Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 438
Offentligt
2549867_0001.png
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
Spørgsmål
”Vil regeringen redegøre for, om og hvordan
regeringen
vil
sikre
grundlaget
for
strukturudvikling i landbruget, og vil regeringen
herunder redegøre for muligheden for i
fremtiden af samle nuværende spredte
kvægbesætninger til placering på en matrikel og
en bedrift? Der henvises til artiklen ”Konsekvens
af naboklage: 475 køer må væk”, Effektivt
Landbrug d. 26. januar 2022, hvor det i en sag
på Ærø ikke er muligt at få tilladelse til at
sammenlægge
kvægholdet
og
mælkeproduktionen på et bygningssæt”.
Svar
Tak for ordet. Jeg vil nu besvare den del af
spørgsmålet, der vedrører strukturudvikling i
landbruget.
Strukturudvikling - færre og større bedrifter
1
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 438: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 24/3-22 om strukturudvikling i landbruget
2549867_0002.png
TALEPAPIR
Lad mig med det samme slå fast. Regeringen arbejder
for en grøn omstilling af dansk landbrug.
Strukturudviklingen i det danske landbrug er en
udvikling af erhvervet, som har fundet sted gennem
mange år.
Udviklingen har betydet, at den gennemsnitlige
bedrift er blevet større. Fra 1990 til 2020 steg arealet
på den gennemsnitlige bedrift fra 56 hektar pr.
bedrift i 1990 til 211 hektar i 2020.
Samtidig har udviklingen haft den konsekvens, at der
er kommet væsentligt færre bedrifter i Danmark. I
1990 var der ca. 35.000 heltidsbedrifter. I 2020 var
det tal faldet til ca. 8.500 heltidsbedrifter. Der er altså
blevet væsentligt færre bedrifter, og de er blevet
væsentligt større.
2
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 438: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 24/3-22 om strukturudvikling i landbruget
2549867_0003.png
TALEPAPIR
Vi har dermed set, at ejerskabet til landbrugsjorden
og bedrifterne er blevet samlet på stadig færre
hænder.
Det er en udvikling, vi er nødt til at være
opmærksomme på.
Strukturudviklingen og grøn omstilling
Den grønne omstilling er uden sammenligning den
største udfordring, dansk landbrug har stået over for
i årtier. Vi skal derfor sikre nogle rammer og en
udvikling, der ikke spænder ben for den grønne
omstilling i landbruget.
Og vi skal gøre os den overvejelse, om vi kan styrke
processen mod den grønne omstilling ved at give
plads til flere typer bedrifter.
3
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 438: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 24/3-22 om strukturudvikling i landbruget
2549867_0004.png
TALEPAPIR
Sagen er, at store og mindre bedrifter kan noget
forskelligt. Og måske kan de også spille ind i den
grønne omstilling på forskellige måder. Derfor er det
vigtigt for mig, at der skal være plads til begge typer
bedrifter. Og det skal vi politisk skabe rammerne for.
Vi skal spille på flere heste.
Store bedrifter giver mulighed for økonomiske
stordriftsfordele. Den enkelte landmand kan nøjes
med én fodervogn, hvis han samler dyrene på en stor
besætning. Han kan også producere mere effektivt.
Og det vil gøre det lettere for ham at konkurrere på
de internationale markeder. Godt!
Omvendt er der også fordele ved de mindre bedrifter.
Her er det f.eks. nemmere for unge innovative
iværksættere uden den store startkapital at komme i
gang som landbrugere, da kravet om egenkapital er
mindre.
4
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 438: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 24/3-22 om strukturudvikling i landbruget
2549867_0005.png
TALEPAPIR
Samtidig giver de små bedrifter bedre muligheder for
at kunne etablere en mere nichepræget produktion
med nye eksperimentelle produktionsformer. Det
bliver der også brug for i den grønne omstilling.
Som miljøministeren var inde på i sin tale, skal vi
altså værne om miljø og natur samtidig med, at vi
sikrer forudsigelige rammer for erhvervet, der gør det
muligt at udvikle produktionen, så den fortsat er
både økonomisk og miljømæssigt bæredygtig.
Strukturudvikling kan være svær for unge
For mange bedrifter har det fysiske og økonomiske
vokseværk været med til at sikre en god økonomisk
udvikling i den enkelte bedrift. Ingen tvivl om det.
Men tendensen med stadig større bedrifter har også
gjort det sværere at etablere sig i landbruget for unge
landmænd.
5
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 438: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 24/3-22 om strukturudvikling i landbruget
2549867_0006.png
TALEPAPIR
Og det er bekymrende. I en situation, hvor
landbruget står over for at skulle gennemføre en
ambitiøs grøn omstilling, er det afgørende, at
landbruget også formår at appellere til en ny, ung,
forandringsparat og klimabevidst generation. Som
ikke nødvendigvis har en stor egenkapital.
Derfor er det vigtigt for mig, at vi sikrer gode
muligheder for, at unge, entreprenante og visionære
landbrugere kan etablere sig som landbrugere.
Landbrugsaftalen hjælper unge
Det skaber vi bedre forudsætninger for gennem den
historisk brede politiske aftale om grøn omstilling af
landbruget fra den 4. oktober 2021.
Her afsatte vi 964 mio. kr. til en etableringsordning
for unge landbrugere. Med ordningen kan unge
landbrugere få en vigtig kapitalindsprøjtning på op til
745.000 kr. til at skabe likviditet og egenkapital, når
de etablerer sig første gang.
6
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 438: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 24/3-22 om strukturudvikling i landbruget
2549867_0007.png
TALEPAPIR
Det, tror jeg, vil bidrage til at gøre det mere
interessant at etablere sig som landbruger.
De større bedrifter kræver ligeledes, at vi tænker i nye
finansieringsløsninger.
Med
landbrugsaftalen
omprioriterer vi 150 mio. kr. fra Dansk
Landbrugskapital til en ny Grøn Landbrugskapital.
Ideen er, at midlerne skal understøtte et
generationsskifte, som skal bidrage til grøn
innovation i landbrugssektoren og samtidig sikre
økonomisk soliditet på bedrifterne.
Med landbrugsaftalen har vi altså i fællesskab sikret
nogle rammer, der på den ene side ikke begrænser
strukturudviklingen i landbruget. Og som på den
anden side understøtter, at unge landbrugere kan
komme i gang.
Sigtet med landbrugsaftalen er at skabe de bedst
mulige rammer for en grøn omstilling af landbruget.
Det er vigtigt for alle landbrugere, og ikke mindst
unge, som overvejer at etablere sig.
7
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 438: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 24/3-22 om strukturudvikling i landbruget
2549867_0008.png
TALEPAPIR
Andelstanken er på vej tilbage
Ud over landbrugsaftalen, som giver flere unge
mulighed for at etablere sig som landmænd, sker der
andre interessante ting i landbruget i disse år.
Jeg noterer mig, at andelstanken er på vej tilbage.
Lad mig som eksempel nævne Andelsgaarde.
Pointen er her, at medlemmer, der ønsker et grønt
landbrug, betaler kontingenter. For kontingenterne
opkøber Andelsgaarde landbrug rundt omkring i
landet, som bliver forpagtet af unge klima- og
økologiorienterede landmænd.
Dén udvikling er visionær og rasende interessant. Det
er den, fordi den gør tre ting på én og samme tid:
Den udfordrer tendensen til voksende koncentration
af landbrugsjorden på færre hænder.
8
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 438: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 24/3-22 om strukturudvikling i landbruget
2549867_0009.png
TALEPAPIR
Den åbner landbruget op for en ny ung entreprenant
generation.
Og den skubber på den grønne omstilling af dansk
landbrug.
Derfor bør vi politikere efter min mening understøtte
den udvikling så meget, som vi overhovedet kan. Og
vi bør ved samme lejlighed gå i tænkeboks og
overveje, om der er endnu mere, vi kan gøre for at
understøtte, at der også er plads til andre måder at
drive landbrug.
Tak for ordet.
9