Notat
Teknik og Drift
Hans Dyrby Kloch/hadk
Sagsnr. 22-786
3. februar 2022
Discgolf placeringsmuligheder
På baggrund af Disc Golfforeningens præsentation for Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget den 2. februar
2022 har udvalget ønsket et notat, der beskriver mulighederne for at etablere en discgolfbane ved
naturarealet og statsskoven ved Kratbjergskolen afdeling Ravnsholt eller i Lynge grusgrav. For begge
placeringer gælder, at etableringen vil kræve en landzonetilladelse. For placeringen ved Ravnsholt vil
det endvidere kræve en skovlovstilladelse.
Foreningen har desuden været i dialog med Naturstyrelsen om mulige placeringer i bl.a.
Tokkekøbhegn. Naturstyrelsen har oplyst at etablering af en permanent bane bl.a. vil kræve tilladelse
efter skovloven og planloven, og at det vil det kræve en del myndighedsarbejde at gennemføre den
proces, som skal føre hen til en beslutning om Naturstyrelsen, som grundejer vil give sin tilladelse til
etablering af en sådan bane. Da Naturstyrelsen har et ekstraordinært højt arbejdspres som følge af
Regeringens beslutning om, at der skal udlægges ny urørt skov betyder det, at Naturstyrelsen
Hovedstaden, ikke kan påtage sig større nye opgaver som f.eks. at fremme etableringen af nye Disc
Golf-baner pt.
Naturstyrelsen oplyser endvidere, at der altid er mulighed for at få tilladelse til midlertidig opsætning
af kurve i eksempelvis en weekend.
Der gælder generelt at etablering af en discgolf-bane vil være en ændret anvendelse af det
eksisterende areal, som dermed kræver landzonetilladelse, jf. Planlovens § 35, stk. 1. Ved behandling
af en landzonesag vil flere hensyn blive inddraget blandt andet planmæssige, landskabelige og
naturhensyn. Vi vil umiddelbart vurdere, at en discgolfbane vil kunne rummes i en landzonetilladelse,
og dermed ikke skal lokalplanlægges for. Men det vil kræve en vurdering af miljøpåvirkningerne af et
konkret projekt at afgøre dette.
De foreslåede arealer er af stor størrelse og rummer mange naturhensyn, bl.a. Natura2000 og §3-
beskyttet natur. Det er derfor en forudsætning for projektet at der sker en nærmere vurdering af af
påvirkningen af disse beskyttede naturtyper.
Rådhuset | Bjarkesvej 2 | 3450 Allerød | +4548100100 | [email protected] | www.alleroed.dk
Side 1 af 6