Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 449
Offentligt
2553454_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 1. april 2022
.//.
Til udvalgets orientering fremsendes høringsbrev og udkast til ændring af
sprøjtejournalbekendtgørelsen.
Bekendtgørelsesudkastet er den 1. april 2022 sendt i fem ugers offentlig høring.
Det bemærkes, at vedlagte udkast til sprøjtejournalbekendtgørelsen undergår lovteknisk bearbejdning
og korrektur.
Baggrunden for ændringen af sprøjtejournalbekendtgørelsen er en ændring af hjemmelsgrundlaget fra
sprøjtejournalloven til kemikalieloven, og en forventet kongelig resolution om en overførsel af
kompetence fra ministeren for landbrug, fødevarer og fiskeri til miljøministeren til at fastsætte regler
for så vidt angår jordbrug om, at den ansvarlige for en ejendom, hvorpå der erhvervsmæssigt anvendes
bekæmpelsesmidler, skal føre journal over brugen af disse midler, samt at erhvervsmæssige brugere af
plantebeskyttelsesmidler skal indberette oplysninger om brugen af plantebeskyttelsesmidlerne.
På denne baggrund er der foretaget ændringer af bekendtgørelsens hjemmelsgrundlag. Derudover
udvides personkredsen af indberetningspligtige mhp. at omfatte skovbrugsvirksomheder, som
forudsat i sprøjtejournalloven i 2012. Endelig er der foretaget en række ændringer af hensyn til
administrationen af bekendtgørelsen og lovteknik.
Det er forventningen, at bekendtgørelsen vil træde i kraft den 1. juli 2022 med henblik på, at
reglerne kan træde i kraft inden næste dyrkningssæson 1. august 2022.
Lea Wermelin
/
Lea Frimann Hansen
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk