Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 447
Offentligt
2552910_0001.png
TIL MINISTER FOR FØDEVARER,
LANDBRUG OG FISKERI
RASMUS PREHN
Åbent brev om kystfiskeriets tilstand
Kære Rasmus Prehn,
31. marts 2022
Erhvervsfiskeriet i Danmark oplever i øjeblikket en voldsom brydningstid. En brydningstid,
der er foranlediget af, at de naturlige ressourcer svigter, hvilket fiskeriet naturligvis er dybt
berørt af. I kølvandet af dette indføres der fra politisk hold tiltag og initiativer, der rammer
fiskerierhvervet hårdt.
Som formand for foreningen for de skånsomme kystfiskere, FSK-PO, anerkender jeg, at der
er nogle af disse strukturelle tiltag, der er nødvendige, og som på lang sigt vil gavne de danske
fiskebestande og fiskeriet. Vi har længe efterspurgt en tydeligere retning og det politiske
mod, som det kræver at sætte en langsigtet kurs for dansk fiskeri. Det har vi – til dels - fået
nu.
Men de tiltag der kommer fra politisk hold, virker som en rød klud på erhvervet, da vi mangler
at se en lige så resolut tilgang til de problemer, som fiskerne har gjort opmærksom på i mange
år. Du vil som minister redde både torsk og fiskeri - og både du og en lang række partier i
Folketinget vil fremme det skånsomme og mere bæredygtige fiskeri.
Men når man fra politisk hold gerne vil fremme det skånsomme kystfiskeri, men ikke forsøger
at imødegå de kæmpestore udfordringer, som kystfiskerne oplever for at holde deres
forretning oven vande så stejler fiskeriet - og splittelse og skyttegravskrig står tilbage.
Jeg anerkender, at du overtager et område, der har været præget af en helt forfærdelig "laden
stå til" holdning, hvilket du også har italesat. Jeg anerkender og værdsætter også, at du er
gået i gang. Men meget halter desværre endnu.
Derfor er der en alvorlig og reel risiko for, at der om få år er er ingen - eller meget få –
kystfiskere, der vil stå tilbage og kunne leve af at være kystfiskere. Og det er en skam for
erhvervet, men også for de forbrugere, der efterspørger skånsomt fanget fisk fanget med
respekt for den natur vi er så afhængige af.
FSK-PO vil med dette brev forsøge at skitsere en række områder, hvortil en målrettet indsats
kan gøre en direkte forskel for kystfiskerne, således at de ikke tabes i denne brydningstid,
hvor strukturen på fiskerisektoren formentlig kommer til at blive ændret.
Fælles for alle tiltag gælder, at det er absolut nødvendigt, at det både i embedsværket og i
det politiske arbejde prioriteres højt at finde løsninger, som sender et tydeligt signal til
nuværende – og kommende – fiskere om, at kystfiskeriet har en fremtid.
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 447: Kopi af henvendelse af 1/4-22 fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri om kystfiskeriets tilstand
NaturSkånsom; med lanceringen af Statens eget mærke for miljøskånsomt fanget fisk
i 2020 var det forhåbningen, at fremhævelse af kystfiskernes skånsomme fangst ville
medføre en merpris og en god markedsføringsplatform. Interessen blandt erhvervet
var så stor, at omtrent 50 fartøjsejere tog det nødvendige to-dages kursus, der kræves
for at kunne lande under det statskontrollerede mærke. Men i dag er der kun en
håndfuld fiskere, der lander NaturSkånsomt mærket fisk. Selvom efterspørgslen fra
markedet kun er vokset. Forfejlede regler, unødig kontrol og manglende vilje til at løse
barrierer har resulteret i en stor nedgang blandt kystfiskere, som kan se en idé i at
være med. Dialogen med embedsværket er til stede og løsningerne er der. Men der
mangler beslutsomhed og handlekraft.
Balancen på kysterne skal genfindes; vi har i årevis beskyttet sælerne og skarven. Og
i dag er skarv, spættet- og gråsæl tilbage i store antal. Men hvor kurven er gået den
’rigtige vej’ for sæl og skarv, er kurven i den grad knækket den forkerte vej for fiskene.
Torsken i Østersøen er så godt som væk. Skarver støvsuger fjordene for skrubber og
ål, og de kystnære fiskebestande går tilbage. Samtidig indføres der mange
fiskerirelaterede tiltag for at genoprette fiskebestande, men det kan være ligegyldigt,
hvis vi fortsætter med at ignorere elefanten i rummet. Vi hører dagligt fra fiskerne om
konflikterne med sæler og skarv, og vi gør hvad vi kan for at skader registreres korrekt.
Det er desværre kun toppen af isbjerget, når en fisker tager en fisk op, der er bliver
skadet af bid. For oveni skal lægges alle de fisk, som er blevet trukket ud af garnet
uden spor. Men størst af alt er formentlig effekten af, at der ingen fisk vil være i
nærheden af garn, som bliver patruljeret af sultne sæler og skarv, samt at sæler og
skarver simpelthen æder, hvad der er af fisk på kysterne. Det er i dag ikke muligt at
udøve kystnært fiskeri mange steder i Danmark på grund af sæl og skarv. Det er svært
at se en fremtid for kystfiskeriet, hvis ikke balancen genoprettes, således at der bliver
plads til sæler, skarv og fisk, og ikke mindst kystfiskere. En økosystembaseret
forvaltning har til formål at skabe balance, og give plads. Også til fiskeri. Og bør i vores
optik inkludere regulering. Hvis det er en udfordring, at vi på nuværende tidspunkt
ikke har data nok til at tage disse beslutninger på et oplyst grundlag, så skal forsøg og
forskningen igangsættes og prioriteres hurtigst muligt. Og meldes ud til erhvervet, så
fiskerne kan se, at truslen tages alvorligt. Hvis vi havde brugt bare en brøkdel på
forskning i skarv og havpattedyrs påvirkning på havets økosystemer og biodiversitet,
som vi bruger på undersøgelser af ”selektivt trawl”, kunne vi være nået langt i arbejdet
med at mindske konflikterne. Og med stor sandsynlighed have mange flere fisk. Der
bør så hurtigt som muligt meldes ud, at Regeringen afsætter et passende beløb, der
skal tilvejebringe den forskning, der mangler for at handle. Derudover skal der
nedsættes en tværministeriel hurtigtarbejdende taskforce, som etableres inden
sommerferien 2022. Senest 1. oktober 2022 skal taskforcen fremlægge en plan for
hvordan vi griber situationen an i forhold til evt. manglende forskning, til hvordan vi
forholder os til EU-reglerne samt et nationalt spor. Målet med arbejdet og
anbefalingerne skal være sameksistens imellem fisk, prædatorer og kystfiskere. Dette
emne har alt for længe manglet en plan så arbejdet skal igangsættes nu.
Hjertemuslinger tilføjes kystfiskerordningen; det er nu over halvandet år siden at
bestandsvurderingen for hjertemuslinger i Limfjorden lå klar. Det er den
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 447: Kopi af henvendelse af 1/4-22 fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri om kystfiskeriets tilstand
bestandsvurdering vi har ventet på. For kun med den i hånden kunne Folketinget,
ministeriet og styrelsen vurdere, hvordan et nyt og direkte fiskeri efter
hjertemuslinger kunne igangsættes. Men det er stadig ikke afgjort hvordan
fiskerirettighederne fordeles. Myndighederne formår igen og igen at udskyde
forhandlingerne. Taberne er kystfiskerne. Det er klart for enhver, at det er blevet en
sag med mange holdninger og hensyn. Men hele sagsforløbet er simpelthen uværdigt
for alle - og dybt kritisabelt. Tilføjelse af hjertemuslinger til kystfiskerordningen vil
være en betydelig økonomisk hjælp til kystfiskerne i og omkring Limfjorden, og ville
derudover sikre et mangfoldigt fiskeri.
Motorkraften skal håndhæves; det er ligeledes to år siden, at Fiskerikontrollen
påbegyndte undersøgelse af motorkraft blandt fartøjer i områder med kW-
begrænsninger. I den vestlige Østersø fandt kontrollen et højt antal alvorlige
overtrædelser, hvilket har ført til anmeldelser. Men hvis fartøjerne kun behøver at
frygte én - endda forudanmeldt - kontrolkampagne med flere år i mellem, vil det
næppe have en afskrækkende effekt. I over 20 år har individuelle kystfiskere og
miljøorganisationer gjort opmærksom på problemet med alt for store motorer. Uden
de er blevet hørt eller taget alvorligt. Dem der har administreret dansk fiskeri har
efterladt lovlydige fiskere, havmiljøet og fiskebestandene som tabere.
Last-haul kontroller og bomtrawl; fiskeri med bomtrawl i både Nordsøen og Skagerrak
er en bombe under både fiskebestande og kystfiskeri. Kystfiskerne har i årevis
påpeget dette, og der er bred opbakning fra Folketinget til at bomtrawlsfiskeriet skal
minimeres. Fiskerikontrollen har ligeledes konkluderet at meget tyder på, at
bomtrawlerne discarder ulovligt. En massiv indsats med fx. Last-haul kontrol og
landingskontrol ville bidrage til at sikre et lovligt fiskeri uden discard, men også at
bomtrawlsfartøjerne ikke fiskede så aggressivt. Også anden kontrol som AIS kontrol,
kontrol af redskaber, snyd med kvoteafskrivning, mv. skal opprioriteres på
bomtrawlerne. Last-haul kontrolindsatsen på bomtrawlerne er nærmest ikke
eksisterende i forhold til f.eks. last haul-kontrollen på garnfartøjer. Der foretages flere
last haul-kontroller i vestlige Østersø (på små både) end der gør i Nordøen og
Skagerrak, selvom det er i de sidstnævnte områder, at fiskeriet er allerstørst. Dette er
komplet uforståeligt for kystfiskerne. De kontrolleres igen og igen uden at have nogle
fangster under mindstemålet, mens bomtrawlerne smadrer fiskepladser og
kystfiskernes muligheder for at få et rentabelt fiskeri. Der skal maksimalt pres på den
ulovlige praksis fra bomtrawlerne og massivt arbejde for at få dem udfaset fra vigtige
danske kystfiskerpladser.
Østersøarbejdsgruppen; den 28. februar 2020 søsatte daværende fiskeriminister
Mogens Jensen et arbejde, der skulle se på fiskeriet i Østersøen i fremtiden. Alle
interessenter deltog i arbejdet, og fiskeriets organisationer understregede, at både
logistik og en regulering af sæler og skarver var særdeles vigtige parametre, hvis man
ønskede en fremtid for fiskeriet. Med finansloven 2022 blev det besluttet, at der
skulle indføres et trawlforbud i Bælthavet, som nu er blevet en del af Østersøplanen,
der blev offentliggjort i januar i år. Planen kommer dog alt for sent. Og først nu, hvor
vi står i den største krise i Østersøen nogensinde. Og planen indeholder ingen
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 447: Kopi af henvendelse af 1/4-22 fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri om kystfiskeriets tilstand
2552910_0004.png
finansiering eller løsning på nogle af de største udfordringer som fiskeriet har påpeget.
FSK-PO bakker op om trawlforbuddet. Men et trawlforbud kan ikke stå alene. Der
skal penge med til at holde hånden under logistikken i en overgangsfase, og der skal
laves en plan for hvordan vi finder balance imellem prædatorer og fiskebestande. Der
skal også meldes klart og hurtigt ud i forhold til både ophugning og oplægningsstøtte,
så fiskerne kan træffe et valg. Uden dette føler fiskerne sig "efterladt på perronen” og
der er jo hverken ministerens eller Folketingets hensigt.
Det ulovlige rekreative fiskeri skal til livs; det er længe blevet påpeget fra mange sider,
at der foregår et omfattende ulovligt fritidsfiskeri samt at visse fritidsfiskere foretager
ulovligt salg. Det ulovlige salg omfatter alle arter, men er især ål og hummer. Det
ulovlige fiskeri er med til at ødelægge de fastsatte kvoter og de forskellige
genopretningsplaner. Det ulovlige salg udhuler kystfiskernes muligheder for direkte
afsætning. Og det underminerer prissætningen. Samlet set er det undergravende for
fiskernes økonomi. Med relativt simple metoder, som FSKPO ved flere lejlighed har
fremført, kan store dele af den ulovlige praksis kommes til livs. Løsninger og forslag
ligger på bordet. Men som i mange andre sager mangler der beslutsomhed og
handling.
Der er andre højaktuelle udfordringer, som også kan give en hjælpende hånd. Ålefiskeriet
står over for potentielle store begrænsninger, selvom de danske fangster af ål i saltvand kun
udgør en ubetydelig del af ålens dødelighed. Der er blevet reduceret i fiskeriindsatsen over
mange år og meget tyder på, at bestanden så småt er i bedring. Vi er i tæt samarbejde med
dit embedsværk, som arbejder dygtigt og målrettet for at finde en pragmatisk løsning, men
der vil være behov for politisk vilje i sidste ende.
Ligeledes har de i år indførte bifangstregler for torsk i den vestlige Østersø også vist sig meget
udfordrende for de skånsomme kystfiskere. Vi støtter fuldt ud præmissen om, at der
naturligvis skal være regler og lofter for bifangst, men for små fiskere så vi meget gerne, at
der blev indført en bagatelgrænse, således at en enkelt tilfældig torsk på en dårlig fiskedag
ikke giver den voldsomme overtrædelse og straf for kystfiskeren, som det potentielt er nu.
Det ovenstående skal ikke ses som en udtømmende liste, der pludselig redder kystfiskeriet,
men få strategiske og velkommunikerende tiltag kan give et rygstød, som får kystfiskerne til
at se lidt lysere på fremtiden. Vi håber, at du med brevet forstår alvoren i at handle og presser
på for at få gennemført de nødvendige tiltag, der kan give kystfiskeriet det direkte, positive
skub, som der er akut behov for. Og som tydeligt viser, at kystfiskeriet har en fremtid, og at
der er politisk vilje bag den grønne omstilling
Vi håber på aktiv fremtidig dialog omkring disse emner.
Med venlig hilsen,
Søren Jacobsen
Formand
FSK-PO Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO
Nordhavnsvej 6A, 3000 Helsingør
[email protected]
www.skaansomtkystfiskeri.dk