Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 50
Offentligt
2467828_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-14230
Den 20. oktober 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 2 (ERU alm. del) stillet 6. oktober efter ønske fra Lisbeth
Bech-Nielsen (SF).
Spørgsmål nr. 2
”EU drøfter lige nu forslag til fremtidig regulering af platforme og online markedspladser i
forhandlingerne om Digital Services Act (DSA).
Ministeren bedes svare på:
a) om en vedtagelse af forslaget vil betyde, at danske og europæiske netbutikker med leverandører fra
tredjelande, som i dag opererer som importører af varer fra 3. lande efter miljø- og/eller
kemikalielovgivningen, kan lave deres netbutik om til en onlinemarkedsplads, hvor de giver deres
leverandører i 3. lande adgang til at indgå aftaler direkte med de danske og europæiske forbrugere?
b) om den beskrevne omlægning af forretningsmodel vil betyde, at de pågældende erhvervsdrivende vil
slippe for de importørpligter, de har i dag?
c) hvilke forpligtelser en importør typisk har efter miljø- og/eller kemikalielovgivningen i relation til
produkter fra tredjelande?”
Svar
a) Miljø- og kemikalielovgivningen hindrer ikke, at netbutikker ændres til onlinemarkedspladser.
Regeringen arbejder i regi af DSA’en for, at der altid skal være en aktør at stille til ansvar, når en
europæiske forbruger køber et produkt på en onlinemarkedsplads, således at erhvervsdrivende har lige
vilkår, og så der derved ikke skabes incitament til, at netbutikker laves om til onlinemarkedspladser.
b) I miljø- og kemikalielovgivningen afhænger definitionen af en importør af den specifikke lovgivning.
For de såkaldte produktlovgivninger som f.eks. kosmetikforordningen og legetøjsdirektivet defineres
en importør typisk som enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i EU, og som bringer et
produkt i omsætning i EU, hvilket indebærer, at kun erhvervsdrivende kan anses for importører. For
EU’s generelle kemikalielovgivning (REACH-forordningen) og EU’s lovgivning vedrørende
klassificering og mærkning af kemikalier (CLP-forordningen) gælder derimod, at importøren er
enhver, der er ansvarlig for import, herunder også forbrugere/ikke-erhvervsdrivende.
Når forbrugere handler på onlinemarkedspladser indgås aftalen om køb i mange tilfælde direkte med
leverandører i tredjelande, og produktet leveres direkte fra leverandøren til forbrugeren i EU. Det
betyder, at der typisk ikke er en erhvervsdrivende importør. Udfordringen i denne situation er, at der i
mange tilfælde ikke er en erhvervsdrivende i EU, som er ansvarlig for at sikre, at produktet overholder
lovgivningen.
c) En importør har i henhold til miljø- og kemikalielovgivningen typisk ansvar for at sikre, at
produkter overholder lovgivningen, før de kan markedsføres i EU. Derudover vil importører som
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Kopi af miljøministerens svar på ERU alm. del - spm. 2 om en vedtagelse af forslaget vil betyde, at danske og europæiske netbutikker med leverandører fra tredjelande, som i dag opererer som importører af varer fra 3. lande efter miljø- og/eller kemikalielovgivningen, kan lave deres netbutik om til en onlinemarkedsplads, hvor de giver deres leverandører i 3. lande adgang til at indgå aftaler direkte med de danske og europæiske forbrugere
udgangspunkt også være underlagt forpligtelser ved import af produkter, der er omfattet af en
producentansvarsordning. De nærmere forpligtelser afhænger af den enkelte
producentansvarsordning og vil ud over registrerings- og oplysningsforpligtelser bestå i finansielle og
organisatoriske forpligtelser forbundet med affaldshåndteringen af produktet. Typisk er der i miljø- og
kemikalielovgivningen også mulighed for (men ikke pligt til), at en fabrikant/producent, etableret
uden for EU, udpeger en fysisk eller juridisk person i EU til at varetage dennes forpligtelser helt eller
delvist. For kosmetik gælder særligt, at et produkt kun må markedsføres i EU, hvis der er udpeget en
ansvarlig person i EU for det pågældende produkt, hvilket som udgangspunkt stiller forbrugerne
bedre. Selv for kosmetik er der dog den udfordring, at forpligtelsen til at udpege en ansvarlig person
ikke altid overholdes, og at det pt. er vanskeligt at håndhæve manglende overholdelse af denne
forpligtelse.
Lea Wermelin
/
Henrik Søren Larsen
2