MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 43: Henvendelse af 14/10-21 fra ERFA-gruppen for forebyggende giftfri indsats mod kloakrotter om skærpede regler for indsatsen mod kloakrotter i private kloakstikledninger

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 43
Offentligt

Erhvervsudvalget 2019-20

MOF Alm.del - Bilag 43

ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 306

Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

27. maj 2020

Besvarelse af spørgsmål 306 alm. del stillet af udvalget den 20. maj

2020

Spørgsmål:

Vil ministeren kommentere materialet fra Torben Sønnichsen til brug ved

foretræde for udvalget den 28. maj 2020, jf. ERU alm. del - bilag 284?

Svar:

Henvendelsen fra Torben Sønnichsen vedr. både Justitsministeriets, Miljø-

og Fødevareministeriets og Erhvervsministeriets ressort, hvorfor jeg til

brug for besvarelsen har indhentet bidrag.

Sikkerhedsstyrelsen, som varetager administrationen af tilstandsrapporter,

oplyser følgende:

”Det

fremgår af Justitsministeriets Betænkning 1520 om Huseftersynsord-

ningen fra 2010, at et kloakeftersyn vil udgøre en ikke-ubetydelig udvidelse

af tilstandsrapporten, fordi udgifterne til et kloakeftersyn vil gøre tilstands-

rapporten væsentligt dyrere. Hertil kommer, at et kloakeftersyn ikke som

udgangspunkt vil kunne udføres af de beskikkede bygningssagkyndige un-

der de eksisterende beskikkelseskrav. En mere omfattende dokumentation

vil kræve en uddannelse af den bygningssagkyndige som kloakmester, eller

en yderligere besigtigelse af en kloakmester. Det vil i sidste instans kunne

kræve en ny rapport som eleftersynsrapporten eller energimærkningsrap-

porten, idet et kloakeftersyn hurtigt kan inddrage langt større forhold, som

fald, dimensioner, samlinger, afløb mv.

Huseftersynsordningen tager udgangspunkt i, at en bygningssagkyndig kan

bese og dokumentere umiddelbart synlige skader i tilstandsrapporten, og i

forbindelse med kloakeftersyn er der som udgangspunkt ikke tale om umid-

delbart synlige skader”.

Miljø- og Fødevareministeriet oplyser følgende:

”Husejere er iflg. rottebekendtgørelsens § 4 forpligtede til at sikre,

at rotters

levemuligheder begrænses mest muligt, hertil hører også ejendommens

brønde og stikledninger. Iflg. den gældende vejledning omfatter det, at hus-

ejere som led i den almindelige vedligeholdelse sikrer, at afløbssystemet er

i orden, og at evt. fejl og mangler repareres, så snart de konstateres. Private

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 43: Henvendelse af 14/10-21 fra ERFA-gruppen for forebyggende giftfri indsats mod kloakrotter om skærpede regler for indsatsen mod kloakrotter i private kloakstikledninger

2/3

husejere er dog ikke forpligtede til at opsætte rottespærrer. Det er kommu-

nerne, der er ansvarlig myndighed for rottebekæmpelsen og for tilsynet

med de private ejendommes vedligeholdelses- og sikringsforanstaltninger.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at en forpligtelse til at

medtage kloaktilstand i tilstandsrapporter alt andet lige vil udgøre et posi-

tivt bidrag til den forebyggende indsats. Miljø- og Fødevareministeriet har

ikke

forholdt sig til de økonomiske konsekvenser af et sådant tiltag.”

Justitsministeriet oplyser følgende:

”Huseftersynsordningen følger af kapitel 1 (§§ 1-5)

i lov om forbrugerbe-

skyttelse ved erhvervelse af fast ejendom mv., jf. lovbekendtgørelse nr.

1123

af 22. september 2015 (herefter benævnt ”LFFE”).

Huseftersynsordningen angår aftaler om køb af fast ejendom, når ejendom-

men hovedsageligt anvendes til beboelse af sælgeren eller hovedsageligt er

bestemt til beboelse af køberen, jf. LFFE § 1, stk. 1.

Hovedformålet med huseftersynsordningen er gennem en frivillig ordning

at begrænse problemer med mangler ved fast ejendom på en måde, der er

til fordel for både køberen og sælgeren. Sælgeren kan således som udgangs-

punkt undgå at hæfte for fysiske mangler ved at sørge for, at køberen

–

inden aftalens indgåelse

–

får et fyldestgørende beslutningsgrundlag i form

af en tilstandsrapport, en elinstallationsrapport og oplysninger om tegning

af en ejerskifteforsikring, når sælgeren samtidig forpligter sig til at betale

et beløb til køberen, som svarer til mindst halvdelen af præmien i henhold

til det fremlagte forsikringstilbud. Som altovervejende hovedregel sikrer

ordningen samtidig køberen mulighed for at tegne den pågældende forsik-

ring mod skjulte mangler, dvs. mangler, som ikke er omtalt i tilstandsrap-

porten (en ejerskifteforsikring).

Det følger således af LFFE § 2, stk. 1 og 2, at køberen af en fast ejendom

ikke over for sælgeren kan påberåbe sig, at en bygnings fysiske tilstand er

mangelfuld, eller at en bygnings el-, varme-, ventilations- eller sanitetsin-

stallationer ikke er funktionsdygtige eller er ulovlige i henhold til offent-

ligretlige forskrifter, når køberen inden aftalens indgåelse fra sælger har

modtaget en tilstandsrapport og en elinstallationsrapport samt oplysning

om ejerskifteforsikring, jf. LFFE § 5.

Uanset stk. 1 kan køberen dog påberåbe sig forhold vedrørende bygningens

stikledninger, herunder kloakker, medmindre forholdet på tidspunktet for

tilstandsrapportens udarbejdelse havde manifesteret sig i sådanne fejl ved

bygningen, at den bygnings-sagkyndige burde have omtalt forholdet i til-

standsrapporten, jf. LFFE § 2, stk. 6.

3/3

Henvendelsen fra Torben Sønnichsen drejer sig om at styrke indsatsen mod

bekæmpelse af rotter. Det er et andet formål, end hvad huseftersynsordnin-

gen sigter mod at varetage. Skridt til at styrke bekæmpelsen af skadedyr

bør således tages i regi af reglerne herom.”

Jeg kan på denne baggrund ikke tilslutte mig forslaget om ændring af reg-

lerne.

Med venlig hilsen

Simon Kollerup