MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 493: Materiale fra Danske Arkegårdes foretræde for udvalget 27/4-22 om bevaring af gamle husdyrracer

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 493
Offentligt

Beregning af dyretilskud

Olsen, Jakob Vesterlund

Publication date:

2020

Document version

Også kaldet Forlagets PDF

Citation for published version (APA):

Olsen, J. V., (2020).

Beregning af dyretilskud,

13 s., IFRO Udredning, Nr. 2020/26

Download date: 27. dec.. 2020

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 493: Materiale fra Danske Arkegårdes foretræde for udvalget 27/4-22 om bevaring af gamle husdyrracer

Beregning af dyretilskud

Jakob Vesterlund Olsen

2020 / 26

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 493: Materiale fra Danske Arkegårdes foretræde for udvalget 27/4-22 om bevaring af gamle husdyrracer

IFRO Udredning 2020 / 26

Beregning af dyretilskud

Forfatter: Jakob Vesterlund Olsen

Faglig kvalitetssikring: Jens-Martin Roikjer Bramsen har foretaget faglig kommentering. Ansvaret

for udgivelsens indhold er alene forfatterens.

Udarbejdet for Landbrugsstyrelsen i henhold til aftalen mellem Institut for Fødevare- og

Ressourceøkonomi og Miljø- og Fødevareministeriet om forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Udgivet december 2020

Se flere myndighedsaftalte udredninger på

www.ifro.ku.dk/publikationer/ifro_serier/udredninger/

Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Københavns Universitet

Rolighedsvej 23

1958 Frederiksberg C

www.ifro.ku.dk

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 493: Materiale fra Danske Arkegårdes foretræde for udvalget 27/4-22 om bevaring af gamle husdyrracer

Forord

Denne udredning er en opdatering af en tidligere foretaget udredning, ”Opdateret beregning af støttesats

for dyretilskud til bevaring af truede racer” (Olsen, 2015). Udredningen er bestilt af Landbrugsstyrelsen

(LBST). Udredningen er gennemført i henhold til samarbejdsaftalen mellem Miljø- og Fødevareministeriet og

Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet. Faglig kvalitetssikring er foreta-

get af Jens-Martin Roikjer Bramsen.

LBST har leveret oversigt over antal støttede dyr i en femårig periode og har sendt vejledningen ”Dyretilskud

til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer” samt et baggrundsnotat: ”Beregning af dyretilskud”.

LBST har fået udkast til udredningen i høring. Udredningen var forinden blevet kvalitetssikret internt på IFRO.

På baggrund af kommentarer er rapporten sendt i endelig version til LBST.

Ansvaret for rapportens indhold, disposition, metodevalg og konklusioner er alene forfatterens.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 493: Materiale fra Danske Arkegårdes foretræde for udvalget 27/4-22 om bevaring af gamle husdyrracer

1 Introduktion

1.1 Opdrag

Inden for flere forskellige arter af husdyr findes der racer, som er truede i Danmark, da de ikke længere

bruges i produktionslandbruget. Der er et ønske om at bevare de gamle danske husdyrracer, hvilket kan

støttes med offentligt tilskud. Det er dog i medfør af EU-regler ikke tilladt at yde statsstøtte, medmindre det

falder inden for specifikke undtagelser. Olsen (2015) lå til grund for tilsagn om, at støtten til de truede hus-

dyrracer var forenelig med undtagelserne i statsstøttereglerne fra 2015 til 2020.

Nærværende notat er en opdatering af Olsen (2015), som er nødvendigt for, at udbetaling af dyretilskud kan

renotificeres som forenelig med EF-traktaten (statsstøttesag nr. N 331/2000). Ved udgangen af 2020 udløber

EU-Kommissionens godkendelse af 16. november 2015 om, at dyretilskud er foreneligt med EF-traktaten

(statsstøttesag nr. N 331/2000). Landbrugsstyrelsen må først udbetale dyretilskud, når EU-Kommissionen på

ny har godkendt støtteordningen, hvorfor Landbrugsstyrelsen vil sende en anmeldelse til EU-Kommissionen.

Godkendelsen forsøges indhentet, således at avlerne kan nå at få tilsagn om støtte i 2021.

Dyretilskuddet kan tildeles som en kompensation til ejerne af bevaringsværdige racer for de ekstraomkost-

ninger og de indkomsttab sammenholdt med et normalt husdyrhold, der følger af at holde truede husdyrra-

cer. LBST ønsker derfor en beregning af det produktionsøkonomiske tab ved hold af truede husdyrracer, som

kan danne loft for udmåling af størrelsen af tilskuddet, som muliggør opretholdelse af det produktionsøko-

nomiske grundlag for en bestand i Danmark.

Bemærk, at teksten fra Olsen (2015) er genbrugt i de tilfælde, hvor den stadig er relevant.

1.2 Baggrund

Den nye beregning af tilskud skal følge EU’s retningslinjer for statsstøtte i landbrugs- og skovbrugssektoren

og i landdistrikter 2014-2020. I punkt 93 i disse retningslinjer fremgår det, at støttebeløbet skal fastsættes:

”på grundlag af standardantagelser om meromkostninger og indkomsttab. Medlemsstaterne bør sikre, at

beregningerne og det beregnede støttebeløb a) kun indeholder elementer, der er verificerbare, b) er baseret

på tal, der er fastlagt med den fornødne ekspertise, c) tydeligt angiver kilden til tallene, d) er differentierede

under hensyn til de regionale eller lokale vilkår på stedet og den faktiske arealanvendelse, hvor det er relevant,

og e) ikke indeholder elementer af investeringsomkostninger.”

Populationen af dyr inden for hver husdyrrace er i sagens natur beskeden, og derfor er det også svært at

skaffe statistik på de produktionsøkonomiske parametre af relevans for beregning af meromkostninger og

indkomsttab. Publikationen ”Danske husdyrgenetiske ressourcer” (Sørensen & Nielsen, 2017) giver udvalgte

nøgletal til beregning af meromkostninger og indkomsttab. Beregningerne vil i stor udstrækning derfor blive

baseret herpå.

Støtten gives til avlsdyr, som har fået afkom i det foregående år. I mange tilfælde vil omkostningerne til de

truede husdyrracer også medføre meromkostninger til afkommet. Disse medtages i nærværende analyse i

beregningerne for avlsdyret.

Specifikt i forhold til beregningen for heste er kravet om kvantificering af meromkostninger og indkomsttab

svært at honorere, da langt de fleste hesteejere har heste som hobby. Og det er i højere grad et spørgsmål

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 493: Materiale fra Danske Arkegårdes foretræde for udvalget 27/4-22 om bevaring af gamle husdyrracer

om prioritering, hvor store omkostninger der er til hold og indkøb af heste, end det er raceafhængigt. Derfor

vil vurderingen for heste blive baseret på, om det hidtidige tilskud har været tilstrækkeligt til at opretholde

bestanden af truede hesteracer suppleret med henvisning til potentielle ekstraomkostninger fra Olsen

(2015).

Udviklingen i bestanden af truede husdyrracer kan i nogen grad følges i oversigten over godkendte dyretil-

skud, som er gengivet i Tabel 1. Men som det også fremgår af Sørensen og Nielsen (2017), så er bestanden

væsentlig større end antallet af dyr, som søger og opnår støtte.

Tabel 1.

Oversigt over godkendte dyretilskud 2015-2020

2015

Hun-

dyr

HEST

Den Jydske Hest

Frederiksborghesten

Knabstrupperhesten

I ALT

KVÆG

Rød Dansk Malkerace

anno 1970 (RDM1970)

Sortbroget Dansk Malke-

race anno 1965

(SDM1965)

Jysk kvæg

Korthorn

Ø-kvæg/Agersø-kvæg

I ALT

SVIN

Sortbroget Landracesvin

Dansk Landracesvin

I ALT

FÅR

Dansk Landfår

Hvidhovedet Marskfår

I ALT

GEDER

Dansk Landraceged

I ALT

131

228

226

137

363

193

170

363

107

146

253

182

106

288

184

155

339

145

121

266

125

138

142

158

105

115

109

Han-

dyr

2016

Hun-

dyr

Han-

dyr

2017

Hun-

dyr

Han-

dyr

2018

Hun-

dyr

Han-

dyr

2019

Hun-

dyr

Han-

dyr

2020

Hun-

dyr

Han-

dyr

207

379

219

380

246

428

253

456

263

441

233

457

Kilde: Landbrugsstyrelsen (2020)

For udvalgte dyregrupper og racer er der en vis variation i antallet af godkendte dyr hen over årene, til trods

for at de enkelte dyr forventes at have en lang levetid. Fx har antallet af hundyr inden for Frederiksborg

hesteracen varieret hen over perioden. Dette kan skyldes, at ejerne i nogle år har glemt at søge, men det kan

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 493: Materiale fra Danske Arkegårdes foretræde for udvalget 27/4-22 om bevaring af gamle husdyrracer

også skyldes, at der er krav om fem års samarbejdsaftale, som skal udfyldes og indsendes sammen med an-

søgningen.

2 Beregninger af indtægtstab og meromkostninger

I dette afsnit beregnes indtægtstab og meromkostninger for de relevante dyrearter.

2.1 Kvæg

Beregningen vedrørende malkekvæg tager udgangspunkt i SEGES’ budgetkalkuler for malkekvæg for stor

race inklusive opdræt (SEGES, 2020a). Baseret på denne beregnes forskelle i indtægter og omkostninger for

produktion af mælk med moderne racer i forhold til de truede husdyrracer, hvorpå der findes ydelsesregi-

streringer.

Det relevante alternativ i denne sammenhæng er racen Dansk Holstein (en af de store racer), da det er langt

den mest udbredte malkekorace, som benyttes i produktionslandbruget i dag, og den udgør således ca. 70

procent af de ydelseskontrollerede køer.

Det gennemsnitlige ydelsesniveau for Dansk Holstein er opgjort af RYK (2019) til 11.300 kg mælk pr. årsko,

og prisniveauet på mælk sættes til 2,62 kr. pr. kg standardmælk inklusive mælketillæg, svarende til den gen-

nemsnitlige mælkepris for perioden oktober 2018 til oktober 2020. Foderpriserne i samme periode hænger

sammen med en bygpris på 123 kr. pr. hkg. Samlet set er der foderomkostninger for 14.000 kr. pr. ko for

Holstein, og med en ydelse på 11.300 kg EKM bliver den gennemsnitlige foderomkostning bliver 1,24 kr. pr.

kg mælk. Da en del af foderrationen går til vedligeholdelsesfoder, betyder det, at foderomkostningen pr. kg

mælk er væsentlig højere for de støtteberettigede racer og er højest med 1,65 kr. pr. kg mælk for Sortbroget

Dansk Malkerace anno 1965. I beregningerne forudsættes, at alle andre poster end mælkeindtægten og fo-

deromkostningerne er ens for de moderne og de truede husdyrracer. Det vil sige, at alle kapacitets- og kapi-

talomkostningerne forudsættes at være de samme, ligesom der ikke antages at være forskel på avls- og di-

verse omkostninger eller forskel i omkostninger til afkommet. De beregnede indkomsttab og meromkostnin-

ger fremgår af Tabel 2.

Tabel 2.

Mælkeydelse, -indtægt og foderomkostninger for Holstein og truede husdyrracer, kr. pr. ko

Holstein

Mælkeydelse (kg EKM)

Mælkeindtægt

Foderomkostninger

Mælk minus foder

Forskel til Holstein

11.332

28.620

-14.009

14.610

RDM1970

6.669

16.955

-10.436

6.520

8.090

SDM1965

5.987

15.259

-9.889

5.371

9.240

Jysk kvæg

6.267

15.956

-10.113

5.843

8.768

Agersø-

kvæg

6.308

16.057

-10.146

5.911

8.699

Dansk

Korthorn

6.308

16.057

-10.146

5.911

8.699

Kilder: Sørensen og Nielsen (2017); RYK (2019); SEGES (2020a) og egne beregninger

Der eksisterer ikke valide data på ydelsen for Dansk Korthorn og Ø-kvæg/Agersø-kvæg, hvorfor den gennem-

snitlige ydelse fra de andre truede malkeracer benyttes i opgørelsen af det maksimale støttebeløb for disse

racer.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 493: Materiale fra Danske Arkegårdes foretræde for udvalget 27/4-22 om bevaring af gamle husdyrracer

Det vurderes at være en grov antagelse, at der ikke er forskel på avlsomkostningerne, besætningsværdien og

tilvækstværdien, men afgrænsningen er foretaget af mangel på valide data om indtægter og omkostninger

for disse poster for truede husdyrracer, og det vurderes ikke at være af stor økonomisk betydning i forhold

til forskel i bruttoudbytte og foderomkostninger.

Der er ikke i beregningerne beregnet transaktionsomkostninger, som adskiller sig mellem moderne produk-

tionsracer og truede husdyrracer.

Tyre

For tyre beregnes meromkostningerne som standardomkostningerne ved at have en tyr i forhold til, hvad

det koster at købe tyresæd fra en tyrestation, som det realistiske alternativ i den moderne produktion. For-

skellen opstår, blandt andet fordi det er nødvendigt med kun få køer pr. tyr for at undgå indavl i de truede

husdyrracer.

I beregningen af meromkostningerne pr. tyr forventes, at slagteværdien af en tyr er 10.000 kr., mens ungty-

rens alternativværdi (slagteværdi) ved 12 måneder er ca. 5.800 kr. (SEGES, 2020b). Tyren forventes at have

en samlet levetid på tre år, hvor den kan opnå tilskud de sidste to år, det vil sige tilvækstværdien på 4.200 kr.

skal fordeles over to år. Da bruttoudbyttet deles over to år, hvor man kan få tilskud, er bruttoudbyttet således

kun 2.100 kr. pr. år. Stykomkostninger antages at svare til hold af ungtyre (SEGES, 2020c) på i alt 4.700 kr. pr.

dyr. Dækningsbidraget er således -2.600 kr. pr. tyr pr. år, men da man alternativt kunne have opdrættet en

ungtyr med et dækningsbidrag på 1.000 kr., er der tillagt en alternativomkostning på 1.000 kr. i dækningsbi-

drag pr. ungtyr pr. år. Det antages, at kapacitets- og kapitalomkostningerne ved at have en tyr er på niveau

med opdræt af en ungtyr.

Når man har tyr, sparer man omkostninger til inseminør, og det forventes, at der kan spares to insemineringer

om året til anslået 500 kr. pr. stk. Nettoomkostningerne ved at have en tyr er således beregnet til at være

2.600 kr. pr. år jf. Tabel 3.

Tabel 3.

Indtægtstab og meromkostninger for tyre

Pr. år

Dækningsbidrag, tyr

Tabt dækningsbidrag, ungtyr

Sparet inseminering

Indtægtstab og meromkostning i alt

Kilder: SEGES (2020b; 2020c) og egne beregninger

-2.567

-1.053

1.000

-2.621

kr.

2.2 Svin

I forhold til at regne på indkomsttab og meromkostninger er det nødvendigt at definere, hvilken enhed der

støttes. Det er for svin forudsat, at smågrise og slagtesvin opfedes på gården, således at slagtesvinene med-

tages ved beregningen af dyreenheder for svin (søer). Slagtesvin kan ikke modtage dyretilskud, men slagte-

svinene beslaglægger også ressourcer. Det kan endvidere retfærdiggøres at medtage slagtesvinene, da pro-

duktionsøkonomien ved kødproduktion for truede svineracer er ringere end ved moderne produktionsdyr

(Sørensen & Nielsen, 2017).

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 493: Materiale fra Danske Arkegårdes foretræde for udvalget 27/4-22 om bevaring af gamle husdyrracer

I beregningen af indkomsttab og meromkostninger for svin bør dette ske for det mest relevante alternativ.

Det forventes, at det mest relevante alternativ er udendørs produktion af grise. Det har ikke været muligt at

finde valide kalkuler på udendørs konventionelle grise, så derfor anvendes økologisk produktion som det

relevante alternativ

I beregningen indgår ringere reproduktion ved moderdyrene og mindre effektiv foderudnyttelse ved slagte-

svinene. I Tabel 2 fremgår, at der bliver solgt væsentlig færre slagtesvin pr. so ved de truede racer i forhold

til moderne racer. Når der er færre grise ved soen, er foderbehovet for soen lavere, hvilket er medregnet.

Omvendt er foderudnyttelsen ved slagtesvinene for Dansk Landrace anno 1970 opgjort til 3,6 FE

pr. kg til-

vækst og til 4,3 FE

pr. kg tilvækst ved Sortbroget Landracesvin. For referenceproduktionen (økologisk pro-

duktion med Landrace-Yorkshire-Duroc (LYD) slagtesvin) er foderudnyttelsen på ca. 3,0 FE

pr. kg tilvækst

(SEGES, 2020d). Den anvendte pris på slagtesvin er baseret på gennemsnit for de seneste tre år, hvilket giver

en afregningspris inklusive efterbetaling og tillæg/fradrag på 23,13 kr. pr. kg.

Tabel 2.

Indkomsttab og meromkostninger ved svin i forhold til moderne svineproduktion, kr. pr. so

Økologiske

grise (LYD)

21,6

43.335

-21.211

22.124

Dansk Landracesvin,

1970

8,3

16.611

-12.127

4.484

17.640

Sortbroget Dansk

Landracesvin

13,4

26.932

-13.524

13.408

8.716

Antal solgte slagtesvin (stk.)

Salg af slagtesvin

Foderomkostninger

Salg af svin minus foderomkostninger

Indkomsttab og meromkostninger

Kilder: Sørensen og Nielsen (2017); SEGES (2020d; 2020e; 2020f) og egne beregninger

I ovenstående beregning er prisen for svinekød sat til samme pris som prisen fra økologisk svinekød fra mo-

derne racer

. Samlet set giver det indkomsttab og meromkostninger på ca. 9.000 - 18.000 kr. pr. årsso inklu-

sive slagtesvin at have de truede racer i forhold til at have moderne racer.

Orner

For orner beregnes meromkostningerne som standardomkostningerne ved at have en orne i forhold til, hvad

det koster at købe ornesæd fra en ornestation, som det realistiske alternativ i den moderne produktion. Når

det er truede husdyrracer, er det nødvendigt med kun få søer pr. orne for at undgå indavl. Det vurderes, at

det er nødvendigt med kun to søer pr. orne svarende til en halv orne pr. so. I beregningen af meromkostnin-

gerne pr. orne forventes, at en orne skal have 2,5 FE

pr. dag i foder svarende til en årlig omkostning på 2.700

kr. Da en orne skal have mindst 6 m

og 10 m

, hvis stien skal benyttes til løbning, så forventes kapacitetsom-

kostningerne at være svarende til en so. Dog antages lønomkostningerne at være lavere svarende til et slag-

Beregningen er også foretaget i forhold til alm. indendørs konventionel produktion. Her giver indtægtstab og mer-

omkostninger på 12.000 - 14.000 kr. pr. so inklusive slagtegrise.

Der kan muligvis opnås en merpris for kød af truede husdyrracer, hvis det opfattes som mere eksklusivt af forbru-

gerne, hvilket også vil gøre sig gældende for oksekød fra truede husdyrracer. Der findes ikke valide data for dette, og

blot fordi racerne blev benyttet tidligere, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med bedre spisekvalitet.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 493: Materiale fra Danske Arkegårdes foretræde for udvalget 27/4-22 om bevaring af gamle husdyrracer

tesvin. Det vil sige lønomkostninger på 50 kr. og øvrige kapacitetsomkostninger på 1.250 kr. pr. år. Kapital-

omkostningerne forventes at være som for en so på grund af det relativt store areal, som ornen beslaglægger,

hvilket beløber sig til årligt 1.200 kr. (SEGES, 2020e).

Når ornen ikke længere er aktiv, har den en slagteværdi, men denne værdi er ikke højere end omkostningerne

til at frembringe den kønsmodne orne. Det vil sige årlige omkostninger til hold af orne beløber sig til 5.200

kr. Derfra skal trækkes sparede omkostninger til indkøb af ornesæd. På grund af det høje antal orner i forhold

til søer kan en orne kun levere sæd til to søer om året med hver ca. to kuld, som hver kræver to løbninger.

Dvs. otte portioner sæd á 50 kr. svarende til en sparet omkostning på 400 kr. om året. Det vil sige, at mer-

omkostningerne ved at have en orne i forhold til at kunne benytte kunstig sædoverføring er 4.800 kr. pr.

orne.

2.3 Får

Der er stor forskel på opstaldning og foderforsyningen blandt fåreavlerne i Danmark. Typisk holdes får på

marginaljorde, hvor det alternativt vil være svært at have en anden produktion. Det kan fx være i marsken

eller i engarealer. Får egner sig desuden til naturpleje. Med den store forskellighed i de naturgivne forhold

er der også stor forskel på foderforbrug, tilvækst, arbejdsomkostninger med videre. Der kan derfor ikke op-

stilles en homogen gruppe af får, som har sammenlignelige omkostninger. Også for truede racer vil der være

stor forskel på omkostninger afhængig af de specifikke forhold. Overordnet vurderes det, at der ikke er den

store forskel mellem moderne og truede racer, idet valg af race kan tilpasses de naturgivne forhold.

Når Hvidhovedet Marskfår og Dansk Landracefår til trods herfor er truede racer, skyldes det, at de har for høj

fedtsætning i forhold til kødsætningen, hvilket betyder lavere pris og dermed indtægtstab. Derfor er det ikke

økonomisk attraktivt at holde de originale racer, medmindre der ydes tilskud. Der vurderes ikke at være for-

skel i fertiliteten eller i øvrige forhold ved disse racer i forhold til de større racer som fx Texel eller Dansk

Shropshire.

Der er ikke udgivet statistik om får og geder i de seneste 15 år, så de seneste opgørelser over antal lam pr.

moderfør stammer fra Dansk Fåreavl (2005). Gennemsnittet for de truede racer ligger tæt på gennemsnittet

for de øvrige racer omkring 1,8 lam pr. moderfår. Den gennemsnitlige afregningspris stammer fra Landbrug

& Fødevarer (2019), og slagteprisen for Dansk Landfår og Hvidhovedet Marskfår er opgjort fra Villes Slagtehus

og Gårdbutik (2015) til at være 30 procent lavere end gennemsnittet, og de fremgår af Tabel 5.

Tabel 5.

Salgspris og indtægt for udvalgte racer, kr. pr. moderfår

Race

Dansk Landfår

Hvidhovedet Marskfår

Gennemsnitlig afregningspris

Salgspris pr. lam

512

732

Indtægt pr. moderfår

922

1.317

Forskel til gns.

395

Kilder: Landbrug & Fødevarer (2015); Villes Slagtehus og Gårdbutik (2015)

Der er regnet med en gennemsnitlig slagtet vægt på 21 kg pr. lam både for de truede og de moderne racer,

men på grund af fedtsætningen i de truede racer, har de en lavere afregningspris. Den gennemsnitlige afreg-

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 493: Materiale fra Danske Arkegårdes foretræde for udvalget 27/4-22 om bevaring af gamle husdyrracer

ningspris for alle racerne offentliggøres på Landbrug & Fødevarers hjemmeside (2019), men her fremgår pri-

sen ikke opdelt på racer. Den årlige indtægt pr. moderfår for Dansk Landfår og Hvidhovedet Marskfår vurde-

res at være 395 kr. lavere end gennemsnittet, som det fremgår af Tabel 5.

For både Dansk Landfår og Hvidhovedet Marskfår er der krav om stambogsføring, Omkostningerne til at være

med i avlsregistreringen er et grundbeløb på 274 kr. pr. besætning og 20,90 kr. pr. moderdyr og 7 kr. for lam

og væddere. Derudover har man som stambogsførende en ekstraomkostning til abonnement på WebdyrPlus,

hvor man kan registrere løbninger, vejning og udskrive stamtavler. Abonnementet koster 495 kr. pr. besæt-

ning pr. år (SEGES, 2020g). Disse omkostninger har man ikke, hvis man ikke stambogsfører. Den gennemsnit-

lige besætningsstørrelse er på 11 moderfår/væddere for Dansk Landfår og Hvidhovedet Marskfår (Dansk Få-

reavl, 2005). Dette medfører med 1,8 lam pr. moderfår en avlsregistreringsomkostning på 620 kr. plus abon-

nementsomkostningen til WebdyrPlus, som samlet giver en meromkostning på 101 kr. pr. moderfår. Mer-

omkostningerne og indkomsttabet er da 395 kr. plus 101 kr. pr. moderfår i alt 496 kr. pr. moderfår.

Væddere

Slagteværdien er af en vædder er ca. 300 kr. og er dermed lavere end de 512 kr., som man får for et lam. Når

man vælger at beholde et vædderlam til avl, ofrer man et slagtefærdigt dyr på at lave en vædder, og man har

omkostninger til foder hele året. Stykomkostningerne ved at have en vædder forventes at være som for et

får ca. 1.000 kr. pr. vædder (Videncentret for Landbrug, 2010). Også for væddere er der krav om stambogs-

føring for at kunne modtage dyretilskud, hvilket estimeres til en omkostning pr. dyr på 101 kr., som for får.

Man har både omkostninger til væddere i de moderne racer og i de truede fåreracer. Meromkostningen

kommer af, at man skal bruge flere væddere i de truede racer end de moderne for at undgå indavl, og fordi

besætningerne ikke er så store. Man skal mindst have dobbelt så mange væddere i de truede racer i forhold

til moderne racer (Andersen, 2015). For hver gang man har to væddere i de truede racer, kunne man have

nøjedes med en vædder i en moderne race. Meromkostningerne til væddere er således halvdelen af den

årlige omkostning til væddere plus hele omkostningen til dyreregistrering, det vil sige (1000 + 212)/2 + 101 =

707 kr. pr. vædder, som har fået afkom det foregående år.

2.4 Geder

Dansk Landraceged er en malkeged. Der findes ikke særlig mange malkegedebesætninger i Danmark, og de

professionelle gedemælkeproducenter bruger på grund af ydelsen andre racer end Dansk Landraceged, fx

Saanen. Der findes ikke statistik for ydelsesniveauet i Danmark, hvorfor det er nødvendigt at se til udlandet

for at finde et relevant benchmark for mælkeydelsen som alternativ til Dansk Landraceged (Teagasc, 2015).

I forbindelse med opdateringen af notatet med henblik på renotificering er der benyttet opdaterede priser

og ydelsestal fra Teagasc (2020). I Danmark findes Tebstrup Gedeosteri, som er et økologisk mejeri med en

basis afregningspris på 6 kr. pr. kg mælk. Da det ikke er lykkedes at finde omkostninger på økologiske input,

er der i Tabel 6 benyttet irske priser for konventionel gedemælk (Teagasc, 2020).

Det vurderes, at en malkegedebesætning med højtydende racer kan producere 680 liter pr. år, hvilket er vist

som et ”godt” ydelsesniveau i Tabel 6. Det vurderes endvidere, at mælkeydelsen for Dansk Landraceged er

på ca. 450 liter, hvilket er vist som ”moderat” mælkeydelse i Tabel 6.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 493: Materiale fra Danske Arkegårdes foretræde for udvalget 27/4-22 om bevaring af gamle husdyrracer

Tabel 6.

Dækningsbidragskalkule for en malkeged i Irland, kr. pr. moderfår

Ydelsesniveau

Årlig ydelse (liter)

Mælk (4,8 kr./liter)

Salg af kid

Omkostninger til avlsdyr

Bruttoudbytte

Mælkeerstatning

Kraftfoder

Grovfoder

Diverse, dyrlæge mv.

Variable omkostninger

Dækningsbidrag

Kilder: Teagasc (2015; 2020)

2.0 liter/dag

Moderat

455

2.184

127

-238

2.072

253

186

693

1.379

3.0 liter/dag

Godt

680

3.264

186

-238

3.212

425

238

209

939

2.273

Indkomsttabet og dermed det samlede tab pr. ged ved at have Dansk Landraceged i forhold til højtydende

racer er derfor forskellen mellem 2.273 kr. og 1.379 kr. pr. ged, hvilket er 894 kr. pr. ged pr. år. Derudover er

der også krav om stambogsføring for de truede racer, hvilket medfører en meromkostning, da det ikke er

normalt for moderne racer. Med en malkegedebesætning på 17 malkegeder, 3 bukke og 2 kid pr. malkeged

medfører det en avlsregistreringsomkostning på 930 kr., og sammen med abonnementsomkostningen til

WebdyrPlus giver det en samlet meromkostning 1.425 kr. for besætningen. Pr. malkeged/buk giver det et

beløb på 71 kr. pr. ged. Samlet set er meromkostningen og indkomsttabet for malkegeder beregnet til at

være 894 kr. plus 71 kr. i alt 965 kr. pr. ged.

Bukke

Som for væddere er meromkostningerne ved bukke afledt af, at man skal bruge flere bukke i de truede racer

end i de moderne racer for at undgå indavl, og fordi besætningerne ikke er så store. Der er samme omkost-

ningsstruktur for bukke som for væddere, så meromkostningerne opgøres til 606 kr. pr. buk + avlsregistre-

ringsomkostning på 71 kr. pr. buk, i alt 677 kr. pr. buk, som har fået afkom det foregående år.

2.5 Heste

I Danmark holdes de fleste heste som hobbydyr, og det er i højere grad et spørgsmål om prioritering, hvor

store omkostninger der er til hold og indkøb af heste, end det er afhængig af racen. Derfor er kravet om

kvantificering af meromkostninger og indkomsttab svært at honorere, da det skyldes tilfældigheder, om al-

mindelige hesteracer er forbundet med få eller mange omkostninger. Omvendt forventes der at være nogle

uhensigtsmæssigheder og omkostninger ved heste af de støtteberettigede racer. Derfor vil vurderingen for

heste blive baseret på, om det hidtidige tilskud har været tilstrækkeligt til at opretholde bestanden af truede

hesteracer.

I Olsen (2015) er der forsøgt kvantificeret indtægtstab og meromkostninger ved truede hesteracer. Men hvis

hestene kun benyttes til ikke-konkurrenceridning, så er meromkostningerne måske alligevel ikke til stede. I

de tilfælde skal tilskuddet stimulere lysten til at have en hest af en truet hesterace, så populationen kan

opretholdes, uagtet om der er meromkostninger eller ej. I perioden 2015 til 2020 har der været udbetalt

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 493: Materiale fra Danske Arkegårdes foretræde for udvalget 27/4-22 om bevaring af gamle husdyrracer

støtte til de tre truede hesteracer, Den Jyske Hest, Frederiksborghesten og Knabstrupperhesten, og antallet

af støttede dyr fremgår af Tabel 1. I perioden har der været udsving, men hen over perioden har niveauet

ikke været faldende, hvilket må ses som udtryk for, at støtteniveauet har været tilstrækkeligt til at kompen-

sere for de omkostninger og ulemper, der er ved at have en støtteberettiget race. Omvendt er niveauet heller

ikke steget markant, hvilket indikerer, at der ikke er sket en overkompensation. Udviklingen for hopper og

hingste kan ses i Figur 1 og 2.

2015

2016

Jysk hest

Knabstrupper

2017

2018

2019

2020

2015

2016

Jysk hest

Knabstrupper

2017

2018

2019

2020

Frederiksborger

Figur 1.

Antal støttede hopper i perioden 2015

til 2020

Figur 2.

Antal støttede hingste i perioden 2015

til 2020

3 Resultater

Beregninger af indkomsttab og meromkostninger ved hold af truede husdyrracer viser, at der for en række

af husdyrracerne i Tabel 7 er omkostninger, som ligger over den maksimale sats på 200 euro pr. DE

. Støtte-

beløbet skal være begrænset til det minimum, der er nødvendigt for at virkeliggøre de tilsigtede mål, som i

dette tilfælde er at opretholde en levedygtig population af de truede husdyrracer.

En opsamling på indkomsttab og meromkostninger, som beregnet i ovenstående, er vist i Tabel 7. Støttebe-

løbene vurderes at være det minimum, som kan virkeliggøre de tilsigtede mål. Beløbet bør indeksreguleres

med den generelle prisudvikling udtrykt ved forbrugerprisindekset. Hvis man vælger at indeksere støttebe-

løbene med landbrugsprisindekset, vil støttebeløbet gradvist blive lavere end forskellen mellem meromkost-

ninger og indkomsttab mellem de truede racer og de moderne racer. Landbrugsprisindekset udvikler sig

netop lavere end forbrugerprisindekset på grund af produktivitetsudviklingen i det moderne landbrug, som

man ikke kan forvente blandt de truede husdyrracer.

Artikel 9 og bilag II i forordning 808/2014 indeholder satser for omregning af dyr til storkreaturer.

http://eur-lex.eu-

ropa.eu/legal-content/da/TXT/PDF/?uri=OJ:JOL_2014_227_R_0002 af 17. juli 2014.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 493: Materiale fra Danske Arkegårdes foretræde for udvalget 27/4-22 om bevaring af gamle husdyrracer

Tabel 7.

Beregnet støttebeløb pr. dyr for truede racer

Beregnet

Enhed

Støttebeløb

41.000 kr. pr. hoppe

45.000 kr. pr. hoppe

37.000 kr. pr. hoppe

3.800 kr. pr. hingst

8.090 kr. pr. ko

9.240 kr. pr. ko

8.768 kr. pr. ko

8.699 kr. pr. ko

2.621 kr. pr. tyr

8.716 kr. pr. so inkl. slagtesvin

17.640 kr. pr. so inkl. slagtesvin

4.800 kr. pr. orne

395 kr. pr. moderfår

707 kr. pr. vædder

965 kr. pr. moderged

707 kr. pr. buk

Den Jydske Hest

Frederiksborghesten

Knabstrupperhesten

Hingste af truede racer

Rød Dansk Malkerace anno 1970

Sortbroget Dansk Malkerace anno 1965

Dansk Korthorn

Jysk kvæg

Ø-kvæg/Agersø-kvæg

Avlstyre for truede racer

Sortbroget Landrace Svin

Dansk Landrace Svin anno 1970

Orne af truede racer

Dansk Landfår

Hvidhovedet Marskfår

Væddere

Dansk Landraceged

Bukke

Beløbet for de tre hesteracer er beregnet i Olsen (2015).

Kilde: egne beregninger

4 Højere støtteniveau

Under hensyn til særlige omstændigheder kan det generelle maksimumbeløb på 200 euro forhøjes ved be-

hørig begrundelse. For at sikre en tilstrækkelig bestand af dyr inden for hver af de truede racer, er det nød-

vendigt med høje støttebeløb sammenholdt med støtteloftet fastsat af EU, da den produktionsøkonomiske

forskel mellem produktionsracerne og de truede racer er stor i Danmark. Beløbet er så højt på grund af, at

dansk landbrug har relativt høje omkostninger, hvilket modsvares af høje udbytter og ydelser. Derfor vil

driftstabet for de lavere ydende racer være særligt stort i Danmark.

Dette illustreres i Figur 3, hvor udvalgte økonomiske nøgletal er trukket fra FADN-databasen for 2018 (FADN,

2020) for Danmark og for gennemsnittet af de 27 lande, som indgår i FADN-databasen. Aktiver pr. ha viser,

at Danmark er et kapitalintensivt landbrug i forhold til de øvrige lande. Dette kunne også skyldes, at der er

mange husdyr i Danmark pr. ha, men hvis de samlede aktiver normaliseres i forhold til antal Dyreenheder

(Livestock Units) viser det, at der er bundet relativt meget kapital i dansk landbrug i forhold til antal husdyr.

Derudover er både lønomkostningerne og en proxy for jordlejen (betalte renter + forpagtningsafgift) højere

i Danmark pr. ha, end de er som gennemsnit og median for de øvrige lande. Dette er også billedet, når man

opgør løn og betalt rente i forhold til husdyrholdet.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 493: Materiale fra Danske Arkegårdes foretræde for udvalget 27/4-22 om bevaring af gamle husdyrracer

30.000

Aktiver, €

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

Aktier/ha

Aktiver/DE

Median

Løn/ha

Leje og

rente/ha

Løn, leje og renter, €

600

500

400

300

200

100

Løn/DE

Rente/DE

Gennemsnit

Danmark

Figur 2.

Økonomiske nøgletal for dansk landbrug i forhold til medianen og gennemsnit af 24 euro-

pæiske lande

Kilde: FADN (2020)

Det høje danske omkostningsniveau understøtter betragtningen om, at støtten til de truede husdyrracer skal

være høj, for at de tilsigtede mål kan nås.

Det vurderes derfor relevant, at man i Danmark kan overskride det generelle loft for støtte til støtteberetti-

gede husdyr.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 493: Materiale fra Danske Arkegårdes foretræde for udvalget 27/4-22 om bevaring af gamle husdyrracer

Referencer

Andersen, Richard (2015). Personlig kommunikation: Richard Andersen, formand for Dansk Fåreavl.

Dansk Fåreavl (2005). Tidsskrift for Dansk Fåreavl, Fagblad om får og geder; Tema Fåreracer.

Landsforeningen Dansk Fåreavl.

FADN (2020).

http://ec.europa.eu/agriculture/rica/database/database_en.cfm

Landbrug & Fødevarer (2019). Afregningspriser får og lam – 2019.

https://lf.dk/tal-og-

analyser/statistik/noteringer/faar-og-lam/afregning-faar-og-lam/2019

Olsen, J. V. (2015). Opdateret beregning af støttesats for dyretilskud til bevaring af truede racer, 9 s., sep.

24, 2015. IFRO Udredning, Nr. 2015/44.

https://static-

curis.ku.dk/portal/files/150335678/IFRO_Udredning_2015_44.pdf

RYK (2019). Landsresultat for ydelseskontrollen 2018-2019. Landbrugsinfo, SEGES.

https://www.landbrugsinfo.dk/-

/media/landbrugsinfo/public/9/e/d/2019_aarsresultat_ydelseskontrol_ryk.pdf

SEGES (2020a). Budgetkalkuler, Malkekøer, stor race inkl. opdræt.

https://farmtalonline.dlbr.dk/Kalkuler/VisKalkule.aspx?Prodgren=K_6010

SEGES (2020b). Budgetkalkuler, Ungtyre, stor race.

https://farmtalonline.dlbr.dk/Kalkuler/VisKalkule.aspx?Prodgren=K_6330

SEGES (2020c). Business Check Kvæg 2019.

https://www.landbrugsinfo.dk/-

/media/landbrugsinfo/basic/6/1/6/produktionsokonomi_nyeste_version_business_check_bc_slagtekalve_

2019.pdf

SEGES (2020d). Budgetkalkuler, Søer med smågrise, økologisk produktion

https://farmtalonline.dlbr.dk/Kalkuler/VisKalkule.aspx?Prodgren=K_7000&Forudsaetninger=31-12-

2020;K_7000;2;3;2;1;2;1;1;1;4;1;n;n;0;n

SEGES (2020e). Business Check Svin 2019.

https://www.landbrugsinfo.dk/-

/media/landbrugsinfo/basic/d/0/f/produktionsokonomi_nyeste_version_business_check_bc_svin_2019.pd

SEGES (2020f). Budgetkalkuler, Slagtesvin, økologisk produktion.

https://farmtalonline.dlbr.dk/Kalkuler/VisKalkule.aspx?Prodgren=K_7200&Forudsaetninger=31-12-

2020;K_7000;2;3;2;1;2;1;1;1;4;1;n;n;0;n

SEGES (2020g). SEGES Prisliste 2020, Priser.

https://www.seges.dk/da-dk/software/priser

Sørensen, L. H. & Nielsen, V. H. (2017). Danske Husdyrgenetiske Ressourcer. DCA Rapport nr. 100. Aarhus

Universitet.

https://dcapub.au.dk/djfpublikation/index.asp?action=show&id=1241

Teagasc (2015). Fact Sheet No. 9: Dairy Goats.

http://www.teagasc.ie/ruraldev/divers_opts/documents/Da-

iry-Goats-No9.pdf

Teagasc (2020). Dairy Goats.

https://www.teagasc.ie/rural-economy/rural-

development/diversification/dairy-goats/

Videncentret for Landbrug (2010). Håndbog til driftsplanlægning, 49. udgave. Landbrugsforlaget, Skejby.

Villes Slagtehus og Gårdbutik (2015). Personlig kommunikation: Lars Ville, Slagtermester, Villes Slagtehus og

Gårdbutik.