Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 440
Offentligt
2550264_0001.png
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
Spørgsmål
Samrådsspørgsmål Z
Vil regeringen redegøre for, om og hvordan
regeringen vil sikre grundlaget for strukturudvikling
i landbruget, og vil regeringen herunder redegøre
for muligheden for i fremtiden at samle nuværende
spredte kvægbesætninger til placering på en
matrikel og en bedrift? Der henvises til artiklen
”Konsekvens af naboklage: 475 køer må væk”,
Effektivt Landbrug, den 26. januar 2022, hvor det i
en sag på Ærø ikke er muligt at få tilladelse til at
sammenlægge kvægholdet og mælkeproduktionen
på et bygningssæt.
Svar
Indledning
Tak for samrådsspørgsmålet.
Fødevareministeren og jeg er indkaldt til samråd i
dag for at redegøre for, hvordan regeringen vil sikre
grundlaget for strukturudvikling i landbruget og for
mulighederne for at samle spredte kvægbesætninger
til placering på én matrikel og én bedrift.
Jeg vil gerne starte med at understrege, at den her
regering er optaget af at sikre grundlaget for
erhvervslivet, herunder også i landbruget. Det synes
jeg tydeligt, vi har vist i den brede aftale om grøn
omstilling af landbruget. Her har vi ambitiøse mål
for den grønne omstilling af dansk landbrug - både
1
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 440: Miljøministerens talepapir fra samrådet 24/3-22 om strukturudvikling i landbruget
2550264_0002.png
TALEPAPIR
når det handler om miljø, klima, vandmiljø og natur
- samtidig med, at vi har blik for erhvervets
udviklingsmuligheder.
Spørgsmålsstillerne henviser til en konkret sag, hvor
Miljø- og Fødevareklagenævnet har hjemvist en sag
om miljøgodkendelse til udvidelse af et husdyrbrug
på Ærø til fornyet behandling i Svendborg
Kommune.
Nu er sagen ikke afgjort på nuværende tidspunkt, og
jeg vil derfor ikke gå nærmere ind i den konkrete
sag. Men jeg anerkender, at sagen ser ud til at have
fået et noget uheldigt forløb med lange
sagsbehandlingstider og en klagenævnsafgørelse,
der fuldstændig ændrer grundlaget for landmanden,
så jeg kan godt forstå, at landmanden er utilfreds
med sin situation.
Jeg vil i det følgende indledningsvist beskrive de
dele af husdyrreguleringen, som har betydning for
de spørgsmål, der rejses i sagen fra Ærø, og jeg vil
kommentere nogle af de forhold, der rejses i den
artikel, som samrådsspørgsmålet henviser til.
Husdyrreglerne og hensynene bag
De danske regler om husdyrproduktion er
overordnet set udtryk for en afbalancering af de ofte
modsatrettede hensyn, der er til henholdsvis erhverv
og omgivelser ved etablering, ændring eller
udvidelse af husdyrproduktion.
2
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 440: Miljøministerens talepapir fra samrådet 24/3-22 om strukturudvikling i landbruget
2550264_0003.png
TALEPAPIR
Reguleringen skal værne om miljø og natur samtidig
med, at den skal sikre forudsigelige rammer for
erhvervet, der gør det muligt at udvikle
produktionen, så den fortsat er både økonomisk og
miljømæssigt bæredygtig.
Hensynet til omgivelserne varetages gennem de
centralt fastsatte beskyttelsesniveauer for
ammoniak og lugt.
Et væsentlig element i beskyttelsen af omgivelserne
er endvidere det generelle krav om, at produktionen
skal drives på baggrund af moderne teknologi. Det
er indarbejdet i reguleringen som et krav om, at
kommunen i en sag om nyetablering, udvidelse eller
ændring skal sikre, at bl.a. ammoniakudledningen
ikke må overstige det niveau, som kan opnås ved at
anvende moderne tekniske løsninger, dvs. kravet om
bedste tilgængelige teknik eller BAT, som det hedder
i daglig tale. Niveauet er sat under hensyntagen til
erhvervets indtjeningsmuligheder, idet der indgår et
såkaldt proportionalitetshensyn.
BAT-reguleringen bidrager til en meget væsentlig
reduktion af ammoniakudledningen, og den
bidrager til vores overholdelse af både direktivet om
industrielle emissioner (IE), direktivet om
nedbringelse af nationale emissioner af visse
luftforurenende stoffer (NEC) og habitatdirektivet.
3
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 440: Miljøministerens talepapir fra samrådet 24/3-22 om strukturudvikling i landbruget
2550264_0004.png
TALEPAPIR
Vi har igennem en årrække set en strukturudvikling,
hvor husdyrbrugene er gået i retning af at samle
større produktioner på færre husdyrbrug.
Dette beror på landbrugsreguleringen, og den vil
Fødevareministeren komme nærmere ind på.
Strukturudviklingen kan også lade sig gøre, sådan
som husdyrreglerne er i dag. Der er ikke en øvre
grænse for produktionens størrelse eller de samlede
udledninger, så længe de generelle
beskyttelsesniveauer og BAT-reglerne kan
overholdes.
Det betyder, at der er vide rammer for at etablere sig
med endda meget store enheder, hvis placeringen er
fornuftig i forhold til naboer og naturområder, hvis
man bygger i samklang med omgivelserne, og hvis
man anvender moderne teknologiske løsninger.
De store husdyrbrug er nok med til at sikre
effektiviteten og konkurrenceevnen, men vi hører
også en bekymring. En bekymring fra b.la. borgere,
kommuner og naturorganisationer, som går på,
hvad denne strukturudvikling betyder for borgernes
sundhed, for miljøet og for den danske natur. Så det
er vigtigt, at vi til enhver tid også husker hensynet til
omgivelserne.
Reglerne i praksis
I visse situationer ser vi, at husdyrproducenter
sammenlægger to ejendomme til én i henhold til
4
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 440: Miljøministerens talepapir fra samrådet 24/3-22 om strukturudvikling i landbruget
2550264_0005.png
TALEPAPIR
matrikelreglerne. Det kan man gøre af fx praktiske
eller tekniske årsager, det står landmanden frit for.
Hvis man gør det, får det den konsekvens, at der
bliver tale om ét samlet husdyrbrug i relation til
reglerne i husdyrreguleringen. Hvis man herefter
søger om en udvidelse skal hele ejendommen - dvs.
alle anlæg, der måtte være på den - inddrages i
godkendelsen. Det kan f.eks. betyde, at et ældre,
endnu ikke godkendt anlæg, kommer til at indgå, og
der vil skulle beregnes et forureningsbidrag fra dette
anlæg også.
Og det er der ikke noget nyt i. Sådan har reglerne
været siden den første husdyrbruglov trådte i kraft i
2007. Den blev fremsat af den daværende borgerlige
regering, og den blev vedtaget af Venstre, Dansk
Folkeparti, Konservative og Radikale Venstre.
Dette giver god mening ud fra et miljømæssigt
perspektiv. Ved godkendelser regner vi med en
afskrivningsperiode på 20-25 år, nogle gange
længere. Her er det vigtigt, at vi får en opdateret
vurdering af hele anlægget, så vi sikrer, at den
fremtidige produktion sker på anlæg, der lever op til
moderne krav.
Og der er en række hensyn til vores direktiver, der
peger i samme retning. Vi skal overholde
miljødirektiverne, og vi skal sikre, at godkendelser
lever op til IE-direktivets BAT-krav.
5
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 440: Miljøministerens talepapir fra samrådet 24/3-22 om strukturudvikling i landbruget
2550264_0006.png
TALEPAPIR
Der er samtidig indbygget en række hensyn til
husdyrproducenterne. Der stilles f.eks. kun krav om
teknologier, som generelt set er rentable at anvende,
og der er en række undtagelsesmuligheder, som kan
anvendes alt efter sagens omstændigheder.
Det er her, jeg ikke kan gå for langt ind i den
verserende sag, men jeg tror godt, jeg tør sige, at
Svendborg Kommune har nogle muligheder for at
træffe en afgørelse, der tager hensyn til
producentens muligheder for at realisere sit projekt.
Men her må vi afvente afgørelsen fra Svendborg
Kommune, som vi kan forvente senest til oktober.
Afslutning
Miljøreguleringen understøtter strukturudviklingen,
så længe det sikres, at placeringen er fornuftig, og
der anvendes moderne staldanlæg. Sådan må det
være, hvis vi skal varetage hensynet til miljø og
omgivelserne generelt, og det er påkrævet af hensyn
til vores direktivforpligtelser.
Jeg anser balancen mellem hensynet til miljøet på
den ene side og erhvervet på den anden, som
afgørende parametre i den danske husdyrregulering,
og overordnet mener jeg, at den nuværende
regulering sikrer dette.
Jeg vil nu give ordet videre til Fødevareministeren.
6