Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 471
Offentligt
2558713_0001.png
Til
SIMON KOLLERUP, erhvervsminister
LEA WERMELIN, miljøminister
RASMUS PREHN, minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
DAN JØRGENSEN, klima og energiminister
NICOLAI WAMMEN, finansminister
CC. Folketingets miljø- og fødevareudvalg
7. april 2022
Vedr. Den danske Havplan:
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO, FSK-PO, ser meget positivt på, at Havplanene nu
skal genforhandles. Vi håber at Folketinget er enige med os i at:
Skånsomt fiskeri og mad produceret med respekt for naturen bør fremmes med Havplanen. Og at
de skånsomme kystfiskere derfor bør have bedre vilkår som følge af Havplanen.
Dette er vores overordnede ønske, og en vision vi mener er helt i tråd med Havplanens
målsætninger
om er at fremme økonomisk bæredygtige erhverv og vækst.
På de næste sider
uddyber vi hvordan denne vision kan blive til virkelighed.
Med venlig hilsen
Søren Jacobsen, kystfisker fra Øresund og formand i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO.
1
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 471: Henvendelse af 7/4-2022 fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO, FSKPO om Havplanen
2558713_0002.png
-------------------------------
Med finanslovsaftalen fra december 2021 er det besluttet at Havplanen skal genforhandles,
og at Danmarks havplan fremadrettet skal
-
-
-
-
-
-
-
tage hensyn til økonomiske, sociale og miljømæssige forhold
støtte en bæredygtig udvikling og vækst i den maritime sektor
anvende en økosystembaseret tilgang
fremme sameksistens af forskellige relevante aktiviteter og anvendelser
fremtidssikre Danmarks styrkeposition inden for havvind
bidrage til bedre beskyttelse af biodiversiteten
sikre fortsat gode vilkår for dem, der i dag agerer på havet
Det er en meget stor opgave, og der kan opstå uløselige konflikter, hvor man må tage svære
politiske beslutninger. For alt er ikke muligt overalt på samme tid. Vi ser den danske Havplan
som et første skridt i et meget langt arbejde. Havplanen er fundamentet der skal danne
baggrund for visionen. Og fundamentet skal være stærkt fra start. Havplanen skal være det
pejlemærke vi hele tiden sigter efter i forhold til det hav, og den brug af havet, som vi ønsker i
fremtiden.
FSK-PO mener i høj grad at Havplanen er en erhvervspolitisk øvelse. Hvilket også afspejler sig
i Havplansloven, der har som overordnet mål at fremme økonomisk vækst, udvikling af
havarealer og udnyttelse af havressourcer på et bæredygtigt grundlag.
Skånsomt fiskeri
er et bæredygtige alternativ til det konventionelle fiskeri. Der er næsten
ingen bifangst af småfisk, minimal påvirkning af havbunden og et lille relativt
brændstofforbrug.
En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende generationers behov
uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare
1
. Vild fisk
er en helt fantastisk råvare. Den skal ikke vandes, gødes eller fodres. Den skal blot tages op af
havet.
Desværre er landinger af fisk - særligt bundlevende fisk - faldet i de sidste 10-15 år. Fiskene
forsvinder fra de danske kystområder, og mange kvoter på kommercielt vigtige bestande for
kystfiskeriet er reduceret markant. Og kystfiskeriet er desværre trængt helt i knæ.
Dermed er vi i fuld gang med at afskære fremtidige generationers muligheder for at få
skånsomt fanget fisk fra de danske havområder. Det er ikke bæredygtigt. Fiskeriet bærer
bestemt ikke hele ansvaret for nedgangen, men det er fiskerne der nu mærker
konsekvenserne på deres erhverv.
1
Jf. Brundtland-kommissionens rapport om miljø og udvikling fra 1987
2
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 471: Henvendelse af 7/4-2022 fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO, FSKPO om Havplanen
2558713_0003.png
Fisk er en god markør på havets tilstand. Derfor foreslår FSK-PO at en af Havplanens
markører skal være at øge fiskebestandene, og øge andelen af skånsomt fiskeri. Med disse
mål er Havplanen godt på vej med at leve op til målsætningerne med direktivet samt FNs
Verdensmål.
For at nå dette mål har FSK-PO følgende bemærkninger. Vi henviser desuden til vore
tidligere høringssvar.
Økosystembaseret forvaltning er vejen frem
Den 7. juli 2020 bekræftede
2
erhvervsminister Simon Kollerup at gennemførelsen af
havplanlægningen i Danmark bl.a. vil ske under anvendelse af en økosystembaseret tilgang.
Desværre blev det ikke sådan. Men nu har man chancen igen. Konventionen om Biologisk
Mangfoldighed har på COP 5 i beslutning V/6 lagt grundstenen til hvordan en sådan tilgang
implementeres
3
. Det er meget ambitiøst. Men vi bør i denne havplan søge at nå et meget langt
stykke hen ad vejen. Og på den vej skal vi anerkende, at mennesker er en integreret del af
naturen, og hvad målet med Havplanen er, at:
fremme økonomisk vækst, udvikling af havarealer
og udnyttelse af havressourcer på et bæredygtigt grundlag.
4
Skånsomt fiskeri skal fremmes
–
ikke bremses
Øresund er et unikt havområde vi kan være stolte af. Flere torsk, få strandkrabber og
ålegræsbede, der både lagre CO2 og som fungere som gode skjulesteder og leveområder for
fisk. Øresund er det perfekte eksempel på, hvad der kan ske med et område, hvis der kun er
skånsomt fiskeri.
Øresund er hvad det er i dag, fordi det skånsomme fiskeri kan høste af naturen og passe på
naturen. Der er marsvinesafarier og tunsafarier i sundet. Og turbåde. Og erhvervsfiskeri med
skånsomme redskaber. Øresund er det perfekte eksempel på, at fiskeri, mange fisk og sund
natur ikke er hinandens modsætninger.
Der er dog desværre få kystfiskerpladser tilbage i dag. Og kystfiskeriet er presset.
Derfor bør hensynet til at fremme det skånsomme fiskerierhverv vægte meget højt i
Havplanen. De skånsomme fiskere skal få det nemmere med Havplanen fordi hele
målsætningen med Havplanen er at fremme økonomisk bæredygtige erhverv og vækst.
Natura 2000, fuglebeskyttelsesområder, fuldt beskyttede områder, havstrategiområder
FSK-PO bakker op om beskyttelse af natur og dyr. Det skånsomme fiskeri skal også blive
stadigt mere bæredygtigt. men det bør ske via innovation af redskaber, Ikke ved udelukkelse
fra fiskepladserne. Særligt ikke på nuværende tidspunkt da kystfiskeriet er så presset som det
er.
2
I svar til Folketinget, Besvarelse af spørgsmål 1042 alm. Del. Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20. Svaret kan findes
her.
3
4
COP 5 Decision V/6, ecosystem Approach, kan findes
her.
Jf. Bekendtgørelse af lov om maritim fysisk planlægning samt EU Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU om
maritim fysisk planlægning.
3
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 471: Henvendelse af 7/4-2022 fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO, FSKPO om Havplanen
2558713_0004.png
FSK-PO bakker op om fuldt beskyttede områder, og kan se at der er fordele i en sådan
beskyttelse. Også for fiskerne. Dog er det meget problematisk når disse lægges i områder
–
der er kystfiskerne foretrukne fiskepladser. Særligt i en situation som den vi er i nu, hvor
kystfiskerne fortrænges fra andre gode fiskepladser af blandt andet udenlandske
bomtrawlere og råstofindvinding. Hvis de fuldt beskyttede områder lægges på kystfiskernes
fiskepladser, dræber man erhvervet og bremser den grønne omstilling fremfor at fremme den.
MPAer netop kendt for at kunne kvæle det kystnære og mindre fiskeri, hvis ikke der tages de
nødvendige socioøkonomiske hensyn.
5
Målet må være sameksistens i de beskyttede områder, og de fuldt beskyttede områder bør
ikke placeres på kystfiskernes fiskepladser.
Et af disse områder er området ud for Thyborøn, område B, i Regeringens forslag til nye
Havstrategiområder. Hvis det fuldt beskyttede område lægges som foreslået, vil man
udelukke en række kystfiskere fra en af deres vigtigste fiskepladser.
Kystfiskerne har allerede mistet en del gode fiskepladser på grund af råstofindvinding og
bomtrawlere. Og kan ikke flytte andre steder hen.
VI FORESLÅR derfor en alternativ løsning:
at udvide både det fuldt beskyttede og delvist
beskyttede område men flytte begge områder mere nordpå. På den måde sikres både natur
og kystfiskeriet.
Med forslag udvides det af Miljøministeriet delvist beskyttede område fra 287 km2 til 532
km2 i FSK-POs forslag. Det fuldt beskyttede område øges fra 78 km2 til 124 km2 med FSK-
POs forslag. Med FSK-POs foreslåede flytning vil områderne også overlappe mere med de
områder, der er identificeret af DCE og DTU som værende relevante at beskytte
6
. Se Fig. 2
herunder.
5
Me'ira Mizrahi, Stephanie Duce, Zin Lin Khine, Tracy MacKeracher, Khin May Chit Maung, Ei Thal Phyu, Robert L.
Pressey, Colin Simpfendorfer, Amy Diedrich, Mitigating negative livelihood impacts of no-take MPAs on small-scale
fishers, Biological Conservation, Volume 245, 2020
6
Göke, C., Christensen, A., Tonetta, D., Petersen, I.K., Olsen, O., Dahl, K. og Sveegaard, S. 2019. Identi-fikation af
mulige beskyttede havområder i Nordsøen, Skagerrak og Østersøen omkring Bornholm. Aar-hus Universitet, DCE
–
Nationalt Center for Miljø og Energi, 78 s. - Videnskabelig rapport nr. 362. http://dce2.au.dk/pub/SR362.pdf
4
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 471: Henvendelse af 7/4-2022 fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO, FSKPO om Havplanen
2558713_0005.png
FSK-POs forslag overlapper med udviklingsområder til råstofindvinding. Vi mener dog ikke,
at en ikke fornybar resurser og en aktivitet der ødelægger naturen skal have fortrinsret i en
økosystembaseret havplan, hvor den bæredygtige udvikling er målet. Dette ville ikke være i
tråd med hele opdraget bag planen. Vi henviser desuden til tidligere høringssvar der er
fremsendt til miljøministeriet og som er vedhæftet i Bilag 1.
Store udviklingsområder hvor det skånsomme fiskeri fremmes
Havplanens sigte er at fremme økonomisk vækst, udvikling af havarealer og udnyttelse af
havressourcer på et bæredygtigt grundlag. Derfor forslår FSK-PO at der i havplanen
udlægges områder til det skånsomme fiskeri. Herunder er der forslag til hvor disse kan ligge:
Jammerbugt i Skagerrak:
Udpeges som udviklingsområde for skånsomt primært lokalt
forankret kystfiskeri. Området skal strække sig minimum 24 sømil ud fra kysten i
Jammerbugt. Området fremgår på kortet herunder.
5
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 471: Henvendelse af 7/4-2022 fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO, FSKPO om Havplanen
2558713_0006.png
Fig 2. Forslag til udviklingsområde for skånsomt fiskeri i Skagerrak.
Kattegat:
Der udpeges udviklingsområder for fiskeri med tejner. Områderne skal defineres
senere i samarbejde med interessenter. Første skridt kunne være at de dele af område 3 (det
fuldt beskyttede område der ligger i det sydlige Kattegat) der ligger i dansk farvand udpeges
til tejnefiskeri. Sverige er i proces med at udpege deres del af område 3 til No Take zone, og i
den forbindelse er aftalen fra 2009 alligevel til forhandling. Her bør Danmark arbejde for
tejnefiskeri i den danske del af område 3
7
.
Vestlige Østersø og Øresund:
Vi bakker op om trawlfrit Bælthav. Vi anbefaler at den trawlfrie
zone kommer til at omfatter område 22, for at opnå målet med indsatsen: at genoprette
torskebestanden og fremme det skånsomme fiskeri. Øresund skal være marin
naturnationalpark. Vi anbefaler her at det skånsomme fiskeri ikke begrænses, men at Øresund
og område 22 bruges som et udstillingsvindue for visionen om fiskeri og natur, der trives side
om side.
Nordsøen:
FSK-PO foreslår et stort område til skånsomt fiskeri i området vest for Hanstholm.
Området dækker også Natura området Gule Rev. Se kort herunder.
7
Se billede af området
her.
6
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 471: Henvendelse af 7/4-2022 fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO, FSKPO om Havplanen
2558713_0007.png
Fig. 3. FSK-POs forslag til områder til skånsomt fiskeri (grønne områder) og fuldt beskyttede områder. Det blå
område er område 11b der af DCE er identificeret som bruttoområde til beskyttelse. Natura 2000 området Gule
Rev fremgår også. Det nordlige grønne område er 870 km2.
Der skal sikres sameksistens med øvrige aktører på havet
–
herunder havvind, både indenfor
og udenfor udviklingsområderne. Men i udviklingsområderne til skånsomt fiskeri skal der
tages specielle hensyn til at fremme det skånsomme fiskeri.
Havet er fiskenes hjem
–
det skal vi værne om
Havplanene må derfor ikke øge presset på havet og havets fisk. Det gør den nu. Vi skal
mindske presset.
Klapning af havneslam skal udfases
indenfor kort tid. At dumpe gift i havet fordi vi ikke kan
komme af med det på anden måde er ikke en løsning. Så må vi skaffe os af med affaldet på
anden
–
og mere bæredygtig
–
vis. Klapmateriale kan evt. inddæmmes bag spuns.
Kraftig nedtrapning i udvinding af råstoffer.
Den nuværende plan øger presset. Det skal være
modsat. Der skal være mindre udvinding. Kathrine Richardson skrev i et
indlæg på Altinget
den 21. marts 2022 at der i der i al vores lovgivning skal
”indbygges
en respekt for, at
naturressourcerne er begrænset i det økosystem, vi er en del af”.
Dette bør også gælde råstoffer.
Dette er en ikke fornybar resurse. Og vi må bygge mere bæredygtigt uden råstoffer eller
7
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 471: Henvendelse af 7/4-2022 fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO, FSKPO om Havplanen
2558713_0008.png
minimale mængder af råstoffer. Denne udvikling kommer ikke i gang hvis vi ikke stopper med
at fjerne natur i havet for at bruge disse til byggeri.
Jf. artikel 191 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, skal Unionens politik
på miljøområdet bidrage til en “forsigtig
og rationel udnyttelse af naturressourcerne”,
samt
tager
sigte på et
”højt
beskyttelsesniveau”
og
”bygge
på forsigtighedsprincippet og princippet om
forebyggende indsats”.
Råstofindvindingsområder opgøres som tabt havbund under deskriptor 6
I den danske havstrategi
8
. I en tid hvor vi skal passe på naturen, og endda genoprette det tabte,
vil en fortsat indvinding af råstoffer, som det er planlagt for i havplanen, ikke efter FSK-POs
mening være i tråd med EU's målsætninger om hvordan unionens miljøpolitik bør fungere.
Regulering af sæler og skarver:
Sæler og skarver spiser mange fisk. For skarver er dette
særligt
kortlagt
i vandløb, men også i fjordene er det påvist, at skarven kan spise næsten alle
små skrubber og næsten halvdelen af de mærkede ål
9
. I den vestlige Østersø estimeres det at
skarven kan spise op imod 15. millioner små torsk om året
10
. Man kan med stor sandsynlighed
ikke få en genopretning af de kystnære bestande og vigtige kommercielle arter som ål, torsk
sild, hvis ikke der findes en balance imellem predatore og fisk. At finde en sådan balance er
helt i tråd med økosystembaseret forvaltning som Konventionen om Biologisk Mangfoldighed
på
COP 5 i beslutning V/6
har lagt grundstenen til.
Stoppe det ødelæggende bomtrawlsfiskeri.
Planen bør sikre at fiskene levesteder og
bestandene ikke presses af det omfattende og voldsomme bomtrawlsfiskeri der foregår i
Skagerrak og Nordsøen. Det kan i planen blandt andet gøres ved at udpege Jammerbugt til et
"udviklingsområde for skånsomt primært lokalt forankret kystfiskeri" og implementere FSK-
POs andet forslag om beskyttet havområde længere nede i farvandet omkring Gule. Der
burde være ophæng i fiskeripolitikken til at opnå disse målsætninger idet en af
fiskeripolitikkens målsætninger netop er at give dem, der er afhængige af fiskeriet, en rimelig
levestandard, samt at der i fiskeripolitikken fremgår at man skal tage særligt hensyn til
kystnært fiskeri og socioøkonomiske aspekter samt et særskilt mål om at fremme det
kystnære fiskeri. (EU 1380/2013). Danmark bør derudover arbejde målrette for en udfasning
af bomtrawlsfiskeriet blandt andet via EU's kommende Action plan to Conserve Fisheries.
Genopret de marine økosystemer.
Desværre er EU's forventede plan for naturgenopretning
udskudt
11
. Men det bør ikke holde os fra at genoprette naturen i danske havområder. Sikring
og udplantning af ålegræs, etablering af stenrev og krav om minimum 1:1 naturgenopretning
ved anlægsprojekter og indgreb i havet. Havet har givet os rigtig meget i mange år. Det er på
tide vi betaler tilbage.
Stop forureningen.
Landbruget bør ikke længere få lov til at være ophav til fiskedød og
iltsvind. Store virksomheder som eksempelvis RGS Nordic, og Musholm, samt utilstrækkelig
Miljø- og Fødevareministeriet. 2019. Havmiljø. Danmarks Havstrategi II
–
første del
Betydningen af prædation på danske ferskvandsfiskebestande - en oversigt med fokus på skarv. DTU Aqua-rapport nr.
283-2014. Niels Jepsen, Christian Skov og Stig Pedersen, DTU Aqua, Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience, Aarhus
Universitet
8
9
10
11
Pers. Kommentar, Niels Jepsen. Se mere
her.
Denne var planlagt til offentliggørelse 23. marts 2022, men er blevet udskudt. Se mere
her.
8
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 471: Henvendelse af 7/4-2022 fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO, FSKPO om Havplanen
2558713_0009.png
rensning af spildevand bør heller ikke være acceptabelt. Danske renseanlæg er primært
bygget til at fjerne kvælstof, fosfor og organisk materiale. Langt flere kemikalier kan dog
fjernes ved allerede kendte teknologier. Ifølge en ny rapport fra blandt andet DTU står verden
i en kemikaliekrise
12
. Det skal vi tage alvorligt. Danmark skal leve op til generationsmålet og
vandrammedirektivet.
Sameksistens og havvind
For at opnå målene i planen er sameksistens vigtig. Her tænker vi særlig på havvind.
Miljøminister Lea Wermelin har i Berlingske udtalt at hun vil indføre smidigere regler og et
opgør med bureaukrati og årelang sagsbehandling i forhold til vindmøller. Det er dog vigtigt
for FSK-PO at understrege at hvis man også vil sikre mad fra havet og havvind, er
sameksistensen med det skånsomme fiskeri og vindmøller er særdeles vigtigt. Dernæst bør
man sikre, at møllerne bidrager positivt til naturen ved biodiversitetskrav til konstruktionen.
Mulitrofiske regenerative havmarker med tang og muslinger bør også tænkes ind i park-
konstruktionerne. Sidst men ikke mindst bør man sikre at møllerne ikke blive rasteområde for
problematiske arter for kystfiskeriet som f.eks. skarv.
Vi henviser til tidligere høringssvar på
fuglebeskyttelsesområder
(2021),
Havstrategiområder (2021, Bilag 1) samt tidligere
høringssvar på Havplanen
(2021).
Vi ser frem til samarbejdet og drøftelser om Havplanen.
Med venlig hilsen,
Søren Jacobsen
Formand
Mail:
[email protected],
tlf.: 2122 7243
12
Se DTUs henvendelse til Folketinget
her.
9