Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 503
Offentligt
2568858_0001.png
Henning Hyllested
[email protected]
J.nr. 2022-4261
Den 29. april 2022
Som anmodet om fremsendes hermed en kort forklarende notits om Miljøstyrelsens og
Miljøministeriets rolle i relation til at sende oplysninger til Transportudvalget under behandlingen
af forslag til lov om anlæg af Lynetteholm:
I forbindelse med Lynetteholm-projektet, har de svenske myndigheder deltaget i den Espoo-
høringsproces, som har været afholdt over miljøkonsekvensrapport for Lynetteholm. Sverige blev
notificeret den 4. oktober 2019, og der har været afholdt en række Espoo-samråd i
høringsprocessen.
Under Transportudvalgets udvalgsbehandling af forslaget til lov om anlæg af Lynetteholm, som
blev fremsat den 28. april 2021 af transportministeren (Benny Engelbrecht), modtog
Miljøstyrelsen som Espoo-kontaktpunkt og den danske miljøminister et brev fra den svenske
miljø- og klimaminister. Brevet omhandlede Lynetteholm, og det fremgik bl.a., at Sverige ikke
anså Espoo-høringsprocessen for afsluttet og, at der skulle findes en anden løsning til håndtering
af havbundsmaterialet end klapning i Køge Bugt.
På den baggrund blev brevet videresendt til Transportministeriet, da transportministeren var
ansvarlig for lovforslagets behandling i Folketinget og fordi Transportudvalget
udvalgsbehandlede lovforslaget. Brevet blev også sendt til Trafikstyrelsen, da Trafikstyrelsen er
miljømyndighed (VVM-myndighed), jf. § 19, stk. 6, i Transportministeriets bekendtgørelse nr. 517
af 24. marts 2021. Som led i opfølgning på brevet var miljøministeren vært for et møde den 3. juni
2022 med deltagelse af transportministeren og den svenske miljø- og klimaminister.
Om Espoo-kontaktpunkter
I Danmark er Miljøstyrelsen, under Miljøministeriet, udpeget som Espoo-kontaktpunkt og
modtager på den baggrund høringssvar i forbindelse med Espoo-høringer. Espoo-kontaktpunkter
(points of contact) er nationale myndigheder i lande tilsluttet Espoo-konventionen, som har til
opgave bl.a. at sende høringssvar i forbindelse med andre landes Espoo-høringer og at modtage
andre landes høringssvar. Der er således tale om en
proces- og postkassefunktion.
Da Espoo-konventionen handler om miljøvurdering af grænseoverskridende miljøpåvirkninger
er Espoo-kontaktpunktet naturligt placeret på miljøministerens ressort, men deltagerlandene
udpeger selv deres Espoo-kontaktpunkt. Hvis et land ikke har udpeget et Espoo-kontaktpunkt, er
er det landets udenrigsministerium, som modtager høringssvar i forbindelse med Espoo-
høringer. Det følger af beslutning I/3 ”Points of contact” til Annex III til Espoo-konventionen.
Miljøstyrelsens rolle i sagen er, som ovenfor nævnt, ikke at være miljømyndighed, men er
begrænset til at være høringspart som berørt myndighed og at være Espoo-kontaktpunkt der
forestår Espoo-høringen og formidle Espoo-høringssvar m.v. mellem den kompetente
myndighed dvs. Trafikstyrelsen og de berørte parter, i dette tilfælde de svenske myndigheder.
Fordi der er tale om en anlægslov er miljøministerens samtykkekompetence i forhold til projektet
ikke gældende. Ved almindelige projekter, som forventes at få en væsentlig indvirkning på miljøet
i en anden stat, skal miljøministeren orienteres
snarest muligt
og projektet kan ikke godkendes
før miljøministeren giver sit samtykke hertil.
Dette gælder ikke ved anlægslove, som det er
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 503: Notits om Miljøstyrelsens og Miljøministeriets rolle i relation til at sende oplysninger til Transportudvalget under behandlingen af forslag til lov om anlæg af Lynetteholm
tilfældet med Lynetteholm, hvilket følger af miljøvurderingslovens § 38, stk. 1, sammenholdt med
§ 38, stk. 3.
Da Miljøstyrelsen er udpeget som Danmarks Espoo-kontaktpunkt skal Miljøstyrelsen således
varetage
proces- og postkassefunktionen
for Espoo-høringer i alle Espoo-sager, selvom projektet
og miljømyndigheden henhører under et andet ministerområde end miljøministerens. Det kunne
f.eks. være tilfældet hvis Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet fremsatte et forslag til en
anlægslov, og Energistyrelsen havde rollen som VVM-myndighed. I sådanne tilfælde ville Espoo-
høringer sendt til Miljøstyrelsen (og eventuelt til miljøministeren) ligeledes blive oversendt til
f.eks. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen med henblik på videre
foranstaltning.
Om orientering af Folketinget
Forslag til lov om anlæg af Lynetteholm blev fremsat af transportministeren, og blev
udvalgsbehandlet i Transportudvalget.
I samarbejdet mellem ressortministrene og Folketinget om fremsatte lovforslag er det almindelig
praksis, at det er vedkommende ressortminister, som sørger for, at fagudvalget modtager de
oplysninger, der er nødvendige for, at udvalget kan behandle lovforslaget på et oplyst grundlag.
Dette gælder eksempelvis, når fagudvalget stiller spørgsmål til lovforslaget, jf. Håndbog i
folketingsarbejdet, s. 76, hvor det er anført, at ”Under udvalgsbehandlingen stiller udvalget
spørgsmål til den minister, som har fremsat forslaget.”
Det er ligeledes ressortministeren, som har ansvaret for at oversende høringssvar til Folketinget,
som er indkommet til ministeriet og at udarbejde og oversende et høringsnotat til brug for
folketingsmedlemmernes vurdering af, om lovforslaget er rimeligt og hensigtsmæssigt. Det
fremgår således på s. 229 i Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet, at:
”Det pågældende fagministerium sender de indkomne høringssvar samt et høringsnotat med
kommentarer til høringen til det eller de pågældende folketingsudvalg. Høringsnotatet
indeholder et kortfattet referat af høringssvarene samt kommentarer fra ministeren til
høringssvarene. Det er grunden til, at høringsnotatet ofte kaldes en kommenteret
høringsoversigt. Af ministerens kommentarer i høringsnotatet fremgår det, på hvilke punkter
de hørte er blevet imødekommet, og på hvilke punkter de hørte ikke er blevet imødekommet,
og begrundelserne herfor.”
Miljøministeriet orienteres ikke om, hvilke breve, høringssvar m.v., som oversendes mellem
andre ministerier til deres respektive udvalg i forbindelse med behandling af deres lovforslag. På
samme måde har Miljøministeriet ikke et særligt kendskab til i hvilket omfang eller på hvilken
måde andre ministerier samarbejder med deres respektive udvalg, men går på baggrund af den
almindelige arbejdsdeling ud fra, at ressortministerierne videreformilder relevante breve,
høringssvar m.v. til deres respektive udvalg, når de modtages fra Miljøstyrelsen og
Miljøministeriet til videre foranstaltning.
Lea Wermelin
/
Paolo Perotti
Retschef
2