Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 485
Offentligt
2562573_0001.png
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
Spørgsmål
Hvad vil ministeren gøre for at understøtte en
opgradering af de danske spildevandsrensnings-
anlæg, så de kan rense for medicinrester og
miljøfremmede stoffer?
Vil ministeren stramme kravene til udledningen af
miljøfremmede stoffer?
Der henvises til henvendelse fra KIMO og Slagelse
Kommune af 18. januar 2022 og foretræde den 2.
marts 2022, jf. MOF alm. del – bilag 356.
Svar
Tusind tak for jeres samrådsspørgsmål. Det er
dejligt, at der er så meget opmærksomhed på
vandmiljøet - både i udvalget og i kommunerne.
Vores vandmiljø ligger også mig meget på sinde. Vi
danskere skal kunne fiske og bade i vores vandmiljø
uden at skulle tænke på, om der er miljøfarlige
stoffer i vandet.
Derfor er det også vigtigt, at vi har den bedst mulige
spildevandsrensning i Danmark. Stort set alt
spildevand bliver i Danmark i dag ledt gennem
renseanlæg, før det udledes til vandmiljøet.
Vi har igennem årtier primært fokuseret på rensning
af de største presfaktorer for vores vandmiljø,
nemlig organisk materiale og næringsstoffer som
kvælstof og fosfor.
1
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 485: Talepapirer fra samråd AH den 20/4-22 om spildevand, fra miljøministeren
2562573_0002.png
TALEPAPIR
Denne forbedrede rensning har vist sig også at have
positive effekter i forhold til miljøfarlige stoffer.
Rigtig mange stoffer bliver tilbageholdt af vores
renseanlæg i dag.
Den seneste tid har med al tydelighed vist, at det
ikke kun er næringsstoffer og kvælstof, vi skal
koncentrere os om, når vi kigger på vandmiljøets
tilstand. Der er flere eksempler på, at vi finder andre
slags og meget betydelige påvirkninger af
menneskelig aktivitet i vandmiljøet, senest
aktualiseret med fundet af PFOS i høje
koncentrationer flere steder i landet.
Danmark har længe overhørt en berettiget kritik af,
at Danmark ikke ved nok om den kemiske tilstand.
Kritikken går tilbage til landerapporten fra 2012 om
den første vandområdeplan, og den blev gentaget af
EU-Kommissionen i februar 2019. Kommissionen
kritiserer, at mange danske vandområder og særligt
vandløbsvandområder er i ”ukendt kemisk tilstand”.
Dvs., at der mangler viden til at kunne vurdere, om
miljøfarlige stoffer udgør et miljøproblem for
vandområderne. Det er en kritik, der ikke tidligere
er handlet på.
Med det udkast til vandområdeplan, der er i høring
lige nu, er fremlagt et udviklingsspor for miljøfarlige
stoffer. Udviklingssporet sætter gang i
udviklingsinitiativer, der hvor der mangler
nødvendig viden om fx tilstand, kilder og
virkemidler.
2
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 485: Talepapirer fra samråd AH den 20/4-22 om spildevand, fra miljøministeren
2562573_0003.png
TALEPAPIR
Udviklingsinitiativerne er markante for miljøfarlige
stoffer, fordi der her mangler viden for at kunne
beslutte den rette omkostningseffektive indsats for
at nå i mål. Samtidig er der en regulering i dag, der
skal sørge for, at miljøkvalitetskravene i vandmiljøet
overholdes, når kommunerne giver
udledningstilladelser. Der er planlagt et genbesøg af
vandområdeplanerne i 2023/2024. Her vil der
kunne handles på baggrund af de
udviklingsinitiativer, der nu sættes i værk.
Ad opgradering
I forhold til at understøtte en opgradering af de
danske spildevandsrensningsanlæg, så de kan rense
for medicinrester og andre miljøfremmede stoffer,
har jeg igangsat en række aktiviteter, der kan
understøtte kommunernes arbejde med at stille
relevante vilkår om rensning af miljøfarlige stoffer,
de steder hvor det er nødvendigt af lokale grunde.
I december præsenterede ministeriet en ny samlet
strategi for at begrænse udledningen af miljøfarlige
stoffer. En række faglige projekter skal give mere og
bedre viden om hvor miljøfarlige stoffer kommer
fra, og hvordan stofferne påvirker vandmiljøet.
Som en del af strategien igangsatte jeg et
partnerskab for miljøfarlige stoffer i vandmiljøet. I
partnerskabet vil ministeriet drøfte med
interessenterne på vandområdet, hvordan vi bedst
muligt sikrer vores vandmiljø mod tilførsel af
miljøfarlige stoffer.
3
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 485: Talepapirer fra samråd AH den 20/4-22 om spildevand, fra miljøministeren
2562573_0004.png
TALEPAPIR
For at handle klogt skal vi først og fremmest have
mere viden. Vi ved i dag alt for lidt om kemiske
stoffers påvirkning af tilstanden i vandmiljøet og
hvor de miljøfarlige stoffer kommer fra.
Herudover har jeg bedt Miljøstyrelsen afdække
tilstanden for miljøfarlige stoffer i vandmiljøet samt
få mere viden om, hvilke stoffer der kommer fra
virksomhederne med henblik på at sikre bedre
vejledning til kommunerne.
Derudover arbejder vi stadig på at få reguleret
brugen af de stoffer, der ender i vores vandmiljø
gennem almindeligt spildevand, fx fra
husholdningerne. For vi skal selvfølgelig ikke bruge
stoffer som PFAS i vores hjem og på vores
arbejdspladser, hvis de ender som uforgængelige
miljøfarlige stoffer i vores vandmiljø.
Det bedste er nu en gang at begrænse udledningerne
ved kilden.
Medicinrester
På baggrund af kommunernes arbejde med
udlednings- og tilslutningstilladelser til de nye
supersygehuse, har der været fokus på
medicinrester i de seneste år.
Arbejdet viser, at det er meget komplekst at regulere
udledning af medicinrester, da langt de fleste
medicinrester i dag udskilles ude i hjemmene og
4
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 485: Talepapirer fra samråd AH den 20/4-22 om spildevand, fra miljøministeren
2562573_0005.png
TALEPAPIR
dermed kommer ned til renseanlæggene med det
almindelige husholdningsspildevand.
Denne udvikling medfører, at man kan stille
spørgsmålet om man skal rense ved kilden, det vil
sige hospitalet, eller man skal tillade, at hospitalets
spildevand sendes ned til renseanlægget, og der dér
stilles krav om, at hele spildevandsstrømmen renses
centralt.
Kommunerne arbejder lige nu med
problemstillingen. Miljøstyrelsen har været i dialog
med kommunerne og på den baggrund udgivet en
vejledning. Den viser, at det er afhængigt af lokale
forhold, om rensning ved kilden eller central
rensning samlet set er mest omkostningseffektivt og
bedst for miljøet.
Problemet med medicinrester er, at vi ved for lidt
om mængde og effekt i miljøet. Det er oftest svært at
måle medicinresterne i spildevandet.
Miljøstyrelsen har støttet og fulgt de projekter, der
gennem MUDP er sat i værk på området de seneste
år. Samtidig undersøger vi potentialet i en styrket
informationsindsats for borgerne i brugen og
håndteringen af lægemidler for at begrænse
udledninger.
Ministeriet har kigget på reguleringen i de lande og
regioner, der har indført krav på området, nemlig
Schweiz og regioner i Sydtyskland. De savner også
5
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 485: Talepapirer fra samråd AH den 20/4-22 om spildevand, fra miljøministeren
2562573_0006.png
TALEPAPIR
viden om miljøeffekten af de enkelte stoffer, så
derfor arbejder de med generelle krav om
reduktioner til nogle samlede stofgrupper. Dette
giver mening, hvor der er store spildevandsstrømme
og mange til at betale for rensningen.
Vi vil vende deres erfaringer med partnerskabet for
miljøfarlige stoffer.
Opsummerende ift. spørgsmål om opgradering
Vi skal selvfølgelig kun have vilkår de steder, hvor
det er nødvendigt. Ekstra rensning af spildevandet
er ikke gratis.
Vores foreløbige undersøgelser viser, at det vil koste
en almindelig familie i de større byer omkring et par
hundrede kr. om året at rense bedre for
medicinrester. I de mindre byer med mindre
rensningsanlæg vil denne udgift blive betydeligt
højere, da der vil være færre til at betale udgifterne.
Slagelse kommune har på baggrund af pilotprojekter
beregnet, at den samlede pris for rensning af alt
spildevand i Danmark for medicinrester vil være
godt 30 mia. kr. Det er et tal med store
usikkerheder, men det bedste bud vi har. Det svarer
til gennemsnitligt 500 kr. om året for en husstand.
Den økonomiske regulering af vandselskaberne er
indrettet sådan, at hvis en kommune vurderer, at
det er nødvendigt at rense for miljøfarlige stoffer, og
6
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 485: Talepapirer fra samråd AH den 20/4-22 om spildevand, fra miljøministeren
2562573_0007.png
TALEPAPIR
derfor stiller krav om det, så kan
spildevandsselskabet opkræve de penge, der er
nødvendige for at gennemføre rensningen.
I partnerskabet om miljøfarlige stoffer vil vi drøfte,
hvad der kan gøres for at regulere medicinrester og
andre miljøfarlige stoffer bedre i Danmark. Disse
drøftelser vil bygge på andre landes erfaringer med
respekt for, at ikke alle løsninger umiddelbart kan
overføres til danske forhold.
Vi skal også understøtte ny teknologi. Miljøfarlige
stoffer er et prioriteret område i MUDP-ordningen.
For at sætte yderligere skub i teknologiudviklingen
inviterer vi virksomheder, rådgiver og
teknologileverandører med i et
innovationspartnerskab, som skal være med til at
udvikle løsninger, der effektivt begrænser
forurening med miljøfarlige stoffer.
Ad strammere krav til udledning
Ift. andet spørgsmål, så ved vi allerede i dag, at en
del af stofferne i vandmiljøet kommer fra
renseanlæggenes udledninger. Der er regler, som
regulerer det.
Kommunerne skal, når de giver spildevands-
selskaberne udledningstilladelser, sikre sig, at der
ikke udledes stoffer, der kan skade vores vandmiljø.
7
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 485: Talepapirer fra samråd AH den 20/4-22 om spildevand, fra miljøministeren
2562573_0008.png
TALEPAPIR
Der er nationalt og gennem EU fastsat
miljøkvalitetskrav for en lang række stoffer.
Spildevandsselskabernes udledningstilladelser skal
have vilkår der medfører, at udledningerne ikke
fører til, at miljøkvalitetskravene bliver overskredet i
vandmiljøet.
Hidtil har Miljøstyrelsens generelle overvågning af
spildevandsselskabernes udledninger peget på, at
der ikke var problemer med miljøfarlige stoffer, når
der blev udledt almindeligt husholdningsspildevand.
Der er derfor primært stillet vilkår i
udledningstilladelserne de steder, hvor der har
været særlige forhold, der begrundede det – mange
kobbertage, særlig industri eller en jordforurening.
De nyeste overvågningsresultater fra Miljøstyrelsen
peger dog på, at der nogle steder kan være
problemer i forhold til udledning af miljøfarlige
stoffer gennem almindeligt husholdnings-
spildevand.
Derfor arbejder Miljøstyrelsen på at opdatere deres
vejledning af kommunerne, ligesom styrelsen er i
gang med et større arbejde med at forberede
grundlaget for at opdatere og fastsætte nye
miljøkvalitetskrav for en række stoffer.
8
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 485: Talepapirer fra samråd AH den 20/4-22 om spildevand, fra miljøministeren
2562573_0009.png
TALEPAPIR
Da nye krav kan have betydning for vilkår i
udledningstilladelser, ser ministeriet også på de
erhvervsøkonomiske konsekvenser, som fastsættelse
af nye miljøkvalitetskrav måtte have.
Nye krav vil gøre det muligt at vurdere, om stoffer
findes i skadelige mængder i miljøet. Det er vigtigt
for at kunne tilrettelægge relevante indsatser.
Afslutning
Endnu en gang. Tak for spørgsmålene. Det her er et
vigtigt område, som jeg ser frem til at diskutere med
jer de kommende år. Vi er ikke i mål – desværre.
Men jeg har stor tiltro til de initiativer, der sættes i
værk under strategien for miljøfarlige stoffer, og at
der vil komme noget godt ud af det partnerskab,
som bistår med at overveje og kvalificere løsninger
på problemstillingerne.
9