KORT VERSION
ÅBENT BREV SENDT TIL
MINISTER FOR FØDEVARER,
LANDBRUG OG FISKERI
RASMUS PREHN
31. marts 2022
Kære Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri
Rasmus Prehn
Vi har i FSK-PO
længe efterspurgt en tydeligere retning og politisk mod i dansk fiskeri.
Det
har vi
–
til dels -
fået nu. Visse strukturelle tiltag er nødvendige og nogle vil på lang
sigt gavne
både fiskebestande og fiskeriet. Men de tiltag der kommer fra politisk hold, kan også virke som
en
rød klud på erhvervet, da vi mangler at se en lige så resolut tilgang til de problemer,
som fiskerne
har gjort opmærksom på i mange år.
En målrettet indsats er nødvendig. Ellers tabes kystfiskeriet på jorden. Der skal sendes
et
tydeligt signal til nuværende –
og kommende
–
fiskere om, at kystfiskeriet har en fremtid.
Dette kan blandt andet ske ved
at implementere følgende indsatser:
•
NaturSkånsom: Forfejlede regler, unødig kontrol og manglende vilje til at løse
barrierer
har resulteret i en stor nedgang blandt kystfiskere, som er med i ordningen.
Løsningerne er der. Men der mangler beslutsomhed og handlekraft til at implementere
dem. Med allerhøjeste prioritet skal barriererne rives ned.
Sæler og skarver: Fiskerne
er efterladt med alle de problemer, som store bestande af
skarver og sæler betyder. Der skal afsættes et større beløb fra Regeringen direkte til
den forskning, der potentielt mangler for at kunne handle. Der skal nedsættes en
tværministeriel task force, som senest 1. oktober skal fremlægge en plan, som bla.
indeholder
manglende forskning og hvordan vi samlet imødegår udfordringerne. Målet
er sameksistens mellem fisk, prædatorer og kystfiskere.
Bomtrawl: Fiskeri med bomtrawl er en bombe under både fiskebestande
og kystfiskeri.
Der skal maksimalt pres på den ulovlige praksis fra bomtrawlerne og massivt arbejde
for at få dem udfaset fra vigtige danske kystfiskerpladser.
Østersøen: Fiskerne er i dyb krise. Der er behov for at der hurtigt meldes ud hvad
rammerne
er for ophugning, der bør afsættes midler af til at sikre logistikken i en
overgangsfase, og så opfordrer vi på det kraftigste ministeren til at finde midler til en
oplægningsordning.
•
•
•
I brevet uddyber vi de ovenstående emner samt præsenterer
yderligere forslag til handlinger
som vi anser som nødvendig for at give kystfiskerne håb og tro på fremtiden.
Brevet er også sendt til fiskeriordførerne og diverse medier.
Søren Jacobsen
Formand
FSKPO
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri
www.skaansomtkystfiskeri.dk