Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 507
Offentligt
2569993_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 4. november 2022
Sagsnummer: 2021-1298
MIM 50-22
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om “Udkast til Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) 11490/2021 af dd.mm.2022 om ikke-godkendelse af basisstoffet calcium
propionat, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af
plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr.
540/2011” (Komitesag).
Forslaget forventes behandlet på et videomøde i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder den
17. og 18. maj 2022, og efterfølgende sat til skriftlig afstemning.
Miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark påvirkes neutralt.
Regeringen agter at støtte forslaget.
Med venlig hilsen
Lea Wermelin
/
Henrik Hedeman Olsen
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected]
www.mim..dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 507: Grundnotat om ikke-godkendelse af basisstoffet calcium propionat, komitésag
2569993_0002.png
Den 2. maj 2022
MIM 50-22
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om “Udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 11490/2021 af
dd.mm.2022 om ikke-godkendelse af basisstoffet calcium propionat, jf. Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af
plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011” (Komitesag)
Resumé
Kommissionen foreslår, at stoffet calcium propionat ikke godkendes som basisstof i henhold til
forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler (komitesag). Hvis forslaget bliver vedtaget, vil
det betyde, at stoffet ikke bliver opført på bilag C om basisstoffer til Kommissionens forordning nr.
540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer. Forslaget forventes behandlet på et
videomøde i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder den 17. og 18. maj 2022, og
efterfølgende sat til skriftlig afstemning. Der er ingen væsentlige økonomiske eller administrative
konsekvenser for regioner, kommuner eller staten. Der er ingen erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark påvirkes neutralt. Miljøstyrelsen vurderer, at der ikke er vist
sikker anvendelse til de i EU ansøgte anvendelsesområder for calcium propionat. Regeringen agter
på den baggrund, at støtte Kommissionens forslag om ikke-godkendelse af calcium propionat som
basisstof.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 11490/2021 af
dd.mm.2022 for basisstoffet calcium propionat.
Forslaget har hjemmel i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler især artikel 23, stk. 5 og
artikel 13, stk. 2, som fastlægger, at basisstoffer skal vurderes iht. forordningen, og at Kommissionen
skal foreslå enten en godkendelse eller en ikke-godkendelse af et basisstof, når vurderingen af dette er
foretaget.
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og
foder. Afgiver komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget.
Afgiver komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget.
Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen indenfor to måneder
forelægge komitéen et ændret forslag eller indenfor en måned forelægge forslaget for appeludvalget.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 507: Grundnotat om ikke-godkendelse af basisstoffet calcium propionat, komitésag
2569993_0003.png
Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen
ikke vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager
Kommissionen forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal kan
Kommissionen på egen hånd vedtage forslaget.
Forslaget forventes behandlet på et videomøde i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og
foder den 17. og 18. maj 2022, og efterfølgende sat til skriftlig afstemning.
Formål og indhold
Det foreløbige forslag drejer sig om ikke-godkendelse af calcium propionat som basisstof iht.
forordning om plantebeskyttelsesmidler.
Basisstoffet er blevet vurderet af en medlemsstat, og vurderingen er derefter behandlet i mindre
ekspertgrupper og endelig i arbejdsgrupper under den europæiske fødevaresikkerheds autoritet
(EFSA), hvor flere EU-staters pesticidmyndigheder har deltaget. Disse vurderinger har resulteret i
ovennævnte forslag, der har til hovedformål ikke at godkende calcium propionat som basisstof iht.
forordning 1107/2009.
EFSA har udarbejdet en teknisk rapport over risikovurderingen for basisstoffet. Rapporten er
tilgængelig på EFSA’s hjemmeside.
Ifølge EU Kommissionens udkast til vurderingsrapport, der hører til forslaget, har vurderingen af
basisstoffet ud fra de ansøgte anvendelsesområder vist, at det kan antages, at basisstoffet opfylder
betingelserne i artikel 23 i forordning 1107/2009 for godkendelse, dvs. at det er vist, at der ifølge
Kommissionen er uacceptable effekter på sundhed og miljø.
De angivne anvendelsesområder er:
Basisstof
Calcium propionat
Anvendelsesområde
Svampebekæmpelse på rekreativt græs og golfbaner, samt
til blomsterløg og blomsterknolde på friland.
Når aktivstoffer er godkendt som basisstoffer iht. forordning 1107/2009, skal
plantebeskyttelsesmidler, der udelukkende indeholder et eller flere basisstoffer, ikke godkendes i
medlemsstaterne. Midlerne må anvendes uden godkendelse til de anvendelser og med de
risikobegrænsende foranstaltninger, der er sammenfattet i en vurderingsrapport, som er knyttet til
forordningsforslagene.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor
regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
2
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 507: Grundnotat om ikke-godkendelse af basisstoffet calcium propionat, komitésag
Gældende dansk ret
Basisstoffet calcium propionat er ikke godkendt i henhold til forordning 1107/2009 om
plantebeskyttelsesmidler, som er direkte gældende i Danmark.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Hvis forslaget bliver vedtaget, vil stoffet ikke blive optaget på bilag C (basisstoffer) til Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte
aktivstoffer. Denne liste er direkte gældende i Danmark, og der vil derfor ikke være
lovgivningsmæssige konsekvenser af forslaget.
Calcium propionat må i dag ikke anvendes til behandling af afgrøder, da det ikke er godkendt som
basisstof.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige
eller konsekvenser for EU’s budget.Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske
konsekvenser. Forslaget medfører ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Det vurderes, at forslaget om ikke-godkendelse af calcium propionat ved de ansøgte anvendelser
påvirker beskyttelsesniveauet neutralt.
Calcium propionat er søgt godkendt til svampebekæmpelse på rekreativt græs og golfbaner, samt til
blomsterløg og blomsterknolde på friland.
Calcium propionate er et foder-tilsætningsstof samt fødevare-konserveringsmiddel (E282) i forskellige
fødevareprodukter f.eks. alment anvendt i bagværk for at forlænge holdbarheden ved at hæmme
væksten af mikroorganismer såsom mug. Miljøstyrelsen er enig med EFSAs konklusion om, at
anvendelsen som fødevare-konserveringsmiddel ikke kan bruges til at vurdere stoffet som basisstof
den høje ansøgte dosering taget i betragtning (12 x 40 kg/ha pr. år). Derudover indeholder stoffet
urenheder såsom bly, kviksølv og arsenik, hvilket potentielt kan udgøre en risiko ved anvendelse på
samme areal over en årrække ved den ansøgte høje dosering.
EU-vurderingen har vist, at calcium propionate sandsynligvis skal klassificeres for sundhedseffekter.
Stoffet vurderes at have øjenskadende effekter både som rent stof samt i den brugsklare opløsning, der
vil derfor skulle være krav om brug af værnemidler.
Ansøger har baseret sundhedsvurderingen af stoffet på en begrænset mængde studier. Der er bl.a. ikke
data på stoffets akutte giftighed ved indånding, information der vurderes at være relevant, da stoffet
udbringes med sprøjte. Derudover er der ikke indsendt vurdering af om stoffet er hudirriterende, og
om det giver hormonforstyrrende effekter eller effekter på immunsystemet. Da der heller ikke er
inkluderet robuste og fyldestgørende argumenter for at denne information ikke er relevant,
konkluderes det i EU-vurderingen, at der ikke er tilstrækkelig information om stoffets skadelige
sundhedseffekter.
Risikovurderingen er mangelfuld, og det har ikke være muligt at færdiggøre vurderingen for
sprøjteførere, arbejdstagere, naboer, forbipasserende samt småbørn på rekreative græsarealer.
3
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 507: Grundnotat om ikke-godkendelse af basisstoffet calcium propionat, komitésag
2569993_0005.png
Miljøstyrelsen vurderer, at såfremt der foretages en korrekt risikovurdering, vil de ansøgte anvendelser
kræve risikobegrænsende foranstaltninger.
Miljøstyrelsen vurderer ligesom Kommission, at der ikke er vist sikker anvendelse for så vidt angår
sundhed.
Dokumentationen er ikke tilstrækkelig til at vurdere, hvorvidt calcium propionat skal
miljøfareklassificeres.
Stoffet nedbrydes sandsynligvis hurtigt i jord og bliver til calcium og propansyre. Modelberegninger
viser, at propansyre ved den ansøgte dosering udvaskes i koncentrationer over den generelle
grænseværdi på 0,1 µg/L (72,85 til
1305,9 μg/L).
Risikovurderingerne for alle ikke-mål organismer inkl. bier, jordlevende mikroorganismer og
regnorme er mangelfulde og kunne ikke færdiggøres.
Miljøstyrelsen vurderer ligesom Kommissionen, at der ikke er vist sikker anvendelse for så vidt angår
miljø og grundvand.
Det vurderes på linje med Kommissionen, at der ikke er vist sikker anvendelse til de i EU ansøgte
anvendelsesområder for calcium propionat. Det vurderes derfor på linje med Kommissionen, at stoffet
ikke opfylder kriterierne for godkendelse som basisstof i henhold til i artikel 23 i forordning 1107/2009
om plantebeskyttelsesmidler. Det vil sige, at der ikke er vist sikker anvendelse for så vidt angår human
sundhed, miljø og grundvand.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i miljøspecialudvalget, hvortil der er indkommet bemærkninger fra
Rådet for Grøn Omstilling (RGO). RGO bemærker, at datagrundlaget bag ansøgningen er meget
mangelfuldt. RGO støtter at calciumpropionat ikke godkendes som basisstof.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre
medlemsstater.
På baggrund af tidligere afstemninger om lignende forslag forventes der at være et kvalificeret flertal
for forslaget om ikke-godkendelse som basisstof af calcium propionat blandt medlemsstaterne.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det vurderes, at der ikke er vist sikker anvendelse til de i EU ansøgte anvendelsesområder for
basisstoffet calcium propionat. Regeringen agter på denne baggrund at støtte forslaget om ikke-
godkendelse af calcium propionat som basisstof.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4