TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
Spørgsmål
Samrådsspørgsmål AF til MOF
Hvad mener ministeren om de store deponier fra
cement- og eternitproduktionen i Aalborg
Kommune, som indeholder asbest m.m., og det
faktum at asbestfibre over tid findeles og dermed via
vandårer, f.eks. grøfter, bliver udledt i Limfjorden,
hvorved det bliver skadeligt for både miljø, vores
fødevarer fra fjorden og ikke mindst for mennesker,
når det sætter sig på bredden, bliver luftbåret og
potentielt kan blive en ny asbestkatastrofe?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Susanne
Zimmer (FG).
Svar
Indledning
Tak for samrådsspørgsmålet.
Det gør selvfølgeligt et stort indtryk at høre om
lokale beboeres bekymringer for miljøet og deres
sundhed, når de ser gamle eternitplader dukke op
på stranden eller andre steder. Jorden skal ikke
være giftig og vores natur skal ikke være forurenet.
Vi skal alle kunne nyde naturen uden frygt for vores
sundhed.
1