Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 483
Offentligt
2562191_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 21. april 2022
.//.
Til udvalgets orientering fremsendes udkast til forslag til lov om administration af den fælles
landbrugspolitik, høringsbrev samt høringsliste.
Lovforslaget skal sikre det nødvendige hjemmelsgrundlag for den fremtidige administration af den
fælles landbrugspolitik, for så vidt angår EU-finansierede og nationalt finansierede støtteordninger i
landbrugs- og skovbrugssektoren samt i landdistrikter.
Lovforslaget vil desuden bidrage til at skabe det nødvendige retlige grundlag for udmøntningen af den
ramme for implementeringen af Den Europæiske Unions landbrugsreform, der blev fastlagt med aftale
om grøn omstilling af dansk landbrug af 4. oktober 2021 mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige,
Liberal Alliance og Kristendemokraterne.
Lovforslaget sendes i offentlig høring fra den 25. april 2022 med frist den 20. maj 2022.
Lovforslaget forventes fremsat i Folketingets åbningsuge 2022 med henblik på, at loven i givet fald kan
træde i kraft den 1. januar 2023.
Rasmus Prehn
/
Helle Agerdal Olsen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk