MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 483
Offentligt

Forslag

til

Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1.

Loven finder anvendelse på administration af Den Europæiske Unions

forordninger under den fælles landbrugspolitik om:

1) Ordninger, der finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for

Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvik-

ling af Landdistrikterne (ELFUL).

2) Den fælles markedsordning for landbrugsvarer.

3) Handelsordninger for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter.

Stk. 2.

Loven finder anvendelse på støtte i landbrugs- og skovbrugssekto-

ren og i landdistrikter inden for bevillinger afsat på de årlige finanslove, og

som er omfattet af artikel 107-109 i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde.

Stk. 3.

Loven finder anvendelse på projekter vedrørende udtagning af kul-

stofrige lavbundsjorder (klima-lavbundsprojekter), som ministeren for fø-

devarer, landbrug og fiskeri gennemfører.

Kapitel 2

Bemyndigelser til at fastsætte regler om støtteordninger og til at gennem-

føre projekter m.v.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

§ 2.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og bolig-

ministeren kan inden for deres respektive områder fastsætte regler og træffe

de beslutninger, der er nødvendige for anvendelse af Den Europæiske Uni-

ons forordninger omfattet af denne lov.

Stk. 2.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og bo-

ligministeren kan inden for deres respektive områder fastsætte regler og

træffe de beslutninger, der er nødvendige for anvendelsen af ordninger, som

i medfør af Den Europæiske Unions forordninger omfattet af loven er frivil-

ligt for medlemsstaterne at iværksætte.

Stk. 3.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og bo-

ligministeren kan inden for deres respektive områder fastsætte regler om

fravigelse af regler i Den Europæiske Unions forordninger omfattet af loven

i det omfang, disse indeholder adgang hertil.

Stk. 4.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og bo-

ligministeren kan inden for deres respektive områder fastsætte regler om

ansøgning om støtte, betingelser for støtte, støtteniveau, beregning af støtte

og udbetaling af støtte bevilget efter Den Europæiske Unions forordninger

omfattet af denne lov. Der kan desuden fastsættes regler om administration

af støtteordninger, herunder om prioritering, udvælgelse og afslag på ansøg-

ninger, og om regnskab og revision for støtte.

§ 3.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og bolig-

ministeren kan inden for deres respektive områder fastsætte regler om støtte

i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter inden for de bevillin-

ger, der afsættes på de årlige finanslove, og inden for rammen af Den Euro-

pæiske Unions statsstøtteregler.

Stk. 2.

Ministrene kan inden for deres respektive områder fastsætte regler

om ansøgning om støtte, herunder om form, indhold og tidsfrister, betingel-

ser og vilkår for modtagelse af støtte, modtagerkreds, støtteniveau og til-

skudsberettigede udgifter, støttekriterier og andre forpligtigelser samt om

beregning og udbetaling af støtte. Ministrene kan endvidere inden for deres

respektive områder fastsætte regler om administration af støtteordninger,

herunder om udvælgelse og prioritering af ansøgninger, afslag på ansøgnin-

ger, regnskab og revision for støtte, nedsættelse, bortfald og tilbagebetaling

af støtte.

§ 4.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligmi-

nisteren kan for de ordninger, der er omfattet af § 1, stk. 1, inden for deres

respektive områder, medmindre andet er fastsat i Den Europæiske Unions

forordninger omfattet af denne lov, fastsætte følgende regler om administra-

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

tive foranstaltninger og sanktioner for overtrædelse af regler eller undla-

delse af opfyldelse af forpligtelser fastsat i denne lov, i regler fastsat i med-

før af denne lov eller i regler fastsat i Den Europæiske Unions forordninger

omfattet af denne lov vedrørende ansøgt støtte:

1) Reduktion af støtte eller sanktion af støtten med et beløb, der over-

stiger reduktionen.

2) Bortfald af støtte.

3) Hel eller delvis tilbagebetaling af uberettiget udbetalt støtte, herun-

der med krav om tilbagebetaling af et beløb, der overstiger det ube-

rettiget oppebårne beløb.

4) Udelukkelse fra at ansøge om støtte i senere perioder end den, hvor

overtrædelsen eller undladelsen fandt sted.

§ 5.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om,

at ordninger efter denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov betin-

ges af, at eventuelle forpligtelser om klima, natur og miljøbeskyttelse for

ejendommens ejer fastlægges i en tinglyst servitut.

Stk. 2.

Servitutten skal respekteres af ejendommens ejer, brugere, pantha-

vere og andre indehavere af begrænsede rettigheder over ejendommen, uan-

set hvornår en sådan ret over ejendommen er erhvervet.

§ 6.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om,

at lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kon-

trakter ikke finder anvendelse for private udbydere af bygge- og anlægsar-

bejder, som modtager offentlig støtte i henhold til forordninger omfattet af

§ 1, stk. 1, nr. 1, og nationale støtteordninger, som er omfattet af § 1, stk. 2,

i det omfang størrelsen af den offentlige støtte er fastsat på baggrund af stan-

dardomkostninger.

Kapitel 3

Gennemførelse af klima-lavbundsprojekter

§ 7.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan gennemføre pro-

jekter vedrørende udtagning af kulstofrige lavbundsjorder (klima-lavbunds-

projekter), herunder ved køb af projektarealer, køb af erstatningsarealer, ef-

terfølgende salg af disse samt jordfordeling. Ministeren kan afholde nød-

vendige anlægsudgifter og yde lodsejerkompensation.

Stk. 2.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere

regler for ordningen, herunder om krav til projekterne og lodsejerkompen-

sation for værditab af arealerne og for kompensation for øvrige udgifter for

lodsejeren knyttet til udtagningen.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Kapitel 4

Særlige oplysningspligter

§ 8.

En støttemodtager eller den til enhver tid værende ejer af det areal,

der er omfattet af et tilsagn om støtte, skal efter denne lov eller regler fastsat

i medfør heraf eller regler i Den Europæiske Unions forordninger omfattet

af loven i hele perioden, hvor betingelserne for støtte skal være opfyldt, på

forlangende af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller indenrigs-

og boligministeren inden for deres respektive områder afgive erklæring om,

hvorvidt betingelserne for støtte er opfyldt.

Stk. 2.

Støttemodtageren eller den til enhver tid værende ejer af det areal,

der er omfattet af et tilsagn om støtte, skal i hele perioden, hvor betingel-

serne for støtte skal være opfyldt, underrette vedkommende minister, inden

for hvis område ordningen hører, hvis betingelserne for støtte ikke længere

er opfyldt.

§ 9.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om,

at kommunalbestyrelsen skal indberette oplysninger om aftaler indgået efter

§ 13 d i lov om vandforsyning m.v. og om påbud, forbud eller rådigheds-

indskrænkning, som er udstedt i medfør af §§ 24 og 26 a i lov om miljøbe-

skyttelse. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om tidsfrister for indbe-

retningen.

§ 10.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler

om, at importører, eksportører, støttemodtagere, producenter, handlende,

virksomheder, indkøbsfællesskaber samt erhvervs- og brancheorganisatio-

ner skal afgive de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde indberet-

ningspligten til Europa-Kommissionen i medfør af Den Europæiske Unions

forordninger omfattet af loven.

Kapitel 5

Formålsbestemte betalinger m.v.

§ 11.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler

om hel eller delvis betaling for omkostningerne ved kontrolopgaver, der ud-

føres efter Den Europæiske Unions forordninger omfattet af § 1, stk. 1, nr.

Stk. 2.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan endvidere fast-

sætte regler om hel eller delvis betaling for særlige tjenesteydelser, som de

kontrollerende myndigheder udfører efter anmodning.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Stk. 3.

Betalingsforpligtelser, der er fastsat i regler udstedt i henhold til

stk. 1 eller 2, og som ikke betales rettidigt, tillægges, medmindre andet er

fastsat i Den Europæiske Unions forordninger, en årlig rente, der svarer til

den fastsatte referencesats i renteloven med tillæg fra forfaldsdagen at regne.

Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. For rykkerbreve betales et gebyr

på 100 kr., som reguleres med tilpasningsprocenten i lov om en satsregule-

ringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med

10.

§ 12.

Betalingsforpligtelser, der er fastsat ved forordninger omfattet af

loven, i denne lov eller i regler udstedt i henhold til denne lov, og som ikke

betales rettidigt, tillægges, medmindre andet er fastsat i Den Europæiske

Unions forordninger, en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats

i renteloven med tillæg fra forfaldsdagen at regne, jf. dog stk. 2. Rentekrav,

der udgør mindre end 50 kr., inddrives dog ikke.

Stk. 2.

Ved tilbagebetaling af støtte, der er ydet efter regler fastsat i med-

før af denne lovs § 3, tillægges rente. Forrentning skal ske med den i henhold

til Den Europæiske Unions statsstøtteregler til enhver tid fastsatte rentesats,

der anvendes af Europa-Kommissionen ved tilbagebetaling af statsstøtte.

Renter tilskrives med renters rente fra den dato, hvor støtten første gang blev

stillet til rådighed for modtageren, og indtil datoen for tilbagebetaling af

støtten. Renter, der er påløbet i det foregående år, tilskrives rente hvert ef-

terfølgende år.

Stk. 3.

Tilbagebetalingskrav i forbindelse med støtte, der både er finan-

sieret af nationale midler og Den Europæiske Unions midler, forældes i de-

res helhed efter de regler, der er fastsat i Den Europæiske Unions forordnin-

ger omfattet af denne lov.

Kapitel 6

Kontrol og offentliggørelse af kontrolresultater m.v.

Kontrol

§ 13.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og bo-

ligministeren kan inden for deres respektive områder fastsætte regler om

tilsyn og kontrol med, at loven eller regler fastsat i medfør af denne lov eller

Den Europæiske Unions forordninger omfattet af denne lov, overholdes.

Stk. 2.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og bo-

ligministeren kan fastsætte regler om opbevaring af oplysninger med hen-

blik på tilsyn og kontrol med overholdelse af loven eller de i medfør heraf

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

fastsatte regler eller Den Europæiske Unions forordninger omfattet af denne

lov.

§ 14.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og bo-

ligministeren kan inden for deres respektive områder meddele de forbud og

påbud, der er nødvendige for overholdelse af loven eller af regler udstedt i

medfør heraf eller bestemmelser i Den Europæiske Unions forordninger

omfattet af loven.

Stk. 2.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan meddele de for-

bud og påbud, der er nødvendige for overholdelse af forpligtelser fastsat i

en tinglyst servitut for ejendommens ejer efter regler udstedt i medfør af §

5, stk. 1, og lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 6.

februar 2020.

§ 15.

Den, der er omfattet af loven eller de i medfør af loven fastsatte

regler eller Den Europæiske Unions forordninger omfattet af denne lov, skal

efter anmodning fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller in-

denrigs- og boligministeren, under hvis område ordningen hører, eller den,

som den pågældende minister har bemyndiget hertil, give alle oplysninger,

herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som er påkrævet

af hensyn til gennemførelse af kontrol.

Stk. 2.

Den, der er omfattet af loven eller de i medfør af loven fastsatte

regler eller Den Europæiske Unions forordninger omfattet af denne lov, skal

vederlagsfrit yde den pågældende minister, under hvis område ordningen

hører, eller den, som ministeren bemyndiger hertil, fornøden bistand ved

kontrol, udtagning af prøver, kopiering og udlevering af skriftligt materiale

samt udskrifter af elektroniske data.

Stk. 3.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og bo-

ligministeren eller den, som den pågældende minister bemyndiger hertil,

kan som led i løsningen af opgaver i henhold til loven, de i medfør af loven

fastsatte regler eller Den Europæiske Unions forordninger omfattet af denne

lov, uden at betale vederlag medtage eller udtage prøver af planter, plante-

produkter og andre objekter mod kvittering.

§ 16.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og bo-

ligministeren eller den, som den pågældende minister bemyndiger hertil, har

inden for deres respektive områder, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver

tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til offentlige og

private ejendomme, lokaliteter, transportmidler, recepter, forretningsbøger

og papirer m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form,

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

elektroniske data, for at tilvejebringe oplysninger til brug for løsning af kon-

trolopgaver i henhold til denne lov eller til regler, som er fastsat i medfør af

denne lov, eller i henhold til Den Europæiske Unions forordninger omfattet

af denne lov.

Stk. 2.

Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemførelse af kontrol

efter stk. 1. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og

boligministeren kan inden for deres respektive områder efter forhandling

med justitsministeren fastsætte regler herom.

Stk. 3.

Rigsrevisionen, repræsentanter for Europa-Kommissionen, Den

Europæiske Revisionsret og lignende personer, der er nødvendige for, at

kontrolmyndigheden kan leve op til sine retlige forpligtelser, kan på tilsva-

rende betingelser og ifølge med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

og indenrigs- og boligministeren eller den, som den pågældende minister

bemyndiger hertil, deltage i kontrollen efter stk. 1.

§ 17.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og bo-

ligministeren kan inden for deres respektive områder hos andre offentlige

myndigheder indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere

overholdelsen af loven, de i medfør af loven fastsatte regler eller Den Euro-

pæiske Unions forordninger omfattet af denne lov, bl.a. med henblik på re-

gistersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed, herun-

der om skatteforhold, eventuelt i elektronisk form.

Offentliggørelse af kontrolresultater

§ 18.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler

om offentliggørelse med navns nævnelse af resultater samt art og omfang af

sanktioner på grundlag af kontrol, som gennemføres i henhold til loven eller

regler udstedt i medfør af loven eller af Den Europæiske Unions forordnin-

ger omfattet af denne lov. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at

klage ikke har opsættende virkning på offentliggørelsen.

Stk. 2.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler

om, hvor, på hvilken måde og i hvilken form kontrolresultaterne skal gøres

tilgængelige for offentligheden, herunder på hvilke betingelser virksomhe-

der kan fritages for pligten til at gøre kontrolresultater tilgængelige.

Stk. 3.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler

om formen for og omfanget af offentliggørelse, herunder at offentliggørelse

kan ske elektronisk. Ministeren kan bestemme, at visse resultater ikke skal

offentliggøres.

Stk. 4.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan bestemme, at of-

fentliggørelse skal ske på grundlag af et elektronisk informationssystem

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

vedrørende kontrolresultater. Ministeren kan på ethvert tidspunkt, herunder

periodisk, videregive såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysnin-

ger fra informationssystemet til en ubestemt kreds af modtagere. Enhver har

adgang til at få meddelt oplysninger fra informationssystemet, som enten

har været offentliggjort, eller som skal offentliggøres. Adgangen omfatter

såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger.

Kapitel 7

Digitalisering m.v.

§ 19.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og bo-

ligministeren kan inden for deres respektive områder fastsætte regler om, at

skriftlig kommunikation til og fra henholdsvis Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri og Indenrigs- og Boligministeriet om forhold omfattet

af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf eller af Den Europæiske Uni-

ons forordninger omfattet af denne lov, skal foregå digitalt.

Stk. 2.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og bo-

ligministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation, herunder om

anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og den til en-

hver tid gældende, nationale eID-løsning el.lign.

Stk. 3.

En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er

tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Stk. 4.

Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf er et

krav, at et dokument, som er udstedt af andre end ministrene, skal være un-

derskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer

entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 5.

Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 5.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og bo-

ligministeren kan fastsætte regler om opfyldelse af underskriftskravet i stk.

§ 20.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler

om, at kortværk, som der henvises til i regler fastsat i medfør af denne lov,

ikke kundgøres i Lovtidende.

Stk. 2.

Ved udnyttelse af bemyndigelsen i stk. 1 fastsætter ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri regler om, hvordan kortværket skal kundgø-

res, herunder om sikkerhed i forbindelse med kundgørelsen.

Kapitel 8

Lokale aktionsgrupper og udvalg m.v.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

§ 21.

Indenrigs- og boligministeren nedsætter et indstillingsudvalg, der

udvælger og afgiver indstilling om godkendelse af indsendte lokale udvik-

lingsstrategier.

Stk. 2.

Indenrigs- og boligministeren kan fastsætte regler om etablering

og drift af lokale aktionsgrupper, der kan medvirke til administration af

denne lov.

§ 22.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri nedsætter et udvalg

med den opgave at rådgive med hensyn til stillingtagen til Den Europæiske

Unions landbrugspolitik samt med hensyn til tilrettelæggelse af administra-

tionen heraf.

Stk. 2.

Ministeren udnævner til formand for udvalget en repræsentant fra

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og fastsætter forretningsor-

denen for udvalget. I forretningsordenen fastlægges udvalgets sammensæt-

ning og antallet af repræsentanter for de enkelte organisationer eller grupper

af organisationer. Ministeriet varetager sekretariatsopgaver for udvalget.

§ 23.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri nedsætter en overvåg-

ningskomité med repræsentanter for de berørte myndigheder, interesseorga-

nisationer, foreninger og partnerskaber til at varetage forordningsbestemte

opgaver vedrørende administration af støtteordninger, der er omfattet af §

1, stk. 1, nr. 1, og som er omfattet af den strategiske plan for dansk imple-

mentering af Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik.

Kapitel 9

Delegation og klage m.v.

§ 24.

Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller in-

denrigs- og boligministeren deres beføjelser efter loven til en myndighed

under det pågældende ministerium, kan ministrene inden for deres respek-

tive områder fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens

afgørelser, herunder om at klage i særlige tilfælde ikke kan indbringes for

anden administrativ myndighed, og om myndighedens adgang til at genop-

tage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministrene kan endvidere fastsætte

regler om indgivelse af klage, herunder om formkrav til klagen.

Stk. 2.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og bo-

ligministeren kan inden for deres respektive områder efter forhandling med

vedkommende minister henlægge deres beføjelser efter loven til en anden

statslig myndighed eller institution. Ministrene kan i forbindelse hermed

fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens eller instituti-

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

onens afgørelser, herunder om, at klage i særlige tilfælde ikke kan indbrin-

ges for anden administrativ myndighed, og om myndighedens eller institu-

tionens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Mini-

strene kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om

formkrav til klagen.

Stk. 3.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og bo-

ligministeren kan inden for deres respektive områder efter forhandling med

vedkommende kommunale organisation henlægge varetagelsen af opgaver

vedrørende støtteordninger, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, og støtteord-

ninger omfattet af § 1, stk. 2, til en kommunal myndighed eller institution.

Ministrene kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at

klage over den kommunale myndigheds eller institutions afgørelse, herun-

der om, at klage ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og

om myndighedens eller institutionens adgang til at genoptage en sag, efter

at der er indgivet klage. Ministrene kan endvidere fastsætte regler om ind-

givelse af klager, herunder om formkrav til klagen. De pågældende ministre

kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage. De pågældende mini-

stre bevarer deres fulde instruktionsbeføjelse.

Stk. 4.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler

om, at visse afgørelser eller dispositioner i henhold til de forordninger, der

er omfattet af § 1, stk. 1, kan træffes af private juridiske personer. Ministeren

kan fastsætte regler om adgangen til at klage over disse afgørelser, og om

den private juridiske persons adgang til at genoptage en sag, efter at der er

indgivet klage. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af

klage, herunder om formkrav til klagen. Ministeren kan ændre afgørelserne,

uden at der foreligger klage. Ministeren bevarer sin fulde instruktionsbefø-

jelse.

Stk. 5.

Indenrigs- og boligministeren kan henlægge til den lokale aktions-

gruppes bestyrelse at træffe afgørelse om at indstille en ansøgning om støtte

til godkendelse hos ministeren eller at afvise ansøgningen. Ministeren kan i

forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over den lokale

aktionsgruppes bestyrelses afgørelser, og om den lokale aktionsgruppes be-

styrelses adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Mini-

steren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om

formkrav til klagen, og at afgørelserne kun kan påklages for så vidt angår

retlige spørgsmål. Ministeren kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger

klage. Ministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse.

§ 25.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og bo-

ligministeren kan inden for deres respektive områder indgå de aftaler, der er

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

nødvendige i forbindelse med administration af ordninger omfattet af denne

lov.

§ 26.

Kommuner, regioner, andre offentlige myndigheder, offentligretlige

organer og offentlige fonde kan deltage i finansieringen af den støtte, som

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministe-

ren inden for deres respektive områder kan yde i medfør af loven i relation

til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (EL-

FUL).

Stk. 2.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og bo-

ligministeren kan inden for deres respektive områder fastsætte regler om fi-

nansieringen nævnt i stk. 1.

§ 27.

Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i med-

før heraf eller i henhold til direkte anvendelige bestemmelser i Den Euro-

pæiske Unions forordninger kan, hvis ikke andet er fastsat i regler udstedt i

medfør af loven, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behand-

ler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-2 og nr. 4-8, i lov

om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Afgørelserne kan ikke indbringes for

anden administrativ myndighed.

Stk. 2.

Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den

myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetje-

ning, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myn-

digheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-

punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen videresende kla-

gen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen skal ved videresendelsen

være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i

sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes bemærk-

ninger til sagen og de klagepunkter, der er anført i klagen.

Kapitel 10

Straf

§ 28.

Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straf-

fes med bøde den, der

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysnin-

ger af betydning for afgørelser, der træffes i henhold til denne lov,

de i medfør af loven fastsatte regler eller Den Europæiske Unions

forordninger omfattet af denne lov,

2) undlader at afgive den erklæring, som den pågældende har pligt til

at afgive i henhold til § 8, stk. 1,

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

3) undlader at opfylde underretningspligten i § 8, stk. 2,

4) undlader at opfylde en indberetningspligt efter regler fastsat i medfør

af § 10,

5) undlader at give alle oplysninger eller yde kontrolmyndigheden bi-

stand efter § 15,

6) undlader at give kontrolmyndigheden adgang efter § 16, stk. 1,

7) overtræder forbud meddelt efter § 14,

8) undlader at efterkomme påbud meddelt efter § 14, eller

9) handler eller forsøger at handle i strid med vilkår, der er fastsat i en

afgørelse, der træffes i henhold til denne lov eller i regler fastsat i

medfør heraf.

Stk. 2.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og bo-

ligministeren kan inden for deres respektive områder fastsætte regler om

straf af bøde for overtrædelse eller forsøg på overtrædelse af bestemmelser

i regler fastsat i medfør af loven.

Stk. 3.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og bo-

ligministeren kan inden for deres respektive områder fastsætte regler om

straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser fastsat af Den Europæiske

Union i forordninger omfattet af § 1, stk. 1.

Stk. 4.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar

efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 29.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter forhandling

med justitsministeren fastsætte regler om, at ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeri for nærmere angivne sager om overtrædelse af denne lov,

regler fastsat i medfør af denne lov og regler i Den Europæiske Unions for-

ordninger omfattet af § 1, stk. 1, der ikke skønnes at medføre højere straf

end bøde, i et bødeforlæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag,

hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen

og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som

angivet i bødeforelægget.

Stk. 2.

Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og

om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anven-

delse på sådanne bødeforelæg.

Stk. 3.

Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.

Kapitel 11

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 30.

Loven træder i kraft den 1. januar 2023.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Stk. 2.

Lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 6.

februar 2020, ophæves.

Stk. 3.

Regler fastsat i medfør af lov om Landdistriktsfonden, jf. stk. 2,

og kapitel 1 i landbrugsstøtteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 6. fe-

bruar 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler

fastsat i medfør af denne lov.

Stk. 4.

Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger om støtte indgivet

inden lovens ikrafttræden og støtte og tilsagn om støtte, der er meddelt på

grundlag af ansøgninger, der er indgivet inden lovens ikrafttræden. For så-

danne ansøgninger om støtte og sådan støtte og tilsagn om støtte finder de

hidtil gældende regler anvendelse.

Kapitel 12

Ændringer i anden lovgivning

§ 31.

I lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklage-

nævnet, som ændret ved § 57 i lov nr. 338 af 2. april 2019, § 27 i lov nr. 58

af 28. januar 2020, § 73 i lov nr. 133 af 25. februar 2020 og § 2 i lov nr. 784

af 4. maj 2021, foretages følgende ændringer:

§ 19, nr. 5,

affattes således:

»5) Klager over afgørelser, der træffes efter de love på fødevare-, land-

brugs- og fiskeriets område, som giver klageadgang til nævnet efter bestem-

melserne i denne lovs §§ 49-51, 56-62, 71-, 72, 75, 77, 79-83, 85, 87-89 og

94 samt dyrevelfærdsloven og lov om aflivning af og midlertidigt forbud

mod hold af mink.«

§ 19

indsættes som

nr. 10:

»10) Klager over afgørelser, der indbringes for nævnet efter § 27 i lov om

administration af den fælles landbrugspolitik m.v.«

§ 32.

I landbrugsstøtteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 6. februar

2020, foretages følgende ændringer:

Lovens

titel

affattes således:

»Lov om produktions- og promilleafgiftsfondene samt Fonden for

økologisk landbrug (landbrugsstøtteloven)«.

Kapitel 1

ophæves.

Overskriften

til kapitel 4 affattes således:

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

»Kapitel 4

Renter, klageadgang og samkøring i kontroløjemed«.

§ 22, stk. 1, ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

§ 22, stk. 2, 1. pkt.,

der bliver stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Ministe-

ren«: »for fødevarer, landbrug og fiskeri«.

§ 22 a

udgår »de relevante forordningsbestemmelser,«.

§ 22 b

ophæves.

§ 23

affattes således:

»§

23.

Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straf-

fes med bøde den, der

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysnin-

ger af betydning for afgørelser, der træffes i henhold til denne lov

eller de i medfør heraf fastsatte regler, eller i forbindelse med indbe-

taling eller udbetaling af de midler, der er nævnt i kapitel 2,

2) handler i strid med vilkår, der er fastsat i en afgørelse i henhold til

denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, eller som forsøger herpå,

3) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysnin-

ger, som den pågældende har pligt til at afgive i henhold til denne

lov eller regler fastsat i medfør heraf,

4) som bestyrelsesmedlem forsætligt eller som følge af grov uagtsom-

hed ikke opfylder forpligtelsen i § 8, stk. 5, om forvaltning af midler,

5) undlader at efterkomme et påbud meddelt i medfør af § 8, stk. 6,

6) undlader at afgive oplysninger efter § 10, stk. 1, der er nødvendige i

forbindelse med opkrævning og anvendelse af de midler, der er

nævnt i § 6,

7) undlader at give kontrolmyndigheden adgang til virksomheden m.v.

efter § 10, stk. 4, 1. og 4. pkt., eller

8) undlader at udlevere eller indsende materiale eller yde kontrolmyn-

digheden bistand efter § 10, stk. 4, 5. pkt.

Stk. 2.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan i regler, der ud-

stedes i medfør af denne lov, fastsætte bødestraf overtrædelse eller forsøg

herpå.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar

efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

§§ 24-29 a

ophæves.

§ 33.

I lov om drift af landbrugsjorder, jf. lovbekendtgørelse nr. 103 af 3.

februar 2020, foretages følgende ændringer:

§ 4, nr. 4,

§ 5, stk. 2, nr. 3,

ændres »0,5« til: »1,0«.

§ 8

indsættes efter »i særlige tilfælde«: »eller af hensyn til ejeren eller

brugeren af arealets overholdelse af forpligtelser for arealbaseret støtte fi-

nansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget eller Den Euro-

pæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne«.

§ 34.

I lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 8 af 6. januar 2022,

foretages følgende ændring:

§ 45, stk. 4,

ændres ”lov om frø, kartofler og planter” til: ”lov om

administrationen af den fælles landbrugspolitik m.v.”.

§ 35.

I lov om planter og plantesundhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

1132 af 3. juli 2020 foretages følgende ændring:

I § 13 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

”Stk. 3.

Ministeren kan fastsætte regler om, at betaling for kontrol, der ud-

føres efter lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., skal

opkræves efter stk. 1, når kontrollen indgår som en del af et overordnet kon-

trolområde omfattet af denne lov.”

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

Kapitel 13

Territorial gyldighed

§ 36.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets baggrund og formål

1.2. Den fælles landbrugspolitik for perioden 2023-2027

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Lovens anvendelsesområde

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Hjemmel til at fastsætte regler og træffe beslutninger, der er

nødvendige for anvendelsen af Den Europæiske Unions forordninger om

ordninger finansieret gennem EGFL og ELFUL

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Direkte betalinger

2.2.1.2. Markedsordninger for landbrugsvarer

2.2.1.3. Foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne

2.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.2.3.1. Støtteordninger i form af direkte betalinger

2.2.3.2. Støtteordninger i bestemte sektorer

2.2.3.3. Støtteordninger til landdistriktsudvikling

2.2.3.4. Oplysningskampagner og salgsfremstød

2.3. Anvendelse af Den Europæiske Unions forordninger om den fælles

markedsordning for landbrugsvarer

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Den Europæiske Unions forordninger om handelsordninger for visse

varer fremstillet af landbrugsprodukter

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

2.5. Konditionalitet

2.5.1. Gældende ret

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

2.5.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

2.5.3. Den foreslåede ordning

2.6. Støtteordninger inden for landbrugssektoren, skovbrugssektoren og i

landdistrikter, der er omfattet af Den Europæiske Unions statsstøtteregler

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

2.6.3. Den foreslåede ordning

2.7. Gennemførelse af klima-lavbundsprojekter

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

2.7.3. Den foreslåede ordning

2.8. Lokale aktionsgrupper, udvalg m.v.

2.8.1. Gældende ret

2.8.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

2.8.3. Den foreslåede ordning

2.9. Gebyr og rente

2.9.1. Gebyrordninger

2.9.1.1. Gældende ret

2.9.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

2.9.1.3. Den foreslåede ordning

2.9.2. Rente

2.9.2.1. Gældende ret

2.9.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

2.9.2.3. Den foreslåede ordning

2.10. Kontrol m.v.

2.10.1. Regler om tilsyn og kontrol med overholdelse af loven m.v.

2.10.1.1. Gældende ret

2.10.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

2.10.1.3. Den foreslåede ordning

2.10.2. Kompetence til at meddele forbud og påbud

2.10.2.1. Gældende ret

2.10.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

2.10.2.3. Den foreslåede ordning

2.10.3. Adgang uden retskendelse og politiets bistand i forbindelse hermed

2.10.3.1. Gældende ret

2.10.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

2.10.3.3. Den foreslåede ordning

2.10.4. Indberetning af rådighedsindskrænkende tiltag fra kommunerne

2.10.4.1. Gældende ret

2.10.4.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

2.10.4.3. Den foreslåede ordning

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

2.10.5. Offentliggørelse af kontrolresultater

2.10.5.1. Gældende ret

2.10.5.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

2.10.5.3. Den foreslåede ordning

2.11. Digitalisering

2.11.1. Obligatorisk digital kommunikation

2.11.1.1. Gældende ret

2.11.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

2.11.1.3. Den foreslåede ordning

2.11.2. Undtagelse af kundgørelse af kortværk i Lovtidende

2.11.2.1. Gældende ret

2.11.2.1.1. Landbrugsstøtteloven og landdistriktsfondsloven

2.11.2.1.2. Grundloven

2.11.2.1.3. Lovtidendeloven

2.11.2.1.3.1. Etablering af Lovtidende i elektronisk form

2.11.2.1.3.2. Undtagelse fra kundgørelse i Lovtidende

2.11.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

2.11.2.3. Den foreslåede ordning

2.12. Delegation og klage

2.12.1. Delegation til andre offentlige myndigheder

2.12.1.1. Gældende ret

2.12.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

2.12.1.3. Den foreslåede ordning

2.12.2. Delegation til private juridiske personer

2.12.2.1. Gældende ret

2.12.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

2.12.2.3. Den Foreslåede ordning

2.12.3. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet

2.12.3.1. Gældende ret

2.12.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

2.12.3.3. Den foreslåede ordning

2.13. Håndhævelse

2.13.1. Administrative reduktioner og sanktioner

2.13.1.1. Gældende ret

2.13.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

2.13.1.3. Den foreslåede ordning

2.13.2. Håndhævelse af servitutter

2.13.2.1. Gældende ret

2.13.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

2.13.2.3. Den foreslåede ordning

2.13.3. Straffebestemmelser

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

2.13.3.1. Gældende ret

2.13.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

2.13.3.3. Den foreslåede ordning

2.13.3.3.1 Ansvarssubjekt

2.13.3.3.2. Strafbare forhold

2.13.3.3.3. Vejledende bødeniveauer for de enkelte kategorier af visse

strafbare forhold

2.13.4. Straf for overtrædelse af administrativt fastsatte bestemmelser og

bestemmelser fastsat af Den Europæiske Union i forordninger

2.13.4.1. Gældende ret

2.13.4.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

2.13.4.3. Den foreslåede ordning

2.13.5. Administrative bødeforlæg

2.13.5.1. Gældende ret

2.13.5.1.1. Overtrædelse af regler om varestandarder, handelsnormer,

kvalitetsmæssige krav m.v.

2.13.5.1.2. Manglende, urigtig eller utilstrækkelig mærkning m.v.

2.13.5.1.3. Manglende efterkommelse af påbud eller forbud

2.13.5.1.4. Praksis for anvendelsen administrative bødeforelæg

2.13.5.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

2.13.5.3. Den foreslåede ordning

2.14. Ændring af lov om drift af landbrugsjorder

3. FN’s verdensmål

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

4.1. Økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser

4.2. Digitaliseringsklar lovgivning

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø-, klima- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

9.1. Støtte fra Den Europæiske Union under den fælles landbrugspolitik

9.2. Særligt om lovforslagets forhold til Den Europæiske Unions

statsstøtteregler i TEUF artikel 107-109

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

1. Indledning

1.1. Lovforslagets baggrund og formål

Den Europæiske Union har vedtaget en reform af den fælles landbrugspoli-

tik for perioden 2023-2027. Hermed ligger de overordnede rammer for en

ny fælles landbrugspolitik fast. Reformen indebærer en nyordning af den

støtte, der finansieres af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (her-

efter EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdi-

strikterne (herefter ELFUL).

Reformen medfører bl.a., at reguleringen af størstedelen af de ordninger, der

finansieres af EGFL, og ordninger, der finansieres af ELFUL, samles i én

forordning.

Formålet med lovforslaget er først og fremmest at tilpasse den nationale

landbrugsstøttelovgivning til forordningsgrundlaget efter reformen af den

fælles landbrugspolitik for perioden 2023-2027. Dertil kommer, at forord-

ningsgrundlaget stiller krav om, at der fastsættes supplerende regler i natio-

nal ret. Lovforslaget skal bidrage til dette.

Lovforslaget vil samle den danske regulering af gennemførelsen af den fæl-

les landbrugspolitik på støtteområdet i en ny hovedlov.

Desuden skal lovforslaget sikre den fortsatte administration af Den Europæ-

iske Unions forordning om den fælles markedsordning for landbrugsvarer,

om handelsordninger for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter og

om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter, der i

dag er reguleret af landbrugsstøtteloven.

Lovforslaget skal endvidere skabe hjemmel for ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren til inden for deres re-

spektive områder at fastsætte regler om støtte til landbrugs- og skovbrugs-

sektoren og til landdistrikter, som er omfattet af artikel 107-109 i Traktaten

om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (herefter TEUF).

Derudover indeholder lovforslaget bestemmelser, der vil gælde tværgående

for administrationen af de forordninger, der er omfattet af loven, og stats-

støtteordninger etableret i medfør af loven.

Lovforslaget vil generelt understøtte udmøntningen af den politiske aftale

om grøn omstilling af dansk landbrug, der er indgået den 4. oktober 2021

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

mellem regeringen, Venstre, Danske Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Ra-

dikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige,

Liberal Alliance og Kristendemokraterne.

Sigtet med lovforslaget er endvidere at fremtidssikre lovgrundlaget, så det

kan give hjemmel til administrationen af den fælles landbrugspolitik i kom-

mende reformperioder.

1.2. Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik for perioden 2023-

2027

Målet med reformen af Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik er

at fremme en bæredygtig udvikling af landbruget, af fødevareproduktionen

og af landdistrikterne. Dette skal ske gennem tre generelle målsætninger om

at 1) fremme en intelligent, konkurrencedygtig, modstandsdygtig og diver-

sificeret landbrugssektor og dermed garantere fødevaresikkerheden på lang

sigt, 2) støtte og styrke miljøbeskyttelsen, herunder biodiversitet, og klima-

indsatsen og bidrage til opfyldelsen af Den Europæiske Unions miljø- og

klimarelaterede målsætninger, herunder dens forpligtelser i henhold til Pa-

risaftalen og 3) styrke den socioøkonomiske struktur i landdistrikterne.

Disse målsætninger suppleres af en tværgående målsætning om at moderni-

sere landbruget og landdistrikterne gennem bl.a. viden, innovation og digi-

talisering

Hver medlemsstat skal udarbejde en national strategisk plan for landbrugs-

politikken for perioden 2023-2027, der omfatter den direkte landbrugsstøtte,

støtte til landdistriktsudvikling og støtteordninger i bestemte sektorer. Den

strategiske plan skal beskrive de planlagte støtteordninger, samt hvordan de

vil bidrage til opnåelse af de fælles EU-mål og andre relevante internationale

forpligtelser. Den strategiske plan skal godkendes af Europa-Kommissionen

(herefter Kommissionen). De nærmere detaljer i gennemførelsen af støtte-

ordningerne skal således fremadrettet fastlægges på nationalt plan.

Med reformen får medlemsstaterne større fleksibilitet og subsidiaritet til at

fastlægge og regulere de enkelte støtteordninger.

Det vurderes på denne baggrund, at reformen har et sådant omfang, at der

er behov for en ny samlet regulering af gennemførelsen i dansk ret. Lov-

forslaget vil derfor afløse størstedelen af landbrugsstøtteloven og hele land-

distriktsfondsloven.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

I henhold til artikel 288 i TEUF gælder en forordning umiddelbart i hver

medlemsstat. Med den nye horisontale forordning og forordningen om støtte

til strategiske planer gennemføres en regulering, som har direkte virkning i

medlemsstaterne, og som derfor ikke må implementeres i danske retsregler.

Forordningerne under den fælles landbrugspolitik stiller dog i en række til-

fælde krav om, at medlemsstaterne fastsætter supplerende regler om forskel-

lige forhold af hensyn til anvendelsen af forordningerne.

Formålet med lovforslaget er således at sikre, at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren inden for deres respek-

tive områder kan fastsætte de nødvendige supplerende regler af hensyn til

administrationen af Den Europæiske Unions forordninger under den fælles

landbrugspolitik om:

Ordninger, der finansieres gennem EGFL og ELFUL.

Den fælles markedsordning for landbrugsvarer.

Handelsordninger for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter.

Med lovforslaget sikres ligeledes, at ministrene kan fastsætte regler og

træffe de beslutninger, der er nødvendige for at kunne anvende de ordninger,

som det efter de nævnte forordninger er frivilligt for medlemsstaterne at

iværksætte. Desuden sikres, at ministrene kan fastsætte bestemmelser om

fravigelse af regler i forordningerne i det omfang, disse indeholder adgang

hertil.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Lovens anvendelsesområde

2.1.1. Gældende ret

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri er i landbrugsstøttelovens § 1,

stk. 1, bemyndiget til at fastsætte de regler og iværksætte de øvrige foran-

staltninger, der er nødvendige for anvendelse her i landet af Det Europæiske

Fællesskabs forordninger om 1) markedsordninger for landbrugsvarer, 2)

ordninger for landbrugsvarer omfattet af bilag I til Traktaten om Den Euro-

pæiske Unions funktionsmåde (herefter TEUF ) uden at være omfattet af en

markedsordning, 3) ordninger for varer, ved hvis fremstilling der er anvendt

landbrugsvarer, 4) oplysninger om indkomstforhold og driftsøkonomiske

forhold i landbruget og 5) foranstaltninger som følge af anvendelsen af sær-

lige omregningskurser inden for den fælles landbrugspolitik.

Landbrugsstøtteloven finder anvendelse på administrationen af

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af

17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger

til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den

fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF)

nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (forordningen

om direkte betalinger),

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af

17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugspro-

dukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72,

(EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (for-

ordningen om den fælles markedsordning),

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2014 af 16.

april 2014 om handelsordninger for visse varer fremstillet af land-

brugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr.

1216/2009 og (EF) nr. 614/2009, og

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1144/2014 af

22. oktober 2014 om oplysningskampagner og salgsfremstød for

landbrugsprodukter gennemført i det indre marked og i tredjelande

og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 for så vidt

angår de oplysnings- og salgsfremmeaktiviteter under ordningen,

der administreres af de danske myndigheder med midler gennem

EFGL.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministe-

ren er i landdistriktsfondslovens § 1, stk. 1, bemyndiget til hver for sig inden

for deres respektive områder at yde støtte til en række foranstaltninger, der

er omfattet af afsnit III i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrik-

terne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (land-

distriktsforordningen), og foranstaltninger omfattet af anden del af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december

2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvik-

ling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske

Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav-

og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for

Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og

Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forord-

ning (EF) nr. 1083/2006 (den generelle forordning).

Efter § 29, stk. 1, i lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 315 af 28. marts

2019 (herefter skovloven), er ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

desuden bemyndiget til at give tilskud til de støtteordninger omfattet af land-

distriktsforordningen, der vedrører skov, og som ikke er omfattet af landdi-

striktsfondsloven.

Som det fremgår af bestemmelsen i landdistriktsfondsloven, er støtte til

landdistriktsudvikling omfattet af landdistriktsforordningen samt dele af

den generelle forordning.

Landbrugsstøtteloven, landdistriktsfondsloven og skovloven finder også an-

vendelse på administrationen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og

overvågning af den fælles landbrugspolitik (den horisontale forordning).

Støtteordninger omfattet af Den Europæiske Unions statsstøtteregler er lø-

bende blevet etableret i medfør af materielle tekstanmærkninger på finans-

loven. Som eksempel herpå kan nævnes tekstanmærkning nr. 170 ad

24.23.08 til § 24 på finansloven for finansåret 2022, der bemyndiger mini-

steren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at yde tilskud i form af kompen-

sation til konstruerede minivådområder. I medfør af tekstanmærkningen kan

ministeren fastsætte regler om støtten, herunder om betingelser for støtte,

nedsættelse og tilbagebetaling af tilskud.

Der findes lignende tekstanmærkninger i nr. 106 til § 24 på finansloven for

finansåret 2022 og nr. 194 og 197 til § 23 på finansloven for finansåret 2022,

hvorefter der er etableret særlige støtteordninger i landbrugs- og skovbrugs-

sektoren og i landdistrikter, som er omfattet af artikel 107-109 i TEUF.

2.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejel-

ser

Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at der er

behov for en ny samlet lov på området vedrørende administrationen af den

del af den fælles landbrugspolitik, der vedrører ordninger, der finansieres

gennem EGFL og ELFUL, den fælles markedsordning for landbrugsvarer

og handelsordninger for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter. Det

skyldes navnlig, at reguleringen af størstedelen af den støtte, der bliver fi-

nansieret af EGFL og ELFUL, med reformen af den fælles landbrugspolitik

nu bliver samlet i én forordning. Opdelingen mellem støtte finansieret af

EGFL, reguleret i landbrugsstøtteloven, og støtte finansieret af ELFUL, re-

guleret i landdistriktsfondsloven og skovloven, findes derfor ikke hensigts-

mæssig.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Videre er det ministeriets opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt, at der

i medfør af en ny samlet lov vil kunne fastsættes regler om støtte i land-

brugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter inden for bevillinger afsat

på de årlige finanslove, og som er omfattet af artikel 107-109 i TEUF. Her-

efter vil der ikke være behov for materielle tekstanmærkninger optaget på

finansloven som hjemmelsgrundlag for sådanne statsstøtteordninger.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i § 1, stk. 1, at lovforslaget vil finde anvendelse på administra-

tion af Den Europæiske Unions forordninger under den fælles landbrugspo-

litik om ordninger, der finansieres gennem EGFL og ELFUL, den fælles

markedsordning for landbrugsvarer og handelsordninger for visse varer

fremstillet af landbrugsprodukter.

Den fælles landbrugspolitik finansieret af EGFL og ELFUL bliver ændret

med vedtagelsen af følgende tre forordninger for perioden 2023-2027:

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2.

december 2021 om regler for støtte til strategiske planer, der udar-

bejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og fi-

nansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget

(EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Land-

distrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr.

1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013 (herefter forordningen om støtte

til strategiske planer),

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 af 2.

december 2021 om finansiering, forvaltning og overvågning af den

fælles landbrugspolitik og om ophævelse af forordning (EU) nr.

1306/2013 (herefter den nye horisontale forordning), og

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2117 af 2.

december 2021 om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 om

en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, (EU) nr.

1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og føde-

varer, (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsentation,

mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatise-

rede vinprodukter og (EU) nr. 228/2013 om særlige foranstaltninger

på landbrugsområdet i Unionens fjernområder (herefter ændrings-

forordningen).

Disse forordninger og senere forordninger, der måtte afløse de nævnte for-

ordninger, vil således være omfattet af lovens anvendelsesområde.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2014 af 16. april

2014 om handelsordninger for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter

og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1216/2009 og (EF) nr.

614/2009, eller senere forordninger, der måtte afløse den nævnte forordning,

vil ligeledes være omfattet af lovens anvendelsesområde.

Det samme vil Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1144/2014 af 22. oktober 2014 om oplysningskampagner og salgsfremstød

for landbrugsprodukter gennemført i det indre marked og i tredjelande og

om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 for så vidt angår de

oplysnings- og salgsfremmeaktiviteter under ordningen, der administreres

af de danske myndigheder med midler gennem EGFL. Lovforslaget vil også

finde anvendelse på administrationen af senere forordninger, der måtte af-

løse den nævnte forordning.

Desuden finder enkelte bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for den

Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus,

Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske

Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde

og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikker-

hed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik

(herefter forordningen om fælles bestemmelser) anvendelse på støtte, der

ydes gennem ELFUL. Dermed vil de pågældende bestemmelser eller senere

bestemmelser, der måtte afløse disse bestemmelser, også være omfattet af

lovens anvendelsesområde.

Europa-Parlamentets og Rådets forordninger om den fælles landbrugspoli-

tik indeholder en række bestemmelser, hvorefter Kommissionen er tillagt

kompetence til at udstede delegerede forordninger og gennemførelsesfor-

ordninger. Administrationen af sådanne kommissionsforordninger vil lige-

ledes kunne ske på baggrund af dette lovforslag.

Endvidere vil landdistriktsforordningen, den generelle forordning og den

horisontale forordning være omfattet af lovforslagets anvendelsesområde i

forhold til administration af de støtteordninger, der indgår i landdistriktspro-

grammet 2014-2022, indtil programmets udløb.

Det foreslås i lovforslagets § 1, stk. 2, at lovforslaget også skal finde anven-

delse på støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter inden

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

for bevillinger afsat på de årlige finanslove, og som er omfattet af artikel

107-109 i TEUF.

Sådanne støtteordninger forudsætter, udover bevillingsmæssig hjemmel på

finansloven til etablering af ordningerne, også Kommissionens godkendelse

for iværksættelse eller anvendelse af en gruppefritagelses- eller de minimis-

forordning.

Dette medfører, at det vil være muligt for ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri og indenrigs- og boligministeren inden for deres respektive områ-

der at fastsætte de nødvendige regler om sådanne støtteordninger, herunder

de særlige regler og betingelser, der følger af Kommissionens godkendelse

eller af forordningerne, som f.eks. særlige begrænsninger i adgangen til at

modtage støtte under ordningerne.

Lovforslaget vil i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i § 1,

stk. 3, desuden udgøre grundlaget for, at ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri kan gennemføre projekter vedrørende udtagning af kulstofrige

lavbundsjorder (klima-lavbundsprojekter), herunder ved bl.a. køb af pro-

jektarealer, køb af erstatningsarealer, efterfølgende salg af disse samt jord-

fordeling, afholdelse af nødvendige anlægsudgifter, ydelse af lodsejerkom-

pensation samt fastsættelse af nærmere regler for ordningen.

2.2. Hjemmel til at fastsætte regler og træffe beslutninger, der er nød-

vendige for anvendelsen af Den Europæiske Unions forordninger om

ordninger finansieret gennem EGFL og ELFUL

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Direkte betalinger

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter § 1, stk. 1, i land-

brugsstøtteloven fastsætte regler og iværksætte de øvrige foranstaltninger,

der er nødvendige for anvendelse af Den Europæiske Unions forordning om

direkte betalinger. Ministeren kan efter landbrugsstøttelovens § 1, stk. 2,

fastsætte regler og iværksætte de foranstaltninger, der er nødvendige for an-

vendelse af ordninger, som det i medfør af forordningerne er frivilligt for

medlemsstaterne at etablere. Ministeren kan efter lovens § 1, stk. 4 og 5,

desuden fastsætte regler om supplerende betingelser for udbetaling af støt-

tebeløb og om støttebetingelser m.v. samt regler om reduktion eller bortfald

af støtten ved manglende overholdelse af disse betingelser.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Landbrugsstøttelovens § 1, stk. 1, 2, 4 og 5, er bl.a. anvendt til i bekendtgø-

relsesform at fastsætte regler om støtteordninger vedrørende direkte betalin-

ger i reformperioden 2014-2022.

Der er således i bekendtgørelse nr. 28 af 11. januar 2021 om direkte støtte

til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. (grundbetalingsbekendt-

gørelsen) fastsat regler om grundbetaling, som er støtte, der udbetales på

grundlag af landbrugerens støtteberettigede arealer og betalingsrettigheder.

I 2003 vedtog Den Europæiske Union en reform af landbrugspolitikken. Re-

formen indebar bl.a. en omlægning af reglerne om udbetaling af landbrugs-

støtte. Det væsentligste element i reformen var den såkaldte afkobling af

støtte, hvilket betød, at støtten blev uafhængig af produktionen. Ved refor-

men, som blev gennemført i Danmark i 2005, blev også begrebet »betalings-

rettigheder« indført. Betalingsrettigheder blev tildelt aktive landbrugere, der

drev jorden, som enten ejer eller forpagter. En betalingsrettighed giver som

udgangspunkt mulighed for at opnå støtte til én hektar landbrugsareal.

Der er endvidere fastsat regler i grundbetalingsbekendtgørelsen om den så-

kaldte grønne støtte. Det fremgår af forordningen om direkte betalinger, at

Danmark skal reservere en del af puljen til direkte betalinger til landbrugs-

metoder, der er til gavn for klima og miljø. Den grønne støtte ydes i form af

et tillæg til grundbetalingen. Støtten ydes efter artikel 43 i forordningen om

direkte betalinger for opfyldelse af krav om afgrødekategorier, permanente

græsarealer og miljøfokusområder.

Herudover er der fastsat regler om såkaldt ø-støtte i grundbetalingsbekendt-

gørelsen. Efter artikel 48 i forordningen om direkte betalinger kan der såle-

des ydes betaling til landbrugere, hvis bedrifter helt eller delvist er belig-

gende i områder med naturbetingede begrænsninger. I Danmark udbetales

et årligt tillæg til grundbetalingen for landbrugsarealer, der ligger på særligt

udpegede ikke-brofaste øer.

Der er også fastsat regler om betaling til unge landbrugere i grundbetalings-

bekendtgørelsen. I henhold til artikel 50 i forordningen om direkte betalin-

ger ydes der en årlig betaling til unge, nyetablerede landbrugere.

Der er endvidere i bekendtgørelse nr. 1689 af 19. november 2020 om slag-

tepræmie for kvier, tyre og stude fastsat regler om den såkaldte slagtepræ-

mieordning. Der ydes i medfør heraf tilskud til producenter af kvier, tyre og

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

stude ved slagtning på eksportautoriserede slagterier eller godkendte slagte-

steder i Danmark eller ved udførsel til slagtning i en anden EU-medlemsstat.

Artikel 52 i forordningen om direkte betalinger giver mulighed for at yde

såkaldt koblet støtte til en række bestemte sektorer og produktioner. Herved

forstås støtte, der ydes som betaling for produktion af landbrugsprodukter.

Støtten beregnes pr. hektar eller dyr.

2.2.1.2. Markedsordninger for landbrugsvarer

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter § 1, stk. 1, i land-

brugsstøtteloven fastsætte regler og iværksætte de øvrige foranstaltninger,

der er nødvendige for anvendelse i Danmark af Den Europæiske Unions

forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer. Der kan bl.a. fast-

sættes regler om støttebetingelser og om supplerende betingelser for udbe-

taling af støtten samt regler om reduktion eller bortfald af støtten ved mang-

lende overholdelse af disse betingelser, og der kan etableres ordninger, det

er frivilligt for medlemsstaterne at etablere, jf. lovens § 1, stk. 2 og 4-5.

Hjemlen i landbrugsstøttelovens § 1 er anvendt til at fastsætte regler om en

række markedsordninger for landbrugsvarer i reformperioden 2014-2022.

Der er således i bekendtgørelse nr. XX fastsat regler om støtte til frugt- og

grøntsagssektoren. Efter artikel 32 i forordningen om den fælles markeds-

ordning kan der ydes støtte til producentorganisationer for frugt og grønt,

der opretter driftsfonde på vegne af en medlemskreds af frugt- og grøntsags-

avlere. Landbrugsstyrelsen kan anerkende producentorganisationer, der le-

ver op til kravene oplistet i artikel 152 i forordningen om den fælles mar-

kedsordning. For frugt og grøntsektorens vedkommende er det efter artikel

159 i forordningen om den fælles markedsordning obligatorisk for med-

lemsstaterne at anerkende producentorganisationer, der ansøger herom, og

som lever op til kravene i artikel 152.

Der er endvidere i bekendtgørelse nr. XX fastsat regler om støtte til biavls-

sektoren. Med hjemmel i artikel 55 i forordningen om den fælles markeds-

ordning kan der ydes støtte til at forbedre de generelle betingelser for pro-

duktion og afsætning af biavlsprodukter. Tilskud ydes gennem nationale bi-

avlsprogrammer, som udarbejdes af Landbrugsstyrelsen i samarbejde med

repræsentative organisationer inden for biavl. Biavlsprogrammerne gælder

for en periode på tre år.

2.2.1.3. Foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministe-

ren kan efter § 1 i landdistriktsfondsloven yde støtte til landdistriktsudvik-

ling. Ministrene kan efter landdistriktsfondslovens § 2 fastsætte regler om

den støtte, som ministrene kan yde efter loven, herunder om ansøgning om

støtte, betingelser for støtte, støtteniveau, beregning af støtte og udbetaling

af støtte, om administration af støtteordninger, herunder om prioritering, ud-

vælgelse og afslag på ansøgninger, og om regnskab og revision af støtte.

Der kan desuden fastsættes regler om suspension og reduktion af ansøgt

støtte og om bortfald og tilbagebetaling af støtte ved manglende overhol-

delse af betingelser for støtte.

Der er med hjemmel i landdistriktsfondslovens §§ 1 og 2 bl.a. fastsat regler

om en række støtteordninger til udvikling af landdistrikterne i reformperio-

den 2014-2022.

Der er udstedt bekendtgørelser om støtte til bl.a. miljøteknologi, økologisk

investeringsstøtte, etablering af kvælstof- og fosforvådområder, etablering

af minivådområder, projekter på lavbundsjorder, naturlige vandstandsfor-

hold i Natura 2000-områder, rydning af tilgroede arealer og forberedelse til

afgræsning med faciliterende indsats i Natura 2000-områder. Efter artikel

17 i landdistriktsforordningen kan der ydes støtte til investeringer, som for-

bedrer landbrugsbedrifternes resultater og bæredygtighed, og der kan ydes

støtte til ikke-produktive investeringer i forbindelse med opfyldelse af

miljø- og klimamål vedrørende landbrug.

Der er endvidere fastsat regler om støtte til pleje af græs- og naturarealer og

til fastholdelse af vådområder. Efter artikel 28 i landdistriktsforordningen

kan der ydes støtte til miljø- og klimavenligt landbrug. Der kan ydes støtte

til forpligtelser, som en landbruger eller anden støttemodtager frivilligt på-

tager sig, og som går videre end de forpligtelser, som vedkommende alle-

rede er pålagt i medfør af anden lovgivning eller EU-krav.

Der er herudover fastsat regler om støtte til økologisk landbrug. Støtten ydes

som arealtilskud til landbrugere, som frivilligt forpligter sig til at overgå til

eller opretholde økologiske landbrugsmetoder og metoder som defineret i

forordning (EF) nr. 834/2007 (økologiforordningen). Efter artikel 29 i land-

distriktsforordningen kan der ydes støtte til økologisk landbrug.

Desuden er der fastsat regler om, at der ydes støtte som kompensation for

den kvælstofreducerende indsats, som landbruget skal yde som led i opfyl-

delsen af vandrammedirektivet. Efter artikel 30 i landdistriktsforordningen

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

kan der ydes støtte til Natura 2000 og betalinger i henhold til vandramme-

direktivet.

Der er endvidere fastsat regler om lokaludvikling styret af lokalsamfundet.

Efter landdistriktsforordningen og den generelle forordning ydes der støtte

til lokale aktionsgrupper. Der ydes bl.a. støtte til forberedelse af lokale ud-

viklingsstrategier, etablering og drift af lokale aktionsgrupper og til projek-

ter, der indstilles via lokale aktionsgrupper. Det er indenrigs- og boligmini-

steren, der administrerer ordningen for lokale aktionsgrupper.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan i medfør af § 29 i skovlo-

ven give tilskud til landdistriktsordninger på skovområdet. Ministeren kan

efter skovlovens § 39, stk. 1, nr. 3, som betingelse for tilskud fastsætte, at

arealet bliver fredskovspligtigt efter skovlovens § 4, eller at der indgås en

aftale efter skovlovens § 18 eller §§ 25-26.

Efter skovlovens § 29, stk. 2, kan der fastsættes nærmere regler om admini-

stration af tilskudsmidlerne. Sådanne regler er bl.a. fastsat i bekendtgørelse

nr. 1102 af 2. juni 2021 om tilskud til privat skovrejsning.

2.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejel-

ser

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer, at de nuværende

bemyndigelser i landbrugsstøtteloven, landdistriktsfondsloven og skovlo-

ven til at fastsætte regler om støtteordninger m.v. er velfungerende og i ho-

vedtræk bør videreføres. Der vil således blive behov for at kunne fastsætte

en række supplerende regler, sådan at støtteordningerne m.v. kan forvaltes

og anvendes i praksis.

Forordningen om støtte til strategiske planer giver mulighed for at videre-

føre en række af de tilskudsordninger under direkte betalinger, dele af den

fælles markedsordning for landbrugsvarer og støtte til udvikling af landdi-

strikterne, som findes i dag. Forordningen samler de tre områder i én for-

ordning.

Det bliver obligatorisk for medlemsstaterne at etablere de støtteordninger

med direkte betalinger, der vedrører grundlæggende indkomststøtte med

henblik på bæredygtighed (grundbetaling) og betaling for ordninger til gavn

for klimaet og miljøet (bio-ordninger). Det bliver ligeledes obligatorisk for

medlemsstaterne at etablere en støtteordning, der vedrører supplerende om-

fordelingsindkomststøtte med henblik på bæredygtighed. Etablering af en

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

sådan ordning kan dog undlades, hvis formålet tilgodeses på anden vis. Det

bliver frivilligt at etablere støtteordninger vedrørende supplerende ind-

komststøtte til unge landbrugere og koblet indkomststøtte. Medlemsstaterne

skal dog sikre, at minimum 3 pct. af de afsatte midler til direkte betalinger

allokeres til støtteordninger målrettet unge landbrugere. Det kan være i form

af supplerende indkomststøtte til unge landbrugere eller en etableringsord-

ning, hvor der ydes støtte til unge landbrugere.

Det bliver endvidere obligatorisk for medlemsstaterne at etablere sektorspe-

cifikke støtteordninger for frugt- og grøntsagssektoren og biavlssektoren.

Derudover bliver det frivilligt for medlemsstaterne at etablere støtteordnin-

ger til andre sektorer.

Det bliver derudover obligatorisk for medlemsstaterne at etablere støtteord-

ninger til landdistriktsudvikling vedrørende miljø- og klimavenligt land-

brug, mens det er frivilligt, om medlemsstaterne vil etablere støtteordninger

om naturbetingede og andre områdespecifikke begrænsninger, områdespe-

cifikke ulemper, der følger af visse obligatoriske krav, investeringer, inve-

steringer i kunstvanding, unge landbrugere, nye landbrugere og etablering

af virksomheder i landdistrikterne, risikostyringsværktøjer, samarbejde

samt videnudveksling og information. Det bliver desuden obligatorisk for

medlemsstaterne at yde støtte til lokaludvikling styret af lokalsamfundet.

Samtidig videreføres forordning (EU) nr. 1144/2014 om oplysningskam-

pagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter, der gennemføres i Den Eu-

ropæiske Union og uden for Den Europæiske Union.

Lovforslaget skal fungere som en overordnet ramme for Danmarks anven-

delse af Den Europæiske Unions forordninger om støtteordninger under den

fælles landbrugspolitik finansieret af EGFL og ELFUL i perioden 2023-

2027 og efterfølgende perioder.

Lovforslaget giver på denne baggrund ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri og indenrigs- og boligministeren mulighed for inden for deres re-

spektive områder at etablere samtlige støtteordninger, der er omfattet af for-

ordningen om støtte til strategiske planer, samt fastsætte regler og træffe de

beslutninger, der er nødvendige for anvendelse af Den Europæiske Unions

forordninger om den fælles markedsordning og om oplysningskampagner

og salgsfremstød for landbrugsprodukter gennemført i det indre marked og

i tredjelande.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Som følge heraf skal der fortsat være hjemmel til, at ministeren for fødeva-

rer, landbrug og fiskeri kan etablere støtteordninger med direkte betalinger

og støtteordninger i bestemte sektorer samt støtte til oplysningskampagner

og salgsfremstød for landbrugsprodukter, der gennemføres i det indre mar-

ked og i tredjelande. Det er desuden ministeriets vurdering, at ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren inden for

deres respektive områder fortsat skal have hjemmel til at etablere støtteord-

ninger til landdistriktsudvikling.

Det er endvidere Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering,

at der fortsat skal være hjemmel til, at ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri og indenrigs- og boligministeren inden for deres respektive områder

kan fastsætte regler og iværksætte de foranstaltninger, der er nødvendige for

administration af de støtteordninger, som det er frivilligt for medlemsstaten

at iværksætte. Ministrene vil kunne fastsætte bestemmelser om fravigelse af

regler i forordningerne i det omfang, disse indeholder adgang hertil.

Det foreslås, at bemyndigelsen til at yde støtte til skov i ordninger, der fi-

nansieres gennem EGFL og ELFUL, og bemyndigelsen til at fastsætte regler

herom indgår i lovforslaget.

I forordningen om støtte til strategiske planer er udgangspunktet, at beta-

lingsrettigheder i relation til at opnå støtte til landbrugsarealer ikke anvendes

fra 2023 og frem. Medlemsstaterne kan imidlertid beholde et system med

betalingsrettigheder, hvor værdien af betalingsrettighederne i så fald skal

tilnærmes en ens værdi frem mod 2027. Medlemsstaterne kan også beslutte

at udfase betalingsrettighederne i perioden 2023-2027.

Af aftalen om grøn omstilling af dansk landbrug af 4. oktober 2021 indgået

mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Ra-

dikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige,

Liberal Alliance og Kristendemokraterne fremgår bl.a., at reformen indebæ-

rer en ensretning af landbrugsstøtten til arealerne, da betalingsrettighederne

afskaffes fra og med 2023. Landbrugsstøtten vil herefter blive ydet pr. støt-

teberettiget hektar.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer, at afskaffelse af

betalingsrettighederne ikke vil udgøre ekspropriation. Landbrugsstøtten æn-

dres kontinuerligt gennem reformer af landbrugspolitikken. Hertil kommer,

at støtteordninger generelt vil kunne ændres eller ophøre, ligesom der ikke

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

er afgivet tilsagn om, at betalingsrettighederne ikke på sigt vil kunne afskaf-

fes. Der er tale om en indskrænkelse af en rettighed og ikke et indgreb i en

egentlig ejendomsret, hvilket efter ministeriets opfattelse ligeledes taler

imod, at afskaffelse af betalingsrettigheder vil udgøre ekspropriation. Om

en virksomhed i det enkelte tilfælde rammes så økonomisk intensivt, at der

er tale om et konkret ekspropriativt indgreb, må bero på en vurdering af det

konkrete forhold. Den endelige afgørelse heraf henhører under domstolene.

Afskaffelse af betalingsrettighederne vil medføre, at bestemmelserne om re-

gistrering af pant i betalingsrettigheder i landbrugsstøttelovens § 3 a og § 3

b ikke videreføres med lovforslaget, samt at bekendtgørelse nr. 241 af 23.

marts 2018 om registrering af pant i betalingsrettigheder efter grundbeta-

lingsordningen ophæves. Når betalingsrettighederne afskaffes, medfører

det, at formueaktivet, hvori der er registreret pant, ophører, hvorfor pantet

ligeledes ophører.

Det er efter Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering hen-

sigtsmæssigt, at loven også fremover kommer til at indeholde en bemyndi-

gelse for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at kunne fastsætte

regler om og træffe yderligere beslutninger om anvendelsen af forordninger

omfattet af loven, hvis der opstår behov for dette på et senere tidspunkt eller

i kommende reformperioder med nye forordninger.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs-

og boligministeren inden for deres respektive områder får bemyndigelse til

at fastsætte regler og træffe de beslutninger, der er nødvendige for anven-

delse af Den Europæiske Unions forordninger omfattet af loven. De foreslå-

ede bemyndigelser til ministrene vil blive benyttet til at fastsætte regler om

støtteordninger. I det følgende beskrives i hovedtræk de støtteordninger,

som ministrene i medfør af bemyndigelser i lovforslaget umiddelbart forud-

sættes at fastsætte regler om. Bemyndigelserne vil imidlertid også kunne

anvendes til at fastsætte regler om andre støtteordninger, der finansieres

gennem EGFL og ELFUL, hvis der senere træffes beslutning herom.

Beskrivelsen tager udgangspunkt i de støtteordninger, som indgår i aftalen

om grøn omstilling af dansk landbrug af 4. oktober 2021. Støtteordningerne

er beskrevet i Danmarks strategiske plan for 2023-2027.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Yderligere beskrives forordning (EU) nr. 1144/2014 om oplysningskampag-

ner og salgsfremstød for landbrugsprodukter gennemført i Den Europæiske

Union og uden for Den Europæiske Union.

Ministrene kan i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 2 fastsætte for-

skellige regler om de støtteordninger, der er beskrevet i det følgende, her-

under om ansøgning om støtte, betingelser for støtte, støtteniveau, beregning

af støtte og udbetaling af støtte. Der kan fastsættes regler om administration

af støtteordninger, herunder om prioritering, udvælgelse af ansøgninger og

afslag på ansøgninger, og om regnskab og revision for støtte bevilget efter

loven.

2.2.3.1. Støtteordninger i form af direkte betalinger

Det er hensigten at benytte de foreslåede bemyndigelser til i bekendtgørel-

sesform at fastsætte regler om grundlæggende indkomststøtte med henblik

på bæredygtighed. Medlemsstaterne yder således i henhold til forordningen

om støtte til strategiske planer grundlæggende indkomststøtte til landbru-

gere. Der vil som udgangspunkt skulle foregå landbrugsaktivitet på det støt-

teberettigede areal. Der vil dog være mulighed for, at der på dele af arealet

kan udvikles biotoper og våde områder til gavn for klima, miljø og biodi-

versitet (den såkaldte "bruttoarealmodel”) og fortsat opretholde arealstøtten

til arealet.

Efter forordningen om støtte til strategiske planer kan medlemsstaterne om-

fordele støtte fra større til mindre eller mellemstore bedrifter. Det er ikke

hensigten, at der i perioden 2023-2027 i Danmark vil blive gennemført om-

fordelingsindkomststøtte. Lovforslaget giver dog mulighed for, at der kan

fastsættes regler om og etableres en sådan ordning, hvis der senere opstår et

ønske herom.

Efter forordningen om støtte til strategiske planer kan der ydes supplerende

indkomststøtte til unge landbrugere. Det er ikke hensigten, at der i perioden

2023-2027 i Danmark vil blive ydet supplerende indkomststøtte til unge

landbrugere. Lovforslaget giver dog mulighed for, at der kan fastsættes reg-

ler om og etableres en sådan ordning, hvis der senere opstår et ønske herom.

Det er hensigten, at de foreslåede bemyndigelser vil blive benyttet til i be-

kendtgørelsesform at fastsætte regler om de såkaldte bio-ordninger, som er

støtteordninger, der er til gavn for klimaet og miljøet, og som supplerer den

grundlæggende indkomststøtte. Medlemsstaterne skal yde støtte til landbru-

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

gere, der på frivillig basis forpligter sig til på støtteberettigede arealer at an-

vende en praksis, der er til gavn for klimaet og miljøet. Som udgangspunkt

vil der blive fastsat regler om følgende støtteordninger under bio-ordninger:

Økologisk arealstøtte, miljø- og klimavenligt græs, ekstensivering med slæt

på kulstofrige arealer, ny reguleringsmodel (som afløser målrettet regule-

ring), plantebaseret fødevareproduktion samt bio-ordning for biodiversitet

og bæredygtighed. Der vil kunne fastsættes regler om og etableres andre

ordninger under bio-ordninger end de nævnte, hvis der senere opstår et øn-

ske herom.

Bio-ordninger er reguleret af forordningen om direkte betalinger. Det vil

blive frivilligt for landbrugerne, om de ønsker at deltage i bio-ordninger. De

grønne krav bliver i al væsentlighed omfattet af kravene til konditionalitet,

jf. afsnit 2.5.

Efter forordningen om støtte til strategiske planer kan der som en del af den

direkte støtte ydes koblet indkomststøtte. Det er hensigten, at der bl.a. vil

blive fastsat regler om, at der fortsat vil blive ydet koblet støtte i form af

slagtepræmie til producenter af kvier, tyre eller stude ved slagtning på ek-

sportautoriserede slagterier eller godkendte slagtesteder i Danmark eller ved

udførsel til slagtning i et andet EU-land. Det er endvidere hensigten, at der

vil blive fastsat regler om støtte til køer og stivelseskartofler.

2.2.3.2. Støtteordninger i bestemte sektorer

Efter lovforslaget kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri i over-

ensstemmelse med forordningen om støtte til strategiske planer fortsat etab-

lere og fastsætte regler om støtteordninger til frugt- og grøntsagssektoren.

Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler

om, at producentorganisationer for frugt og grønt, som opretter en drifts-

fond, får mulighed for at kunne søge om tilskud til driftsprogrammer, der

styrker medlemmernes produktion og afsætning.

Der vil endvidere blive fastsat regler om støtte til biavl. I forordningen om

støtte til strategiske planer er støtten til biavlssektoren en næsten uændret

videreførelse af den nuværende markedsordning for biavl. Det bliver obli-

gatorisk for medlemsstaterne at etablere sektorspecifik støtte til biavlssek-

toren.

2.2.3.3. Støtteordninger til landdistriktsudvikling

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse benyttes til at fastsætte

regler om støtte til pleje af græs- og naturarealer i overensstemmelse med

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

forordningen om støtte til strategiske planer. Formålet er at fremme og fast-

holde ekstensiv landbrugsmæssig drift med henblik på at beskytte og for-

bedre biotopforholdene og biodiversiteten på lysåbne natur- og landbrugs-

arealer. Støtteordningen vil være fokuseret på områder inden for Natura

2000.

Det er endvidere hensigten, at der vil blive fastsat regler om støtte til fast-

holdelse af kvælstof- og fosforvådområder, lavbundsprojekter og fysiske

vandløbsindsatser på landbrugsjorder. Støtten vil blive ydet i form af et en-

gangsbeløb, der kompenserer for indkomsttab og ekstra omkostninger, der

er forbundet med, at arealet permanent fastholdes som udtaget fra alminde-

lig landbrugsproduktion.

Desuden er det forventningen, at der vil blive fastsat regler om støtte til Na-

tura 2000 biodiversitetsskov. Det primære formål hermed er at fremme eller

bevare biodiversiteten på privatejede skovarealer med naturmæssigt værdi-

fuld skov. Ordningen støtter også aktiviteter på kommunalt ejede Natura

2000-skovområder.

Det er forudsættes ydermere, at der vil blive fastsat regler om støtte til land-

brugere for arealer på ikke-brofaste øer (ø-støtte). Landbrugsproduktion

skal fortsat være rentabel i områder, der af naturbetingede årsager har eks-

traordinære udfordringer. Efter forordningen om støtte til strategiske planer

kan der således ydes støtte til landbrugere som kompensation for ekstraom-

kostninger og indkomsttab relateret til naturbetingede eller andre område-

specifikke begrænsninger.

Det er desuden hensigten, at der vil blive fastsat regler om betalinger for

områdespecifikke ulemper, der følger af visse obligatoriske krav. Efter for-

ordningen om støtte til strategiske planer kan der ydes betalinger for områ-

despecifikke ulemper, som er pålagt begrænsninger som følge af krav, der

udspringer af forpligtelser efter habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet eller

vandrammedirektivet.

Efter lovforslaget kan der ydes støtte og fastsættes regler om støtte til inve-

steringer, som er omfattet af forordningen om støtte til strategiske planer.

Der kan ydes støtte til materielle og immaterielle investeringer, der bidrager

til opfyldelsen af de specifikke målsætninger, der fremgår af forordningens

artikel 6. Det er bl.a. hensigten, at der vil blive fastsat regler om støtte til

investeringer i miljø- og klimateknologi og grøn bioraffinering. Det er des-

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

uden hensigten, at der skal kunne ydes støtte til etablering af forskellige for-

mer for vådområder (minivådområder og kvælstof- og fosforvådområder),

lavbundsprojekter og fysiske vandløbsindsatser på landbrugsjorder.

Det er ydermere hensigten, at der vil blive fastsat regler om støtte til skov-

rejsning samt til rydning og forberedelse til afgræsning i Natura 2000-om-

råder.

Det er endvidere hensigten, at der vil blive fastsat regler om en etablerings-

ordning, hvor der ydes støtte til unge landbrugere, der etablerer en land-

brugs- eller gartnerivirksomhed. Efter forordningen om støtte til strategiske

planer kan der således ydes støtte til etablering af unge landbrugere, nye

landbrugere og etablering af virksomheder i landdistrikterne. Den nuvæ-

rende ordning under direkte betalinger, hvorefter der ydes femårig ind-

komststøtte til unge landbrugere, afløses dermed af etableringsordningen.

I medfør af forordningen om støtte til strategiske planer kan der ydes støtte

til henholdsvis investeringer i kunstvanding og til risikostyringsværktøjer

(f.eks. forsikringsordning mod tørke eller oversvømmelse). Det er ikke hen-

sigten at fastsætte regler om sådanne støtteordninger. Lovforslaget giver

imidlertid mulighed for, at der kan fastsættes regler om og etableres sådanne

støtteordninger, hvis det på et tidspunkt findes hensigtsmæssigt.

I medfør af forordningen om støtte til strategiske planer kan der ydes støtte

til samarbejde, og herunder til at forberede og gennemføre Leaderprogram-

met (lokaludvikling styret af lokalsamfundet). Det er hensigten, at den nu-

værende ordning med tilskud til lokale aktionsgrupper videreføres, og at der

fastsættes regler herom. Støtteordningen vil bl.a. omfatte mobilisering af lo-

kale aktører, herunder oprettelse af lokale aktionsgrupper og forberedelse af

den lokale udviklingsstrategi, kapacitetsopbygning, kompetenceudvikling,

drift af den lokale aktionsgruppe og gennemførelse af projekter under den

lokale udviklingsstrategi.

I medfør af forordningen om støtte til strategiske planer kan der ydes støtte

til videnudveksling og informationsformidling i forbindelse med landbrug,

skovbrug og landdistriktsvirksomheder. Det er ikke hensigten, at der vil

blive fastsat regler om støtteordninger om videnudveksling og informations-

formidling. Lovforslaget giver dog mulighed for, at der kan fastsættes regler

om og etableres en sådan ordning, hvis det på et tidspunkt findes hensigts-

mæssigt.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

2.2.3.4. Oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugs-

produkter gennemført i det indre marked og i tredjelande

I henhold til Den Europæiske Unions forordning om oplysningskampagner

og salgsfremstød for landbrugsprodukter gennemført i det indre marked og

i tredjelande ydes der støtte til generelle oplysningskampagner og salgs-

fremstød i Den Europæiske Union og i lande uden for Den Europæiske

Union for landbrugsprodukter og deres produktionsmetoder.

I det omfang støtteordningen bliver udlagt til administration hos medlems-

landene, er den obligatorisk for medlemslandene.

2.3. Anvendelse af Den Europæiske Unions forordninger om den fælles

markedsordning for landbrugsvarer

2.3.1. Gældende ret

Landbrugsstøttelovens § 1 giver ministeren for fødevarer, landbrug og fi-

skeri bemyndigelse til at fastsætte de regler og iværksætte de øvrige foran-

staltninger, der er nødvendige for at anvende Den Europæiske Unions for-

ordninger om den fælles markedsordning for landbrugsvarer m.v. under Den

Fælles Landbrugspolitik, som er fastlagt i TEUF artikel 38-44.

Bemyndigelsen i landbrugsstøttelovens § 1 er benyttet til at fastsætte detal-

jerede regler om de pågældende ordninger i en række bekendtgørelser, her-

under bekendtgørelse nr. 989 af 26. juni 2020 om import af hampefrø og rå

hamp, og bekendtgørelse nr. 446 af 17. marts 2021 om tilskud til frugt, grønt

og mælk til uddeling på skoler og dagtilbud mv. Bekendtgørelserne supple-

rer Den Europæiske Unions forordningsbestemmelser.

Forordningen om den fælles markedsordning omfatter regler om offentlig

intervention og støtte til privat oplagring for forskellige sektorer, f.eks. svi-

nekød, mejeriprodukter, sukker og korn, støtte til skolemælk og skolefrugt,

støtte til producentorganisationer i frugt- og grøntsektoren og særlige krise-

foranstaltninger. Den fælles markedsordning omfatter også regler for handel

med tredjelande, dvs. import og eksport til/fra Den Europæiske Union, han-

delsnormer for landbrugsprodukter, mulighed for ydelse af eksportstøtte

samt regler for undtagelser fra Den Europæiske Unions konkurrenceregler.

2.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejel-

ser

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer, at den gældende

bemyndigelse til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter land-

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

brugsstøttelovens § 1 til at fastsætte regler og iværksætte øvrige foranstalt-

ninger, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af Den Europæiske

Unions forordning om den fælles markedsordning er velfungerende og i det

væsentlige bør opretholdes.

Det er ministeriets vurdering, at der skal være hjemmel til, at ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri kan gennemføre foranstaltninger og tiltag, der

følger af forordningen om den fælles markedsordning for landbrugsvarer.

Flere af foranstaltningerne fra forordningen om den fælles markedsordning,

som findes i dag, ønskes videreført, og der er derfor behov for bemyndigel-

ser for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at kunne fastsætte

regler om disse.

Dele af forordningen om den fælles markedsordning er flyttet til forordnin-

gen om støtte til strategiske planer. Det gælder støtteordninger, som forud-

sætter nationale gennemførelsesplaner som det er tilfældet for producentor-

ganisationer for frugt og grønt, biavl, olivenolie, vin og humle.

Eksportrestitutioner (eksportstøtte) afskaffes, og Kommissionen foreslår en

ophævelse af reglerne om eksportstøtte i forlængelse af WTO-ministerafta-

len i Nairobi af 15.–19. december 2015 om udfasning af ordningen. Derud-

over udløb reglerne for produktion og kravene til sukkersektoren ved ud-

gangen af produktionsåret 2016/2017, hvorfor bestemmelserne om sukker

afskaffes i det omfang, de vedrører det nu ophørte system for sukkerkvoter.

Produktionen af sukker skal dog fortsat være baseret på aftaler mellem av-

lerne og sukkerproducenterne.

Forordningen om den fælles markedsordning indeholder støtteordninger,

som det er henholdsvis obligatorisk og frivilligt for medlemsstaterne at etab-

lere.

2.3.3. Den foreslåede ordning

De foreslåede bemyndigelser til ministeren for fødevarer, landbrug og fi-

skeri vil blive benyttet til at fastsætte regler om støtteordninger under den

fælles markedsordning. Forordningen om den fælles markedsordning vide-

refører regler under den fælles landbrugspolitik i Den Europæiske Union for

bl.a. markedsunderstøttende tiltag som f.eks. opkøb til intervention, mulig-

heden for at yde støtte til privat oplagring, muligheden for særlige krisefor-

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

anstaltninger, regler for etablering af producentorganisationer, støtte til sko-

lemælk og skolefrugt og -grønt samt muligheden for ekstraordinære tiltag

ved f.eks. tab af forbrugertillid eller dyresygdomme.

Ordningen for støtte til uddeling af skolefrugt og skolemælk videreføres i

forordningen om den fælles markedsordning, og bestemmelserne om støtte

til uddeling af frugt og grønt og mælk og mejeriprodukter i skoler er ikke

væsentligt ændrede. Reglerne om intervention og privat oplagring forbliver

uændrede i forordningen om den fælles markedsordning. Bestemmelserne

om mulighed for særlige kriseforanstaltninger bliver heller ikke ændret.

Det er hensigten, at de foreslåede bemyndigelser vil blive benyttet til at fast-

sætte regler om videreførelse af de eksisterende ordninger, der er valgfrie

for medlemsstaterne, og som videreføres under Den Europæiske Unions for-

ordninger om den fælles markedsordning.

2.4. Den Europæiske Unions forordninger om handelsordninger for

visse varer fremstillet af landbrugsprodukter

2.4.1. Gældende ret

Landbrugsstøttelovens § 1 giver hjemmel til, at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri kan fastsætte regler og træffe de beslutninger, der er

nødvendige for anvendelse her i landet af Den Europæiske Unions forord-

ning om handelsordninger for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2014 af 16. april

2014 om handelsordninger for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter

fastlægger handelsordningerne for importen af forarbejdede landbrugspro-

dukter og eksporten af varer uden for bilag I til TEUF samt de landbrugs-

produkter, der indgår i disse varer uden for bilag I til TEUF.

For at undgå eller modvirke de skadelige virkninger, som importen af be-

stemte forarbejdede landbrugsprodukter kan have på balancen på EU-mar-

kedet og på den fælles landbrugspolitiks effektivitet, er det muligt at under-

lægge importen af sådanne produkter en tillægstold.

2.4.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris ov ervejel-

ser

Forordningen om handelsordninger for visse varer fremstillet af landbrugs-

produkter bliver ikke ændret i forbindelse med reformperioden 2023-2027

og vil derfor fortsat være gældende, indtil en eventuel revision af ordningen

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

som følge af reformen af Den Europæiske Unions landbrugspolitik, herun-

der især bortfaldet af eksportstøtte som et kriseinstrument i Den Europæiske

Unions landbrugspolitik.

Det er derfor Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at

der som hidtil i landbrugsstøtteloven skal være hjemmel til, at ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler og træffe de beslut-

ninger, der er nødvendige for anvendelse af Den Europæiske Unions forord-

ninger om handelsordninger for visse varer fremstillet af landbrugsproduk-

ter.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte

regler og træffe de beslutninger, der er nødvendige for anvendelse af Den

Europæiske Unions forordning om handelsordninger for visse varer frem-

stillet af landbrugsprodukter.

2.5. Konditionalitet

2.5.1. Gældende ret

Begrebet konditionalitet er på landbrugsområdet et nyt begreb, som samler

de gældende regler om krydsoverensstemmelse og i væsentligt omfang de

eksisterende grønne krav.

Begrebet blev indført i 2003 ved Den Europæiske Unions rådsforordning

(EF) nr. 1782/2003 og gennemførelsesbestemmelserne i forordning (EF) nr.

795/2004 og nr. 796/2004 som led i reformen af Den Europæiske Unions

fælles landbrugspolitik.

Reglerne om krydsoverensstemmelse gælder for landbrugere, der modtager

støtte under direkte betalinger, og for landbrugere, der modtager støtte efter

arealordningerne under landdistriktsprogrammet. Landbrugeren skal over-

holde alle kravene for hele bedriften, hvis landbrugsstøtten skal udbetales i

fuldt omfang.

I medfør af landbrugsstøttelovens § 1, stk. 1-4, og § 4, stk. 1 og 5, samt

landdistriktsfondslovens § 2, stk. 1, og § 9, stk. 4, udsteder Landbrugssty-

relsen årlige bekendtgørelser om krydsoverensstemmelse, senest bekendt-

gørelse nr. 2370 af 10. december 2021 om krydsoverensstemmelse for ka-

lenderåret 2022. Princippet for krydsoverensstemmelseskravene er, at udbe-

talingen af Den Europæiske Unions landbrugsstøtte er koblet til overholdel-

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

sen af en række krav om miljø, dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og dyre-

sundhed m.v. med henblik på at sikre en bæredygtig landbrugsproduktion

og øge befolkningens tillid til den fælles landbrugspolitik.

Krydsoverensstemmelseskravene består for det første af de såkaldte lovbe-

stemte forvaltningskrav, som er de forordningsbestemmelser og nationale

regler, som implementerer de direktivbestemmelser, der er opregnet i bilag

II til den horisontale forordning. Det drejer sig om bestemmelser i f.eks.

Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand

mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om be-

skyttelse af vilde fugle, Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturty-

per samt vilde dyr og planter og Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifi-

kation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekøds-

produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 820/97. De be-

stemmelser, der på baggrund af de pågældende artikler nævnt i bilag II er

indført eller gengivet i dansk lov eller bekendtgørelse, er grundlaget for de

danske krydsoverensstemmelseskrav. Man taler om, at bestemmelserne er

”belagt” med krydsoverensstemmelse.

Kravene består dernæst af de standarder for god landbrugs- og miljømæssig

stand (GLM), som medlemsstaterne i henhold til forordningens artikel 94

skal fastlægge på grundlag af de minimumskrav, der fremgår af forordnin-

gens bilag II. Det drejer sig f.eks. om anlæggelse af bræmmer langs søer og

vandløb, om beskyttelse af grundvand mod forurening, om bevaring af jor-

dens indhold af organiske stoffer ved passende metoder, herunder forbud

mod afbrænding af stubmarker, undtagen af plantesundhedshensyn og lig-

nende.

Den nuværende gennemførelse af krydsoverensstemmelsesordningen i

dansk ret angiver de forordningsbestemmelser og den danske implemente-

ring af de relevante direktiver på sektorlovgivningens område, der er kryds-

overensstemmelsesbelagt, jf. bilag II til den horisontale forordning. Kravene

fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen om krydsoverensstemmelse for ka-

lenderåret 2022, jf. bekendtgørelse nr. 2370 af 10. december 2021.

2.5.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejel-

ser

Med overgangen til forordningen om støtte til strategiske planer og den nye

horisontale forordning erstattes reglerne om krydsoverensstemmelse og i

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

væsentligt omfang de grønne krav af regler om konditionalitet, der i store

træk viderefører den gældende retstilstand. Konditionalitet er obligatorisk at

etablere.

Forordningen om støtte til strategiske planer vil medføre 11 lovbestemte

forvaltningskrav og 9 GLM-krav.

Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at der

fortsat skal være hjemmel til, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

kan fastsætte regler og træffe de beslutninger, der er nødvendige for anven-

delse her i landet af reglerne for konditionalitet, herunder særligt implemen-

tering af god landbrugs- og miljømæssig stand, der fremgår af forordnings-

grundlaget.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i § 2, stk. 1, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte regler og træffe de beslutninger, der er nødvendige for anvendelsen

af Den Europæiske Unions forordninger omfattet af denne lov. Den foreslå-

ede bestemmelse vil gøre det muligt at sikre den danske udmøntning af reg-

lerne om konditionalitet.

De lovbestemte forvaltningskrav omfatter i perioden 2023-2027 11 krav på

områderne vandmiljø, biodiversitet, fødevaresikkerhed, plantebeskyttelses-

midler og dyrevelfærd, jf. bilag III til forordningen om støtte til strategiske

planer.

I forhold til standarderne for god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM)

fremgår det af forordningen om støtte til strategiske planer, at det er med-

lemsstaten, der på baggrund af de normer der fremgår af forordningens bilag

III, nærmere skal fastlægge disse i den strategiske plan. Af bilag III fremgår,

at hovedparten af de eksisterende normer fra krydsoverensstemmelsesord-

ningen videreføres til konditionalitetsordningen. Normerne vil derudover i

væsentligt omfang blive suppleret med, hvad der indtil nu har været de så-

kaldte grønne krav under grundbetalingsordningen, det vil sige oprethol-

delse af permanente græsarealer, krav om flere afgrødekategorier og kravet

om etablering af 5 pct. miljøfokusområder på bedriften. Derudover er der

kommet en ny GLM-norm om beskyttelse af kulstofrige jorder.

Standarder for god landbrugs- og miljømæssig stand omfatter i perioden

2023-2027 9 krav på områderne klimaændringer, vandmiljø, jordforbedring

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

og jordbeskyttelse samt biodiversitet, jf. bilag III til forordningen om støtte

til strategiske planer.

Antallet og indholdet af standarderne for god landbrugs- og miljømæssig

stand ændrer sig fra reformperiode til reformperiode. I kommende forord-

ninger må der således forventes ændringer i standarderne. Bemyndigelsen i

§ 2, stk. 1, vil også gælde fastsættelse af regler om standarder for god land-

brugs- og miljømæssig stand eller tilsvarende basiskrav i kommende re-

formperioder, samt hvis der vil være ændringer i forhold til reformperioden

2023-2027.

Den foreslåede bemyndigelse giver ministeren mulighed for at fastlægge

indholdet af de krav for god landbrugs- og miljømæssig stand, der skal ud-

fylde den gældende forordnings minimumskrav, og hvis manglende over-

holdelse kan indebære, at støttemodtageren pålægges en administrativ sank-

tion. Bemyndigelsen muliggør desuden, at standarder kan blive opdateret i

takt med ændringer i forordningsgrundlaget.

Den danske strategiske plan for 2023-2027, der er fremsendt til Europa-

Kommissionen, indeholder en nærmere beskrivelse af den danske imple-

mentering af konditionalitet.

2.6. Støtteordninger inden for landbrugssektoren, skovbrugssektoren

og i landdistrikter, der er omfattet af Den Europæiske Unions statsstøt-

teregler

2.6.1. Gældende ret

Det følger af TEUF artikel 107, stk. 1, at bortset fra de i traktaterne hjemlede

undtagelser er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler, un-

der enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje kon-

kurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produk-

tioner, uforenelig med det indre marked i det omfang, den påvirker sam-

handlen mellem medlemsstaterne.

TEUF åbner dog mulighed for at yde statsstøtte til en række politikformål.

Med særlig relevans for landbrugs- og skovbrugssektoren er det for det før-

ste i TEUF artikel 107, stk. 2, litra b), fastsat, at støtte til at råde bod på

skader, der er forårsaget af naturkatastrofer eller andre usædvanlige begi-

venheder, er forenelig med det indre marked. For det andet kan Kommissi-

onen med hjemmel i TEUF artikel 107, stk. 3, litra c), anse statsstøtte til

fremme af den økonomiske udvikling i landbrugs- og skovbrugssektoren og

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

i landdistrikter for forenelig med det indre marked, forudsat at den ikke på-

virker samhandelsvilkår.

Der henvises i øvrigt til afsnit 9.2.

Støtteordninger omfattet af Den Europæiske Unions statsstøtteregler er lø-

bende blevet etableret i medfør af materielle tekstanmærkninger på finans-

loven. Som eksempel herpå kan nævnes tekstanmærkning nr. 170 ad

24.23.08 til § 24 på finansloven for finansåret 2022, der bemyndiger mini-

steren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at yde tilskud i form af kompen-

sation til konstruerede minivådområder. I medfør af tekstanmærkningen kan

ministeren fastsætte regler om støtten, herunder om betingelser for støtte,

nedsættelse og tilbagebetaling af tilskud.

Der findes lignende tekstanmærkning i nr. 106 til § 24 på finansloven for

finansåret 2022, og i nr. 194 og nr. 197 til § 23 på finansloven for finansåret

2022.

2.6.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejel-

ser

Statsstøtte til fremme af den økonomiske udvikling i landbrugs- og skov-

brugssektoren og i landdistrikter indgår som led i den bredere fælles land-

brugspolitik. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder det der-

for hensigtsmæssigt, at der vil kunne fastsættes regler om statsstøtte i land-

brugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter, der er omfattet af artikel

107-109 i TEUF med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i § 3. Den fo-

reslåede § 3 vil herefter erstatte den hidtidige praksis, hvor der er optaget

materielle tekstanmærkninger på finansloven som hjemmelsgrundlag for så-

danne statsstøtteordninger. Etablering af disse ordninger vil dog fortsat for-

dre, at der er bevillingsmæssig hjemmel på finansloven til finansiering af de

konkrete støtteordninger.

2.6.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i lovforslagets § 1, stk. 2, at loven også skal finde anvendelse

på støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter inden for be-

villinger afsat på de årlige finanslove og som er omfattet af artikel 107-109

i TEUF.

Ved fastlæggelsen af lovens anvendelsesområde i den foreslåede bestem-

melse i § 1, stk. 2, anvendes den afgrænsning, der er angivet i Den Euro-

pæiske Unions fælles landbrugspolitik, og de specifikke afgrænsninger, der

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

angives af Den Europæiske Unions institutioner i de dokumenter, der udste-

des på statsstøtteområdet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås endvidere i lovforslagets § 3, stk. 1, at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren inden for deres respek-

tive områder kan yde støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdi-

strikter inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove, og in-

den for rammen af Den Europæiske Unions statsstøtteregler.

I medfør af den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 2, kan der fremover fast-

sættes regler om støtte inden for landbrugs- eller skovbrugssektoren eller i

landdistrikter, der hidtil har været reguleret af regler fastsat i medfør af ma-

terielle tekstanmærkninger på finansloven.

Det vil være en forudsætning for udnyttelse af den foreslåede bemyndigelse

i lovforslagets § 3, at der er bevillingsmæssig hjemmel på finansloven til

finansiering af den pågældende støtteordning. Ligeledes er det en forudsæt-

ning, at støtteordningen lovligt kan etableres i henhold til Den Europæiske

Unions statsstøtteregler.

Lovforslagets øvrige bestemmelser om bl.a. ministrenes mulighed for at

fastsætte regler om administrative sanktioner i § 4, obligatorisk digital kom-

munikation i § 19, støttemodtagerens oplysnings- og underretningspligt i §

8, om myndighedernes mulighed for at foretage kontrol på stedet i § 16 og

om støttemodtagerens pligt til at bistå myndighederne herved i § 15, om

gebyr og rente i §§ 11 og 12, om delegation i § 24 og klage i § 27, om straf

i §§ 28 og 29 m.v. vil også finde anvendelse for de støtteordninger, der kan

fastsættes regler om i medfør af den foreslåede § 3.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse i § 3 vil blive anvendt af

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte regler om f.eks.

kompensation for tabt indkomst og udgifter i forbindelse med minivådom-

råder, som i dag er reguleret i bekendtgørelse nr. 653 af 14. april 2021 om

tilskud til projekter om etablering af konstruerede minivådområder i medfør

af tekstanmærkning nr. 170 af 24.23.08 til § 24 på finansloven for finansåret

2022, og som ydes som de minimis-støtte i overensstemmelse med Kom-

missionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 om anven-

delse af artikel 107 og 108 i TEUF på de minimis-støtte i landbrugssektoren.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Der henvises til lovforslagets § 3 og bemærkningerne hertil.

2.7. Gennemførelse af klima-lavbundsprojekter

2.7.1. Gældende ret

Den danske indsats vedrørende kulstofrige lavbundsjorder har hjemmel i

tekstanmærkning nr. 194 ad 23.22.02 og nr. 197 ad 23.31.04 på finansloven

for finansåret 2022.

Jord der er rig på kulstof indeholder en høj mængde tørv. Tørv består af

delvis nedbrudte plantedele – organisk materiale, der ikke er endeligt ned-

brudt pga. manglende tilgang til ilt. Den manglende adgang til ilt skyldes,

at jorderne er vandmættede. Under landbrugsproduktion drænes jorderne,

hvilket medfører en iltning af tørvejorden. Når tørvejorden iltes sker en ned-

brydning af det organiske materiale og dermed sker en udledning af driv-

husgasser som CO

og lattergas. Når der genskabes naturlig hydrologi og

jorden igen bliver permanent eller periodevis vådere, standses CO

-udled-

ningen, da jorden ikke længere iltes, og nedbrydningen af det organiske ma-

teriale bremses.

Efter tekstanmærkning nr. 194 ad 23.22.02 kan ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri yde tilskud til projekter, der har til formål at udtage kul-

stofrige lavbundsjorder af landbrugsmæssig drift og gennem afbrydning af

dræn, lukning af grøfter m.v. genoprette den naturlige hydrologi på arealet

i videst muligt omfang (klima-lavbundsprojekter). Bemyndigelsen er dele-

geret til Miljøstyrelsen, der yder tilskud til kommuner, private lodsejere og

fonde til etablering af vådområder på kulstofrige lavbundsjorder.

Efter tekstanmærkning nr. 197 ad 23.31.04 kan ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri gennemføre klima-lavbundsprojekter, herunder ved køb

af projektarealer, køb af erstatningsarealer, efterfølgende salg af disse samt

jordfordeling. Ministeren kan bl.a. afholde nødvendige anlægsudgifter og

yde lodsejerkompensation og kan fastsætte nærmere regler om ordningen.

Ministerens bemyndigelse efter tekstanmærkning nr. 197, stk. 1, er delege-

ret til Naturstyrelsen, som gennemfører udtagningsprojekterne i medfør af

bekendtgørelse nr. 211 af 8. februar 2022 om udtagning af kulstofrige lav-

bundsjorder med henblik på genopretning af naturlig hydrologi (klima-lav-

bundsprojekter). Projekterne gennemføres ved udtagning af flere sammen-

hængende kulstofrige lavbundsjorder af landbrugsmæssig drift, hvor der bli-

ver genskabt naturlig hydrologi på arealerne ved aktiv vådgøring gennem

afbrydning af dræn, lukning af grøfter, genslyngning og/eller hævning af

vandløbsbund m.v. Udvælgelsen af projekterne sker på baggrund af en

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

landsdækkende screening, der foretages af Naturstyrelsen, hvor mulige

større projekter identificeres på baggrund af arealernes kortlagte indhold af

kulstofrige jorder.

Det er Naturstyrelsen, der afholder udgifterne til projektet, herunder til for-

undersøgelse, selve projektanlæggelsen, til efterfølgende tinglysning mv.

Støtten under ordningen ydes på denne måde som en kombineret naturalie-

ydelse og som et tilskud i form af økonomisk kompensation til de lodsejere,

der deltager i projektet.

Udtagningen medfører en varig kapacitetsnedlæggelse på arealerne, som

sikres via en tinglyst servitut om fastholdelse af naturlig hydrologi inden for

projektområdet, som vil gælde for såvel den nuværende lodsejer som frem-

tidige lodsejere.

2.7.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejel-

ser

Hensigten med lovforslaget er at skabe en ramme for gennemførelsen af den

fælles landbrugspolitik i Danmark, herunder ved at yde støtte i landbrugs-

og skovbrugssektoren og i landdistrikter inden for rammerne af de bevillin-

ger, der afsættes på de årlige finanslove, og inden for rammen af Den Euro-

pæiske Unions statsstøtteregler.

Det er på denne baggrund hensigten, at indsatsen vedrørende klima-lav-

bundsprojekter også skal ske med grundlag i lovforslaget. Det gælder dels

tilskudsordningen administreret af Miljøstyrelsen, dels Naturstyrelsens gen-

nemførelse af klima-lavbundsprojekter.

Det indebærer, at der dels er behov for en bestemmelse om tilskud, som er

foreslået indsat i § 3 om nationalt finansieret støtte i landbrugs- og skov-

brugssektoren og i landdistrikter, som vil udgøre grundlaget for Miljøstyrel-

sens tilskudsordning, og dels en bestemmelse om gennemførelse af klima-

lavbundsprojekter.

2.7.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i lovforslagets § 7, at ministeren for fødevarer, landbrug og fi-

skeri kan gennemføre projekter vedrørende udtagning af kulstofrige lav-

bundsjorder (klima-lavbundsprojekter), herunder ved køb af projektarealer,

køb af erstatningsarealer, efterfølgende salg af disse samt jordfordeling. Mi-

nisteren kan afholde nødvendige anlægsudgifter og yde lodsejerkompensa-

tion.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Det foreslås desuden, at ministeren kan fastsætte nærmere regler for ordnin-

gen, herunder om krav til projekterne og lodsejerkompensation for værditab

af arealerne og for kompensation for øvrige udgifter for lodsejeren knyttet

til udtagningen.

Med den foreslåede bestemmelse er der fortsat grundlag for indsatsen ved-

rørende udtagning af kulstofrige lavbundsjorder, herunder ved, at ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri kan gennemføre klima-lavbundsprojekter.

Det er hensigten, at bemyndigelsen til projektgennemførelsen som hidtil vil

blive delegeret til Naturstyrelsen under Miljøministeriet, til hvem anlægs-

midlerne i henhold til finansloven er bevilget.

Den foreslåede bestemmelse vil således udgøre grundlaget for, at Natursty-

relsen kan gennemføre klima-lavbundsprojekter gennem udtagning af kul-

stofrige lavbundsjorder af landbrugsmæssig drift. Indsatsen vil ske gennem

opkøb og arrondering af ejendomme med det formål at udtage lavbundsjor-

der, som efterfølgende vådgøres ved grøftelukning, sløjfning af dræn og om-

lægning af drift, hvorved arealets naturlige hydrologi genoprettes i videst

mulige omfang. Styrelsen vil kunne afholde udgifter i forbindelse med for-

undersøgelse til projekterne, herunder også selvom forundersøgelsen måtte

vise, at projektet ikke er realiserbart. Herudover kan styrelsen afholde om-

kostninger til projektledelse, omkostninger til etablering af vådområdet og

udgifter til tinglysning og evt. udgifter i forbindelse med jordfordeling. Det

er forventningen, at projektarealerne som udgangspunkt videresælges efter

projekternes afslutning med henblik på genanvendelse af midlerne til videre

udtagning af lavbundsjorder. I særlige situationer kan arealer beholdes i of-

fentligt eje, hvis det skønnes, at de herved kan bidrage til opnåelse af væ-

sentlige natur-, miljø- og friluftsmæssige formål af betydning for samfundet.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bevarer den fulde instruktions-

beføjelse over for Naturstyrelsen og fører tilsyn med Naturstyrelsens pro-

jektgennemførelse.

2.8. Lokale aktionsgrupper, udvalg m.v.

2.8.1. Gældende ret

Efter landdistriktsfondslovens § 2, stk. 3, kan indenrigs- og boligministeren

fastsætte regler om etablering og drift af lokale aktionsgrupper, der kan

medvirke til administration af loven.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1835 af 22. december 2015 om

oprettelse og drift af lokale aktionsgrupper under hav- og fiskeriudviklings-

programmet og under landdistriktsprogrammet for perioden 2014-2020 med

senere ændringer.

Efter landdistriktsfondslovens § 7, stk. 2, nedsætter indenrigs- og boligmi-

nisteren et indstillingsudvalg, der udvælger og afgiver indstilling om ansøg-

ninger om godkendelse som støtteberettigede lokale aktionsgrupper samt

om indsendte lokale udviklingsstrategier.

Ministeren har anvendt bemyndigelsen til at nedsætte et indstillingsudvalg

for programperioden 2014-2022 med repræsentation fra regionale og lokale

myndigheder, relevante interesseorganisationer, landdistriktsaktører, fiske-

riaktører og eksperter på landdistrikts- og fiskeriområdet.

Indstillingsudvalget vurderer de indsendte ansøgninger om godkendelse

som tilskudsberettigede lokale aktionsgrupper i forhold til den forventede

merværdi for lokaludviklingen, og udvalget vurderer de lokale udviklings-

strategier med vægt på anvendelsen af Leader-metoden på baggrund af en

række fastlagte kriterier og afgiver indstilling herom til Bolig- og Plansty-

relsen. På grundlag af indstillingerne fra indstillingsudvalget træffer Bolig-

og Planstyrelsen afgørelse om godkendelse af de lokale udviklingsstrate-

gier.

Efter landbrugsstøttelovens § 2 skal ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri nedsætte et udvalg med den opgave at rådgive med hensyn til stil-

lingtagen til Det Europæiske Fællesskabs landbrugspolitik samt med hensyn

til tilrettelæggelse af administrationen heraf. Udvalget skal bestå af 24 af

ministeren udnævnte medlemmer.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri udpeger 2 medlemmer, er-

hvervsministeren 1 medlem, Dansk Industri 2 medlemmer, Dansk Erhverv

2 medlemmer, Landbrug & Fødevarer 7 medlemmer, Dansk Gartneri 4 med-

lemmer, Brancheudvalget for Frugt og Grønt 1 medlem, Økologisk Lands-

forening og Øgruppen (Dansk Økologileverandørforening) i fællesskab 1

medlem, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 1 medlem, Forbrugerrådet 1

medlem, Danmarks Naturfredningsforening 1 medlem og Friluftsrådet 1

medlem til udvalget, jf. landbrugsstøttelovens § 2, stk. 2.

Efter § 2, stk. 3, kan der møde en stedfortræder for hvert af medlemmerne.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri udnævner en af Ministeriet for

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Fødevarer, Landbrug og Fiskeris repræsentanter i udvalget til formand for

udvalget og fastsætter udvalgets forretningsorden. Udvalgets sekretariats-

opgaver varetages af ministeriet.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har i medfør af § 2 nedsat EU-

landbrugsudvalget (§ 2-udvalget) med henblik på at rådgive i forhold til be-

slutninger om Den Europæiske Unions landbrugspolitik og administratio-

nen heraf. Der afholdes skriftlige høringer eller møder i udvalget forud for

rådsmøder (landbrug og fiskeri), hvor der er punkter af landbrugspolitisk

interesse på dagsordenen.

Efter § 7, stk. 1, i landdistriktsfondsloven nedsætter ministeren for fødeva-

rer, landbrug og fiskeri et overvågningsudvalg, der skal varetage tilsyns- og

opfølgningsfunktioner i forbindelse med administrationen af støtteordninger

efter loven.

Ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i medfør af § 7, stk. 1,

nedsat et overvågningsudvalg for landdistriktsprogrammet (Landdistrikts-

udvalget) for programperioden 2014-2022. Udvalget består af medlemmer

fra relevante myndigheder, landbrugs- og miljøorganisationer og foreninger

m.v. Formandskabet for udvalget varetages af Landbrugsstyrelsen, der er

forvaltningsmyndighed for landdistriktsprogrammet.

Desuden kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og

boligministeren inden for deres respektive områder i overensstemmelse med

bestemmelsen i landdistriktsfondslovens § 7, stk. 3, nedsætte rådgivende

udvalg for støtteordninger efter loven.

Ministeren for fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i medfør af § 7, stk. 3,

nedsat et rådgivende udvalg i forbindelse med miljøteknologiordningen i

2016. Udvalget skulle bidrage med vurdering af den årlige miljøeffekt af de

indkomne ansøgninger til brug for prioriteringen.

De pågældende ministre kan endvidere efter lovens § 7, stk. 4, inden for

deres respektive områder indhente rådgivning hos andre udvalg, der er ned-

sat i medfør af anden lovgivning, og som har kompetence inden for det re-

levante område. Denne hjemmel har ikke været anvendt i nævneværdigt om-

fang i programperioden 2014-2022.

2.8.2. Ministeriet for Fødevarer, La ndbrug og Fiskeris overvejel-

ser

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Efter forordningen om støtte til strategiske planer er det obligatorisk for

medlemsstaterne at etablere en støtteordning vedrørende lokaludvikling sty-

ret af lokalsamfundet (LAG-ordning). Indenrigs- og boligministeren skal

derfor have bemyndigelse til at fastsætte regler om etablering og drift af

lokale aktionsgrupper.

Efter forordningen om fælles bestemmelser er det obligatorisk for den an-

svarlige forvaltningsmyndighed at nedsætte et udvalg til at foretage udvæl-

gelsen af lokale udviklingsstrategier. Den nuværende bemyndigelse i land-

distriktsfondslovens § 7, stk. 2, hvorefter indenrigs- og boligministeren ned-

sætter et indstillingsudvalg, der udvælger og afgiver indstilling om ansøg-

ninger om godkendelse som støtteberettigede lokale aktionsgrupper samt

om indsendte lokale udviklingsstrategier, bør derfor videreføres for så vidt

angår udvælgelse og afgivelse af indstilling om godkendelse af indsendte

lokale udviklingsstrategier, men ikke for så vidt angår udvælgelse og afgi-

velse af indstilling om godkendelse af støtteberettigede lokale aktionsgrup-

per. Efter artikel 32, stk. 2, i forordningen om fælles bestemmelser skal ud-

valget alene udvælge lokale udviklingsstrategier.

Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris opfattelse, at det nu-

værende EU-landbrugsudvalg (§ 2-udvalget), der rådgiver ministeren for fø-

devarer, landbrug og fiskeri om stillingtagen til Den Europæiske Unions

landbrugspolitik og tilrettelæggelse af administrationen heraf, er hensigts-

mæssigt og derfor bør videreføres.

Med henblik på at sikre den fornødne fleksibilitet i forhold til sammensæt-

ningen af udvalget er det Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

vurdering, at den udtrykkelige opregning af organisationer m.v., der er re-

præsenteret i udvalget, ikke bør videreføres i lovforslaget. Desuden kan en

udtrykkelig opregning af organisationer være misvisende, fordi organisati-

oner kan skifte navn, fusionere eller deles op. Fremover vil ministeren i ste-

det fastlægge udvalgets sammensætning og antallet af repræsentanter for de

enkelte organisationer eller grupper af organisationer i udvalgets forret-

ningsorden. Dermed kan repræsentationen opdateres løbende.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder, at det ikke som hidtil

behøver at fremgå af lovbestemmelsen, at der kan møde en stedfortræder for

hvert af medlemmerne, og bestemmelsen foreslås derfor ikke videreført. Mi-

nisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder desuden, at ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri bør have bemyndigelse til at udnævne en

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

repræsentant for ministeriet til formand for udvalget og til at fastsætte ud-

valgets forretningsorden. Endelig er det ministeriets opfattelse, at bestem-

melsen om, at udvalgets sekretariatsopgaver varetages af ministeriet, er hen-

sigtsmæssig og derfor bør videreføres.

Det fremgår af forordningen om støtte til strategiske planer, at hver med-

lemsstat skal nedsætte en overvågningskomité, der skal overvåge gennem-

førelsen af den strategiske plan, senest tre måneder efter Kommissionen har

underrettet medlemsstaten om godkendelsen af den strategiske plan.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vil derfor nedsætte en over-

vågningskomité til at varetage de forordningsbestemte opgaver i forbindelse

med gennemførelsen af den strategiske plan. Komitéen vil i vidt omfang

svare til overvågningsudvalget for landdistriktsprogrammet (Landdistrikts-

udvalget), der er er nedsat for programperioden 2014-2022. Den kommende

overvågningskomité for den strategiske plan vil imidlertid have en bredere

repræsentation, da udvalget også skal varetage opgaver vedrørende støtte-

ordninger under direkte betalinger og de støtteordninger under den fælles

markedsordning, der er omfattet af den strategiske plan.

Fremadrettet er det herudover ikke intentionen at nedsætte rådgivende ud-

valg ved lov. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke kræver særskilt

lovhjemmel at nedsætte udvalg, som alene har en rådgivende funktion. Som

følge heraf vil der således som klar hovedregel ikke fastsættes bestemmelser

med bemyndigelse til at nedsætte udvalg, der alene har en rådgivende funk-

tion. Det bemærkes i den forbindelse, at Klassificeringsudvalget for svin,

kvæg og får i den forbindelse fremover vil virke som rådgivende udvalg

under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

EU-landbrugsudvalget, der er nedsat i medfør af landbrugsstøttelovens § 2,

fastholdes dog i lovforslagets § 22, da kodificering af det pågældende råd-

givende udvalg i lovgivningen er en del af en fast praksis på Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område, jf. også EU-fiskeriudvalget regu-

leret i § 5 i fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 21. marts 2019 om

bekendtgørelse af lov om fiskeri og fiskeopdræt.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder endvidere, at det ikke

som hidtil i landdistriktsfondslovens § 7, stk. 4, behøver at fremgå af lov-

forslaget, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og

boligministeren inden for deres respektive områder kan indhente rådgivning

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

hos andre udvalg, der er nedsat i medfør af anden lovgivning, og bestem-

melsen foreslås derfor ikke videreført.

2.8.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i § 21, stk. 1, at indenrigs- og boligministeren nedsætter et ind-

stillingsudvalg, der udvælger og afgiver indstilling om ansøgninger om god-

kendelse af indsendte lokale udviklingsstrategier. Det forudsættes, at udval-

get sammensættes af repræsentanter fra f.eks. regionale og lokale myndig-

heder, relevante interesseorganisationer, landdistriktsaktører og eksperter på

området.

Det foreslås i § 21, stk. 2, at indenrigs- og boligministeren kan fastsætte

regler om etablering og drift af lokale aktionsgrupper, der kan medvirke til

administrationen af loven.

Det foreslås desuden i § 22, stk. 1, at ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri nedsætter et udvalg med den opgave at rådgive med hensyn til stil-

lingtagen til Det Europæiske Fællesskabs landbrugspolitik samt med hensyn

til tilrettelæggelse af administrationen heraf.

Det foreslås i § 22, stk. 2, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

udnævner en repræsentant for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-

skeri til formand for udvalget og fastsætter udvalgets forretningsorden. Det

foreslås desuden, at udvalgets sammensætning og antallet af repræsentanter

for de enkelte organisationer eller grupper af organisationer fastlægges i ud-

valgets forretningsorden. Udvalgets sekretariatsopgaver varetages af mini-

steriet.

Lovforslaget indeholder desuden en bestemmelse om nedsættelse af en

overvågningskomité, der skal varetage en række forordningsbestemte opga-

ver i forbindelse med administration af de støtteordninger, der kan etableres

efter de i lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 1, omfattede forordninger, og som er

omfattet af den strategiske plan. Overvågningskomitéen vil efter den fore-

slåede § 23, blive sammensat af repræsentanter for de berørte myndigheder,

interesseorganisationer, foreninger og andre relevante parter. Formandska-

bet for overvågningskomitéen vil blive varetaget af Landbrugsstyrelsen, der

er forvaltningsmyndighed for den strategiske plan.

2.9. Gebyr og rente

2.9.1. Gebyrordninger

2.9.1.1. Gældende ret

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter landbrugsstøttelo-

vens § 5, stk. 1, fastsætte regler om hel eller delvis betaling af omkostnin-

gerne ved administrationen af eksportrestitutionsordningen og ved kontrol-

len med de i § 1 nævnte forordninger. Derudover kan ministeren i medfør

af § 5, stk. 2, fastsætte regler om hel eller delvis betaling for særlige tjene-

steydelser, som de kontrollerende myndigheder udfører efter anmodning.

Ministerens bemyndigelser efter landbrugsstøtteloven er udnyttet ved be-

kendtgørelse nr. 2641 af 28. december 2021 om betaling for kontrol af fø-

devarer, foder og levende dyr m.v. og bekendtgørelse nr. 1724 af 26. no-

vember 2020 om betaling for plantesundhedskontrol m.v.

Disse bekendtgørelser omfatter regler om hel eller delvis betaling af om-

kostningerne ved kontrollen af virksomhedernes overholdelse af bestem-

melserne om handelsnormer for frugt og grøntsager fastsat i Den Europæi-

ske Unions forordninger om den fælles markedsordning for landbrugsvarer.

Handelsnormerne er bl.a. krav til produkternes kvalitet, størrelse, modenhed

og mærkning.

Fødevarestyrelsen udfører denne kontrol som en integreret del af kontrollen

i medfør af lov om fødevarer. Der er i den forbindelse etableret en praksis

for at beregne og opkræve betalingen for kontrollen i henhold til både land-

brugsstøtteloven og lov om fødevarer som ét samlet beløb. Den nævnte

praksis for opkrævning af ét samlet beløb har særskilt hjemmel i lov om

fødevarer. Der findes ikke i dag en tilsvarende hjemmel i landbrugsstøttelo-

ven.

For så vidt angår Landbrugsstyrelsens kontrol af virksomhedernes overhol-

delse af bestemmelserne om handelsnormer for friske frugter og grøntsager

udføres denne oftest i forbindelse med eksportkontrol af plantesundheden

efter lov om planter og plantesundhed m.v.

Efter fast praksis beregnes og opkræves betalingen for kontrollen i henhold

til både landbrugsstøtteloven og lov om planter og plantesundhed m.v. som

ét samlet beløb, når Landbrugsstyrelsen udfører kontrol efter både lov om

planter og plantesundhed m.v. og bestemmelserne om handelsnormer for

frugt og grøntsager fastsat i Den Europæiske Unions forordninger om den

fælles markedsordning for landbrugsvarer.

Det bemærkes, at når modtagerlandet ikke stiller krav om eksempelvis et

plantesundhedscertifikat, udføres der alene en kontrol af overholdelsen af

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

bestemmelserne om handelsnormerne ved en eksportkontrol. Landbrugssty-

relsen opkræver i den forbindelse alene betaling for handelsnormkontrollen.

Beregningen og opkrævningen af betalingen vil i den situation være den

samme som ved den kombinerede plantesundheds- og handelsnormkontrol.

2.9.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overve-

jelser

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer, at det fortsat vil

være hensigtsmæssigt, at der på samme måde som hidtil sikres brugerbeta-

ling af kontrol af virksomhedernes overholdelse af bestemmelserne om han-

delsnormer for friske frugter og grøntsager fastsat i Den Europæiske Unions

forordninger om den fælles markedsordning for landbrugsvarer. De eksiste-

rende gebyrordninger bør derfor videreføres.

Endvidere er det ministeriets opfattelse, at det fortsat vil være hensigtsmæs-

sigt i visse tilfælde at samle kontrolbesøg efter flere forskellige regelsæt i ét

kontrolbesøg hos virksomheden og opkræve ét samlet gebyr for kontrollen.

Dette vil være relevant, når en kontrol efter en lovgivning indgår som en

integreret, men mindre del af et overordnet kontrolområde efter anden lov-

givning.

Ved eventuelle fremtidige justeringer af gebyrerne skal det endvidere sikres,

at der er balance mellem indtægter og omkostninger over en 4-årig periode.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vil i overensstemmelse med

Finansministeriets budgetvejledning, afsnit 2.3.1.2., årligt vurdere, om om-

kostningerne skal reduceres, eller om gebyrsatsen skal justeres for at sikre

denne balance.

2.9.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at den hidtidige praksis og omfang for brugerbetaling af kon-

trol af virksomhedernes overholdelse af bestemmelserne om handelsnormer

for friske frugter og grøntsager fastsat i Den Europæiske Unions forordnin-

ger om den fælles markedsordning for landbrugsvarer videreføres.

Videre foreslås det, at ministeren for fødevarer, fiskeri og landbrug bemyn-

diges til at fastsætte regler om, at betaling for omkostningerne ved kontrol-

opgaver, der udføres efter Den Europæiske Unions forordninger om den

fælles markedsordning for landbrugsvarer, kan opkræves alene med hjem-

mel i enten lov om fødevarer eller lov om planter og plantesundhed m.v., jf.

de foreslåede bestemmelser i §§ 34 og 35 om ændring af henholdsvis føde-

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

vareloven og lov om planter og plantesundhed m.v. Dette skyldes, at kon-

trollen med overholdelse af forordningsgrundlaget typisk udgør en naturlig

mindre del af et overordnet kontrolområde omfattet af lov om fødevarer el-

ler lov om planter og plantesundhed m.v.

Med den foreslåede bemyndigelse vil den hidtidige praksis kunne viderefø-

res, således at det fortsat vil være muligt at samle kontrollen af handelsnor-

merne for frugt og grøntsager fastsat af Den Europæiske Union med kontrol

inden for fødevarelovens område eller, når det er relevant, i forbindelse med

eksportkontrol omfattet af lov om planter og plantesundhed m.v. Videre sik-

res det, at beregningsgrundlaget for gebyrfastsættelsen i sådanne tilfælde

fortsat kan ensrettes, og det sikres, at afregningen overfor virksomhederne

alene sker ved to gebyrordninger.

Der henvises til bemærkningerne til § 11, §§ 34 og 35.

2.9.2. Renter

2.9.2.1. Gældende ret

Efter landbrugsstøttelovens § 20, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, 1. pkt., tillægges

uretmæssigt modtagne beløb, der ikke tilbagebetales inden udløbet af en

frist, der fastsættes af den udbetalende myndighed, en årlig rente svarende

til den rente, der er fastsat i henhold til rentelovens § 5, medmindre andet er

fastsat ved forordning. Den tillagte rente udgør mindst 50 kr., medmindre

andet er fastsat i Den Europæiske Unions forordninger.

Efter landdistriktsfondslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., skal støtte, der skal tilba-

gebetales i medfør af regler, der er fastsat i medfør af landdistriktsfondslo-

vens § 2, stk. 2, tilbagebetales med tillæg af renter. Rentetillægget beregnes,

medmindre andet er fastsat ved forordning, fra fristen for betaling fastsat i

afgørelsen til støttemodtageren om tilbagebetalingskravet, til tilbagebeta-

ling sker, og med den i renteloven fastsatte referencesats med tillæg. Rente-

krav, der udgør under 50 kr., tillægges dog ikke.

Efter skovlovens § 59, nr. 2, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fi-

skeri fastsætte regler om beregning af renter af beløb, der skal tilbagebetales

efter skovlovens § 57, stk. 1, om tilbagebetaling af tilskud. Der er fastsat

rentebestemmelser i medfør af bemyndigelsen i bekendtgørelse nr. 776 af

19. juni 2017 om tilskud til privat urørt skov, bekendtgørelse nr. 955 af 27.

juni 2016 om tilskud til offentlig skovrejsning og bekendtgørelse nr. 872 af

27. juni 2016 om tilskud til rådgivning af private skovejere om kortlægning

og beskyttelse af fredskov m.v. i internationale naturbeskyttelsesområder.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

2.9.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overve-

jelser

Det fremgår af den nye horisontale forordnings artikel 59, stk. 1, litra e, at

medlemsstaterne vedtager alle de love og administrative bestemmelser og

træffer alle øvrige foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre en effektiv

beskyttelse af Unionens finansielle interesser. Retsakterne og foranstaltnin-

gerne skal blandt andet tage sigte på inddrivelse af uretmæssige betalinger

med renter og om nødvendigt anlæggelse af retlige procedurer i den forbin-

delse.

Det følger modsætningsvist af forordningens artikel 59, stk. 5, sidste afsnit,

at også tilfælde, hvor en uretmæssig betaling skyldes en fejl hos den kom-

petente myndighed, skal pålægges renter, hvis kravet om tilbagebetaling af

den uretmæssige betaling ikke imødekommes rettidigt.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer på denne baggrund,

at der fortsat er behov for en bestemmelse om tilskrivning af renter i de si-

tuationer, hvor en støttemodtagers betalingsforpligtelser ikke betales retti-

digt.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder, at modellen for ren-

tetilskrivning efter landbrugsstøttelovens § 20 og landdistriktsfondslovens

§ 5, stk. 1, skal videreføres, idet rentetilskrivning er et væsentligt incitament

for skyldnere til at tilbagebetale krav rettidigt. Ligeledes følger det af for-

ordningsgrundlaget, at manglende tilbagebetaling skal pålægges renter

2.9.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås med bestemmelsen i § 12, stk. 1, 1. pkt., at betalingsforpligtel-

ser, der er fastsat ved forordninger omfattet af lovens område, i denne lov

eller i regler udstedt i henhold til denne lov, og som ikke betales rettidigt,

tillægges en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats i renteloven

med tillæg fra forfaldsdagen at regne, jf. dog stk. 2, medmindre andet er

fastsat i Den Europæiske Unions forordninger.

De pågældende tilbagebetalingskrav vil efter den foreslåede bestemmelse i

stk. 1, 1. pkt., blive tillagt en årlig rente, der svarer til den fastsatte referen-

cesats med det tillæg, der fremgår af § 5, stk. 1, i renteloven, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 459 af 13. maj 2014. Referencesatsen anses efter renteloven som

den officielle udlånsrente, Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr. den 1.

januar og den 1. juli det pågældende år.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Lovforslagets rentesats tilsigtes bragt på linje med den almindelige rentesats

i henhold til renteloven. Rentesatsen bliver dermed variabel, således at den

følger renteniveauet på samme måde som renten i henhold til renteloven.

Den foreslåede bestemmelse vil også finde anvendelse på tilbagebetaling af

uretmæssigt udbetalte beløb, der skyldes myndighedsfejl. Det indebærer, at

uretmæssigt udbetalte beløb, der skyldes myndighedsfejl, er rentebærende

ved manglende tilbagebetaling. Se i øvrigt afsnit 2.13.1.1. vedrørende tilba-

gebetaling af uretmæssigt udbetalt støtte.

De inddrevne rentebeløb tilfalder Den Europæiske Unions landbrugsfonde

i de tilfælde, hvor der er tale om tilbagebetaling af EU-tilskud.

Det foreslås endvidere i § 12, stk. 1, 2. pkt., at rentekrav, der udgør mindre

end 50 kr., ikke inddrives.

Det foreslås i § 12, stk. 2, at der ved tilbagebetaling af støtte, der er ydet

efter regler fastsat i medfør af lovens § 3, tillægges rente. Forrentning skal

ske med den i henhold til Den Europæiske Unions statsstøtteregler til enhver

tid fastsatte rentesats, der anvendes af Kommissionen ved tilbagebetaling af

statsstøtte.

Det foreslås i § 12, stk. 3, at tilbagebetalingskrav i forbindelse med støtte,

der både er finansieret af nationale midler og Den Europæiske Unions mid-

ler, forældes i deres helhed efter de regler, der er fastsat i Den Europæiske

Unions forordninger omfattet af denne lov. Dette indebærer, at tilbagebeta-

lingskrav forældes efter artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EF, Euratom)

nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fælles-

skabers finansielle interesser (svigsforordningen), der bl.a. fastlægger en

forældelsesfrist, der som udgangspunkt er fire år fra det tidspunkt, hvor den

uregelmæssighed, der ligger til grund for tilbagesøgningskravet, fandt sted.

Ved nationale midler forstås i denne sammenhæng midler, på grundlag af

hvilke der har været søgt EU-medfinansiering fra ELFUL eller EGFL i for-

bindelse med den pågældende støtte. Der kan være tale om midler fra of-

fentlige myndigheder, herunder staten, regioner og kommuner, samt midler

fra landbrugets produktions- og promilleafgiftsfonde og Fonden for Økolo-

gisk Landbrug.

Der henvises til bemærkningerne til § 12, stk. 1, 2 og 3.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

2.10. Kontrol m.v.

2.10.1. Regler om tilsyn og kontrol med overholdelse af loven

m.v.

2.10.1.1. Gældende ret

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministe-

ren kan ifølge landbrugsstøttelovens § 4, stk. 1, landdistriktsfondslovens §

9, stk. 4, og skovlovens § 59, nr. 1, fastsætte regler om kontrol med over-

holdelsen af de forordninger m.v., der er omfattet af lovene.

Kontrollen omfatter både administrativ og fysisk kontrol. Ved administrativ

kontrol forstås kontrol og sammenstilling af oplysninger, som f.eks. støtte-

modtageren indberetter i en ansøgning. Den fysiske kontrol kan omfatte

kontrol af f.eks. støttemodtagerens arealer eller dokumenter med relation til

den udbetalte støtte.

Der er udstedt en række bekendtgørelser, hvori der er fastsat regler om kon-

trol. I bekendtgørelse nr. 1496 af 29. juni 2021 om direkte støtte til landbru-

gere efter grundbetalingsordningen m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr.

1965 af 22. oktober 2021, er det f.eks. fastsat, at der foretages kontrol på

stedet af de anmeldte arealer, afgrøder og produkter m.v. Kontrollen sker

ved satellitbaseret kontrol og stikprøvekontrol i marken. Efter § 6 i bekendt-

gørelse nr. 1108 af 11. november 2019 om krydsoverensstemmelse fører

Landbrugsstyrelsen og Fødevarestyrelsen kontrol med overholdelse af

krydsoverensstemmelseskravene, og Landbrugsstyrelsen kan føre kontrol

på enhver bedrift, som er omfattet af en ansøgning om støtte.

Efter landdistriktsfondslovens § 9, stk. 2, skal den, der er støttemodtager

efter loven, efter anmodning fra den minister, under hvis område støtteord-

ningen hører, give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabs-

mæssige forhold, som har betydning for kontrollens gennemførelse, og ve-

derlagsfrit yde den pågældende minister den fornødne bistand ved kontrol,

kopiering og udlevering af skriftligt materiale og udskrifter af oplysninger,

som opbevares i elektronisk form. Efter skovlovens § 50, nr. 1, skal ejeren

eller brugeren af en ejendom, hvorpå der er skov eller fredskovspligtigt

areal, og virksomheder, som får tilskud efter lovens § 31, stk. 1, efter an-

modning give de oplysninger om forholdene på ejendommen, der har betyd-

ning for lovens administration, herunder om økonomiske og regnskabsmæs-

sige forhold.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 3, sidste pkt., skal de af loven omfattede

virksomheders indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer

yde den fornødne vejledning og hjælp ved foretagelse af de eftersyn, som er

omtalt i bestemmelsens 1. og 2. pkt., og det materiale, som er omtalt i be-

stemmelsens 2. pkt., skal på de kontrollerende myndigheders begæring ud-

leveres eller indsendes til de kontrollerende myndigheder,

Ved kontrollen skal myndigheden bl.a. overholde lov om retssikkerhed ved

forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019 (retssikkerhedsloven). Retssik-

kerhedslovens kapitel 2 og 3 finder efter retssikkerhedslovens § 1 anven-

delse ved tvangsindgreb, som foretages af den offentlige forvaltning uden

for strafferetsplejen, og som består i husundersøgelse eller undersøgelse el-

ler beslaglæggelse af breve og andre papirer. Det indebærer, at bl.a. reglerne

om varsel, bistand, repræsentation og skriftlig information mv. finder an-

vendelse. Retssikkerhedsloven finder endvidere anvendelse ved øvrige

tvangsindgreb foretaget af den offentlige forvaltning og ved oplysningsplig-

ter, der er fastsat i lovgivning mv.

2.10.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overve-

jelser

Det følger direkte af forordningerne, at medlemsstaterne skal foretage den

nødvendige kontrol med henblik på at sikre Den Europæiske Unions inte-

resser. Det er på den baggrund Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-

skeris vurdering, at de eksisterende regler om ministrenes mulighed for at

fastsætte regler om kontrol, herunder regler om offentliggørelse af kontrol-

resultater, og om støttemodtagerens pligt til at bistå kontrolmyndighederne

ved kontrollens gennemførelse bør videreføres for at sikre håndhævelse af

loven, de i medfør heraf fastsatte regler og Den Europæiske Unions forord-

ninger omfattet af loven.

2.10.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås med § 13, stk. 1, at videreføre gældende ret, således at ministe-

ren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren be-

myndiges til inden for deres respektive områder at fastsætte regler om tilsyn

og kontrol med overholdelsen af loven, de i medfør af loven fastsatte regler

og Den Europæiske Unions forordninger omfattet af loven. Da lovforslaget

omfatter forordninger om flere forhold end landdistriktsfondsloven, vil der

være tale om en udvidelse i forhold til gældende ret for så vidt angår inden-

rigs- og boligministerens kompetence. Indenrigs- og boligministerens kom-

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

petence vil efter den foreslåede bestemmelse omfatte hele forordnings-

grundlaget omfattet af lovforslaget. Det er ikke forventningen, at ministeren

i første omgang vil udnytte bemyndigelsen til at fastsætte regler om andet

end lokaludvikling styret af lokalsamfundet og den støtte, der er medfinan-

sieret af ELFUL, og som ydes til lokale aktionsgrupper.

Kontrollen vil kunne bestå af såvel fysisk som administrativ kontrol. Den

fysiske kontrol vil kunne omfatte kontrol af, om konditionalitetsreglerne er

overholdt, om støttemodtagerens arealer lever op til støttebetingelserne,

kontrol af gødningsregnskaber eller andre dokumenter på bedriften og lign.

Støttemodtageren vil kunne være genstand for kontrol som led i en stik-

prøve, eller der vil kunne rekvireres en kontrol, f.eks. hvis det ved admini-

strativ kontrol vurderes, at der er behov herfor. En administrativ kontrol vil

kunne vedrøre indsendte erklæringer eller ansøgninger for at kontrollere, om

oplysningerne er korrekte.

I takt med den teknologiske udvikling udvikles løbende nye digitale mulig-

heder, som vil kunne bruges ved kontrol. Det er bl.a. forventningen, at sa-

tellitbaseret kontrol vil kunne anvendes i et større omfang og på sigt vil

kunne erstatte store dele af den fysiske kontrol, som er tidskrævende for

både ansøgere og Landbrugsstyrelsen. Satellitbaseret kontrol vil kunne bi-

drage til at nedbringe de erhvervsøkonomiske omkostninger og de admini-

strative omkostninger for det offentlige.

Det foreslås desuden i § 13, stk. 2, at ministrene bemyndiges til at fastsætte

regler om opbevaring af oplysninger med henblik på tilsyn og kontrol med

overholdelsen af loven eller de i medfør heraf fastsatte regler eller Den Eu-

ropæiske Unions forordninger omfattet af loven.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministrene vil kunne fastsætte

regler om f.eks. opbevaring af regnskabsoplysninger, herunder at opbeva-

ringen skal ske i et bestemt tidsrum med henblik på, at ministrene i forbin-

delse med tilsyn eller kontrol får adgang til dette. Den foreslåede bestem-

melse skal sikre, at grundlaget for tilsyn eller kontrol efter § 13, stk. 1, op-

bevares i en passende periode.

Det foreslås endvidere i § 15, stk. 1, at den, der er omfattet af lovforslaget

eller de i medfør af lovforslaget fastsatte regler eller Den Europæiske Uni-

ons forordninger omfattet af lovforslaget, efter anmodning fra ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri eller indenrigs- og boligministeren, under

hvis område ordningen hører, eller den, som den pågældende minister har

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

bemyndiget hertil, skal give alle oplysninger, herunder om økonomiske og

regnskabsmæssige forhold, som er påkrævet af hensyn til gennemførelse af

kontrol.

Den, der er omfattet af lovforslaget eller de i medfør af lovforslaget fastsatte

regler eller Den Europæiske Unions forordninger omfattet af dette lov-

forslag, skal efter den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 2, desuden veder-

lagsfrit yde den pågældende minister, under hvis område ordningen hører,

eller den, som den pågældende minister bemyndiger hertil, fornøden bistand

ved kontrol, udtagning af prøver, kopiering af skriftligt materiale samt ud-

skrifter af elektroniske data.

Ministrene eller den, ministrene bemyndiger hertil, kan efter den foreslåede

bestemmelse i § 15, stk. 3, som led i løsningen af opgaver i henhold til lov-

forslaget, de i medfør heraf fastsatte regler eller bestemmelser i Den Euro-

pæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, uden

at betale vederlag medtage eller udtage prøver af planter, planteprodukter

og andre objekter mod kvittering. Den foreslåede bestemmelse retter sig til

eksempel mod støtteordningen for stivelseskartofler, der er omtalt i den po-

litiske aftale om grøn omstilling af dansk landbrug, der er indgået den 4.

oktober 2021 mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk

Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti,

Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne. Bestemmelsen

er dog formuleret bredere med henblik på at kunne rumme kommende støt-

teordninger, hvor det vil være nødvendigt at medtage prøver for at kontrol-

lere om visse støttebetingelser er overholdt.

De kontrollerende myndigheder skal i forbindelse med udøvelse af deres

beføjelser overholde relevante bestemmelser i retssikkerhedsloven, herun-

der proportionalitetsprincippet i lovens § 2, ligesom de regler, som mini-

strene kan fastsætte i medfør af de foreslåede bestemmelser, forudsættes ud-

formet på en måde, så disse bestemmelser kan overholdes.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.10.1.1.

2.10.2. Kompetence til at meddele forbud og påbud

2.10.2.1. Gældende ret

Landbrugsstøtteloven og landdistriktsfondsloven indeholder ikke bestem-

melser med adgang til at meddele forbud og påbud. Skovloven indeholder i

§ 51, stk. 2, adgang til at give påbud om lovliggørelse af ulovlige forhold.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

2.10.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overve-

jelser

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer, at en forsvarlig ad-

ministration af området forudsætter, at myndighederne er i besiddelse af en

række instrumenter, som er egnede til at sikre, at reglerne også efterleves i

praksis. Sådanne instrumenter er f.eks. muligheden for at kunne udstede for-

bud og påbud for dermed at sikre, at reglerne overholdes.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vil desuden ensrette lovgiv-

ningen inden for ministerområdet med henblik på at skabe en sammenhæn-

gende lovstruktur, idet der i andre af ministeriets love allerede eksisterer

bestemmelser, hvorefter der er hjemmel til at udstede forbud og påbud, bl.a.

i fødevarelovens kapitel 13, plantelovens kapitel 2, dyrlægelovens kapitel 9

og lov om hold af dyr, kapitel 12.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer, at den foreslåede

hjemmel til at kunne meddele påbud vil kunne blive relevant f.eks. i forbin-

delse med tilsagn om tilskud til fastholdelse af vådområder, lavbundsområ-

der og fysiske vandløbsindsatser på landbrugsjorder. Det er forventningen,

at sådanne tilsagn vil blive gjort betinget af, at de bestemmelser, der skal

tinglyses som servitut, overholdes. I tilfælde af overtrædelse af servitutbe-

stemmelserne vil overholdelsen kunne sikres ved, at der udstedes et påbud

om f.eks. reetablering af et vådområde, hvis dette er blevet ændret ved gen-

opdyrkning af arealet eller lign.

Karakteren af de enkelte forbud og påbud vil afhænge af den konkrete situ-

ation. Der er således efter Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

opfattelse behov for at indføre bestemmelser i lovforslaget, der giver adgang

til at meddele de forbud og påbud, der er nødvendige for overholdelse af

loven eller af regler udstedt i medfør heraf eller bestemmelser i Den Euro-

pæiske Unions forordninger omfattet af loven.

2.10.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i § 14, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og in-

denrigs- og boligministeren inden for deres respektive områder kan meddele

de forbud og påbud, der er nødvendige for overholdelse af loven eller af

regler udstedt i medfør heraf eller bestemmelser i Den Europæiske Unions

forordninger omfattet af loven.

2.10.3. Adgang uden retskendelse og politiets bistand i forbin-

delse hermed

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

2.10.3.1. Gældende ret

Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 1, kan ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeri fastsætte regler om overholdelsen af de i § 1 nævnte forord-

ninger, herunder med de af disse forordninger omfattede varer, og med virk-

somheder, som importerer, fremstiller, forhandler, opbevarer, transporterer,

bearbejder eller eksporterer disse varer, eller som udgør et tidligere eller

senere led i omsætningskæden vedrørende disse varer og deres bestanddele.

Af bestemmelsens stk. 2, 1. pkt., fremgår, at ministeren til enhver tid, så-

fremt det skønnes nødvendigt, mod behørig legitimation uden retskendelse

har adgang til ethvert sted, hvor de i stk. 1 nævnte varer i erhvervsmæssigt

øjemed befinder sig, samt til enhver af de i stk. 1 nævnte virksomheder. De

kontrollerende myndigheder kan efter § 4, stk. 3, 2. pkt., efterse de i stk. 1

nævnte virksomheders varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regn-

skabsmateriale, ledsagedokumenter, recepter analysemateriale samt korre-

spondance mv., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form.

Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen er de af loven omfattede virksom-

heder ofte landbrugsbedrifter, hvor en opdeling i en forretningsmæssig del

og en privat del ikke er mulig. De kontrollerende myndigheders adgang kan

derfor ikke begrænses til den forretningsmæssige del af virksomheden/be-

driften, jf. Folketingstidende 1998-99, Tillæg A, L 59 som fremsat, side

1674.

Det fremgår af § 9, stk. 1, 1. pkt., i landdistriktsfondsloven, at ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren hver for sig

inden for deres respektive områder mod behørig legitimation uden retsken-

delse har adgang til offentlig og privat ejendom og lokaliteter, der ejes eller

drives af en fysisk eller juridisk person, der er støttemodtager efter loven,

for at tilvejebringe oplysninger, der er nødvendige til brug for løsning af

opgaver i henhold til loven, regler fastsat i medfør af loven eller regler i Den

Europæiske Unions forordninger om forhold omfattet heraf.

Endvidere fremgår det af § 49, stk. 1, i skovloven, at ministeren uden rets-

kendelse mod legitimation har adgang til private og offentlige ejendommes

arealer for at udøve sine beføjelser og opgaver efter denne lov eller regler,

der er udstedt i medfør af loven.

Ministrene har efter § 9, stk. 1, 2. pkt., i landdistriktsfondsloven og § 56,

stk. 1, nr. 1, i skovloven adgang til regnskaber, forretningsbøger, papirer

m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

For at sikre, at myndighederne kan kontrollere overholdelse af lovene, de i

medfør heraf fastsatte regler og relevante EU-regler har myndighederne så-

ledes til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til

offentlige og private ejendomme, lokaliteter og dokumenter, herunder også

materiale, der opbevares i elektronisk form.

De nævnte bestemmelser suppleres af § 4, stk. 2, 2. pkt., i landbrugsstøtte-

loven, § 9, stk. 3, i landdistriktsfondsloven og § 49, stk. 4, i skovloven, hvor-

efter politiet om nødvendigt yder bistand til gennemførelse af kontrollen.

Dette kan være nødvendigt i situationer, hvor tilsynsmyndigheden ikke kan

få adgang til et aflåst lokale, eller ejeren nægter at give adgang. Den pågæl-

dende minister kan efter aftale med justitsministeren fastsætte nærmere reg-

ler om politiets bistand.

Kontrolmyndigheden har ikke adgang uden retskendelse i de tilfælde, hvor

der med rimelig grund foreligger mistanke om en strafbar overtrædelse, her-

under om eksempelvis svig med nationale midler og/eller EU-midler. I et

sådant tilfælde finder retssikkerhedslovens § 9 anvendelse, hvorefter

tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe op-

lysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene kan gen-

nemføres efter reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen.

2.10.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overve-

jelser

Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at kon-

trolmyndighedens adgang til virksomhedens bedrift uden retskendelse,

eventuelt med politiets bistand, og adgang til at gennemgå virksomhedens

dokumenter er hensigtsmæssig og nødvendig for at imødekomme forord-

ningsgrundlagets krav til medlemsstaternes udøvelse af kontrol. Det er der-

for ministeriets opfattelse, at en bestemmelse om adgang til at udføre kontrol

på stedet bør videreføres. Den foreslåede bestemmelse er nødvendig, da der

gennemføres et stort antal kontroller årligt, hvorfor indhentelse af retsken-

delse ikke vurderes at være praktisk muligt.

2.10.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i § 16, stk. 1, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri,

indenrigs- og boligministeren eller den, som den pågældende minister be-

myndiger hertil, inden for deres respektive områder til enhver tid mod be-

hørig legitimation og uden retskendelse har adgang til offentlige og private

ejendomme, lokaliteter, transportmidler, forretningsbøger og papirer m.v.,

herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, elektroniske data,

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

for at tilvejebringe oplysninger til brug for løsning af opgaver i henhold til

loven eller til regler, som er fastsat i medfør af loven eller i henhold til Den

Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af loven.

Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til § 4, stk. 2, og stk.

3, 2. pkt., i landbrugsstøtteloven, § 9, stk. 1, i landdistriktsfondsloven og §

49, stk. 1, i skovloven. Bestemmelsen er tilpasset sprogligt, så den svarer til

lignende bestemmelser i anden lovgivning på Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeris område, jf. bl.a. § 18, stk. 1, i lov om planter og plan-

tesundhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1132 af 3. juli 2020.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at myndighederne effektivt kan kon-

trollere overholdelsen af loven, de i medfør heraf udstedte regler og Den

Europæiske Unions forordninger om forhold omfattet af loven ved, at myn-

dighederne har adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter,

transportmidler og dokumenter uden først at skulle indhente en retskendelse.

Myndighedernes adgang uden retskendelse er nødvendig, fordi der årligt

udføres et stort antal kontroller. Dertil kommer, at kontrollen på stedet bør

kunne ske uanmeldt og uden forudgående meddelelse til støttemodtageren,

hvilket i mange tilfælde vil være en forudsætning for, at formålet med kon-

trollen kan varetages, således at myndigheden kan få et reelt billede af for-

holdene på den pågældende bedrift.

Uanmeldt kontrol vil efter omstændighederne være den mest effektive form

for kontrol og dermed bedst kunne leve op til de fællesskabsretlige bestem-

melser om, at medlemsstaterne effektivt skal kontrollere overholdelsen af

betingelserne for støtte. Til brug herfor bør den ansvarlige myndighed være

sikret den nødvendige uhindrede adgang samt om nødvendigt ret til at un-

dersøge støttemodtagerens arealer, gennemgå dokumenter og udtage prøver.

Myndighedernes adgang omfatter både landbrugsbedrifter og virksomheder

m.v., herunder lokaler og transportmidler, der anvendes som led i virksom-

heden. Myndighederne kan også gøre sig bekendt med landbrugsbedriftens

eller virksomhedens skriftlige materiale, herunder materiale, der opbevares

i elektronisk form, i det omfang, det er nødvendigt for at udøve kontrol efter

loven og uanset opbevaringssted.

Kontrollen skal gennemføres under iagttagelse af reglerne i retssikkerheds-

loven, herunder retssikkerhedslovens § 2, hvorefter tvangsindgreb kun må

anvendes, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige,

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

og hvis indgrebet står i rimeligt forhold til formålet med indgrebet. De kon-

trollerende myndigheder skal med andre ord sikre, at fysisk kontrol efter den

foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 1, er proportionale.

Myndighederne skal i øvrigt overholde andre relevante bestemmelser i rets-

sikkerhedsloven i forbindelse med udøvelse af deres beføjelser.

Der henvises herom til afsnit 2.10.1.1.

Det foreslås desuden i § 16, stk. 2, at politiet om nødvendigt yder bistand til

gennemførelse af kontrollen. Ministrene kan efter forhandling med justits-

ministeren fastsætte regler herom. Den foreslåede bestemmelse vil medføre,

at kontrolmyndigheden med bistand fra politiet kan få adgang til private

ejendomme, hvis det er nødvendigt for at gennembryde eller fjerne hindrin-

ger for at kunne varetage opgaver inden for lovens område. Bestemmelsen

forventes kun helt undtagelsesvis at blive bragt i anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse svarer til tilsvarende bestemmelser i land-

brugsstøtteloven, landdistriktsfondsloven og skovloven.

Det foreslås desuden i § 16, stk. 3, at Rigsrevisionen, repræsentanter for

Kommissionen, Den Europæiske Revisionsret og personer med særlig fag-

kundskab og lignende personer, der er nødvendige for, at kontrolmyndighe-

den kan leve op til sine retlige forpligtelser, på tilsvarende betingelser og

ifølge med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og

boligministeren eller den, som den pågældende minister bemyndiger hertil,

kan deltage i kontrollen efter stk. 1.

Bestemmelsen giver mulighed for, at andre, såsom repræsentanter for Kom-

missionen og Den Europæiske Unions Revisionsret eller personer med sær-

lig fagkundskab, ifølge med repræsentanter for danske myndigheder kan

deltage i kontrollen. Dette indebærer ikke, at de pågældende kan træffe be-

slutninger inden for lovens område, da beslutninger af betydning for den

enkelte støttemodtager kun kan træffes af dem, som efter lovforslaget eller

de i medfør heraf fastsatte regler har en sådan beføjelse. Repræsentanter for

tilsynsmyndigheden og bemyndigede personer skal vise nødvendig legiti-

mation for den ansvarlige eller en repræsentant for denne.

2.10.4. Indberetning af rådighedsindskrænkende tiltag fra kom-

munerne

2.10.4.1. Gældende ret

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Efter landdistriktsforordningen kan støtte til miljø- og klimavenligt land-

brug og økologisk landbrug kun ydes, hvis der for det pågældende areal ikke

allerede er krav, som svarer til de forpligtelser, der ydes tilskud for.

Dette indebærer, at hvis et areal allerede er pålagt rådighedsindskrænknin-

ger i form af eksempelvis forbud mod anvendelse af pesticider, må støtten

til miljø- og klimavenligt landbrug og økologisk landbrug ikke også kom-

pensere støttemodtageren for ikke at anvende pesticider. Den del af støtten,

der eventuelt kompenserer for pesticidfri drift, skal derfor fratrækkes den

samlede støtte.

Af denne grund er f.eks. tilsagn om økologisk arealtilskud for et areal betin-

get af, at der for arealet ikke ved tilsagnsperiodens begyndelse og med virk-

ning for tilsagnsperioden er forpligtelse til at undlade brug af kemiske pe-

sticider eller forpligtelser, der i hovedsagen svarer hertil. Herudover bliver

støtten nedsat for arealer, for hvilke der efter tilsagnsperiodens begyndelse

og med virkning inden for det pågældende tilsagnsår er forpligtelse til at

undlade brug af kemiske pesticider eller forpligtelser, der i hovedsagen sva-

rer hertil, som følge af pligt, der er pålagt i medfør af anden lovgivning.

Der er en række arealer i Danmark, der i medfør af anden lovgivning er

pålagt rådighedsindskrænkninger som eksempelvis forbud mod anvendelse

af pesticider eller gødning. Disse arealtyper er derfor udelukket fra at opnå

eksempelvis økologisk arealtilskud. Det drejer sig om bl.a. 25 meter beskyt-

telseszonen omkring vandboringer. Efter § 21 b, stk. 1, i miljøbeskyttelses-

loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1218 af 25. november 2019, må der ikke

anvendes hverken pesticider eller gødning, eller foretages dyrkning i beskyt-

telseszonen. Derudover kan der ikke gives tilskud for arealer, som i medfør

af andre tilskudsordninger er underlagt pesticidforbud.

Dertil kommer rådighedsindskrænkninger i form af påbud og forbud, som

kommunalbestyrelsen kan udstede efter miljøbeskyttelseslovens § 24 for at

undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige anlæg til indvinding

af grundvand eller overfladevand.

Kommunalbestyrelsen kan efter miljøbeskyttelseslovens § 26 a pålægge rå-

dighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for

at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening

med nitrat eller pesticider.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Efter § 13 d i lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1450 af

5. oktober 2020 (vandforsyningsloven) kan en kommunalbestyrelse eller al-

men vandforsyninger derudover for at gennemføre en indsatsplan vedtaget

efter vandforsyningslovens § 13 eller § 13 a bl.a. indgå aftaler med ejeren

eller indehaveren af andre rettigheder over en ejendom om dyrkningspraksis

eller andre restriktioner i arealanvendelsen.

Det er dog ikke alle rådighedsindskrænkninger af denne art med betydning

for landbrugsstøtten, som ministeriet har eller får viden om.

Hverken landbrugsstøtte-, landdistriktsfonds- eller skovloven indeholder

særlige bestemmelser om kommunalbestyrelsers indberetning af oplysnin-

ger af betydning for landbrugsstøtten.

Miljøministeren er efter vandforsyningslovens § 13 e bemyndiget til at fast-

sætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal vurdere og indberette til Mil-

jøministeriet om behovet for indsatser til beskyttelse af nuværende og frem-

tidige drikkevandsinteresser mod fare for forurening fra erhvervsmæssig an-

vendelse af pesticider i såkaldte boringsnære beskyttelsesområder.

I medfør af bestemmelsen er det i § 3 i bekendtgørelse nr. 1476 af 17. de-

cember 2019 om vurdering af boringsnære beskyttelsesområder og indbe-

retning bestemt, at kommunalbestyrelsen skal indberette til Miljøstyrelsen

oplysninger om aftaler, der er tilbudte eller indgåede, som omfatter boring-

snære beskyttelsesområder, påbud, forbud eller rådighedsindskrænkninger

efter miljøbeskyttelseslovens § 24 og 26 a, der er udstedt på arealer i bo-

ringsnære beskyttelsesområder og evt. andre indsatser i boringsnære beskyt-

telsesområder med betydning for beskyttelsen af nuværende og fremtidige

drikkevandsinteresser, der er planlagte eller gennemførte. Indberetningen

skal i henhold til bekendtgørelsens § 5, stk. 1, foretages digitalt hvert år se-

nest den 1. oktober bl.a. via Danmarks Arealinformation.

2.10.4.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overve-

jelser

Under det kommende forordningsgrundlag for støtte finansieret af EGFL og

ELFUL vil det være et krav, at støtte kun ydes for forpligtelser, der går vi-

dere end bl.a. minimumskrav til brug af gødningsstoffer og pesticider samt

andre obligatoriske krav under EU-retten.

Landbrugsstyrelsen vil derfor ikke kunne udbetale støtte for arealer pålagt

rådighedsindskrænkninger i form af eksempelvis pesticidforbud, hvis den

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

pågældende støtteordning også skal kompensere for, at støttemodtageren

ikke anvender pesticider.

Bekendtgørelse nr. 912 af 27. juni 2016 om indsatsplaner, som er udstedt i

medfør af vandforsyningsloven, indeholder i § 8 en pligt for kommunalbe-

styrelsen til at underrette NaturErhvervstyrelsen (nu Landbrugsstyrelsen)

om aftaler, som er indgået efter vandforsyningslovens § 13 d. Bestemmelsen

vurderes imidlertid ikke at have tilstrækkelig klar hjemmel, og sstyrelsen

modtager ikke indberetning af oplysningerne.

For så vidt angår kommunalbestyrelsens indberetning til Miljøstyrelsen ef-

ter bekendtgørelse nr. 1476 af 17. december 2019 om vurdering af boring-

snære beskyttelsesområder og indberetning kan Landbrugsstyrelsen ind-

hente disse oplysninger fra Arealinformation. Indberetningspligten er dog

som udgangspunkt begrænset til tinglyste aftaler i boringsnære beskyttel-

sesområder. Beskyttelsesindsatser uden for boringsnære beskyttelsesområ-

der kan indberettes på frivillig basis, og der er derfor ikke sikkerhed for, at

samtlige tiltag herom indberettes. Indberetningspligten er endvidere be-

grænset til aftaler indgået efter den 1. januar 2020, som er datoen for ikraft-

trædelse af bekendtgørelse om vurdering af boringsnære beskyttelsesområ-

der og indberetning. Landbrugsstyrelsen er derfor ikke igennem den eksi-

sterende indberetningspligt til Miljøstyrelsen sikret viden om de beskyttel-

sestiltag, som er iværksat uden for boringsnære beskyttelsesområder. Op-

lysningerne kan have betydning for landbrugsstøtten, hvis tiltagene er

iværksat på et landbrugsareal. Indberetningspligten ophører den 31. decem-

ber 2022, jf. § 6 i bekendtgørelse nr. 1476 af 17. december 2019.

Støttemodtagerne har oplysningspligt over for Landbrugsstyrelsen og skal

af egen drift underrette styrelsen, hvis betingelserne for støtte ikke længere

fuldt ud er opfyldt. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis det støtteberettigede

areal er blevet omfattet af et pesticidforbud som følge af et kommunalt på-

bud, forbud eller rådighedsindskrænkning efter miljøbeskyttelseslovens §§

24 eller 26 a eller en aftale efter vandforsyningslovens § 13 d.

Det følger af Danmarks EU-retlige forpligtelser, at myndighederne ikke

alene bør forlade sig på støttemodtagernes oplysninger, men - i det omfang

dette er muligt - krydskontrollere indholdet af disse oplysninger med andre

oplysninger, eksempelvis fra andre myndigheder.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Da Landbrugsstyrelsen ikke nødvendigvis modtager dækkende og tilstræk-

kelig viden fra kommuner og støttemodtagere om rådighedsindskrænknin-

ger med betydning for støtten, er der risiko for, at støtte udbetales uberetti-

get.

For at undgå denne risiko, er det Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeris vurdering, at der er behov for, at ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri bemyndiges til at kunne fastsætte regler, hvorefter kommuner på-

lægges at indberette til ministeren, hvis der udstedes rådighedsindskræn-

kende tiltag af betydning for landbrugsstøtten på landbrugsarealer. Indbe-

retning af sådanne oplysninger direkte fra den enkelte kommune vurderes

samlet set at være mindre byrdefuldt, end hvis Landbrugsstyrelsen i hver

enkelt tilskudssag skulle høre den pågældende kommune.

2.10.4.3. Den foreslåede ordning

For at undgå risiko for, at der uberettiget udbetales støtte for arealer, foreslås

det i lovforslagets § 9, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri be-

myndiges til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal indberette

oplysninger om aftaler indgået efter vandforsyningslovens § 13 d og om på-

bud, forbud eller rådighedsindskrænkninger, som er udstedt i medfør af mil-

jøbeskyttelseslovens §§ 24 og 26 a.

Ministeren vil med den foreslåede bestemmelse kunne fastsætte regler om,

hvilke oplysninger der skal indberettes, herunder oplysning om indholdet af

de pågældende aftaler, påbud, forbud eller rådighedsindskrænkninger, om

den geografiske udstrækning af rådighedsindskrænkningen og lignende. Mi-

nisteren vil desuden kunne fastsætte regler om tidsfrister for indberetningen,

og i medfør af lovforslagets § 19 om, hvilket format indberetningen skal

have.

Det er intentionen at pålægge kommunerne årligt at indberette nærmere fast-

satte oplysninger, jf. ovenfor, inden en nærmere fastsat frist. Det forventes

dog også, at kommunerne vil kunne foretage en løbende indberetning. Den

foreslåede bestemmelse vil desuden kunne anvendes til at fastsætte regler

om, at rådighedsindskrænkninger, der er fastsat inden denne lovs ikrafttræ-

den, også skal indberettes, da sådanne rådighedsindskrænkninger vil få be-

tydning for støtte efter loven, regler fastsat i medfør heraf eller Den Euro-

pæiske Unions forordninger omfattet af loven. Det vurderes, at den byrde,

der herved pålægges kommunerne, er beskeden.

2.10.5. Offentliggørelse af kontrolresultater

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

2.10.5.1. Gældende ret

Efter landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 1, 1. pkt., er ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri bemyndiget til at fastsætte regler om offentliggørelse

med navns nævnelse af resultater samt art og omfang af sanktioner på grund-

lag af kontrol, som gennemføres i henhold til loven eller regler udstedt i

medfør af loven. Ministeren kan efter § 4 a, stk. 1, 2. pkt., fastsætte regler

om, at klage ikke har opsættende virkning.

Bemyndigelsen i landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 1, 1. pkt., er bl.a. udnyttet

ved bekendtgørelse nr. 1397 af 12. december 2019 om fødevarekontrol og

offentliggørelse af kontrolresultater. Bekendtgørelsen indeholder reglerne

om den såkaldte Smiley-ordning på fødevareområdet, der administreres af

Fødevarestyrelsen. Hjemmelen for Smiley-ordningen findes ud over land-

brugsstøtteloven tillige i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 8 af 6.

januar 2022 og økologiloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 21 af 4. januar 2017.

I medfør af bemyndigelsen i landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 1, 1. pkt., er

det fastsat i bekendtgørelsens § 18, at Fødevarestyrelsen offentliggør resul-

tater og sanktioner på baggrund af kontrollen med overholdelsen af fødeva-

relovgivningen. Formålet med offentliggørelsen er at give forbrugeren mu-

lighed for at træffe et kvalificeret valg i relation til den pågældende virk-

somheds håndtering af fødevarer. For at sikre, at resultaterne er så relevante

som muligt for forbrugerne, er det i medfør af landbrugsstøttelovens § 4 a,

stk. 1, 2. pkt., fastsat i bekendtgørelsens § 29, at kontrolresultaterne, herun-

der bødestørrelse, offentliggøres inden de administrative klagemuligheder

er udtømte, bødeforelægget er endeligt vedtaget, eller der er faldet endelig

dom. Hvis et kontrolresultat påklages eller indbringes for domstolene, følger

det af praksis, at hvis klageren får medhold ved klageinstansen eller dom-

stolene, bliver det offentliggjorte kontrolresultat efterfølgende korrigeret i

overensstemmelse med disse instansers afgørelse.

Efter landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 2, kan ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeri endvidere fastsætte regler om, på hvilken måde og i hvilken

form virksomheder skal gøre kontrolresultater efter stk. 1 tilgængelige for

offentligheden, herunder på hvilke betingelser virksomheder kan fritages for

pligten til at gøre kontrolresultater tilgængelige.

I medfør af bemyndigelsen i landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 2, er der ud-

stedet bekendtgørelse nr. 1397 af 12. december 2019 om fødevarekontrol og

offentliggørelse af kontrolresultater. Heri er fastsat regler om, at detailvirk-

somheder som udgangspunkt skal ophænge Fødevarestyrelsens kontrolrap-

port i sin helhed ved indgangspartiet til virksomheden umiddelbart efter, at

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

virksomheden har modtaget denne. Det er desuden fastsat, at fødevarevirk-

somhederne skal offentliggøre kontrolresultaterne på deres hjemmesider og

andre digitale platforme, hvor de markedsfører produkter eller aktiviteter

omfattet af fødevarelovgivningen. Virksomheder, der er indplaceret i risi-

kogruppe ”ultralav”, er dog fritaget fra såvel pligten til at ophænge kontrol-

rapporten som pligten til at offentliggøre deres kontrolresultater på deres

hjemmesider og andre digitale platforme.

Ministeren er efter landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 3, desuden bemyndiget

til at fastsætte regler om formen for og omfanget af offentliggørelse, herun-

der at offentliggørelse kan ske elektronisk. Ministeren kan bestemme, at

visse resultater ikke skal offentliggøres.

Ministeren kan efter landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 4, bestemme, at of-

fentliggørelse skal ske på grundlag af et af ministeren oprettet edb-informa-

tionssystem vedrørende kontrolresultater. Ministeren kan på ethvert tids-

punkt, herunder periodisk, videregive såvel enkeltstående oplysninger som

masseoplysninger fra informationssystemet til en ubestemt kreds af modta-

gere. Enhver har adgang til fra informationssystemet at få meddelt oplys-

ninger, som enten har været offentliggjort, eller som skal offentliggøres. Ad-

gangen omfatter såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger.

Der er med hjemmel i landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 3 og 4, udstedt be-

kendtgørelse nr. 1397 af 12. december 2019 om fødevarekontrol og offent-

liggørelse af kontrolresultater, hvorefter der under Smiley-ordningen offent-

liggøres kontrolrapporter på internettet i søgbar form på hjemmesiden find-

smiley.dk, jf. § 22, stk. 1, og § 25, stk. 1i.

2.10.5.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overve-

jelser

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder det hensigtsmæssigt,

særligt af hensyn til Smiley-ordningen, at videreføre offentliggørelsesord-

ninger etableret i medfør af landbrugsstøttelovens § 4 a. Bestemmelsen fo-

reslås dog tilpasset sprogligt, så den svarer til lignende bestemmelser i anden

lovgivning på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område, jf.

f.eks. § 56 i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 999 af 2. juli 2018

og § 19 i lov om planter og plantesundhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

1132 af 3. juli 2020.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 18 er udformet som en generel

hjemmel, der omfatter kontrolresultater på lovens område. Det forudsættes,

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

at muligheden for at offentliggøre oplysninger om sanktioner begrænses til

den del af loven, der er forbrugerorienteret og dermed bidrager til relevant

forbrugeroplysning for derigennem at understøtte fair konkurrencevilkår –

særligt Smiley-ordningen.

Vurderingen af, om bemyndigelsesbestemmelsen skal udnyttes til at etab-

lere en offentliggørelsesordning på et bestemt område, vil ske med udgangs-

punkt i de kriterier, som er anbefalet i betænkning nr. 1516/2010 om offent-

lige myndigheders offentliggørelse af kontrolresultater, afgørelser m.v.

Disse kriterier fremgår i form af en ”tjekliste” i betænkningens kapitel 4,

afsnit 6, som indeholder seks spørgsmål, som det i betænkningen anbefales

at gennemgå forud for indførelsen af nye ordninger med systematisk offent-

liggørelse af oplysninger om kontrolresultater og afgørelser m.v. på inter-

nettet i ikke-anonymiseret form.

Som det fremgår af betænkningen, skal der være et konkret behov for, at der

sker offentliggørelse på en sådan måde, at navne på fysiske eller juridiske

personer fremgår eller kan udledes af det offentliggjorte.

Hvis der under ordningen forventes offentliggjort oplysninger om den en-

kelte fysiske eller juridiske person, og hvis offentliggørelse i almindelighed

må betragtes som værende særligt indgribende, taler dette imod at etablere

ordningen.

Der skal desuden være samfundsmæssige hensyn, som taler for at etablere

ordningen, og de skal være så tungtvejende, at ordningen – på trods af ka-

rakteren af de oplysninger om fysiske og juridiske personer, som forventes

offentliggjort under ordningen – bør etableres.

Der skal være klar lovhjemmel til at etablere ordningen, og det skal af be-

mærkningerne fremgå, hvordan der med den påtænkte ordning vil kunne

tænkes at ske fravigelse af persondataloven og de almindelige regler om

tavshedspligt. Det skal i den forbindelser understreges, at databeskyttelses-

forordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af

27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behand-

ling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og

om ophævelse af direktiv 95/46/EF) og databeskyttelsesloven (lov nr. 502

af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse

af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og

om fri udveksling af sådanne oplysninger) fastlægger de persondataretlige

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

rammer for de offentliggørelsesordninger, som etableres med hjemmel i den

foreslåede § 18.

Det bemærkes, at de allerede iværksatte offentliggørelsesordninger for kon-

trolresultater på områder, herunder Smiley-ordningen, efter Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering er i overensstemmelse med disse

databeskyttelsesregler. Smiley-ordningen blev forinden iværksættelsen fo-

relagt Datatilsynet til udtalelse.

Sluttelig skal der som led i etablering af en offentliggørelsesordning tages

stilling til, hvilke regler der af retssikkerhedsmæssige grunde bør opstilles

administrativt for forvaltningsmyndighedernes behandling af sager, som fal-

der ind under den påtænkte offentliggørelsesordning.

Den foreslåede bestemmelse i § 18 er udformet, så de nævnte seks kriterier

kan opfyldes.

2.10.5.3. Den foreslåede ordning

Med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 18, stk. 1, 1. pkt., vil mi-

nisteren for fødevarer, landbrug og fiskeri kunne fastsætte regler om offent-

liggørelse med navns nævnelse af resultater samt art og omfang af sanktio-

ner på grundlag af kontrol, som gennemføres i henhold til loven eller regler

udstedt i medfør af loven eller af EU’s forordninger om forhold, der er om-

fattet af loven. Ministeren foreslås i lovforslagets § 18, stk. 1, 1. pkt., be-

myndiget til at kunne fastsætte regler om, at klage ikke har opsættende virk-

ning på offentliggørelsen.

Samtidig foreslås i § 18, stk. 2, at ministeren bemyndiges til at kunne fast-

sætte regler om, hvor, på hvilken måde og i hvilken form kontrolresultaterne

skal gøres tilgængelige for offentligheden, herunder på hvilke betingelser

virksomheder kan fritages for pligten til at gøre kontrolresultater tilgænge-

lige.

Endvidere vil ministeren efter den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 3,

kunne fastsætte regler om formen for og omfanget af offentliggørelse, her-

under at offentliggørelse kan ske elektronisk. Ministeren vil kunne be-

stemme, at visse resultater ikke skal offentliggøres, herunder hvis resultatet

kun har begrænset relevans for offentligheden.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Sluttelig foreslås i § 18, stk. 4, at ministeren vil kunne bestemme, at offent-

liggørelse skal ske på grundlag af et af ministeren oprettet elektronisk infor-

mationssystem vedrørende kontrolresultater. Ministeren vil på ethvert tids-

punkt, herunder periodisk, kunne videregive såvel enkeltstående oplysnin-

ger som masseoplysninger fra informationssystemet til en ubestemt kreds af

modtagere. Enhver vil have adgang til fra informationssystemet at få med-

delt oplysninger, som enten har været offentliggjort, eller som skal offent-

liggøres. Adgangen vil omfatte såvel enkeltstående oplysninger som masse-

oplysninger.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende ordning

fra landbrugsstøtteloven. Dog foreslås bestemmelsen tilpasset sprogligt, så

den svarer til lignende bestemmelser i anden lovgivning på Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område, jf. f.eks. § 56 i lov om fødevarer,

jf. lovbekendtgørelse nr. 8 af 6. januar 2022 og § 19 i lov om planter og

plantesundhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1132 af 3. juli 2020. Samtidig

udvides bestemmelsen til at omfatte hele lovforslagets anvendelsesområde.

Det er hensigten, at de allerede eksisterende offentliggørelsesordninger

etableret i medfør af landbrugsstøttelovens § 4 a i første omgang bliver vi-

dereført i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 18.

2.11. Digitalisering

2.11.1. Obligatorisk digital kommunikation

2.11.1.1. Gældende ret

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter efter landbrugsstøt-

telovens § 1 a, stk. 1, regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Mini-

steriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold, som er omfattet af

loven eller regler udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt mellem mini-

steriet og virksomhederne. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og

indenrigs- og boligministeren kan fastsætte tilsvarende regler efter bestem-

melserne i landdistriktsfondslovens § 6, stk. 1, og skovlovens § 29 a, stk. 1.

Formålet med bestemmelserne er at sikre, at ministrene kan stille krav om,

at skriftlig kommunikation med ministerierne som det klare udgangspunkt

skal foregå digitalt.

Efter § 1 a, stk. 2, i landbrugsstøtteloven, § 6, stk. 2, i landdistriktsfondslo-

ven og § 29 a, stk. 2, i skovloven kan ministrene fastsætte nærmere regler

om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-syste-

mer, særlige digitale formater og digital signatur eller lign.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Bemyndigelserne er udnyttet til at bestemme, at en stor del af kommunika-

tionen mellem Landbrugsstyrelsen og støttemodtagerne foregår digitalt i

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris ”Tast selv”- system.

Det bemærkes, at kravet om obligatorisk digital kommunikation med Mini-

steriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri via ministeriets portalløsninger

understøtter hel eller delvis automatisering af dele af Landbrugsstyrelsens

sagsbehandling. Sagsbehandlingen af flere støtte- og tilskudsordninger er

således allerede automatiserede, således at styrelsen, hvor det er ubetænke-

ligt træffer visse afgørelser alene baseret på automatisk behandling, f.eks.

tilsagnssagsbehandling på visse ordninger om tilskud til investeringer i fy-

siske aktiver.

I landbrugsstøttelovens § 1 a, stk. 3, landdistriktsfondslovens § 6, stk. 3, og

skovlovens § 29 a, stk. 5, er det bestemt, at en digital meddelelse anses for

at være kommet frem, når den er tilgængelig for modtageren af meddelelsen.

Det svarer til, at et papirbrev anses for at være kommet frem, når det er lagt

i adressatens fysiske postkasse. Meddelelsen anses for at være kommet

frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen, uanset om eller

hvornår vedkommende gør sig bekendt med indholdet. De pågældende be-

stemmelser er nødvendige, idet kommunikationen foregår via styrelsens

”Tast selv”-system, hvorfor lov om Digital Post fra offentlige afsendere ikke

finder anvendelse.

Efter § 1 a, stk. 4, i landbrugsstøtteloven og § 6, stk. 4, i landdistriktsfonds-

loven kan dokumenter, som er udstedt af andre end ministrene eller de virk-

somheder, der er omfattet af landbrugsstøtteloven, udstedes uden personlig

underskrift, hvis der i stedet anvendes en teknik, der sikrer entydig identifi-

kation af den, som har udstedt dokumentet. Sådanne dokumenter sidestilles

med dokumenter med personlig underskrift. Bestemmelserne er indsat, for

at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på

anden måde end ved personlig underskrift.

Ministrene kan efter § 1 a, stk. 5, i landbrugsstøtteloven og § 6, stk. 5, i

landdistriktsfondsloven fastsætte nærmere regler om opfyldelse af under-

skriftskrav.

2.11.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overve-

jelser

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Det fremgår af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2016-2020 ”Et

stærkere og mere trygt digitalt samfund”, at et af målene for udviklingen

mod en mere digital offentlig sektor er, at det digitale skal være let, hurtigt

og sikre god kvalitet. Initiativerne under den fællesoffentlige digitaliserings-

strategi indebærer bl.a., at borgere og virksomheder skal tilbydes et bedre

overblik over deres sager, og at alle meddelelser fra det offentlige er digitale.

Landbrugsstyrelsen har i sin strategi ”Nemt, enkelt og til tiden” et særligt

strategisk indsatsområde om ”Digitalisering i Centrum”. Som led heri er der

bl.a. etableret det såkaldte ”Tast-selv”-system i 2021, som erstatter det for-

henværende. Den nye kundeportal samordner kommunikationen med land-

brugerne, og har bl.a. til formål, at gøre kommunikationen mellem landbru-

gerne og Landbrugsstyrelsen mere tydelig og intuitiv. En af målsætningerne

under indsatsområdet om ”Digitalisering i Centrum” er øget automatise-

ringsgrad i interne arbejdsgange. Som en udmøntning af denne målsætning

er flere støtte- og tilskudsordninger allerede automatiserede således, at

Landbrugsstyrelsen i dag, som nævnt under pkt. 2.11.1.1, træffer visse af-

gørelser alene baseret på automatisk behandling. Det er ministeriets forvent-

ning, at omfanget af afgørelser alene baseret på automatisk behandling vil

øges over tid, hvis det på andre områder findes ubetænkeligt at træffe afgø-

relser på fuldt automatiseret grundlag.

Opfyldelse af målsætningerne i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi

og realiseringen af de forudsatte gevinster og effekter af Landbrugsstyrel-

sens digitaliseringsplan forudsætter som det klare udgangspunkt, at der fort-

sat skal være obligatorisk at kommunikere med Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri via ministeriets portalløsninger.

Ved i videst muligt omfang at fjerne manuelle rutiner og papirhåndtering er

det således hensigten, at frigive tid og ressourcer hos virksomheder/borgere

og det offentlige.

Indenrigs- og Boligministeriet har i sin strategi en målsætning om bl.a. at

sikre en effektiv og professionel erhvervsservice til virksomhederne. Det

skal være nemmere for virksomhederne at være i kontakt med det offentlige,

bl.a. via virk.dk. Indenrigs- og Boligministeriet har fokus på brugervenlig

digital forvaltning og vil arbejde for øget automatisering af virksomheder-

nes kontakt med det offentlige, anvendelse af nye digitale muligheder og

mere intelligent digital kontrol. Der er derfor behov for en hjemmel til at

iværksætte sådanne tiltag på Indenrigs- og Boligministeriets område.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

2.11.1.3. Den foreslåede ordning

Den foreslåede ordning i § 19 vil medføre, at ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren inden for deres respektive

områder vil kunne fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra

ministerierne om forhold, som er omfattet af loven eller regler udstedt i med-

før heraf eller af Den Europæiske Unions forordninger omfattet af denne

lov, skal foregå digitalt.

Sigtet med bestemmelsen er, at der løbende vil blive indført krav om obli-

gatorisk digital kommunikation i takt med, at nye digitale løsninger er på

plads, og den fornødne teknologi er til stede.

Ministrene vil kunne anvende bemyndigelsen på enkeltområder, efterhån-

den som det skønnes hensigtsmæssigt, at der indføres en digital, herunder

eventuelt automatiseret sagsbehandling og kommunikation. Ministeren vil

efter omstændighederne også kunne anvende bemyndigelsen generelt for

større områder.

Under flere støtteordninger træffer Landbrugsstyrelsen under Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri allerede i dag visse afgørelser alene baseret

på automatisk behandling. Det er ministeriets forventning, at omfanget af

afgørelser alene baseret på automatisk behandling vil øges over tid i takt

med den teknologiske udvikling og deraf følgende øgede digitalisering. Der

vil i den forbindelse i en række tilfælde blive behandlet personoplysninger

omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27.

april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling

af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om

ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)

(herefter databeskyttelsesforordningen). En sådan behandling af personop-

lysninger vil efter omstændighederne kunne medføre en evaluering af per-

sonlige forhold, jf. artikel 22 i databeskyttelsesforordningen. Det vurderes i

den forbindelse, at være en passende foranstaltning til beskyttelse af den

registreredes rettigheder og frihedsrettigheder samt legitime interesser, at

sådanne afgørelser vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 30,

hvorefter afgørelserne vil kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenæv-

net, som foretager manuel klagesagsbehandling. Det forudsættes på den

baggrund, at der ikke foretages afskæring af rekurs på områder, hvor sags-

behandlingen i første instans er fuldt ud automatiseret.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse parallelt med lov om Digital

Post fra offentlige afsendere, hvorefter virksomheder og private som hoved-

regel er forpligtede til at have en digital postkasse til brug for modtagelse af

digital post fra det offentlige, herunder fra Ministeriet for Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri og Indenrigs- og Boligministeriet.

Det forudsættes, at der i samme omfang som ved anvendelse af lov om Di-

gital Post fra offentlige afsendere fastsættes bestemmelser om undtagelse

fra kravet om digital kommunikation, f.eks. for visse gruppers vedkom-

mende eller i tilfælde, hvor materialet på grund af sin særlige beskaffenhed

ikke er egnet til digital fremsendelse. Hvor det er relevant, kan der i øvrigt

fastsættes bestemmelser, som skal lette overgangen til digital kommunika-

tion.

Det foreslås i lovforslagets § 19, stk. 2, at ministrene, bemyndiges til at fast-

sætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse

af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, den til enhver tid gæl-

dende, nationale eID-løsning eller lignende. Derved bliver det muligt ved

bekendtgørelse at fastsætte krav om anvendelse af bestemte it-systemer, her-

under særlige portalløsninger, elektroniske formularer, skemaer og lig-

nende, og særlige digitale formater m.v.

For at samle kommunikationen mellem borgere og virksomheder og myn-

digheder er det forudsat, at denne så vidt muligt skal finde sted gennem en

portalløsning etableret af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

(f.eks. ”Tast selv”) eller gennem den digitale postløsning Offentlig Digital

Post under borger.dk eller virk.dk.

Det vil fremgå af bekendtgørelser, der udstedes på området, på hvilken måde

kommunikationen mellem Landbrugsstyrelsen eller Bolig- og Planstyrelsen

og de pågældende virksomheder m.v. fremover skal foregå. Der vil i den

forbindelse også kunne fastsættes regler om, at høringssvar i sager med sa-

tellitbaseret kontrol skal indgives via den særlige app, som Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har fået udviklet, pt. kaldet ”Landbrugssty-

relsen”.

Erhvervet og andre relevante parter vil blive inddraget i forbindelse med

udarbejdelse af de nævnte bekendtgørelser.

Efter den foreslåede bestemmelse til § 19, stk. 3, anses en digital meddelelse

for at være kommet frem til adressaten, dvs. til modtageren af meddelelsen,

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

når den er tilgængelig for denne. En hvilken som helst skriftlig kommuni-

kation, som foretages digitalt via særlige digitale løsninger er omfattet af

bestemmelsen. Dette svarer til, at et papirbrev anses for at være kommet

frem, når det pågældende brev er lagt i adressatens fysiske postkasse.

Det er normalt uden betydning, om f.eks. en afgørelse er kommet til adres-

satens kundskab. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten

gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Adressaten bærer således

risikoen ved ikke at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen.

Forslaget har betydning for alle meddelelser, herunder også for om f.eks. en

indberetning eller lignende kan anses for rettidig fremkommet. Fremkomst-

tidspunktet er normalt afgørende for, om en indberetning eller lignende til

en myndighed anses for rettidig.

En meddelelse til en myndighed vil normalt være tilgængelig for myndig-

heden på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle eller læse medde-

lelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modta-

gelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig

efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er

tilgængelig, uanset om afsenderen måtte betragte meddelelsen som sendt før

kl. 24.00.

Lovgivningen indeholder på nogle områder krav om eller forudsætter, at

dokumenter, som udarbejdes af fysiske personer, virksomheder eller andre

myndigheder, skal være underskrevet.

For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes

på anden måde end ved en personlig underskrift, foreslås det i § 19, stk. 4,

at underskriftskravet kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en tek-

nik, der sikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signa-

tur.

Samtidig foreslås det i § 19, stk. 5, at ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri og indenrigs- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om,

hvordan kravet om personlig underskrift kan opfyldes, eksempelvis ved at

den pågældende underskriver et fysisk dokument og indscanner dokumentet

som en pdf-fil. Med den foreslåede bestemmelse sikres det, at underskrifts-

kravet ikke udgør en unødig barriere for digital kommunikation.

2.11.2. Undtagelse af kundgørelse af kortværk i Lovtidende

2.11.2.1. Gældende ret

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

2.11.2.1.1. Landbrugsstøtteloven og landdistriktsfondsloven

Landbrugsstøtteloven udgør hjemlen for mange støtteordninger med geo-

grafi i regelgrundlaget. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

efter § 1 i landbrugsstøtteloven fastsætte regler og iværksætte de øvrige for-

anstaltninger, der er nødvendige for dansk anvendelse af Den Europæiske

Unions forordninger. Der kan fastsættes regler om betingelser for udbetaling

af støtte samt om reduktion eller bortfald af støtten ved manglende overhol-

delse af disse betingelser. Ministeren kan herudover fastsætte regler og

iværksætte de foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelse af ordnin-

ger, som det i medfør af forordningerne er frivilligt for medlemsstaterne at

etablere.

Lov om Landdistriktsfonden anvendes også som hjemmel for mange støtte-

ordninger med geografi i regelgrundlaget, hvor § 2, stk. 1 anvendes som

bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om administration af støtteord-

ninger. Bestemmelsen giver bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om

de støtteordninger, som kan etableres efter loven. Der er således mulighed

for at målrette anvendelsen af støtteordningerne eller dele af støtteordnin-

gerne til særlige områder af landet eller særlige arealer. Bestemte støtteord-

ninger kan f.eks. begrænses til kun at anvendes på mindre øer eller for af-

grænsede arealer, der opfylder særlige kriterier.

I den forbindelse kan der udstedes regler med tilhørende kortbilag til af-

grænsningen af geografiske områder, hvor der kan søges om støtte. Disse

kortbilag skal på linje med alle andre retsforskrifter kundgøres i Lovtidende.

Dette hindrer dog ikke, at kortværk tillige offentliggøres andre steder, f.eks.

på ministeriets hjemmeside.

Regler udstedt med hjemmel i lov om Landdistriktsfonden eller landbrugs-

støtteloven med tilhørende kortgrundlag kan efter gældende ret ikke kund-

gøres autoritativt på andre måder end i Lovtidende.

2.11.2.1.2. Grundloven

Det følger af grundlovens § 22, at et af Folketinget vedtaget lovforslag får

lovskraft, når det senest 30 dage efter den endelige vedtagelse stadfæstes af

kongen. Kongen befaler lovens kundgørelse og drager omsorg for dens fuld-

byrdelse.

Det er almindeligt antaget i den juridiske litteratur, at grundloven ikke tager

stilling til kundgørelsesmåden. Kundgørelsen af love vil derfor i princippet

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

kunne ske ved annoncering i f.eks. aviser, ved oplæsning i radio eller fjern-

syn eller på anden formålstjenlig måde, herunder gennem internettet. Inden

for meget vide rammer står lovgiver derfor frit med hensyn til valget af

kundgørelsesmåden og den nærmere ordning af kundgørelsesformen.

Det fremhæves dog også i den juridiske litteratur, at der må lægges stor vægt

på kundgørelsen af love og bekendtgørelser, idet det er af afgørende betyd-

ning, at borgerne ikke udsættes for håndhævelse af regler, der ikke er kund-

gjorte. Endvidere er det praktisk og principielt vigtigt, at der ved en officiel

kundgørelse tilvejebringes en autoritativ kilde til sikker viden om retsreg-

lernes nøjagtige ordlyd.

Der henvises til gennemgangen i afsnit 3.1.1.1. i de almindelige bemærk-

ninger til lov om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Mi-

nisterialtidende, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 3114.

2.11.2.1.3. Lovtidendeloven

Lovtidendeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1098 af 10. august 2016, gen-

nemførte ved sin ikrafttræden en generel nyordning af kundgørelsesmåden

for love og en række andre retsforskrifter, således at kundgørelse sker i de

trykte publikationer Lovtidende og Ministerialtidende.

Det følger af lovtidendelovens § 2, stk. 2, at der i Lovtidende – foruden love

og kongelige anordninger, jf. stk. 1 – indføres alle ministerielle bekendtgø-

relser.

2.11.2.1.3.1. Etablering af Lovtidende i elektronisk form

Det fremgår af lovtidendelovens § 1 a, stk. 1, at justitsministeren forestår

drift af Lovtidende i elektronisk form. Bestemmelsen blev indsat ved lov nr.

305 af 19. april 2006 om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende og

en Ministerialtidende, hvor der blev skabt adgang til, at Lovtidende blev

etableret i elektronisk form, og at Lovtidende i elektronisk form udgør den

autoritative kundgørelsesordning. Den autoritative elektroniske kundgørel-

sesordning indebærer, at retsvirkningerne af kundgørelsen af de pågældende

retsforskrifter knytter sig til den elektroniske kundgørelse.

Det fremgår af Justitsministeriets overvejelser om at etablere Lovtidende i

elektronisk form, at hensynet til retsanvendelsen kræver, at man med stor

sikkerhed kan finde frem til tekster, der entydigt indeholder den autoritative

ordlyd af retsforskrifter, som er gældende, og at der derfor må tilvejebringes

den nødvendige tekniske kapacitet samt tilstrækkelige fysiske og tekniske

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

sikkerhedsforanstaltninger med henblik på at sikre, at et elektronisk kund-

gørelsessystem har en høj driftssikkerhed og frembyder høj sikkerhed for

autenticiteten af de kundgjorte retsforskrifter. Der henvises til afsnit 3.2.1.2.

i de almindelige bemærkninger til lov om ændring af lov om udgivelsen af

en Lovtidende og en Ministerialtidende, jf. Folketingstidende 2005-06, til-

læg A, side 3119.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne a.st., at en Lovtidende i elektro-

nisk form må forudsætte en meget høj grad af sikkerhed i de systemer, der

anvendes til produktion og formidling af retsforskrifterne, for at forhindre,

at de indeholdte retsforskrifter hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes

eller forandres, og at de høje sikkerhedskrav må omfatte ikke alene de rent

edb-baserede systemer, men også arbejdsrutiner m.v.

Herudover fremgår det af bemærkningerne a.st., at det er af afgørende be-

tydning for Lovtidendes funktion som den autoritative kundgørelsesordning

for retsforskrifter, der er omfattet af lovtidendelovens kundgørelsesordning,

at Lovtidendes sikkerhedsmæssige integritet ikke kan drages i tvivl, og at

sikkerhedsforanstaltningerne således har afgørende betydning for Lovtiden-

des funktion og troværdighed. Sikkerhedsforanstaltningerne vil i visse sam-

menhænge kunne rette sig mod brugerne af Lovtidende, f.eks. således at

forbindelsen til en brugers computer kan afbrydes, hvis der opstår mistanke

om, at den pågældende foretager handlinger, der udgør en trussel mod Lov-

tidendes sikkerhed. Endvidere er det af betydning, at der kan udstedes regler

om sikkerheden m.v. ved Lovtidende i elektronisk form, som er bindende

for f.eks. private, som leverer ydelser i forbindelse med udviklingen og drif-

ten af Lovtidende i elektronisk form.

Det fremgår af afsnit 3.2.2.1. og 3.2.2.2. i de almindelige bemærkninger til

lov om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialti-

dende, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 3120, at der – uanset at

der stilles høje sikkerhedskrav til det elektroniske kundgørelsessystem – bør

tages højde for risikoen for, at de elektronisk opbevarede retsforskrifter slet-

tes, på anden måde tilintetgøres, ændres eller manipuleres. Med henblik på

at kunne håndtere sådanne helt ekstraordinære situationer blev det fundet, at

det ville være hensigtsmæssigt, at der fortsat opbevares papirudgaver af alle

retsforskrifter, der er omfattet af lovtidendelovens kundgørelsesordning.

Det blev i den forbindelse fundet naturligt, at den myndighed, som har ud-

stedt en retsforskrift, er ansvarlig for at opbevare en papirudskrift heraf med

henblik på at opnå en ekstra sikkerhed mod sletning m.v. af en elektronisk

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

kundgjort retsforskrift. Der blev samtidig peget på, at der allerede efter ar-

kivloven findes en pligt for den ansvarlige myndighed til at opbevare auten-

tiske retsakter.

På den baggrund blev der med hjemmel i lovens § 1 a, stk. 2, udstedt en

bekendtgørelse om Lovtidende i elektronisk form, jf. bekendtgørelse nr.

1395 af 12. december 2008. Det fremgår af § 6 i bekendtgørelsen, at det

påhviler Folketinget eller vedkommende ministerium at drage omsorg for

opbevaring af de underskrevne originaldokumenter i papirform i overens-

stemmelse med arkivloven, når en forskrift er publiceret i Lovtidende.

2.11.2.1.3.2. Undtagelse fra kundgørelse i Lovtidende

Ved ændringen af lovtidendeloven ved lov nr. 305 af 19. april 2006 om æn-

dring af lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende af-

skaffedes muligheden for at bestemme, at visse grupper af ministerielle be-

kendtgørelser (anordninger) ikke skulle indføres i Lovtidende, men at der i

stedet skulle kundgøres i overensstemmelse med forskrifter, som blev med-

delt af vedkommende minister. Hjemlen hertil fandtes i lovtidendelovens §

2, stk. 2, 2. led.

Baggrunden for ophævelse af undtagelsesbestemmelsen i lovtidendelovens

§ 2, stk. 2, 2. led, var, at det ressourcemæssige hensyn til begrænsning af

stoffet i Lovtidende, som måtte anses for at være bærende for undtagelses-

bestemmelsen, ikke længere er til stede med en elektronisk kundgørelses-

ordning.

Det har været et udgangspunkt for vurderingen af, om undtagelsesbestem-

melsen i lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led, skulle ophæves, at Lovtidende

efter lovtidendelovens § 3 er den bindende bekendtgørelsesform for de rets-

forskrifter, der er omfattet af lovtidendelovens kundgørelsesordning. Fravi-

gelser fra den almindelige kundgørelsesordning må derfor kræve, at der er

tungtvejende hensyn, der begrunder en sådan fravigelse. Hvis ikke sådanne

tungtvejende hensyn gør sig gældende, bør kundgørelse af retssikkerheds-

og ordensmæssige grunde ske efter den almindelige ordning, dvs. kundgø-

relse i Lovtidende.

Der kan imidlertid efter omstændighederne gøre sig særlige hensyn gæl-

dende, som betyder, at der for visse retsforskrifter er behov for at fastsætte

en anden kundgørelsesordning end den, der følger af lovtidendeloven. Så-

danne særlige hensyn kunne f.eks. være hensyn til en særlig effektiv eller

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

hurtig kundgørelse eller kundgørelse rettet mod en meget snæver gruppe af

berørte personer m.v.

I overensstemmelse hermed har Justitsministeriet tilkendegivet, at det i givet

fald må overvejes, om der for visse retsforskrifter kan være særlige hensyn,

der begrunder, at der fastsættes en alternativ kundgørelsesordning, og at det

i så fald bør ske ved lovgivning på vedkommende ressortområde. Der hen-

vises til afsnit 3.2.1.2. i de almindelige bemærkninger til lov om ændring af

lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende, jf. Folketings-

tidende 2005-06, tillæg A, side 3119.

2.11.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overve-

jelser

I Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris lovgivning findes en

række ordninger, hvor der anvendes kortgrundlag til administrationen af

støtteordninger. Der sondres i almindelighed mellem konstaterende

kort/geodata, der viser, hvor myndighederne har registreret bestemte for-

hold, og konstituerende kort/geodata, der med retlig autoritet viser, hvor be-

stemte restriktioner er gældende. Retligt konstituerende geodata er geodata,

der via bestemmelser i lovgivningen er gjort retligt autoritative. Det kan en-

ten ske direkte ved lov eller ved, at loven bemyndiger til udstedelse af regler.

Det er afgørende for den måde et givent geodatasæt kan anvendes på, om de

pågældende data er retligt konstituerende, dvs. retligt autoritative, eller om

de alene er visninger, gengivelser eller repræsentationer af den formodede

retlige eller fysiske virkelighed.

På visse ordninger i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri anven-

des kortgrundlag som retligt bindende kort. Det afgørende er den måde kor-

tet anvendes på til brug for til administrationen af støtteordningen, herunder

om kortet anvendes med retligt autoritet, der viser hvor bestemte restriktio-

ner er gældende, eller om kortet anvendes som et dataopsamlingsredskab,

der alene viser hvor myndigheden har registreret bestemte forhold/data til

brug for sagsbehandlingen. Såfremt kortene er retligt bindende, finder oven-

nævnte kundgørelseskrav anvendelse, og kortene skal dermed kundgøres

sammen med bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris erfaring, at regler

med tilhørende kortbilag, der er udformet som en traditionel skriftlig be-

kendtgørelse, vil kunne udgøre en bekendtgørelse med op til flere tusinde

siders kortbilag. Det samme gør sig gældende for en traditionel skriftlig be-

kendtgørelse med angivelse af lange rækker af skriftlige koordinater evt.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

vedlagt et antal kortbilag til illustration af de afgrænsede områder. Som ek-

sempel her på kan henvises til bekendtgørelse nr. 216 af 28. februar 2018

om afgrænsning af kystvandoplande på det tidligere Miljø- og Fødevaremi-

nisteries område.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har på den baggrund over-

vejet hensigtsmæssigheden af at udstede en større mængde kortbilag eller

koordinatbilag ved en traditionel bekendtgørelse, som det f.eks. er sket med

bekendtgørelse nr. 1521 af 15. december 2017 om indsatsprogrammer for

vandområdedistrikter.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder ikke, at det skaber de

bedste rammer for brugervenligheden eller tilgængeligheden af gældende

ret, hvis brugerne af en støtteordning skal læse og sammenholde koordinater

fra den skriftlige bekendtgørelse med et kort over landet med tilsvarende

koordinatangivelse. Det findes endvidere ikke brugervenligt, hvis brugeren

skal læse omfangsrige kortbilag til en bekendtgørelse, der ikke er fyldestgø-

rende detaljerede, og hvor der stadig vil være behov for at læse koordinater.

Lange lister med koordinater i en bekendtgørelse kan være vanskelig tilgæn-

gelige for brugeren, og risikoen for fejl og misforståelser er betydelige, hvis

der skal overføres koordinaterne til et kort for at synliggøre, hvilke arealer

der er udlagt til hvilke formål.

De gældende regler om kundgørelse af kortbilag vil medføre, at digitale kort

over geografisk afgrænsede områder på forskellige støtteordninger ikke vil

kunne udgøre det autoritative gældende kortgrundlag. Der vil derfor sidelø-

bende med digitale kort skulle kundgøres en traditionel bekendtgørelse med

kortbilag eller koordinater, for at det kan anvendes som et autoritativt kort-

grundlag.

Det vil forbedre brugervenligheden betydeligt og gøre administrationen af

støtte mere hensigtsmæssig, hvis kortbilag til bekendtgørelser kan udformes

som et digitalt kort, der offentliggøres på anden måde end i Lovtidende.

Det fremgår af lovtidendelovens § 3, at Lovtidende er den bindende kund-

gørelsesform for de retsforskrifter, der er omfattet af lovtidendelovens kund-

gørelsesordning. Fravigelse af den almindelige kundgørelsesordning kræver

derfor, at der er tungtvejende eller særlige hensyn, der begrunder sådan en

fravigelse ved fastsættelse af en anden kundgørelsesordning end den, der

følger af lovtidendeloven.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris opfattelse, at der for

regler om støtteordninger med tilhørende kortbilag gør sig sådanne særlige

hensyn gældende, der kan begrunde en fravigelse af lovtidendelovens nor-

male kundgørelsesordning.

Det er samtidig Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris opfattelse,

at der ved kundgørelse af regler med tilhørende kortbilag på anden vis end i

Lovtidende bør gælde høje krav til sikkerheden omkring den alternative

kundgørelse, således at der både er høj driftssikkerhed og høj sikkerhed for

autenticiteten af det kundgjorte kortværk svarende til de krav, der stilles til

udgivelsen af Lovtidende i elektronisk form. Der henvises herom til afsnit

2.11.2.1.3.1.

Det er endvidere Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris opfattelse,

at der skal være sikkerhed for, at der opbevares en uforgængelig kopi af et

udstedt kortværk for den enkelte støtteordning på samme måde som andre

retsforskrifter, dog under hensyntagen til, at det er målsætningen, at kort-

værk udgøres af et digitalt kort. Der skal samtidig være sikkerhed for, at et

udstedt kortværk er offentligt tilgængelig også efter, at det er afløst af et nyt

kortværk, så brugerne til enhver tid kan fastslå retstilstanden efter tidligere

gældende kort.

2.11.2.3. Den foreslåede ordning

Den foreslåede § 20 skal sikre, at kortværk, der er knyttet til støtteordninger,

efter en konkret vurdering kan undtages fra indførelse i Lovtidende, således

at kortgrundlag kan kundgøres autoritativt på en anden måde.

Forslaget skaber således hjemmel til, at ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri kan fastsætte regler om, at kortværk, som der henvises til i admi-

nistrative forskrifter udstedt i medfør af denne lov, kan kundgøres i elektro-

nisk form og gøres tilgængelig for offentligheden på internettet, og ikke ind-

føres i Lovtidende. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri foreslås i

forlængelse heraf forpligtet til at fastsætte regler om, hvorledes oplysning

om indholdet af kortværk i stedet kan fås. Interessenter vil til enhver tid via

Lovtidende kunne gøre sig bekendt med forskriftens eksistens og blive in-

formeret om, hvor oplysning om selve kortene kan tilgås.

Den foreslåede bemyndigelse vil bl.a. skulle anvendes til at fastsætte regler

om sikkerheden ved den elektroniske kundgørelsesordning, herunder regler

om IT-sikkerhed, driftssikkerhed og sikkerhed for autenticiteten af de kund-

gjorte kortgrundlag for de enkelte støtteordninger, samt om opbevaring af

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

en uforgængelig kopi af et udstedt kortværk og tilgængelighed i forhold til

tidligere gældende kort.

Det er målsætningen, at kortgrundlag for de enkelte støtteordninger skal ud-

formes som et digitalt kort, der findes online i en autoritativ version på en

platform med digitale kortdata, der er let tilgængelig for brugerne. Det for-

ventes, at kortene vil indeholde søgemuligheder. Den digitale platform vil

endvidere skulle give adgang til tidligere udstedte kort til de enkelte støtte-

ordninger, så brugerne til enhver tid kan fastslå retstilstanden efter tidligere

gældende kort som er kundgjort digitalt gennem anvendelse af den foreslå-

ede bestemmelse i § 20.

2.12. Delegation og klage

2.12.1. Delegation til andre offentlige myndigheder

2.12.1.1. Gældende ret

Efter landbrugsstøttelovens § 22, stk. 2, kan ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeri henlægge sine beføjelser efter loven til en institution under

ministeriet. Ministeren kan i forbindelse med henlæggelsen fastsætte regler

om adgangen til at klage over denne myndigheds afgørelser, herunder om,

at klage ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed og

om myndighedens adgang til at genoptage en sag efter, at der er indgivet

klage.

Det følger af det almindelige over-/underordnelsesforhold, at ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren kan delegere

sine beføjelser til en institution under ministerierne. Ministrene kan for land-

distriktsstøtte derfor også delegere deres beføjelser til f.eks. Landbrugssty-

relsen og Bolig- og Planstyrelsen, selvom det ikke fremgår direkte af land-

distriktsfondsloven. Efter landdistriktsfondslovens § 11, stk. 1, kan mini-

strene fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelser truffet i hen-

hold til loven eller regler udstedt i medfør heraf, herunder om at afgørelserne

ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed og om myndighe-

dernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. De på-

gældende ministre kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klage,

herunder om formkrav til klagen.

Efter skovlovens § 43, stk. 1, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fi-

skeri desuden bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed

til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren. Ministeren kan

efter lovens § 61, stk.1, fastsætte regler om klage over afgørelser, der er

truffet efter bemyndigelse, herunder om, at afgørelserne ikke kan påklages.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Bestemmelserne indebærer, at ministrene, hvis de delegerer deres opgaver

til en institution under ministeriet, kan fastsætte regler om klage over de

pågældende myndigheders afgørelser. Ministrene kan fastsætte bestemmel-

ser, der helt eller delvist afskærer klageadgangen.

Det fremgår af stk. 3, til tekstanmærkning nr. 194 ad 23.22.02 og tekstan-

mærkning nr. 197 ad 23.31.04 til § 23 på finansloven for finansåret 2022, at

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan henlægge sine beføjelser

til institutioner under ministeriet eller anden offentlig myndighed. Bemyn-

digelserne er udnyttet til at henlægge administrationen af visse klima-lav-

bundsprojekter til henholdsvis Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen under Mil-

jøministeriet. Det fremgår af tekstanmærkningernes stk. 5, at afgørelser truf-

fet i henhold til regler udstedt i medfør af tekstanmærkningen, ikke kan ind-

bringes for anden administrativ myndighed.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter landbrugsstøttelo-

vens § 22, stk. 2, desuden henlægge sine beføjelser til en anden statslig myn-

dighed. Efter landdistriktsfondslovens § 11, stk. 2, kan ministeren for føde-

varer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren hver for sig in-

den for deres respektive områder efter forhandling med vedkommende mi-

nister eller vedkommende kommunale organisation henlægge opgaver efter

loven til andre offentlige myndigheder eller institutioner. Ministeren for fø-

devarer, landbrug og fiskeri kan efter skovlovens § 43, stk. 1, efter forhand-

ling med vedkommende minister bemyndige andre statslige myndigheder til

at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren.

Ministrene kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at

klage over disse myndigheder eller institutioners afgørelser.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministe-

ren kan således delegere deres beføjelser efter lovene til en anden offentlig

myndighed eller institution uden for ministerområdet. Sigtet med bestem-

melsen er at skabe grundlag for at opnå langsigtede rationaliseringsgevinster

f.eks. ved etablering af servicefællesskaber på tværs af institutioner og myn-

digheder.

Ministrenes adgang til at fastsætte regler om klage over de andre offentlige

myndigheders afgørelser svarer indholdsmæssigt til den ovennævnte ad-

gang til at fastsætte regler om klage over afgørelser truffet af en myndighed

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

under enten Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri eller Indenrigs-

og Boligministeriet.

2.12.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overve-

jelser

Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at mulig-

heden for at delegere ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og inden-

rigs- og boligministerens beføjelser efter landbrugsstøtteloven, landdi-

striktsfondsloven, skovloven og de ovenfor nævnte tekstanmærkninger til

andre offentlige, herunder kommunale myndigheder er hensigtsmæssig, og

derfor bør videreføres.

Det vurderes desuden, som følge af at det følger af det almindelige over-

/underordnelsesforhold, at ministrene kan delegere deres beføjelser til insti-

tutioner under ministerierne, at det ikke er nødvendigt at videreføre bestem-

melserne herom fra landbrugsstøtteloven, skovloven og tekstanmærknin-

gerne.

Ministrenes mulighed for at fastsætte regler om klage over de afgørelser, der

enten træffes af en myndighed under det pågældende ministerium eller en

anden offentlig myndighed, ønskes også videreført.

2.12.1.3. Den foreslåede ordning

Med den foreslåede bestemmelse i § 24, stk. 1, kan ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren for deres respektive

områder, såfremt den pågældende minister henlægger sine beføjelser efter

loven til en myndighed under det pågældende ministerium, fastsætte regler

om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser, herunder om, at

klage i særlige tilfælde ikke kan indbringes for anden administrativ myndig-

hed, og om myndighedens adgang til at genoptage en sag, efter at der er

indgivet klage. Ministrene kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af

klage, herunder om formkrav til klagen.

Det er hensigten, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil delegere

sine beføjelser efter loven til Landbrugsstyrelsen svarende til gældende ret,

jf. § 5, stk. 1, nr. 1 og 31, i bekendtgørelse nr. 1273 af 27. november 2017

om Landbrugsstyrelsens opgaver og beføjelser (herefter delegationsbe-

kendtgørelsen). Det er endvidere hensigten , at indenrigs- og boligministe-

ren vil delegere sine beføjelser efter loven til Bolig- og Planstyrelsen sva-

rende til gældende ret, jf. § 7 i bekendtgørelse nr. 331 af 22. februar 2021

om henlæggelse af visse opgaver og beføjelser til Bolig- og Planstyrelsen

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

efter lov om planlægning, lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fri-

tidsformål m.v. og campering m.v., lov om kolonihaver, lov om anvendelse

af Frøstruplejren, lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og

Østerild, lov om sommerhuse på fremmed grund, lov om Landdistriktsfon-

den og lov om Hav- og Fiskerifonden. Delegationerne vil også omfatte be-

føjelser til at udnytte de bemyndigelser, der i lovforslaget er tillagt mini-

strene til at fastsætte regler.

Afgørelser, som Landbrugsstyrelsen træffer efter loven eller regler udstedt

i medfør heraf, vil som udgangspunkt kunne påklages til Miljø- og Fødeva-

reklagenævnet, jf. lovforslagets § 27. Det er dog hensigten, at afgørelser,

som Bolig- og Planstyrelsen træffer efter loven eller regler udstedt i medfør

heraf, som udgangspunkt ikke skal kunne påklages til anden administrativ

instans. Afgørelser truffet af lokale aktionsgrupper om at indstille eller ikke

indstille ansøgninger til tilsagn om tilskud kan påklages til Bolig- og Plan-

styrelsen for så vidt angår retlige spørgsmål. Det er hensigten, at Bolig- og

Planstyrelsens adgang til remonstration ligeledes skal fastholdes. Dette er

en videreførelse af gældende ret.

Videre foreslås det i § 24, stk. 2, at ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri og indenrigs- og boligministeren efter forhandling med vedkom-

mende minister kan henlægge deres beføjelser efter loven til anden statslig

myndighed eller institution. Ministrene kan i forbindelse hermed fastsætte

regler om adgang til at klage over myndighedens eller institutionens afgø-

relser, herunder om, at klage i særlige tilfælde ikke kan indbringes for anden

administrativ myndighed, og om myndighedens adgang til at genoptage en

sag, efter at der er indgivet klage. Ministrene kan ifølge den foreslåede be-

stemmelse endvidere fastsætte regler om indgivelse af klage, herunder om

formkrav til klagen.

De pågældende ministre vil kunne ændre afgørelserne, uden at der forelig-

ger klage.

Det er bl.a. hensigten, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil

henlægge administration m.v. af klima-lavbundsprojekter til henholdsvis

Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen under Miljøministeriet. Det er også hen-

sigten at fastsætte regler om, at afgørelser truffet af henholdsvis Miljøsty-

relsen og Naturstyrelsen som hidtil ikke kan indbringes for anden admini-

strativ myndighed.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Det foreslås i § 24, stk. 3, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og

indenrigs- og boligministeren inden for deres respektive områder efter for-

handling med vedkommende kommunale organisation kan henlægge vare-

tagelsen af opgaver vedrørende støtteordninger, der er omfattet af § 1, stk.

1, nr. 1, og støtteordninger omfattet af § 1, stk. 2, til en kommunal myndig-

hed eller institution. Ministrene kan i forbindelse hermed fastsætte regler

om adgangen til at klage over den kommunale myndighed eller institutions

afgørelse, herunder om, at klage i særlige tilfælde ikke kan indbringes for

anden administrativ myndighed, og om myndighedens adgang til at genop-

tage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministrene kan endvidere fastsætte

regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav til klagen. De pågæl-

dende ministre kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage. Den

kommunale myndighed eller institution er undergivet ministrenes instruk-

tion og tilsyn med hensyn til alle opgaver, som er henlagt efter denne be-

stemmelse.

2.12.2. Delegation til private juridiske personer

2.12.2.1. Gældende ret

Efter landbrugsstøttelovens § 22, stk. 1, kan ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeri fastsætte regler, hvorefter visse afgørelser eller dispositioner

i henhold til forordningerne om direkte støtte, markedsordninger og kryds-

overensstemmelse kan træffes af bestemte brancheorganisationer eller af be-

stemte producentsammenslutninger. Disse afgørelser kan indbringes for mi-

nisteren inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren. Afgørelsen

skal indeholde oplysning om klageadgangen og om fristen herfor. Ministe-

ren kan ændre afgørelsen, uden at der foreligger klage.

Med bestemmelsen kan adgangen til at træffe visse afgørelser eller foretage

visse dispositioner delegeres til private organisationer. Det er en forudsæt-

ning for delegationen, at ministeren får fuld indsigt i den pågældendes udø-

velse af de nævnte funktioner på det offentliges vegne, at dette sker efter

regler fastsat af ministeriet, og at den pågældende organisation ikke har per-

sonlig eller økonomisk fordel af resultatet af udøvelsen af disse funktioner.

Bestemmelsen har været anvendt i den nu ophævede bekendtgørelse nr. 612

af 30. maj 2017 om mælkekvoter. I bekendtgørelsen blev Mælkeudvalget

bemyndiget til at varetage tildeling og omfordeling af mælkekvoter i Dan-

mark og til at træffe afgørelse i første instans efter bekendtgørelsen og Den

Europæiske Unions forordninger om mælkekvoter.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Efter landdistriktsfondslovens § 11, stk. 3, kan ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren hver for sig inden for

deres respektive områder henlægge deres beføjelser vedrørende støtteord-

ninger etableret i medfør af lovens § 2 til en privat organisation. De pågæl-

dende ministre kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at

klage over den private organisations afgørelser, herunder om den private

organisations adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.

Indenrigs- og boligministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser truffet

af de lokale aktionsgrupper kun kan påklages for så vidt angår retlige

spørgsmål. De pågældende ministre kan ændre afgørelserne, uden at der fo-

religger klage. Ministrene bevarer deres fulde instruktionsbeføjelse.

Det fremgår af bestemmelserne i forordningen om fælles bestemmelser, at

lokaludvikling styret af lokalsamfundet skal være styret af lokale aktions-

grupper, der består af repræsentanter for offentlige og private lokale socio-

økonomiske interesser, hvor ingen enkelt interessegruppe alene udøver kon-

trol over beslutningstagningen. Administrationen og opgaverne er dermed

delt mellem private lokale og myndigheder.

De lokale aktionsgrupper er i henhold til bekendtgørelse nr. 1835 af 22. de-

cember 2015 om oprettelse og drift af lokale aktionsgrupper under hav- og

fiskeriudviklingsprogrammet og under landdistriktsprogrammet for perio-

den 2014-2020 etableret som private lokale foreninger med egne vedtægter

og bestyrelser oprettet i overensstemmelse med de almindeligt gældende

foreningsprincipper og forordningsgrundlaget. Foreningens formål er at ud-

arbejde og gennemføre en lokal udviklingsstrategi, der inddrager relevante

lokale parter og interessenter til gavn for udvikling af lokalområdet.

Det er den lokale aktionsgruppes bestyrelse, der vurderer ansøgninger om

støtte og afgiver indstilling til Indenrigs- og Boligministeriet om tilsagn om

støtte. Indenrigs- og boligministeren eller den statslige organisation, som

ministeren bemyndiger hertil, træffer herefter afgørelse om tilsagn om støtte

på baggrund af indstillingen. De projektansøgninger, der ikke indstilles til

tilsagn om støtte af aktionsgruppens bestyrelse, vil få afslag på ansøgningen

fra den lokale aktionsgruppes bestyrelse. Bestyrelsen træffer på den måde

afgørelse om, hvorvidt projekter kan indstilles til tilsagn om støtte, eller om

der skal meddeles afslag. Den lokale aktionsgruppes afgørelse om at ind-

stille eller ikke at indstille ansøgninger til tilsagn om tilskud kan alene på-

klages til Bolig- og Planstyrelsen for så vidt angår retlige spørgsmål.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Offentlighedsloven, bortset fra bestemmelserne i §§ 11-12 og §§ 15-17, og

forvaltningsloven finder anvendelse på al virksomhed, der udøves af de lo-

kale aktionsgrupper.

2.12.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overve-

jelser

Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at de ek-

sisterende regler om mulighed for delegation af visse afgørelser og disposi-

tioner fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og bo-

ligministeren til private juridiske personer er hensigtsmæssig og derfor bør

videreføres.

Delegation af afgørelseskompetence til private kræver udtrykkelig lovhjem-

mel, jf. f.eks. Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOB 1985.116. Det

fremgår af udtalelsen, at det ”er almindeligt antaget, at overførelse af offent-

ligretlige kompetencer til private enkeltpersoner eller organisationer forud-

sætter særlig hjemmel”. Det fremgår endvidere, at ”såfremt egentlig delege-

ring af beføjelser til brancheorganisationer bliver aktuel, forudsætter dette

efter dansk forvaltningsret og -praksis,

der er tale om klart definerede

opgaver,

Landbrugsministeriet kan instruere de pågældende organisatio-

ner, og

der er rekursmulighed over for ministeren.”

2.12.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i § 24, stk. 4, 1. pkt., at ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri kan fastsætte regler om, at visse afgørelser eller dispositioner i hen-

hold til de forordninger, der er omfattet af i § 1, stk. 1, kan træffes af private

juridiske personer.

Det må forudses, at administrationen, der skal gælde på området under den

fælles markedsordning, vil omfatte faktisk forvaltningsvirksomhed og afgø-

relseskompetence. Der vil i forbindelse hermed være opgaver, der kræver

branchekyndig ekspertise på de enkelte områder. Sådanne opgaver bør, i det

omfang det anses for hensigtsmæssigt og betryggende, løses i nært samar-

bejde med f.eks. landbrugserhvervene.

Det er hensigten, at bemyndigelsen skal give mulighed for at fastsætte regler

om, at private juridiske personer, herunder en bestemt branche- eller produ-

centorganisation, skal varetage nærmere afgrænset faktisk forvaltningsvirk-

somhed og/eller afgørelsesvirksomhed, hvis det konkret findes nødvendigt.

Særligt kan det være relevant, hvis der skal iværksættes en kriseordning eller

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

øvrige EU-ordninger, og hvor der som følge af branche- eller producentor-

ganisationens særlige ekspertise eller kapacitet på et område er reale grunde

til, at den pågældende organisation mv. varetager opgaver, herunder afgø-

relseskompetence eller visse andre dispositioner.

Indenrigs- og boligministeren kan ifølge den foreslåede § 24, stk. 5, 1. pkt.,

desuden henlægge det til den lokale aktionsgruppes bestyrelse at træffe af-

gørelse om at indstille en ansøgning om støtte til godkendelse hos ministe-

ren eller afvise ansøgningen.

Det er hensigten, at indenrigs- og boligministeren fortsat vil delegere sine

beføjelser vedrørende støtteordninger under administrationsmodellen lokal-

udvikling styret af lokalsamfundet til lokale aktionsgrupper. Der henvises i

øvrigt til afsnit 2.12.2.1.

De foreslåede bestemmelser i § 24, stk. 4 og 5, skal sikre, at der er den for-

nødne hjemmel til delegation af kompetence til at træffe visse afgørelser og

dispositioner til private juridiske personer. Det vil ved bekendtgørelse blive

defineret nærmere præcis, hvilke opgaver der henlægges til private.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministe-

ren vil i medfør af de foreslåede bestemmelser kunne fastsætte regler om

adgangen til at klage over den private juridiske persons og den lokale akti-

onsgruppes bestyrelses afgørelser, herunder om den private juridiske per-

sons og den lokale aktionsgruppes bestyrelses adgang til at genoptage en

sag, efter at der er indgivet klage (remonstration).

Indenrigs- og boligministeren kan desuden efter de foreslåede bestemmelser

fastsætte regler om, at afgørelser truffet af de lokale aktionsgrupper kun kan

påklages for så vidt angår retlige spørgsmål.

Ministrene bevarer desuden deres fulde instruktionsbeføjelse og kan instru-

ere den private juridiske person og den lokale aktionsgruppes bestyrelse i

det omfang, disse udøver ministrenes beføjelser, på linje med institutioner

under henholdsvis Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Inden-

rigs- og Boligministeriet.

2.12.3. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet

2.12.3.1. Gældende ret

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. lov

nr. 1715 af 27. december 2016 med senere ændringer (herefter klagenævns-

loven), at Miljø- og Fødevareklagenævnet er klagemyndighed for admini-

strative afgørelser, i det omfang det fastsættes i den øvrige lovgivning. Efter

§ 22 b, stk. 1, i landbrugsstøtteloven og § 11 a, stk. 1, i landdistriktsfonds-

loven kan afgørelser truffet i henhold til lovene eller regler udstedt i medfør

heraf, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i

en af nævnets afdelinger. Tilsvarende gælder for afgørelser truffet i henhold

til regler udstedt i medfør af tekstanmærkninger ad § 24 på finansloven, jf.

§ 49 i klagenævnsloven. Siden 2019 har afgørelser om tilskud til skov om-

fattet af landdistriktsprogrammet, der er truffet i henhold til regler fastsat i

medfør af skovlovens § 29, desuden kunnet påklages til Miljø- og Fødeva-

reklagenævnet efter regler fastsat i medfør af skovlovens § 61, stk. 1.

Af bemærkningerne til § 1, stk. 1, i klagenævnsloven, jf. Folketingstidende

2016-17, Tillæg A, L 44, som fremsat, side 34, fremgår, at Miljø- og Føde-

vareklagenævnet også er øverste administrative rekursinstans for klager til

nævnet over afgørelser truffet i medfør af direkte anvendelige EU-retsakter

på landbrugsstøtteområdet.

Afgørelserne fra Miljø- og Fødevareklagenævnet er endelige i det admini-

strative system, medmindre andet følger af lovgivningen. Nævnets afgørel-

ser kan dermed ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Klage-

adgang til nævnet betyder, at klage over afgørelser til den overordnede res-

sortminister for området er afskaffet.

Efter landbrugsstøttelovens § 22 b, stk. 2, landdistriktsfondslovens § 11 a,

stk. 2, og klagenævnslovens § 49, stk. 2, skal klage til Miljø- og Fødevare-

klagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen,

ved anvendelse af digital selvbetjening.

Ifølge bemærkningerne til klagenævnsloven, jf. Folketingstidende 2016-17,

tillæg A, L 44, som fremsat, side 27, indebærer kravet om, at en klage skal

indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen, en pligt for den myn-

dighed, hvis afgørelse der er påklaget, til at overveje, om der er grundlag for

at genoptage sagen og dermed også en retlig mulighed for – men normalt

ikke en pligt til – at genoptage sagen til fuld realitetsbehandling (remonstra-

tionsadgang i forbindelse med indgivelse af klage). Det fremgår, at reglen

også gælder for de afgørelser, der er truffet af private i henhold til delega-

tion, medmindre der er fastsat særlige regler for klageadgangen ved be-

kendtgørelse i medfør af særlovene.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Myndigheden skal efter landbrugsstøttelovens § 22 b, stk. 2, 2. pkt., landdi-

striktsfondslovens § 11 a, stk. 2, 2. pkt., og klagenævnslovens § 49, stk. 2,

2. pkt., hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke

senere end 3 uger efter modtagelse af klagen videresende klagen til klage-

instansen. I nogle tilfælde har førsteinstansen dog behov for længere tid,

hvis f.eks. klagepunkterne vedrører komplicerede forhold. Endvidere kan

førsteinstansen have behov for længere tid til at undersøge, om der er grund-

lag for at genoptage sagen.

Det fremgår eksempelvis af bemærkningerne til § 22 b i landbrugsstøttelo-

ven, jf. Folketingstidende 2016-17, Tillæg A, L 44, som fremsat, side 63, at

fristen for oversendelse af klager vedrørende afgørelser om direkte støtte til

landbrugere efter grundbetalingsordningen og vedrørende afgørelser om

krydsoverensstemmelse er forlænget til to måneder. Den forlængede frist er

begrundet i, at der på de pågældende områder årligt træffes en større

mængde afgørelser inden for en kort periode. Eventuelle klager indkommer

dermed også inden for en kort periode, idet klagefristen som udgangspunkt

er fire uger regnet fra meddelelse af afgørelsen, jf. § 7, stk. 1, i bekendtgø-

relse nr. 131 af 30. januar 2017 om forretningsorden for Miljø- og Fødeva-

reklagenævnet. Den forlængede oversendelsesfrist for denne type sager blev

videreført fra en tilsvarende praksis for klager til det daværende Klagecenter

for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse,

de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse og en udtalelse fra myn-

digheden med dennes bemærkninger til sagen og de klagepunkter, der er

anført i klagen, jf. landbrugsstøttelovens § 22 b, stk. 2, 3. pkt., landdistrikts-

fondslovens § 11 a, stk. 2, 3. pkt., og klagenævnslovens § 49, stk. 2, 3. pkt.

Efter § 15 i bekendtgørelsen om forretningsorden for Miljø- og Fødevare-

klagenævnet offentliggør nævnet løbende dets afgørelser og redegør herun-

der særskilt for nævnets principielle afgørelser. Offentliggørelsen finder

sted på Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelsesportal mfknafgoerel-

ser.dk.

Det fremgår af klagenævnslovens § 18, stk. 1, at for behandling af klager,

der indbringes for nævnet, herunder anmodninger om genoptagelse, betaler

klager et gebyr på 900 kr. for privatpersoners og 1.800 kr. for virksomheders

og organisationers vedkommende (2016-niveau).

100

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Efter klagenævnslovens § 19, nr. 5, opkræves og betales der dog ikke gebyr

for indbringelse af klager over afgørelser, der træffes efter de love på føde-

vare-, landbrugs- og fiskeriets område, som giver klageadgang til nævnet,

f.eks. bestemmelser i klagenævnslovens § 49, der vedrører klager over af-

gørelser truffet i henhold til regler udstedt i medfør af tekstanmærkninger

ad § 24 på finansloven, § 74, der vedrører klageadgangen fastsat i landdi-

striktsfondsloven, og § 78, der vedrører klageadgangen fastsat i landbrugs-

støtteloven.

For så vidt angår klage over afgørelser om tilskud til skov omfattet af land-

distriktsprogrammet, der er truffet i henhold til regler fastsat i medfør af

skovlovens § 29, og som siden 2019 har kunnet påklages efter regler fastsat

i medfør af skovlovens § 61, stk. 1, indeholder klagenævnslovens § 19 ikke

en tilsvarende undtagelse for så vidt angår gebyrbetaling.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har dog i en periode fra 2019 til 2021 ikke

opkrævet dette gebyr.

2.12.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overve-

jelser

Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at den

nuværende ordning om klageadgang for tilskudsordninger etableret efter

landbrugsstøtteloven, landdistriktsfondsloven og skovlovens § 29 for så vidt

angår ordninger omfattet af landdistriktsprogrammet, samt efter regler ud-

stedt i medfør af tekstanmærkninger ad § 24 på finansloven, er hensigts-

mæssig, og at den derfor bør videreføres. For at undgå tvivl om, at klage

over afgørelser truffet i henhold til direkte anvendelige forordninger også

kan indgives til Miljø- og Fødevareklagenævnet, foreslås det præciseret , at

sådanne afgørelser er omfattet af klageadgangen.

Samtidig finder Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at spørgs-

målet om klagers opsættende virkning fortsat ikke bør reguleres i loven.

Spørgsmålet om opsættende virkning vil følge af de almindelige forvalt-

ningsretlige regler.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder desuden, at gældende

ret for så vidt angår fritagelse fra betaling af gebyr for at klage over afgørel-

ser efter landbrugsstøtteloven og landdistriktsfondsloven til Miljø- og Fø-

devareklagenævnet bør videreføres. De sagskategorier, der i dag er omfattet

af landbrugsstøtteloven, landdistriktsfondsloven og støtteordninger etable-

ret i medfør af tekstanmærkninger ad § 24 på finansloven, og som fremover

101

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

vil blive reguleret i medfør af dette lovforslag, bør således efter ministeriets

opfattelse fortsat friholdes fra gebyrbetaling ved klage. Herudover finder

ministeriet, at klager vedrørende afgørelser om tilskud til skov omfattet af

landdistriktsprogrammet, der i dag træffes i henhold til regler fastsat i med-

før af skovlovens § 29, og som fremover ligeledes vil blive reguleret i med-

før af dette lovforslag, tilsvarende bør friholdes for gebyrbetaling. Det skyl-

des primært, at der er tale om klager over afgørelser, der angår støtteordnin-

ger finansieret af offentlige og Den Europæiske Unions midler.

2.12.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i § 27, stk. 1, at afgørelser truffet i henhold til loven eller regler

udstedt i medfør af loven eller i henhold til direkte anvendelige bestemmel-

ser i Den Europæiske Unions forordninger kan påklages til Miljø- og Føde-

vareklagenævnet, hvis ikke andet er fastsat i medfør af loven. Miljø- og Fø-

devareklagenævnet behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk.

1, nr. 1-2 og 4-8, i klagenævnsloven. Klager over de omfattede afgørelser

kan dermed ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at afgørelser vedrørende ordninger

omfattet af lovforslagets § 1, stk. 1, og de nationalt finansierede støtteord-

ninger, omfattet af lovforslagets § 1, stk. 2, kan påklages til Miljø- og Føde-

vareklagenævnet, medmindre klageadgangen er afskåret ved regler fastsat i

medfør af loven. Bestemmelsen indebærer samtidig, at afgørelserne, hvis de

er truffet af en styrelse efter delegation, ikke kan indbringes for ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri eller indenrigs- og boligministeren.

Det foreslås præciseret direkte i bestemmelsen, at klageadgangen også om-

fatter afgørelser, der er truffet i henhold til direkte anvendelige forordninger,

ligesom det var forudsat ved oprettelsen af Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Det foreslås i lovforslagets § 27, stk. 2, at klage til Miljø- og Fødevarekla-

genævnet skal indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørel-

sen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i klage-

nævnsloven. Hvis myndigheden vil fastholde afgørelsen, skal den snarest

og som udgangspunkt ikke senere end tre uger efter modtagelse af klagen

videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen skal ved vi-

deresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der

er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med den-

nes bemærkninger til sagen og de klagepunkter, der er anført i klagen.

102

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af bestemmelserne i land-

brugsstøttelovens § 22 b, stk. 2, landdistriktsfondslovens § 11 a, stk. 2, og

skovlovens § 63, stk. 2.

For så vidt angår fristen for oversendelse af klager til Miljø- og Fødevare-

klagenævnet videreføres fristen på to måneder for afgørelser med relation

til konditionalitetsreglerne, som erstatter de tidligere regler om krydsover-

ensstemmelse. Herudover vil fristen for førsteinstansens oversendelse af

klager over afgørelser vedrørende den direkte støtte også fortsat være to må-

neder.

Det er forventningen, at antallet af ansøgninger om støtte i medfør af nogle

af de kommende bio-ordninger vil skulle afgøres samtidig med afgørelsen

af ansøgninger om direkte støtte. Dette forventes at indebære, at der kan

indkomme et større antal klager over afgørelser inden for en kort periode. I

sådanne tilfælde vil fristen for førsteinstansens oversendelse til Miljø- og

Fødevareklagenævnet også blive to måneder.

For så vidt angår gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevare-

klagenævnet foreslås det i lovforslagets § 31, nr. 2, at supplere klagenævns-

lovens § 19 med et nyt nr. 10, hvorefter der ikke opkræves og betales gebyr

for klager over afgørelser, der indbringes for Miljø- og Fødevareklagenæv-

net efter lovforslagets § 27.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 31, nr. 2.

2.13. Håndhævelse

2.13.1. Administrative foranstaltninger og sanktioner

2.13.1.1. Gældende ret

Det fremgår af landbrugsstøttelovens § 1, stk. 4 og 5, landdistriktsfondslo-

vens § 2, stk. 2, og skovlovens § 57, stk. 1, at ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren hver for sig inden for deres

respektive områder kan fastsætte regler om bl.a. reduktion og bortfald af den

ansøgte støtte ved manglende overholdelse af betingelserne for støtte. Be-

myndigelserne er udnyttet til at fastsætte bestemmelser om sanktioner og

bortfald af støtte, bl.a. i bekendtgørelse nr. 1496 af 29. juni 2021 om direkte

støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. På indenrigs- og

boligministerens område er bestemmelsen i landdistriktsfondsloven udnyt-

tet til at fastsætte regler om bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud i

103

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

bekendtgørelse nr. 1835 af 22. december 2015 om oprettelse og drift af lo-

kale aktionsgrupper under hav- og fiskeriudviklingsprogrammet og under

landdistriktsprogrammet for perioden 2014-2020.

Administrative foranstaltninger og sanktioner er i vidt omfang reguleret i

afdeling III, afsnit V i den horisontale forordning, Kommissionens delege-

rede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 (sanktionsforordnin-

gen) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 af

17. juli 2014. Hertil kommer den generelle og horisontale Rådsforordning

(EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Eu-

ropæiske Fællesskabers finansielle interesser (svigsforordningen).

Som beskrevet i afsnit 2.5.1. bliver den søgte støtte desuden reduceret, hvis

ansøgeren ikke opfylder eksisterende EU-regler på sektorlovgivningens om-

råde for miljø, folke-, dyre- og plantesundhed samt dyrevelfærd (lovgiv-

ningsbestemte forvaltningskrav) og nationale regler for god landbrugs- og

miljømæssig stand (GLM) (krydsoverensstemmelse).

Bestemmelserne om administrative foranstaltninger og sanktioner er bl.a.

med til at sikre en effektiv beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle

interesser. Der er fastsat forskellige regler om de sanktioner, som medlems-

staterne skal pålægge, herunder i forbindelse med krydsoverensstemmelse,

i forordningsgrundlaget for støtte finansieret af EGFL og ELFUL. For

krydsoverensstemmelse fremgår det bl.a., at en overtrædelse skal bedøm-

mes ud fra, hvor omfattende, alvorlig, varig og hyppig den er. Støttemodta-

geren kan helt udelukkes fra at søge om støtte i det følgende kalenderår, hvis

overtrædelsen er forsætlig og meget alvorlig, omfattende, varig eller hyppig.

Reglerne for andre støtteordninger medfører, at reduktion og sanktion be-

regnes på baggrund af en procentuel beregning. Det vil typisk bestå i for-

skellen mellem godkendt/fastslået areal og ansøgt areal, jf. f.eks. artikel 19

i sanktionsforordningen.

2.13.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overve-

jelser

Det følger af afsnit IV i den nye horisontale forordning, at medlemsstaterne

er forpligtede til at fastsætte regler om sanktioner og tilbagebetaling for at

imødegå overtrædelse af støttebetingelser og konditionalitetskrav. Det er

derfor Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at det er

nødvendigt med en bemyndigelse til, at ministeren for fødevarer, landbrug

104

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

og fiskeri og indenrigs- og boligministeren kan fastsætte regler herom. Li-

geledes følger det af den horisontale forordning, at der skal fastsættes regler

om administrative foranstaltninger. Ved administrative foranstaltninger for-

stås i denne sammenhæng tilbagekaldelse af en uberettiget opnået fordel el-

ler reduktion af den ansøgte støtte til det faktisk berettigede. Der er således

ikke tale om sanktioner, idet støttemodtageren ikke er eller var berettiget til

at modtage ydelsen.

2.13.1.3. Den foreslåede ordning

For at sikre en effektiv håndhævelse af reglerne i loven, regler udstedt i

medfør af loven og regler fastsat i Den Europæiske Unions forordninger

omfattet af loven, foreslås det i lovforslagets § 4, at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren inden for deres respek-

tive områder, medmindre andet er fastsat i Den Europæiske Unions forord-

ninger omfattet af denne lov, kan fastsætte regler om administrative foran-

staltninger og sanktioner for overtrædelse af regler eller undladelse af op-

fyldelse af forpligtelser fastsat i denne lov eller i regler fastsat i medfør af

denne lov eller i regler fastsat i Den Europæiske Unions forordninger om-

fattet af denne lov vedrørende ansøgt støtte. Der kan fastsættes regler om

reduktion af støtte eller sanktion af støtte med et beløb, der overstiger det

beløb, som reduktionen vil udgøre, bortfald af støtte, hel eller delvis tilba-

gebetaling af udbetalt støtte, herunder med krav om tilbagebetaling af et be-

løb, der overstiger det uberettiget oppebårne beløb og udelukkelse fra at an-

søge om støtte i senere perioder end den, hvor overtrædelsen eller undladel-

sen fandt sted.

Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse for de ordninger, som er

omfattet af forordningerne nævnt i lovforslagets § 1, stk. 1, herunder kondi-

tionalitet.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministe-

ren vil ifølge den foreslåede bestemmelse få mulighed for at fastsætte regler

om administrative foranstaltninger og sanktioner, herunder i overensstem-

melse med de overordnede principper herfor i forordningsgrundlaget. I for-

ordningsgrundlaget for reformperioden 2023-2027 indgår færre detaljerede

regler om medlemsstaternes sanktionssystemer. I den danske administration

heraf er det hensigten i det væsentlige at følge de nuværende sanktionssy-

stemer.

105

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at ministrene kan fastsætte

regler om, at den ansøgte støtte bliver reduceret, hvis ansøgeren ikke over-

holder betingelser for støtte eller reglerne om konditionalitet. Der vil kunne

fastsættes regler om, at støtten bliver yderligere nedsat med et beløb, der

overstiger det beløb, som reduktionen vil udgøre i form af en sanktion.

Den foreslåede bestemmelse giver også ministrene mulighed for at fastsætte

regler om, at støtten helt bortfalder, og at en ansøger skal tilbagebetale ud-

betalt støtte, herunder tilbagebetale et beløb, der overstiger det uberettiget

oppebårne beløb. Ved tilbagebetaling vil beregningen af reduktion og sank-

tion være den samme som nævnt ovenfor. Bestemmelsen er dog nødvendig

i de tilfælde, hvor en uregelmæssighed opdages efter udbetaling af støtte.

Ministrene vil endvidere kunne fastsætte regler om, at en ansøger udelukkes

fra at ansøge om støtte i senere perioder end den, hvor overtrædelsen eller

undladelsen fandt sted.

Der vil med hjemmel i den foreslåede bestemmelse f.eks. kunne fastsættes

regler om sanktion i tilfælde af, at en ansøger ikke overholder en frist for

indberetning eller ikke opfylder de forpligtelser på marken, som er en betin-

gelse for, at der kan ydes støtte efter den pågældende ordning. Der vil kunne

fastsættes regler, der graduerer forskellige typer af overtrædelser afhængigt

af, hvor alvorlig overtrædelsen er, og hvor betydningsfuld forpligtelsen er

for formålet med ordningen. En forpligtelse, der er delvist overtrådt, vil ek-

sempelvis stadig kunne bidrage til formålet med ordningen, og overtrædel-

sen vil derfor kunne blive bedømt mindre hårdt. Omvendt kan der være til-

fælde, hvor overtrædelsen medfører, at ordningens formål helt forspildes. I

sådanne tilfælde vil der ikke være det samme grundlag for at opretholde en

del af støtten, og ministrene vil kunne bestemme, at støtten helt bortfalder.

Den foreslåede bestemmelse vil kunne anvendes til at supplere de forord-

ningsmæssige krav om sanktion i forbindelse med både støtteordninger og

konditionalitet, herunder kravet om, at sanktionerne skal gradueres efter

hvor alvorlig, omfattende, varig og hyppig overtrædelsen eller den mang-

lende overholdelse er. Endvidere følger, at sanktionerne skal være proporti-

onale, idet de skal stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen.

2.13.2. Håndhævelse af servitutter

2.13.2.1. Gældende ret

Efter landdistriktsfondsloven er der etableret støtteordninger, der i visse til-

fælde gør brug af tinglyste servitutetter som en betingelse for, at tilsagnsha-

ver kan opnå et tilsagn om tilskud.

106

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

I medfør af § 2, stk. 1, i landdistriktsfondsloven kan ministeren for fødeva-

rer, landbrug og fiskeri og indenrigs - og boligministeren hver for sig inden

for deres respektive områder fastsætte regler om ansøgning om støtte, betin-

gelser for støtte, støtteniveau, beregning af støtte og udbetaling af støtte m.v.

I den forbindelse kan der som betingelse for tilskuddet fastsættes regler om

tinglysning af servitutter. Servitutterne kan indeholde krav om opretholdelse

af en særlig driftsform på arealerne. Formålet med servitutterne er at sikre

en permanent arealtilstand af hensyn til klima, natur eller miljø. Et eksempel

herpå er lavbundsordningen, som er hjemlet i bekendtgørelse nr. 318 af 1.

marts 2021 om tilskud til vådområdeprojekter og lavbundsprojekter. Her

stilles krav om, at arealerne permanent skal henligge som lavbundsområder

og fastholdes som græs- eller naturarealer med naturlig vandstand i over-

ensstemmelse med tilsagnet om støtte. Disse betingelser er tinglyst som en

servitut på samtlige ejendomme med arealer inden for projektarealet.

Det har i nogle situationer vist sig, at håndhævelse af servitutter kan være

forbundet med vanskeligheder, særligt i situationer, hvor en støttemodtager

har solgt det tilskudsberettigede areal til en tredjemand efter opretholdelses-

perioden, hvor støttemodtageren ikke længere er bundet af betingelserne i

støtteordningen, og hvor tredjemand herefter overtræder servitutten. Efter-

som den nye ejer af arealet ikke er støttemodtager, anses den nye ejer ikke

direkte at være omfattet af forpligtelserne i de pågældende tilskudsbekendt-

gørelser, som ud fra en ordlyds- og formålsfortolkning vurderes kun at re-

gulere forholdet mellem ministeriet og støttemodtager. Straffebestemmel-

sen i landdistriktsfondslovens § 12, stk. 1, nr. 2, retter sig alene mod støtte-

modtagere og parter, der er omfattet af afgørelser. Hvorfor bestemmelsen

umiddelbart ikke vurderes at kunne bringes i anvendelse over for tredje-

mand. Hvis tredjemand overtræder servitutten, betragtes denne i dag ikke

som støttemodtager og er således ikke direkte omfattet af forpligtelserne i

de pågældende tilskudsbekendtgørelser, som alene regulerer forholdet mel-

lem ministeriet og støttemodtager.

2.13.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overve-

jelser

Håndhævelse af servitutter er efter Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeris opfattelse centralt for understøtte, at formålet med støtteordninger

kan opfyldes gennem opretholdelse af den ønskede arealtilstand. Selvom

opretholdelse af arealtilstand fastlagt i servitutter kan håndhæves gennem

anlæg af civilt søgsmål, vurderes denne mulighed at være utilstrækkelig til

at sikre en enkel og effektiv håndhævelse af servitutter. I denne vurdering

107

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

er det indgået, at der kan være behov for hurtigt at kunne stoppe en overtræ-

delse og eventuelt genoprette et areal til dets tilstand før overtrædelsen. En

overtrædelse vil ikke i alle tilfælde kunne stoppes, inden en retssag kan an-

lægges og gennemføres, ligesom sagsanlæg medfører økonomiske og res-

sourcemæssige konsekvenser for både stat og lodsejer. Der er derfor behov

for at skabe hjemmel til en effektiv håndhævelse af servitutovertrædelser.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer i den forbindelse,

at det vil være hensigtsmæssigt at følge fortilfældet i naturbeskyttelsesloven,

jf. lovbekendtgørelse nr. 240 af 13 marts 2019. I medfør af naturbeskyttel-

seslovens § 55, stk. 1, nr. 3, kan miljøministeren yde lån og tilskud til kom-

muner, almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v. samt private

ejendomsejere til bevaring, pleje og genopretning af naturområder og til for-

bedring af mulighederne for friluftslivet.

Tilskuddet efter naturbeskyttelseslovens § 55, stk. 1, nr. 3, kan gøres betin-

get af, at der indgås aftaler om naturbevaring, naturgenopretning og offent-

lighedens adgang, jf. § 55, stk. 3. Sådanne aftaler kan tinglyses på ejendom-

men. Tinglyste aftaler er bindende for ejere og indehavere af rettigheder

over ejendommene, uanset hvornår retten er stiftet. Bestemmelsen gør det

muligt at stille krav om stiftelsen af servitutter om naturbevaring og natur-

genopretning m.v. på arealer som vilkår for tilskuddet.

Miljøministeren kan i den anledning fastsætte nærmere regler for admini-

strationen af tilskudsordninger, jf. § 55, stk. 5. Miljøministeren har udnyttet

bemyndigelsesbestemmelsen til at udstede en række bekendtgørelser, her-

under bekendtgørelse nr. 943 af 17. juni 2020 om tilskud til sammenhæn-

gende arealer i og i tilknytning til Natura 2000-områder. Bekendtgørelsen

fastsætter regler om tilsagn til og udbetaling af tilskud til permanent eksten-

sivering af arealer i eller udenfor Natura 2000-områder, der ligger i direkte

tilknytning til en række nærmere bestemte naturtyper, jf. § 1, stk. 1. Tilsagn

om tilskud efter bekendtgørelsen kan alene gives til private ejere af area-

lerne, jf. § 8, stk. 1. Som vilkår for tilskuddet skal der tinglyses en deklara-

tion, dvs. servitut, om permanent ekstensivering på arealer omfattet af til-

sagn om tilskud, hvor Miljøstyrelsen skal være anført som påtaleberettiget,

jf. § 5. I den forbindelse kan Miljøstyrelsen ved påbud eller forbud sikre

overholdelsen af servitutter, der er pålagt i medfør af bekendtgørelsen, jf. §

18. Hertil kan tilskudsmodtager strafsanktioneres for overtrædelse af vilkår

i servitutten, eller hvis tilskudsmodtager undlader at efterkomme eller over-

træder påbud eller forbud efter § 18, jf. § 19.

108

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Ud over sanktionsbestemmelserne i bekendtgørelsen er der efter naturbe-

skyttelsesloven mulighed for at straffe den, der undlader at efterkomme for-

bud eller påbud, der er udstedt efter regler fastsat i medfør af loven, jf. § 89,

stk. 1, nr. 9.

Der foreligger således fortilfælde for lovgivning, som gør det muligt at straf-

sanktionere overtrædelser af servitutter, herunder servitutter, som kan hen-

føres til tilsagn om tilskud på betingelse af accept af vilkår eller begræns-

ninger på et areal.

Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris opfattelse, at en lig-

nende løsning til håndhævelse af servitutter bør gennemføres med nærvæ-

rende lovforslag.

2.13.2.3. Den foreslåede ordning

Med lovforslagets § 5, stk. 1, foreslås, at ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri kan fastsætte regler om, at ordninger efter denne lov eller regler

fastsat i medfør af denne lov betinges af, at eventuelle forpligtelser om

klima, natur- og miljøbeskyttelse for ejendommens ejer sikres i en tinglyst

servitut. Bestemmelsen foreslås med henblik på at undgå tvivl om, at mini-

steren for fødevarer, landbrug og fiskeri som betingelse for tilsagn om støt-

teordninger omfattet af lovforslaget kan fastsætte som vilkår, at der tingly-

ses en servitut på ejendommen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ordninger efter denne lov eller

regler fastsat efter lovens bemyndigelser bl.a. kan gøres betinget af, at støt-

temodtager som vilkår for tilskuddet skal tinglyse en servitut med oprethol-

delse af ordningsmæssige formål som f.eks. bevaring og genopretning af

miljø, natur og klima. Bestemmelsen giver mulighed for at sikre en perma-

nent begrænsning i arealanvendelsen via tinglysning af en servitut på ejen-

dommen. Begrænsningerne skal være relevante i forhold til formålet med

støtten og vil således knytte sig til de betingelser for støtte i ordninger, der

fastsættes i medfør af lovens øvrige regler. Dette kan eksempelvis være krav

om, at arealer permanent skal henligge som vådområde eller lavbundsom-

råde og ikke må omlægges, tilføres gødning eller pesticider.

Med § 5, stk. 2, foreslås endvidere, at en tinglyst servitut skal respekteres af

ejendommens ejer, brugere, panthavere og andre indehavere af begrænsede

rettigheder over ejendommen, uanset hvornår en sådan ret over ejendommen

er erhvervet.

109

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Bestemmelsen sikrer således, at servitutterne har forrang og kan opretholdes

i tilfælde af eventuelle tidligere stiftelser af andre rettigheder. I forbindelse

med tilskuddet vil det således kunne kræves, at begrænsningerne på area-

lerne sikres permanent ved, at de tinglyses forud for øvrige rettigheder. Det

er forbundet med betydelige samfundsinteresser, at bevaring og genopret-

ning af miljø, natur og klima så vidt muligt ikke udsættes for ændringer,

hvorfor det er væsentligt, at den i servitutten stiftede rådighedsbegrænsning

beskyttes bedst muligt eksempelvis i tilfælde af, at ejendommen går på

tvangsauktion.

Med § 14, stk. 1, foreslås, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

kan meddele de forbud og påbud, der er nødvendige for overholdelse af lo-

ven eller af regler udstedt i medfør heraf.

Med § 14, stk. 2, foreslås endvidere, at ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri kan meddele de forbud og påbud, der er nødvendige for overhol-

delse af forpligtelser fastsat i en tinglyst servitut for ejendommens ejer efter

regler udstedt i medfør af § 5, stk. 1, og lov om Landdistriktsfonden, jf.

lovbekendtgørelse nr. 114 af 6. februar 2020.

Bestemmelsen kan bl.a. finde anvendelse over for støttemodtager og tredje-

mand, hvis meddelelse af påbud eller forbud er nødvendig for at sikre over-

holdelse af servitutter, der er pålagt som en betingelse for et tilskud, jf. lov-

forslagets § 5, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 2, kan også anvendes til at sikre

overholdelsen af forpligtelser for ejendommens ejer, som er fastlagt i en

tinglyst servitut i medfør af regler fastsat i henhold til landdistriktsfondslo-

ven. Bestemmelsen giver således mulighed for at anvende forbud og påbud

for at sikre overholdelse af servitutter, som er fastlagt i medfør af tidligere

gældende ordninger, der fortsat er virksomme i medfør af lovforslagets

overgangsbestemmelse i § 30, stk. 3. Den foreslåede bestemmelse giver der-

imod ikke mulighed for at tillægge sådanne allerede stiftede servitutter for-

rang i forhold til andre rettigheder i ejendommen og giver alene en mulighed

for at håndhæve allerede etablerede servitutter i medfør af de tidligere gæl-

dende ordninger med respekt for prioritetsstillingen i panteretlig henseende.

Den foreslåede bestemmelse giver myndigheden en mulighed for at hånd-

hæve servitutbestemmelser. En servitutovertrædelse er således et ”ulovligt

forhold”, hvis den foreslåede bestemmelse om forbud og påbud er anvendt.

110

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Bestemmelsen forudsætter , at en overtrædelse af en tinglyst servitut ikke i

sig selv er strafbar, og straf vil således forudsætte manglende efterlevelse af

et forudgående påbud eller forbud med henblik på at sikre servituttens over-

holdelse. I sager om servitutovertrædelser vil der kunne opstå tvivl om den

rette forståelse af servitutten, og meddelelse af et forbud eller påbud vil så-

ledes kunne give mulighed for klarhed over den rette forståelse af række-

vidden af servitutten og bringe forholdet i orden indenfor en rimelig frist.

Bestemmelserne om forbud og påbud suppleres med en hjemmel til at straf-

sanktionere overtrædelser af eller undladelse af at efterkomme meddelte for-

bud eller påbud, jf. lovforslagets § 28, stk. 1, nr. 7 og 8.

2.13.3. Straffebestemmelser

2.13.3.1. Gældende ret

Efter landbrugsstøttelovens § 23, stk. 1, 1. pkt., straffes med bøde den, der

til brug for afgørelser om støtte efter loven, giver urigtige eller vildledende

oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse, med-

mindre højere straf er forskyldt efter borgerlig straffelov. Det samme gælder

den, der handler i strid med vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse, eller

som forsøger herpå, jf. landbrugsstøttelovens § 23, stk. 1, 2. pkt.

Efter landbrugsstøttelovens § 23, stk. 2, 1. pkt., straffes med bøde endvidere

den, der i øvrigt undlader at give oplysninger, der er afkrævet den pågæl-

dende i henhold til landbrugsstøtteloven eller de i medfør af landbrugsstøt-

teloven fastsatte regler. Det samme gælder efter landbrugsstøttelovens § 23,

stk. 2, den, som afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om sådanne

forhold, medmindre højere straf er forskyldt efter borgerlig straffelov.

Med bøde straffes efter landbrugsstøttelovens § 23, stk. 3, desuden den, der

overtræder lovens § 4, stk. 3, sidste pkt., § 4, stk. 6, og § 10, stk. 4, sidste

pkt.

Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes efter

landdistriktsfondslovens § 12, stk. 1, nr. 1, med bøde den, der afgiver urig-

tige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for

afgørelser, der træffes i henhold til landdistriktsfondsloven eller de i medfør

heraf fastsatte regler.

Det samme gælder den, der handler i strid med vilkår, der er fastsat i en

sådan afgørelse, jf. landdistriktsfondslovens § 12, stk. 1, nr. 2.

111

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Med bøde straffes også den, der undlader at afgive den dokumentation og

de oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive i henhold til loven

eller de i medfør heraf fastsatte regler, jf. landdistriktsfondslovens § 12, stk.

1, nr. 3.

Endvidere straffes med bøde den, der afgiver urigtige eller vildledende op-

lysninger eller fortier oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive

i henhold til loven eller regler fastsat i medfør heraf, jf. landdistriktsfonds-

lovens § 12, stk. 1, nr. 4.

Det følger af landdistriktsfondslovens § 12, stk. 1, nr. 5 og 6, at den, der

undlader at give kontrolmyndigheden adgang til virksomheden m.v. efter

landdistriktsfondslovens § 9, stk. 1, og den, der undlader at udlevere eller

indsende materiale eller yde kontrolmyndigheden bistand efter landdi-

striktsfondslovens § 9, stk. 2, straffes med bøde, medmindre strengere straf

er forskyldt efter anden lovgivning.

Efter skovlovens § 65, stk. 1, nr. 3, straffes med bøde den, der giver urigtige

eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for af-

gørelser, der træffes efter bl.a. lovens § 29, stk. 1, om tilskud, eller regler

udstedt i medfør af bl.a. § 29, stk. 2, om tilskud.

Efter skovlovens § 65, stk. 1, nr. 4, straffes den, der tilsidesætter vilkår, der

er knyttet til en afgørelse efter bl.a. lovens § 29, stk. 1, om tilskud, eller

vilkår, der er knyttet til afgørelser, der er truffet efter regler, der er udstedt i

medfør af bl.a. § 29, stk. 2, om tilskud.

2.13.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overve-

jelser

Det fremgår af artikel 5 og 6 i den nye horisontale forordning, at støtte fra

både EGFL og ELFUL skal gennemføres i delt forvaltning mellem med-

lemsstaterne og Den Europæiske Union, hvilket indebærer, at der overdra-

ges gennemførelsesopgaver til medlemsstaterne.

Den nye horisontale forordning og Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler ved-

rørende Den Europæiske Unions almindelige budget, om ændring af forord-

ning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr.

1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014,

112

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

(EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af for-

ordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (herefter finansforordningen) fastsæt-

ter en række krav til medlemsstaterne i den forbindelse.

I artikel 63 i finansforordningen er der bl.a. krav om forsvarlig økonomisk

forvaltning, gennemsigtighed og ikke-forskelsbehandling. Medlemsstaterne

skal i medfør heraf og af bestemmelsen i artikel 59 i den nye horisontale

forordning træffe alle nødvendige foranstaltninger, herunder lovgivnings-

mæssige og administrative foranstaltninger, for at beskytte Den Europæiske

Unions finansielle interesser. Medlemsstaterne skal bl.a. for at sikre en ef-

fektiv beskyttelse mod uregelmæssigheder og svig pålægge sanktioner, som

er effektive, virker afskrækkende og som står i et rimeligt forhold til over-

trædelsen, og skal om nødvendigt anlægge retssag.

De foreslåede straffebestemmelser i lovforslagets § 28 og bemyndigelsen i

§ 29 skal, sammen med de administrative foranstaltninger, som ministrene

kan etablere i medfør af lovforslagets § 4, bidrage til sikring af, at ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren har mu-

lighed for at leve op til disse krav.

Det forudsættes, at reglerne om reduktion af ansøgt støtte, bortfald af støtte

og tilbagebetaling af støtte, som ministrene kan fastsætte i medfør af lov-

forslagets § 4, vil være tilstrækkelige til, at ministrene kan leve op til de

forvaltningsmæssige krav, som stilles i forordningerne.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurderer, at det af kontrol-

mæssige hensyn vil være hensigtsmæssigt fortsat at kunne strafpålægge af-

givelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller fortielse af oplysnin-

ger, undladelse af at opfylde erklæringspligten, undladelse af at opfylde un-

derretningspligten, undladelse af at opfylde indberetningspligten, mang-

lende overholdelse af vilkår, der fastsættes i de afgørelser, der træffes i hen-

hold til lovforslaget eller de i medfør heraf fastsatte regler, og manglende

bistand i forbindelse med myndighedernes udøvelse af kontrol.

Endvidere er det Ministeriets for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurde-

ring, at det vil være hensigtsmæssigt at kunne strafpålægge undladelsen af

at efterkomme et påbud eller overtrædelsen af et forbud i medfør af den fo-

reslåede § 14.

Ydermere er det Ministeriets for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurde-

ring, at det vil være hensigtsmæssigt fortsat at kunne strafpålægge den, der

113

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

handler i strid med vilkår, der er fastsat i en afgørelse eller forsøger herpå,

således som det følger af gældende ret på landbrugsstøttelovens område.

Adgang til at kunne straffe for forsøg foreslås udvidet til også at omfatte de

dele af lovforslaget, der er efter gældende ret reguleres af landdistriktsfonds-

loven og skovloven.

2.13.3.3. Den foreslåede ordning

2.13.3.3.1. Ansvarssubjekter

Straffebestemmelserne fastsætter, at en fysisk person, der har begået et

strafbart forhold kan idømmes straf. Strafansvaret er dog ikke begrænset til

fysiske personer. Også juridiske personer kan ifalde strafansvar, jf. straffe-

lovens kapitel 5, og der kan være flere gerningsmænd.

Det følger af straffelovens § 27, stk. 1, 1. pkt., at strafansvar for en juridisk

person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er begået en overtræ-

delse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede perso-

ner eller den juridiske person som sådan.

I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler pligter og forbud

for virksomheden, er de mulige ansvarssubjekter ved overtrædelse af be-

stemmelserne virksomheden eller en eller flere personer med tilknytning til

virksomheden – ofte ledelsen. Der vil kunne rejses tiltale mod virksomhe-

den alene eller mod både virksomheden og en eller flere personer med til-

knytning til virksomheden. Ved valg af ansvarssubjekt er det udgangspunk-

tet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en række tilfælde

være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person – tillige at

rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den eller de pågældende

har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Der bør som udgangs-

punkt ikke rejses tiltale mod underordnede ansatte.

2.13.3.3.2. Strafbare forhold

Det foreslås, at give mulighed for at strafpålægge nærmere opregnede over-

trædelser lovforslaget med bøde, med mindre strengere straf er forskyldt ef-

ter anden lovgivning.

Dermed sikrer den foreslåede bestemmelse i § 28, stk. 1, at straffelovens §

289 a også kan finde anvendelse i forhold til overtrædelser af lovforslaget

for så vidt angår afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger, herun-

der undladelse af at opfylde en oplysningspligt af betydning for sagens af-

gørelse. Det bemærkes, at det vil bero på domstolenes konkrete vurdering i

det enkelte tilfælde af sagens omstændigheder, om et strafbart forhold skal

114

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

henføres under straffelovens bestemmelse og om straffelovens højere straf-

feramme dermed kan tages i brug.

Det foreslås i lovforslagets § 28, stk. 1, nr. 1, at den, der afgiver urigtige

eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for af-

gørelser, der træffes i henhold til denne lov, de i medfør heraf fastsatte regler

eller Den Europæiske Unions forordninger omfattet af denne lov, straffes

med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Bestemmelsen er en videreførelse af landbrugsstøttelovens § 23, stk. 1, 1.

pkt., landdistriktsfondslovens § 12, stk. 1, nr. 1, og skovlovens § 65, stk. 1,

nr. 3, idet der i modsætning til bestemmelserne i landdistriktsfondsloven og

skovloven dog henvises til afgørelser, der træffes i henhold til de af Den

Europæiske Unions forordninger, der er omfattet af loven. Der er herudover

ikke tilsigtet nogen ændringer i bestemmelsens anvendelsesområde.

Videre foreslås det i lovforslagets § 28, stk. 1, nr. 2, at den, der undlader at

afgive den erklæring, som den pågældende har pligt til at afgive i henhold

til lovens § 8, stk. 1, straffes med bøde, medmindre strengere straf er for-

skyldt efter anden lovgivning.

I § 28, stk. 1, nr. 3, foreslås, at den, der undlader at opfylde underretnings-

pligten i § 8, stk. 2, straffes med bøde, medmindre strengere straf er for-

skyldt efter anden lovgivning.

Det foreslås desuden i § 28, stk. 1, nr. 4, at den, der undlader at opfylde en

indberetningspligt pålagt efter regler i henhold til § 10, straffes med bøde,

medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

De foreslåede bestemmelser i § 28, stk. 1, nr. 2, 3 og 4 er nye, men videre-

fører dele af landbrugsstøttelovens § 23, stk. 2, og landdistriktsfondslovens

§ 12, stk. 1, nr. 3 og 4.

Det foreslås videre i § 28, stk. 1, nr. 5, at den, der undlader at udlevere eller

indsende materiale eller yde kontrolmyndigheden bistand efter § 15, straffes

med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Bestemmelsen er nyaffattet, men er en videreførelse af § 23, stk. 3, 1. pkt.,

i landbrugsstøtteloven, § 12, stk. 1, nr. 6, i landdistriktsfondsloven og § 65,

stk. 1, nr. 6, i skovloven.

115

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Endvidere foreslås det i § 28, stk. 1, nr. 6, at den, der undlader at give kon-

trolmyndigheden adgang til virksomheden m.v. efter lovforslagets § 16, stk.

1, straffes med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lov-

givning. Den foreslåede bestemmelse viderefører i landdistriktsfondslovens

§ 12, stk. 1, nr. 5, som samtidig udvides til at finde anvendelse på hele lov-

forslagets anvendelsesområde.

Herudover foreslås det i § 28, stk. 1, nr. 7, at den, der overtræder forbud

meddelt efter § 14, straffes med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt

efter anden lovgivning.

I § 28, stk. 1, nr. 8, foreslås, at den, der undlader at efterkomme påbud med-

delt efter § 14, straffes med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt

efter anden lovgivning.

De foreslåede bestemmelser i nr. 7 og 8 er nye.

Endeligt foreslås i § 28, stk. 1, nr. 9, at den, der handler i strid med vilkår,

der er fastsat i en afgørelse, der træffes i henhold til denne lov eller i regler

fastsat i medfør heraf, straffes med bøde, medmindre strengere straf er for-

skyldt efter anden lovgivning. Bestemmelsen svarer til landbrugsstøttelo-

vens § 23, stk. 1, 2. pkt., § 12, stk. 1, nr. 2, i landdistriktsfondsloven og §

65, stk. 1, nr. 4, i skovloven. Endvidere foreslås, at den, der forsøger på at

overtræde bestemmelsen i lovforslagets § 28, stk. 1, nr. 9 straffes med bøde.

Den foreslåede bestemmelse svarer til de nuværende bestemmelser i land-

brugsstøtteloven, men udvides til at omfatte hele lovforslagets anvendelses-

område.

2.13.3.3.3. Vejledende bødeniveauer for de enkelte kategorier af

visse strafbare forhold

For så vidt angår udmålingen af bøder efter den foreslåede bestemmelse i §

28 finder de almindelige strafudmålingsprincipper i straffelovens kapitel 10

anvendelse. Ved udmåling af bøder vil der således blive lagt vægt på lov-

overtrædelsens grovhed og på oplysninger om gerningsmanden, jf. straffe-

lovens § 80, stk. 1.

Der findes kun begrænset omfang fast retspraksis for bøder på området. I

det følgende fastsættes et vejledende bødeniveau for visse overtrædelser af

de bestemmelser, i forhold til hvilke ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri i lovforslagets § 29 foreslås bemyndiget til at udstede administrative

bødeforelæg.

116

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Bødefastsættelsen skal afspejle karakteren af overtrædelserne, beskyttelses-

hensynet bag de overtrådte bestemmelser og den eventuelle økonomiske ge-

vinst eller besparelse, der er opnået som følge af overtrædelserne.

Gennemgangen af de nedenfor nævnte kategorier af strafbare forhold er ikke

udtømmende.

Gennemgangen omfatter som udgangspunkt sager, hvor overtrædelsen er

begået én gang, og hvor den pågældende ikke tidligere er straffet for ligear-

tet kriminalitet. Niveauet bør skærpes efter nedenstående principper, så-

fremt der er tale om flere overtrædelser til samtidig pådømmelse, og/eller

såfremt den pågældende tidligere er straffet for ligeartede kriminalitet.

Skema 1 – skærpelse af bødeniveau - gentagelser

1. gangstilfælde 2. gangstilfælde 3. gangstilfælde

Bødeniveau

Normalbøde

To gange nor-

Tre gange nor-

malbøden

Tilsvarende skærpes bødeniveauet for virksomheder afhængigt af virksom-

hedens størrelse på tidspunktet for overtrædelsen.

Skema 2 – skærpelse af bødeniveau – størrelse på virksomhed

Små og mindre Mellemstore

Store virksom-

virksomheder

heder (50 an-

(1-9 ansatte)

(10-49 ansatte) satte eller der-

over)

Bødeniveau

Normalbøde

To gange nor-

Tre gange nor-

malbøden

Det er overtrædelsestidspunktet, der er afgørende for vurderingen af antallet

af medarbejdere i virksomheden. Antallet af medarbejdere, f.eks. heltidsan-

satte og deltidsansatte, som tælles med i opgørelsen, beregnes ud fra antallet

af årsværk. Et årsværk svarer til 1924 timer pr. år. Det vil sige, at en fuld-

tidsansat svarer til et årsværk.

Det bemærkes, at bødestraffen, uanset de ovenfor angivne retningslinjer for

bødernes fastsættelse, fortsat vil bero på domstolenes konkrete vurdering i

det enkelte tilfælde, og det angivne bødeniveau vil kunne fraviges i både op-

og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende

117

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

eller formildende omstændigheder, jf. de ovenfor omtalte almindelige regler

om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Lovforslagets § 28, stk. 1, nr. 1, indeholder hjemmel til at straffe for afgi-

velse af urigtige eller vildledende oplysninger m.v.

For forsætlig afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger er det Mini-

steriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at der kan være tale

om en grovere overtrædelse sammenlignet med, hvis den pågældende und-

lader at afgive nødvendige oplysninger. Det er derfor ministeriets vurdering,

at normalbøden i sådanne sager som udgangspunkt bør være højere end

overtrædelser af andre bestemmelser, hvorfor normalbøden for disse over-

trædelser bør fastsættes til 30.000 kr.

Lovforslagets § 28, stk. 1, nr. 2-4, indeholder hjemmel til at straffe for mang-

lende overholdelse af en række oplysningspligter, underretningspligter, ind-

beretningspligter m.v. Reglerne skal medvirke til, at der kan føres den for-

nødne kontrol med landbrugsvirksomhederne, og på den baggrund bør nor-

malbøden for overtrædelse af disse regler fastsættes til 10.000 kr.

Lovforslagets § 28, stk. 1, nr. 5 og 6, indeholder hjemmel til at straffe for

manglende overholdelse af regler om virksomhedernes samarbejde med

myndighederne. Da myndighederne ikke har mulighed for at føre effektiv

kontrol, hvis ikke virksomhederne samarbejder, bør normalbøden for over-

trædelse af disse regler fastsættes til 10.000 kr.

Lovforslaget indeholder i § 28, stk. 1, nr. 7-9, hjemmel til at straffe for over-

trædelse af forbud, manglende efterlevelse af påbud eller overtrædelse af

vilkår i afgørelser, meddelt i medfør af loven eller af regler udstedt i medfør

heraf eller bestemmelser i Den Europæiske Unions forordninger om forhold,

der er omfattet af loven.

Baggrunden for reglerne er, at overholdelse af vilkår, meddelte forbud eller

påbud er central for at sikre, at reglerne på området overholdes.

På den baggrund bør manglende efterkommelse som udgangspunkt medføre

en normalbøde i størrelsesordenen 30.000 kr. i lighed med normalbøden for

tilsvarende overtrædelser af regler på fødevareområdet.

118

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

2.13.4. Straf for overtrædelse af administrativt fastsatte bestem-

melser og bestemmelser fastsat af Den Europæiske Union i for-

ordninger

2.13.4.1. Gældende ret

Ifølge landbrugsstøttelovens § 24 kan ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri i de regler, der fastsættes i medfør af landbrugsstøtteloven, fastsætte

straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller forsøg herpå.

I medfør af skovlovens § 65, stk. 3, kan der i de regler, der er udstedt i med-

før af loven, desuden fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmel-

ser i forskrifterne eller for overtrædelse af bestemmelser i forordninger om

forhold omfattet af loven, jf. § 46, stk. 3.

Bestemmelsen i landbrugsstøtteloven er bl.a. anvendt i bekendtgørelse nr.

989 af 26. juni 2020 om import af hampefrø og rå hamp. Det følger af be-

kendtgørelsens § 8, stk. 1, at der straffes med bøde, hvis visse regler i be-

kendtgørelsen overtrædes.

Landdistriktsfondsloven indeholder ikke en tilsvarende bemyndigelse til at

fastsætte straf af bøde for overtrædelse af de regler, der fastsættes i medfør

af loven eller som fremgår af forordningernes regler.

2.13.4.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris ov erve-

jelser

Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at bemyn-

digelsen i landbrugsstøtteloven og skovloven til, at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om straf for overtrædelse af bestem-

melser i regler fastsat i medfør af loven, bør videreføres.

I lyset af, at det nye forordningsgrundlag i højere grad end tidligere overla-

der det til medlemsstaterne at regulere støttemodtagerens forhold i national

ret, herunder ved at iværksætte effektive sanktioner og om nødvendigt an-

lægge retssag i den forbindelse, findes det hensigtsmæssigt, at ordningen

videreføres og udvides til at omfatte hele lovforslagets anvendelsesområde.

Det findes også hensigtsmæssigt, at ordningen udvides til også at omfatte

indenrigs- og boligministerens område.

Herved sikres, at de regler, som ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

og indenrigs- og boligministeren fastsætter for gennemførelsen af Den Eu-

ropæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af loven og for

støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter, som er omfattet

119

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

af lovens § 1, stk. 2, kan håndhæves effektivt og om nødvendigt gennem

strafferetlige sanktioner, hvis administrative foranstaltninger ikke er til-

strækkelige.

Desuden finder Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri det hensigts-

mæssigt, at der kan straffes med bøde for overtrædelse af bestemmelser fast-

sat af Den Europæiske Union, der er omfattet af lovens anvendelsesområde,

på tilsvarende måde som efter skovloven. Ministeriet finder, at en sådan

ordning bør omfatte hele lovforslagets anvendelsesområde, og dermed også

både ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligmi-

nisterens område.

Endvidere er det Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering,

at det bør være muligt at pålægge straf af bøde for forsøg på overtrædelse af

bestemmelser fastsat i medfør af lovforslaget, således som det følger af gæl-

dende ret på landbrugsstøttelovens område. Ministeriet vurderer, at adgan-

gen til at pålægge straf for forsøg bør udvides til også at omfatte områderne

fra landdistriktsfondsloven og skovloven.

2.13.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i § 28, stk. 2, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og

indenrigs- og boligministeren inden for deres respektive områder kan fast-

sætte regler om straf af bøde for overtrædelse eller forsøg på overtrædelse

af bestemmelser i regler fastsat i medfør af lovforslaget, svarende til bestem-

melsen i landbrugsstøttelovens § 24. Det foreslås, at adgangen til at pålægge

straf for forsøg udvides til også at omfatte områderne fra landdistriktsfonds-

loven og skovloven.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der i de bekendtgørelser, der ud-

stedes i medfør af lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser, vil kunne fast-

sættes regler om bødestraf for overtrædelse af bestemmelser i bekendtgørel-

serne.

Det foreslås desuden i § 28, stk. 3, at ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri og indenrigs- og boligministeren inden for deres respektive områder

kan fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser fast-

sat af Den Europæiske Union i forordninger, der er omfattet af § 1, stk. 1.

120

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der i de bekendtgørelser, der ud-

stedes i medfør af lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser, vil kunne fast-

sættes regler om bødestraf for overtrædelse af bestemmelser fastsat i de for-

ordninger, der er omfattet af § 1, stk. 1.

2.13.5. Administrative bødeforlæg

2.13.5.1. Gældende ret

Det følger af landbrugsstøttelovens § 29, stk. 1, at hvis en overtrædelse ikke

skønnes at medføre højere straf end bøde, kan ministeren for fødevarer, fi-

skeri og ligestilling tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retlig forfølg-

ning, såfremt den pågældende erklærer sig skyldig i overtrædelsen og er-

klærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan

forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

For så vidt angår den i stk. 1 omhandlede tilkendegivelse finder bestemmel-

serne i retsplejelovens § 895 tilsvarende anvendelse, jf. § 29, stk. 2. Betales

bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet,

bortfalder videre forfølgning, jf. § 29, stk. 3.

Straffebestemmelserne for overtrædelser af landbrugsstøtteloven for så vidt

angår lovens kapitel 1 følger af lovens § 23, hvorefter den, der til brug for

afgørelser, der træffes i henhold til de i landbrugsstøttelovens § 1 nævnte

forordninger, i henhold til denne lovs kapitel 2 i forbindelse med indbetaling

eller udbetaling af de i kapitel 2 omtalte midler, i øvrigt i henhold til denne

lov eller de i medfør af loven fastsatte regler giver urigtige eller vildledende

oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse, straf-

fes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter borgerlig straffelov.

Det samme gælder den, der handler i strid med vilkår, der er fastsat i en

sådan afgørelse, eller som forsøger herpå, jf. stk. 1.

Den, der i øvrigt undlader at give oplysninger, der er afkrævet den pågæl-

dende i henhold til denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler, straf-

fes med bøde. Det samme gælder den, som afgiver urigtige eller vildledende

oplysninger om sådanne forhold, medmindre højere straf er forskyldt efter

borgerlig straffelov, jf. § 23, stk. 2.

Den, der overtræder landbrugsstøttelovens § 4, stk. 3, sidste pkt., § 4, stk. 6,

og § 10, stk. 4, sidste pkt., straffes med bøde. Det samme gælder den, der

overtræder bestemmelser om tavshedspligt i de i landbrugsstøttelovens § 1,

nr. 4, nævnte forordninger, medmindre højere straf er forskyldt efter borger-

lig straffelov, jf. § 23, stk. 3.

121

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Den, der udfører eller indfører varer i strid med et udførsels- eller indfør-

selsforbud, der er indeholdt i eller udstedt i medfør af de i § 1 nævnte for-

ordninger, eller uden at være i besiddelse af en tilladelse, som kræves efter

disse forordninger, eller som forsøger herpå, straffes med bøde, jf. § 23, stk.

Overtrædelse af de kvalitets- og handelsnormer, der er fastsat i de i § 1

nævnte forordninger, straffes med bøde, § 23, stk. 5.

Det følger af landbrugsstøttelovens § 29, stk. 1, at hvis en overtrædelse ikke

skønnes at medføre højere straf end bøde, kan ministeren for fødevarer, fi-

skeri og ligestilling tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølg-

ning, såfremt den pågældende erklærer sig skyldig i overtrædelsen og er-

klærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan

forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

For så vidt angår den i stk. 1 omhandlede tilkendegivelse, finder bestem-

melserne i retsplejelovens § 895 tilsvarende anvendelse, jf. § 29, stk. 2. Be-

tales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afso-

net, bortfalder videre forfølgning, jf. § 29, stk. 3.

Straffebestemmelserne for overtrædelser af landbrugsstøtteloven for så vidt

angår lovens kapitel 1 følger af lovens § 23.

Muligheden for at afslutte en sag med vedtagelse af et administrativt bøde-

forelæg efter landbrugsstøttelovens § 29 anvendes i forbindelse med over-

trædelse af kvalitets- og handelsnormer fastsat i Den Europæiske Unions

forordninger om den fælles markedsordning for landbrugsvarer, jf. land-

brugsstøttelovens § 23, stk. 5. Kvalitets- og handelsnormerne er bl.a. krav

til produkternes kvalitet, størrelse, modenhed og mærkning. Det er Fødeva-

restyrelsen, der meddeler sådanne bødeforelæg. Bødestørrelsen i disse bø-

deforelæg er baseret på de normalbødestørrelser, som er fastlagt i lovbe-

mærkningerne til fødevareloven. De nuværende vejledende normalbøde-

størrelser på fødevarelovens område blev fastsat ved lov nr. 1549 af 20. de-

cember 2006, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 988. De særligt

i denne sammenhæng relevante forhold er overtrædelse af regler om vare-

standarder, handelsnormer, kvalitetsmæssige krav m.v. samt manglende,

urigtig eller utilstrækkelig mærkning m.v., hvor normalbøden i begge til-

fælde er fastsat til 10.000 kr. Der er tillige fastsat en normalbøde på 20.000

122

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

kr. for manglende efterkommelse af påbud eller forbud, da disse har karakter

af at være forsætlige overtrædelser af reglerne.

2.13.5.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overve-

jelser

Det er efter Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering hen-

sigtsmæssigt, at relativt ukomplicerede sager fortsat vil kunne afgøres med

landbrugerens eller virksomhedens vedtagelse af et administrativt bødefo-

relæg, hvis vedkommende ønsker det.

Miljø- og Fødevareministeriet finder derfor, at det bør være muligt at ud-

stede administrative bødeforelæg i visse sager om overtrædelser af denne

lov, regler fastsat i medfør af denne lov og regler fastsat i den Europæiske

Unions forordninger omfattet af denne lov, jf. § 1, stk. 1, hvorefter land-

brugsstøttelovens mulighed for at anvende administrative bødeforelæg ud-

vides til hele lovens anvendelsesområde.

2.13.5.3. Den foreslåede ordning

Den foreslåede ordning medfører, at ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri under visse forudsætninger vil kunne udstede administrative bødefo-

relæg.

Det er hensigten, at ministeren vil fastsætte regler, der sikrer, at Fødevare-

styrelsen fortsat kan anvende administrative bødeforelæg ved overtrædelse

af kvalitets- og handelsnormer på samme måde som hidtil.

Det foreslås, at landbrugsstøttelovens nuværende ordning for anvendelsen

af administrative bødeforelæg udvides til hele lovens anvendelsesområde.

Det er forudsat, at en udvidelse af det nuværende anvendelsesområde for

ordningen med administrative bødeforelæg skal ske efter forhandling med

Justitsministeriet under inddragelse af Rigsadvokaten i overvejelserne.

Der henvises til bemærkningerne til § 29.

2.14. Ændring af lov om drift af landbrugsjorder

2.14.1 Gældende ret

Lov om drift af landbrugsjorder, herefter benævnt driftsloven, er senest be-

kendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 103 af 3. februar 2020. Efter driftslo-

vens § 3, stk. 1, skal alle landbrugsjorder i landzone samt arealer i byzone

123

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

og sommerhusområder, der er noteret med landbrugspligt, anvendes til jord-

brugsmæssige formål, det vil sige enten til dyrknings- eller naturformål.

Ifølge bemærkningerne til driftsloven, jf. Folketingstidende 2003-04, Tillæg

A, L 112, som fremsat, side 3929, skal landbrugsejendomme drives på for-

svarlig måde under hensyn til de erhvervsmæssige udnyttelsesmuligheder,

til husdyrsundhedsmæssige forhold, til natur og miljø, og til, at jorderne skal

udnyttes jordbrugsmæssigt i det omfang, de er egnede hertil. Kravet om, at

jorderne skal drives på forsvarlig jordbrugsmæssig måde, kan opfyldes ved,

at der sker en forsvarlig og flersidig anvendelse af jorderne under hensynta-

gen til jordbrugsproduktion, natur, miljø og landskabelige værdier. Dyrk-

ningspligten er ikke til hinder for, at landbrugsjorder udtages til braklægning

eller til etablering af våde enge, naturgenopretningsprojekter eller lignende.

Pligten til at anvende landbrugsjorderne til jordbrugsmæssige formål giver

også mulighed for at lade landbrugsjorder ligge som lysåben natur, idet der

med driftslovens bestemmelser lægges større vægt på varetagelse af natur-

værdier end i de tidligere bestemmelser for anvendelse af landbrugsjorder.

I henhold til lovens § 4 skal ejere eller brugere af landbrugsjorder, der er

omfattet af lovens § 3, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, anvende landbrugsjorderne på

forsvarlig jordbrugsmæssig måde, herunder ved anvendelse til småbiotoper

og småplantninger til og med 0,5 ha, jf. § 4, nr. 4. Bestemmelsen i § 4, nr. 4

indebærer, at småbiotoper og småplantninger på landbrugsjorder ikke må

overstige 0,5 ha.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i § 4, nr. 4, jf. Folketings-

tidende 2003-04, Tillæg A, L 112, som fremsat, side 3936, at småplantnin-

ger f.eks. kan være et hjørne af en mark, som det er upraktisk at dyrke, og

hvor en småplantning samtidig kan gavne vildtet. Småbiotoper med buske,

træer, levende hegn, vandhuller, skrænter, diger, vejrabatter og lignende an-

ses ligeledes for jordbrugsmæssige formål i overensstemmelse med ønsket

om at få mere naturindhold i anvendelsen af jordressourcen.

Driftsloven indeholder også pligt til at holde alle landbrugsjorder fri for op-

vækst af træer og buske, dels af naturhensyn, dels af hensyn til, at arealer

uden større besvær kan tages ind til dyrkning igen.

Det fremgår således af driftslovens § 5, stk. 1, at ejere eller brugere af land-

brugsjorder, der er omfattet af lovens § 3, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, skal holde

disse fri for opvækst af træer og buske. Arealer med småbiotoper, der består

124

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

af træer og buske, samt småplantninger til og med 0,5 ha er efter § 5, stk. 2,

nr. 3, dog undtaget fra kravet om friholdelse for opvækst af træer og buske.

Rydningspligten i § 5, stk. 1, skal hindre, at udyrkede arealer skifter varigt

karakter ved tilgroning med selvsåede buske og træer. Rydningspligten vil

forbedre naturtilstanden, fordi tilgroningen kan true de lysåbne naturarealers

indhold af vilde planter og dyr. Rydningspligten vil således også medvirke

til opretholdelse af den naturtilstand, som er påkrævet i visse EU-habitat- og

fuglebeskyttelsesområder. Pligten gælder dog ikke for arealer, der lovligt

har beplantning, det vil sige anvendes til bl.a. småbiotoper, solitære træer

og buske, småplantninger samt anden lovlig beplantning. Sådanne arealer

må dog ikke udgøre mere end 0,5 ha.

Endelig fremgår det af driftslovens § 8, at ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af landbrugsjorder,

jf. lovens §§ 3-7, herunder om fravigelser af reglerne i særlige tilfælde.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i lovens § 8, at den be-

myndiger ministeren til at fastsætte uddybende regler, uanset at §§ 3-7

umiddelbart har virkning for borgerne, jf. Folketingstidende 2003-04, Til-

læg A, L 112, som fremsat, side 3938. Bekendtgørelser udstedt efter § 8 skal

udstedes i overensstemmelse med bemærkningerne til lovens §§ 3-7. De

nærmere fastsatte regler kan ifølge bemærkningerne også indeholde regler

om fravigelse i særlige tilfælde. Det gælder både fravigelser fra §§ 3-7 og

fravigelser fra regler fastsat ved bekendtgørelse. De omhandlede ”særlige

tilfælde” er ikke nærmere beskrevet eller eksemplificeret i bemærkningerne

til bestemmelsen.

Bemyndigelsen i lovens § 8 er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1236 af 24.

november 2017 om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur. Be-

kendtgørelsen omfatter alle landbrugsjorder i landzone og tillige frijorder

og arealer i byzone og sommerhusområder, der er noteret med landbrugs-

pligt. Bekendtgørelsen præciserer og supplerer lovens bestemmelser, lige-

som den er anvendt til at fravige lovens bestemmelser i særlige tilfælde. I

bekendtgørelsens § 5, stk. 1, er det bl.a. bestemt, at rydningspligten først

gælder for træer og buske, når disse er 5 år gamle. I bekendtgørelsens § 6 er

der gjort forskellige undtagelser fra rydningspligten ifølge driftslovens § 5,

stk. 2, idet det bl.a. er bestemt i § 6, stk. 1, nr. 5, at arealer med småbiotoper,

der består af træer og buske, samt småplantninger, kan udgøre over 0,5 ha,

hvis etableringen heraf sker i henhold til et meddelt tilsagn, der fastsætter

125

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

en arealstørrelse på over 0,5 ha. Landbrugsstyrelsen kan, ifølge bekendtgø-

relsens § 6, stk. 3, efter ansøgning desuden fritage andre arealer for ryd-

ningspligten, hvis overholdelsen af denne vil blive uforholdsmæssigt byrde-

fuld for ejer eller bruger af arealet.

2.14.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overve-

jelser

En af prioriteterne i den politiske aftale om grøn omstilling af dansk land-

brug, der er indgået den 4. oktober 2021 mellem regeringen, Venstre, Dansk

Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det

Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemo-

kraterne, er, at landbrugsproduktionen i højere grad skal ske under hensyn-

tagen til natur og biodiversitet. Dette søges bl.a. opnået ved, at der skal være

øget mulighed for at etablere småbiotoper m.v. på landbrugsjorder til gavn

for biodiversiteten, herunder for at sikre flere levesteder for dyr og planter i

landbrugslandskabet i forhold til i dag.

Landbrugsstøtten skal bruges aktivt som et redskab til at give incitament til

at omstille til en mere bæredygtig produktion. Reglerne for landbrugsstøtte

finansieret af Den Europæiske Union er reguleret i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte

til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles

landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for

Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr.

1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013, som dækker perioden 1. januar 2023 til

31. december 2027. Disse regler giver mulighed for, at der i højere grad end

tidligere kan være udyrkede arealer og andre landskabstræk på landbrugs-

jorderne, uden at dette påvirker støtten. Reglerne indebærer desuden en pligt

for Danmark til at sikre, at en mindsteandel af landbrugsjorderne ikke dyr-

kes, men f.eks. anvendes til braklægning eller udlægges som småbiotoper.

Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at nogle

af driftslovens bestemmelser hindrer en øget etablering af småbiotoper m.v.

Det er bestemmelsen i § 4, nr. 4, og rydningspligten i § 5, stk. 1, der navnlig

vanskeliggør en øget udlægning af landbrugsjorderne til natur, da bestem-

melserne indebærer, småbiotoper, der består af træer og buske, og småplant-

ninger, ikke må overstige 0,5 ha.

126

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer derfor, at driftslo-

ven bør ændres for at lette tiltag til gavn for naturen og biodiversiteten på

landbrugsjorderne.

Ministeriet vurderer, at hektargrænsen for tilladte småbiotoper og småplant-

ninger bør hæves, så der kan etableres større områder med småbiotoper og

småplantninger i overensstemmelse med lovens § 4 om anvendelse til jord-

brugsmæssige formål, og før rydningspligten i § 5 træder i kraft. Ministeriet

vurderer, at der som udgangspunkt bør fastholdes en hektargrænse. Hektar-

grænsen vil hindre, at meget store udyrkede arealer varigt skifter karakter

ved tilgroning med selvsåede buske og træer, idet sådan tilgroning kan true

de lysåbne naturarealers indhold af vilde planter og dyr.

Ministeriet vurderer endvidere, at ministeren for fødevarer, landbrug og fi-

skeris mulighed for at fastsætte nærmere regler om lovens bestemmelser,

herunder om fravigelse af regler i særlige tilfælde, bør præciseres og udvi-

des, så der bliver øget mulighed for at undtage arealer fra driftslovens be-

stemmelser. Ministeriet vurderer, at bestemmelsens begrænsning til ”sær-

lige tilfælde” er for snæver til i alle tilfælde at kunne muliggøre en øget

mængde natur på landbrugsarealer. Ministeriet vurderer særligt, at der kan

være behov for supplerende undtagelsesregler i de tilfælde, hvor støtte om-

fattet af Den Europæiske Unions forordninger om støtte finansieret af EGFL

og ELFUL er betinget af krav, som mest hensigtsmæssigt opfyldes ved, at

en eller flere bestemmelser i driftsloven fraviges. Det gælder eksempelvis

forordningernes konditionalitetskrav om, at medlemsstaterne skal sikre, at

en mindsteandel af landbrugsjorderne ikke dyrkes, men f.eks. anvendes til

braklægning eller udlægges som småbiotoper, da lovens grænse på 0,5 ha

kan udgøre en unødig hindring i opfyldelsen af et sådant krav.

2.14.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at hektargrænsen for småbiotoper og småplantninger i drifts-

lovens § 4, nr. 4, og § 5, stk. 2, nr. 3, øges fra 0,5 til 1,0 ha.

Den foreslåede ændring indebærer først og fremmest, at småbiotoper og

småplantninger til og med 1,0 ha vil være et jordbrugsmæssigt formål. Små-

biotoper og småplantninger til og med 1,0 ha vil derfor blive anset som en

forsvarlig jordbrugsmæssig måde at anvende landbrugsjorderne på, selvom

der ikke gennemføres dyrkning på arealerne.

127

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Ændringen indebærer dernæst, at rydningspligten i lovens § 5, stk. 1, først

vil gælde for småbiotoper, der består af træer og buske, og småplantninger,

der overstiger 1,0 ha.

Med den foreslåede ændring bliver det muligt at lade dobbelt så store om-

råder, end tilfældet er i dag, være småbiotoper og småplantninger, således

som de er defineret i driftslovens § 2, stk. 8. Småbiotoperne kan opstå ved,

at arealet henligger udyrket og dermed gror til med selvsåede buske og

træer. Småbiotoperne og småplantningerne kan ligeledes etableres aktivt,

det vil sige, at jordbrugeren aktivt sår den beplantning, der er på arealet.

De større arealer med småbiotoper og småplantninger vil gavne naturen og

biodiversiteten, herunder sikre flere levesteder for dyr og planter i land-

brugslandskabet i forhold til i dag. Samtidig sikrer den foreslåede hektar-

grænse på 1,0 ha imod, at meget store arealer varigt skifter karakter ved

tilgroning med selvsåede buske og træer, idet sådan tilgroning kan true de

lysåbne naturarealers indhold af vilde planter og dyr.

Ændringen af hektargrænsen vil understøtte administrationen af Den Euro-

pæiske Unions forordninger om støtte finansieret af unionen, som giver mu-

lighed for, at der i højere grad end tidligere kan ydes støtte for arealer, hvor

der ikke foretages dyrkning, herunder for arealer, hvor der som følge af

manglende dyrkning etableres småbiotoper og småplantninger.

Det foreslås desuden, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris be-

myndigelse i driftslovens § 8 til at fastsætte nærmere regler om anvendelse

af landbrugsjorder, jf. §§ 3-7, herunder om fravigelse af reglerne i særlige

tilfælde, suppleres med, at ministeren også kan fastsætte regler om fravi-

gelse af reglerne i lovens §§ 3-7, af hensyn til ejeren eller brugeren af area-

lets overholdelse af forpligtelser for arealbaseret støtte finansieret af Den

Europæiske Garantifond for Landbruget eller Den Europæiske Landbrugs-

fond for Udvikling af Landdistrikterne.

Med forslaget præciseres og udvides ministerens bemyndigelse til at fast-

sætte regler om fravigelse fra lovens § 3-7, så det også kan ske af hensyn til

ejeren eller brugeren af arealets overholdelse af forpligtelser for arealbaseret

støtte finansieret af Den Europæiske Union.

Bestemmelsen i § 8 vil således efter forslaget fortsat give mulighed for at

fastsætte regler om fravigelse af rydningspligten i driftslovens § 5, stk. 1.

128

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Fravigelse fra rydningspligten vil indebære, at ejeren eller brugeren af are-

alet ikke er forpligtet til at holde arealet fri for opvækst af træer og buske,

hvis dette vil være i strid med de forpligtelser, som den pågældende skal

opfylde for at opnå arealbaseret støtte finansieret af EGFL og ELFUL.

Den foreslåede bestemmelse vil eksempelvis kunne anvendes til af fastsætte

regler om, at rydningspligten ikke gælder for arealer, som den pågældende

ejer eller bruger anvender på en måde, som skal tjene til at opfylde forplig-

telser for støtte, som er finansieret af EGFL eller ELFUL, herunder forplig-

telser, som Danmark har fastsat for at opfylde forordningens krav om, at

medlemsstaterne skal sikre, at en mindsteandel af landbrugsjorderne ikke

dyrkes, men f.eks. anvendes til braklægning eller udlægges som småbioto-

per, hvis en hektargrænse på 1,0 ha udgør en unødig hindring i opfyldelsen

af sådanne krav, og det i øvrigt kan ske i overensstemmelse med bemærk-

ningerne til driftslovens §§ 3-7.

Der vil ligeledes kunne fastsættes regler om fravigelse af rydningspligten

for arealer, der indgår i en særlig støtteordning om etablering af småbiotoper

og lignende udyrkede arealer, hvis rydningspligten udgør en hindring for en

sådan ordning.

Derudover kan bestemmelsen i § 8 fortsat anvendes til eksempelvis at fra-

vige lovens § 3, stk. 2, nr. 3, hvorefter haver, der inklusive bebyggelse er

under 2 ha, ikke er omfattet af kravet i lovens § 3, stk. 1, om anvendelse af

arealer til jordbrugsmæssige formål. Større landbrugsejendomme kan have

parker, der overskrider denne hektargrænse, og ministeren kan således ad-

ministrativt fastsætte regler om, at bestående haver og parker ved større

ejendomme fortsat kan anvendes som sådan, jf. § 8.

3. Konsekvenser for FN’s verdensmål

Lovforslaget indeholder en række bemyndigelser til ministeren for fødeva-

rer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren, hvorfor det ikke i

sig selv har hverken positive eller negative konsekvenser for opfyldelsen af

FN's verdensmål. Lovforslaget skaber således hovedsageligt et retligt

grundlag for etablering af forskellige støtteordninger til landbrugere m.m.

Etableringen af visse støtteordninger forventes dog at kunne bidrage positivt

til opfyldelse af visse målsætninger. Til eksempel kan nævnes, at bruttoare-

almodellen, jf. afsnit 2.2.3.1, forventes at ville have en positiv biodiversi-

tetseffekt og dermed understøtte delmål 15.5 om at begrænse forringelse af

naturlige levesteder og stoppe tilbagegangen af biodiversitet.

129

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Kravet i forordningen om støtte til strategiske planer om, at der skal anven-

des 25 pct. af den direkte støtte til bio-ordninger, forventes ved udmøntnin-

gen i støtteordninger at have en positiv effekt på klimaet og miljøet og der-

ved understøtte bl.a. delmål 13.2 om, at tiltag mod klimaforandringer skal

integreres i nationale politikker, strategier og planlægning.

Etableringen af ordninger, der støtter skovrejsning og biodiversitetsskov, vil

have en positiv effekt på delmål 15.5 om at begrænse forringelse af naturlige

levesteder og stoppe tilbagegangen af biodiversitet samt delmål 15.2.1 om

fremskridt i forhold til bæredygtig skovforvaltning.

Etableringen af investeringsstøtteordninger rettet mod f.eks. grøn bioraffi-

nering og miljø- og klimateknologi vil forventeligt have positiv effekt på

delmål 9.4.1 om CO2-udledning ift. værditilvækst.

Etableringen af en indkomststøtteordning i form af grundlæggende ind-

komststøtte, jf. afsnit 2.2.3.1, sammenholdt med kravet om konditionalitet,

jf. afsnit 2.5.3, kan have en positiv effekt på delmål 2.4.1 om andel land-

brugsområde under produktiv og bæredygtig landbrugsaktivitet.

Udover at lovforslaget skal skabe bemyndigelser til, at ministeren for føde-

varer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren kan etablere ord-

ninger, så rummer lovforslaget i § 7 en hjemmel til, at ministeren for føde-

varer, landbrug og fiskeri kan gennemføre klima-lavbundsprojekter. Gen-

nemførelsen af disse projekter vil reducere CO2-udledninger og have posi-

tiv effekt på delmål 13.2 om, at tiltag mod klimaforandringer skal integreres

i nationale politikker, strategier og planlægning.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

4.1. Økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser

Loven skal supplere gennemførelsen af Den Europæiske Unions forordnin-

ger inden for den fælles landbrugspolitik vedrørende:

1) Ordninger, der finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for

Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvik-

ling af Landdistrikterne (ELFUL).

2) Den fælles markedsordning for landbrugsvarer.

3) Handelsordninger for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter.

130

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Lovforslaget indeholder en række bemyndigelser til ministeren for fødeva-

rer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren til at administrere

anvendelsen af forordningerne. Administrationen har økonomiske konse-

kvenser og implementeringskonsekvenser for staten, men disse er som ud-

gangspunkt ikke forbundet med selve lovforslaget. Det vil derimod først

være ved udmøntningen af lovforslagets bemyndigelser, at de økonomiske

konsekvenser og implementeringskonsekvenser opstår.

Det samme gælder lovforslagets bemyndigelse til, at ministeren for fødeva-

rer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren inden for deres re-

spektive områder kan yde støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i

landdistrikter inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove

og inden for rammen af Den Europæiske Unions statsstøtteregler. I tillæg

hertil gælder det særligt for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris

bemyndigelse til at yde støtte til og gennemføre projekter vedrørende udtag-

ning af kulstofrige lavbundsjorder (klima-lavbundsprojekter), at der til og

med 2026 er budgetteret med 1.991 mio. kr. til denne indsats. Midlerne be-

vilges til Miljøministeriets konto på finanslovene frem til 2026, men det er

altså ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, der råder over midlerne

ved at have bemyndigelsen til at anvende dem. Som beskrevet under afsnit

2.7.3. og bemærkningerne til § 7 er det hensigten, at bemyndigelsen til at

administrere støtteordningen og til at etablere projekterne som hidtil dele-

geres til henholdsvis Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen.

Lovforslaget er som nævnt en bemyndigelseslov med henblik på anvendelse

af forordningen om støtte til strategiske planer, herunder den strategiske

plan, i dansk ret. Lovforslaget supplerer derudover gennemførelsen af Den

Europæiske Unions forordning om den fælles markedsordning for land-

brugsvarer og om handelsordninger for visse varer fremstillet af landbrugs-

produkter. Lovforslaget vil gælde tidsmæssigt uafhængigt af reformperio-

derne for den støtte, som finansieres gennem EGFL og ELFUL, og vil derfor

også finde anvendelse på fremtidige forordninger, der måtte erstatte de

nævnte. Lovforslaget forventes på den baggrund ikke i sig selv at have øko-

nomiske eller implementeringsmæssige konsekvenser for staten, regioner

og kommuner.

Den del af lovforslaget, der skaber hjemmel for ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren til inden for deres re-

spektive områder at etablere støtteordninger og yde støtte inden for ram-

merne af den strategiske plan, har altså ikke i sig selv økonomiske eller im-

plementeringsmæssige konsekvenser for staten.

131

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Derimod vil udmøntning af bemyndigelserne ved etablering af og støtte ef-

ter forordningerne have både økonomiske og implementeringsmæssige kon-

sekvenser for staten.

Med forordningen om støtte til strategiske planer afløses forordningen om

direkte betalinger og landdistriktsforordningen samt dele af forordningen

om den fælles markedsordning af forordningen om støtte til strategiske pla-

ner. Der etableres dermed en fælles forordning for direkte betalinger, for

landdistriktsstøtte og for dele af markedsordningerne.

Støtte i form af direkte betalinger og støtteordninger i bestemte sektorer fi-

nansieres af EGFL, mens støtte til udvikling af landdistrikterne finansieres

af ELFUL og nationale midler.

Med forordningen om støtte til strategiske planer indføres en vis grad af

fleksibilitet for overførsler mellem tildelingen af midler, således at op til 25

pct. af midlerne til direkte betalinger kan overføres til ELFUL-tildelingen

og omvendt. Der kan overføres yderligere 15 pct. af midlerne til direkte be-

talinger til ELFUL-tildelingen, hvis midlerne anvendes til støtteordninger,

der er målrettet miljø- og klimamålsætninger. Desuden kan der overføres

yderligere 2 pct. til ELFUL-tildelingen, hvis midlerne anvendes til støtte af

unge landbrugere. Størrelsen af den nationale offentlige medfinansiering af

støtteordninger til landdistriktsudvikling vil afhænge af den konkrete ud-

møntning af støttemulighederne i den strategiske plan, idet EU-medfinan-

sieringsindsatsen vil variere afhængigt af, hvilke bestemmelser i forordnin-

gen støtteordningerne har hjemmel i.

De økonomiske konsekvenser vil afhænge af, hvordan de foreslåede hjemler

til at yde støtte inden for rammerne af forordningerne konkret bliver udmøn-

tet. De økonomiske konsekvenser for staten vil overordnet set afhænge af

EU-budgettet til den strategiske plan for perioden 2023-2027 samt for efter-

følgende reformperioder, den konkrete udmøntning af de omhandlede for-

ordninger, og i hvilket omfang andre offentlige midler end statslige bidrager

med den nationale medfinansiering.

Den offentlige medfinansiering af støtteordninger til landdistriktsudvikling

kan tilvejebringes fra forskellige kilder. Den kan stamme fra statslige myn-

digheder, herunder Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og In-

denrigs- og Boligministeriet. Endvidere kan regioner, kommuner og pro-

mille- og produktionsafgiftsfonde bidrage med den nødvendige offentlige

132

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

medfinansiering. Størrelsen af den nationale offentlige medfinansiering vil

afhænge af den konkrete udmøntning af støttemulighederne i den strategiske

plan, da EU-medfinansieringssatsen vil afhænge af den konkrete hjemmel

for de enkelte støtteordninger i forordningen om støtte til strategiske planer.

Lovforslaget indebærer, at de kommuner og regioner, der får mulighed for

og vælger at deltage aktivt i udmøntningen af den strategiske plan, kan af-

holde udgifter til administration og eventuel støtte til støtteordninger omfat-

tet af lovforslaget. Det er således ikke tale om en lovpligtig kommunal eller

regional opgave, men en deltagelse, som kommunen eller regionen selv væl-

ger. Ved deltagelse vil der være økonomiske konsekvenser for henholdsvis

regioner og kommuner, men konsekvenserne følger ikke direkte af lov-

forslaget.

I forbindelse med udstedelsen af bekendtgørelser, der i medfør af lovforsla-

gets bemyndigelsesbestemmelser nærmere skal supplere gennemførelsen af

de omfattede forordninger, herunder ved etablering og regulering af til-

skudsordningerne i den strategiske plan og fremtidige gennemførelsesværk-

tøjer for kommende reformperioder, vil der blive foretaget en vurdering af

de økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner.

På tilsvarende vis vil de implementeringsmæssige konsekvenser for staten

afhænge af den konkrete udmøntning af støttemulighederne under de om-

handlede forordninger, dvs. hvilke støtteordninger der etableres, og hvilken

administrationsmodel der vælges. Der er i "Aftale om grøn omstilling af

dansk landbrug" af 4. oktober 2021 afsat 1,7 mia. kr. frem mod 2030 til

administration af bl.a. støtteordninger i medfør af de nævnte forordninger.

Indførelse af nye støtteordninger med hjemmel i lovforslagets bemyndigel-

ser vurderes at få negative implementeringskonsekvenser for staten. Etable-

ring af nye støtteordninger, herunder udarbejdelse af bekendtgørelser, an-

søgningsskemaer og vejledningsmateriale samt gennemførelse af informa-

tionsaktiviteter vedrørende sådanne ordninger forudsætter en administrativ

indsats i både Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljøministe-

riet og Indenrigs- og Boligministeriet. Herudover må der forventes en bety-

delig administrativ belastning i forbindelse med etablering af nye it-syste-

mer samt drift af nye og eksisterende it-systemer. Desuden vil gennemfø-

relse af administrativ og fysisk kontrol, udbetaling af støtte og rapportering

til Kommissionen m.v. nødvendiggøre en øget administrativ indsats i den

kommende periode.

Indenrigs- og Boligministeriet træffer beslutninger og fastsætter regler om

de lokale aktionsgrupper, herunder om støtte i medfør af tilskudsordninger,

133

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

der kan etableres med hjemmel i lovforslaget. For disse ordninger forventes

de implementeringsmæssige konsekvenser at være fordelt på henholdsvis

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Indenrigs- og Boligmini-

steriet i overensstemmelse med ressortfordelingen og de indgåede samar-

bejdsaftaler mellem de pågældende ministerier.

Lovforslaget forventes ikke at få direkte implementeringsmæssige konse-

kvenser for regioner og kommuner. Det forventes dog, at de relevante regi-

oner og kommuner vil vælge at deltage aktivt i de lokale aktionsgrupper, der

skal udforme og gennemføre lokale udviklingsstrategier m.v. Det er hensig-

ten, at de lokale aktionsgrupper organiseres som foreninger, hvor myndig-

hederne indgår på lige fod med private interessenter. Der er dermed ikke

tale om en lovpligtig kommunal eller regional opgave. Der vil være økono-

miske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for de regioner og

kommuner, der vælger at deltage i de lokale aktionsgrupper, men konse-

kvenserne følger ikke direkte af lovforslaget.

Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til, at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at kommunerne skal indberette

forskellige oplysninger til Landbrugsstyrelsen, der har betydning for den

støtte, der ydes efter lovforslaget. Det må forventes, at udmøntning af be-

myndigelsen og dermed øget indberetningspligt i kommunerne vil medføre

økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser for kommunerne.

I forbindelse med udstedelsen af de bekendtgørelser, der i medfør af lov-

forslagets bemyndigelsesbestemmelser skal etablere og regulere de valgte

støtteordninger, etablerer en pligt for kommunerne til indberetning til Land-

brugsstyrelsen og lignende, vil der blive foretaget en vurdering af de øko-

nomiske og implementeringsmæssige konsekvenser for stat, kommuner og

regioner.

4.2. Digitaliseringsklar lovgivning

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer, at lovforslaget er i

overensstemmelse med de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning,

der følger af politisk aftale af 16. januar 2018 mellem Folketingets partier.

Lovforslaget er dermed udformet, så det opfylder de generelle krav om at

understøtte en hel eller delvis digital administration samt anvendelse af ny

teknologi, som kan understøtte en bedre og mere effektiv offentlig opgave-

løsning.

134

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer først og fremmest,

at lovforslaget, ved samling af dele af landbrugsstøtteloven og hele landdi-

striktsfondsloven i én samlet lov, er i overensstemmelse med det første prin-

cip om enkle og klare regler.

Med hensyn til det andet princip om obligatorisk digital kommunikation

vurderes det, at lovforslaget er i overensstemmelse med dette, idet ministe-

ren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren inden

for deres respektive områder bemyndiges til at fastsætte krav om digital

kommunikation. Ministrene vil også kunne fastsatte bestemmelser om und-

tagelse fra kravet om digital kommunikation, f.eks. for visse gruppers ved-

kommende eller i tilfælde, hvor materialet på grund af dets særlige beskaf-

fenhed ikke er egnet til digital fremsendelse.

Samtidig skaber lovforslagets bemyndigelser grundlag for en automatise-

ring og forenkling af såvel Landbrugsstyrelsens som Bolig- og Planstyrel-

sens bagvedliggende forretningsprocesser, hvilket vurderes at være i over-

ensstemmelse med det tredje princip om at muliggøre automatisk sagsbe-

handling. Lovforslaget er formuleret ”teknologineutralt” og kan således

rumme implementering af nye og fremtidige teknologier, herunder f.eks.

kontrol via satellit (monitorering). Satellitbaseret kontrol vil fremadrettet

kunne medføre nye krav til Landbrugsstyrelsens it-systemer. Det vil samti-

dig kunne indebære, at kravene til virksomhedernes indberetninger eventu-

elt på sigt vil kunne lempes, idet Landbrugsstyrelsen vil modtage de rele-

vante oplysninger fra satellitbilleder. Brugen af f.eks. monitorering kan

medføre, at der fastsættes krav om, at ansøgere skal have en smartphone

med henblik på at kunne indsende georefererede billeder til styrelsen.

Lovforslaget indeholder endvidere hjemmel til, at afgørelser i henhold til

loven eller regler udstedt i medfør af loven eller i henhold til de direkte an-

vendelige bestemmelser i Den Europæiske Unions retsakter kan træffes

alene ved hjælp af automatisk behandling. Automatiserede afgørelser træf-

fes alene, hvor afgørelsen kan træffes efter rent objektive kriterier, hvor det

ligger helt fast, hvilke faktiske oplysninger der er relevante, og hvilke rets-

virkninger det indebærer, hvis det ene eller det andet faktum foreligger. Lov-

forslagets bemyndigelser sikrer, at ministrene kan fastsætte regler, der inde-

holder sådanne objektive kriterier. En del af afgørelserne efter loven forud-

sætter imidlertid indtil videre fysisk kontrol på stedet og udøvelse af skøn,

hvorfor mulighederne for automatiserede afgørelser på visse af lovens om-

råder, eksempelvis konditionalitet, jf. afsnit 2.5.3, er mere begrænsede.

135

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Harmoniseringen af den foreslåede ordning vedrørende offentliggørelse af

kontrolresultater med udformningen af tilsvarende bestemmelser i Lov om

fødevarer og Lov om planter og plantesikkerhed er et eksempel på efterle-

velse af det fjerde princip om sammenhæng på tværs. Herudover sikrer lo-

ven, at der i høj grad kan anvendes data og begreber fra tidligere støtteperi-

oder, som kan understøtte en smidig overgang.

Om det femte princip om tryg og sikker datahåndtering bemærkes, at data-

sikkerhed for de eksisterende systemer prioriteres højt. Da der tages ud-

gangspunkt i eksisterende systemer, vurderes kravet til tryg og sikker data-

håndtering at være opfyldt.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer, at den forventede

udmøntning af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris bemyndigelse

til at fastsætte regler om digital kommunikation ved anvendelse af Ministe-

riet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris ”Tast selv” kan være en delvis fra-

vigelse af det sjette princip om brug af fællesoffentlige løsninger. Fravigel-

sen skyldes dog, at anvendelsen af portalløsningen vil sikre, at den digitale

kommunikation vil være let, hurtigt og af god kvalitet. Samtidig vil anven-

delsen af ”Tast selv” også indebære, at virksomhederne vil få et bedre over-

blik over deres sager, og at alle meddelelser vil være digitale. Anvendelsen

af ministeriets egne it-systemer indebærer også, at der kan stilles forskellige

hjælpeværktøjer og beregningsmoduler til rådighed for støttemodtagerne,

der kan hjælpe dem med at ansøge om støtte, foretage nødvendige indberet-

ninger m.v. Der vil i vidt omfang blive tale om en videreførelse af, hvordan

der i dag stilles krav om digital kommunikation.

I det omfang bemyndigelsen i øvrigt benyttes til at fastsætte regler om, at

kommunikationen til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

og Indenrigs- og Boligministeriet om forhold omfattet af loven sker gennem

den digitale postløsning Offentlig Digital Post under borger.dk eller virk.dk,

vurderes dette at være i fuld overensstemmelse med det sjette princip.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer i relation til det sy-

vende princip om forebyggelse af snyd og fejl, at lovforslaget giver mulig-

hed for i tilstrækkeligt omfang at kontrollere og forebygge fejl og mangler.

Lovforslaget bygger videre på allerede eksisterende systemer, der kan vide-

reudvikles med henblik på en mere effektiv og sikker kontrol. Muligheden

for offentliggørelse af kontrolresultater i relevant omfang kan også tænkes

at have præventiv karakter. Det vurderes ikke, at lovforslaget vil øge mulig-

hederne for snyd og fejl.

136

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget er først og fremmest en bemyndigelseslov med henblik på at

supplere gennemførelsen af Den Europæiske Unions forordninger inden for

den fælles landbrugspolitik vedrørende ordninger, der finansieres gennem

EGFL og ELFUL, den fælles markedsordning for landbrugsvarer og han-

delsordninger for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter. Lovforslaget

bemyndiger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og

boligministeren til inden for deres respektive områder og inden for de bevil-

linger, der afsættes på de årlige finanslove, og inden for rammen af Den

Europæiske Unions statsstøtteregler at yde nationalt finansieret støtte i land-

brugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter. Lovforslaget bemyndiger

desuden ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at gennemføre pro-

jekter vedrørende udtagning af kulstofrige lavbundsjorder (klima-lavbunds-

projekter), herunder ved køb og salg af projekt- og erstatningsarealer, jord-

fordeling, afholdelse af nødvendige anlægsudgifter, ydelse af lodsejerkom-

pensation og til at fastsætte nærmere regler om ordningen. Lovforslaget for-

ventes på den baggrund ikke i sig selv at have økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet. Der vil ved udnyttelsen af lovforslagets be-

myndigelser i form af bekendtgørelser blive foretaget en mere konkret vur-

dering af de erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet, som det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at beskrive nær-

mere.

Det bemærkes, at for så vidt angår den kommende reformperiode for støtte

finansieret gennem EGFL og ELFUL, forventes forordningen om støtte til

strategiske planer at have positive økonomiske konsekvenser for erhvervs-

livet. Det skyldes, at der i medfør af forordningen og lovforslaget kan etab-

leres en række støtteordninger, hvorefter der kan ydes offentlig støtte til

landbruget og til gennemførelse af forskellige former for projekter. Virk-

somheder og landbrugsbedrifter får dermed mulighed for efter ansøgning at

opnå offentlig støtte for bl.a. landbrugsaktiviteter, for gennemførelse af pro-

jekter, der fremmer vækst og konkurrenceevne og landdistriktsudvikling og

tilgodeser miljø og klima, miljø- og klimavenlig drift af arealer eller kom-

pensation for drift i områder med produktionsmæssige ulemper.

Støtteordningerne, der etableres i medfør af lovforslaget, vil i nogen grad få

et ændret indhold i forhold til de støtteordninger, der i dag er etableret i

medfør af landbrugsstøtte- og landdistriktsfondsloven. Det vurderes, at lov-

forslaget ikke vil medføre øgede administrative byrder for erhvervslivet.

137

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer, at afskaffelse af

betalingsrettighederne, jf. afsnit 2.2.2. ikke vil udgøre ekspropriation. Der

vil samlet set heller ikke være nogle støttemæssige konsekvenser for erhver-

vet, idet der vil være tale om en omfordeling af støttemidlerne. Der vil dog

være en del støttemodtagere, der kommer til at opleve en relativ nedgang i

støtten. Nedgangen i støtte kan i værste fald betyde konkurser for den er-

hvervsdrivende. Der er ved "Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug"

af 4. oktober 2021 aftalt, at der skal iværksættes initiativer, der kan afbøde

støttefald for de hårdest ramte sektorer. Dette skal ske ved støtteordninger,

der er målrettet disse sektorer.

Bemyndigelsen til at fastsætte ovenstående regler er ikke en udvidelse af de

eksisterende bemyndigelser, hvorfor Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri vurderer, at disse bestemmelser ikke af denne grund vil give an-

ledning til øgede administrative konsekvenser.

Lovforslaget indeholder desuden forslag til lempelse af pligten i driftsloven

til at rydde landbrugsjorder for opvækst af træer og buske, idet det foreslås,

at hektargrænsen for, hvor store småbiotoper, der består af træer og buske,

og småplantninger må være, øges fra 0,5 til 1,0 ha. Rydningspligten i sig

selv indebærer begrænsede økonomiske konsekvenser for erhvervet. En

lempelse af rydningspligten, som den foreslåede, indebærer dermed også

kun en begrænset lempelse af de udgifter, som jordbrugere, der vælger ikke

at dyrke al jorden, i dag har til rydning.

Lovforslaget vurderes endvidere ikke i sig selv at være relevant for princip-

perne for agil erhvervsrettet regulering, da lovforslaget ikke i sig selv un-

derstøtter virksomhedernes mulighed for anvendelse af nye forretningsmo-

deller. Derimod forventes udmøntningen af de enkelte støtteordninger i min-

dre grad at resultere i aktiviteter, der understøtter, at nye forretningsmodeller

kan realiseres, herunder skaber bedre muligheder for test og forsøg samt for

brug af nye teknologier.

Lovforslaget stiller i sig selv desuden ikke krav om anvendelse af specifikke

teknologier eller løsninger som en forudsætning for at overholde lovens for-

mål. Det kan være tilfældet i forbindelse med udmøntningen i bekendtgø-

relser. Lovforslaget og heraf udstedte bekendtgørelser vil understøtte virk-

somhederne i den teknologiske udvikling, da der både i de nævnte forord-

ninger, i Den Europæiske Union og i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri er fokus på digitalisering og understøttelse heraf.

138

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Et udkast til lovforslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Område for

Bedre Regulering (OBR).

OBR bemærker, at lovforslaget giver hjemmel til udstedelse af bekendtgø-

relser, som indebærer administrative konsekvenser for erhvervslivet, jf. lov-

forslagets nedenstående bestemmelser:

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og bo-

ligministeren kan inden for deres områder fastsætte regler om an-

søgning om støtte og betingelser for støtte, jf. § 2, stk. 4.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og bo-

ligministeren kan fastsætte regler om støtte i landbrugs- og skov-

brugssektoren og i landdistrikter, herunder regler om ansøgning om

støtte, form, indhold og tidsfrister, betingelser og vilkår for modta-

gelse af støtte og andre forpligtelser, jf. § 3, stk. 2.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler

om at pålægge importører, eksportører, støttemodtagere, producen-

ter, handlende, virksomheder, indkøbsfællesskaber samt erhvervs-

og brancheorganisationer at give de oplysninger, der er nødvendige

for at opfylde indberetningspligten til Europa-Kommissionen, jf. §

10.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og bo-

ligministeren kan fastsætte regler om tilsyn og kontrol med, at lo-

ven eller de i medfør af loven fastsatte regler eller Den Europæiske

Unions forordninger omfattet af denne lov, overholdes, jf. § 13.

OBR foretager en nærmere vurdering af de administrative konsekvenser ved

den konkrete udmøntning af bestemmelserne.

Landbrugsstyrelsen har vurderet, at principperne for agil erhvervsrettet re-

gulering ikke er relevante for de konkrete ændringer i lovforslaget. OBR har

ingen bemærkninger hertil.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Det vurderes, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for

borgerne. Lovforslaget retter sig primært mod erhvervsdrivende, og det for-

ventes ikke, at lovforslaget indebærer særlige administrative konsekvenser

for borgerne.

139

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

De omhandlede EU-forordninger, som loven skal supplere anvendelsen af,

indeholder de grundlæggende krav til oplysningspligt, registrering og kon-

trol m.v., der stilles til borgere, der vælger eksempelvis at modtage støtte,

der er finansieret gennem EGFL eller ELFUL.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes at have positive klimamæssige effekter, idet ministe-

ren for fødevarer, landbrug og fiskeri får bemyndigelse til at gennemføre

klima-lavbundsprojekter i den foreslåede bestemmelse § 7. Denne indsats

forventes at få direkte indvirkninger på klimaet gennem en positiv effekt på

klimaet ved CO

-reduktion.

Lovforslagets øvrige bestemmelser vurderes alene at have begrænsede kli-

mamæssige konsekvenser, idet lovforslaget hovedsageligt fastsætter be-

myndigelser til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs-

og boligministeren til at fastsætte regler for udmøntningen af de i § 1 nævnte

forordninger og TEUF, til at yde støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren

og i landdistrikter, som er omfattet af artikel 107-109 i TEUF.

Aftalen om grøn omstilling af dansk landbrug af 4. oktober 2021 indeholder

en overordnet politisk aftale om udmøntningen af lovforslaget i perioden

2023-2027, herunder et ønske om styrke klimaindsatsen gennem f.eks. ord-

ninger til udtagning af lavbundsjorder. Dertil kommer ønsker om en fordob-

ling af det økologiske areal frem mod 2030, som forventeligt vil betyde en

reduktion i udledningen af drivhusgasser med 0,5 mio. t. CO

e i 2030. Disse

initiativer skal understøttes af støtteordninger i den danske strategiske plan.

I forbindelse med udstedelsen af bekendtgørelser i medfør af lovforslagets

bemyndigelsesbestemmelser vil der i relevant omfang blive foretaget en

miljøvurdering i overensstemmelse med lov om miljøvurdering af planer og

programmer og konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 973 af

25. juni 2020, hvor der også indgår regler om vurdering af påvirkningen af

klimaet.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes alene at have begrænsede miljømæssige konsekven-

ser. Lovforslaget fastsætter således hovedsageligt bemyndigelser til mini-

steren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren til

at fastsætte regler for udmøntningen af de i § 1 nævnte forordninger og

TEUF til at yde støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter,

som er omfattet af artikel 107-109 i TEUF og til, at ministeren for fødevarer,

140

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

landbrug og fiskeri kan gennemføre projekter vedrørende udtagning af kul-

stofrige lavbundsjorder (klima-lavbundsprojekter).

I forbindelse med udstedelsen af bekendtgørelser i medfør af lovens bemyn-

digelsesbestemmelser vil der i relevant omfang blive foretaget en miljøvur-

dering i overensstemmelse med lov om miljøvurdering af planer og pro-

grammer og konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 973 af 25.

juni 2020.

Ud over evt. miljøvurderinger i forbindelse med udstedelsen af bekendtgø-

relser er der også foretaget en miljøvurdering af den nationale strategiske

plan, jf. afsnit 1.2. Den nationale strategiske plan fastlægger overordnet,

hvorledes forordningen for støtte til strategiske planer udmøntes i Danmark

og skal godkendes af Kommissionen.

Det fremgår blandt andet af den strategiske miljøvurdering af Danmarks

strategiske plan, at CAP-planen integrerer en række tværgående målsætnin-

ger og krav på miljø-, klima- og naturbeskyttelsesområdet, og at implemen-

teringen af CAP-planen vil understøtte arbejdet hen imod målsætningerne

for disse politikområder. Af vurderingen fremgår desuden, at CAP-planen

har et særligt fokus på at skabe effekter i forhold til klima og miljø. Effek-

terne relaterer sig til blandt andet til en reduktion i udvaskningen af nærings-

stoffer. Endvidere planlægges en række initiativer, der forventes at have en

gavnlig effekt på beskyttelsen af biodiversiteten.

Med den foreslåede ændring af driftsloven bliver det desuden muligt at etab-

lere områder med småbiotoper og småplantninger til og med 1,0 ha på land-

brugsarealer til gavn for naturen og biodiversiteten.

Effekterne af flere arealer med småbiotoper er blevet vurderet i Den strate-

giske miljøvurdering af Danmarks strategiske plan. Heraf fremgår om den

foreslåede bruttoarealmodel, at der med modellen åbnes op for, at en mindre

del af arealerne under basisindkomstsstøtten ikke er omfattet af et årligt ak-

tivitetskrav. Dette vil betyde, at der kan opstå småbiotoper i form af træer

og buske, højt græs og våde områder, der kan gavne biodiversiteten. Sådan

et udlæg vurderes at kunne føre til en positiv påvirkning i forhold til f.eks.

vandmiljøet, da udvaskning af kvælstof og fosfor kan nedsættes.

Der forventes altså positive effekter for både natur og miljø ved udmøntnin-

gen af reglerne. Dette understøttes af "Aftale om grøn omstilling af dansk

landbrug" af 4. oktober 2021, som bl.a. indeholder en overordnet politisk

141

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

aftale om udmøntningen af lovforslaget i perioden 2023-2027. Aftalen for-

udsætter, bl.a. iværksættelse af kvælstofreducerende tiltag svarende til en

reduktion af udledningen til kystvande og fjorde på ca. 10.800 t. N. Reduk-

tionen vil i nogen grad komme fra udmøntningen af nærværende lov i støt-

teordninger m.v.

For så vidt angår ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris bemyndi-

gelse til at gennemføre klima-lavbundsprojekter i den foreslåede bestem-

melse § 4, forventes denne indsats ud over indvirkningen på klimaet, også

at få effekter i forhold til miljø og natur. Projekterne vurderes at have en

positiv effekt på klimaet ved CO

-reduktion og klimatilpasning, og vil un-

derstøtte natur- og miljømål under f.eks. vandramme- og habitatdirektivet.

Det fremgår desuden af Miljøstyrelsens miljøvurdering af indsatsen fra ok-

tober 2020, at det vil være en række positive virkninger på miljøet, herunder

for biologisk mangfoldighed, flora og fauna, for påvirkningen på luft og kli-

matiske forhold, for landskabet og for kulturarv. De enkelte projekter, der

enten indgår i tilskudsordningen administreret af Miljøstyrelsen eller Natur-

styrelsens projektindsats, er omfattet af miljøvurderingslovens regler om

miljøvurdering af konkrete projekter.

9. Forholdet til EU-retten

9.1. Støtte fra Den Europæiske Union under den fælles landbrugspolitik

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der fastlægger rammerne for anven-

delsen af Den Europæiske Unions forordninger inden for Den Europæiske

Unions fælles landbrugspolitik som omhandlet TEUF artikel 38-44 i del 3,

kapitel 2, afsnit III, vedrørende:

Ordninger finansieret gennem EGFL og ELFUL.

Den fælles markedsordning for landbrugsvarer.

Handelsordninger for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter.

I henhold til artikel 288 i TEUF gælder en forordning umiddelbart i hver

medlemsstat. Med den nye horisontale forordning og forordningen om stra-

tegiske planer gennemføres en regulering, som har direkte virkning i med-

lemsstaterne, og som derfor ikke må implementeres i danske retsregler.

Forordninger stiller i de fleste tilfælde krav om, at der fastsættes supplerende

regler i national ret. Dette gør sig bl.a. gældende for de her omfattede for-

ordninger inden for den fælles landbrugspolitik, herunder i artikel 59, stk. 1,

i den nye horisontale forordning, hvoraf det fremgår, at medlemsstaterne

142

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

vedtager i henhold til den fælles landbrugspolitik alle de love og administra-

tive bestemmelser og træffer alle øvrige foranstaltninger, der er nødvendige

for at sikre en effektiv beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle

interesser. Yderligere er der i bestemmelsen oplistet en række områder, som

de nationale regler skal sikre.

Derudover er det tilfældet ved artikel 23, stk. 6, 2. pkt., i forordningen om

den fælles markedsordning, som vedrører den frivillige støtteordning om

tilskud til skolefrugt, –grønt og –mælk. Heraf følger det, at medlemsstaten

efter indhentelse af den relevante godkendelse fra sine nationale myndighe-

der med ansvar for sundhed og ernæring kan beslutte, at støtteberettigede

produkter, der er omhandlet i forordningens stk. 4 og 5, må indeholde be-

grænsede mængder af tilsat sukker, salt og/eller fedt.

Lovforslaget indeholder dels bestemmelser, der er nødvendige for forord-

ningernes anvendelse, dels bemyndigelser til, at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren kan fastsætte yderligere

supplerende bestemmelser ved bekendtgørelse, jf. § 2. Lovforslaget inde-

holder eksempelvis tværgående, fælles bestemmelser om bl.a. myndighe-

dernes adgang til at foretage kontrol på stedet, jf. § 16, om erklærings- og

underretningspligt, jf. § 8, klage, jf. § 27, og straf, jf. § 28. Derudover be-

myndiger lovforslaget ministrene til bl.a. at fastsætte supplerende støttebe-

tingelser, jf. § 2, samt regler om administrative foranstaltninger, jf. § 4, om

standardomkostninger, jf. § 6, om straf for overtrædelse af administrativt

fastsatte bestemmelser, jf. § 28, stk. 2, og om, at klage ikke kan indbringes

for anden administrativ myndighed, jf. § 24.

I henhold til forordningen om støtte til strategiske planer skal der for perio-

den 2023-2027 udarbejdes en strategisk plan for at gennemføre den støtte

fra Den Europæiske Union, der finansieres gennem EGFL og ELFUL. I den

strategiske plan skal de støtteordninger, som medlemsstaten vil etablere, be-

skrives. Den strategiske plan skal godkendes af Kommissionen.

Danmarks strategiske plan er fremsendt til Kommissionen til godkendelse i

22. december 2021, og den forventes godkendt i september 2022.

143

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

9.2. Særligt om lovforslagets forhold til Den Europæiske Unions stats-

støtteregler i TEUF artikel 107-109

I henhold til TEUF artikel 42 finder bestemmelserne i kapitlet om konkur-

renceregler, herunder statsstøttereglerne i TEUF artikel 107-109 kun anven-

delse på produktion af og handel med landbrugsvarer i det omfang, Europa-

Parlamentet og Rådet beslutter det.

Ved landbrugsvarer forstås efter TEUF artikel 38, stk. 1, 3. pkt., bl.a. jord-

brugsprodukter og husdyrprodukter, samt varer der direkte er forbundet med

disse produkter, og som har undergået en første bearbejdning. De landbrugs-

varer, der er omfattet af reguleringen i den fælles landbrugspolitik, er fastsat

i bilag I til TEUF.

Hovedreglen i artikel 211, stk. 1, i forordningen om den fælles markedsord-

ning og artikel 145, stk. 1, i forordningen om støtte til strategiske planer, er

dog, at Den Europæiske Unions statsstøtteregler finder anvendelse på pro-

duktionen af og handelen med landbrugsprodukter, og dermed for de foran-

staltninger, som er omfattet af nærværende lovforslag.

Der er i forordningerne fastsat væsentlige undtagelser til de nævnte hoved-

regler. Det fremgår således af artikel 211, stk. 1, Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles

markedsordning for landbrugsprodukter, at Den Europæiske Unions stats-

støtteregler ikke finder anvendelse på betalinger, som medlemsstaterne fo-

retager i henhold til og i overensstemmelse med foranstaltningerne i forord-

ningen, der helt eller delvis finansieres af Unionen, eller forordningens arti-

kel 213-218 som f.eks. nationalt finansierede kriseordninger.

Derudover fremgår det af artikel 27 i forordning (EU) nr. 1144/2014 om

oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter gennemført

i det indre marked og i tredjelande, hvortil der kan ydes EU-støtte, og som

Kommissionen har udvalgt i overensstemmelse med nærværende forord-

ning, og uanset artikel 211, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013 og artikel

3 i Rådets forordning (EF) nr. 1184/2006 samt i medfør af artikel 42, stk. 1,

i TEUF finder artikel 107, 108 og 109 i TEUF ikke anvendelse på de beta-

linger, som medlemsstaterne foretager i overensstemmelse med nærværende

forordning, eller på tilskud, der stammer fra medlemsstaternes skattelig-

nende indtægter, obligatoriske bidrag eller andre finansielle instrumenter.

Herudover fremgår det af artikel 145, stk. 2, i forordningen om støtte til

strategiske planer, at Den Europæiske Unions statsstøtteregler ikke finder

144

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

anvendelse på betalinger, som medlemsstaterne foretager i medfør af og i

overensstemmelse med forordningen, eller på supplerende national finan-

siering til interventioner, hvortil der ydes støtte fra Unionen, der henhører

under anvendelsesområdet for artikel 42 i TEUF. Den Europæiske Unions

statsstøtteregler finder dermed anvendelse for alle samfinansierede støtte-

foranstaltninger, som ikke helt eller delvist falder ind under TEUF artikel

42. Bestemmelsen indebærer, at støtteforanstaltninger, som er omfattet af

forordningen om støtte til strategiske planer, men som angår støtte til foran-

staltninger til støtte for aktiviteter i landdistrikter eller foranstaltninger i

skovbrugssektoren, der ikke falder inden for anvendelsesområdet for TEUF

artikel 42, som hovedregel er omfattet af Den Europæiske Unions statsstøt-

teregler.

Lovforslaget indeholder i § 3 en bemyndigelse til ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren, hvorefter de pågæl-

dende ministre inden for deres respektive områder kan fastsætte regler om

støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter inden for de be-

villinger, der afsættes på de årlige finanslove, og inden for rammen af Den

Europæiske Unions statsstøtteregler.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 3 er f.eks. tiltænkt anvendt på

situationer, hvor man ønsker at finansiere en foranstaltning, som i det væ-

sentlige er udformet i overensstemmelse med betingelserne for støtteordnin-

ger til udvikling af landdistrikterne omfattet af forordningen om støtte til

strategiske planer, udelukkende med nationale midler, som f.eks. den dan-

ske ordning om støtte til udtagning af kulstofrige lavbundsjorder med hen-

blik på genopretning af naturlig hydrologi (klima-lavbundsprojekter), jf. be-

kendtgørelse nr. 211 af 8. februar 2022.

Lovforslaget indeholder i § 7 desuden en bemyndigelse til ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri, hvorefter ministeren kan gennemføre projek-

ter vedrørende udtagning af kulstofrige lavbundsjorder (klima-lavbundspro-

jekter), herunder ved køb af projektarealer, køb af erstatningsarealer, efter-

følgende salg af disse samt jordfordeling. Ministeren kan afholde de nød-

vendige anlægsudgifter og yde lodsejerkompensation samt fastsætte nær-

mere regler for ordningen inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige

finanslove, og inden for rammen af Den Europæiske Unions statsstøttereg-

ler.

145

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 7 er tiltænkt anvendt på Na-

turstyrelsens gennemførelse af projekter vedrørende udtagning af kulstof-

rige lavbundsjorder (klima-lavbundsprojekter) og ydelse af lodsejerkom-

pensation i form af naturalieydelse i den forbindelse. Gennemførelsen kan

ske ved køb af projektjord, køb af erstatningsjord, salg af disse og jordfor-

deling.

For så vidt angår sådanne ordninger finder Den Europæiske Unions stats-

støtteregler fuldt ud anvendelse, uanset om foranstaltningen falder ind under

TEUF artikel 42 eller ej.

De ordninger, der enten falder uden for TEUF artikel 42 eller er rent natio-

nalt finansierede støtteordninger, er som nævnt omfattet af Den Europæiske

Unions statsstøtteregler i TEUF artikel 107-109.

Det følger af TEUF artikel 107, stk. 1, at bortset fra de i traktaterne hjemlede

undtagelser er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler un-

der enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje kon-

kurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produk-

tioner, uforenelig med det indre marked i det omfang, den påvirker sam-

handlen mellem medlemsstaterne.

Til trods for dette generelle forbud åbner TEUF dog mulighed for at yde

statsstøtte til en række politikformål. Med særlig relevans for landbrugs- og

skovbrugssektoren er det for det første i TEUF artikel 107, stk. 2, litra b),

fastsat, at støtte til at råde bod på skader, der er forårsaget af naturkatastrofer

eller andre usædvanlige begivenheder, er forenelig med det indre marked.

For det andet kan Kommissionen med hjemmel i TEUF art. 107, stk. 3, litra

c), anse statsstøtte til fremme af den økonomiske udvikling i landbrugs- og

skovbrugssektoren og i landdistrikter for forenelig med det indre marked,

forudsat at den ikke påvirker samhandelsvilkår.

Indførsel af støtteordninger omfattet af Den Europæiske Unions statsstøtte-

regler forudsætter anmeldelse til Kommissionen i henhold til TEUF artikel

108, stk. 3. Det fremgår af TEUF artikel 108, stk. 3, 1. pkt., at Kommissio-

nen skal underrettes så betids om en påtænkt indførelse (eller ændring) af

statsstøtteforanstaltninger, at den kan fremsætte sine bemærkninger til, om

ordningen er forenelig med det indre marked i henhold til artikel 107. I ar-

tikel 108, stk. 3, 3. pkt., er der fastsat en såkaldt stand still-forpligtelse, og

det fremgår således, at en påtænkt støtteforanstaltning ikke må gennemfø-

res, før Kommissionen har truffet endelig afgørelse.

146

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Efter TEUF artikel 108, stk. 4, jf. TEUF artikel 109, kan Rådet vedtage for-

ordninger med henblik på anvendelsen af TEUF artikel 107 og 108, herun-

der de former for støtte, der er undtaget fra anmeldelsespligten i TEUF arti-

kel 108, stk. 3, som f.eks. Rådets forordning (EU) 2015/1588 af 13. juli 2015

om anvendelse af artikel 107 og 108 i TEUF på visse former for horisontal

statsstøtte.

Af særlig interesse for landbrugs- og skovbrugssektoren og landdistrikter

har Kommissionen i medfør forordning (EU) 2015/1588 fastsat en særlig

gruppefritagelsesordning for støtte til landbrugs- og skovbrugssektoren og i

landdistrikter ved forordning (EU) nr. 702/2014 af 25. juni 2014 om forene-

lighed med det indre marked efter artikel 107 og 108 i TEUF af visse kate-

gorier af støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter. Støtte

omfattet heraf betragtes som forenelig med det indre marked, og iværksæt-

telse af støtteordninger i medfør af denne gruppefritagelsesforordning for-

udsætter ikke en egentlig godkendelse, men alene fremsendelse af et resumé

af oplysningerne om den pågældende støtteordning senest 10 arbejdsdage

før ikrafttrædelsen af ordningen.

Herudover har Kommissionen fastsat en særlig de minimis-forordning om

støtte til virksomheder inden for primærproduktion af landbrugsprodukter

ved forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af

artikel 107 og 108 i TEUF på de minimis-støtte i landbrugssektoren. Støtte

omfattet heraf, der ikke overstiger 20.000 EUR over en periode på tre regn-

skabsår, anses ikke for at opfylde alle kriterierne i TEUF artikel 107, stk. 1,

og er derfor fritaget fra underretningspligten i TEUF artikel 108, stk. 3.

For så vidt angår støtteordningen vedrørende klima-lavbundsprojekter, der

administreres af Miljøstyrelsen og klima-lavbundsprojekter, der gennemfø-

res af Naturstyrelsen, og som vil være omfattet af den foreslåede bestem-

melse i lovforslagets §§ 3 og 4, er denne ordning godkendt af Kommissionen

den 21. maj 2021 i sag SA.58791 i henhold til TEUF artikel 107, stk. 3, litra

c), indtil den 31. december 2026. Dog ydes støtte til naturarealer under ord-

ningen som de minimis-støtte i henhold til Kommissionens forordning (EU)

nr. 1408/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i

traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte i

landbrugssektoren.

147

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Herudover ydes der efter regler fastsat i medfør af tekstanmærkning nr. 106

ad 24.21.02 til § 24 på finansloven for finansåret 2022 tilskud til bevarings-

arbejdet med gamle husdyr- og plantegenetiske ressourcer i overensstem-

melse med Kommissionens gruppefritagelsesforordning (EU) nr. 702/2014

af 25. juni 2014 om forenelighed med det indre marked efter artikel 107 og

108 i TEUF af visse kategorier af støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren

og i landdistrikter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

…

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige

konsekvenser

Ingen

148

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder bestemmelser, der fastlægger rammerne for anven-

retten

delsen af Den Europæiske Unions forordninger inden for Den Europæiske

Unions fælles landbrugspolitik som omhandlet i TEUF artikel 38-44. Lov-

forslaget indeholder desuden bestemmelser, der giver mulighed for at fast-

sætte regler om støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter

inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove, og inden for

rammen af Den Europæiske Unions statsstøtteregler.

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej X

149

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Landbrugsstøttelovens § 1 bemyndiger ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri til at fastsætte de regler og iværksætte de øvrige foranstaltninger,

der er nødvendige for anvendelse her i landet af Det Europæiske Fællesskab

(EF)'s forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer, ordninger for

landbrugsvarer omfattet af EF-traktatens bilag II uden at være omfattet af

en markedsordning, ordninger for varer, ved hvis fremstilling der er anvendt

landbrugsvarer, oplysninger om indkomstforhold og driftsøkonomiske for-

hold i landbruget og foranstaltninger som følge af anvendelsen af særlige

omregningskurser inden for den fælles landbrugspolitik.

Landbrugsstøttelovens § 1 indeholder således en kombination af lovens an-

vendelsesområde og de bemyndigelser, ministeren for landbrug fødevarer

og fiskeri tildeles.

Landdistriktsfondsloven indeholder ikke en bestemmelse om lovens anven-

delsesområde, men det fremgår af landdistriktsfondslovens § 1, at loven be-

myndiger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og bo-

ligministeren til hver for sig inden for deres respektive områder at yde støtte

til foranstaltninger, der er omfattet af forordningen om støtte til landdistrik-

ter, og foranstaltninger omfattet af anden del af den generelle forordning.

Landdistriktsstøtte til skovordninger hører nu under ministeren for fødeva-

rer, landbrug og fiskeris område, hvorfor det indgår i dette lovforslag. Be-

myndigelsen til at fastsætte regler om landdistriktsstøtte til skov skal dermed

etableres i dette lovforslag og ikke i skovloven. Skovloven vil dog fortsat

dække landdistriktsforordningens område samt rent nationale tilskudsord-

ninger under Miljøministeriet og eventuelle EU-ordninger, der ikke finan-

sieres af EGFL eller ELFUL.

Formålet med lovforslaget er at skabe hjemmel for ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren til at administrere an-

vendelsen af bl.a. forordningen om støtte til strategiske planer, den nye ho-

risontale forordning, forordning (EU) nr. 1144/2014, forordningen om den

fælles markedsordning med de ændringer, der følger af ændringsforordnin-

150

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

gen i dansk ret, og forordning (EU) nr. 510/2014. Der skabes først og frem-

mest hjemmel for ministrene til at etablere og administrere de støtteordnin-

ger i Danmark, der enten finansieres af EGFL eller medfinansieres af EL-

FUL. Derudover skabes hjemmel for ministrene til at etablere og admini-

strere andre ordninger omfattet af den fælles markedsordning for landbrugs-

varer og handelsordninger for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter,

som ikke indeholder støtteelementer.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelses

stk. 1,

at lovforslaget finder

anvendelse på administrationen af Den Europæiske Unions forordninger

om:

1) Ordninger, der finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for

Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvik-

ling af Landdistrikterne (ELFUL).

2) Den fælles markedsordning for landbrugsvarer.

3) Handelsordninger for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter.

Ordningerne, der finansieres gennem EGFL og ELFUL, som fremgår af den

foreslåede

§ 1, stk. 1, nr. 1,

vil i den kommende reformperiode omfatte støt-

teordninger med direkte betalinger, støtteordninger i bestemte sektorer og

støtteordninger til udvikling af landdistrikterne, der er beskrevet i Danmarks

strategiske plan. De nærmere betingelser for støtte efter de enkelte støtte-

ordninger vil desuden blive fastsat ved bekendtgørelse.

Støtteordningerne under den fælles markedsordning, som nævnt i den fore-

slåede

§ 1, stk. 1, nr. 2,

vil i den kommende reformperiode kunne omfatte

tiltag som opkøb til intervention, muligheden for at yde støtte til privat op-

lagring, eksportrestitutioner, handelsnormer, herunder vin og geografiske

betegnelser for vin, samt regler for etablering af producentorganisationer,

støtte til producentorganisationer for frugt og grønt, støtte til skolemælk og

skolefrugt samt muligheden for ekstraordinære tiltag i tilfælde af markeds-

forstyrrelser, herunder f.eks. tab af forbrugertillid eller dyresygdomme. De

nærmere betingelser m.v. for støtte efter de enkelte støtteordninger vil blive

fastsat ved bekendtgørelse, der vil kunne udstedes i medfør af lovforslagets

§ 2.

I lovforslagets

§ 1, stk. 1, nr. 3,

foreslås, at lovforslaget omfatter forordnin-

ger om handelsordninger for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter.

151

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Videre foreslås det i

stk. 2,

som noget nyt, at loven finder anvendelse på

støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter inden for bevil-

linger afsat på de årlige finanslove, og som er omfattet af artikel 107-109 i

Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.

Sådanne støtteordninger har i vidt omfang tidligere har været helt eller del-

vist etableret i medfør af materielle tekstanmærkninger på finansloven, som

f.eks. tekstanmærkning nr. 170 ad 24.23.08 til § 24 på finansloven for fi-

nansåret 2022, der bemyndiger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

til at yde tilskud i form af kompensation til konstruerede minivådområder.

Statsstøtte til fremme af den økonomiske udvikling i landbrugs- og skov-

brugssektoren og i landdistrikter indgår som led i den bredere fælles land-

brugspolitik. Inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik yder Den

Europæiske Union bl.a. via de forordninger, der er nævnt i den foreslåede

bestemmelse i stk. 1, økonomisk støtte til landbrugs- og skovbrugssektoren

samt i landdistrikter. Da en støttes økonomiske virkninger ikke afhænger af,

om den finansieres af Den Europæiske Union (evt. blot delvis) eller finan-

sieres af en medlemsstat alene, lægger Kommissionen ved kontrol med

statsstøtte særlig vægt på overensstemmelsen og sammenhængen med den

støtte, der ydes i henhold til Den Europæiske Unions egen fælles landbrugs-

politik, herunder navnlig de målsætninger, der ligger til grund for den fælles

landbrugspolitik.

Ved fastlæggelsen af lovens anvendelsesområde i stk. 2 angives den af-

grænsning, der anvendes i Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik,

og de specifikke afgrænsninger, der anvendes af Unionens institutioner i de

dokumenter, der udstedes på statsstøtteområdet. Der kan f.eks. være tale om

definitionen af landbrugssektoren i artikel 2, nr. 3, i Kommissionens grup-

pefritagelsesforordning (EU) nr. 702/2014 af 25. juni 2014 om forenelighed

med det indre marked efter artikel 107 og 108 i TEUF af visse kategorier af

støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter, hvorefter begre-

bet landbrugssektoren omfatter alle virksomheder, der er aktive inden for

primær landbrugsproduktion eller forarbejdning eller afsætning af land-

brugsprodukter.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6. og afsnit 9.2. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

152

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Med forslaget til § 1, stk. 1 og 2, får loven karakter af en rammelov, hvor-

efter der både kan fastsættes supplerende regler med henblik på administra-

tion af de forordninger, der er omfattet af stk. 1, og regler angående støtte-

ordninger inden for landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter om-

fattet af Den Europæiske Unions statsstøtteregler, der er omfattet af stk. 2.

Der vil ifølge lovforslaget også kunne fastsættes regler om administration

af kommende forordninger eller nationalt finansierede ordninger.

Som noget nyt foreslås det i

stk. 3,

at loven finder anvendelse på ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeris gennemførelse af projekter til varetagelse

af særligt hensyn vedrørende natur-, miljø- og klimatilpasning samt klima-

hensyn i henhold til lovens § 7.

Med lovforslagets § 1, stk. 3, vil lovforslaget danne grundlag for ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeris gennemførelse af projekter vedrørende

udtagning af kulstofrige lavbundsjorder (klima-lavbundsprojekter) i hen-

hold til lovforslagets § 7.

Til § 2

Efter landbrugsstøttelovens § 1, stk. 1, nr. 1-5, er ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri bemyndiget til at fastsætte de regler og iværksætte de

øvrige foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af

Det Europæiske Fællesskab (EF)’s forordninger om bl.a. markedsordninger

for landbrugsvarer.

Hverken landdistriktsfondsloven eller skovloven indeholder en tilsvarende

bestemmelse. Det fremgår dog af landdistriktsfondslovens § 1, stk. 1, at mi-

nisteren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren

hver for sig inden for deres respektive områder kan yde støtte til en række

foranstaltninger, der er omfattet af afsnit III i Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til ud-

vikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvik-

ling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning

(EF) nr. 1698/2005, og foranstaltninger omfattet af anden del af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december

2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvik-

ling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske

Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav-

og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for

Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og

153

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forord-

ning (EF) nr. 1083/2006.

Af landdistriktsfondslovens § 1, stk. 2, fremgår, at indenrigs- og boligmini-

steren inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 yder støtte til foranstaltninger, der

er omfattet af artikel 43 i den nævnte forordning eller artikel 35 i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december

2013.

Det fremgår desuden af § 29, stk. 1, i skovloven, at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri kan give tilskud til

Fremme af bæredygtig skovdrift i eksisterende skove.

2) Tilplantning af landbrugsarealer med skov, pleje af disse nykulturer

og kompensation for tabt indkomst under forudsætning af, at area-

lerne bliver fredskovspligtige efter § 4.

3) Udvikling af produkter fra skovbruget og træindustrien.

4) Konsulentvirksomhed i skovbruget.

5) Oplysnings-, vejlednings- og undersøgelsesvirksomhed vedrørende

nr. 1-4, herunder til rådgivning af private skovejere i forbindelse

med kortlægning og beskyttelse af naturtyper og levesteder for arter

efter §§ 14-25.

Efter skovlovens § 46, stk. 3, kan ministeren fastsætte regler, der er nødven-

dige for anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forord-

ninger vedrørende forhold, der er omfattet af loven.

Det foreslås i

stk. 1,

at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og in-

denrigs- og boligministeren inden for deres respektive områder kan fastsætte

regler og træffe de beslutninger, der er nødvendige for anvendelse af Den

Europæiske Unions forordninger omfattet af denne lov.

Den foreslåede bestemmelse skal videreføre ministrenes mulighed for inden

for deres respektive områder at fastsætte regler og træffe de beslutninger,

der er nødvendige for anvendelse af Den Europæiske Unions forordninger

omfattet af lovforslaget, som fremgår af de tilsvarende bestemmelser i land-

brugsstøttelovens § 1, stk. 1, og skovlovens § 46, stk. 3. Selvom dette ikke

fremgår direkte af landdistriktsfondsloven, har henholdsvis ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren også en så-

dan kompetence efter denne lov, da loven skaber hjemmel til, at ministrene

administrativt kan etablere og administrere støtteordninger under de foran-

staltninger, der er nævnt i lovens § 1, stk. 1, nr. 1-16, jf. Folketingstidende

154

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

2014-15, Tillæg A, side 21. Det kan udledes heraf, at ministrene i den for-

bindelse kan fastsætte regler og træffe de beslutninger, der er nødvendigt for

anvendelse af forordningerne omfattet af loven.

Da lovforslaget omfatter forordninger om flere forhold end landdistrikts-

fondsloven, vil der være tale om en udvidelse i forhold til gældende ret for

så vidt angår indenrigs- og boligministerens kompetence. Indenrigs- og bo-

ligministerens kompetence vil efter den foreslåede bestemmelse omfatte

hele forordningsgrundlaget omfattet af lovforslaget. Det er ikke forventnin-

gen, at ministeren i første omgang vil udnytte bemyndigelsen til at fastsætte

regler om andet end lokaludvikling styret af lokalsamfundet og den støtte,

der er medfinansieret af ELFUL, og som ydes til lokale aktionsgrupper.

Det er intentionen, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil be-

nytte den foreslåede bemyndigelse i stk. 1 til bl.a. at fastsætte regler om

grundlæggende indkomststøtte med henblik på bæredygtighed, jf. forord-

ningen om støtte til strategiske planers artikel 21. I medfør heraf kan der til

aktive landbrugere ydes grundlæggende indkomststøtte i form af en årlig

afkoblet betaling pr. støtteberettiget hektar. Det er forventningen, at der vil

blive lagt vægt på, om der søges om landbrugs- eller miljørelaterede støtte-

ordninger.

Det er forventningen, at støtten vil blive ydet pr. støtteberettiget hektar, idet

betalingsrettighederne ved overgangen til den kommende reformperiode for

2023-2027 forventes afskaffet, jf. lovforslagets afsnit 2.2.2.

Det er endvidere forventningen, at der vil blive fastsat regler, som muliggør,

at grundlæggende indkomststøtte vil kunne kombineres med støtte til ord-

ninger, der er til gavn for klimaet og miljøet (bio-ordninger). Samtidig er

det hensigten, at der vil blive fastsat regler om mulighederne for at kombi-

nere den grundlæggende indkomststøtte med støtteordninger til landdi-

striktsudvikling.

Med de foreslåede bestemmelser i stk. 1 vil ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeri kunne fastsætte regler om konditionalitet, herunder god land-

brugs- og miljømæssig stand.

I reformperioden 2023-2027 er reglerne om konditionalitet primært fastsat i

bilag 3 til forordningen om strategiske planer. Herudover forventes det, at

regler om konditionalitet bliver fastsat i gennemførelsesretsakter til forord-

ningen om støtte til strategiske planer og den nye horisontale forordning.

155

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Efter reformperioden vil den foreslåede bestemmelse fortsat kunne anven-

des til at fastsætte regler om konditionalitet. Det kan være regler, som i EU-

regi kan blive udstedt efter ovennævnte to forordninger eller i andre forord-

ninger, som måtte erstatte, supplere eller ændre på reglerne om konditiona-

litet.

Betingelserne for støtte til ordninger til gavn for klimaet og miljøet (bio-

ordninger), miljømæssige, klimarelaterede og andre forvaltningsforpligtel-

ser og områdespecifikke ulemper, der følger af visse obligatoriske krav, skal

ifølge de relevante forordningsbestemmelser gå videre end de krav, der føl-

ger af reglerne om konditionalitet. Reglerne om konditionalitet lægger sig

på denne måde som en nederste barre (den såkaldte ”baseline”) for, hvilke

foranstaltninger (handlinger eller undladelser) der kan ydes støtte for efter

en del af lovforslaget.

Det er på denne baggrund forudsat, at ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri i forbindelse med fastsættelse af regler om etablering og administra-

tion af de pågældende ordninger sørger for, at betingelserne for støtte går

videre end konditionalitetskravene. Det vil sige, at støttemodtagerne for at

være berettigede til den pågældende støtte vil skulle efterleve krav, der er

strengere end konditionalitetskravene.

For så vidt angår konditionalitet henvises i øvrigt til afsnit 2.5. i de almin-

delige bemærkninger.

Ifølge landbrugsstøttelovens § 1, stk. 2, kan ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeri fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i lan-

det af de forordninger, der er omfattet af § 1, stk.1, nr. 1-3, og som det er

frivilligt for medlemslandene at anvende.

Der findes ikke en bestemmelse i hverken landdistriktsfondsloven eller

skovloven, der svarer til landbrugsstøttelovens § 1, stk. 2. Da det ikke er

obligatorisk at etablere ordninger under samtlige støtteforanstaltninger i

landdistriktsforordningen, følger det imidlertid af henholdsvis landdistrikts-

fondslovens § 1 og skovlovens § 29, stk. 1, at ministrene kan etablere ord-

ninger omfattet af landdistriktsforordningen, som er frivillige for medlems-

staterne at gennemføre.

Efter den foreslåede bestemmelse i

stk. 2

vil ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren kunne fastsætte regler og

156

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

træffe de beslutninger, der er nødvendige for etableringen af ordninger, som

det er frivilligt for medlemsstaterne at etablere.

Bestemmelsen skal videreføre muligheden for, at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren kan fastsætte regler og

træffe de beslutninger, der er nødvendige for etableringen af ordninger, som

det er frivilligt for medlemsstaterne at etablere, som ministrene har i henhold

til landbrugsstøttelovens § 1, stk. 2, og landdistriktsfondslovens § 1 og skov-

lovens § 29, stk. 1.

Da lovforslaget omfatter forordninger om flere forhold end landdistrikts-

fondsloven, vil der være tale om en udvidelse i forhold til gældende ret for

så vidt angår indenrigs- og boligministerens kompetence. Indenrigs- og bo-

ligministerens kompetence vil efter den foreslåede bestemmelse omfatte

hele forordningsgrundlaget omfattet af lovforslaget.

Det er ikke forventningen, at ministeren i første omgang vil udnytte bemyn-

digelsen til at fastsætte regler om andet end lokaludvikling styret af lokal-

samfundet og den støtte, der er medfinansieret af ELFUL, og som ydes til

lokale aktionsgrupper.

I medfør af den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 2, vil ministeren for fø-

devarer, landbrug og fiskeri kunne fastsætte regler om f.eks. supplerende

indkomststøtte. Ministeren vil kunne fastsætte regler om både supplerende

omfordelingsindkomststøtte med henblik på bæredygtighed og supplerende

indkomststøtte til unge landbrugere.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeri endvidere kunne fastsættes regler om støtte til ordninger til

gavn for klimaet og miljøet (bio-ordninger).

I henhold til forordningen om støtte til strategiske planer vil støtte kunne

ydes til landbrugere eller grupper af landbrugere, der forpligter sig til på

støtteberettigede hektar at anvende en praksis, der er til gavn for klimaet og

miljøet. Der vil kun kunne ydes støtte for forpligtelser, der er mere vidtgå-

ende end de krav, der følger af regler om konditionalitet, relevante mini-

mumskrav til brug af gødningsstoffer og plantebeskyttelsesmidler samt an-

dre relevante obligatoriske krav indført under EU- eller national ret, betin-

gelser for bevarelse af landbrugsarealer og forpligtelser, som er forskellige

fra de miljø-, klima- og andre forvaltningsforpligtelser, der også kan ydes

landdistriktsstøtte for.

157

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Det er hensigten, at der efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil blive

fastsat regler om støtte til omlægning til og opretholdelse af økologisk jord-

brugsproduktion i en bio-ordning til økologisk arealtilskud med henblik på

at muliggøre et øget økologisk areal i Danmark for derved at opnå en række

fordele for miljø, biodiversitet og dyrevelfærd.

Det er desuden hensigten, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

vil benytte den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om, at der kan

ydes støtte til en bio-ordning for en ny reguleringsmodel (som afløser den

nuværende model for målrettet regulering under Landdistriktsforordnin-

gen). Det er endvidere hensigten, at der vil blive fastsat regler om støtte til

miljø- og klimavenligt græs, ekstensivering med slæt på kulstofrige arealer,

plantebaseret fødevareproduktion samt bio-ordning for biodiversitet.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeri endvidere kunne fastsætte regler om koblet indkomststøtte.

Støtten vil kunne ydes til landbrugere med henblik på at hjælpe den støttede

sektor eller den støttede produktion eller bestemte driftsformer inden for

disse sektorer eller produktioner med at løse de problemer, de har, ved at

forbedre deres konkurrenceevne, bæredygtighed eller kvalitet.

Det er intentionen, at den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 vil blive brugt til

fortsat at fastsætte regler om bl.a. slagtepræmie for kvæg med henblik på at

sikre dyrevelfærd og stabilitet i kvægsektoren. Herudover er det hensigten,

at der i den kommende reformperiode fastsættes regler for en kopræmie og

støtte til stivelseskartofler.

I medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri endvidere kunne fastsætte regler om støtte til interventi-

onstyper i bestemte sektorer i overensstemmelse med kapitel III i forordnin-

gen om støtte til strategiske planer. De interventionstyper, der er omfattet af

forordningen, erstatter de tilsvarende markedsordninger, der i dag er omfat-

tet af forordningen om den fælles markedsordning, og som bliver ændret

ved ændringsforordningen.

Efter den foreslåede bestemmelse vil ministeren kunne fastsætte regler for

støtte til interventionstyper i frugt- og grøntsagssektoren. Det er hensigten,

at der fortsat vil blive fastsat regler om støtte til anerkendte producentorga-

158

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

nisationer for frugt og grønt, ligesom det har været tilfældet under den nu-

værende reformperiode (2014-2022) efter forordningen om en fælles mar-

kedsordning.

Målsætningerne og interventionerne vil blive gennemført af producentorga-

nisationer eller sammenslutninger af producentorganisationer, der er aner-

kendt under forordningen om den fælles markedsordning, ved hjælp af god-

kendte driftsprogrammer.

Ministeren vil efter den foreslåede bestemmelse desuden kunne fastsætte

regler om støtte til interventionstyper i biavlssektoren.

Det er hensigten, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri inden for

de forordningsmæssige rammer og Danmarks strategiske plan fortsat vil

fastsætte regler om støtte til biavlssektoren.

Ministeren vil efter den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 også kunne fast-

sætte regler om støtte til interventionstyper i andre sektorer.

I overensstemmelse med forordningen om støtte til strategiske planer vil mi-

nistrene efter den foreslåede bestemmelse kunne fastsætte regler om støtte

til miljø-, klima- og andre forvaltningsforpligtelser, naturbetingede eller an-

dre områdespecifikke begrænsninger, områdespecifikke ulemper, der følger

af visse obligatoriske krav, investeringer, investeringer i kunstvanding,

etablering og fastholdelse af unge landbrugere og andre nye landbrugere og

etablering af virksomheder i landdistrikterne, risikostyringsværktøjer, sam-

arbejde og videnudveksling og information.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 giver endvidere mulighed for, at der

under kommende reformperioder vil kunne fastsættes regler om landdi-

striktsstøtte i overensstemmelse med den eller de forordninger, der måtte

erstatte forordningen om støtte til strategiske planer.

Den foreslåede bestemmelse giver desuden mulighed for, at der i overens-

stemmelse med forordningsgrundlaget kan fastsættes regler om landdi-

striktsstøtte for støtteordninger, der er omfattet af landdistriktsprogrammet

2014-2022, indtil programmets udløb.

Det er hensigten, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri i medfør

af den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 fortsat vil fastsætte regler om støtte

til pleje af græs- og naturarealer. Formålet hermed er at fremme og fastholde

159

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

ekstensiv landbrugsmæssig drift med årlig afgræsning eller årligt slæt for at

beskytte og forbedre biotopforholdene og biodiversiteten på lysåbne natur-

og landbrugsarealer.

Det er endvidere hensigten, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

vil benytte den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om støtte til

fastholdelse af vådområder samt regler om lavbundsprojekter. Tilskud vil

skulle kompensere for fastholdelse af arealet som permanent ekstensiveret

efter tinglysning af en servitut, der begrænser den fremtidige arealanven-

delse. Det forudsættes desuden, at tilskuddet skal gælde som et femårigt til-

sagn, for hvilket der i begyndelsen af perioden ydes ét samlet beløb som

kompensation for perioden (engangskompensation). Det er endvidere hen-

sigten, at støtten fortsat skal kunne kombineres med tilskud til pleje af græs-

og naturarealer, så arealet af hensyn til biodiversiteten fortsat kan plejes.

Det er herudover hensigten, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil fastsætte regler om til-

skud til forskellige biodiversitetsfremmende tiltag på privatejede skovarea-

ler med naturmæssigt værdifuld skov. Der vil f.eks. kunne ydes tilskud til

bevaring af gamle træer, fremme af dødt ved og ekstensiv skovdrift. Det er

hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at det er en betingelse for tilskud,

at tiltagene til bevaring af gamle træer og fremme af dødt ved tinglyses på

arealerne, der samtidig pålægges fredskovspligt.

Efter forordningen om støtte til strategiske planer kan der i henhold til reg-

lerne for miljømæssige, klimarelaterede og andre forvaltningsforpligtelser

også ydes støtte til økologisk landbrug. Det forudsættes, at støtten til økologi

ikke skal ydes som en støtteordning til landdistriktsudvikling, men som en

del af ordningerne til gavn for klimaet og miljøet (bio-ordninger) under di-

rekte betalinger.

Det er hensigten, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil benytte

den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 til at fastsætte regler om støtte for støt-

teberettigede arealer på en række udvalgte ikke-brofaste øer. En sådan ord-

ning er i dag gennemført som en del af de direkte betalinger, idet der ydes

såkaldt ø-støtte for støtteberettigede landbrugsarealer på ikke-brofaste øer.

Det er hensigten, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil benytte

den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 til at fastsætte regler om, at der kan

ydes støtte til målrettet regulering (som afløser den nuværende støtte til Mål-

160

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

rettet regulering under Landdistriktsforordningen) i form af tilskud til etab-

lering af forskellige virkemidler med en kvælstofreducerende effekt i områ-

der med behov for en kvælstofreducerende indsats.

Det er hensigten, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil benytte

den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 til at fastsætte regler om støtte til inve-

steringer i bl.a. miljø- og klimateknologi, til etableringsprojekter vedrørende

grøn bioraffinering, til etablering af forskellige former for vådområder og

lavbundsprojekter, til fysiske vandløbsindsatser, til privat og kommunal

skovrejsning og til rydning og hegning i Natura 2000-områder med henblik

på at klargøre arealer til afgræsning. Bemyndigelsen vil endvidere kunne

anvendes til at fastsætte regler om støtte til andre typer af investeringsord-

ninger inden for rammerne af forordningsgrundlaget, hvis dette på et tids-

punkt findes ønskeligt. Dette kan eksempelvis være investeringer i moder-

nisering af stalde eller økologisk investeringsstøtte.

Det er hensigten, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil benytte

den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 til også at fastsætte regler om etable-

ringsstøtte til unge landbrugere i landdistrikterne. Det er intentionen, at der

vil blive ydet tilskud til unge landbrugere, der erhverver eller stifter en land-

brugs- eller gartnerivirksomhed på hel- eller deltidsniveau. Ordningen vil

erstatte den støtte til unge landbrugere, der i dag ydes som en del af de di-

rekte betalinger.

Det er hensigten, at indenrigs- og boligministeren vil benytte den foreslåede

bemyndigelse i stk. 2 til at fastsætte regler om fortsat at yde støtte til lokale

aktionsgrupper. De lokale aktionsgrupper (LAG) forventes at blive organi-

seret som private foreninger bestående af repræsentanter fra de lokale of-

fentlige og private socioøkonomiske interesser. Grupperne skal have egne

vedtægter og en bestyrelse, og de skal udarbejde og gennemføre en strategi,

der inddrager relevante lokale parter og interessenter til gavn for udvikling

af lokalsamfundet (lokale udviklingsstrategier). Ordningen vil dække etab-

lering og drift af de lokale aktionsgrupper og gennemførelse af de lokale

udviklingsstrategier gennem tilskud til projekter, der på forskellig vis frem-

mer udviklingen i landdistrikterne.

Det tilskud, som den lokale aktionsgruppe skal være med til at prioritere og

fordele, skal anvendes til at støtte projekter, der fremmer job- og vækstska-

bende erhvervsudvikling, projekter, der forbedrer rammevilkårene for at

leve og bo i landdistrikterne, eller projekter, der udvikler, forbedrer eller

understøtter bæredygtig udvikling og grøn omstilling.

161

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Omfattet af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, vil også være en mulighed

for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri for at fastsætte regler og

træffe de beslutninger, der er nødvendige for anvendelse af Den Europæiske

Unions forordninger om forhold, der er omfattet af loven, og som vedrører

oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter gennemført

i det indre marked og i tredjelande.

Det er hensigten at fastsætte regler om en sådan ordning i medfør af den

foreslåede bemyndigelse. Ordningen vil blive gennemført i form af ”pro-

grammer”, og et program vil skulle bestå af en række af sammenhængende

aktiviteter og vil skulle gennemføres på mindst ét og højst tre år.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil endvidere blive anvendt på Den Eu-

ropæiske Unions fælles markedsordninger for landbrugsprodukter. De fæl-

les markedsordninger for landbrugsvarer blev oprettet for at opfylde målene

i den fælles landbrugspolitik (artikel 40 i TEUF), bl.a. stabilisering af mar-

kederne og sikring af en rimelig levestandard for landbrugerne samt øget

produktivitet i landbruget.

Derudover indebærer import af en række landbrugsvarer fra lande uden for

Den Europæiske Union behov for regler om beregning af importtold, her-

under tillægsimporttold, på tilsvarende vis som ved importen af forarbej-

dede landbrugsvarer med henblik på at undgå eller modvirke de skadelige

virkninger, importen kan have på balancen på EU-markedet og den fælles

landbrugspolitiks effektivitet. Udgangspunktet for beregningen af told på

landbrugsvarer er at udligne forskellen mellem verdensmarkedspriserne og

priserne på EU-markedet. I den forbindelse har Kommissionen kompetence

til at iværksætte beskyttelsesforanstaltninger over for importen af land-

brugsvarer, herunder forarbejdede landbrugsvarer, til Den Europæiske

Union, samt suspendere procedurerne for forarbejdning og aktiv forædling

eller passiv forædling. I forlængelse heraf kan der være behov for at fast-

sætte supplerende regler for anvendelsen af forordningerne.

Efter landbrugsstøttelovens § 1, stk. 3, kan ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeri fastsætte bestemmelser om fravigelse af regler i forordnin-

gerne i det omfang, disse indeholder adgang hertil.

Hverken landdistriktsfondsloven eller skovloven indeholder en tilsvarende

bestemmelse.

162

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Efter den foreslåede bestemmelse i

stk. 3

kan ministrene inden for deres re-

spektive områder fastsætte regler om fravigelse af regler i Den Europæiske

Unions forordninger omfattet af lovforslaget i det omfang, disse indeholder

adgang hertil.

Den foreslåede bestemmelse viderefører og udvider bestemmelsen i land-

brugsstøttelovens § 1, stk. 3, til at omfatte alle forordninger omfattet af lov-

forslaget.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 indebærer, at hvis en retsakt udstedt af

Den Europæiske Union giver adgang for medlemsstaterne til at fravige rets-

akten, er ministrene bemyndiget til at afgøre, om adgangen skal udnyttes.

Heraf følger, at hvis en retsakt åbner adgang for medlemsstaterne til at fra-

vige retsakten ved at fastsætte afvigende regler, vil ministeren være bemyn-

diget til at afgøre, om og på hvilken måde denne adgang skal udnyttes i det

omfang, nærværende lovforslag i øvrigt giver mulighed for at fastsætte så-

danne afvigende regler.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil i medfør af den foreslåede

bestemmelse i stk. 3 kunne udnytte de adgange for medlemsstaterne til at

fravige forordninger omfattet denne lov ved at fastsætte afvigende regler.

Det følger af landbrugsstøttelovens § 1, stk. 4 og 5, at ministeren for føde-

varer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om supplerende betingelser

for udbetaling af støtte og om støttebetingelser m.v. for de støtteordninger,

der kan etableres i medfør af forordningerne omfattet af lovens § 1, stk. 1.

Efter landdistriktsfondslovens § 2, stk. 1, kan ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren hver for sig inden for deres

respektive områder fastsætter regler om støtte, som ydes i medfør af lovens

§ 1. Der kan fastsættes regler om ansøgning om støtte, betingelser for støtte,

støtteniveau, beregning af støtte og udbetaling af støtte. De pågældende mi-

nistre kan også for sådan støtte fastsætte regler om administration af støtte-

ordninger, herunder om prioritering, udvælgelse af ansøgninger og afslag på

ansøgninger, og om regnskab og revision for støtte bevilget efter denne lov.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter skovlovens § 29, stk.

2, desuden fastsætte nærmere regler om administrationen af tilskudsmid-

lerne. Der kan herunder fastsættes regler om ansøgningernes form og ind-

hold, tidsfrister, vilkår for tilskud, og om, at tilskud primært ydes til fred-

skovspligtige arealer. Ministeren kan i medfør af skovlovens § 39, stk. 1, nr.

163

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

3, desuden fastsætte vilkår for afgørelser om tilskud, herunder om at tilskud

kan gøres betinget af, at arealet bliver fredskovspligtigt efter skovlovens §

4, eller at der indgås en aftale efter § 18 eller §§ 25 og 26.

I medfør af den foreslåede bestemmelse i

stk. 4

kan ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren inden for deres respek-

tive områder fastsætte regler om ansøgning om støtte, betingelser for støtte,

støtteniveau, beregning af støtte og udbetaling af støtte bevilget efter Den

Europæiske Unions forordninger omfattet af dette lovforslag. Det kan des-

uden fastsættes regler om administration af støtteordninger, herunder om

prioritering, udvælgelse og afslag på ansøgninger, og om regnskab og revi-

sion for støtte.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 svarer til tilsvarende bestemmelser i

landbrugsstøttelovens § 1, stk. 4 og 5, landdistriktsfondslovens § 2, stk. 1,

og skovlovens § 29, stk. 2, og der er ikke tilsigtet nogen ændring i relation

til disse bemyndigelsers omfang eller virkning.

Ministrene vil i medfør af den foreslåede bemyndigelse inden for rammerne

af forordningen kunne fastsætte regler om støtteordninger og løbende ændre

reglerne for ordningerne i takt med ændrede forudsætninger som følge af

f.eks. strukturelle eller økonomiske ændringer i landbrugs- og fødevaresek-

toren, budgetmæssige forhold, herunder en anderledes prioritering eller lign.

Der vil endvidere i medfør af den foreslåede bemyndigelse i stk. 4 kunne

fastsættes regler om ansøgning om støtte. Det er f.eks. hensigten, at mini-

steren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren

inden for deres respektive områder skal kunne fastsætte regler om ansøg-

ningsfrister, regler om, at der skal anvendes særlige skemaer til at søge om

støtte, at ansøgningen skal være vedlagt særlige oplysninger eller materiale,

at ansøgeren skal være ejer eller forpagter af arealet ved udløb af ansøg-

ningsfristen og lign. Det gælder eksempelvis i tilfælde af flerårige støtteord-

ninger, hvor ansøgeren overdrager et areal, for hvilket der modtages støtte,

til en anden, og hvor vedkommende skal indsende oplysning herom til mi-

nisteren for fødevarer, landbrug og fiskeri, så det kan afklares, om den nye

ejer kan være omfattet af den pågældende støtteordning eller ej.

Ministrene vil desuden ifølge den foreslåede bemyndigelse kunne fastsætte

regler med andre betingelser for støtte relateret til både arealet eller bedriften

som sådan. Der vil herunder kunne fastsættes regler om mindstestørrelser

på det ansøgte areal og om arealets beskaffenhed i øvrigt, herunder om det

164

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

eksempelvis skal være et omdriftsareal. Der vil også kunne fastsættes regler

om, at det er en betingelse for at opnå støtte, at den pågældende bedrift enten

er eller ikke er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion, er omfattet af

en ansøgning herom eller lign.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 bemyndiger endvidere ministrene til at

fastsætte regler, der er nødvendige for administrationen af de enkelte ord-

ninger, herunder om frister, om anvendelse af særlige skemaer og om ind-

sendelse af relevant dokumentation.

Den foreslåede bemyndigelse i stk. 4 giver endvidere mulighed for at fast-

sætte regler om administration af støtteordninger, herunder om prioritering

i tilfælde, hvor der modtages for mange ansøgninger til, at alle kan imøde-

kommes. Der vil bl.a. kunne fastsættes regler om, at prioritering af ansøg-

ningerne vil kunne ske på grundlag af en kvalitativ vurdering af disse. Der

vil også kunne fastsættes regler om, hvornår støtte kan afslås af andre

grunde, end at bevillingen er brugt op, f.eks. når et projekt ikke vurderes at

have tilstrækkelig effekt i forhold til formålet med den støtteordning, der er

søgt støtte efter. Derudover vil der kunne fastsættes regler om regnskab og

revision for støtte, der er bevilget efter dette lovforslag. Det foreslås også i

stk. 4, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og bo-

ligministeren vil kunne fastsætte regler om tilbagebetaling af udbetalt støtte.

Til § 3

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri er i tekstanmærkning nr. 170

ad 24.23.08 til finansloven for finansåret 2022 bemyndiget til at yde tilskud

i form af kompensation til konstruerede minivådområder. Efter tekstan-

mærkningens stk. 2, 1. pkt., er ministeren bemyndiget til at fastsætte regler

om betingelser og vilkår for at opnå tilskud, om beregning af tilskud, om

udbetaling af tilskud, om ansøgning mv. samt om administration af ordnin-

gen. Ministeren kan herudover i medfør af tekstanmærkningens stk. 3 bl.a.

fastsætte regler om nedsættelse af tilskud og om tilbagebetaling af uberetti-

get modtaget tilskud.

Tekstanmærkningen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 653 af 14. april 2021

om tilskud til projekter om etablering af konstruerede minivådområder. Af

bekendtgørelsens § 2, stk. 2, fremgår, at der til ansøgere, der har opnået til-

sagn om tilskud til etablering af minivådområder, kan gives tilsagn om kom-

pensation for tabt indkomst og udgifter i forbindelse med vedligeholdelse af

minivådområder. Kompensationen ydes som de minimis-støtte i henhold til

165

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 om

anvendelse af artikel 107 og 108 i Traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde på de minimis-støtte i landbrugssektoren.

En lignende bemyndigelse fremgår af tekstanmærkning nr. 194 ad 23.22.02

til § 23 på finansloven for 2022, hvorefter ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri er bemyndiget til at fastsætte regler tilskud til projekter, der har til

formål at udtage kulstofrige lavbundjorder af landbrugsmæssig drift og gen-

nem afbrydning af dræn, lukning af grøfter mv, genoprette den hydrologi i

videst muligt omfang (klima-lavbundsprojekter). I forlængelse fremgår det

af tekstanmærkning nr. 197 ad 23.31.04 til § 23 på finansloven for finansåret

2022, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at gen-

nemføre klima-lavbundsprojekter, herunder ved køb af projektarealer, køb

af erstatningsarealer, efterfølgende salg af disse samt jordfordeling.

Bemyndigelserne er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 211 af 8. februar 2022

om udtagning af kulstofrige lavbundsjorder med henblik på genopretning af

naturlig hydrologi (klima-lavbundsprojekter). Støtteordningen er godkendt

af Kommissionen den 21. maj 2021 i sag SA.58791 i henhold til TEUF ar-

tikel 107, stk. 3, litra c), indtil den 31. december 2026. Dog ydes støtte til

naturarealer under ordningen som de minimis-støtte i henhold til Kommis-

sionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 om anven-

delse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funkti-

onsmåde på de minimis-støtte i landbrugssektoren.

Endelig er ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri ved tekstanmærk-

ning nr. 106 ad 24.21.02 til § 24 på finansloven for finansåret 2022, bl.a.

bemyndiget til at fastsætte regler om ydelse af tilskud til bevaringsarbejdet

med gamle husdyr- og plantegenetiske ressourcer. Bemyndigelsen er udnyt-

tet ved bekendtgørelse nr. 520 af 31. maj 2016 om projekttilskud til beva-

ringsarbejdet med gamle danske husdyr- og plantegenetiske ressourcer. Til-

skud efter bekendtgørelsen er ydet i overensstemmelse med Kommissionens

gruppefritagelsesforordning (EU) nr. 702/2014 af 25. juni 2014 om forene-

lighed med det indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten for Den

Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af støtte i landbrugs-

og skovbrugssektoren og i landdistrikter.

Det foreslås derfor i

stk. 1,

at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

og indenrigs- og boligministeren inden for deres respektive områder kan yde

166

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter inden for de be-

villinger, der afsættes på de årlige finanslove og inden for rammen af Den

Europæiske Unions statsstøtteregler.

Med den foreslåede bestemmelse etableres der således en generel bemyndi-

gelse for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og bo-

ligministeren inden for deres respektive områder til at yde støtte i landbrugs-

og skovbrugssektoren og i landdistrikter inden for de bevillinger, der afsæt-

tes på de årlige finanslove og inden for rammen af den Europæiske Unions

statsstøtteregler.

Sigtet med den foreslåede bemyndigelse er, at det fremover bliver muligt at

fastsætte regler om støtte inden for landbrugs- eller skovbrugssektoren eller

i landdistrikter, hvor det hidtil har været praksis at regulere ved regler fastsat

i medfør af materielle tekstanmærkninger på finansloven.

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse i første omgang vil blive an-

vendt af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte regler

om støtte, som i dag er reguleret i regler fastsat i medfør af tekstanmærkning

nr. 106 ad 24.21.02, tekstanmærkning nr. 170 ad 24.23.08 til § 24 på finans-

loven for finansåret 2022 samt tekstanmærkning nr. 194 ad 23.22.02 og

tekstanmærkning nr. 197 ad 23.31.04 til § 23 på finansloven for finansåret

2022.

Det foreslås endvidere i

stk. 2, 1. pkt.,

at ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri og indenrigs- og boligministeren bemyndiges til at fastsætte regler

om ansøgning om støtte, herunder om form, indhold og tidsfrister, betingel-

ser og vilkår for modtagelse af støtte, herunder om modtagerkreds, om støt-

teniveau og tilskudsberettigede udgifter, om støttekriterier og andre forplig-

tigelser, og om beregning og udbetaling af støtte.

I medfør af den foreslåede bemyndigelse i stk. 2, 1. pkt., vil der f.eks. kunne

fastsættes almindelige krav til indholdet af en støtteansøgning, herunder

bl.a. særlige oplysninger og erklæringer, som støttemodtager skal afgive om

tidligere modtaget de minimis-støtte. Endvidere vil der i medfør af bemyn-

digelse i stk. 2, 1. pkt., bl.a. kunne fastsættes regler om støttekriterier og

andre forpligtelser, såsom at støttemodtager ikke må påbegynde projekter,

før der er indsendt en ansøgning om tilskud hertil, og at støttemodtager ac-

cepterer tinglysning af en tilstandsservitut.

167

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Det foreslås i

stk. 2, 2. pkt.,

at ministrene endvidere inden for deres respek-

tive områder kan fastsætte regler om administration af støtteordninger, her-

under om udvælgelse og prioritering af ansøgninger, om afslag på ansøg-

ninger og regnskab og revision for støtte, om nedsættelse, bortfald og tilba-

gebetaling af støtte.

I medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 2. pkt., vil der bl.a. kunne

fastsættes regler om de såkaldte revisionsklausuler i tilfælde af ændring i

forpligtelser, der fremgår af statsstøttereglerne, og som indebærer, at de på-

tagne forpligtelser skal være mere vidtgående. I sådanne tilfælde vil der

kunne fastsættes regler om, at hvis støttemodtageren ikke accepterer eller

gennemfører den ændrede forpligtelse, ophører forpligtelsen, og støttebelø-

bet kan nedsættes til det beløb, der svarer til perioden frem til forpligtelsens

ophør.

Det vil være en forudsætning for udnyttelse af den foreslåede bemyndigelse

i lovforslagets § 3, at der er bevillingsmæssig hjemmel på finansloven til

finansiering af den pågældende støtteordning. Ligeledes vil det være en for-

udsætning, at støtteordningen lovligt kan etableres i henhold til Den Euro-

pæiske Unions statsstøtteregler.

Til § 4

Sanktioner og reduktioner er i vidt omfang reguleret i afdeling III, afsnit V

i den horisontale forordning, Kommissionens delegerede forordning (EU)

nr. 640/2014 af 11. marts 2014 og Kommissionens gennemførelsesforord-

ning (EU) nr. 809/2014 af 17. juli 2014. Hertil kommer den generelle og

horisontale Rådsforordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december

1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser.

Til brug for administrationen heraf følger det af landbrugsstøttelovens § 1,

stk. 4 og 5, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte

regler om reduktion eller bortfald af støtte ved manglende overholdelse af

de supplerende betingelser og støttebetingelser m.v., som ministeren kan

fastsætte for de ordninger, som ministeren kan etablere i medfør af loven.

Bestemmelsen er bl.a. anvendt til at fastsætte regler om nedsættelse af til-

skud i bekendtgørelse nr. 1496 af 29. juni 2021 om direkte støtte til land-

brugere efter grundbetalingsordningen m.v. og i bekendtgørelse nr. 2370 af

10. december 2021 om krydsoverensstemmelse.

168

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Det følger af landdistriktsfondslovens § 2, stk. 2, at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren hver for sig inden for

deres respektive områder kan fastsætte regler om suspension og reduktion

af ansøgt støtte og om bortfald og tilbagebetaling af støtte ved manglende

overholdelse af landdistriktsfondslovens bestemmelser, de i medfør heraf

fastsatte bestemmelser eller ved manglende overholdelse af bestemmelser i

regler fastsat af Den Europæiske Union om forhold, der er omfattet af loven.

Bestemmelsen er bl.a. blevet anvendt til at fastsætte regler om administrativ

sanktion i bekendtgørelse nr. 1077 af 1. juni 2021 om økologisk arealtilskud.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter skovlovens § 57, stk.

1, desuden bestemme, at tilsagn om tilskud helt eller delvis skal bortfalde,

og at beløb, der er udbetalt efter loven eller regler udstedt i medfør heraf

skal tilbagebetales ved manglende overholdelse af betingelser for tilskud.

Der er bl.a. fastsat regler om nedsættelse af tilskud i bekendtgørelse nr. 1102

af 2. juni 2021 om tilskud til privat skovrejsning.

Efter den foreslåede bestemmelse kan ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri og indenrigs- og boligministeren for de ordninger, der er omfattet af

§ 1, stk. 1, inden for deres respektive områder, medmindre andet er fastsat i

Den Europæiske Unions forordninger omfattet af loven, fastsætte følgende

regler om administrative foranstaltninger og sanktioner for overtrædelse af

regler eller undladelse af opfyldelse af forpligtelser fastsat i denne lov eller

i de i medfør af denne lov fastsatte regler eller i regler fastsat i Den Euro-

pæiske Unions forordninger omfattet af denne lov vedrørende ansøgt støtte:

1) Reduktion af støtte eller sanktion af støtte med et beløb, der over-

stiger reduktionen.

2) Bortfald af støtte.

3) Hel eller delvis tilbagebetaling af udbetalt støtte, herunder med

krav om tilbagebetaling af et beløb, der overstiger det uberettiget

oppebårne beløb.

4) Udelukkelse fra at ansøge om støtte i senere perioder end den, hvor

overtrædelsen eller undladelsen fandt sted.

Den foreslåede bestemmelse viderefører ministrenes kompetence til at fast-

sætte regler om administrative foranstaltninger og sanktioner, der følger af

forordningsgrundlaget nævnt ovenfor, landbrugsstøttelovens § 1, stk. 4 og

5, landdistriktsfondslovens § 2, stk. 2, og skovlovens § 57, stk. 1. Bemyndi-

gelsen forudsættes på baggrund af særligt artikel 59 i den nye horisontale

forordning at blive udnyttet i højere grad, end tilfældet er i dag, da det i langt

169

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

højere grad vil være op til medlemsstaterne at fastsætte regler om admini-

strative foranstaltninger og sanktioner samt tilbagebetaling. For så vidt an-

går indenrigs- og boligministerens kompetence vil der være tale om en ud-

videlse sammenlignet med gældende ret, da lovforslaget dækker et bredere

anvendelsesområde end landdistriktsfondsloven.

Bestemmelsen er nødvendig for at sikre en effektiv håndhævelse af reglerne

i loven, regler udstedt i medfør af loven og regler fastsat i Den Europæiske

Unions forordninger omfattet af loven. Den foreslåede bestemmelse inde-

bærer, at en støttemodtager i tilfælde, hvor det konstateres, at en eller flere

betingelser for støtte er overtrådt, kan få nedsat støtten. Ministrene kan fast-

sætte regler om, hvordan støtten nedsættes, herunder at støtten nedsættes

med et beløb, der er større end reduktionen i form af en sanktion, at støtten

helt bortfalder, at der skal ske tilbagebetaling af allerede udbetalt støtte, og

at en ansøger kan udelukkes fra at søge om støtte i en senere periode. Ude-

lukkelse vil kunne indebære, at der ikke udbetales støtte i et eller flere ka-

lenderår. For så vidt angår flerårige støtteordninger vil udelukkelse kunne

indebære, at støttemodtageren ikke kan blive omfattet af et nyt tilsagn om

tilskud i et eller flere kalenderår. Der kan ligeledes fastsættes en bagatel-

grænse, så mindre overtrædelser ikke medfører en yderligere støttenedsæt-

telse.

Det følger direkte af artikel 59, stk. 5, i den nye horisontale forordning, at

sanktionerne skal være proportionale. Ligeledes oplistes en række tilfælde,

hvor medlemsstaterne ikke kan pålægge sanktioner. Dette gælder f.eks.,

hvor den uretmæssige udbetaling skyldes myndighedsfejl og støttemodtage-

ren ikke med rimelighed kunne opdage fejlen eller force majeure. Det følger

desuden direkte, at hvis den manglende overholdelse af støttebetingelserne

skyldes force majeure eller ekstraordinære omstændigheder fastholder støt-

temodtageren retten til støtte. Heraf følger modsætningsvist, at der skal kræ-

ves tilbagebetaling af en uberettiget opnået fordel eller nægtes udbetaling

heraf, hvis en uregelmæssighed f.eks. skyldes en myndighedsfejl som nævnt

ovenfor.

Der vil endvidere være behov for at kunne fastsætte nationale regler om

sanktion, f.eks. hvis Kommissionen iværksætter en kriseordning, men ikke

tager stilling til sanktionsspørgsmålet.

Den foreslåede bestemmelse vil kunne anvendes til f.eks. at fastsætte regler

om, at den ansøgte støtte vil blive nedsat i tilfælde, hvor en ansøger ikke

rettidigt har anmodet om udbetaling, hvor de grundlæggende betingelser for

170

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

at være omfattet af ordningen og for at modtage støtte ikke er opfyldt, eller

i tilfælde, hvor reglerne om konditionalitet overtrædes. Ministrene vil end-

videre kunne fastsætte regler om, at støtten helt bortfalder, hvis den konsta-

terede overtrædelse er tilstrækkelig alvorlig. For flerårige forpligtelser kan

bortfald betyde, at tilsagn om tilskud helt bortfalder, og at støtte for efterføl-

gende år derfor heller ikke udbetales. Endvidere vil der kunne fastsættes

regler om tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalt støtte i tilfælde, hvor over-

trædelsen først konstateres efter, at tilskuddet er udbetalt. Der vil også kunne

fastsættes regler om og hvordan, tidligere udbetalt støtte skal tilbagebetales.

Ministrene vil kunne fastsætte regler om tilbagebetaling, uanset at støtte-

modtageren har opfyldt støttebetingelserne i et eller flere af de andre år, som

ordningen omfattede. Der vil endvidere kunne fastsættes lignende bestem-

melser om, at en senere ejer af et areal, der er udbetalt støtte for, skal tilba-

gebetale støtte, selvom støtten ikke er udtalt til den pågældende. Dette vil

være begrænset til tilfælde, hvor der overtrædes betingelser for at opnå støtte

i den periode, hvor betingelserne skal være opfyldt.

Til § 5

Efter landdistriktsfondslovens § 2, stk. 1, kan ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren hver for sig inden for deres

respektive områder fastsætte regler om støtte, som de pågældende ministre

kan yde i medfør af § 1. Der kan fastsættes regler om ansøgning om støtte,

betingelser for støtte, støtteniveau, beregning af støtte og udbetaling af

støtte. De pågældende ministre kan også for sådan støtte fastsætte regler om

administration af støtteordninger, herunder om prioritering, udvælgelse af

ansøgninger og afslag på ansøgninger, og om regnskab og revision for støtte

bevilget efter denne lov. Bestemmelsen er bl.a. anvendt til at fastsætte regler

om tinglysning af servitutter som betingelse for tilskud, eksempelvis i be-

kendtgørelse nr. 318 af 1. marts 2021 om tilskud til vådområdeprojekter og

lavbundsprojekter. Her stilles der krav om, at arealerne permanent skal hen-

ligge som lavbundsområder og fastholdes som græs- eller naturarealer med

naturlig vandstand i overensstemmelse med tilsagnet om støtte.

Det foreslås i

stk. 1,

at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte regler om, at ordninger efter denne lov eller regler fastsat i medfør

af denne lov betinges af, at eventuelle forpligtelser for ejendommens ejer

fastlægges i en tinglyst servitut.

Bestemmelsen fastslår således udtrykkeligt den mulighed for, at ministeren

kan fastsætte regler om tinglysning af servitutter som betingelse for tilskud,

171

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

som er udledt af landdistriktsfondslovens § 2, stk. 1. Bestemmelsen udvides

samtidig til at omfatte hele lovens anvendelsesområde.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at støtte med hjemmel i lovens be-

myndigelser kan gøres betinget af, at støttemodtager som vilkår for tilskud-

det får tinglyst en servitut med opretholdelse af ordningsmæssige formål

som f.eks. bevaring og genopretning af miljø, natur og klima. Bestemmelsen

giver mulighed for at skabe en permanent begrænsning i arealanvendelsen

ved, at en varig sikring af arealtilstanden tinglyses på ejendommen. Den fo-

reslåede bestemmelse betyder, at ministeren for fødevarer, landbrug og fi-

skeri har en klar hjemmel til at betinge et tilsagn om tilskud med eventuelle

forpligtelser om tinglysning af servitutter på en ejendom.

Det foreslås i

stk. 2

som noget nyt, at en tinglyst servitut skal respekteres af

ejendommens ejer, brugere og panthavere, uanset hvornår retten over ejen-

dommen er erhvervet. Den foreslåede bestemmelse sikrer således, at servi-

tutterne har forrang og kan opretholdes i tilfælde af eventuelle tidligere stif-

telser af andre rettigheder. Dette er begrundet i en betydelig samfundsinte-

resse i at sikre en varig bevaring og genopretning af miljø, natur og klima.

Det er på den baggrund væsentligt, at den i servitutten stiftede rådighedsbe-

grænsning beskyttes bedst muligt eksempelvis i tilfælde af, at ejendommen

går på tvangsauktion.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.13.2.3. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til § 6

I henhold til landdistriktsfondslovens § 2, stk. 4, kan ministeren for fødeva-

rer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om, at lov om indhentning af tilbud

på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter (herefter tilbudsloven)

ikke finder anvendelse for private udbydere af bygge- og anlægsarbejder,

som modtager offentlig støtte efter denne lov, i det omfang størrelsen af den

offentlige støtte er fastsat på baggrund af standardomkostninger.

Muligheden for at anvende standardomkostninger i forbindelse med Den

Europæiske Unions landbrugsstøtteordninger blev indført under den forrige

programperiode for Landdistriktsprogrammet (2007-2013). Siden har Den

Europæiske Revisionsret anbefalet, at medlemsstaterne i højere grad gør

brug af metoden, da erfaringerne viser, at fejlraterne er mindre, samt at den

172

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

administrative byrde mindskes. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-

skeri har på denne baggrund med virkning fra programperioden 2014-2022

anvendt standardomkostninger for en række projektstøtteordninger etableret

i medfør af landdistriktsfondsloven.

Der er etableret en række tilskudsordninger til investeringer i fysiske akti-

ver, f.eks. staldmodernisering, som kan omfatte bygge- og anlægsarbejder,

der anvender standardomkostninger, og som dermed er fritaget fra reglerne

i tilbudsloven. Der er tillige anvendt standardomkostninger på nogle natur-

og miljøordninger med private ansøgere, f.eks. minivådområder, hvorved de

også fritages fra reglerne i tilbudsloven.

Da brugen af standardomkostninger imidlertid ikke er forenelig med be-

stemmelserne i tilbudsloven på visse af ministeriets områder, foreslås mini-

steren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiget til at fastsætte regler

om, at loven ikke skal finde anvendelse for private udbydere af bygge- og

anlægsarbejder, som modtager offentlig støtte efter de i lovforslagets § 1,

stk. 1, nr. 1, omfattede forordninger eller § 1, stk. 2.

Det foreslås i § 6, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fast-

sætte regler om, at tilbudsloven ikke finder anvendelse for private udbydere

af bygge- og anlægsarbejder, som modtager offentlig støtte efter de i lov-

forslagets § 1, stk. 1, nr. 1, omfattede forordninger eller § 3, i det omfang

størrelsen af den offentlige støtte er fastsat på baggrund af standardomkost-

ninger. Det indebærer, at en støttemodtager ikke i alle tilfælde vil skulle

sende en arbejdsopgave i udbud.

Den foreslåede bestemmelse vil have et bredere anvendelsesområde sam-

menlignet med den tilsvarende bestemmelse i landdistriktsfondslovens § 2,

stk. 4, da den også vil kunne finde anvendelse for tilskudsordninger, der er

nationalt finansieret, eller tilskudsordninger, der finansieres af EGFL. Be-

stemmelsen forventes overvejende at blive anvendt som hidtil i forbindelse

med projektstøtteordninger, som helt eller delvist er finansieret af ELFUL.

Anvendelse af standardomkostninger indebærer, at størrelsen af tilskud i de

enkelte sager fastsættes efter et forud fastsat bestemt beløb for den pågæl-

dende type af indkøb m.v., og dermed ikke med udgangspunkt i de faktisk

afholdte udgifter. Anvendelse af standardomkostninger medfører en klar

forenkling af de støtteordninger, hvorefter der kan ydes projektstøtte til for-

skellige bygge- og anlægsarbejder.

173

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Hvis en støtteordning bliver sammensat sådan, at der kan ydes støtte både i

form af standardpriser for enhedsomkostninger og refusion af faktiske ud-

gifter, vil det alene være den del, der omfatter standardomkostninger, der vil

kunne undtages fra reglerne i tilbudsloven. Det vil komme til at fremgå af

de enkelte bekendtgørelser, for hvilke investeringer der vil kunne beregnes

standardomkostninger.

Den foreslåede bestemmelse vil både kunne anvendes for støtte, der helt el-

ler delvist er finansieret af EU-midler, og for nationalt finansieret støtte.

Bestemmelsen vil gælde for ”bygge- og anlægsarbejder”, der skal forstås på

samme måde som det tilsvarende udtryk i § 1, stk. 5, i tilbudsloven.

Den foreslåede bestemmelse vil alene få praktisk betydning for offentligt

støttede private bygge- og anlægsarbejder, som efter gældende ret er de ene-

ste private indkøb, der er omfattet af tilbudsloven, jf. dennes § 1, stk. 2, nr.

2. Statslige, regionale og lokale myndigheder og offentligretlige organer

omfattet af tilbudslovens § 1, stk. 2, nr. 1, vil således fortsat skulle gå frem

efter lovens regler, selvom de modtager støtte baseret på standardomkost-

ninger.

I sager, hvor ansøgning indgives af private og offentlige partnerskaber, vil

tilbudsloven som udgangspunkt skulle følges, medmindre det er klart, at

indkøb af ydelser hos underentreprenører alene forestås af private.

Til § 7

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri er i henhold til stk. 1 i tekstan-

mærkning nr. 197 ad 23.31.04 til § 23 på finansloven for finansåret 2022

bemyndiget til at gennemføre klima-lavbundsprojekter, herunder ved køb af

projektarealer, køb af erstatningsarealer, efterfølgende salg af disse samt

jordfordeling. Efter tekstanmærkningens stk. 2, 1. pkt., kan ministeren af-

holde nødvendige anlægsudgifter og yde lodsejerkompensation. Ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter tekstanmærkningens stk. 3 hen-

lægge sine beføjelser efter stk. 1 og 2 til institutioner under miljøministeriet,

ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri eller anden offentlig myndig-

hed. Efter stk. 4 kan lodsejerkompensation ikke udbetales, før der foreligger

statsstøttegodkendelse fra Kommissionen, og afgørelser truffet i henhold til

regler udstedt i medfør af stk. 1-3 kan efter stk. 5 ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

174

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Det foreslås i

stk. 1,

at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

gennemføre projekter vedrørende udtagning af kulstofrige lavbundsjorder

(klima-lavbundsprojekter), herunder ved køb af projektarealer, køb af er-

statningsarealer, efterfølgende salg af disse samt jordfordeling. Ministeren

kan afholde nødvendige anlægsudgifter og yde lodsejerkompensation. Be-

stemmelsen er en videreførelse af den del af tekstanmærkningen, der giver

mulighed for at gennemføre af klima-lavbundsprojekter samt naturalieydel-

serne herfor.

Den foreslåede bestemmelse viderefører tekstanmærkningens stk. 1 og 2, 1.

pkt.

Den foreslåede bestemmelse giver ministeren mulighed for at gennemføre

klima-lavbundsprojekter, herunder ved køb og salg af projekt- og erstat-

ningsarealer og jordfordeling. Bestemmelsen fastlægger, at ministeren i ud-

vælgelsen af projekter særligt varetager hensyn vedrørende natur-, miljø- og

klimatilpasning samt klimahensyn, ligesom ministeren kan afholde de nød-

vendige anlægsudgifter til projekterne og yde lodsejerkompensation.

Det er hensigten, at ministeren i medfør af lovforslagets § 24, stk. 2, vil

delegere beføjelsen til projektgennemførelsen til Naturstyrelsen under Mil-

jøministeriet, som en videreførelse af den nuværende ordning, hvorefter Na-

turstyrelsen gennemfører klima-lavbundsprojekter inden for rammerne af de

bevillinger, der afsættes på finansloven. Ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri kan på denne måde råde over Naturstyrelsens anlægsbevilling.

Det er i det hele hensigten at videreføre ordningen, som den i dag er regule-

ret i bekendtgørelse nr. 211 af 8. februar 2022 om udtagning af kulstofrige

lavbundsjorder med henblik på genopretning af naturlig hydrologi (klima-

lavbundsprojekter).

Naturstyrelsen vil dermed fortsat kunne gennemføre klima-lavbundsprojek-

ter gennem udtagning af kulstofrige lavbundsjorder af landbrugsmæssig

drift. Indsatsen vil ske gennem opkøb og arrondering af ejendomme med det

formål at udtage lavbundsjorder, som efterfølgende vådgøres ved grøfteluk-

ning, sløjfning af dræn, omlægning af drift, hvorved arealets naturlige hy-

drologi genoprettes i videst mulige omfang. Styrelsen vil kunne afholde ud-

gifter i forbindelse med forundersøgelse til projekterne, herunder også

selvom forundersøgelsen måtte vise, at projektet ikke er realiserbart. Her-

udover kan styrelsen afholde omkostninger til projektledelse, omkostninger

175

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

til etablering af vådområdet og udgifter til tinglysning og evt. udgifter i for-

bindelse med jordfordeling. Det er hensigten, at projektarealerne som ud-

gangspunkt videresælges efter projekternes afslutning med henblik på gen-

anvendelse af midlerne til videre udtagning af lavbundsjorder. I særlig situ-

ationer kan arealer beholdes i offentligt eje, hvis det skønnes, at de herved

kan bidrage til opnåelse af væsentlige natur-, miljø- og friluftsmæssige for-

mål af betydning for samfundet.

Efter stk. 2, 2. pkt., i tekstanmærkning nr. 197 ad 23.31.04 til § 23 på finans-

loven for finansåret 2022 er ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

desuden bemyndiget til at fastsætte nærmere regler for ordningen, herunder

om krav til projekterne, lodsejerkompensation for værditab af arealerne og

for kompensation for øvrige udgifter for lodsejeren knyttet til udtagningen,

tinglysning af servitut på projektarealer om fastholdelse af naturlig hydro-

logi i videst muligt omfang samt kontrol og tilsyn.

Det foreslås i

stk. 2,

at ministeren kan fastsætte nærmere regler for ordnin-

gen, herunder om krav til projekterne, lodsejerkompensation for værditab af

arealerne og kompensation for øvrige udgifter for lodsejerne knyttet til ud-

tagningen.

Bestemmelsen viderefører tekstanmærkningen stk. 2, 2. pkt., idet mulighe-

den for at fastsætte regler om tinglysning af servitut på projektarealer om

fastholdelse af naturlig hydrologi i videst muligt omfang samt kontrol og

tilsyn følger af lovforslagets bestemmelser i henholdsvis § 5, stk. 1, og § 13,

stk. 1, og derfor ikke indgår i den her foreslåede bestemmelse.

Efter den foreslåede bestemmelse kan ministeren fastsætte nærmere regler

om ordningen efter stk. 1, herunder om krav til projekterne og lodsejerkom-

pensation.

Ministeren vil i medfør af lovforslagets § 5 på samme måde som i dag kunne

fastsætte regler om tinglysning af servitut på projektarealerne, som begræn-

ser den landbrugsmæssige anvendelse af arealet, ligesom der kan tinglyses

betingelser og vilkår, der relaterer sig til områdets fremtidige karakter af

vådområde. Ministeren kan efter lovforslagets § 24, stk. 2, desuden afskære

klageadgang for de afgørelser, som Naturstyrelsen træffer, ligesom det i dag

er gjort i stk. 5 til tekstanmærkning nr. 197, ad 23.41.04, til § 23 på finans-

loven for finansåret 2022.

176

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Til § 8

Efter landdistriktsfondslovens § 8, stk. 1, skal en støttemodtager efter loven

eller regler udstedt i medfør af loven i hele perioden, hvor betingelserne for

støtte skal være opfyldt, på forlangende af ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeri eller indenrigs- og boligministeren afgive erklæring om,

hvorvidt betingelserne for støtte er opfyldt. Der er ikke en tilsvarende be-

stemmelse i landbrugsstøtteloven eller skovloven.

Efter den foreslåede bestemmelse i

stk. 1

skal en støttemodtager eller den til

enhver tid værende ejer af det areal, der er omfattet af et tilsagn om støtte,

efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf eller regler i Den Europæ-

iske Unions forordninger omfattet af loven i hele perioden, hvor betingel-

serne for støtte skal være opfyldt, på forlangende af ministeren for fødeva-

rer, landbrug og fiskeri eller indenrigs- og boligministeren inden for deres

respektive områder afgive erklæring om, hvorvidt støttebetingelserne er op-

fyldt.

Den foreslåede bestemmelse svarer med en præcisering af ordlyden til be-

stemmelsen i landdistriktsfondslovens § 8, stk. 1, og foreslås udvidet til at

omfatte hele lovforslagets anvendelsesområde.

Den til enhver tid værende ejer af det areal, der er omfattet af et tilsagn om

støtte, vil blive sidestillet med en støttemodtager, uanset om den pågældende

har modtaget støttebeløbet eller ej. Dette vil for f.eks. den planlagte støtte-

ordning om engangskompensation for etablering af vådområder kunne med-

føre, at en ny ejer af et areal, der indtræder i et støttetilsagn, efter engangs-

kompensationen er udbetalt, og som overtræder forpligtelser, vil kunne blive

mødt med et tilbagebetalingskrav som følge af overtrædelsen på trods af, at

det ikke er den nye ejer, der har fået udbetalt engangskompensationen.

Efter § 8, stk. 2, i landdistriktsfondsloven skal en støttemodtager i hele pe-

rioden, hvor betingelserne for støtte skal være opfyldt, underrette ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri eller indenrigs- og boligministeren, hvis

betingelserne for støtte ikke længere er opfyldt. Efter skovlovens § 56, stk.

2, skal modtageren af tilskud i hele støtteperioden underrette ministeren,

hvis vilkårene for at modtage tilskud ikke længere opfyldes. Der er ikke en

tilsvarende bestemmelse om underretningspligt i landbrugsstøtteloven.

Efter den foreslåede bestemmelse i

stk.

2 skal støttemodtageren eller den til

enhver tid værende ejer til det areal, der er omfattet af et tilsagn om støtte, i

177

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

hele perioden, hvor betingelserne for støtte skal være opfyldt, underrette

vedkommende minister inden for hvis område ordningen hører, hvis betin-

gelserne ikke længere er opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse svarer til de tilsvarende bestemmelser i land-

distriktsfondsloven og skovloven, dog med en præciseret ordlyd. Samtidig

udvides bestemmelsen til at omfatte hele lovforslagets anvendelsesområde.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at støttemodtageren eller den til en-

hver tid værende ejer af det areal, der er omfattet af et tilsagn om støtte til,

skal underrette den relevante minister, hvis betingelserne for at opnå støtte

efter loven, regler udstedt i medfør af loven eller regler i Den Europæiske

Unions forordninger omfattet af loven ikke længere er opfyldt.

Til § 9

Den foreslåede bestemmelse er ny. Det foreslås i § 9, at ministeren for fø-

devarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrel-

sen skal indberette oplysninger om aftaler indgået efter vandforsyningslo-

vens § 13 d og om påbud, forbud eller rådighedsindskrænkninger, som er

udstedt i medfør af miljøbeskyttelseslovens §§ 24 og 26 a. Ministeren vil

endvidere kunne fastsætte regler om tidsfrister for indberetningen.

Bestemmelsen foreslås indsat for at sikre, at der ikke uberettiget udbetales

støtte for arealer, der er pålagt forskellige rådighedsindskrænkninger. Idet

støtte efter nogle støtteordninger også skal kompensere ansøgeren for, at der

ikke anvendes eksempelvis pesticider, kan der ikke opnås fuld støtte for et

areal, der allerede er pålagt begrænsninger med hensyn til anvendelse af pe-

sticider. Det drejer sig om bl.a. den 25 meter beskyttelseszone omkring

vandboringer, hvor der efter § 21 b, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 1218 af 25. november 2019, hverken må anvendes pesti-

cider eller gødning eller foretages dyrkning.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri får ikke besked om de rådig-

hedsindskrænkninger, der følger af aftaler efter vandforsyningslovens § 13

d eller påbud, forbud eller rådighedsindskrænkninger udstedt i medfør af

miljøbeskyttelseslovens §§ 24 eller 26 a. Oplysningerne er imidlertid nød-

vendige for at sikre overholdelsen Danmarks EU-retlige forpligtelser.

178

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Den foreslåede bestemmelse indebærer derfor, at ministeren vil kunne fast-

sætte krav om, at kommunerne indberetter oplysningerne til Landbrugssty-

relsen. Ministeren vil kunne fastsætte regler om, hvilke oplysninger der skal

indberettes, herunder om indholdet af de pågældende rådighedsindskrænk-

ninger, deres geografiske udstrækning og lignende. Ministeren vil kunne be-

grænse indberetningspligten til alene at vedrøre rådighedsindskrænkninger

på landbrugsarealer. Ministeren vil endvidere kunne fastsætte regler om

tidsfrister for indberetningen. Efter lovforslagets § 19 kan ministeren end-

videre fastsætte regler om indberetningens format. Bestemmelsen i den fo-

reslåede § 9 vil ligeledes kunne blive anvendt til at kræve rådighedsind-

skrænkninger, der er pålagt inden lovens ikrafttræden, indberettet, da også

sådanne rådighedsindskrænkninger vil få betydning for støtte efter loven.

Der henvises til afsnit 2.10.4. i de almindelige bemærkninger.

Til § 10

Landbrugsstøttelovens § 3 fastsætter, at ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri kan kræve oplysning udleveret fra importører, eksportører, pro-

ducenter, handlende og brancheorganisationer.

Det foreslås i § 10, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fast-

sætte regler om, at importører, eksportører, støttemodtagere, producenter,

virksomheder, handlende, indkøbsfællesskaber samt erhvervs- og branche-

organisationer skal afgive de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde

indberetningspligten til Kommissionen i medfør af de af loven omfattede

forordninger.

Da forordningerne omfattet af lovforslaget dækker et bredere område sam-

menlignet med de forordninger, der er omfattet af landbrugsstøtteloven, får

bestemmelsen et bredere anvendelsesområde sammenlignet med den tilsva-

rende bestemmelse i landbrugsstøttelovens § 3.

Derudover foreslås det som en udvidelse sammenlignet med bestemmelsen

i landbrugsstøtteloven, at ministeren også kan fastsætte regler om at pålægge

støttemodtagere at give oplysninger, når dette er nødvendigt for at opfylde

indberetningspligten til Kommissionen i medfør af de af loven omfattede

forordninger.

Den foreslåede bestemmelse er i modsætning til bestemmelsen i landbrugs-

støttelovens § 3 udformet som en bemyndigelsesbestemmelse, så ministeren

179

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at de omfattede

aktører skal afgive de nødvendige oplysninger.

Det forventes, at indberetninger fra private aktører, bortset fra sukkersekto-

ren, alene vil omfatte oplysninger om priser og producerede mængder, her-

under om produktionsmetoder.

Det kan dog ikke udelukkes, at fremtidig EU-regulering vil gøre yderligere

indberetninger fra private aktører påkrævet.

Den foreslåede bestemmelse anses for nødvendig, fordi der påhviler med-

lemsstaterne en meget vidtgående indberetningspligt til Den Europæiske

Union. Landbrugsstyrelsen vil uden den foreslåede bestemmelse kun mod-

tage de nødvendige oplysninger fra private aktører ad frivillighedens vej.

Bestemmelsen er derfor nødvendig for at have sikkerhed for at kunne op-

fylde Danmarks EU-retlige forpligtelser.

Indberetningspligten vil hovedsageligt omfatte løbende meddelelse af op-

lysninger vedrørende markedsforhold, der berører den danske landbrugs- og

fødevareforsyningskæde, og forvaltningen af markedsordningerne. Det kan

eksempelvis dreje sig om periodiske indberetninger af priser og arealer med

visse afgrøder samt producerede og anvendte mængder samt lagre af be-

stemte landbrugsprodukter. Et andet eksempel vil være indberetninger ved-

rørende brug af støtteordninger og markedsinstrumenter samt samhandel

med tredjelande, navnlig i relation til handelsaftaler.

Indberetningspligten vil bl.a. blive opfyldt efter samråd med Danmarks Sta-

tistik, sådan at det sikres, at der ikke ved opfyldelsen af indberetningspligten

sker indsamling eller behandling af materiale, som allerede foretages, eller

som mest hensigtsmæssigt vil kunne foretages af Danmarks Statistik. En

række andre indberetninger vil dog ikke kunne foretages af Danmarks Sta-

tistik, men vil ske på baggrund af oplysninger fra private aktører, såsom

erhvervs- og brancheorganisationer samt private virksomheder inden for

landbrugs- og fødevareforsyningskæden. Ligeledes vil oplysninger blive

indhentet fra andre offentlige myndigheder vedrørende landbrugs- og føde-

varer til Den Europæiske Union.

Til § 11

180

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Det følger af landbrugsstøttelovens § 5, stk. 1, at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om hel eller delvis betaling af om-

kostningerne ved administrationen af eksportrestitutionsordningen og ved

kontrollen med de forordninger, der er nævnt i § 1 i landbrugsstøtteloven.

Videre kan ministeren fastsætte regler om hel eller delvis betaling for sær-

lige tjenesteydelser, som de kontrollerede myndigheder udfører efter an-

modning, jf. § 5, stk. 2.

Ministerens bemyndigelse efter § 5 er udnyttet ved følgende betalingsbe-

kendtgørelser:

- Bekendtgørelse nr. 2641 af 28. december 2021 om betaling for kontrol af

fødevarer, foder og levende dyr m.v.

- Bekendtgørelse nr. 1724 af 26. november 2020 om betaling for plantesund-

hedskontrol m.v.

Disse bekendtgørelser angår bl.a. regler om hel eller delvis betaling af om-

kostningerne ved kontrol af virksomhedernes overholdelse af bestemmel-

serne om handelsnormer for frugt og grøntsager fastsat i Den Europæiske

Unions forordninger om den fælles markedsordning for landbrugsvarer.

Handelsnormerne er bl.a. krav til produkternes kvalitet, størrelse, modenhed

og mærkning.

Kontrollen efter landbrugsstøtteloven udføres som en integreret del af kon-

trol efter lov om fødevarer og typisk ofte også kontrol efter lov om planter

og plantesundhed m.v.

Efter fast praksis beregnes og opkræves betalingen for den samlede kontrol

i henhold til både landbrugsstøtteloven og lov om fødevarer eller lov om

planter og plantesundhed m.v. som ét samlet beløb.

Det følger af § 20, stk. 1, i landbrugsstøtteloven, at beløb, der ikke betales

rettidigt tillægges rente svarende til rentelovens § 5 fra forfaldsdagen, med-

mindre andet fremgår af forordningsgrundlaget. Renten udgør mindst 50 kr.

I Landdistriktsfondsloven og skovloven er der ikke fastsat bestemmelser om

betaling af omkostninger ved kontrolopgaver, der udføres efter loven, regler

fastsat i medfør af loven eller efter Den Europæiske Unions forordninger.

Det foreslås i

stk. 1,

at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyn-

diges til at fastsætte regler om hel eller delvis betaling for omkostningerne

181

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

ved kontrolopgaver, der udføres efter Den Europæiske Unions forordninger

omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2.

Da eksportrestitutioner i form af støtteordninger i forbindelse med eksport

af bl.a. fjerkræ, æg og sukker ikke vil være reguleret i forordningsgrundlaget

fra 2023, er det alene ministerens mulighed efter landbrugsstøttelovens § 5,

stk. 1, for at fastsætte regler om hel eller delvis betaling af omkostningerne

ved kontrolopgaver, der udføres efter Den Europæiske Unions forordninger

om den fælles markedsordning for landbrugsvarer omfattet af § 1, stk. 1, nr.

2, der foreslås videreført.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 indebærer, at det bliver muligt at vide-

reføre den gældende danske praksis for brugerbetaling af kontrollen med

overholdelse af Den Europæiske Unions handelsnormer for frisk frugt og

grønt, som bl.a. er krav til kvalitet, størrelse, modenhed og mærkning, for så

vidt angår danskproducerede varer, der omsættes i fødevarevirksomheder

samt varer, der eksporteres til tredjelande uden for Den Europæiske Union.

Brugerbetalingen omfatter også den kontrol, der gennemføres i henhold til

artikel 89 i forordningen om den fælles markedsordning, når der ved denne

kontrol identificeres eventuel svigagtig eller vildledende adfærd med hen-

syn til de handelsnormer, der er omhandlet i artikel 73-91 i forordningen om

den fælles markedsordning, jf. artikel 1, stk. 4, litra a), i Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig

kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen

af fødevare og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevel-

færd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005,

(EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr.

652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr.

1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF,

2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Par-

lamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004,

Rådets direktiv 89/608/ EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF,

96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/ 438/EØF (forord-

ningen om offentlig kontrol) (herefter kontrolforordningen).

Kontrollen af fødevarevirksomhedernes overholdelse af handelsnormerne

for frugt og grønt fastsat i Den Europæiske Unions forordninger foretages

af Fødevarestyrelsen som en integreret del af kontrollen inden for fødevare-

lovens område. Tilsvarende foretager Landbrugsstyrelsen typisk kontrol af

overholdelse af handelsnormerne for frugt og grønt som en integreret del af

182

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

eksportkontrollen af plantesundheden ved eksport til tredjelande uden for

Den Europæiske Union.

Det foreslås i

stk. 2,

at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri endvi-

dere kan fastsætte regler om hel eller delvis betaling for særlige tjeneste-

ydelser, som de kontrollerende myndigheder udfører efter anmodning.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er en videreførelse af landbrugsstøtte-

lovens § 5, stk. 2.

Den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om be-

taling for omkostningerne ved kontrolopgaver, hvis den pågældende kon-

trolopgave efter anmodning ønskes foretaget andre steder eller på andre tids-

punkter end sædvanligt.

Det er hensigten i medfør af de foreslåede bestemmelser i stk. 1 og 2 at

videreføre de eksisterende gebyrtyper på baggrund af den gældende gebyr-

struktur.

Det forudsættes i forbindelse med fastsættelse af gebyrer i medfør af stk. 1

og 2 fortsat at anvende det overordnede princip, at myndighedsbetjening af

generel karakter – f.eks. internationalt arbejde, beredskab, overvågning, mi-

nisterbetjening m.v. – bevillingsfinansieres, mens opgaver, som kan henfø-

res til registrering, kontrol og certificering af virksomheders overholdelse af

krav fastsat af Den Europæiske Union omfattet af Den Europæiske Unions

forordninger om den fælles markedsordning for landbrugsvarer, samt faglig

og administrativ understøttelse heraf, herunder laboratorieanalyseomkost-

ninger og ressourcer anvendt til kontrolinstruktion, samt faglig og teknisk

opdatering af personale, gebyrfinansieres.

Ved fastsættelse af gebyrer efter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1 og 2

vil Finansministeriets Budgetvejledning 2021 og vejledning om prisfastsæt-

telse fra 2006 finde anvendelse. I overensstemmelse med Budgetvejlednin-

gens afsnit 2.3.1.2. skal taksterne for de enkelte gebyrtyper, som fastsættes

i medfør af bemyndigelsen fastsættes således, at der opnås fuld dækning for

de enkelte omkostninger, der er forbundet med det pågældende gebyrbelagte

område, således at der tilstræbes en balance over en løbende 4-årig periode.

Dette indebærer, at Landbrugsstyrelsen og Fødevarestyrelsen mindst en

gang årligt skal vurdere, om der er balance på de enkelte gebyrer, eller om

omkostningerne eller takster bør justeres.

183

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Varig underdækning på gebyrordninger, som ikke sker med henblik på at

udligne tidligere års overdækning, kan kun forekomme med hjemmel i sær-

lig bevillingsbestemmelse eller med Finansministeriets godkendelse.

Finansloven indeholder en række særlige bevillingsbestemmelser på §

24.21.01. Landbrugsstyrelsen. De særlige bevillingsbestemmelser giver

mulighed for, at Landbrugsstyrelsen kan fravige prisstigningsloftet for plan-

tekontrolområderne. Desuden fastsætter bestemmelserne, at Landbrugssty-

relsen i takstfastsættelsen for lovpligtige ydelser ikke skal indregne kalku-

latorisk momsandel.

Ændringsforordningen indebærer ikke ændringer i forhold til kontrol af han-

delsnormerne for frugt og grønt, hvorfor det foreslås at videreføre den hid-

tidige gebyrfinansiering af området uændret.

Det er derfor hensigten, at gebyrfinansieringen af Fødevarestyrelsens kon-

trolopgaver inden for lovens område, som hidtil vil være baseret på princip-

pet om, at denne kontrol indgår som en integreret delmængde af styrelsens

øvrige kontrolopgaver og ikke opgøres særskilt, men indgår som en fuldt

integreret delmængde af ressourceforbruget ved beregningen af gebyrer på

de områder, hvor styrelsens aktiviteter er brugerfinansierede. De gældende

gebyrer fremgår af bekendtgørelse nr. 2641 af 28. december 2021 om beta-

ling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. Gebyret består af en

grundtakst pr. kontrolbesøg samt en takst pr. påbegyndt kvarter baseret på

den tid, som den tilsynsførende anvender pr. kontrol i virksomheden.

Videre forudsættes det, at betalingen for Landbrugsstyrelsens kontrol af

handelsnormer for friske frugter og grøntsager ved eksport fortsat i 2023 vil

blive fastsat således:

Basisgebyret pr. kontrolbesøg, inkl. én kontrolattest og evt. ét plan-

tesundhedscertifikat: 893 kr.

Tillægsgebyr, når tidsforbruget overstiger 1 time: 684 kr. pr. påbe-

gyndt time.

Kontrolbesøg, der ønskes udført uden for styrelsens normale åb-

ningstid: 1.563 kr.

Tillægsgebyr, når tidsforbruget overstiger 1 time ved kontrolbesøg,

der ønskes udført uden for styrelsens normale åbningstid: 1.401 kr.

pr. påbegyndt time.

Udstedelse af yderligere kontrolattester ud over den første attest:

348 kr. pr. attest.

184

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Udstedelse af yderligere kontrolattester ud over den første attest

ved kontrolbesøg, der ønskes udført uden for styrelsens normale

åbningstid: 609 kr. pr. attest.

Det foreslås i

stk. 3,

at betalingsforpligtelser, der er fastsat i regler udstedt i

henhold til stk. 1 eller 2, og som ikke betales rettidigt, medmindre andet er

fastsat i Den Europæiske Unions forordninger, tillægges en årlig rente, der

svarer til den fastsatte referencesats i renteloven med tillæg fra forfaldsda-

gen at regne. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. For rykkerbreve

betales et gebyr på 100 kr., som reguleres med tilpasningsprocenten i lov

om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb,

der kan deles med 10.

Den foreslåede bestemmelsen er en videreførelse af landbrugsstøttelovens §

20, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse på alle betalingsforpligti-

gelser nævnt i stk. 1 og 2. Der vil således kunne opkræves rente ved forsin-

ket eller udeblivende betaling, der svarer til referencesatsen efter renteloven.

Den tillagte rente skal dog udgøre mindst 50 kr. Samtidig kan der opkræves

et gebyr på 100 kr. for rykkerbreve.

Til § 12

Efter landbrugsstøttelovens § 20, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, 1. pkt., tillægges

uretmæssigt modtagne beløb, der ikke tilbagebetales inden udløbet af en

frist, der fastsættes af den udbetalende myndighed, en årlig rente svarende

til den rente, der er fastsat i henhold til rentelovens § 5, medmindre andet er

fastsat ved forordning. Den tillagte rente udgør ifølge landbrugsstøttelovens

§ 20, stk. 1, sidste pkt., dog mindst 50 kr., medmindre andet er fastsat i Den

Europæiske Unions forordninger. Renten tillægges ifølge landbrugsstøtte-

lovens § 20, stk. 2, sidste pkt., kun, såfremt den udbetalende myndighed

samtidig med at kræve tilbagebetaling giver underretning om pligten til at

betale rente.

Efter landdistriktsfondslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., skal støtte, der skal tilba-

gebetales i medfør af regler, der er fastsat i medfør af landdistriktsfondslo-

vens § 2, stk. 2, tilbagebetales med tillæg af renter. Efter bestemmelsen i §

2, stk. 2, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og

boligministeren hver for sig inden for deres respektive områder fastsætte

185

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

regler om suspension og reduktion af ansøgt støtte og om bortfald og tilba-

gebetaling af støtte ved manglende overholdelse af landdistriktsfondslovens

bestemmelser, de i medfør af loven fastsatte bestemmelser eller ved mang-

lende overholdelse af bestemmelser i regler fastsat af Den Europæiske

Union om forhold, der er omfattet af landdistriktsfondsloven. Rentetillægget

beregnes efter landdistriktsfondslovens § 5, stk. 1, 2. pkt., medmindre andet

et fastsat ved forordning, fra fristen for betaling fastsat i afgørelsen til støt-

temodtageren om tilbagebetalingskravet, til tilbagebetaling sker, og med

den i renteloven fastsatte referencesats med tillæg. Rentekrav, der udgør un-

der 50 kr., tillægges dog ikke, jf. landdistriktsfondslovens § 5, stk. 1, sidste

pkt.

Efter skovlovens § 59, nr. 2, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fi-

skeri fastsætte regler om beregning af renter af beløb, der skal tilbagebetales

efter lovens § 57, stk. 1, om tilbagebetaling af tilskud. Der er fastsat rente-

bestemmelser i medfør af bemyndigelsen i bekendtgørelse nr. 776 af 19. juni

2017 om tilskud til privat urørt skov, bekendtgørelse nr. 955 af 27. juni 2016

om tilskud til offentlig skovrejsning og bekendtgørelse nr. 872 af 27. juni

2016 om tilskud til rådgivning af private skovejere om kortlægning og be-

skyttelse af fredskov m.v. i internationale naturbeskyttelsesområder.

Det

foreslås

stk. 1,

at betalingsforpligtelser, der er fastsat ved forordninger

omfattet af loven, i denne lov eller i regler udstedt i henhold til denne lov,

og som ikke betales rettidigt, medmindre andet er fastsat i Den Europæiske

Unions forordninger, tillægges en årlig rente, der svarer til den fastsatte

referencesats i renteloven med tillæg fra forfaldsdagen at regne, jf. dog stk.

2. Rentekrav, der udgør mindre end 50 kr., inddrives dog ikke.

Den foreslåede bestemmelse viderefører i en sprogligt tilpasset version be-

stemmelserne i landbrugsstøttelovens § 20, landdistriktsfondslovens § 5,

stk. 1, og skovlovens § 59, nr. 2, således at betalingsforpligtelser bliver til-

lagt en årlig rente, hvis der ikke betales rettidigt.

Ved betalingsforpligtelser forstås krav rettet mod en støttemodtager eller

den til enhver tid værende ejer af det areal, der er omfattet af et tilsagn om

støtte.

Tilbagebetalingskrav vil efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 1. pkt.,

blive tillagt en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats med det

tillæg, der fremgår af § 5, stk. 1, i renteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 459

af 13. maj 2014. Referencesatsen anses efter renteloven som den officielle

186

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

udlånsrente, Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr. den 1. januar og den

1. juli det pågældende år.

Lovens rentesats tilsigtes at bringes på linje med den almindelige rentesats

i henhold til renteloven med tilknyttede forskrifter. Rentesatsen bliver der-

med variabel, så den fremover følger renteniveauet på samme måde som

renten i henhold til renteloven.

Den foreslåede bestemmelse vil også finde anvendelse på uretmæssigt ud-

betalte beløb, der skyldes myndighedsfejl, og hvor støttemodtager med ri-

melighed må kunne forventes at have opdaget fejlen. Det indebærer, at uret-

mæssigt udbetalte beløb, der skyldes myndighedsfejl, og hvor støttemodta-

geren med rimelighed må kunne forventes at have opdaget fejlen, er rente-

bærende.

Det er hensigten, at renter vil blive tilskrevet, hvis tilbagebetaling af et fejl-

agtigt udbetalte beløb ikke sker rettidigt, hvilket vil sige inden for den frist,

der fremgår af det tilbagebetalingskrav, der sendes til støttemodtageren.

Selvom en fejlagtig udbetaling ikke beror på uretmæssige forhold hos støt-

temodtageren, findes det hensigtsmæssigt, at der tillægges rente i tilfælde af

manglende tilbagebetaling af støtte, der ikke retmæssigt tilkommer den på-

gældende støttemodtager. Tilbagebetalingskrav vil i praksis så vidt muligt

blive modregnet i senere udbetalinger af anden støtte, og det vil derfor alene

være i de tilfælde, hvor der ikke er sket modregning, og hvor tilbagebetaling

ikke sker rettidigt, at rente tillægges.

Det foreslås i

stk. 2,

at der ved tilbagebetaling af støtte, der er ydet efter

regler fastsat i medfør af lovens § 3, tillægges rente. Forrentning skal ske

med den i henhold til Den Europæiske Unions statsstøtteregler til enhver tid

fastsatte rentesats, der anvendes af Kommissionen ved tilbagebetaling af

statsstøtte.

Efter artikel 16, stk. 2, i Rådets forordning (EU) 2015/1589 om fastlæggelse

af regler for anvendelsen af artikel 108 i TEUF (procedureforordningen)

skal den støtte, der tilbagebetales, indeholde renter beregnet på grundlag af

en passende sats, der fastsættes af Kommissionen. Renter tilskrives fra det

tidspunkt, hvor den ulovlige støtte blev stillet til modtagerens rådighed, og

indtil tilbagebetaling sker.

Ifølge artikel 9, stk. 1, i Kommissionens forordning (EU) nr. 794/2004 af

21. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EU) 2015/1589 om

187

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Eu-

ropæiske Unions funktionsmåde, som senest ændret ved Kommissionens

forordning (EU) 2016/2105 af 1. december 2016 (herefter implementerings-

forordningen) er udgangspunktet, at den rentesats, der anvendes i forbin-

delse med tilbagebetaling af statsstøtte, er en årlig procentsats fastsat for

hvert kalenderår.

Metoden for beregningen af rentesatsen er fastsat i implementeringsforord-

ningens artikel 9, stk. 2 og 3, og Kommissionens meddelelse om revision af

metoden for fastlæggelse af referencesatsen og kalkulationsrenten, jf. EU-

Tidende 2008, nr. C 14, side 6.

Kommissionen offentliggør de aktuelle og tidligere rentesatser i Den Euro-

pæiske Unions Tidende og på Kommissionens hjemmeside, jf. implemente-

ringsforordningens artikel 10. Den rentesats, der gælder pr. 1. maj 2021, er

offentliggjort i EU-Tidende 2021, nr. C 139, side 4 af 20. april 2021. Da

Kommissionen som udgangspunkt fastsætter rentesatsen særskilt for hver

medlemsstat, gælder der en særlig dansk rentesats.

Med den foreslåede bestemmelse i

stk. 2, 2. pkt.,

vil den rentesats, der fast-

sættes af Kommissionen, også finde anvendelse for den rente, der efter § 11,

stk. 2, 1. pkt., tillægges ved tilbagebetaling af støtte ydet i henhold til regler

fastsat i medfør af lovens § 3. Renter vil blive tilskrevet fra det tidspunkt,

hvor den ulovlige støtte blev stillet til modtagerens rådighed, og indtil tilba-

gebetaling sker.

Den rentesats, der skal anvendes, er efter implementeringsforordningens ar-

tikel 11, stk. 1, den gældende sats på den dato, hvor den ulovlige støtte første

gang blev stillet til rådighed for støttemodtageren. Efter implementerings-

forordningens artikel 11, stk. 3, anvendes den i artikel 11, stk. 1, omhand-

lede rentesats i hele perioden indtil tilbagebetalingstidspunktet. Hvis der er

gået mere end et år mellem den dato, hvor den ulovlige støtte første gang

blev stillet til støttemodtagerens rådighed, og datoen for tilbagebetalingen

af støtten, beregnes rentesatsen imidlertid på ny med årlige intervaller, idet

der tages udgangspunkt i den gældende sats på tidspunktet for den nye be-

regning.

Med den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 2, 2. pkt., finder implemente-

ringsforordningens artikel 11, stk. 1 og 3, om fastlæggelse af størrelsen af

rentesatsen og tilskrivningsmetoden, anvendelse for den rente, der efter §

188

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

12, stk. 2, 1. pkt., tillægges ved tilbagebetaling af støtte ydet i henhold til

regler fastsat i medfør af § 3.

Det foreslås i

stk. 2, 3. pkt.,

at renter vil blive tilskrevet med renters rente fra

den dato, hvor støtten første gang blev stillet til rådighed for modtageren, og

indtil datoen for tilbagebetaling af støtten. Renter, der er påløbet i det fore-

gående år, vil blive tilskrevet rente hvert efterfølgende år, jf. den foreslåede

bestemmelse i

§ 12, stk. 2, 4. pkt.

De foreslåede bestemmelser i § 12, stk. 2-4. pkt., om tilskrivning af renters

rente svarer til implementeringsforordningens artikel 11, stk. 2. De foreslå-

ede bestemmelser indebærer, at krav om tilbagebetaling af ulovlig støtte

ydet ud over en periode på et år kan tilskrives renters rente fra det første år,

hvor den ulovlige støtte første gang blev stillet til rådighed. For de efterføl-

gende år tilskrives renter af hvert yderligere beløb, hvormed der er ydet

ulovlig støtte i det pågældende år, idet beløbet bliver tillagt tidligere til-

skrevne renter. Tilskrivning af renters rente vil dog ikke være relevant, hvis

der er tale om en ulovlig støtte, som kun har været stillet til modtagerens

rådighed inden for et kortere tidsrum, der ikke strækker sig ud over en peri-

ode på et år.

Det fremgår af landdistriktsfondslovens § 5, stk. 2, at tilbagebetalingskrav i

forbindelse med støtte, der er finansieret af såvel nationale midler som EU-

midler, i deres helhed forældes efter de regler, der er fastsat i EU-regler om

forhold, der er omfattet af denne lov.

Det foreslås i

stk. 3,

at tilbagebetalingskrav i forbindelse med støtte, der både

er finansieret af nationale midler og Den Europæiske Unions midler, foræl-

des i deres helhed efter de regler, der er fastsat i Den Europæiske Unions

forordninger omfattet af denne lov.

Bestemmelsen skal ses som en videreførelse af landdistriktsfondslovens §

5, stk. 2. Da lovforslagets anvendelsesområde er bredere sammenlignet med

landdistriktsfondslovens, vil den foreslåede bestemmelse dog også få et til-

svarende bredere anvendelsesområde sammenlignet med bestemmelsen i

landdistriktsfondslovens § 5, stk. 2.

Ved nationale midler forstås midler, på grundlag af hvilke der har været søgt

EU-medfinansiering fra ELFUL i forbindelse med den pågældende støtte.

Der kan være tale om midler fra offentlige myndigheder, herunder staten,

189

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

regioner og kommuner, samt midler fra landbrugets produktions- og promil-

leafgiftsfonde og Fonden for Økologisk Landbrug.

Det er reglerne i forældelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. no-

vember 2015, der finder anvendelse i tilfælde, hvor der er sket en fejlagtig

udbetaling af støtte finansieret af Den Europæiske Union, og hvor fejlen

ikke beror på en uregelmæssighed hos den pågældende støttemodtager.

Forældelsesloven vil finde tilsvarende anvendelse på krav om tilbagebeta-

ling af rent nationale midler, og reglerne medfører derfor ikke forskelsbe-

handling i forhold til regler, der gælder for tvister af samme art.

Til § 13

Det fremgår af landbrugsstøttelovens § 4, stk. 1, at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om kontrol med overholdelsen af de

i § 1 nævnte forordninger, herunder med de af disse forordninger omfattede

varer, og med virksomheder, som importerer, fremstiller, forhandler, opbe-

varer, transporterer, bearbejder eller eksporterer disse varer, eller som udgør

et tidligere eller senere led i omsætningskæden vedrørende disse varer og

deres bestanddele.

Af landdistriktsfondslovens § 9, stk. 4, fremgår tilsvarende, at ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren hver for

sig inden for deres respektive områder kan fastsætte nærmere regler om kon-

trol af de foranstaltninger, hvortil der ydes støtte efter denne lov.

Det fremgår desuden af skovlovens § 59, nr. 1, at ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om tilsyn med de foranstaltninger,

der er ydet tilskud til efter loven.

Det foreslås i

stk. 1,

at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og in-

denrigs- og boligministeren inden for deres respektive områder kan fastsætte

regler om tilsyn og kontrol med, at loven eller regler fastsat i medfør af

denne lov eller Den Europæiske Unions forordninger omfattet af lovforsla-

get, overholdes.

Den foreslåede bestemmelse viderefører muligheden for, at ministrene kan

fastsætte regler om tilsyn og kontrol. Da lovforslaget omfatter forordninger

om flere forhold end landdistriktsfondsloven, vil der være tale om en udvi-

190

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

delse i forhold til gældende ret for så vidt angår indenrigs- og boligministe-

rens kompetence. Indenrigs- og boligministerens kompetence vil efter den

foreslåede bestemmelse omfatte hele forordningsgrundlaget omfattet af lov-

forslaget. Det er ikke forventningen, at indenrigs- og boligministeren i første

omgang vil udnytte bemyndigelsen til at fastsætte regler om andet end lo-

kaludvikling styret af lokalsamfundet og den støtte, der er medfinansieret af

ELFUL, og som ydes til lokale aktionsgrupper.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 giver ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri og indenrigs- og boligministeren hjemmel til inden for deres re-

spektive områder at fastsætte regler om tilsyn og kontrol med, at loven eller

de i medfør heraf fastsatte regler eller Den Europæiske Unions forordninger

om forhold omfattet af loven, overholdes. Ministrene kan i medfør af den

foreslåede bestemmelse fastsætte regler vedrørende myndigheder m.v., der

er bemyndiget til at udøve de pågældende ministres beføjelser ved kontrol.

Det er hensigten, at der vil blive fastsat regler om myndighedernes admini-

strative kontrol, det vil sige den kontrol, der ikke foretages på stedet.

Derudover er det hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at en del af

kontrollen med tilskudsordningerne, markedsordningerne og med reglerne

om konditionalitet foretages på stedet af de anmeldte arealer, afgrøder og

produkter, ved afsyning af projekter m.v. hos de enkelte støttemodtagere.

Der vil i den forbindelse kunne fastsættes regler om, at støttemodtageren

eller aktøren skal forevise de omfattede arealer, dyrkningsplaner, markpla-

ner, gødningsplaner, forretningsmateriale og regnskabsmateriale m.v.

Det forudsættes, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og inden-

rigs- og boligministeren i de regler, der fastsættes i medfør af den foreslåede

bestemmelse, sikrer, at proportionalitetsprincippet i retssikkerhedslovens §

2 og øvrige relevante bestemmelser i retssikkerhedsloven kan overholdes i

forbindelse med udførelsen af det tilsyn og den kontrol, som reglerne ved-

rører.

Hvis der i medfør af den foreslåede bestemmelse etableres ordninger, der

indebærer mulighed for myndighedsadgang uden retskendelse, vil det

komme til at fremgå af de årlige indberetninger til Justitsministeriet til brug

for den årlige retssikkerhedsredegørelse til Folketinget.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.10.1.1.

191

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

I takt med den teknologiske udvikling udvikles der løbende nye digitale

værktøjer, som vil kunne bruges i forbindelse med kontrol af overholdelsen

af reglerne. Det er forventningen, at eksempelvis satellitbaseret kontrol lø-

bende vil kunne anvendes til kontrol af støttebetingelsernes overholdelse i

et større omfang end i dag. Det er derfor også hensigten, at der vil blive

fastsat regler om, at en del af kontrollen sker ved satellitbaseret kontrol og

stikprøvekontrol i marken.

Det er desuden hensigten, at der vil blive fastsat regler om kontrollen af

konditionalitet. Som det fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) 2021/2116, kan medlemsstaterne anvende deres eksisterende

kontrolsystemer og forvaltning til at sikre, at reglerne om konditionalitet

overholdes.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri er i medfør af § 4, stk. 5, i

landbrugsstøtteloven bemyndiget til at fastsætte regler om kontrol med de

oplysninger, der skal danne grundlag for udbetaling af ydelser eller opkræv-

ningen af afgifter i henhold til de i lovens § 1 nævnte forordninger. Den,

som modtager ydelser eller som skal betale afgifter i henhold til de i § 1

nævnte forordninger, skal i henhold til § 4, stk. 6, opbevare de forretnings-

bøger, øvrige regnskabsmateriale, ledsagedokumenter, recepter, analysema-

teriale samt korrespondance m.v. nævnt i stk. 3, 2. pkt., i mindst 5 år regnet

fra udløbet af det år, hvori ydelse er modtaget eller afgift er betalt.

Det foreslås i

stk. 2,

at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og in-

denrigs- og boligministeren kan fastsætte regler om opbevaring af oplysnin-

ger med henblik på tilsyn og kontrol med overholdelsen af loven eller de i

medfør heraf fastsatte regler eller Den Europæiske Unions forordninger om-

fattet af loven.

Den foreslåede bestemmelse svarer til bestemmelserne i landbrugsstøttelo-

vens § 4, stk. 5 og 6, men udvides til at omfatte hele lovforslagets anvendel-

sesområde og til også at omfatte indenrigs- og boligministeren. Den foreslå-

ede bestemmelse udformes som en bemyndigelse for ministeren for fødeva-

rer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren til at fastsætte reg-

ler om opbevaring af oplysninger med henblik på tilsyn og kontrol med

overholdelse af loven eller de i medfør heraf fastsatte regler eller Den Euro-

pæiske Unions forordninger omfattet af loven.

192

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Ministrene vil i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne fastsætte reg-

ler om, at visse oplysninger skal opbevares i et vist tidsrum med henblik på,

at ministrene i forbindelse med tilsyn eller kontrol får adgang til disse.

Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler om, at en støttemodtager skal

opbevare gødningsplaner, gødningsregnskaber, skatte-, moms- og drifts-

regnskaber og lignende dokumenter i en bestemt periode.

Til § 14

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 1

er ny og medfører, at ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren inden fores

deres respektive områder kan meddele de forbud og påbud, der er nødven-

dige for overholdelse af loven eller af regler udstedt i medfør heraf eller

bestemmelser i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er

omfattet af denne lov.

Efter den foreslåede bestemmelse i

stk. 2

vil ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeri desuden kunne meddele de forbud og påbud, der er nødven-

dige for overholdelse af forpligtelser fastsat i en tinglyst servitut for ejen-

dommens ejer efter regler udstedt i medfør af § 5, stk. 1, og lov om Landdi-

striktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 6. februar 2020.

Påbud er afgørelser, der pålægger en handlepligt for den, det retter sig mod.

Et påbud præciserer, hvad den ansvarlige skal gøre for at overholde lovgiv-

ningen.

Forbud er afgørelser, der pålægger en undladelsespligt for den, forbuddet

retter sig mod. Det vil f.eks. kunne være forbud mod markedsføring af et

parti frugter, indtil mærkning er bragt i overensstemmelse med handelsnor-

mer.

Den foreslåede hjemmel til at kunne meddele påbud vil f.eks. kunne blive

relevant i forbindelse med tilsagn om tilskud til fastholdelse af vådområder,

lavbundsområder og fysiske vandløbsindsatser på landbrugsjorder. Det er

forventningen, at sådanne tilsagn vil blive betinget af, at de bestemmelser,

der skal tinglyses som servitut, overholdes. I tilfælde af overtrædelse af ser-

vitutbestemmelserne kan overholdelsen sikres ved, at ministeren udsteder et

påbud eller forbud. Der vil f.eks. kunne udstedes påbud om at reetablere et

vådområde, hvis dette er blevet ændret ved genopdyrkning af arealet eller

lign.

193

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Herudover vil der kunne blive anvendt påbud og forbud i forbindelse med

salgsfremme/promotion-ordningen, hvor der vil kunne være behov for at be-

nytte påbud i forbindelse med manglende overholdelse af reglerne for an-

vendelse af generisk reklamemateriale.

Endvidere vil der i forbindelse med overholdelse af de kommende konditi-

onalitetskrav (GLM-kravene) kunne opstå behov for at udstede forbud.

Både påbud og forbud efter den foreslåede bestemmelse vil indholdsmæs-

sigt afhænge af den konkrete situation, idet det i forbindelse med admini-

strationen vil blive påset, at disse ikke er mere indgribende, end forholdene

betinger.

Som udgangspunkt vil påbud og forbud skulle meddeles den ansvarlige. Den

relevante myndighed vil dog undtagelsesvist kunne meddele påbud og for-

bud til personer, som repræsenterer den ansvarlige, f.eks. en ansat, hvis om-

stændighederne gør, at det ikke er muligt eller forsvarligt at afvente kontakt

med den ansvarlige. Dette vil også komme til at gælde i situationer, hvor det

ikke umiddelbart kan være muligt at identificere den ansvarlige, og hvor

forbud og påbud derfor vil kunne rettes til den, der konkret håndterer sagen.

I de fleste tilfælde forudsætter påbud og forbud, at tilsynsmyndigheden har

konstateret en overtrædelse. Det vil dog være muligt at meddele påbud og

forbud allerede på det tidspunkt, hvor det er åbenlyst, at der vil ske en over-

trædelse af reglerne, hvis forholdet ikke rettes.

Det skal bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 2, også kan

anvendes til at sikre overholdelsen af forpligtelser for ejendommens ejer,

som er fastlagt i en tinglyst servitut i medfør af regler fastsat i henhold til

lov om landdistriktsfonden. Bestemmelsen giver således mulighed for, at

anvende forbud og påbud for at sikre overholdelse af servitutter, som er fast-

lagt i medfør af gamle ordninger, der fortsat holdes i live i medfør af lov-

forslagets overgangsbestemmelse i § 30, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.10.2.

Til § 15

Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 3, er de

kontrollerende myndigheder be-

rettiget til at foretage eftersyn af varerne og uden erstatning udtage prøver af

varerne i det omfang, det er nødvendigt for at undersøge deres beskaffenhed.

194

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Vedkommende myndighed er endvidere berettiget til at efterse de i stk. 1

nævnte virksomheders varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabs-

materiale, ledsagedokumenter, recepter, analysemateriale samt korrespondance

m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form. Virksomhe-

dernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde den

fornødne vejledning og hjælp ved foretagelse af ovennævnte eftersyn, og oven-

nævnte materiale skal på de kontrollerende myndigheders begæring udleveres

eller indsendes til de kontrollerende myndigheder.

Efter landdistriktsfondslovens § 9, stk. 2, skal den, der er støttemodtager

efter denne lov, efter anmodning fra den relevante minister, under hvis om-

råde støtteordningen hører, give alle oplysninger, herunder om økonomiske

og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollens gennem-

førelse, og vederlagsfrit yde den pågældende minister den fornødne bistand

ved kontrol, kopiering og udlevering af skriftligt materiale og udskrifter af

oplysninger, som opbevares i elektronisk form.

Efter skovlovens § 50, nr. 1, skal ejeren eller brugeren af en ejendom, hvorpå

der er skov eller fredskovspligtigt areal, og virksomheder, som får tilskud

efter § 31, stk. 1, efter anmodning give de oplysninger om forholdene på

ejendommen, der har betydning for lovens administration, herunder om øko-

nomiske og regnskabsmæssige forhold.

Den foreslås i

stk. 1,

at den, der er omfattet af loven eller de i medfør af

loven fastsatte regler eller Den Europæiske Unions forordninger omfattet af

denne lov, efter anmodning fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

eller indenrigs- og boligministeren, under hvis område ordningen hører, el-

ler den, som den pågældende minister har bemyndiget hertil, give alle op-

lysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som er

påkrævet af hensyn til gennemførelse af kontrol.

Den foreslåede bestemmelse viderefører og udvider bestemmelserne i hen-

holdsvis landdistriktsfondslovens § 9, stk. 2, og skovlovens § 50, nr. 1, til at

omfatte hele lovforslagets anvendelsesområde.

Den foreslåede oplysningspligt gælder for den, der er omfattet af lovforsla-

get, de i medfør af lovforslaget fastsatte regler eller Den Europæiske Unions

forordninger omfattet af lovforslaget, det vil sige både støttemodtagere, im-

portører, eksportører, producenter, handlende, virksomheder, indkøbsfæl-

lesskaber samt erhvervs- og brancheorganisationer og lignende, som er om-

fattet af lovforslaget og som kan være omfattet af den kontrol, som udføres

195

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

i medfør af lovforslaget, de i medfør heraf fastsatte regler eller i medfør af

Den Europæiske Unions forordninger omfattet af lovforslaget.

Oplysninger om økonomiske og regnskabsmæssige forhold er et vigtigt led

i kontrollen. Kun oplysninger, som er af direkte betydning for kontrollen,

kan kræves afgivet.

Det bemærkes, at den foreslåede oplysningspligt vil være begrænset af rets-

sikkerhedslovens § 10.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.10.1.1.

Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 3, 3. pkt., skal virksomhedernes inde-

havere og de i virksomhederne beskæftigede personer yde den fornødne vej-

ledning og hjælp ved det eftersyn, som de kontrollerende myndigheder kan

foretage efter bestemmelsens 1. og 2. pkt., og det heri nævnte materiale skal

på de kontrollerende myndigheders begæring udleveres eller indsendes til

de kontrollerende myndigheder.

Efter skovlovens § 50, nr. 2, skal ejeren eller brugeren af en ejendom, hvorpå

der er skov eller fredskovspligtigt areal, og virksomheder, som får tilskud

efter § 31, stk. 1, efter anmodning yde nødvendig vejledning og hjælp ved

tilsyn efter § 49. Også ansatte skal efter anmodning yde vejledning og hjælp.

For tilsyn med foranstaltninger, der er udbetalt tilskud til, gælder der efter

skovlovens § 56, stk. 1, nr. 2, særligt, at regnskaber, forretningsbøger, papi-

rer m.v., der er nævnt i § 56, stk. 1, nr. 1, skal udleveres til den tilsynsførende

på dennes begæring.

Det foreslås i

stk.

2, at den, der er omfattet af loven eller de i medfør af loven

fastsatte regler eller Den Europæiske Unions forordninger omfattet af denne

lov, vederlagsfrit skal yde den pågældende minister, under hvis område ord-

ningen hører, eller den, som ministeren bemyndiger hertil, fornøden bistand

ved kontrol, udtagning af prøver, kopiering og udlevering af skriftligt mate-

riale samt udskrifter af elektroniske data.

Den foreslåede bestemmelse er, sammenlignet med de tilsvarende bestem-

melser i landbrugsstøttelovens § 4, stk. 3, 3. pkt., og skovlovens § 50, nr. 2,

udvidet til at omfatte hele lovforslagets anvendelsesområde og til også at

omfatte indenrigs- og boligministeren.

196

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Pligten til at medvirke ved kontrol angår praktisk bistand i forbindelse med

kontrol. Bistanden kan bl.a. bestå i identifikation og kopiering af dokumen-

ter. Det er præciseret i bestemmelsen, at den fornødne bistand skal ydes ve-

derlagsfrit. Myndighederne vil dermed vederlagsfrit kunne forlange udskrif-

ter af data, der er opbevaret elektronisk, og kopier af relevant materiale. Det

vil dog kun være oplysninger, som er af direkte betydning for kontrollen,

der kan kræves afgivet i medfør af den pågældende bestemmelse.

Det foreslås som noget nyt i

stk. 3,

at ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri og indenrigs- og boligministeren, eller den som den pågældende mi-

nister bemyndiger hertil, som led i løsningen af opgaver i henhold til loven,

de i medfør af loven fastsatte regler eller Den Europæiske Unions forord-

ninger omfattet af denne lov, uden at betale vederlag kan medtage eller ud-

tage prøver af planter, planteprodukter og andre objekter mod kvittering.

Den foreslåede bestemmelse vil blive anvendt i overensstemmelse med det

almindelige proportionalitetsprincip, således at der alene medtages og udta-

ges prøver i relevant omfang og af begrænset værdi. Der kan f.eks. være tale

om udtagning af kartoffelprøver med henblik på at fastslå, om sorten er støt-

teberettiget til en given støtteordning.

Til § 16

Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 1, kan ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeri fastsætte regler om kontrol med overholdelsen af de i § 1

nævnte forordninger, herunder med de af disse forordninger omfattede va-

rer, og med virksomheder, som importerer, fremstiller, forhandler, opbeva-

rer, transporterer, bearbejder eller eksporterer disse varer, eller som udgør

et tidligere eller senere led i omsætningskæden vedrørende disse varer og

deres bestanddele.

Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 2, 1. pkt., har de kontrollerende myn-

digheder til enhver tid, såfremt det skønnes nødvendigt, mod behørig legiti-

mation uden retskendelse adgang til ethvert sted, hvor de i stk. 1 nævnte

varer i erhvervsmæssigt øjemed befinder sig, samt til enhver af de i stk. 1

nævnte virksomheder. Med hensyn til de lokaliteter, hvor de kontrollerende

myndigheder har adgang til at efterse dokumenter m.v., fremgår det af be-

mærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1998-99, Tillæg A,

side 1674, at de af loven omfattede virksomheder ofte er landbrugsbedrifter,

hvor en opdeling i en forretningsmæssig del og en privat del ikke er muligt.

Det er derfor ikke muligt at begrænse adgangen til at gennemse dokumenter

197

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

m.v. til den forretningsmæssige del af virksomheden/bedriften. De kontrol-

lerende myndigheder er efter § 4, stk. 3, 1. og 2. pkt. berettiget til at foretage

eftersyn af varerne og uden erstatning at udtage prøver af varerne i det om-

fang, det er nødvendigt for at undersøge deres beskaffenhed. Vedkommende

myndighed er endvidere berettiget til at efterse de i stk. 1 nævnte virksom-

heders varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale, led-

sagerdokumenter, recepter, analysemateriale samt korrespondance m.v.,

herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form.

Efter landdistriktsfondslovens § 9, stk. 1, har ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren hver for sig inden for deres

respektive områder til enhver tid mod behørig legitimation uden retsken-

delse adgang til offentlig og privat ejendom og lokaliteter, der ejes eller dri-

ves af en fysisk eller juridisk person, der er støttemodtager efter denne lov,

for at tilvejebringe oplysninger, der er nødvendige til brug for løsning af

opgaver i henhold til denne lov, regler fastsat i medfør heraf eller regler i

Unionens (EU) forordninger om forhold omfattet heraf. På tilsvarende måde

har den minister, under hvis område støtteordningen hører, adgang til regn-

skaber, forretningsbøger, papirer m.v., herunder også materiale, der opbe-

vares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger til brug for løsning

af opgaver i henhold til denne lov, regler fastsat i medfør heraf eller regler

fastsat af Unionen (EU) om forhold omfattet af denne lov.

Efter skovlovens § 49, stk. 1, har ministeren for fødevarer, landbrug og fi-

skeri uden retskendelse mod legitimation adgang til private og offentlige

ejendommes arealer for at udøve sine beføjelser og opgaver efter denne lov

eller regler, der er udstedt i medfør af loven. Ministeren kan herunder fore-

tage undersøgelser af betydning for lovens formål. Ejeren eller brugeren skal

så vidt muligt have besked herom i forvejen. Efter § 49, stk. 2, har ministe-

ren desuden adgang til bygninger, der helt eller delvis udnyttes erhvervs-

mæssigt, for at udøve tilsyn efter §§ 56-59 på ejendomme, hvortil der er ydet

tilskud. Retten efter stk. 1 gælder efter § 49, stk. 3, også for personer, som

ministeren bemyndiger hertil. For tilsyn med foranstaltninger, der er udbe-

talt tilskud til, gælder efter § 56, stk. 1, nr. 1, særligt, at ministeren for føde-

varer, landbrug og fiskeri, eller den ministeren bemyndiger hertil, under til-

syn efter § 49 også har adgang til regnskaber, forretningsbøger, papirer m.v.

Det gælder også materiale, der opbevares i digital form.

Det foreslås i

stk. 1,

at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og in-

denrigs- og boligministeren eller den, som den pågældende minister bemyn-

198

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

diger hertil, inden for deres respektive områder, hvis det skønnes nødven-

digt, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse har ad-

gang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler, recep-

ter, forretningsbøger og papirer m.v., herunder også materiale, der opbeva-

res i elektronisk form, elektroniske data, for at tilvejebringe oplysninger til

brug for løsning af kontrolopgaver i henhold til denne lov eller til regler,

som er fastsat i medfør af denne lov, eller i henhold til Den Europæiske

Unions forordninger omfattet af denne lov.

Bestemmelsen viderefører i en sprogligt tilpasset version bestemmelserne i

landbrugsstøttelovens § 4, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3, 1. og 2. pkt., landdistrikts-

fondslovens § 9, stk. 1, og skovlovens § 49, stk. 1-3 og § 56, stk. 1, nr. 1.

Da lovforslaget omfatter forordninger om flere forhold end landdistrikts-

fondsloven, vil der dog også være tale om en udvidelse i forhold til gæl-

dende ret for så vidt angår indenrigs- og boligministerens kompetence. In-

denrigs- og boligministerens kompetence vil efter den foreslåede bestem-

melse omfatte hele forordningsgrundlaget omfattet af lovforslaget. Det er

ikke forventningen, at ministeren i første omgang vil udnytte lovforslagets

bemyndigelser til at fastsætte regler om andet end lokaludvikling styret af

lokalsamfundet og den støtte, der er medfinansieret af ELFUL, og som ydes

til lokale aktionsgrupper.

Bestemmelsen tilsigter, at kontrollen kan ske uanmeldt, da dette i mange

tilfælde vil være en forudsætning for, at myndigheden kan få et reelt billede

af forholdene på den pågældende bedrift.

Det er hensigten, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris kompe-

tence efter bestemmelsen delegeres til Landbrugsstyrelsen, og at indenrigs-

og boligministerens kompetence efter bestemmelsen delegeres til Bolig- og

Planstyrelsen.

Med den foreslåede bestemmelse gives der adgang til, at myndigheden kan

foretage kontrol uden retskendelse. Kontrollen skal gennemføres i overens-

stemmelse med relevante regler i retssikkerhedsloven, herunder proportio-

nalitetsprincippet i lovens § 2.

Som det fremgår, kan tvangsindgreb kun finde anvendelse, hvis det skønnes

nødvendigt for løsning af opgaver efter loven, regler udstedt i medfør af

loven eller i henhold til Den Europæiske Unions forordninger omfattet af

loven. Det almindelige proportionalitetsprincip samt proportionalitetsprin-

199

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

cippet i retssikkerhedslovens § 2 indebærer herved, at myndigheden til en-

hver tid er forpligtet til at anvende den mindst indgribende foranstaltning

der er tilstrækkelig til opnåelse af formålet.

Kontrolmyndigheden vil ikke have adgang uden retskendelse i de tilfælde,

hvor der med rimelig grund foreligger mistanke om en strafbar overtrædelse,

herunder om eksempelvis svig med nationale midler og/eller EU-midler. I

et sådant tilfælde finder retssikkerhedslovens § 9 anvendelse, hvorefter

tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe op-

lysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene kan gen-

nemføres efter reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen.

Repræsentanter for tilsynsmyndigheden og bemyndigede personer skal fo-

revise nødvendig legitimation for den ansvarlige ejer eller en repræsentant

for denne. Som udgangspunkt skal det ske, inden kontrollen påbegyndes,

men er ejeren eller en repræsentant for denne ikke til stede, kan kontrollen

gennemføres uden at forevise legitimation. Kommer ejeren eller en repræ-

sentant for denne til stede senere, forevises legitimation på det tidspunkt.

Myndighedernes adgang efter den foreslåede bestemmelse vil omfatte både

offentlige og private ejendomme, lokaliteter og transportmidler, såsom land-

brugsbedrifter og virksomheder m.v., herunder lokaler og køretøjer, som an-

vendes som led i virksomheden. Myndighederne har endvidere ret til at gøre

sig bekendt med landbrugsbedriften eller virksomhedens skriftlige materi-

ale, herunder materiale, der opbevares i elektronisk form, i det omfang det

er nødvendigt for at udøve kontrol efter loven og uanset opbevaringssted.

Kontrollen gennemføres ofte på landbrugsbedrifter, hvor en opdeling i en

privat og forretningsmæssig del ikke er mulig. Det er derfor ikke muligt i

disse tilfælde at begrænse adgangen til at gennemse dokumenter m.v. til den

forretningsmæssige del af ejendommen.

Det bemærkes, at der i forbindelse med kontrollen kan være behov for at

foretage fotografiske optagelser eller lignende, herunder såvel optagelser

med almindeligt håndholdt kamera som optagelser med drone. Optagelser

med droner udføres af kontrollører med dronebevis og i overensstemmelse

med de særlige regler, der gælder for professionel flyvning med droner.

Det forudsættes, at fotografering som hidtil anvendes med mådehold, og kun

når dette er nødvendigt for at kunne dokumentere forhold af betydning for

afgørelse af en kontrolsag, og hvor disse forhold enten er af flygtig karakter

eller er vanskelige at beskrive verbalt.

200

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Fotografier og videooptagelser behandles i overensstemmelse med den øv-

rige lovgivning om dokumenter og oplysninger som fastsat i f.eks. forvalt-

ningsloven, databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Det

følger af § 15 i offentlighedsloven, jf. lov nr. 606 af 12. juni 2013 med senere

ændringer, at fotografier ligesom andre dokumenter i sagen skal journalise-

res. Ligesom det gør sig gældende for andre dokumenter m.v., der skal indgå

i afgørelsens faktiske grundlag, forudsættes det, at der i forbindelse med en

partshøring oplyses om fotograferingen, jf. forvaltningslovens kapitel 5.

Med udtrykket ”den, som den pågældende minister bemyndiger hertil” me-

nes de, som ministrene kan delegere deres beføjelser til efter den foreslåede

bestemmelse i § 24, eksempelvis Landbrugsstyrelsen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.10.1.1.

Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 2, 2. pkt., yder politiet om nødvendigt

bistand til kontrollen efter stk. 2, 1. pkt. Ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri kan efter aftale med justitsministeren fastsætte nærmere regler

herom.

Efter landdistriktsfondslovens § 9, stk. 3, yder politiet om nødvendigt bi-

stand til gennemførelse af den kontrol, der er nævnt i stk. 1. De i stk. 1

nævnte ministre kan hver for sig inden for deres respektive områder efter

aftale med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.

Efter skovlovens § 49, stk. 4, yder politiet nødvendig bistand til at opnå ad-

gang efter § 49, stk. 1 og 2.

Det foreslås i

stk. 2,

at politiet om nødvendigt yder bistand til gennemførelse

af kontrol efter stk. 1. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og in-

denrigs- og boligministeren kan inden for deres respektive områder efter

forhandling med justitsministeren fastsætte regler herom.

Den foreslåede bestemmelse viderefører bestemmelserne i landbrugsstøtte-

lovens § 4, stk. 2, 2. pkt., landdistriktsfondslovens § 9, stk. 3, og skovlovens

§ 49, stk. 4. Da lovforslaget omfatter forordninger om flere forhold end land-

distriktsfondsloven, vil der være tale om en udvidelse i forhold til gældende

ret for så vidt angår indenrigs- og boligministerens kompetence. Indenrigs-

og boligministerens kompetence vil efter den foreslåede bestemmelse om-

201

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

fatte hele forordningsgrundlaget omfattet af lovforslaget. Det er ikke for-

ventningen, at ministeren i første omgang vil udnytte lovforslagets bemyn-

digelser til at fastsætte regler om andet end lokaludvikling styret af lokal-

samfundet og den støtte, der er medfinansieret af ELFUL, og som ydes til

lokale aktionsgrupper.

Der vil bl.a. være tale om magtanvendelse, som forudsætter politiets bistand,

hvis tilsynsmyndighedernes adgang til private ejendomme forudsætter be-

hov for at gennembryde eller fjerne hindringer som eksempelvis en låst dør

eller en ejer, som nægter kontrolmyndigheden adgang.

Det foreslås derfor, at politiet om nødvendigt yder bistand til gennemførelse

af kontrollen i bestemmelsens stk. 1, og at der efter forhandling med justits-

ministeren kan fastsættes regler herom.

Med den foreslåede bestemmelse gives der mulighed for, at kontrolmyndig-

heden med bistand fra politiet vil kunne få adgang, hvis det er nødvendigt

for at kunne udføre kontrollen efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, og

hvor formålet med kontrollen forspildes, hvis ikke adgang opnås.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, forventes som hidtil kun undtagelsesvis

at blive bragt i anvendelse.

Efter landbrugsstøttelovens § 4, stk. 4, kan Rigsrevisionen, eventuelt sam-

men med Den Europæiske Revisionsret, på tilsvarende betingelser som

nævnt i stk. 2 efterse de pågældende virksomheders varebeholdninger samt

det i stk. 3, 2. pkt., nævnte materiale, som efter de pågældende myndighe-

ders skøn er af betydning for den revisionsmæssige kontrol med administra-

tionen af de i § 1 nævnte forordninger.

Efter bemærkningerne til landdistriktsfondslovens § 9, stk. 1, jf. Folketings-

tidende 2014-15, 1. samling, Tillæg A, side 35, giver bestemmelsen endvi-

dere mulighed for, at andre, såsom repræsentanter for EU-Kommissionen

og EU’s Revisionsret, ifølge med repræsentanter for danske myndigheder

kan medvirke ved kontrollen. Denne mulighed indebærer ikke, at de pågæl-

dende EU-repræsentanter kan træffe beslutninger inden for lovens område.

Beslutninger inden for lovens område af betydning for den enkelte støtte-

modtager kan kun træffes af de danske myndigheder.

202

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Det foreslås i

stk. 3,

at Rigsrevisionen, repræsentanter for Europa-Kommis-

sionen, Den Europæiske Revisionsret og lignende personer, der er nødven-

dige for, at kontrolmyndigheden kan leve op til sine retlige forpligtelser, kan

på tilsvarende betingelser og ifølge med ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri og indenrigs- og boligministeren eller den, som den pågældende

minister bemyndiger hertil, kan deltage i kontrollen efter stk. 1.

Bestemmelsen skal ses som en videreførelse af muligheden for, at Rigsrevi-

sionen, repræsentanter for Kommissionen, Den Europæiske Revisionsret og

lignende personer, kan medvirke ved kontrollen, som fremgår af landbrugs-

støttelovens § 4, stk. 4, og bemærkningerne til landdistriktsfondslovens § 9,

skt. 1. Den foreslåede bestemmelse medtages, så det fremgår udtrykkeligt

af lovteksten, at de nævnte personer kan deltage i kontrollen efter bestem-

melsen i stk. 1. Der vil samtidig være tale om en udvidelse i forhold til den

kontrol, som ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri i dag kan udføre

efter skovlovens bestemmelser i §§ 49 og 56, stk. 1.

Bestemmelsen giver mulighed for, at andre, såsom repræsentanter for Kom-

missionen og Den Europæiske Unions Revisionsret, ifølge med repræsen-

tanter for danske myndigheder kan medvirke ved kontrollen. Dette indebæ-

rer ikke, at de pågældende kan træffe beslutninger inden for lovens område,

da beslutninger af betydning for den enkelte støttemodtager kun kan træffes

af dem, som efter lovforslaget eller de i medfør heraf fastsatte regler har en

sådan beføjelse. Repræsentanter for tilsynsmyndigheden og bemyndigede

personer skal vise nødvendig legitimation for den ansvarlige eller en repræ-

sentant for denne.

Til § 17

Efter landbrugsstøttelovens § 22 a kan ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri eller den, ministeren bemyndiger dertil, hos andre offentlige myn-

digheder indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere over-

holdelsen af de relevante forordningsbestemmelser, loven samt de regler,

der er udstedt i medfør af loven, blandt andet med henblik på registersam-

køring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed.

Efter landdistriktsfondslovens § 10 kan ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri og indenrigs- og boligministeren inden for deres respektive områ-

der hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er nød-

vendige for at kontrollere overholdelsen af regler fastsat af EU vedrørende

støtte efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013

203

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

af 17. december 2013, regler i denne lov og de regler, der er udstedt i medfør

heraf, med henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysninger

i kontroløjemed.

Efter skovlovens § 56, stk. 1, nr. 3, gælder særligt for tilsyn med foranstalt-

ninger, der er udbetalt tilskud til, at ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri til brug for tilsynet kan indhente nødvendige oplysninger hos skatte-

og afgiftsmyndigheder og andre offentlige myndigheder.

Det foreslås i

§ 17,

at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og in-

denrigs- og boligministeren inden for deres respektive områder hos andre

offentlige myndigheder kan indhente de oplysninger, der er nødvendige for

at kontrollere overholdelsen af loven, de i medfør af loven fastsatte regler

eller Den Europæiske Unions forordninger omfattet af denne lov, bl.a. med

henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløje-

med, herunder om bl.a. skatteforhold, eventuelt i elektronisk form.

Den foreslåede bestemmelse skal videreføre ministrenes mulighed for at

indhente oplysninger hos andre offentlige myndigheder til brug for kontrol

efter lovforslaget, som fremgår af landbrugsstøttelovens § 22 a, landdi-

striktsfondslovens § 10 og skovlovens § 56, stk. 1, nr. 3. Da lovforslaget

omfatter forordninger om flere forhold end landdistriktsfondsloven, vil der

være tale om en udvidelse i forhold til gældende ret for så vidt angår inden-

rigs- og boligministerens kompetence. Indenrigs- og boligministerens kom-

petence vil efter den foreslåede bestemmelse omfatte hele forordnings-

grundlaget omfattet af lovforslaget. Det er ikke forventningen, at indenrigs-

og boligministeren i første omgang vil udnytte lovforslagets bemyndigelser

til at fastsætte regler om andet end lokaludvikling styret af lokalsamfundet

og den støtte, der er medfinansieret af ELFUL, og som ydes til lokale akti-

onsgrupper.

Efter databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven er der ikke

krav om, at der skal være udtrykkelig lovhjemmel til registersamkøring og

sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed.

Det vurderes dog at være hensigtsmæssigt, at den foreslåede bestemmelse

omfatter registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløje-

med, så der ikke opstår tvivl om, at der er adgang hertil, herunder også for

så vidt angår oplysninger om juridiske personer. Bestemmelsen bliver der-

med også udformet som tilsvarende bestemmelser på Ministeriet for Føde-

varer, Landbrug og Fiskeris område, jf. f.eks. § 65 a i lov om hold af dyr.

204

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der til brug for planlægning, gen-

nemførelse eller opfølgning på kontrol i medfør af loven hos andre offent-

lige myndigheder kan indhentes de oplysninger, herunder fortrolige oplys-

ninger, som vurderes at kunne bidrage til en effektiv myndighedsindsats

både generelt og i relation til konkrete sager.

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er bl.a., at der kan være behov

for at kunne kontrollere rigtigheden af de oplysninger, der afgives til Mini-

steriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri eller Indenrigs- og Boligministe-

riet i forbindelse med tilskudsansøgninger eller øvrige oplysninger, der ind-

sendes til ministerierne med oplysninger fra andre offentlige myndigheder.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren kan bestemme, hvilke op-

lysninger, herunder fortrolige oplysninger, som andre offentlige myndighe-

der skal udlevere, således at der kan udføres en effektiv myndigheds- og

kontrolindsats både generelt og i relation til konkrete sager. Det er hensig-

ten, at den foreslåede bemyndigelse bl.a. vil blive anvendt til, at Landbrugs-

styrelsen kan indhente oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister

(CVR), Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR), ligesom det fortsat vil

være relevant at indhente oplysninger med henblik på kontrol for dobbeltfi-

nansiering.

Det er endvidere hensigten, at den foreslåede bestemmelse vil blive anvendt

ved administrationen af konditionalitet, hvor der kan være behov for at ind-

hente, samkøre og sammenstille oplysninger fra forskellige myndigheder

m.v. Ligeledes er det hensigten, at bestemmelsen vil blive anvendt ved ad-

ministrationen af social konditionalitet, hvor der eksempelvis kan være be-

hov for at indhente, samkøre og sammenstille oplysninger, herunder fortro-

lige oplysninger, fra Arbejdstilsynet i forbindelse med tilsynets underret-

ning til Landbrugsstyrelsen ved manglende overholdelse af regler om ar-

bejdsmiljø. Det gælder dog ikke oplysninger, der er underlagt særlig tavs-

hedspligt efter arbejdsmiljølovens § 79, stk. 2, hvorefter Arbejdstilsynet

ikke over for arbejdsgiveren eller andre må oplyse, at Arbejdstilsynet har

modtaget en klage.

Til § 18

Efter landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 1, kan ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeri fastsætte regler om offentliggørelse med navns nævnelse af

205

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

resultater samt art og omfang af sanktioner på grundlag af kontrol, som gen-

nemføres i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven. Ministe-

ren kan herunder fastsætte regler om, at klage ikke har opsættende virkning.

Det foreslås i

stk. 1,

at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte regler om offentliggørelse med navns nævnelse af resultater samt

art og omfang af sanktioner på grundlag af kontrol, som gennemføres i hen-

hold til loven eller regler udstedt i medfør af loven eller af Den Europæiske

Unions forordninger omfattet af denne lov. Ministeren kan herunder fast-

sætte regler om, at klage ikke har opsættende virkning på offentliggørelsen.

Da lovforslaget dækker et bredere område end landbrugsstøtteloven, kom-

mer bestemmelsen til at få et tilsvarende bredere anvendelsesområde sam-

menlignet med den tilsvarende bestemmelse i landbrugsstøttelovens § 4 a,

stk. 1. Der er dog foreløbigt ikke tilsigtet nogen ændringer i anvendelsen af

bestemmelsen.

Bestemmelserne er i alt væsentligt udformet som tilsvarende bestemmelser

om offentliggørelsesordninger på den øvrige veterinær- og fødevarelovgiv-

ning. Bestemmelsen giver ministeren udtrykkelig hjemmel til at fastsætte

regler om offentliggørelse med navns nævnelse af resultater samt art og om-

fang af sanktioner på grundlag af kontrol, som gennemføres i henhold til

loven eller regler udstedt i medfør af loven eller af Den Europæiske Unions

forordninger omfattet af loven.

Hjemmel til at offentliggøre resultaterne omfatter såvel ordinær offentlig

kontrol som andre relevante offentlige kontroller, f.eks. resultater af kon-

trolkampagner. Offentliggørelsen kan omfatte kontrol med både national

lovgivning og fælleskabslovgivning.

Det er hensigten med bestemmelsen at videreføre den hidtidige praksis for

offentliggørelse. Offentliggørelsen omfatter dels resultaterne fra klassifice-

ringskontrollen under ordningen om vejning, klassificering og indberetning

af markedspriser for slagtekroppe af svin, kvæg og får, dels resultaterne fra

kontrollen under Smiley-ordningen.

Offentliggørelsen under klassificeringskontrollen vil omfatte de påbud/hen-

stillinger, der gives til slagterierne. Offentliggørelsen foretages i aggregeret

form, hvorfor de omtalte slagterier ikke vil blive nævnt med navns næv-

nelse.

206

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Offentliggørelsen under Smiley-ordningen vil omfatte både gode og dårlige

kontrolresultater, herunder indskærpelser, påbud, forbud, politianmeldelser

m.v.

Bestemmelsen vil ikke blive anvendt til offentliggørelse af resultater af kon-

trollen med støttemodtageres overholdelse af kriterier for støtteordninger.

Vurdering af, om bestemmelsen skal udnyttes til at etablere en offentliggø-

relse på et bestemt område, vil ske med udgangspunkt i de kriterier, som er

anbefalet i betænkning nr. 1516/2010 om offentlige myndigheders offent-

liggørelse af kontrolresultater, afgørelser m.v. Disse kriterier fremgår i form

af en ”tjekliste” i betænkningens kapitel 4, afsnit 6, side 122, som opregner

seks spørgsmål, som det i betænkningen anbefales, at man gennemgår forud

for indførelse af nye ordninger med systematisk offentliggørelse af oplys-

ninger om kontrolresultater og afgørelser m.v. på internettet i ikke-anony-

miseret form.

Den foreslåede bestemmelse er udformet, så de nævnte seks kriterier kan

opfyldes.

I forhold til bestemmelsens 2. pkt. om, at ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri kan fastsætte regler om, at klage ikke har opsættende virkning på

offentliggørelsen, vurderes dette nødvendigt, da erfaringer på fødevareom-

rådet viser, at kontrolresultaterne skal offentliggøres hurtigst muligt efter

kontrollen, for at resultaterne er relevante for forbrugerne. Bestemmelsen

giver derfor mulighed for at offentliggøre kontrolresultater, inden klagemu-

lighederne er udtømte, eller der er faldet endelig dom. Hvis et kontrolresul-

tat påklages eller indbringes for domstolene, vil det offentliggjorte kontrol-

resultat efterfølgende blive korrigeret, hvis klageren får medhold ved klage-

instansen henholdsvis domstolene.

Det fremgår af landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 2, at ministeren for fødeva-

rer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, på hvilken måde og i hvilken

form virksomheder skal gøre kontrolresultater efter stk. 1 tilgængelige for

offentligheden, herunder på hvilke betingelser virksomheder kan fritages for

pligten til at gøre kontrolresultater tilgængelige.

Det foreslås i

stk. 2,

at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte regler om, hvor, på hvilken måde og i hvilken form kontrolresul-

207

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

taterne skal gøres tilgængelige for offentligheden, herunder på hvilke betin-

gelser virksomheder kan fritages for pligten til at gøre kontrolresultater til-

gængelige.

Bestemmelsen skal ses som en videreførelse af bestemmelsen i landbrugs-

støttelovens § 4 a, stk. 2, men anvendelsesområdet udvides, da lovforslaget

dækker et større område end landbrugsstøtteloven. Der er dog ikke forelø-

bigt tilsigtet nogen ændring i anvendelsen af bestemmelsen i praksis.

Som led i Smiley-ordningen er det i bekendtgørelse nr. 2121 af 24. novem-

ber 2021 om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater be-

stemt, at detailvirksomheder skal offentliggøre kontrolresultaterne ved op-

hængning i detailvirksomhederne og på deres evt. egne hjemmesider. En-

grosvirksomheder skal offentliggøre kontrolresultaterne på deres hjemme-

sider. Offentliggørelsen medvirker til at sikre overholdelsen af kvalitetsreg-

ler som f.eks. om klassificering af oksekød.

Virksomheder kan i øvrigt frit anvende kontrolresultaterne i markedsføring,

så længe det ikke er vildledende. Herved får virksomhederne et positivt in-

citament til at sikre overholdelse af lovgivningen.

Under Smiley-ordningen på fødevareområdet er virksomheder uden fast

kontrolfrekvens desuden fritaget fra at offentliggøre deres kontrolrapporter

på deres hjemmeside, da de kan være adskillige år gamle og derfor ikke

aktuelle, eller hvor kontrolrapportens informationsværdi vil være meget be-

grænset. Der drejer sig om virksomheder, der af Fødevarestyrelsen er pla-

ceret i gruppen af ultralavrisikovirksomheder (eksempelvis materialister,

apotekere, keramikere, vinhandlere m.fl.).

Det er hensigten, at reglerne skal muliggøre en fortsættelse af den hidtidige

kontrolmodel, herunder en fortsættelse af Smiley-ordningen.

Efter landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 3, kan ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeri fastsætte regler om formen for og omfanget af offentliggø-

relse, herunder at offentliggørelse kan ske elektronisk. Ministeren kan be-

stemme, at visse resultater ikke skal offentliggøres.

Det foreslås i

stk. 3,

at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte regler om formen for og omfanget af offentliggørelse, herunder at

offentliggørelse kan ske elektronisk. Ministeren kan bestemme, at visse re-

sultater ikke skal offentliggøres.

208

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Bestemmelsen skal ses som en videreførelse af den tilsvarende bestemmelse

i landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 3, men udvides til at gælde hele lovforsla-

gets anvendelsesområde. Der er dog ikke foreløbigt tilsigtet nogen ændrin-

ger i anvendelsen af bestemmelsen.

På fødevareområdet sker der løbende offentliggørelse af kontroloplysninger

på internettet. Kontrolresultaterne bliver sammenfattet i en lettilgængelig

kategorisering på basis af objektive kriterier, som på detailområdet bliver

anskueliggjort ved grafiske symboler – de såkaldte smileyer.

Formålet med offentliggørelsen er at sikre forbrugerne relevant og aktuel

information, og der kan være kontrolresultater, der vil være mindre rele-

vante for forbrugerne. Offentliggørelse kan eksempelvis være vildledende,

hvis den er baseret på en enkelt observation og ikke et egentligt kontrolbe-

søg. Som eksempel kan nævnes en situation, hvor det ved en administrativ

kontrol er konstateret, at en registreringspligtig virksomhed er registreret

hos den relevante myndighed. En sådan kontrol, hvor der udarbejdes en kon-

trolrapport uden anmærkninger, kunne forlede forbrugerne til at tro, at der

er gennemført en egentlig fysisk kontrol, hvor alt er fundet at være i orden.

Resultatet af sådanne administrative kontroller uden anmærkninger kan i

medfør af den foreslåede bestemmelse derfor undtages fra offentliggørelsen.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 3 kan ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeri fastsætte regler om form og omfang for offentliggørelse.

Det er hensigten, at bestemmelsen vil blive anvendt til at videreføre hidtidig

model for kontrol på området. Der vil efter den foreslåede ordning også

kunne etableres nye offentliggørelsesordninger.

Efter landbrugsstøttelovens § 4 a, stk. 4, kan ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeri bestemme, at offentliggørelse skal ske på grundlag af et af

ministeren oprettet edb-informationssystem vedrørende kontrolresultater.

Ministeren kan på ethvert tidspunkt, herunder periodisk, videregive såvel

enkeltstående oplysninger som masseoplysninger fra informationssystemet

til en ubestemt kreds af modtagere. Enhver har adgang til fra informations-

systemet at få meddelt oplysninger, som enten har været offentliggjort, eller

som skal offentliggøres. Adgangen omfatter såvel enkeltstående oplysnin-

ger som masseoplysninger.

209

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Det foreslås i

stk.

4, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

bestemme, at offentliggørelse skal ske på grundlag af et elektronisk infor-

mationssystem vedrørende kontrolresultater. Ministeren kan på ethvert tids-

punkt, herunder periodisk, videregive såvel enkeltstående oplysninger som

masseoplysninger fra informationssystemet til en ubestemt kreds af modta-

gere. Enhver har adgang til at få meddelt oplysninger fra informationssyste-

met, som enten har været offentliggjort, eller som skal offentliggøres. Ad-

gangen omfatter såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger.

Bestemmelse skal ses som en videreførelse af landbrugsstøttelovens § 4 a,

stk. 4, idet bestemmelsen dog får et bredere anvendelsesområde som følge

af, at lovforslagets anvendelsesområde er bredere end landbrugsstøttelo-

vens. Det er foreløbigt ikke forventningen, at der skal ske ændringer i an-

vendelsen af bestemmelsen.

Bestemmelsen foreslås tilpasset sprogligt, så den svarer til tilsvarende be-

stemmelser på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område.

Efter bestemmelsen kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri be-

stemme, at offentliggørelse skal ske på grundlag af et af ministeren oprettet

elektronisk informationssystem vedrørende kontrolresultater. Ministeren

kan på ethvert tidspunkt, herunder periodisk, videregive såvel enkeltstående

oplysninger som masseoplysninger fra informationssystemet til en ubestemt

kreds af modtagere. Enhver har adgang til fra informationssystemet at få

meddelt oplysninger, som enten har været offentliggjort, eller som skal of-

fentliggøres. Adgangen omfatter såvel enkeltstående oplysninger som mas-

seoplysninger.

Under Smiley-ordningen bliver kontrolrapporterne eksempelvis offentlig-

gjort på internettet på hjemmesiden findsmiley.dk i søgbar form.

Til § 19

Efter landbrugsstøttelovens § 1 a, stk. 1, fastsætter ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Ministe-

riet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold, som er omfattet af

denne lov eller af regler udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt mellem

ministeriet og virksomhederne.

Efter landdistriktsfondslovens § 6, stk. 1, kan ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren hver for sig inden for deres

210

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

respektive områder fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra

henholdsvis Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Indenrigs-

og Boligministeriet om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler

udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt.

Efter skovlovens § 29 a, stk. 1, kan ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri desuden fastsætte regler om, at ansøgninger, efterfølgende indberet-

ninger og underretninger i medfør af § 29 skal foregå digitalt, og at kommu-

nikation i forbindelse hermed skal foregå digitalt mellem ministeren og an-

søgerne. Formålet med bestemmelserne er at sikre, at ministrene kan stille

krav om, at skriftlig kommunikation med ministerierne som det klare ud-

gangspunkt skal foregå digitalt.

Det foreslås i

stk. 1,

at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og in-

denrigs- og boligministeren inden for deres respektive områder kan fastsætte

regler om, at skriftlig kommunikation til og fra henholdsvis Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Indenrigs- og Boligministeriet om for-

hold omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør heraf eller af Den

Europæiske Unions forordninger omfattet af denne lov, skal foregå digitalt.

Den foreslåede bestemmelse skal ses som en sprogligt tilpasset videreførelse

af de tilsvarende bestemmelser i landbrugsstøttelovens § 1 a, stk. 1, landdi-

striktsfondslovens § 6, stk. 1, og skovlovens § 29 a, stk. 1. Da lovforslaget

omfatter forordninger om flere forhold end landdistriktsfondsloven, vil der

være tale om en udvidelse i forhold til gældende ret for så vidt angår inden-

rigs- og boligministerens kompetence. Indenrigs- og boligministerens kom-

petence vil omfatte hele forordningsgrundlaget omfattet af lovforslaget. Det

er ikke forventningen, at ministeren i første omgang vil udnytte lovforsla-

gets bemyndigelser til at fastsætte regler om andet end lokaludvikling styret

af lokalsamfundet og den støtte, der er medfinansieret af ELFUL, og som

ydes til lokale aktionsgrupper.

Krav om digital kommunikation er en fravigelse af det almindelige forvalt-

ningsretlige udgangspunkt om, at der er formfrihed for virksomheder og

borgere, når de henvender sig til offentlige myndigheder. Dette følger bl.a.

af bemærkningerne til forvaltningslovens § 32 a, jf. Folketingstidende 2001-

02/2, tillæg A, s. 2062 ff. Forvaltningslovens § 32 a giver mulighed for, at

vedkommende minister kan fastsætte regler om ret til at anvende digital

kommunikation ved henvendelse til myndigheden. Bemyndigelsen i forvalt-

ningsloven giver alene mulighed for, at der kan fastsættes regler, der giver

ret til at kommunikere digitalt, men der kan ikke etableres en pligt hertil.

211

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Den foreslåede bestemmelse giver derfor mulighed for at fastsætte regler

med krav om obligatorisk digital kommunikation med myndighederne, her-

under anvendelse af de digitale selvbetjenings- og portalløsninger, som Mi-

nisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Indenrigs- og Boligministe-

riet stiller til rådighed.

Bemyndigelsen vil ligesom hidtil blive udnyttet således, at pligten til at

kommunikere digitalt også vil gælde en rådgiver, f.eks. en konsulent, advo-

kat eller lign., som optræder på virksomhedens eller borgerens vegne over

for myndigheden.

Regler med krav om digital kommunikation forventes at blive fastsat lø-

bende i takt med, at digitale løsninger er på plads, og den fornødne teknologi

er til stede. Ministrene vil kunne anvende den foreslåede bestemmelse både

på enkeltområder, efterhånden som det skønnes hensigtsmæssigt, at der ind-

føres en samlet digital, herunder automatiseret sagsbehandling og digital

kommunikation. Ministrene vil også kunne anvende bemyndigelsen til at

fastsætte sådanne regler generelt for større områder.

Det findes hensigtsmæssigt, at digital sagsbehandling anvendes i videst mu-

ligt omfang inden for lovens område, og at der ikke er formkrav i lovgivnin-

gen, der forhindrer, at kommunikationen mellem virksomheder og borgere

på den ene side og myndighederne på den anden side kan foregå digitalt.

Den digitale kommunikation vil bidrage til grundlaget for en mere effektiv

opgavevaretagelse og størst mulig ressourceudnyttelse i Ministeriet for Fø-

devarer, Landbrug og Fiskeri og Indenrigs- og Boligministeriet.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har allerede i dag automati-

seret store dele af sagsbehandlingen helt eller delvist. Forudsætningen for

dette er, at kommunikationen i videst muligt omfang foregår digitalt, f.eks.

ved brug af portal-løsningen ”Tast selv”.

En stor del af kommunikationen i forbindelse med sagsbehandlingen inden

for både landbrugsstøtte-, landdistriktsfonds- og skovlovens område er alle-

rede digitaliseret, herunder helt eller delvist automatiseret i medfør af de

gældende bestemmelser om digital kommunikation. Der er således ikke på-

tænkt nogen umiddelbar ændring i den måde, som borgere, virksomheder

og andre offentlige myndigheder i dag kommunikerer med ministerierne på.

Bemyndigelsen er udformet generelt, så der skabes grundlag for, at der i

fremtiden uden en lovændring kan fastsættes regler med krav om digital

212

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

kommunikation om forhold, der ikke efter gældende ret er omfattet af en

sådan pligt.

Den foreslåede bemyndigelse omfatter al kommunikation mellem på den

ene side virksomheder og borgere og på den anden side myndigheder samt

mellem offentlige myndigheder indbyrdes. Bemyndigelsen gælder for kom-

munikation om alle forhold, der er omfattet af loven eller regler fastsat i

medfør heraf eller af Den Europæiske Unions forordninger.

Regler med krav om obligatorisk digital kommunikation vil indebære, at

henvendelser om forhold, som er omfattet af loven eller regler fastsat i med-

før heraf som det klare udgangspunkt, ikke kan anses for behørigt modtaget,

hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde. I sådanne

tilfælde følger det af den almindelige vejledningspligt i forvaltningslovens

§ 7, stk. 1, at den pågældende myndighed vejleder om reglerne på området,

herunder om pligten til digital kommunikation. Kun hvis der, f.eks. inden

for en fastsat frist, ikke er rettet på de mangler, den pågældende ved vejled-

ning er gjort opmærksom på, kan henvendelsen afvises eller oplysningerne

anses for ikke at være modtaget.

Det er lagt til grund, at en afvisning af at tage en sag under realitetsbehand-

ling på grund af manglende anvendelse af den obligatoriske digitale kom-

munikation er en afgørelse og indebærer en sagsbehandling, der følger de

almindelige forvaltningsretlige regler og principper om eksempelvis parts-

høring og begrundelse. Det er ikke hensigten med indførelse af krav om di-

gital kommunikation at ændre på, hvordan offentlige myndigheder håndte-

rer situationer, hvor f.eks. en virksomhed overskrider en frist. Der vil såle-

des i samme omfang som hidtil kunne tages hensyn til årsagen til, at en frist

mv. ikke er overholdt.

De sanktioner, der i dag er knyttet til manglende indberetning eller indsen-

delse i papirform, vil også finde anvendelse, når indberetning eller indsen-

delse ikke sker i overensstemmelse med de krav om digital indberetning, der

fastsættes i bekendtgørelser i henhold til dette lovforslag.

Det vil fremgå nærmere af de bekendtgørelser, der udstedes i medfør af be-

myndigelsesbestemmelsen, hvem der omfattes af pligten til digital kommu-

nikation, om hvilke forhold, på hvilken måde og hvilke sanktioner, der knyt-

ter sig til manglende indberetning eller indsendelse i overensstemmelse med

den foreskrevne digitale måde. Pligten til digital kommunikation vil også

omfatte kommunikation mellem ministerierne og en rådgiver, der optræder

213

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

på en virksomhed eller fysisk persons vegne. Det er også hensigten, at det

vil komme til at fremgå, hvilke praktiske og tekniske forudsætninger, der

skal være opfyldt hos den enkelte, herunder om vedkommende forudsættes

at være i besiddelse af teknisk udstyr af nærmere bestemt art for at kunne

leve op til lovgivningens krav.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse også vil blive udnyttet til

at fastsætte regler om pligt til digital kommunikation mellem myndighe-

derne og til at fastsætte krav om anvendelse af digital kommunikation ved

myndighedernes henvendelse til borgere og virksomheder, f.eks. breve om

partshøring, afgørelser og lignende.

Der vil ved udnyttelsen af bemyndigelsen skulle fastsættes regler om und-

tagelse fra pligten til digital kommunikation. Ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren vil således i forbindelse

med fastsættelse af regler om obligatorisk digital kommunikation tillige

fastsætte regler om, at visse grupper af personer eller virksomheder undta-

gelsesvist ikke skal være omfattet af kravet om obligatorisk digital kommu-

nikation. Sådanne undtagelsesregler vil skulle følge reguleringen heraf i og

i medfør af lov om Digital Post fra offentlige afsendere. Det bemærkes sam-

tidig, at fritagelse for tilslutning til Digital Post i medfør af lov om Digital

Post fra offentlige afsendere, ikke automatisk medfører en samtidig frita-

gelse for pligten til at benytte en af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri eller Indenrigs- og Boligministeriet etableret portalløsning til kom-

munikation vedrørende forhold omfattet af denne lov.

I dag er der krav om, at visse dokumenter skal indsendes i papirform. Ek-

sempelvis gælder efter det nuværende forordningsgrundlag, at en virksom-

hed eller borger, der søger om grundbetaling for et areal med hamp, skal

indsende originale mærkesedler fra frøsækkene. Det samme gør sig gæl-

dende på licensområdet i den fælles markedsordning, hvor der i visse til-

fælde er krav om, at den originale papirlicens skal returneres til den licens-

udstedende myndighed, som i Danmark er Landbrugsstyrelsen. Med den fo-

reslåede bemyndigelse er det muligt at fastsætte regler om, at visse doku-

menter fortsat skal indsendes i papirform. Der vil ligeledes kunne fastsættes

bestemmelser om undtagelse fra kravet om digital fremsendelse i tilfælde,

hvor materialet på grund af sin særlige beskaffenhed ikke er egnet til en

sådan fremsendelse.

214

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Efter landbrugsstøttelovens § 1 a, stk. 2, kan ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeri fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herun-

der om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og di-

gital signatur eller lignende.

Efter landdistriktsfondslovens § 6, stk. 2, kan ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren fastsætte nærmere regler

om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-syste-

mer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.

Efter skovlovens § 29 a, stk. 2, kan ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri fastsætte nærmere regler om digital kommunikation jf. stk. 1, herun-

der om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og di-

gital signatur eller lignende.

Det foreslås i

stk. 2,

at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og in-

denrigs- og boligministeren inden for deres respektive områder kan fastsætte

nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af be-

stemte it-systemer, særlige digitale formater, eID eller lignende.

Den foreslåede bestemmelse viderefører med visse ændringer de tilsvarende

bestemmelser i § 1 a, stk. 2, i landbrugsstøtteloven, § 6, stk. 2, i landdi-

striktsfondsloven samt § 29 a, stk. 2, i skovloven.

Da lovforslaget omfatter forordninger om flere forhold end landdistrikts-

fondsloven, vil der være tale om en udvidelse i forhold til gældende ret for

så vidt angår indenrigs- og boligministerens kompetence. Indenrigs- og bo-

ligministerens kompetence vil omfatte hele forordningsgrundlaget omfattet

af lovforslaget. Det er ikke forventningen, at ministeren i første omgang vil

udnytte lovforslagets bemyndigelser til at fastsætte regler om andet end lo-

kaludvikling styret af lokalsamfundet og den støtte, der er medfinansieret af

ELFUL, og som ydes til lokale aktionsgrupper.

Ministrene vil efter bestemmelsen kunne fastsætte regler med krav om, at

virksomheder og borgere oplyser en e-mailadresse, som myndighederne kan

anvende til kontakt i forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller

henvendelse. Dette forventes i praksis typisk at være vedkommende virk-

somheds eller borgers e-mailadresse i Offentlig Digital Post. I den forbin-

delse kan der også pålægges den pågældende pligt til at underrette om en

215

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

evt. ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes, eller hen-

vendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til

den nye adresse.

Der vil også kunne fastsættes regler med krav om anvendelse af eID eller

lignende ved andre former for digital kommunikation, f.eks. selvbetjenings-

løsninger, så myndighederne kan få sikkerhed for, at afsenderen er den, som

vedkommende giver sig ud for at være. Der vil også kunne stilles krav om

anvendelse af bestemte it-systemer (herunder særlige portalløsninger, elek-

troniske formularer, skemaer og lignende) og særlige digitale formater for

at sikre, at myndighederne kan håndtere de modtagne indberetninger eller

for at sikre, at indsendt dokumentationsmateriale har den fornødne validitet.

Det er hensigten, at enhver kommunikation omfattet af loven så vidt muligt

skal finde sted enten gennem Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiske-

ris ”Tast selv” eller gennem den digitale postløsning Offentlig Digital Post

under borger.dk eller virk.dk. Det vil afhænge af den pågældende kommu-

nikations art og indhold, hvilken portal der skal finde anvendelse. Lovforsla-

get vil således også omfatte tilsvarende fremtidige offentlige digitale løsnin-

ger.

Efter landbrugsstøttelovens § 1 a, stk. 3, landdistriktsfondslovens § 6, stk.

3, og skovlovens § 29 a, stk. 5, anses en digital meddelelse for at være kom-

met frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Det foreslås i

stk. 3,

at en digital meddelelse anses for at være kommet frem,

når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Den foreslåede bestemmelse skal ses som en videreførelse af bestemmel-

serne i landbrugsstøttelovens § 1 a, stk. 3, landdistriktsfondslovens § 6, stk.

3, og skovlovens § 29 a, stk. 5. Da lovforslaget omfatter forordninger om

flere forhold end landdistriktsfondsloven, vil der være tale om en udvidelse

i forhold til gældende ret for så vidt angår indenrigs- og boligministerens

kompetence. Indenrigs- og boligministerens kompetence vil omfatte hele

forordningsgrundlaget omfattet af lovforslaget. Det er ikke forventningen,

at ministeren i første omgang vil udnytte lovforslagets bemyndigelser til at

fastsætte regler om andet end lokaludvikling styret af lokalsamfundet og den

støtte, der er medfinansieret af ELFUL, og som ydes til lokale aktionsgrup-

per.

216

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Bestemmelsen vil indebære, at en digital meddelelse anses for at være kom-

met frem fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig be-

kendt med indholdet. Det er dermed uden betydning, om eller hvornår den

pågældende gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.

Adressaten alene bærer således risikoen ved ikke at gøre sig bekendt med

indholdet af meddelelsen. Dermed gælder samme retsvirkninger som for fy-

sisk post, idet fysisk post anses for at være kommet frem, når den pågæl-

dende meddelelse er lagt i modtagerens fysiske postkasse.

I denne forbindelse er det uden betydning, om adressaten har bragt sig i

stand til at tilgå meddelelsen, f.eks. hvis modtageren af en meddelelse, som

myndigheden har sendt til den pågældende via den offentlige digitale post-

løsning, ikke har skaffet sig den fornødne offentlige eID til at modtage med-

delelser i den offentlige digitale postløsning, jf. lov om Digital Post fra of-

fentlige afsendere, eller modtageren i sit elektroniske system har installeret

anordninger (spamfilte, firewalls osv.), som afviser at modtage meddelel-

sen. Tilsvarende er det uden betydning, om adressaten oplever, at vedkom-

mendes egen computer ikke fungerer, at vedkommende har mistet koden til

sin eID eller oplever lignende hindringer, som det er op til adressaten at

overvinde.

Bestemmelsen finder anvendelse på meddelelser, som både frivilligt sendes

digitalt, og som det er obligatorisk at sende digitalt.

Lovforslaget medfører ikke ændringer i de gældende principper for bereg-

ning af frister i forbindelse med klager.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for myndigheden på det tids-

punkt, hvor myndigheden kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tids-

punkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning el-

ler et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00,

anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig, uanset

om afsenderen måtte betragte meddelelsen som sendt før kl. 24.00. Kan

modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge

af problemer med it-system eller lignende, må meddelelsen anses for at være

kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan

fremskaffes pålidelige oplysninger herom.

It-problemer hos myndigheden (nedbrud, midlertidig kapacitetsnedgang

m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse ikke kan afleveres til myndighe-

den. Opstår problemerne tæt på fristen for indgivelse af meddelelsen, og kan

217

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

de føre til, at fristen ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være

kommet frem inden fristen, hvis den gøres tilgængelig for myndigheden in-

den for rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt. Det vil således ikke

kunne komme en virksomhed eller borger til skade, hvis en evt. frist for en

meddelelse ikke er overholdt, hvis dette skyldes systemnedbrud hos myn-

digheden.

Det fremgår af landbrugsstøttelovens § 1 a, stk. 4, at hvor det efter denne

lov eller regler udstedt i medfør heraf er et krav, at et dokument, som er

udstedt af andre end ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling eller

virksomhederne, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved an-

vendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har ud-

stedt dokumentet, jf. dog stk. 5. Sådanne dokumenter sidestilles med doku-

menter med personlig underskrift.

Det fremgår af landdistriktsfondslovens § 6, stk. 4, at hvor det efter denne

lov eller regler udstedt i medfør heraf er et krav, at et dokument, som er

udstedt af andre end henholdsvis ministeren for fødevarer fiskeri og ligestil-

ling og erhvervsministeren, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes

ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som

har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 5. Sådanne dokumenter sidestilles med

dokumenter med personlig underskrift.

Det foreslås i

stk. 4,

at hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør

heraf er et krav, at et dokument, som er udstedt af andre end ministrene, skal

være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der

sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk.

5, jf. dog stk. 5. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med per-

sonlig underskrift.

Bestemmelsen skal ses som en videreførelse af bestemmelserne i landbrugs-

støttelovens § 1 a, stk. 4, og landdistriktsfondslovens § 6, stk. 4. For så vidt

angår den del af landdistriktsstøtten, der er omfattet af skovloven, vil der

være tale om en udvidelse af anvendelsesområdet i forhold til gældende ret.

Da lovforslaget omfatter forordninger om flere forhold end landdistrikts-

fondsloven, vil der også være tale om en udvidelse i forhold til gældende ret

for så vidt angår indenrigs- og boligministerens kompetence. Indenrigs- og

boligministerens kompetence vil omfatte hele forordningsgrundlaget omfat-

tet af lovforslaget. Det er ikke forventningen, at ministeren i første omgang

vil udnytte lovforslagets bemyndigelser til at fastsætte regler om andet end

218

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

lokaludvikling styret af lokalsamfundet og den støtte, der er medfinansieret

af ELFUL, og som ydes til lokale aktionsgrupper.

Den foreslåede bestemmelse fraviger underskriftskrav for dokumenter, der

er udstedt af andre end Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og

Indenrigs- og Boligministeriet inden for deres respektive områder, hvor der

efter loven eller regler udstedt i medfør heraf er krav om, at dokumentet er

underskrevet.

Underskriftskravet kan fremgå udtrykkeligt eller forudsætningsvist af de på-

gældende regler.

Underskrift på dokumenter, der udstedes af ministerierne eller andre offent-

lige myndigheder, kan på tilsvarende vis undlades efter forvaltningslovens

§ 32 b. For at der ikke skal opstå tvivl om, at også virksomheder og borgere

kan opfylde evt. underskriftskrav på anden måde end ved personlig under-

skrift, foreslås det, at der indsættes en bestemmelse om, at underskriveren i

stedet kan anvende en teknik, der sikrer entydig identifikation af den pågæl-

dende, f.eks. eID.

Efter landbrugsstøttelovens § 1 a, stk. 5, og landdistriktsfondslovens § 6,

stk. 5, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og

boligministeren fastsætte nærmere regler om opfyldelse af underskriftskra-

vet i bestemmelsernes stk. 4.

Det foreslås i

stk. 5,

at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og in-

denrigs- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om opfyldelse af

underskriftskravet i stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse skal ses som en videreførelse af bestemmel-

serne i landbrugsstøttelovens § 1 a, stk. 5, og landdistriktsfondslovens § 6,

stk. 5. På tilsvarende måde som med den foreslåede bestemmelse i stk. 4 vil

der være tale om en udvidelse af anvendelsesområdet i forhold til gældende

ret for så vidt angår den del af landdistriktsstøtten, der er omfattet af skov-

loven. Da lovforslaget omfatter forordninger om flere forhold end landdi-

striktsfondsloven, vil der også være tale om en udvidelse i forhold til gæl-

dende ret for så vidt angår indenrigs- og boligministerens kompetence. In-

denrigs- og boligministerens kompetence vil omfatte hele forordnings-

grundlaget omfattet af lovforslaget. Det er ikke forventningen, at ministeren

219

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

i første omgang vil udnytte lovforslagets bemyndigelser til at fastsætte reg-

ler om andet end lokaludvikling styret af lokalsamfundet og den støtte, der

er medfinansieret af ELFUL, og som ydes til lokale aktionsgrupper.

Herefter kan ministrene fastsætte regler om, hvordan kravet om underskrift

kan opfyldes, eksempelvis ved, at den pågældende underskriver et fysisk

dokument og indscanner og sender dokumentet som en pdf-fil. På tilsva-

rende måde vil der kunne forekomme tilfælde, hvor en ansøgning skal være

ledsaget af f.eks. en tilladelse fra en kommune. Sådanne originale tilladelser

og lignende udstedt af andre myndigheder skal kunne indsendes som bilag

til en ansøgning, f.eks. i indscannet form.

Endvidere kan der stilles krav om, at virksomheder eller fysiske personer,

som indsender dokumenter til en myndighed uden personlige underskrifter,

skal opbevare et eksemplar af det pågældende dokument forsynet med ori-

ginale underskrifter, som myndigheden kan forlange at få forevist i kontrol-

øjemed.

Det forventes desuden, at omfanget af afgørelser alene baseret på automa-

tisk behandling vil øges over tid i takt med den teknologiske udvikling. Det

kan dog ikke udelukkes, at der på sigt i forbindelse med afgørelser alene

baseret på automatisk sagsbehandling behandles personoplysninger omfat-

tet af persondataforordningen. En sådan behandling af personoplysninger

vil muligvis kunne medføre en evaluering af personlige forhold, jf. artikel

22 i persondataforordningen. Disse afgørelser vil være omfattet af den fore-

slåede bestemmelse i § 30, hvorefter afgørelserne vil kunne påklages til

Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Til § 20

Det følger af Lovtidendeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1098 af 10. august

2016, § 2, stk. 2, at der i Lovtidende – foruden love og kongelige anordnin-

ger, jf. stk. 1 – indføres alle ministerielle bekendtgørelser.

Lovtidendeloven blev bl.a. ændret ved lov nr. 305 af 19. april 2006 om æn-

dring af lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende. Ved

lovændringen blev den generelle adgang i § 2, stk. 2, 2. led, til at undtage

love, bekendtgørelser m.v. fra kundgørelse i Lovtidende afskaffet. Baggrun-

den for ophævelse af undtagelsesbestemmelsen i lovtidendelovens § 2, stk.

2, 2. led, var, at det ressourcemæssige hensyn til begrænsning af stoffet i

220

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Lovtidende, som måtte anses for at være bærende for undtagelsesbestem-

melsen, ikke længere var til stede med en elektronisk kundgørelsesordning.

Det har været et udgangspunkt for vurderingen af, om undtagelsesbestem-

melsen i lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led, skulle ophæves, at Lovtidende

efter lovtidendelovens § 3 er den bindende bekendtgørelsesform for de rets-

forskrifter, der er omfattet af lovtidendelovens kundgørelsesordning.

Justitsministeriet har tilkendegivet, at det i givet fald må overvejes, om der

for visse retsforskrifter kan være særlige hensyn, der begrunder, at der fast-

sættes en alternativ kundgørelsesordning, og at det i så fald bør ske ved lov-

givning på vedkommende ressortområde. Der henvises til afsnit 3.2.1.2. i de

almindelige bemærkninger til lov om ændring af lov om udgivelsen af en

Lovtidende og en Ministerialtidende, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg

A, side 3119, og afsnit 2.11.2.1.3.2. i dette lovforslags almindelige bemærk-

ninger.

Det foreslås i

stk. 1,

at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte regler om, at kortværk, som der henvises til i regler fastsat i medfør

af denne lov, ikke kundgøres i Lovtidende.

Der er i dag ikke tilsvarende regler i landbrugsstøtteloven, landdistriktslo-

ven eller skovloven.

Den foreslåede bestemmelse skal skabe mulighed for, at kortværk, der hen-

vises til i forskrifter udstedt i medfør af denne lov, kan undtages fra kund-

gørelse i Lovtidende og dermed kundgøres autoritativt på en måde, der er

mere hensigtsmæssig. Der henvises til lovforslagets afsnit 2.11.2.2. for nær-

mere om baggrunden for den foreslåede ændring.

Forslaget vil give ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndi-

gelse til administrativt at fastsætte regler om, at kortværk, som der henvises

til i forskrifter udstedt i medfør af denne lov, kan kundgøres autoritativt i

elektronisk form og gøres tilgængelig for offentligheden et andet sted på

internettet end der, hvor Lovtidende kundgøres.

De kortværk, der skal kunne henvises til i regler udstedt i medfør af denne

lov, er eksempelvis kortlag i Internet Markkort (IMK), der er et offentligt

dataregister med tilhørende kortværk med samtlige landets markblokke

221

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

(geografisk sammenhængende enheder bestående af landbrugsarealer). Re-

gisteret med tilhørende kortværk opdateres løbende på baggrund af ortofoto

og indberetninger fra landbrugere og myndigheder.

Det forudsættes, at adgangen til kortværk til de forskellige støtteordninger i

elektronisk form skal være gratis for brugerne.

Det foreslås i

stk. 2,

at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri ved

udnyttelse af bemyndigelsen i stk. 1 fastsætter regler om hvordan kortværket

skal kundgøres, herunder om sikkerhed i forbindelse med kundgørelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeri i det tilfælde, hvor bemyndigelsen i stk. 1 udnyttes, forpligtes

til at fastsætte regler om sikkerheden ved den elektroniske kundgørelsesord-

ning, herunder regler om IT-sikkerhed, driftssikkerhed og sikkerhed for au-

tenticiteten af de kundgjorte kortværk, samt om opbevaring af en uforgæn-

gelig kopi af et udstedt kortværk og om tilgængelighed i forhold til tidligere

gældende kort.

Derudover forpligtes ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fast-

sætte regler om, hvor kortværk i autoritativ form kan findes. Da disse regler

vil skulle kundgøres i Lovtidende, vil kortets brugere og den øvrige offent-

lighed således via Lovtidende, der er det normale kundgørelsesmedie, kunne

få oplysning om, hvor de kan tilgå kortgrundlaget for de forskellige støtte-

ordninger.

Til § 21

Efter landdistriktsfondslovens § 7, stk. 2, nedsætter indenrigs- og boligmi-

nisteren et indstillingsudvalg, der udvælger og afgiver indstilling om ansøg-

ninger om godkendelse som støtteberettigede lokale aktionsgrupper og om

indsendte lokale udviklingsstrategier.

Det foreslås i

stk. 1,

at indenrigs- og boligministeren nedsætter et indstil-

lingsudvalg, der udvælger og afgiver indstilling om godkendelse af ind-

sendte lokale udviklingsstrategier.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er en delvis videreførelse af landdi-

striktsfondslovens § 7, stk. 2, idet det foreslås, at indstillingsudvalget ikke

udvælger og afgiver indstilling om godkendelse af støtteberettigede lokale

aktionsgrupper.

222

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Efter forordningen om fælles bestemmelser er det obligatorisk for den an-

svarlige forvaltningsmyndighed at nedsætte et indstillingsudvalg med hen-

blik på udvælgelse af lokale udviklingsstrategier.

Det er forudsat, at udvalget sammensættes af repræsentanter fra f.eks. regi-

onale og lokale myndigheder, relevante interesseorganisationer, landdi-

striktsaktører og eksperter på området.

Efter landdistriktsfondens § 2, skt. 3, kan indenrigs- og boligministeren fast-

sætte regler om etablering og drift af lokale aktionsgrupper, der kan med-

virke til administration af loven.

Det foreslås i

stk. 2,

at indenrigs- og boligministeren kan fastsætte regler om

etablering og drift af lokale aktionsgrupper, der kan medvirke til administra-

tionen af denne lov.

Bestemmelsen viderefører landdistriktsfondslovens § 2, stk. 3.

Bestemmelsen giver indenrigs- og boligministeren bemyndigelse til at fast-

sætte regler om etablering og drift af lokale aktionsgrupper, herunder om

sammensætning og funktioner.

Under den nuværende reformperiode (2014-2022) har ministeren fastsat så-

danne regler i bekendtgørelse nr. 1835 af 22. december 2015 om oprettelse

og drift af lokale aktionsgrupper under hav- og fiskeriudviklingsprogram-

met og under landdistriktsprogrammet for perioden 2014-2020 med senere

ændringer.

De lokale aktionsgrupper vil blive etableret som private lokale foreninger

med egne vedtægter og bestyrelse oprettet i overensstemmelse med de al-

mindeligt gældende foreningsprincipper og i overensstemmelse med forord-

ningsgrundlaget for dette lovforslag. Foreningens formål er at udarbejde og

gennemføre en strategi, der inddrager relevante lokale parter og interessen-

ter til gavn for udvikling af lokalområdet.

For nærmere oplysninger om lokale aktionsgrupper henvises til afsnit 2.8.

og bemærkningerne til lovforslagets § 2.

Til § 22

223

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Efter landbrugsstøttelovens § 2, stk. 1, nedsætter ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri et udvalg med den opgave af rådgive med hensyn til

stillingtagen til Det Europæiske Fællesskabs landbrugspolitik samt med

hensyn til tilrettelæggelse af administrationen heraf. Udvalget består af 24

medlemmer udnævnt af ministeren.

Det foreslås i

stk. 1,

at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri nedsæt-

ter et udvalg med den opgave at rådgive med hensyn til stillingtagen til Den

Europæiske Unions landbrugspolitik samt med hensyn til tilrettelæggelse af

administrationen heraf.

Den foreslåede bestemmelse viderefører landbrugsstøttelovens § 2, stk. 1,

idet det dog foreslås, at det ikke kommer til at fremgå direkte af bestemmel-

sen, hvor mange medlemmer udvalget består af.

Udvalgets opgave er at

rådgive ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

med hensyn til stillingtagen til Den Europæiske Unions landbrugspolitik m.v.

Det er hensigten, at udvalget skal holde regelmæssige møder og afgive ud-

talelser ikke blot om udformningen af danske synspunkter vedrørende de

spørgsmål, der behandles i Rådet for Den Europæiske Union under delta-

gelse af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri samt i komitéer og

arbejdsudvalg under Rådet for Den Europæiske Union, hvori landbrugs-

spørgsmål drøftes, men også med hensyn til tilrettelæggelsen af den natio-

nale administration af markedsordningerne for landbrugsvarer m.v. Udval-

get afgiver herunder høringssvar til forslag til rådsvedtagelser i Den Euro-

pæiske Union til brug for forelæggelse for Folketingets Europaudvalg i

medfør af Lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber.

Udvalgets medlemmer er udpeget efter indstilling fra fødevareerhvervenes

organisationer samt repræsentanter for arbejdstagere, forbrugere og miljø-

interesser.

Hidtil har det udtrykkeligt fremgået af landbrugsstøttelovens § 2, stk. 2,

hvilke organisationer der var repræsenteret i udvalget. Det foreslås i stk. 1,

at den udtrykkelige opregning af organisationsrepræsentation ikke videre-

føres i lovforslaget, således at der sikres den fornødne fleksibilitet i forhold

til sammensætningen af udvalget.

Efter landbrugsstøttelovens § 2, stk. 3, kan der møde stedfortræder for hvert

af medlemmerne. Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling udnævner

en af Miljø- og Fødevareministeriets repræsentanter i udvalget til formand

224

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

for udvalget og fastsætter udvalgets forretningsorden. Udvalgets sekretari-

atsopgaver varetages af ministeriet.

Det foreslås i

stk. 2,

at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri udnæv-

ner til formand for udvalget en repræsentant fra Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri og fastsætter forretningsordenen for udvalget. I forret-

ningsordenen fastlægges udvalgets sammensætning og antallet af repræsen-

tanter for de enkelte organisationer eller grupper af organisationer. Ministe-

riet varetager sekretariatsopgaver for udvalget.

Bestemmelsen viderefører landbrugsstøttelovens § 2, stk. 3, dog således at

det ikke foreslås medtaget i bestemmelsen, at der kan møde stedfortræder

for hvert af medlemmerne. Det foreslås desuden som noget nyt, at ministe-

ren i forretningsordenen fastsætter udvalgets sammensætning og antallet af

repræsentanter for de enkelte organisationer eller grupper af organisationer.

Den foreslåede bestemmelse svarer til gældende praksis for kodificering af

det pågældende rådgivende udvalg i lovgivningen på Ministeriet for Føde-

varer, Landbrug og Fiskeris område. Således er også EU-fiskeriudvalget

lovreguleret, jf. § 5, i fiskeriloven.

Der er ikke med forslaget tilsigtet en ændring i den aktuelle kreds af orga-

nisationer, der i dag er repræsenteret i udvalget, men med bestemmelsen vil

der være fleksibilitet i forhold til at kunne ændre organisationsrepræsentati-

onen fremover.

Til § 23

Efter landdistriktsfondslovens § 7, stk. 1, nedsætter ministeren for fødeva-

rer, landbrug og fiskeri et overvågningsudvalg med repræsentanter for de

berørte myndigheder, interesseorganisationer, foreninger og partnerskaber

til at varetage tilsyns- og opfølgningsfunktioner ved administration af støt-

teordninger efter denne lov.

Det foreslås i § 23, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri nedsætter

en overvågningskomité. Efter forordningen om støtte til strategiske planer

er det obligatorisk for de enkelte medlemsstater at nedsætte en overvåg-

ningskomité for deres strategiske plan senest tre måneder efter, at Kommis-

sionen har truffet beslutning om godkendelse af den strategiske plan. Ud-

valget skal sammensættes bredt, og repræsentanter for Kommissionen del-

tager i overvågningskomitéens arbejde med rådgivende funktion.

225

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Den foreslåede bestemmelse skal ses som en videreførelse af § 7, stk. 1, i

landdistriktsfondsloven. Da støtteordninger omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, også

kan være finansieret af EGFL, dækker bestemmelsen dog et bredere område

sammenlignet med bestemmelsen i landdistriktsfondslovens § 7, stk. 1. Det

foreslås desuden som en udvidelse i forhold til gældende ret, at overvåg-

ningskomitéen skal varetage opgaver vedrørende administration af støtte-

ordningerne generelt. Overvågningskomitéens opgaver er dermed ikke be-

grænset til tilsyns- og opfølgningsfunktioner som efter bestemmelsen i land-

distriktsfondsloven.

I overensstemmelse med forordningen om støtte til strategiske planer vil der

blive nedsat en bredt sammensat overvågningskomité med deltagelse af re-

præsentanter fra de berørte myndigheder, interesseorganisationer, forenin-

ger og andre relevante parter til at varetage de forordningsbestemte opgaver.

Formandskabet for overvågningskomitéen vil blive varetaget af Landbrugs-

styrelsen.

Overvågningskomitéen dækker alene de støtteordninger, der er omfattet af

Danmarks strategiske plan. I overensstemmelse med forordningen om støtte

til strategiske planer skal overvågningskomitéen behandle alle problemstil-

linger, der har indvirkning på den strategiske plans fremskridt med hensyn

til at nå de fastlagte mål. Desuden skal overvågningskomitéen afgive udta-

lelse om bl.a. metodologi og prioriteringskriterier i forbindelse med udvæl-

gelsen af operationer, de årlige præstationsrapporter, evalueringsplanen og

ændringer heri samt forslag til ændringer af den strategiske plan.

Til § 24

Efter landbrugsstøttelovens § 22, stk. 2, kan ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeri henlægge sine beføjelser efter loven til en institution under

ministeriet eller anden statslig institution. Ministeren kan i forbindelse her-

med fastsætte regler om adgangen til at klage over denne myndigheds afgø-

relser, herunder om at klage ikke skal kunne indbringes for anden admini-

strativmyndighed og om myndighedens adgang til at genoptage en sag efter,

at der er indgivet klage.

Efter landdistriktsfondslovens § 11, stk. 1, kan ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren hver for sig inden for

deres respektive områder fastsætte regler om adgangen til at klage over af-

gørelser truffet i henhold til denne lov eller de i medfør heraf udstedte regler,

226

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ

myndighed, og om myndighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at

der er indgivet klage. De pågældende ministre kan endvidere fastsætte regler

om indgivelse af klage, herunder om formkrav til klagen.

Efter skovlovens § 43, stk. 1, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fi-

skeri bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter

forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at

udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren. Ministeren kan efter

lovens § 61, stk. 1, fastsætte regler om klage over afgørelser, der er truffet

efter bemyndigelse, jf. § 43, herunder om, at afgørelserne ikke kan påklages.

Ministeren kan efter § 61, stk. 2, fastsætte regler om klage over afgørelser,

der træffes efter regler, der er udstedt efter loven, herunder om, at afgørel-

serne ikke kan påklages.

Det foreslås i

stk. 1,

at hvis ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

eller indenrigs- og boligministeren henlægger deres beføjelser til en myn-

dighed under det pågældende ministerium, kan ministrene inden for deres

respektive områder fastsætte regler om adgangen til at klage over myndig-

hedens afgørelser, herunder om, at klage i særlige tilfælde ikke kan indbrin-

ges for anden administrativ myndighed, og om myndighedens adgang til at

genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministrene kan endvidere

fastsætte regler om indgivelse af klage, herunder om formkrav til klagen.

Den foreslåede bestemmelse skal videreføre de beføjelser, som ministrene

har efter landbrugsstøttelovens § 22, stk. 2, landdistriktsfondslovens § 11,

stk. 1, og skovlovens §§ 43, stk. 1 og 61. Det foreslås præciseret direkte i

bestemmelsen, at det kun i særlige tilfælde kan bestemmes, at klage ikke

kan indbringes for anden administrativ myndighed. Da lovforslaget omfatter

forordninger om flere forhold end landdistriktsfondsloven, vil der være tale

om en udvidelse i forhold til gældende ret for så vidt angår indenrigs- og

boligministerens kompetence, da ministeren principielt kan delegere sin

kompetence inden for et bredere område til en myndighed under ministeriet.

Indenrigs- og boligministerens kompetence vil efter den foreslåede bestem-

melse omfatte hele forordningsgrundlaget omfattet af lovforslaget. Det er

ikke forventningen, at ministeren i første omgang vil udnytte lovforslagets

bemyndigelser til at fastsætte regler om andet end lokaludvikling styret af

lokalsamfundet og den støtte, der er medfinansieret af ELFUL, og som ydes

til lokale aktionsgrupper.

227

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

Som hovedregel vil bemyndigelsen ikke blive udnyttet til at fravige 2-in-

stansprincippet, men derimod at gøre det muligt at afskære klageadgang i de

situationer, hvor der ellers vil være mulighed for at få prøvet afgørelser i 3

instanser.

Det bemærkes, at adgangen til at klage ikke vil kunne afskæres i de tilfælde,

hvor en afgørelse er truffet alene på baggrund af automatisk sagsbehandling,

jf. afsnit 2.11.1. om obligatorisk digital kommunikation.

Den foreslåede bestemmelse vedrører også ministrenes mulighed for at fast-

sætte regler om myndighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der

er indgivet klage (remonstration).

I medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil det være muligt at regu-

lere selve indsendelsen og behandlingen af klager. Der vil eksempelvis

kunne fastsættes regler med en frist for udnyttelse af rekursmuligheden, krav

til klagens form, indhold eller indsendelse. Ligeledes vil der i medfør af be-

stemmelsen kunne fastsættes regler med krav om, at klager skal indgives

gennem den myndighed, der har truffet afgørelsen. Modellen indebærer, at

myndigheden skal videresende klagen med myndighedens bemærkninger.

Herved er det hensigten at opnå en hurtigere og mere effektiv sagsgang.

Efter landbrugsstøttelovens § 22, stk. 2, kan ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeri henlægge sine beføjelser efter loven til en institution under

ministeriet eller anden statslig institution. Ministeren kan i forbindelse her-

med fastsætte regler om adgangen til at klage over denne myndigheds afgø-

relser, herunder om at klage ikke skal kunne indbringes for anden admini-

strativmyndighed og om myndighedens adgang til at genoptage en sag efter,

at der er indgivet klage.

Efter landdistriktsfondslovens § 11, stk. 2, kan ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren hver for sig inden for

deres respektive områder efter forhandling med vedkommende minister el-

ler vedkommende kommunale organisation henlægge opgaver efter denne

lov til andre offentlige myndigheder eller institutioner. De pågældende mi-

nistre kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage

over disse myndigheders eller institutioners afgørelser truffet i henhold til

denne lov eller de i medfør heraf udstedte regler, herunder om, at afgørel-

serne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myn-

dighedens eller institutionens adgang til at genoptage en sag, efter at der er

indgivet klage. De pågældende ministre kan endvidere fastsætte regler om

228

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 483: Lovudkast: Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik

indgivelse af klage, herunder om formkrav til klagen. De pågældende mini-

stre kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage. De pågældende

ministre bevarer deres fulde instruktionsbeføjelse.