Åbent brev til fødevareminister Rasmus Prehn, miljøminister Lea Wermelin og medlemmerne af
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
04.04-2022
Stå fast, Rasmus Prehn!
Samtlige landbrugsministre i EU med én undtagelse ønsker at gøre det muligt at opdyrke brakjord i 2022.
Undtagelsen er fødevareminister Rasmus Prehn (S).
Han udtalte i sidste uge til netmediet Altinget:
"Vi er skeptiske over for at begynde at pløje brakjord op og bruge pesticider. Udbyttet af den jord vil være ret
begrænset. Til gengæld vil de klima- og miljømæssige påvirkninger være ret store," siger Danmarks
fødevareminister og fortsætter:
"Det er uhensigtsmæssigt. Tiden var inde til at bruge krisesituationen til at sætte yderligere turbo på den
grønne omstilling frem for at trække håndbremsen. Det er vi ærgerlige over."
Økologisk Landsforening, Dansk Ornitologisk Forening (DOF), Danmarks Biavlerforening og Danmarks
Jægerforbund bakker den danske tilgang op.
Danmark har en trist bundplacering i EU, når det gælder naturens tilstand. Én af årsagerne er den intensive
landbrugsproduktion på mere end 60 pct. af Danmarks areal. Netop derfor er det så vigtigt for den trængte
natur i landbrugslandet, at der ikke pløjes brak op, og at de kommende landbrugsreformer i EU føres ud i
livet. Her kommer der blandt andet krav om at sikre et areal på mindst 4 pct. af omdriftsjordene til
naturtiltag, hvis landmanden ønsker at opnå den fulde landbrugsstøtte.
Vi mener ikke, at dansk landbrug kommer til at bidrage væsentligt til at mindske en kommende fødevarekrise
ved at pløje blandt andet brakarealer op.
Brakarealerne er i forvejen de mindst produktive arealer, og de er ikke udlagt for at nedbringe produktionen.
De er udlagt for at sikre helt nødvendig plads til en trængt natur. Dernæst bliver 80 pct. af de dyrkede
afgrøder i Danmark brugt som foder til især svin og køer. Derfor betyder det ifølge eksperter nærmest
ingenting for Europas kornlagre, om man i Danmark inddrager brakarealerne i markdriften.
Københavns Universitet og Aarhus Universitet udtaler i fællesskab til
Børsen.dk den 30. marts,
at ca. 70 pct.
af EU's samlede landbrugsareal går til dyrefoder og ikke til den menneskemad, som, EU frygter, bliver en
mangelvare i f.eks. Afrika og Sydasien. De skriver også, at et meget optimistisk skøn fra Institut for Fødevare-
og Ressourceøkonomi viser, at kornproduktionen i hele EU måske kan øges med 10
–
12 mio. ton, hvoraf kun
30 pct. kan forventes at blive dyrket til menneskemad.
Sagt lidt skarpt, så køber sultne mennesker rundt om i verden hverken koteletter eller ost, hvis de er sultne.
De køber korn, bælgfrugter, olie og sukker.
Så hvis det er for at forhindre sult, så kunne dansk landbrug ifølge et overslag udarbejdet af Danmarks
Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening øge fødevareforsyningen fra 15 til 20 millioner
mennesker blot ved at dyrke konsumafgrøder på bare 10 pct. af de arealer, der i dag bruges til at producere
dyrefoder. Hvis vi skal have vendt udviklingen for naturen i Danmark, og det skal vi, så må vi insistere på, at