Til Miljø- og Fødevareudvalget
Jeg vil fatte mig i korthed vedr. Danmarks havmiljø, som den siddende og tidlige regeringer synes
at have meget svært ved at tage alvorligt. Det haster, det er alvor, det håber jeg alle medlemmer af
udvalget er orienteret om, bevidste om og klare over?
I Danmarks Havplan er udpeget knap 5000km2 (fem tusinde kvadratkilometer) områder til opdræt
af skaldyr. Specifikt drejer denne henvendelse sig om et simpelt spørgsmål, som ønskes besvaret,
når udvalgets medlemmer har set videoen på dette link:
https://youtu.be/SWHSEhrWE_4
På videoen dokumenteres et 2,5m tykt lag slam under et muslingeopdræt. Slam, der kvæler ALT
liv og forårsager iltsvind.
Udvalgets medlemmer kunne også orientere sig her, hvor Miljøstyrelsen selv har offentliggjort
iltmålinger fra september 2020:
https://mst.dk/media/203341/iltsvind_14_september_24_september_2020.pdf
Vil udvalget svare på, om udvalget virkelig ønsker denne tilstand udbredt under knapt 5000km2
opdrætsanlæg i Limfjorden, Aarhus Bugt, Horsens Fjord, Vejle Fjord, Sønderborg Bugt, Isefjord og
kystnære områder omkring Fyn og Vestsjælland (sammenlign gerne med kortet ovenfor)?
Hilsen en bekymret borger,
Lars Chr. Bentsen, Aarhus