5%
prævalens, vil der være reduceret sandsynlighed for at påvise SARS-CoV-2 i de første 3-4 dage efter
introduktion (figur 7, EFSA & ECDC et al., 2021). Det vil sige, at hvis 1. prøveudtagning tilfældigvis
udtages dag 1-4 efter introduktion, uden påvisning af SARS-CoV-2, vil man kunne forvente en
prævalens på 50% ved næste prøveudtagning 1 uge senere. Ved prøveudtagning to gange ugentligt,
vil man kunne forvente at påvise SARS-CoV-2 inden prævalensen overstiger 10-15%, hvis man bruger
en stikprøvestørrelse svarende til en prævalens på 5%.
Test af levende mink for SARS-CoV-2 har som udgangspunkt været baseret på udtagning af
svaberprøver fra svælg eller blodprøver. Udtagning af denne type prøver fra levende dyr kræver
fiksering eller sedation. Ønsker man at inddrage denne typer prøver fra levende dyr i et
overvågningsprogram er det nødvendigt at overveje de problemstillinger og negative
Side
22
af
45
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 513: Risikovurderinger fra SSI og DK-VET vedr. minkhold
2570965_0023.png
Vurdering af risikoreducerende tiltag forbundet med SARS-CoV-2 og hold af mink, Maj 2022
sundhedsmæssige og velfærdsmæssige konsekvenser, der kan være forbundet med gentagne
fikseringer eller sederinger med henblik på prøveudtagning. Det er ikke eksempelvis ikke
hensigtsmæssigt at udføre fiksering eller anæstesi af drægtige eller diegivende tæver (marts-juni).
Anæstesi kan ligeledes udgøre en sundhedsmæssig risiko for minkene og anvendes primært
umiddelbart forud for aflivning.
Alternativ 2 i EU direktivet 2021/788 (Europa-kommissionen, 2021), tabel 3, giver mulighed for
overvågning af spytprøver fra en stikprøve af mink, eller luftprøver af udåndingsluft fra samtlige
mink. Indsamling af luftprøver med airsamplere blev anvendt under epidemien i 2020, og metoden
er let håndterbar og effektiv til påvisning af SARS-CoV-2 i smittede mink, men kræver dog flere
laboratoriemæssige ressourcer i forbindelse med prøvehåndtering før analyse sammenlignet med
svaberprøver. Sensitiviteten af airsampling på forskellige tidspunkter i forhold til smittetidspunktet
for den enkelte mink er ukendt. Det er derfor ikke muligt at vurdere metodens effekt i forhold til
muligheden for at påvise SARS-CoV-2 tidligt hos den enkelte mink. Såfremt samtlige mink i
besætningen testes med airsampler, som angivet i direktivet, vil selv en lav sensitivitet ved det
enkelte dyr dog opvejes af det store antal testede og den samlede sensitivitet på besætningsniveau
vil være høj, allerede ved en prævalens på 0,5% (tabel 5). Såfremt der ikke bliver indsamlet
tilstrækkelig udåndingsluft fra enkelte mink, kan det betragtes som et scenarie, hvor færre dyr er
undersøgt, svarende til eksempelvis at teste 1.000 mink ud af 8.500. Selv ved en lav sensitivitet af
metoden vil det teoretisk set stadig være muligt at påvise smitten i besætningen ved en prævalens
på mindst 5% smittede mink. Det er dog vigtigt at pointere, at hvis prøveindsamlingen går for hurtigt,
og der dermed opsamles udåndingsluft fra ingen eller ganske få mink, vil det ikke være muligt at opnå
de estimerede sandsynligheder for at påvise SARS-CoV-2 på besætningsniveau.
Tabel 4:
Beregnet stikprøvestørrelse ved forskellig prævalens, størrelse af den epidemiologiske enhed og
sikkerhed. Beregnet i R ved brug af pakken RSurveillance, n.freedom. Der er antaget perfekt sensitivitet og
specificitet, og der er ikke taget højde for effekten af pooling.
Sikkerhed
0.95
Forventet
prævalens (%)
1
2
5
10
20
50
1
2
5
10
20
50
Antal dyr i den epidemiologiske enhed
1000
5000
10000
259
140
59
30
15
6
370
206
88
46
23
10
291
148
60
30
15
6
440
226
92
46
23
10
296
149
60
30
15
6
451
228
92
46
23
10
15000
297
150
60
30
15
6
454
229
92
46
24
10
0.99
Tabel 5:
Besætningssensitivitet beregnet ved forskellig prævalens, enkeltdyrssensitivitet og antallet af
testede mink. Beregnet i R ved brug af pakken RSurveillance, sep (https://rdrr.io/cran/RSurveillance/). Der er
antaget perfekt specificitet, og der er ikke taget højde for effekten af pooling.
Side
23
af
45
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 513: Risikovurderinger fra SSI og DK-VET vedr. minkhold
2570965_0024.png
Vurdering af risikoreducerende tiltag forbundet med SARS-CoV-2 og hold af mink, Maj 2022
Antal testede i
besætning med
8500 mink
8500
1000
Forventet
prævalens
(%)
0.1
0.5
1
5
0.1
0.5
1
5
0.05
Antaget sensitivitet af airsampling for den
enkelte mink
0.1
0.2
0.3
0.4
0.5
0.6
0,37
0,89
0,987
1
0,052
0,224
0,394
0,919
0,613
0,989
1
1
0,1
0,399
0,634
0,993
0,866
1
1
1
0,19
0,641
0,868
1
0,96
1
1
1
0,276
0,787
0,953
1
0,99
1
1
1
0,352
0,874
0,983
1
0,998
1
1
1
0,421
0,926
0,994
1
1
1
1
1
0,483
0,957
0,998
1
Arbejdsgruppen vurderer, at såfremt mink overvåges med henblik på at påvise SARS-CoV-2 inden
virus er vidt udbredt i besætningen (prævalens >50%), kræver det, at overvågningen sættes op til
enten at påvise meget lave prævalenser i besætningen, eller at besætninger overvåges flere gange
ugentligt. Dette kan opnås ved udtagelse af svælgprøver to gange ugentlig eller opsamling af prøver
af udåndingsluft fra samtlige dyr 1-2 gange pr. uge. Usikkerheden forbundet med denne vurdering er
moderat (33-66%),
i det spredningen inden for besætningen baseres på én enkelt minkbesætning,
airsampler metoden ikke er valideret, og der ikke er taget højde for øvrige tiltag, der kan reducere
spredningen inden for besætningen. Arbejdsgruppen vurderer desuden, at overvågningen i mink vil
kunne reduceres (jf. tabel 3, alternativ 2), hvis personer, der færdes i minkbesætninger overvåges
intensivt og resultater af denne overvågning rapporteres hurtigt og effektivt. Test og overvågnings af
personer, der færdes i minkbesætninger er beskrevet i den sundhedsfaglige risikovurdering.
c)
Vaccination af mink
i)
SARS-CoV-2 vacciner til mink
Flere vaccineproducenter har meldt ud, at de har igangværende aktiviteter inden for SARS-CoV-
2 vaccination af mink.
I USA er der givet en begrænset tilladelse til eksperimentel brug af SARS-CoV-2 vaccine til mink
produceret af firmaet Zoetis (Versiguard SARS CoV2). Denne vaccine består af en trimer af SARS-
CoV-2 spikeproteinet og adskiller sig fra vaccinerne til human brug. Versiguard SARS CoV2 fra
Zoetis har foreløbig været testet både under eksperimentelle forhold (i sikkerhedslaboratorie)
og i besætninger i USA. Andre firmaer i USA, der har rapporteret om igangværende aktiviteter
inden for udvikling af SARS-CoV2 vacciner til mink, er Evvivax og Applied DNA Sciences.
I Europa har den finske pelsdyravlerforening
udviklet en SARS-CoV-2 vaccine (FurcoVac),
eksperimentelle forhold og i besætninger i
amerikanske vacciner fra firmaerne Zoetis
baserede.
(FIFUR) i samarbejde med Helsinki Universitet
som foreløbig har været testet både under
Finland. Både FurcoVac fra Finland, samt de
og Medgene er rekombinante,
spike-protein
Der er tillige rapporteret om eksperimentel test af en subunit spikeprotein vaccine til mink i Kina
(Shuai et al., 2021).
Side
24
af
45
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 513: Risikovurderinger fra SSI og DK-VET vedr. minkhold
Vurdering af risikoreducerende tiltag forbundet med SARS-CoV-2 og hold af mink, Maj 2022
Der er angiveligt udviklet og anvendt en SARS-CoV-2 vaccine (inaktiveret virus vaccine) til mink i
Rusland. Da det ikke er realistisk, at en russisk vaccine vil blive brugt i Danmark under de
nuværende omstændigheder, er vaccinen ikke omtalt yderligere i denne tekst.
Der er meget få tilgængelige data vedrørende anvendelse af SARS-CoV-2 vacciner til andre dyr.
Enkelte rapporter beskriver udvikling og test af SARS-CoV-2 vacciner til fritte (Marsh et al., 2021),
hund og kat (Wappel et al., 2020) og herudover er der rapporteret om vaccination af dyr i
zoologiske haver (især rovdyr og primater). Kommercielle vacciner til disse grupper af dyr
udvikles og forhandles typisk som såkaldt enkeltdosisvacciner (tilsvarende hunde og katte) og
forhandles til en betydeligt højere pris end minkvacciner og vil derfor typisk ikke være relevante
at anvende i minkproduktionen.
ii)
Eksperimentelle undersøgelser
Der er meget begrænsede eksperimentelle data tilgængelige. FurcoVac fra Finland, samt
vaccinen fra Zoetis
er sikkerhedstestet i et begrænset antal dyr i sikkerhedslaboratorie, inden de
blev anvendt i besætninger.
FurcoVac er testet på mink, mens Zoetis vaccinen er testet på
frittehvalpe og voksne mink. Resultaterne af disse test er ikke offentliggjort.
Der foreligger en enkelt kinesisk publikation, som beskriver test af en rekombineret spikeprotein-
baseret subunit vaccine (Shuai et al., 2021).
iii)
Test af vacciner i besætninger
FurcoVac fra Finland er anvendt på besætninger i Finland med en såkaldt “Conditional
Experimental vaccine license” godkendt af finske fødevaresikkerhedsmyndigheder.
I Finland har
man vaccineret
50.000 avlsdyr af i alt 200.000 mink på et udsnit af de i alt ca. 200 besætninger.
Vaccination foregik primo 2022, dvs. på et tidspunkt af sæsonen, hvor der ikke var hvalpe.
Zoetis vaccine anvendes foreløbig I USA, baseret på en såkaldt ”US experimental use permit”. I
USA har man vaccineret 90% af 110 besætninger, hvilket udgør ca. 95% af minkene i USA. I
Finland er der givet en midlertidig begrænset tilladelse til at anvende et antal Zoetis vacciner til
eksperimentelle formål.
Der er i begge tilfælde givet 2 doser vaccine med ugers mellemrum.
iv)
Vaccine effekt
Der er meget begrænsede tilgængelige data, der kan danne basis for vurdering af forventet
vaccineeffekt og eventuelle positive eller negative effekter af vaccination.
I Finland har der ikke været konstateret udbrud på nogen af de ca. 200 besætninger, hverken før
eller efter vaccination. I USA har man konstateret 16 besætningsudbrud inden vaccination blev
initieret, og der er ikke konstateret nogen efter, men det er uvist om vaccination har haft en
betydning eller der er andre forhold, som for eksempel forskelle i overvågningssystem og
intensitet, der påvirker dette. For eksempel er der ikke et aktivt overvågningsprogram i USA, kun
passiv overvågning (test ved øget sygdom og dødelighed).
Side
25
af
45
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 513: Risikovurderinger fra SSI og DK-VET vedr. minkhold
Vurdering af risikoreducerende tiltag forbundet med SARS-CoV-2 og hold af mink, Maj 2022
Et publiceret studie fra Kina beskriver test af en rekombineret spikeprotein-baseret subunit
vaccine, som rapporteres at nedsætte SARS-CoV-2 replikation og lungeskade forårsaget af-CoV-
2 infektion i mink (Shuai et al., 2021). I dette forsøg blev alle tre vaccinerede mink PCR-positive,
men i en kortere periode en kontroldyrene, mens der kun blev påvist infektiøst virus i én ud af
tre vaccinerede mink, og i alle kontroldyr (Shuai et al., 2021).
Der er hverken fra eksperimentelle eller besætnings test i Finland og USA rapporteret
bivirkninger hos minkene FurcoVac og Zoetis vaccinerne, ud over hvad der er forventeligt ved
vaccination af mink (herunder appetittab af kortere varighed).
v)
Tilgængelighed af vacciner
I Finland og USA har man fravalgt at teste/anvende vacciner som er udviklet og produceret til
mennesker til mink, selvom det teoretisk set ville kunne lade sig gøre.
Selvom flere vaccineproducenter arbejder mod at få en minkvaccine på det europæiske marked,
anses det stadig ikke for sandsynligt, at der vil være en godkendt kommerciel vaccine til rådighed
for mink i Danmark inden for de næste par år. Skal danske mink vaccineres vil det formodentlig
som udgangspunkt være på basis af en begrænset dispensation eller tilladelse til klinisk
afprøvning fra danske myndigheder (LMS og FVST).
I følge Zoetis har de pt. igangværende produktion af vaccine til mink i Canada og USA, og de
forventer også at have vaccine tilgængelig til europæiske producenter (estimeret 14 millioner
doser). Zoetis’ igangsættelse af produktion er baseret på individuelle landetilladelser, og derfor
kan der være betydelig forsinkelse (mere end et år) fra bestilling til levering.
Foreløbig er kun en mindre batch af Zoetis vaccine blevet indført til Finland med henblik på
eksperimentelle undersøgelser (sammenligning med finsk produceret vaccine).
vi)
Potentielle negative effekter af vaccination
Vaccination med subunit spike-proteinvacciner vil påvirke muligheden for at anvende de
nuværende testmetoder til serologisk overvågning, da vaccination kan forventes at give et
positivt udfald i testen. Dette vil have betydning, hvis man ønsker at teste med henblik på at
sandsynliggøre at en besætning ikke for nyligt har været smittet, eksempelvis i forbindelse med
salg. Det vil stadig være muligt at påvise virus ved PCR, og det kan eventuelt være muligt at
udvikle og anvende alternative serologiske metoder som kan skelne mellem vaccine og virus.
Vaccination vil formodentlig ikke udelukke, at infektion kan forekomme hos (et udsnit af)
dyrene. Det kan eventuelt være vanskeligt at påvise vaccinegennembrud (hvis et mindre antal
dyr er positive, og der ikke er kliniske symptomer). Kliniske symptomer har dog under danske
forhold hidtil haft meget begrænset anvendelighed i overvågningen.
Arbejdsgruppen vurderer, at det er
sandsynligt (66-90%),
at vaccination af mink vil reducere
risikoen for smitte fra mennesker til den enkelte mink, men også at det er
mindre sandsynligt
(10-33%)
at vaccination af mink reducerer risikoen for at en minkbesætning smittes fra en
smittet medarbejder. Usikkerheden forbundet med disse estimater er
moderat (33-66%),
da der
Side
26
af
45
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 513: Risikovurderinger fra SSI og DK-VET vedr. minkhold
2570965_0027.png
Vurdering af risikoreducerende tiltag forbundet med SARS-CoV-2 og hold af mink, Maj 2022
mangler yderligere eksperimentelle transmissionsforsøg med vaccinerede dyr, med varierende
challenge doser, og med den specifikke vaccine, der evt. vil blive brug i danske mink.
Arbejdsgruppen vurderer desuden, at det er
sandsynligt (66-90%),
at spredningen af SARS-CoV-
2 mellem mink på en besætning vil kunne reduceres, hvis gennembrudsinfektion opstår i en
besætning med vaccinerede mink. Usikkerheden forbundet med dette estimat er moderat (33-
66%) grundet de begrænsede forsøg og erfaringer med brug af vaccine i mink.
d)
Besøgende/medarbejdere
Informationer fra interviews af 79 tilfældigt udvalgte minkbesætninger i sommeren 2020 og fra 211
minkbesætninger, hvor SARS-CoV-2 blev påvist i 2020, indikerer, at 1-2 personer i gennemsnit
passede 11.000-13.000 mink, 3 personer i gennemsnit passede omkring 20.000 mink og >3 personer
i gennemsnit passede omkring 30.000 mink (bilag 1). Ekspertvurdering fra en erfaren minkrådgiver
(personlig kontakt: dyrlæge Peder Elbek Pedersen) angav en bemanding på 1 person pr. 8.400 mink,
eller 1.450 tæver, og en fordeling af arbejdsbyrden svarende til angivelserne i tabel 6.
Tabel 6:
Estimeret antal medarbejdere i minkbesætninger for besætninger med 10.000 tæver og
ekstrapoleret derfra til besætninger med 1.500 tæver (figur 2).
Periode (jvf. figur 2)
Estimeret medarbejderbehov i minkbesætninger
10.000 tæver
1.500 tæver
December til februar
5
1
Marts til parring
8
2
Hvalpetid, april til midt juli
10
2
Midt-juli til vejning, sortering og pelsning i nov/dec
5
1
7
Vejning, sortering og pelsning, nov/dec
8-15
2-3
Ud fra dette vurderes det, at der i perioderne uden hvalpe vil være behov for 1-2 personer til at drive
en besætning med 1.800 avlsdyr, mens en tilsvarende besætning med hvalpe, og deraf ca. 8.500
mink, vil kræve 2-3 personer. Dertil kommer obligatoriske dyrlægebesøg 4 gange årligt og
velfærdskontrol 3 gange det første år og derefter én gang årligt.
i)
Brug af personligt beskyttelsesudstyr (PPE)
Det er ikke lykkedes arbejdsgruppen at finde publikationer eller information, der beskriver den
risiko-reducerende effekt af brug af PPE i forhold til risikoen for at overføre virus fra menneske
til mink. Såfremt det kan antages, at effekten er den samme som risikoen for at overføre virus
fra mink til menneske, henvises til den sundhedsfaglige risikovurdering, i det denne indeholder
estimater for den risiko-reducerende effekt af PPE.
ii)
Krav om vaccination (personer)
Vaccination reducerer såvel risikoen for, at personer smittes, som mængden af virus
vaccinerede udskiller, såfremt de smittes (Lyngse et al., 2022- preprint). Effekten af at de
personer, der kommer på minkbesætninger, er vaccinerede vil afhænge af varigheden af
vaccinernes effekt, både i forhold til at beskytte mod infektion og i forhold til den reducerede
7
Behovet ved pelsning afhænger af, om der pelses i egen besætning, eller om minkene sendes til et eksternt pelseri.
Side
27
af
45
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 513: Risikovurderinger fra SSI og DK-VET vedr. minkhold
Vurdering af risikoreducerende tiltag forbundet med SARS-CoV-2 og hold af mink, Maj 2022
virus-udskillelse. Dette er nærmere beskrevet i den sundhedsfaglige risikovurdering.
iii)
Krav om test
Under epidemien i mink i 2020 blev alle personer, der regelmæssigt arbejdede i
minkbesætninger, og personer, der delte husstand med personer, der regelmæssigt arbejdede i
minkbesætninger, opfordret til at lade sig teste mindst én gang om ugen. På det tidspunkt var
testkapaciteten og antallet af test-centre dog begrænsede, og der blev således på landsplan
testet ca. 7.500-21.000 personer dagligt i PCR-test i juni 2020. I oktober blev der på landsplan
dagligt PCR-testet ca. 26.000-73.000 på landsplan, mens der den 21-12-2020 blev PCR-testet
167.982 personer. I december 2021 blev der på den travleste dag PCR-testet ca. 250.000
personer. Således var mulighederne for hyppige test nemmere i 2021 end i efteråret 2020,
ligesom kapaciteten var vanskelig at opskalere i sommer/efterår 2020, mens det vil være
nemmere i 2023, såfremt der er et behov, og det prioriteres.
Ved hyppig test af arbejdere i minkbesætninger og deres husstandsmedlemmer vil man kunne
reducere risikoen for smitte til mink, såfremt smittede medarbejdere ikke får adgang til
minkbesætningen. Effekten af test vil afhænge af test-frekvens, testens sensitivitet, samt
varigheden af personens isolation fra mink. Dette er nærmere beskrevet i den sundhedsfaglige
risikovurdering. Desuden vil risikoen relateret til besøgende, eksempelvis dyrlæge og
velfærdskontrol, kunne reduceres ved at kræve en frisk negativ test inden adgang til
besætningen. Se nærmere beskrivelse i den sundhedsfaglige risikovurdering.
iv)
Krav om ingen besøgende
Såfremt det antages, at alle personer, der har kontakt til mink, har samme uafhængige risiko for
at blive smittet med SARS-CoV-2 og samme risiko for at smitte mink, vil risikoen for at mink
smittes via kontakt til personer afhænge af antallet af personer, der har kontakt til minkene.
Risiko for introduktion
mennesker
= 1 – (1 – risiko for smitte fra én person)
antal personer
En vurdering af, hvor meget risikoen kan reduceres ved et forbud mod adgang til besætningen,
vil være stærkt afhængig af smittetrykket blandt mennesker, ligesom hvilke persongrupper, der
forbydes adgang, og disses antal.
e)
Håndtering af smittede besætninger
Effekten af forskellige håndteringsmæssige tiltag i forhold til smittede besætninger vil i høj grad
afhænge af hvor tidligt i forløbet SARS-CoV-2 påvises i besætningen, og dermed hvor mange mink,
der er smittet på tidspunktet for påvisning og hvor stor smitte der allerede kan være sket fra
besætningen, inden påvisningen sker. Vi vil derfor indledningsvist beskrive erfaringerne angående
prævalensen af PCR-positive på tidspunktet for påvisning af SARS-CoV-2 i de danske
minkbesætninger i 2020, samt den observerede udvikling af antistoffer i de danske besætninger.
Generelt var prævalensen af PCR-positive mink høj blandt de testede mink på tidspunktet for
påvisning af SARS-CoV-2 i danske minkbesætninger. Således var prævalensen af PCR-positive 100% i
Side
28
af
45
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 513: Risikovurderinger fra SSI og DK-VET vedr. minkhold
Vurdering af risikoreducerende tiltag forbundet med SARS-CoV-2 og hold af mink, Maj 2022
71% af besætninger med kliniske tegn på tidspunktet for første prøveudtagning og i 45% af
besætningerne uden kliniske tegn (Boklund et al., 2021).
I 33 ud af de 290 smittede minkbesætninger var andelen af PCR-positive prøver <50% på tidspunktet
for første prøveudtagning. I 14 af disse besætninger var samtlige blodprøver serologisk positive ved
første udtagning af blodprøver, og i én af disse besætninger var andelen af serologisk positive prøver
70%, hvilket indikerer, at smitten blev påvist sent i forløbet. I 11 af de øvrige besætninger var der
ikke udtaget serologiske prøver, og i 7 besætninger var seroprævalensen lav ved første
prøveudtagning (tabel 7). Seks af de syv besætninger, hvor lav prævalens af både PCR og serologisk
positive test indikerer, at SARS-CoV-2 kan antages at være påvist tidligt i forløbet, var påvist i
perioden 02-10-2020 til 22-10-2020, og 3 af besætningerne var påvist via svaberprøver af døde mink,
3 via positive personer tilknyttet besætningen og 1 som følge af opsporing af kontakt til en anden
besætning.
Fra 23 af de smittede 290 minkbesætninger blev der udtaget svælgprøver fra levende mink 2 gange
med 2-11 dages mellemrum (tabel 8). I 16 af disse besætninger var prævalensen af PCR-positive
blandt de undersøgte mink faldet betydeligt ved anden prøveudtagning, og samtidigt var alle mink,
der blev udtaget blodprøver fra ved anden prøveudtagning, serologisk positive. I to besætninger var
der en lav prævalens af PCR-positive mink blandt de testede ved begge prøveudtagninger, men
samtidigt en høj seroprævalens, hvilket indikerer at SARS-CoV-2 er påvist sent i forløbet i disse
besætninger. Og i tre besætninger var der en høj prævalens af PCR-positive mink blandt de testede
ved begge prøveudtagninger, og samtidigt en høj seroprævalens.
I én smittet besætning i Danmark blev der med 8 dages mellemrum udtaget prøver af hhv. 50 mink
og ved næste prøveudtagning af 37 af de samme mink. Ved første prøveudtagning var 3/50
seropositive og 46/50 PCR-positive. Otte dage senere var 36/37 seropositive og 35/37 var PCR-
positive (DK-VET, 2020d).
Én af de danske besætninger blev erklæret fri for SARS-CoV-2 efter intensiv overvågning i knapt to
måneder. Yderligere en måned senere, dvs. 3 måneder efter første positive diagnose, blev der igen
påvist SARS-CoV-2 i prøver fra denne besætning (Rasmussen et al., 2021).
Side
29
af
45
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 513: Risikovurderinger fra SSI og DK-VET vedr. minkhold
2570965_0030.png
Tabel 7:
Prævalens af PCR- og serologisk positive blandt testede i minkbesætninger, hvor prævalensen af PCR-positive var <0,5 og seroprævalensen var <1
ved første prøveudtagning. Dato angiver datoen for første prøveudtagning. Påvisning angiver den påvisningsmetode, der er angivet i FVST liste over smittede
besætninger, EW=early warning, Pers.= person relateret til besætningen er testet positiv, Kont.=kontaktbesætning f.eks. via dyreflytning eller ejerskab.
Dato
Dage
mellem
prøver
PCR1
PCR2
Serologi1
Serologi2
Påvisning
24-08-
2020
2
18-06-
2020
4
22-10-
2020
7
02-10-
2020
NA
07-10-
2020
NA
13-10-
2020
NA
16-10-
2020
NA
16-10-
2020
NA
21-10-
2020
NA
02-11-
2020
NA
03-11-
2020
NA
10-11-
2020
NA
10-11-
2020
NA
11-11-
2020
NA
12-11-
2020
NA
13-11-
2020
NA
15-11-
2020
NA
15-11-
2020
NA
17-11-
2020
NA
0.37
0.22
-
1
EW
0
0.89
0.03
0.05
Pers.
0.2
0.07
0
-
Pers.
0.1
-
0
-
EW
0.2
-
0.1
-
Kont.
0.4
-
0.1
-
Pers.
0.4
-
0.1
-
Pers.
0.4
-
0.7
-
EW
0.4
-
0
-
EW
0
-
-
-
EW
0.1
-
-
-
Pers.
0.4
-
-
-
EW
0.3
-
-
-
Kont.
0.3
-
-
-
EW
0.1
-
-
-
EW
0.3
-
-
-
EW
0.2
-
-
-
EW
0.3
-
-
-
Kont.
0.2
-
-
-
Pers.
Tabel 8:
Prævalens af PCR- og serologisk positive blandt testede i minkbesætninger, hvor der er udtaget prøver to gange med 2-11 dages mellemrum.
Dage mellem
prøver
2
3
3
3
3
4
5
5
6
6
7
7
7
8
8
8
8
9
9
9
9
10
11
PCR1
PCR2
Serologi1
Serologi2
0.37
0.22
-
1
0.17
0.17
1
0.94
1
1
0.67
0.78
0.87
0.55
-
1
1
0.9
-
1
0
0.89
0.03
0.05
1
1
-
-
1
1
1
-
0.77
0.22
-
1
1
0.48
-
1
0.97
0.37
-
1
1
0.1
-
1
0.2
0.07
0
-
0.9
0.17
-
1
1
0.27
-
1
0.97
0.23
-
1
1
0.5
-
1
1
0.07
-
1
0.87
0.27
-
1
1
0
-
1
1
0.03
-
1
1
0.43
-
1
0.6
0.17
-
1
Side
30
af
45
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 513: Risikovurderinger fra SSI og DK-VET vedr. minkhold
i)
Aflivning af mink i smittede besætninger.
Under epidemien af SARS-CoV-2 i danske mink blev alle mink på de første tre besætninger aflivet
kort efter påvisning af virus. Derefter fulgte en periode, hvor mink i smittede besætninger ikke
blev aflivet, og fra oktober blev mink i smittede besætninger igen aflivet.
I Nederlandene valgte man at aflive smittede minkbesætninger under hele epidemien, mens
man i Spanien aflivede de første smittede minkbesætninger og senere ændrede strategi til ikke
at aflive mink på smittede besætninger. I Grækenland, Letland, Litauen, Polen og Sverige har
man ikke valgt at aflive mink på smittede besætninger.
Effekten af at aflive mink på smittede besætninger vil være stærkt afhængig af hvor tidligt SARS-
CoV-2 påvises efter introduktion, og hvor længe virus cirkulerer i smittede besætninger. Det
fremgår af tabel 7, at SARS-CoV-2 blev påvist tidligt i 7-18 minkbesætninger i 2020. Desuden
fremgår det af tabel 8, at der i besætninger med en høj prævalens af PCR-positive ved første
prøveudtagning var en meget høj seroprævalens ved anden prøveudtagning, samt en betydelig
reduceret prævalens af PCR-positive 3-11 dage senere, og data fra én dansk besætning viste at
36/37 mink serokonverterede indenfor en 8 dages periode. For at opnå effekt af aflivning, er det
derfor vigtigt at smitte påvises tidligt i forløbet, og at aflivningen kan foregå meget hurtigt efter
påvisning.
Arbejdsgruppen vurderer, at det er
sandsynligt (66-90%),
at såfremt SARS-CoV-2 påvises i
smittede besætninger tidligt i forløbet og besætningen aflives hurtigt efter påvisning af virus vil
risikoen for spredning fra besætningen kunne reduceres ved aflivning af minkene. Såfremt SARS-
CoV-2 påvises i smittede besætninger sent i forløbet og/eller aflivningen forsinkes vurderer
arbejdsgruppen, at det er
mindre sandsynligt (10-33%)
at risikoen for spredning fra besætningen
kan reduceres ved aflivning af minkene Usikkerheden forbundet med denne vurdering er
moderat (33-66%)
og primært forbundet med usikkerhed omkring risikoen for at mink smitter
mennesker, som er nærmere beskrevet i den sundhedsfaglige risikovurdering.
ii)
Overvågning af smittede besætninger
Såfremt mink på besætninger, hvor SARS-CoV-2 bliver påvist, ikke aflives, vil det være vigtigt at
der løbende tages prøver af mink, således at prævalensen af PCR-positive mink overvåges. En
prævalens over et vist præ-defineret niveau kan angive en tidsramme for, hvor længe
besætningen kan anses for at udgøre et reservoir, og dermed for hvor længe restriktioner bør
opretholdes. Effekten af overvågning ved forskellige stikprøvestørrelser og forskellige
prævalenser er beskrevet under punkt 4a.
Hvis en minkbesætning testes positiv i perioden uden hvalpe, og minkene ikke aflives, kan der,
såfremt der stadig er en lav prævalens af PCR-positive mink, når nye hvalpe fødes, ske en stigning
i prævalensen af positive mink, særligt blandt hvalpene. En tilsvarende situation kan opstå, hvis
der indkøbes nye avlsdyr til en tidligere smittet besætning.
Side
31
af
45
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 513: Risikovurderinger fra SSI og DK-VET vedr. minkhold
Vurdering af risikoreducerende tiltag forbundet med SARS-CoV-2 og hold af mink, Maj 2022
Der er ikke mange studier, der viser, hvor hurtigt mink udvikler antistoffer. I eksperimentelle
forsøg er der ofte kun udtaget prøver til påvisning af antistoffer én gang, og således er antistoffer
påvist på dag 12, 17 og 21 i forsøg med fritter (Kim et al., 2020; Kutter et al., 2021; Richard et
al., 2020), og op til 129 dage hos fritter holdt som kæledyr (Giner et al., 2021).
Desuden fremgår det af tabel 8, at der i besætninger med en høj prævalens af PCR-positive ved
første prøveudtagning var en meget høj seroprævalens ved anden prøveudtagning, samt en
betydelig reduceret prævalens af PCR-positive 3-11 dage senere, og data fra én dansk besætning
viste, at 36/37 mink serokonverterede inden for en 8 dages periode. Én af de danske
besætninger blev erklæret fri for SARS-CoV-2 efter intensiv overvågning i knapt to måneder.
Yderligere en måned senere, dvs. 3 måneder efter første positive diagnose, blev der igen påvist
SARS-CoV-2 i prøver fra denne besætning (Rasmussen et al., 2021)(Rasmussen et al.,
2021)(Rasmussen et al., 2021)(Rasmussen et al., 2021)(Rasmussen et al., 2021)(Rasmussen et
al., 2021). Resultaterne fra denne farm viser, at mink kan smittes trods tilstedeværelse af
antistoffer (Rasmussen et al., 2021). Tilsvarende er der i Sverige påvist SARS-CoV-2 i en
minkbesætning, hvor virus og/eller antistoffer også er påvist tidligere. Dette indikerer, at
niveauet af antistoffer i blodet falder over tid.
Såfremt prævalensen af PCR-positive mink bringes ned til og holdes <1% svarer dette til mindre
end 85-150 smittede mink i den estimerede besætningsstørrelse, for den estimerede
besætningsstørrelse med hvalpe i henholdsvis 2023 eller 2026. Under antagelse af, at
størstedelen af minkene i besætningen forinden har været smittet og har udviklet beskyttende
antistoffer, forventes infektionen at falde yderligere i den efterfølgende periode. Såfremt der
tilføres modtagelige mink i denne periode, eller niveauet af antistoffer i besætningens mink
falder hurtigt eller ikke længere er beskyttende, vil der være risiko for at prævalensen af PCR-
positive mink stiger igen.
iii)
Øget smittebeskyttelse i smittede besætninger
Effekten af øget smittebeskyttelse i smittede minkbesætninger vil afhænge af det basale niveau
af smittebeskyttelse i besætningen (er det muligt at gøre mere), og af hvor udbredt smitten er
inden for besætningen, på det tidspunkt, hvor SARS-CoV-2 påvises. I det følgende er det for alle
vurderinger antaget, at de beskrevne tiltag ikke allerede er implementeret i ikke-smittede
besætninger. For samtlige tiltag gælder, at jo færre mink, der er smittet på tidspunktet, hvor
SARS-CoV-2 påvises, og jo kortere tid virus har været tilstede i besætningen, jo større effekt vil
tiltagene have.
Den øgede smittebeskyttelse og brugen af værnemidler (PPE) vil primært kunne reducere
risikoen for at personer, der færdes i besætningen, smittes, hvilket er nærmere beskrevet i den
sundhedsfaglige risikovurdering. Tiltag, der iværksættes for at reducere risikoen for, at personer
smittes, vil desuden reducere risikoen for indirekte smitte til andre minkbesætninger ved
mekanisk transmission via tøj, støvler, mv. (Gregers-Jensen et al., 2015). Desuden kan risikoen
yderligere reduceres ved at sikre at udstyr fra smittede besætninger ikke deles med andre
besætninger. Og et øget niveau af intern smittebeskyttelse vil kunne reducere smittespredning
inden for besætningen, og dermed reducere antallet af smittede mink på tidspunktet for
påvisning af SARS-CoV-2 (se yderligere under punkt 4).
Side
32
af
45
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 513: Risikovurderinger fra SSI og DK-VET vedr. minkhold
Vurdering af risikoreducerende tiltag forbundet med SARS-CoV-2 og hold af mink, Maj 2022
iv)
Flytterestriktioner
Flytterestriktioner gældende for smittede besætninger vil reducere risikoen for direkte smitte
ved flytning af smittede dyr, og for indirekte smitte ved adgangsbegrænsning for personer på
smittede besætninger. Effekten af tiltaget vil afhænge af, hvor tidligt man påviser virus efter
besætningen er smittet. For at adgangsbegrænsning til personer skal have effekt, skal
restriktionerne omfatte såvel medarbejdere og husstandsmedlemmers bevægelser ud af
besætningen, som udefra kommende personers bevægelser ind i besætningen.
Såfremt flytterestriktioner og adgangsbegrænsning indføres kort tid efter besætningen er
smittet, vurderer arbejdsgruppen, at risikoen for transmission via personkontakter og
dyreflytninger vil kunne reduceres fra
sandsynligt (66-90%)
til
usandsynligt (1-10%).
Usikkerheden forbundet med denne vurdering er
lav (10-33%),
og primært relateret til
sandsynligheden for at gældende restriktioner overholdes.
v) Oprettelse af zoner omkring smittede besætninger
Oprettelse af zoner omkring smittede besætninger har ikke i sig selv en smittereducerende
effekt, men vil kunne medføre forskellige effekter, såfremt der iværksættes tiltag inden for
zonen, der enten reducere risikoen for spredning mellem besætninger, eller øger
sandsynligheden for at virus påvises tidligt i smittede besætninger.
Formålet med
aflivning af nabobesætninger
i zoner omkring smittede besætninger er at
reducere antallet af modtagelige besætninger i området, samt evt. at aflive smittede
nabobesætninger i inkubations-fasen. Under epidemien i danske mink i 2020 blev der påvist en
signifikant sammenhæng mellem smittede besætninger og besætningens størrelse og afstanden
til nærmeste smittede besætning. Men det var ikke muligt at afdække, hvad der drev smitten
mellem nabobesætninger. For andre husdyrsygdomme som mund- og klovesyge, har
nedslagningszoner på 1-2 km været undersøgt i simuleringsmodeller med god effekt i forhold til
reducering af epidemiens varighed og de økonomiske konsekvenser af epidemien (Boklund et
al., 2013; Halasa et al., 2020; Marschik et al., 2021). Antagelserne i mund- og klovesyge (MKS)
modellerne har været, at MKS spredes lokalt (ved begrænset luftbåren smitte, smitte via fugle
og gnavere og uregistrerede kontakter mellem besætninger) i op til 3 km samt via høj, medium
og lav-risiko-kontakter. Da der ikke findes tilsvarende simuleringsmodeller for mink, og da
spredningsmekanismerne mellem minkbesætninger stadig er uafklarede, har det ikke være
muligt direkte at vurdere effekten af zonenedslagning. Men det pointeres, at tilstrækkelige
ressourcer er en nødvendighed for at opnå til ønskede effekt, samt at der i de tre skitserede
scenarier for kommende mink populationer i Danmark (antagelse én minkbesætning pr
kommune, hvor der tidligere har været mink) er en minimumsafstand på 3-6 km til nærmeste
besætning. Såfremt denne afstand mellem minkbesætninger bliver aktuel, vurderer
arbejdsgruppen at zonenedslagning vil have meget lille eller ingen effekt, i det der forventes
ganske få eller ingen minkbesætninger inden for de nedslagningszoner på 1-2 km, der oftest
anvendes i forbindelse med bekæmpelse af smitsomme husdyrssygdomme.
Formålet med
flytterestriktioner inden for zoner
omkring smittede besætninger er at
inddæmme smitten, mens formålet med
overvågning
er at påvises smitten tidligt. Detaljer vedr.
flytterestriktioner er beskrevet under 3.c.iv, og vedr. overvågning under 4.a.
Side
33
af
45
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 513: Risikovurderinger fra SSI og DK-VET vedr. minkhold
Vurdering af risikoreducerende tiltag forbundet med SARS-CoV-2 og hold af mink, Maj 2022
f)
Reproduktionsstop/ begrænsning af besætningens størrelse
Enkelte lande har som følge af påvisning af SARS-CoV-2 i minkfarme indført reproduktionsstop af
kortere eller længere varighed med henblik på at reducere antallet af mink i hver besætning.
Arbejdsgruppen har ikke vurderet effekten af en sådan foranstaltning, da vurderingen fokuserer på
det første år efter en eventuel opstart af minkavl, og det derfor ikke synes realistisk at indføre
reproduktionsstop, da et reproduktionsstop det første år vil svare til at forlænge forbuddet mod
minkavl.
g) Håndtering af gødning fra smittede minkbesætninger
Coronavirus kan overleve i mere end 8 uger i dyregødning ved en temperatur på 4°C, mens
inaktivering går hurtigere ved højere temperatur, og virusundersøgelser har vist at virus er fuldt
inaktiveret efter 8 uger ved 20°C (DK-VET, 2020e, 2020f). Virus kan derfor overleve længere i miljøet
om vinteren end om sommeren.
Det er svært at sikre fuld inaktivering af virus i fast gødning, da desinfektionsmidler ikke nødvendigvis
når helt ind til kernen i en behandlet gødningsmængde. Det er tidligere vurderet, at gødning fra
smittede besætninger kan anses for at være fri for infektiøst virus efter 6 mdr. (DK-VET, 2020g).
h)
Pelsning
Som udgangspunkt udgør pelsning af mink kun en risiko i forbindelse med spredning af SARS-CoV-2
fra mink til mennesker, hvis der pelses smittede mink. Tiltag, der begrænser risici for smitte hos
personer og dyr, vil således også begrænse risici ved pelsning. Ligeledes kan test af personer og dyr
inden/ i forbindelse med pelsning bidrage til at minimere risiko for at der foregår pelsning af smittede
dyr.
Arbejdsgruppen vurderer, at langt den største del af risikoen forbundet med pelsning udgøres af
risikoen forbundet med håndteringen af mink, og den dertil relaterede risiko for at personer smittes
fra mink. Tiltag, der kan reducere denne risiko, er beskrevet i den sundhedsfaglige risikovurdering.
I et eksperimentelt studie blev infektiøst virus påvist i op til 5 dage på plastik, op til 1 dag på “fake
fur”, mindre end en dag på bomuld, polyester og syntetisk læder, og på minkskind op til 10 dage og
muligvis længere (Virtanen et al., 2021). Der er i studiet anvendt store mængder af virus pippeteret
på materialerne, og resultaterne er derfor ikke direkte overførbare til praktiske forhold. Kutter et al.
(2021) påviste SARS-CoV i svaberprøver fra flankerne af SARS-CoV-inficerede fritter, men med
gennemsnitligt 240 gange lavere værdier end i svælgprøver, og der blev ikke påvist infektiøst virus i
disse prøver.
UV behandling af minkskind med henblik på inaktivering var ikke effektivt, formodentlig fordi UV lys
ikke penetrerer hårlaget godt nok, mens varmebehandling ved 60
o
C i 1 time inaktiverede en stor del
af virus (Virtanen et al., 2021). Resultaterne tyder på, at man vil kunne afkorte perioden, hvor der
kan være infektiøst virus på minkskind med varmebehandling.
Side
34
af
45
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 513: Risikovurderinger fra SSI og DK-VET vedr. minkhold
Vurdering af risikoreducerende tiltag forbundet med SARS-CoV-2 og hold af mink, Maj 2022
I forbindelse med pelsning aflives minkene på gården, mens selve pelsningen enten kan foregå på
gården, på en anden gård med pelseri eller på pelseri på en anden lokalitet (uden minkbesætning). I
pelsningstiden skal der derfor enten håndteres en del aflivede mink, som afhentes til et pelseri, eller
en del minkkroppe, som afhentes til destruktion. Døde mink og minkkroppe kan potentielt udgøre
en smitterisiko.
Pelsning øger derfor risikoen for smitte via en række smitteveje. Håndtering af mink i forbindelse
med aflivning øger risikoen for smitte til mennesker, men gælder udelukkende medarbejdere
tilknyttet besætningen og eventuel ekstra personale. Risikoen forbundet med eksternt personale og
deres færden mellem minkbesætninger kan eventuel reduceres ved smittebeskyttelse og
flytterestriktioner, se disse afsnit tidligere i rapporten, samt den sundhedsfaglige risikovurdering.
Pelsning på egen farm sidestilles med aflivning. Ved pelsning på en anden minkbesætnings pelseri er
der risiko for at personalet på pelseriet smittes, ligesom der er risiko for at personalet bringer smitten
videre til besætningens avlsdyr, enten ved mekanisk eller biologisk overførsel. Denne risiko kan
reduceres ved høj smittebeskyttelse, afstand mellem pelseri og besætning og test af medarbejdere.
For alle tre typer pelsning kan risikoen for medarbejdere, interne såvel som eksterne, reduceres ved
brug af værnemidler som beskrevet i den sundhedsfaglige risikovurdering.
I forbindelse med transport af aflivede mink til pelseri og/eller af pelsede kadavere kan
transportvognen og chauffører udgøre en risiko for mekanisk overførsel af virus. Denne risiko kan
reduceres ved god smittebeskyttelse, og ved at sørge for, at læsning foregår så langt fra besætningen
som muligt og gerne med besætningens egen læsser, og at containere til opbevaring af døde mink
placeres langt fra besætningen, så den kan afhentes af destruktionsanstalt så langt fra
besætningsområde som muligt uden at krydse tilkørselsveje til besætningsområde.
Diskussion
Genoptagelse af minkavl i Danmark forudsætter, at der indhentes mink fra udlandet til etablering af en ny
population. Arbejdsgruppen vurderer, at det er
meget usandsynligt (0,1-1%) til usandsynligt (1-10%),
at en
tilfældig udvalgt minkbesætning i en tilfældig udvalgt måned er smittet med SARS-CoV-2 og virus endnu ikke
er påvist, og dermed at smittede mink bringes til Danmark. Denne risiko kan yderligere reduceres ved test af
afsenderbesætningen og af de indkøbte/flyttede mink.
Den vigtigste kilde til introduktion af SARS-CoV-2 i minkbesætninger vurderes at være smittede personer, der
færdes i besætningerne. Ethvert tiltag, der kan reducere risikoen for at mink smittes fra mennesker, vil derfor
påvirke alle øvrige risici forbundet med mink. Desuden vil intensiv overvågning af personer, der færdes i
minkbesætninger, kunne bidrage til tidlig påvisning af smitte i en besætning. Såvel risikoen for smitte fra
mennesker til mink som overvågningen af personer der færdes i minkfarme er beskrevet i den
sundhedsfaglige risikovurdering.
Mange risikoreducerende tiltag vil påvirke hinanden. De beskrevne tiltag vil derfor ved forskellig kombination
danne en større matrice af forskellige kontrolstrategier. Det har derfor ikke været muligt for arbejdsgruppen
af lave en samlet vurdering af effekten af risikoreducerende tiltag. Eksempelvis vil effekten af forskellige
former for håndtering af smittede besætninger både påvirkes af, hvilke tiltag der allerede er iværksat i ikke-
smittede besætninger og af hvilken overvågning der benyttes, og dermed hvor tidligt smitten kan påvises.
Side
35
af
45
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 513: Risikovurderinger fra SSI og DK-VET vedr. minkhold
Vurdering af risikoreducerende tiltag forbundet med SARS-CoV-2 og hold af mink, Maj 2022
Ligesom vaccination vil påvirke såvel risikoen for introduktion til besætningen som spredning inden for
besætningen, og dermed såvel overvågning som andelen af smittede ved påvisning og risikoen for
transmission fra mink til menneske. I denne rapport har arbejdsgruppen derfor været nødt til at vurdere
risikoen for hvert enkelt tiltag ud fra en alt-andet-lige betragtning, og i visse tilfælde, for hhv. stor og lille
prævalens i minkbesætninger på tidspunktet for påvisning.
Estimaterne for antallet af minkbesætninger i en kommende dansk population er baseret på antallet af
tidligere producenter, der har valgt dvaleordningen, og på Foreningen for Danske Minks estimater. Disse
estimater er naturligvis usikre og vil i høj grad afhænge af mulighederne i Danmark, og hvordan markedet for
minkpels udvikler sig. Desuden er det for estimaterne for afstand mellem minkbesætningerne antaget, at der
højst etableres én besætning pr. kommune. Denne antagelse er foretaget for at undgå, at de områder, der
tidligere havde en meget høj tæthed af minkbesætninger, blev overrepræsenteret.
Side
36
af
45
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 513: Risikovurderinger fra SSI og DK-VET vedr. minkhold
Vurdering af risikoreducerende tiltag forbundet med SARS-CoV-2 og hold af mink, Maj 2022
Litteraturliste
Boklund, A., Halasa, T., Christiansen, L.E., Enøe, C., 2013. Comparing control strategies against foot-and-
mouth disease: Will vaccination be cost-effective in Denmark? Prev. Vet. Med. 111.
https://doi.org/10.1016/j.prevetmed.2013.05.008
Boklund, A., Hammer, A.S., Quaade, M.L., Rasmussen, T.B., Lohse, L., Strandbygaard, B., Jørgensen, C.S.,
Olesen, A.S., Hjerpe, F.B., Petersen, H.H., Jensen, T.K., Mortensen, S., Calvo-Artavia, F.F., Lefèvre, S.K.,
Nielsen, S.S., Halasa, T., Belsham, G.J., Bøtner, A., 2021. SARS-CoV-2 in Danish mink farms: Course of
the epidemic and a descriptive analysis of the outbreaks in 2020. Animals 11, 1–16.
https://doi.org/10.3390/ani11010164
Danish Veterinary and Food Administration, 2015. Ministerial Order No. 1422 of 2rd December 2015 on
housing of mink and fencing of mink farms. Lovtidende A, Denmark.
De Rooij, M.M.T., Hakze-Van Der Honing, R.W., Hulst, M.M., Harders, F., Engelsma, M., Van De Hoef, W.,
Meliefste, K., Nieuwenweg, S., Oude Munnink, B.B., Van Schothorst, I., Sikkema, R.S., Van Der Spek,
A.N., Spierenburg, M., Spithoven, J., Bouwstra, R., Molenaar, R.J., Koopmans, M., Stegeman, A., Van
Der Poel, W.H.M., Smit, L.A.M., 2021. Occupational and environmental exposure to SARS-CoV-2 in and
around infected mink farms. Occup. Environ. Med. 78, 893–899. https://doi.org/10.1136/oemed-
2021-107443
DK-VET, 2020a. Dataindsamling og -analyse af COVID19 i af en stikprøve af 120 mink farme i perioden 22-26
juni 2020.
DK-VET, 2020b. Epidemiologisk udredning i SARS-COV-2 smittede minkfarme 13-11-2020.
DK-VET, 2020c. Risikovurdering af om fugle kan sprede COVID-19 mellem minkfarme.
DK-VET, 2020d. DK-VET Epidemiologisk udredning i SARS-CoV-2 smittede minkfarme 04-09-2020.pdf.
DK-VET, 2020e. Besvarelse vedr. Hvad er risikoen for mennesker ved at udbringe ubehandlet gylle fra
COVID-19 smittede mink besætninger i februar 2021.
DK-VET, 2020f. Risikovurdering vedrørende overlevelse af SARS-CoV-2 i kalket husdyrgødning fra
minkbesætninger, der er testet positive for SARS-CoV-2.
https://doi.org/10.1016/j.jviromet.2004.06.006.Side
DK-VET, 2020g. Rengøring af tømte minkstalde på smittede farme.
EFSA (European Food Safety Authority), Benford, D., Halldorsson, T., Jeger, M.J., Knutsen, H.K., More, S.,
Naegeli, H., Noteborn, H., Ockleford, C., Ricci, A., Rychen, G., Schlatter, J.R., Silano, V., Solecki, R.,
Turck, D., Younes, M., Craig, P., Hart, A., Von Goetz, N., Koutsoumanis, K., Mortensen, A., Ossendorp,
B., Martino, L., Merten, C., Mosbach-Schulz, O., Hardy, A., 2018. Guidance on Uncertainty Analysis in
Scientific Assessments. EFSA J. 16, 1–39. https://doi.org/10.2903/j.efsa.2018.5123
EFSA & ECDC, Boklund, A., Gortázar, C., Pasquali, P., Roberts, H., Nielsen, S.S., Stahl, K., Stegeman, A.,
Baldinelli, F., Broglia, A., Van Der Stede, Y., Adlhoch, C., Alm, E., Melidou, A., Mirinaviciute, G., 2021.
Monitoring of SARS-CoV-2 infection in mustelids. EFSA J. 19. https://doi.org/10.2903/j.efsa.2021.6459
EUR-LEX, 2020. KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2020/2183 af 21. december 2020 om
visse beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med rapportering om infektion med SARS-CoV-2 hos
mink og andre dyr af familien Mustelidae og hos mårhunde.
Europa-kommissionen, 2021. KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2021/788 af 12. maj
Side
37
af
45
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 513: Risikovurderinger fra SSI og DK-VET vedr. minkhold
Vurdering af risikoreducerende tiltag forbundet med SARS-CoV-2 og hold af mink, Maj 2022
2021 om regler for overvågning af og rapportering om infektion med SARS-CoV-2 hos visse dyrearter.
EU. https://doi.org/10.2903/j.efsa.2021.6459.17.5.2021
FVST, 2022. Udbetaling til minkavlere [WWW Document]. URL
https://www.foedevarestyrelsen.dk/Dyr/Dyr-og-Covid-19/Mink-og-COVID-
19/betaling/Sider/default.aspx
Giner, J., Villanueva‐saz, S., Tobajas, A.P., Pérez, M.D., González, A., Verde, M., Yzuel, A., García‐garcía, A.,
Taleb, V., Lira‐navarrete, E., Hurtado‐guerrero, R., Pardo, J., Santiago, L., Paño, J.R., Ruíz, H., Lacasta,
D., Fernández, A., 2021. Sars‐cov‐2 seroprevalence in household domestic ferrets (Mustela putorius
furo). Animals 11, 1–11. https://doi.org/10.3390/ani11030667
Gregers-Jensen, L., Agger, J.F., Hammer, A.S.V., Andresen, L., Chrièl, M., Hagberg, E., Jensen, M.K., Hansen,
M.S., Hjulsager, C.K., Struve, T., 2015. Associations between biosecurity and outbreaks of canine
distemper on Danish mink farms in 2012-2013. Acta Vet. Scand. 57, 1–7.
https://doi.org/10.1186/s13028-015-0159-2
Halasa, T., Ward, M.P., Boklund, A., 2020. The impact of changing farm structure on foot-and-mouth
disease spread and control: A simulation study. Transbound. Emerg. Dis. 1–12.
https://doi.org/10.1111/tbed.13500
Hammer, A.S., Quaade, M.L., Rasmussen, T.B., Fonager, J., Rasmussen, M., Mundbjerg, K., Lohse, L.,
Strandsbygaard, B., Jørgensen, C.S., Alfaro-Núñez, A., Rosenstierne, M.W., Boklund, A., Halasa, T.,
Fomsgaard, A., Belsham, G.J., Bøtner, A., 2021. SARS-CoV-2 transmission between mink (Neovison
vison) and humans, Denmark. Emerg. Infect. Dis. 27. https://doi.org/DOI: 10.3201/eid2702.203794
Kim, Young Il, Kim, S.G., Kim, S.M., Kim, E.H., Park, S.J., Yu, K.M., Chang, J.H., Kim, E.J., Lee, S., Casel, M.A.B.,
Um, J., Song, M.S., Jeong, H.W., Lai, V.D., Kim, Yeonjae, Chin, B.S., Park, J.S., Chung, K.H., Foo, S.S.,
Poo, H., Mo, I.P., Lee, O.J., Webby, R.J., Jung, J.U., Choi, Y.K., 2020. Infection and Rapid Transmission of
SARS-CoV-2 in Ferrets. Cell Host Microbe 27, 704-709.e2. https://doi.org/10.1016/j.chom.2020.03.023
Kutter, J.S., de Meulder, D., Bestebroer, T.M., Lexmond, P., Mulders, A., Richard, M., Fouchier, R.A.M.,
Herfst, S., 2021. SARS-CoV and SARS-CoV-2 are transmitted through the air between ferrets over more
than one meter distance. Nat. Commun. 12. https://doi.org/10.1038/s41467-021-21918-6
Larsen, H.D., Fonager, J., Lomholt, F.K., Dalby, T., Benedetti, G., Kristensen, B., Urth, T.R., Rasmussen, M.,
Lassaunière, R., Rasmussen, T.B., Strandbygaard, B., Lohse, L., Chaine, M., Møller, K.L., Berthelsen,
A.S.N., Nørgaard, S.K., Sönksen, U.W., Boklund, A.E., Hammer, A.S., Belsham, G.J., Krause, T.G.,
Mortensen, S., Bøtner, A., Fomsgaard, A., Mølbak, K., 2021. Preliminary report of an outbreak of SARS-
CoV-2 in mink and mink farmers associated with community spread, Denmark, June to November
2020. Eurosurveillance. https://doi.org/10.2807/1560-7917.ES.2021.26.5.210009
Lyngse, F.P., Kirkeby, C.T., Denwood, M., Christiansen, L.E., Mølbak, K., Møller, C.H., Skov, R.L., Krause, T.G.,
Rasmussen, M., Sieber, R.N., Johannesen, T.B., Lillebaek, T., Fonager, J., Fomsgaard, A., Møller, F.T.,
Stegger, M., Overvad, M., Spiess, K., Mortensen, L.H., 2022. Transmission of SARS-CoV-2 Omicron VOC
subvariants BA.1 and BA.2: Evidence from Danish Households. medRxiv 2022.01.28.22270044.
Marschik, T., Kopacka, I., Stockreiter, S., Schmoll, F., Hiesel, J., Höflechner-Pöltl, A., Käsbohrer, A., Pinior, B.,
2021. The Epidemiological and Economic Impact of a Potential Foot-and-Mouth Disease Outbreak in
Austria. Front. Vet. Sci. 7, 1–13. https://doi.org/10.3389/fvets.2020.594753
Marsh, G.A., McAuley, A., Brown, S., Pharo, E.A., Crameri, S., Au, G.G., Baker, M.L., Barr, J.A., Bergfeld, J.,
Bruce, M.P., Burkett, K., Durr, P.A., Holmes, C., Izzard, L., Layton, R., Lowther, S., Neave, M.J., Poole, T.,
Riddel, S.-J., Rowe, B., Soldani, E., Stevens, V., Suen, W.W., Sundaramoorthy, V., Tachedjian, M., Todd,
Side
38
af
45
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 513: Risikovurderinger fra SSI og DK-VET vedr. minkhold
Vurdering af risikoreducerende tiltag forbundet med SARS-CoV-2 og hold af mink, Maj 2022
S., Trinidad, L., Williams, S.M., Druce, J.D., Drew, T.W., Vasan, S.S., 2021. In vitro characterisation of
SARS‐CoV‐2 and susceptibility of domestic ferrets .pdf. Transbound. Emerg. Dis. 69, 297–307.
Ministeriet for Fødevarer Landbrug og, 2020. Bekendtgørelse af lov om aflivning af og midlertidigt forbud
mod hold af mink. EUR-LEX.
Ministeriet for Fødevarer Landbrug og Fiskeri, 2015. Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr.
Ministeriet for Fødevarer Landbrug og Fiskeri J.nr. 2021-1921, 2021. Bekendtgørelse om fuldstændig
erstatning og kompensation til minkvirksomheder og fuldstændig kompensation til følgeerhverv til
minkvirksomheder som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink Bekendtgørelse om
fuldstændig erstatning og kompensation. Retsinformation, Denmark.
Rasmussen, T.B., Fonager, J., Jørgensen, C.S., Hammer, A.S., Quaade, M.L., Boklund, A., Lohse, L.,
Strandbygaard, B., Rasmussen, M., Michaelsen, T.Y., Mortensen, S., Fomsgaard, A., Belsham, G.J.,
Bøtner, A., 2021. Infection, recovery and re-infection of farmed mink with SARS-CoV-2. PLoS Pathog.
17. https://doi.org/10.1371/journal.ppat.1010068
Richard, M., Kok, A., de Meulder, D., Bestebroer, T.M., Lamers, M.M., Okba, N.M.A., Fentener van
Vlissingen, M., Rockx, B., Haagmans, B.L., Koopmans, M.P.G., Fouchier, R.A.M., Herfst, S., 2020. SARS-
CoV-2 is transmitted via contact and via the air between ferrets. Nat. Commun. 11.
https://doi.org/10.1038/s41467-020-17367-2
Serum Institut, S., n.d. Sundhedsfaglig vurdering af risiko for den humane sundhed ved en evt.
genoptagelse af minkhold efter 2021.
Shuai, L., Zhong, G., Yuan, Q., Wen, Z., Wang, C., He, X., Liu, R., Wang, J., Zhao, Q., Liu, Y., Huo, N., Deng, J.,
Bai, J., Wu, H., Guan, Y., Shi, J., Tian, K., Xia, N., Chen, H., Bu, Z., 2021. Replication, pathogenicity, and
transmission of SARS-CoV-2 in minks. Natl. Sci. Rev. 8. https://doi.org/10.1093/nsr/nwaa291
Virtanen, J., Aaltonen, K., Kivistö, I., Sironen, T., 2021. Survival of SARS-CoV-2 on Clothing Materials. Adv.
Virol. 2021. https://doi.org/10.1155/2021/6623409
Wappel, S., Hainer, N., Horst, H. V, Hutchinson, K., King, V., Dunham, S., Klesmith, J., Dunkle, B., Aleo, M.,
Baima, E., Tkalcevic, G., Orchekowski, R., Lizer, J., Workman, J., Burakova, Y., Millership, J., Hardham,
J., Dominowski, P., Mwangi, D., Rosey, E., Webster, M., Ameiss, K., Sobell, N., Wall, J., Krishnan, R.,
Kumar, M., 2020. EFFICACY OF A SARS-CoV-2 RECOMBINANT VACCINE VIA SEROLOGIC RESPONSE IN
CATS AND DOGS, in: World Health Congress. p. 2.
Side
39
af
45
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 513: Risikovurderinger fra SSI og DK-VET vedr. minkhold
2570965_0040.png
Vurdering af risikoreducerende tiltag forbundet med SARS-CoV-2 og hold af mink, Maj 2022
BILAG 1: Antal mink i forhold til antallet af medarbejdere.
79 tilfældigt udvalgte minkbesætninger,
2020
Antal medarbejdere (familie ikke
medregnet)
0
1
2
3
>3
211 minkbesætninger, hvor SARS-CoV-2
var påvist, 2020
Antal personer dagligt
1
2
3
>3
Antal mink
Gennemsnit
9307
12007
20460
36687
33419
Median
8200
10660
17595
39859
28200
Min
1000
4825
3000
15400
20570
Maks
22500
22200
52500
47800
57500
35
22
10
6
5
78
Antal
besætninger
11327
13566
21376
29851
10000
12000
14468
31000
850
590
3000
7000
38000
47900
262250
42250
65
86
50
11
Side
40
af
45
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 513: Risikovurderinger fra SSI og DK-VET vedr. minkhold
2570965_0041.png
Vurdering af risikoreducerende tiltag forbundet med SARS-CoV-2 og hold af mink, Maj 2022
BILAG 2: Fra Sundhed og sygdom hos mink, redigeret af Anne
Sofie Hammer, Peder Elbek og Tove Clausen. Kapitel:
Smittebeskyttelse på minkfarme
3. Smittebeskyttelse på minkfarme
Smittebeskyttelse er en væsentlig faktor i moderne husdyrproduktion. Større produktionsenheder med et større antal
dyreenheder pr. arealenhed giver infektiøse agens bedre muligheder for at slå an og føre til alvorlige tabsvoldende
sygdom. Derfor er et af redskaberne til at sikre en sund og rentabel dyreproduktion at holde smitsomme agens ude af
produktionssystemerne ved at sikre god og effektiv smittebeskyttelse. I dansk svineproduktion har man ved oprettelse af
SPF systemet, med dets sæt af stramme regler for smittebeskyttelse, sikret en svineproduktion fri for specifikke
sygdomme, og samtidig sikret produktionen mod nysmitte.
Der er ikke i minkproduktionen samme tradition for stramme regler mht. smittebeskyttelse. Både fordi
produktionssystemet er mere åbent og der har ikke været så mange agens, der har forårsaget tabsvoldende sygdomme,
sammenlignet med svineproduktion.
Med etablering af større minkfarme med flere mink samlet på et mindre areal, og med større risiko for store økonomiske
tab ved udbrud af sygdom, bliver det mere relevant at etablere bedre smittebeskyttelse på minkfarmene. Også
tilbagevendende udbrud af infektionssygdommene hvalpesyge og plasmacytose har øget behovet for god
smittebeskyttelse.
Ekstern smittebeskyttelse
Det er nødvendigt at etablere en god ekstern smittebeskyttelse. En minkfarm er en dynamisk enhed, hvor det dagligt er
nødvendigt at føre objekter ind og ud af farmområdet. Dette skal ske så praktisk som muligt samtidigt med, at det sker
uden overførsel af for minkene uønskede smittefarlige agens.
Foder
Dagligt eller i nogen tilfælde flere gange ugentlig bliver der kørt foder til minkfarmene fra et foderkøkken. Leveringen
foregår typisk med en tankbil, som afleverer foderet i en på minkfarmen stående fodersilo. Tankbilen kører fra farm til
farm og følger faste daglige ruter.
Der er ikke nogen tvivl om, at både det leverede foder og den tilkørende tankbil i nogle tilfælde kan udgøre en
smitterisiko. Dette må minkavleren leve med og have tillid til foderkøkkenet. Risikoen omkring selve leveringen kan
avleren mindske ved at sikre leveringsstedet omkring fodersilo.
Tankbilens holdeplads ved farm og silo kan etableres med fast underlag, som kan rengøres og vaskes og desinficeres
efter foderlevering. Der skal være adgang til vand, og der skal være hældning væk fra farmen, så spulingsvand løber i
kloak eller væk fra farmen.
Levering af foder i silo kan i dag praktiseres 100 % fuldautomatisk med fjernbetjent åbning af silotop og teleskopstyret
leveringsslange fra tankbilen. På den måde er der ingen kontakt fra bil til farm. Alternativt skal den manuelle åbning af
silolåg kunne foregå fra trappe og afsats, som kun benyttes af personer udenfor farmområdet. Ligesom den daglige vask
og rengøring af fodersiloen skal kunne foregå fra trappe og platform, hvor der kun er adgang fra farmområdet. Der må
ikke være kontakt mellem de to adgangsveje.
Den plads, hvorpå fodersiloen står, skal også være et fast underlag, som kan rengøres dagligt. Der skal være vand og
afløb til det brugte vand.
Adgangsveje til farmen
Dagligt skal personale ud og ind af farmen. Denne trafik foregår sikrest gennem et forrum, hvor der skiftes fodtøj og
arbejdstøj. Der arbejdes i tøj og fodtøj, som kun benyttes indenfor farmens område. Alle gæster og fagfolk som
montører, dyrlæger m. fl. på besøg skal have mulighed for at skifte tøj. Der skiftes ved hver passage ud og ind af farmen.
Forrummet skal være forsynet med en håndvask, så der kan vaskes hænder før og efter farmbesøg. Beskyttelse af
Side
41
af
45
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 513: Risikovurderinger fra SSI og DK-VET vedr. minkhold
Vurdering af risikoreducerende tiltag forbundet med SARS-CoV-2 og hold af mink, Maj 2022
famillien (f.eks. ægtefælle og børn) for smitstoffer fra farmen er lige så vigtigt, som det er at beskytte farmen for
smitstoffer fra familiemedlemmer og andre besøgende.
Adgangsveje for avlsdyr, halm og andre materialer til brug i farmen og til udkørsel af brugt halm og gødning må gerne
være adskilt i en ”ren” port og i en ”uren” port. Så nye rene objekter køres ind et sted og brugte ”urene” objekter ad en
anden vej. Disse veje skal etableres så der ikke er overlapning. På den typiske minkfarm vil der kun være èn
adgangsvej. Adgangsveje skal være sikret med fangarme, så udslip af mink forbygges og må kun være åben i kortere tid
under passage.
Alle adgangsveje skal være aflåste, når der ikke er personer på farmen. Personer uden retmæssig tilladelse og gæster
må ikke kunne få adgang til farmen uden ejers tilladelse og viden.
Risikovurdering af personer med smittefare for pelsdyrfarmen
Man kan kategorisere besøgende på farmen efter hvilken risiko for smittespredning, de kan forventes at udgøre:
Højrisiko:
Personer, der har daglig kontakt med andre pelsdyrfarme end farmen. Det kan være foderbilen, der kører fra farm til
farm, eller en montør, der kører fra farm til farm.
Mellemrisiko:
Har indimellem kontakt med andre pelsdyrfarme (eksempelvis dyrlægen).
Lavrisiko:
Ingen kontakt med pelsdyrfarme (eksempelvis familie og børnenes legekammerater).
Hegn
Der er speciel lovgivning omkring hegning af minkfarme (Bekendtgørelse om husning af mink og hegning af minkfarme,
BEK nr. 1422 af 03/12/2015). Hegningen er primært for at undgå udslip af farmede mink til den vilde fauna, men der kan
også foregå en livlig trafik den modsatte vej, hvor pattedyr som ræv, mår og katte kan passere hegnet og få adgang til
farmen. Disse dyr kan bære smitte, som kan påføres minkene eksempelvis plasmacytose, hvalpesyge, lopper m.m..
Denne trafik mellem den vilde fauna og farmområde kan let standses ved opsætning af elhegn i forbindelse med det
etablerede lovpligtige farmhegn. Der kan etableres et almindeligt ”kreatur” hegn eller etableres et specialfremstillet
elhegn. Det er vigtigt, at der både er en strømførende tråd og en nul forbindelse. Desuden skal man huske at sikre
bygninger og område omkring fodersilo for muligheder for, at vilde dyr kan trænge ind. De vilde dyr søger ind på farmen
for at finde føde. Elhegn bør være fast inventar på alle minkfarme. I dag etableres mange lukkede minkhaller, hvor al
kontakt med den vilde fauna er begrænset.
Det levende hegn, som i mange tilfælde omkranser en minkfarm, skal holdes i passende stand, så der ikke er væltede
træer eller grene, som rækker ind over hegnet til minkfarmen. Disse kan bruges af dyr udefra som bro til minkfarmen
over hegnet.
Huller i hegnet skal selvfølgelig lukkes øjeblikket. Indtrængende rotter skal bekæmpes professionelt.
Fugle
Vilde fugle kan være et stort problem i forbindelse med minkfarme både som et miljøproblem overfor naboer, et
foderforbrugende problem og et sygdomsmæssigt problem. Fugle tager ikke hensyn til hegn og andre grænser og kan
overføre sygdom incl. lopper. Kun lukkede haller er fuglesikret.
Fugle er meget svære at holde fra farmområdet, hvor de går efter fodret. Måger under burene og mindre fugle som stære
og gråspurve på burene. Der er gennem tiden opfundet mange forskellige former for fugleskræmmemetoder: automatisk
skudapparat, højtalere med rovfugleadvarselsskrig, snore tværs over minkhaller, drager udformet som rovfugle og
diverse fugleskræmsler. Andre har pakket minkhallerne ind i net, og igen andre har lavet trådnet, der er placeret over
foderet på buret. Ingen metoder har været 100 % effektive.
I nogen tilfælde er det nødvendigt at afprøve forskellige metoder for at finde ud af, hvad der virker på den enkelte farm.
Avlsdyr
Ved køb og salg af avlsdyr er altid en risiko for overførsel af uønskede sygdomme.
Hvis der indkøbes avlsdyr, skal sundhedsstatus hos sælgers besætning altid være den samme eller bedre end købers
besætning. Den geografiske placering af sælgers besætning er central mht. plasmacytose. Tidligere opfordrede vi til ikke
Side
42
af
45
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 513: Risikovurderinger fra SSI og DK-VET vedr. minkhold
Vurdering af risikoreducerende tiltag forbundet med SARS-CoV-2 og hold af mink, Maj 2022
at transportere mink sydpå fra nord for Limfjorden, i dag efterår 2015 må denne linie desværre flyttes, og sælgers status
er afgørende.
Alle avlsdyr skal være testet fri for plasmacytose og vaccineret mod hvalpesyge og mink virus enteritis inden transporten,
gerne 2-3 uger før. Lopper skal bekæmpes inden transport, hvis det er et problem hos sælger.
Selve afhentningen skal foregå efter en fast gerne skriftlig aftale mellem køber og sælger. Udlevering af avlsdyr skal
foregå udenfor sælgers farmområde, gerne i en nærliggende lade ellers i det fri. Der skal være klar adskillelse mellem
sælger og køber ved udleveringen. Køber og dennes køretøj skal ikke ind på sælgers farmområde. Dyrene fanges af
sælgers personale og sættes i rengjorte desinficerede transportkasser. Oxiderende midler kan benyttes. Hvis køber
ankommer med egne transportkasser, fanges minkene i fælder på farmen og overføres til transportkasserne ved
udleveringsstedet.
Sælger er ansvarlig for minkenes transportegnethed, men køber har ret til at nægte at modtage dem ved ”stalddøren”.
Sælger har pligt til at oplyse om eventuelle symptomer på sygdom. Er minkene først kørt fra sælgers besætning, er det
købers ejendom og ansvar. Al udstyr, som køber har medbragt til sælgers besætning, skal fjernes igen eller destrueres.
Ved ankomst til købers besætning skal avlsdyrene læses af bilen udenfor købers farmområde. Om muligt placeres de
indkøbte avlsdyr så isoleret på købers farmområde som muligt i en periode. På den måde kan køber reagere på
sygdomssymptomer og måske undgå spredning til resten af farmen.
Halm
Halm skal benyttes på farmen i store mængder hele året. Der skal transporteres nyt halm ind på farmen, og brugt
forurenet halm skal transporteres ud.
Et halmdepot eller lade vil være det optimale. Et depot, der få gange om året bliver fyldt op, så trafik ud og ind af farm
mindskes. Et halmdepot på farmen vil også mindske risiko for, at halmen huser dyr fra den vilde fauna, som kan forurene
halmen med uønskede agens. Det samme med andre former for redekassemateriale eks., Easy strø og savsmuls
sække.
Forbrugt halm med gødnings- og foderrester skal jævnligt fjernes fra jorden under burene. Halmen skal placeres på en
gødningsplads med fast bund og overdækning udenfor farmen. Overdækning af halmen sikrer mod en opformering af
fluer. Transporten sker bedst ud af en åbning placeret væk fra indgangsport, så transportveje ikke krydses. Ved brug af
minilæsser, traktor eller lignende skal denne desinficeres før brug, hvis den normalt er placeret udenfor farmen og efter
brug, hvis den normalt er på farmen.
Redskaber og andet materiel
Alle nye redskaber og andet materiel til farmen skal være ubrugte eller desinficeret inden indførsel på farmen. Der deles
ikke redskaber mellem farme og indføres ikke materiel brugt på andre farme, heller ikke ved ejer- eller
arbejdsfællesskab. Om nødvendigt kun efter grundig rengøring og desinfektion.
Intern smittebeskyttelse
Hygiejne og renlighed kan have betydning for smittetrykket på farmen og derigennem for trivsel og sundhed. Der er ikke
tradition for at rengøre minkfarme jævnligt eller efter endt produktion ligesom eksempel kyllinge- og svineproducenter
gør. Men med etableringen af større farme - med større dyretæthed, er det en nødvendighed.
Etablering af faste betonbelagte køreveje og god drænering af udenoms arealer er med til at give et mindre fugtigt miljø.
Dette kan være en fordel da mange smitsomme agens ikke tåler udtørring. I mange minkfarme kan man se åbent vand i
og mellem minkhaller næsten året rundt med dårligt klima til følge.
Foder
For at bibeholde foderets kvalitet skal det behandles og opbevares korrekt. Siloen til opbevaring må gerne være isoleret,
så den på alle tider af året kan holde foderet køligt. En silo kan med fordel indbygges eller placeres i et dertil bygget
isoleret lokale. I et isoleret lokale kan der håndteres vand og spildvand selv i frostvejr. Siloen skal rengøres inden hver
påfyldning af nyt foder. Den daglige foderbestilling skal tilpasses det daglige forbrug.
Fodermaskinen skal renses dagligt, hvis fodermaskinen benyttes til opbevaring af ikke brugt foder, skal den placeres i et
isoleret køligt lokale. Det er især vigtigt i den varme sommerperiode.
Side
43
af
45
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 513: Risikovurderinger fra SSI og DK-VET vedr. minkhold
Vurdering af risikoreducerende tiltag forbundet med SARS-CoV-2 og hold af mink, Maj 2022
Der kræves en rigtig god hygiejne omkring håndtering og opbevaring af foderet. Dette gælder særligt i perioder, hvor der
fodres flere gange dagligt, i perioder hvor hvalpene er små, samt i varme perioder (maj – juni). Gammelt foder skal
fjernes fra burtråden dagligt, og burtråden skal minimum renses hver 2. dag. Gøres ved anvendelse af skraber eller en
kraftig børste på tråden. Nyt foder bør aldrig fodres oven på gammelt foder. Eventuelt kan man lægge det nye foder ved
siden af det gamle foder, hvis det gamle foder ikke fjernes.
Det er normal praksis på nogle farme, at gammelt foder der ikke er ædt op fordeles mellem de mink, der har ædt op.
Denne praksis er diskutabel ud fra en smitterisiko synsvinkel. Årsagen til, at mink ikke spiser op, kan i nogle tilfælde
være at de er syge og ved at flytte foderet fra disse dyr, skaber man mulighed for smitteoverførsel fra det ene bur til det
andet.
Risikoen kan eventuelt mindskes lidt ved at indsamlet gammelt foder gives til ældre dyr (goldtæver og avlshanner) frem
for hvalpene. Er der mistanke om eller konstateret smitsom sygdom på farmen (eksempelvis smitsom lungebetændelse
eller plasmacytose), så bør denne praksis med udfodring af gammelt foder ikke anvendes. Smitsomme agens kan
findes både i spyt og udåndingsluft og der er derigennem stor risiko for at foderet kan blive forurenet med smitstoffer.
Redekasser
Redekassen skal holdes ren. Lovgivningen siger, at den skal renses for gødning ugentlig. Især i hvalpetiden med mange
dyr i kassen, og hvor der fodres nede på redekasse låget, kan redekassen blive meget uhygiejnisk og give et dårligt miljø
for hvalpe. Halm kan forbedre miljøet betydeligt. Kan gives et par gange ugentlig eller efter behov.
Redekassen skal tømmes for halm og minimum fysisk renses og gerne vaskes 1 x årligt. Især vigtigt mht.
loppebekæmpelse. Redekassen pakkes med god kvalitet halm, og der forbygges mod lopper ved hjælp af pudring med
egnede loppemidler.
Bur
Buret skal renses og holdes fri for gødning efter behov. Det kan være nødvendigt i perioder at bruge højtryksrensning af
burene, kan foretages med dyr i buret, hvis der tages passende forholdsregler.
Især i hvalpeperioden, hvor der benyttes ekstra hvalpenet, er det meget vigtigt med fjernelse af gødning og rengøring.
Sidst i hvalpetiden, hvor hvalpe skal kunne finde ud til drikkeventilen, vil der være en stor gødningsbunke, som
besværliggør hvalpes bevæge frihed og giver en meget dårlig hygiejne. Tæverne kan få forurenet deres yver med
gødning og bringe smitte med ind i redekassen.
Hvalpenet bør renses efter behov - enten med skovl/skraber eller ved udtagning og tømning af nettet. Alternativt
udskiftes hvalpenettet med et nyt rent net. Nogle avlere udskifter halvvejs i forløbet hvalpenet med et afkortet hvalpenet,
så gødning delvis kan falde ned i gødningsrenden. Man kan strø halm på hvalpenettet efter behov eller rutinemæssigt 1
x ugentlig, hvilket kan bidrage til at holde underlaget tørt. Desinficerende pulver kan anvendes på nettet, men bør ikke
erstatte rengøring af nettet. Hver avler må bestemme sig for den procedure, der passer bedst til farmens drift og
arbejdskraft. Men hygiejnen er uhyre vigtig for hvalpenes trivsel og sundhed.
Gødning/brugt halm
Gødningsrender tømmes mekanisk eller automatisk og renses 1 x ugentlig. Både af miljømæssige årsager men også
som smittebeskyttelse. Fyldte gødningsrender kan tiltrække fugle og rotter, som efterfølgende kan overføre smitte.
Største risiko er opformering af fluer. Gødning under bure og under gødningsrender skal fjernes 1 x ugentlig efter
lovgivningen.
Halm samles jævnligt sammen fra jorden under burene. Halm køres udenfor farmområde til møddingsplads.
Der kan behandles med hydratkalk på jorden under bure og gødningsrender enten som tør kalk eller som våd kalk. Våd
kalk har den bedste desinficerende effekt, da den bliver aktiv og trænger ned i de øverste jordlag. Der kan anskaffes
maskiner til udbringning af begge typer af kalk.
Redskaber
Redskaber skal holdes rene og holdes adskilt mht. brug. Ekseksempelvis redskaber brugt til håndtering af gødning skal
ikke bruges til håndtering af ren halm. Har man sygdom på farmen, som knytter sig til bestemte områder, skal redskaber
fra dette område forblive der. Eksempelvis de fangsthandsker, som bruges til syge mink, skal ikke benyttes til andre mink
på farmen.
Side
44
af
45
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 513: Risikovurderinger fra SSI og DK-VET vedr. minkhold
Vurdering af risikoreducerende tiltag forbundet med SARS-CoV-2 og hold af mink, Maj 2022
Udstyr til behandling og blodprøveudtagning
Sprøjter til behandling og vaccination holdes rene og opbevares hygiejnisk korrekt. Der skiftes jævnligt kanyle ved
håndtering af mange dyr, og minimum dagligt. Sprøjter kan opbevares og renses i sprit.
Saks til afklipning af negle ved blodprøvning skal holdes rene og kan opbevares i et glas med sprit også under brug.
Løse mink
Mink, som har været sluppet ud og været på jorden, fanges og sættes i en speciel afdeling på farmen og pelses, når tid
er. Bruges ikke som avlsdyr.
Syge mink
Ved at anbringe syge mink i en særskilt afdeling på farmen (en sygeafdeling) vil man reducere smittespredning og gøre
tilsyn og behandling lettere. Sygeafdelingen skal tømmes for alt redekassemateriale, vaskes og desinficeres årligt efter
pelsningstid.
Mink skal ifølge dyreværnsloven tilses dagligt og ved flere end 2 mink i et bur 2 x dagligt. Ved dette tilsyn findes syge
mink og afmærkes. Efter tilsynet flyttes de syge mink og/eller behandles. Der benyttes fælder og handsker til håndtering,
som kun benyttes til dette formål.
Især i hvalpeperioden med tilfælde af tarmbetændelse hos hvalpekuld er det vigtigt at holde en god hygiejne. Tilsynet
foretages lempeligt med så lille fysisk kontakt med hvalpe og redekassemateriale som muligt. De fundne syge kuld
behandles derefter med udskiftning af halm og medicinsk behandling. Der benyttes handsker, og hænder desinficeres
mellem hvert kuld med eks. spritgel. Halm, der fjernes fra et sygt kuld, samles og bortskaffes fra minkhallen. Først tilsyn
derefter behandling
Døde og aflivede mink
Døde og aflivede mink fjernes dagligt fra bure og fra farmen og anbringes i en container, ofte bruges en fryser, da døde
mink kun afhentes ind imellem. Se nedenfor ang. DAKA afhentning.
Pelsning og kadavere
I pelsningstid skal der enten håndteres en del aflivede mink, som afhentes til et pelseri, eller en del mink kroppe, som
afhentes til destruktion. Kroppe udgør en stor smitterisiko og skal håndteres derefter.
Ved afhentning af kroppe til pelseri skal der sikres, at vogn til afhentning ikke overfører smitte fra andre farme og fra
pelseriet. Læsning af vogn skal foregå så langt fra farmområde som praktisk muligt og læsning gerne med egen
maskine.
Når der pelses på egen farm, skal kadavere håndteres uden risiko for smitte til omgivelser. Kadavere skal læses i og
opbevares i en lukket og tæt container gerne med plastikdug indvendig. Containere til kadavere eller døde mink skal
placeres, så den kan afhentes af destruktionsanstalt så langt fra farmområde som muligt uden at krydse tilkørsels veje til
farmområde. Der kan desinficeres med hydratkalk under og omkring container.
I begge tilfælde vil der være brugt savsmuld med en smitterisiko. Savsmuld skal håndteres som smittefarligt materiale og
opbevares i lukkede beholdere. Er ikke en handelsvare.
Hunde og katte
Hvis der skal være hund på farmen, skal denne være vaccineret mod hvalpesyge for at undgå smitteoverførsel.
Vaccination er påkrævet af katastrofeforsikringen. Hunden skal holdes loppefri, ved jævnligt at behandle forebyggende
mod lopper. Hunden skal helst enten have permanent opholdssted på farmen – eller slet ikke komme på farmen.
Jagthunde bør ikke medtages på minkfarme. Katte bør være neutraliserede og kun opholde sig på farmen. De skal
jævnligt behandles forebyggende mod lopper.
Side
45
af
45