Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 495
Offentligt
Forespørgsel til Kommissionen
Stillet af Christel Schaldemose (S&D) den 9. februar 2022
Om: Implementering af forordning EU/2019/6 om veterinærlægemidler
I anledning af, at forordning EU/2019/6 om veterinærlægemidler netop er trådt i kraft, har der rejst sig en
debat i Danmark om brugen af antibiotika til dyr. Forordningen siger, at lægemidler skal bruges i henhold til
markedsføringstilladelsen, men samtidigt fremgår det af artikel 107 stk. 7, at "en medlemsstat kan
yderligere begrænse eller forbyde anvendelsen af visse antimikrobielle stoffer til dyr på sit område, hvis
indgivelsen af sådanne antimikrobielle stoffer til dyr er i modstrid med gennemførelsen af en national
politik for forsigtig anvendelse af antimikrobielle stoffer".
Jeg går derfor ud fra, at Danmark, som har en meget restriktiv politik i forhold til brugen af antimikrobielle
stoffer, således vil kunne tillade, at dyrlæger bruger mindre mængder af antimikrobielle stoffer end det, der
fremgår af indlægssedlen? Kan EU-Kommissionen bekræfte denne fortolkning?
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 495: Kopi af Kommissionens svar på spørgsmål fra danske MEP'ere
2565436_0002.png
Svar fra Europa-Kommissionen afgivet den 8. marts 2022
Kommissionen er fuldt ud klar over de betænkeligheder, som Danmark har givet udtryk for med hensyn til
anvendelsen af artikel 106, stk. 1, i den nye EU-forordning om veterinærlægemidler
1
. I denne
artikel fastsættes det imidlertid, at veterinærlægemidler skal anvendes i overensstemmelse med deres
brugsanvisning. Hvis disse anvisninger synes at være forældede for visse antimikrobielle stoffer på grundlag
af danske dyrlægers erfaringer på området, har der været mekanismer til at anmode om gennemgang og
eventuel ajourføring af disse anvisninger på EU-plan, både i henhold til den nye eller den tidligere
lovgivning om veterinærlægemidler. Indtil videre er disse mekanismer ikke blevet anvendt af de danske
myndigheder, som dog stadig kan gøre det, hvilket Kommissionen allerede har opfordret dem til.
Det bør også præciseres, at artikel 107, stk. 7, ikke giver mulighed for at omgå anvendelsen af artikel 106,
stk. 1. Som nærmere forklaret i forordningens betragtning 45 er dens formål at give medlemsstaterne
mulighed for på baggrund af videnskabelige anbefalinger at begrænse eller forbyde anvendelsen af visse
antimikrobielle stoffer, især dem, der er vigtige for behandlingen af infektioner hos mennesker, men som
også er nødvendige inden for veterinærmedicin, for at give dem mulighed for at styrke deres nationale
politikker om forsigtig anvendelse. Som eksempler på mulige restriktioner kan nævnes, at ordineringen af
sådanne antimikrobielle stoffer skal gøres betinget af en forudgående testning for antimikrobiel følsomhed.
Anvendelse af antimikrobielle stoffer i lavere doser end angivet i brugsanvisningen vil ikke nødvendigvis
bidrage til at løse problemet med antimikrobiel resistens og kan i nogle tilfælde endda have en modsat
virkning.
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/6 af 11. december 2018 om veterinærlægemidler og om
ophævelse af direktiv 2001/82/EF (EØS-relevant tekst), EUT L 4 af 7.1.2019, s. 43