Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 471
Offentligt
2558714_0001.png
journalnummer 2021-5494
19. juni 2021
FSK-PO takker for høringen på havstrategiområderne. Havstrategien, og de fugleområder
der også er i høring, ser vi som en integreret del af Havplanen. Hvorfor vi finder, at et
høringssvar på havstrategiområder og fuglebeskyttelsesområder uden at relatere det til
udkastet til havplanen, ikke overordnet giver mening. Derfor vil der i høringssvaret også
være henvisninger til Havplanen og tiltagene heri. Vi henviser desuden til vores høringssvar
på de foreslåede fuglebeskyttelsesområder.
Overordnet: områderne sikre ikke havets natur og dyr og inddragelsen af kystfiskernes
interesser mangler
FSK-PO mener ikke, at havstrategiområderne i tilstrækkelig grad peger henimod en
bæredygtig udviklingen i menneskets brug af havet. Dette basere vi på følgende
betragtninger
-
Områderne reducerer ikke presset fra menneskelig påvirkning. Eksempelvis fremgår
det af Miljørapporten, at der inden for områderne ikke er ”eksisterende tilladelser til
olie og gas indvinding, havvind og energiøer, råstofindvinding, klapning, CO2-lagring
eller akvakultur”. Dermed reducerer områderne ikke det pres der er på naturen i dag.
Havplanen opererer med en massiv udvidelse af råstofindvinding. Dette, mener vi
ikke, er i tråd med beskyttelse af naturen, og havstrategiområderne reducerer ikke
dette pres.
De beskyttede områder ligger, hvor der ikke er ønske om at udvide eller udøve
aktiviteter der påvirker den marine biodiversitet. Ikke hvor det gavner naturen og det
skånsomme fiskeri mest.
Der er ingen ambition i udvidelsen af områder, der er forbeholdt skånsomt kystfiskeri.
Der er ingen plan for at udfase klapning.
Vores medlemmer er afhængig af sunde fiskebestande. Men også adgang til de gode
fiskeområder. Derfor finder vi overordnet set ikke er vi har været inddraget nok i
processen og overvejelserne bag udpegelsen af områder.
-
-
-
-
-
Forslag til ændring af område
Derudover har FSK-PO et ændringsforslag til det udpegende område ud for Thyborøn,
område B. Her foreslår vi, at udvide både det fuldt beskyttede og delvist beskyttede område
og flytte begge områder mere nordpå.
Med FSK-POs forslag udvides det nuværende delvist beskyttede område fra 287 km2 til
532 km2 og det fuldt beskyttede område fra 78 km2 til 124 km2.
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 471: Henvendelse af 7/4-2022 fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO, FSKPO om Havplanen
2558714_0002.png
Miljøministeriets udpegede OMRÅDE B overlapper ikke med de områder, der er
identificeret af
DCE og DTU som værende relevante at beskytte
1
.
FSK-POs forslag derimod
vil i langt højere grad inkluderer DCEs og DTUs udpegede områder (området kaldet 11b). Se
Fig. 1
Fig 1. Viser FSK-POs forslag og miljøministeriets forslag og disses overlap med område 11b.
Således dækker ministeriets udpegede beskyttede område kun 79 km2 af område 11b,
hvorimod FSK-POs beskyttede område overlapper med område 11b på 389 km2.
Ministeriets forslag til fuldt beskyttet område overlapper kun 2 km2 med område 11b,
hvorimod FSK-POs forslag til fuldt beskyttede område overlapper med område 11b på 112
km2.
Man opnår altså mere beskyttelse af den natur DCE og DTU har udpeget med FSK-POs
forslag, samtidig med at man sikre vigtige kystfiskerpladser.
Af udkast til havplan fremgår det, at en del af område 11b overlapper med et
”udviklingsområde” for råstoffer, og FSK-POs forslag overlapper dermed med områder
udpeget til udviklingsområde for råstoffer. Dette fremgår af fig. 2.
1
Göke, C., Christensen, A., Tonetta, D., Petersen, I.K., Olsen, O.,
Dahl, K. og Sveegaard, S. 2019. Identi-fikation af mulige
beskyttede havområder i Nordsøen, Skagerrak og Østersøen omkring Bornholm. Aar-hus Universitet, DCE – Nationalt
Center for Miljø og Energi, 78 s. - Videnskabelig rapport nr. 362. http://dce2.au.dk/pub/SR362.pdf
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 471: Henvendelse af 7/4-2022 fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO, FSKPO om Havplanen
2558714_0003.png
Fig 2. viser hvordan miljøministeriets forslag ikke overlapper med ”udviklingsområder til
råstoffer”, men at FSK-POs foreslåede område netop overlapper med de områder man
ønsker at indvinde råstoffer i.
Koordinater til FSK-POs forslag til beskyttede områder kan findes i bilag 1.
I miljørapporten fremgår det da også, at der er kortlagt store sandressourcer i områder
omkring område B. Det er måske derfor, miljøministeriet har valgt at lægge det fuldt
beskyttede og delvist beskyttede område uden for område 11b. Og altså uden at forslag til
beskyttede områder karambolerer med udviklingsområder til råstoffer.
Denne formodning bekræftes til dels i Miljørapporten, hvori det fremgår at:
”Miljøministeriet har på den baggrund, og under hensyntagen til socioøkonomiske forhold,
udarbejdet et udkast til udpegning af beskyttede havstrategiområder”, samt at ” økonomiske
konsekvenser er søgt begrænset”.
FSK-PO vil dog på det kraftigste henstille til, at man flytter og udvider beskyttelsen, som vi
foreslår. På den måde vil man både
-
Sikre det skånsomme fiskeri i området,
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 471: Henvendelse af 7/4-2022 fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO, FSKPO om Havplanen
2558714_0004.png
-
-
Beskyttet mere natur der er udpeget som bruttoområder af DCE/DTU
Øge arealet af både fuld og delvis beskyttelse.
I miljørapporten fremgår det, at fiskeriet i nogen grad kan flytte sig. For kystfiskeret er det
svært. Engang var Jyske Rev et godt fiskeområde, men på grund af råstofindvinding er
området i dag ikke længere attraktivt for kystfiskeriet.
Derfor er det vigtigt at værne om de steder, hvor kystfiskeriet kan foregå.
FSK-PO foreslår derudover
-
At miljøministeriet udarbejder en national råstofplan, der sigter mod at reducere
presset betydeligt for råstofindvinding, blandt andet ved at forske i impact på fisk og
natur, og hvordan denne impact reduceres; udvikle ”best practice” for indvinding;
dette kunne inkludere krav om genopretning eller en indvinding, der tog mere hensyn
til naturen og naturens funktioner. Eller om man kan erstatte en del af råstofferne
med eksempelvis materiale, der ellers skulle klappes og gå over til andre
byggematerialer end beton i byggeriet samt yderligere genanvendelse.
-
At der udpeges minimum 20 % af havområdet til skånsomt fiskeri i tråd med EUs
målsætninger
2
. FSK-PO ønsker hermed flere ”Øresundsmodeller” i de danske
farvande.
-
At den kommende strategi for begrænsning af miljøfarlige forurenende stoffer i vand-
og havmiljøet indeholder en udfasning af klapning af forurenet materiale alle vegne på
det danske havareal, og hensyn til klappladser hermed tages ud af ligningen, når der
placeres beskyttelse. Det undersøges hvad best practice er for genanvendelse, blandt
andet ved en screening af i andre landes behandling af forurenet materiale.
Skånsomt fiskeri – en del af løsningen – det afspejles ikke i havstrategiområderne
Skånsomt fiskeri bør ses som en løftestang til at sikre både biodiversitet og en mere
balanceret høst af naturens resurser. Skånsomt fiskeri har:
-
-
-
Ingen eller lille negativ effekt på havbunden
Lille brændstofforbrug
Meget lille eller slet ikke bifangst af småfisk
Ifølge ØKOMAR projektet er kommercielt fiskeri en af de største presfaktorer på det danske
havmiljø
3
. Både internationale publikationer
4
og danske forskere
5
peger på, at man bør
2
EU's biodiversitetesstrategi for 2030, COM(2020) 380 final
3
Andersen, J. H., Bendtsen, J., Hammer, K. J., Harvey,
T., Knudsen, S. W., Murray, C. J., Carstensen, J.,Petersen, I. K.,
Sveegaard, S., Tougaard, J., Edelvang, K., Egekvist, J., Olsen, J., Vinther, M., Al-Hamdani, Z.,Jensen, J. B., Leth, J. O., Kaae, B.
C., Olafsson, A. S., ... Yocum, D. (2020). ECOMAR: A data-driven frameworkfor ecosystem-based Maritime Spatial Planning
in Danish marine waters. NIVA. NIVA Report No. 7562-2020
4
EU Kommissionen. 2020. Mission Starfish. Her i fremgår det at: ”.. the EU will need an ambitious strategy to move toward
low impact fishing and a stronger maritime spatial planning policy to combine high levels of environmental protection and
economic development. Find rapporten
her.
5
Dinesen L, Bendtsen J, Canal-Verges P, Hansen JLS, Holmer M, Kaiser B, Lisbjerg D, MacKenzie BR, Markager S, Nissen T,
Petersen IK, Petersen JK, Richardson K, Roth E, Støttrup JG, Stæhr PAU, Svendsen JC, Sørensen TK, Wisz MS. 2021.
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 471: Henvendelse af 7/4-2022 fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO, FSKPO om Havplanen
2558714_0005.png
omlægge til mere skånsomt fiskeri som et værktøj til at opnå en bedre biodiversitet, samtidig
med at man kan have et erhvervsfiskeri.
FSK-PO har vist, at for område 22 i den vestlige Østersø vil en omlægning af fiskeriet til mere
skånsomt fiskeri også give en mere økonomisk rentabel udnyttelse af de danske kvoter på
torsk
6
. Samfundsmæssigt er der også noget at hente. De mindre fartøjer har en højere
beskæftigelse pr. landet tons fisk
7
, og studier fra blandt andet Sverige
8
og England
9
viser at
der samfundsøkonomisk er meget at hente ved at satse på skånsomt fiskeri fra mindre
fartøjer.
Der er også bred politisk opbakning til det skånsomme fiskeri. Eksempelvis har RV og DF
foreslået områder til skånsomt fiskeri
10
, og EU parlamentet gav den 9. juni 2021 opbakning
til at det skånsomme fiskeri skulle styrkes
11
.
Råstofindvinding
ØKOMAR projektet vurderer, at den negative påvirkning på den marine natur som følge af
råstofindvinding vil stige. Samme rapport vurderer dog også, at et stop for denne aktivitet
hurtigt vil reducere presset på fisk og bundhabitater. På grund af den relativt hurtige
positive effekt en reduktion i denne presfaktor har, anbefaler ØKOMAR rapporten, at der
skal forskes meget mere i impact fra råstofindvinding
12
.
EUs biodiversitetsstrategi og Havstrategi sigter på at genoprette og beskytte naturen. I
basisanalysen for Danmarks Havstrategi definerer Miljøministeriet råstofområder som
”fysisk tabt” natur.
13
Altså ikke ”bare” forstyrret natur, men tabt natur. Og i miljørapporten,
der er sendt ud sammen med denne høring, fremgår det at: ”Råstofindvindingen har således
en væsentlig negativ påvirkning af havnaturen lokalt”.
ØKOMAR rapporten vurderer, at råstofindvindingen vil stige, hvilket altså betyder at marin
natur vil blive tabt – i en tid hvor vi som samfund ikke har råd til at miste mere. I miljørapporten
fremgår det, at de udpegede områder ikke vil ”have væsentlige negative konsekvenser ift.
udbygning af råstofforsyningen”. Det betyder, at områderne ikke beskytter i mod fremtidig
ødelæggelse af naturen.
Genopretning af marin biodiversitet og bæredygtig anvendelse af havets resurser. Det danske IPBES samarbejde. Grafisk
Værksted, Silkeborg
6
Se forslag til handlingsplan
her.
7
FSK 2016. Kystfiskeriet skal fremtidssikres. Find rapporten
her.
8
Baltic 2020. En vision för Östersjöns fiske
9
NEF, 2013. Value Slipping Through the Net. Managing fish stocks for public benefit
10
Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Havplan. Find den
her.
11
EU Parlamentet. Resolution of 9 June 2021 on the EU Biodiversity Strategy for 2030: Bringing nature back into our lives
…” calls further on the Commission, following limitations in the Mediterranean(82), to limit, where necessary in order to
protect coastal ecosystems, the use of bottom trawling in other coastal areas, including in its upcoming action plan to
conserve fisheries resources and protect marine ecosystems, to ensure the most sustainable and least damaging practices”.
Find teksten
her.
12
”Given that significant improvement are attained in a short term perspective and not in a long term, both political focus
and more research on the environmental consequences of dredgingof sandand gravel as well as smother-ing is urgently
required”.
13
Danmarks Havstrategi II. Første del.
Link.
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 471: Henvendelse af 7/4-2022 fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO, FSKPO om Havplanen
2558714_0006.png
I rådskonklusionerne fra 2020 anerkendte medlemsstaterne, at det at stoppe tabet af naturen
ikke er nok. Naturen skulle genoprettes
14
. I det lys er det uforståeligt, at den danske havplan
og havstrategi ikke opererer med en plan for afvikling eller minimering af den negative
påvirkning fra råstofindvinding. Modsat udlægges der flere områder til denne aktivitet.
Vi mener, at myndigheder, virksomheder og politikere må gentænke den danske
råstofstrategi og sikre en mere langsigtet og balanceret løsning, der ikke indebærer yderligere
ødelæggelser af havnaturen.
Klapning
Mange klappladser rundt om i landet generer fiskeriet. Man fisker simpelthen ikke på og
omkring klappladserne. Særligt når der dumpes store mængder slam, lægges store dele af
havbunden øde, og den forbliver sumpet, blød og stor set død i mange år efter. Dette
ødelægger fiskernes muligheder for at drive deres forretning, ligesom det skader naturen.
Dette er f.eks. sket ud for Kalundborg, nord for Fyn, og vil også ske i Køge Bugt, hvis de store
klapninger fra Lynetteholmen realiseres.
Ud over dette er der de forurenede stoffer, der følger med klapning. Miljøminister Lea
Wermelin har på et samråd udtalt, at miljøfarlige stoffer ikke hidtil har været prioriteret i de
vandplaner, som Danmark skal lave som følge af EU’s vandrammedirektiv, og mange
kystområder er i ukendt eller i dårlig stand
15
.
Dette skal der selvfølgelig rettes op på. Et relativt nemt sted at begynde er at stoppe med at
dumpe giftigt slam i vores kystvande. Vi mener derfor, at en udfasning af klapning skal med i
den kommende strategi for forurenede stoffer. Der bør ses på om en nyttiggørelse af det
klappede materiale er muligt.
FSK-PO foreslår følgende ændringer og tilføjelser til Miljørapportem
På side 16 nævnes FNs verdensmål 14. FSK-PO mener, at man i oplægget bør nævne at en af
delmålene der knytter sig til Verdensmål 14 er at ”Småfiskere skal gives adgang til havets
ressourcer og markeder”. Ved at indføre områder til kystfiskerne i havplanen, vil man
hermed også bidrage til Verdensmål 14 på dette punkt.
På side 18 fremgår det at ” I den østlige del af Nordsøen findes flere banker og rev med
lavere dybder, inklusiv Horns Rev og Jyske Rev”. Det bør nævnes, at store dele af Jyske Rev
bruges til sand og grusindvinding og dermed er delvist ødelagt og ikke kan kaldes revstruktur
længere.
På side 43 fremgår det, at ”Fiskeri med bundslæbende redskaber (såsom bomtrawl,
bundtrawl og snurrevod) medfører således en væsentlig forstyrrelse af havbunden i de
områder, hvor aktiviteten finder sted”. Det er ikke hensigtsmæssigt at kategorisere disse
redskaber i samme kategori. Snurrevod har en relativ mindre ”Umiddelbar fysisk
14
Council Conclusions. Oktober 2020.
Link.
”ACKNOWLEDGES that preventing further decline of the current state of
biodiversity and nature will be essential, but not sufficient to bring nature back into our lives”.
15
Dansk Miljøteknologi. 23 juni 2020. Artiklen: “Nu skal der styr på kemi i vandmiljøet”, link
her.
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 471: Henvendelse af 7/4-2022 fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO, FSKPO om Havplanen
2558714_0007.png
bundpåvirkning” og mindre ”Umiddelbar påvirkning af bundfauna og
‐flora”
end de øvrige
bundslæbende fiskerier ved sammenligning af fangst på de samme arter
16
.
På side 47 fremgår det, at et fravær af bundslæbende fiskeri udelukkende vil gavne
bundhabitaterne. Heri er FSK-PO ikke enig. I Øresund har et fravær af trawlfiskeri også
gavnet torsken
17
, selvom der fortsat er et garnfiskeri. Skånsomt fiskeri er også mere
selektivt og fisker næsten uden bifangst af småfisk. Dette viser data fra Fiskerstyrelsens Last
Haul undersøgelser. Man bør i rapporten fremhæve at disse ekstra gavnlige effekter af at
fiskeriet udelukkende drives med skånsomme redskaber.
På side 65 fremgår det, at fiskeriet ved lukning af et område kan rykke andre steder hen. For
kystfiskerne er dette ofte ikke en mulighed. Kystfiskere har en relativ kort radius fra havnen
(stedbundne) og kan ikke bare søge andre græsgange, hvis deres fiskepladser lukkes. Det er
vigtigt i rapporten at skelne imellem kystfiskeri og det mere havgående fiskeri.
Ved spørgsmål eller uklarheder kontakt venligst undertegnede.
Med venlig hilsen
Hanne Lyng Winter, biolog
E-mail:
[email protected]
Tlf.: 2810 9059
BILAG 1 – KOORDINATER
## Koordinater som tabel
MM
MM
MM Strengt
beskyttet X beskyttet Y beskyttet X
7.786876
7.633539
7.643558
56.57748
56.58741
56.79904
7.858886
7.861904
7.861972
MM Strengt
beskyttet Y
56.73197
56.63203
56.62977
FSK
FSK
beskyttet X beskyttet Y
7.655
8
8
56.916667
56.916667
56.821667
FSK Strengt
beskyttet X
7.7
7.8
7.8
FSK Strengt
beskyttet Y
56.9
56.9
56.716667
16
Gislason, H., Dalskov, J.,
Dinesen, G. E., Egekvist, J., Eigaard, O., Jepsen, N., Larsen, F., Poulsen, L. K., Sørensen, T. K. &
Hoffmann, E.Miljøskånsomhed og økologisk bæredygtighed i dansk fiskeri. DTU Aqua-rapport nr. 279-2014. Institut for
Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet. 83 pp + bilag
17
Baltic Sea Centre. 2017. Large-Sized cod at a historic low in the Baltic.
Link.
Heri fremgår det at: “Despite the generally
poor growth of the Baltic cod, and despite the skewed size composition, there are still positive exceptions. In Öresund (The
Sound), where a trawling ban has been in place since the 1930s, the stock has a normal size distribution, and above all there
are more large individuals (around 50 centimetres).
– I believe that the trawling
ban is a crucial reason for there being
larger sized cod there. But it could also be that Öresund generally is a more productive ecosystem than the Baltic Sea as a
whole, says Henrik Svedäng.
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 471: Henvendelse af 7/4-2022 fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO, FSKPO om Havplanen
2558714_0008.png
7.812974
7.814269
7.869204
7.873842
7.873932
7.786899
56.78501
56.74367
56.74419
56.63204
56.62985
56.62906
7.637512
56.62751
7.858333
7.858333
7.655
7.655
7.55
7.55
7.655
56.821667
56.628333
56.625
56.766667
56.766667
56.821667
56.821667
7.7
56.716667
FSK-PO Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri
www.skaansomtkystfiskeri.dk