Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 428
Offentligt
2548786_0001.png
Læsø, onsdag den 23. marts
Foretræde for miljø- og fødevareudvalget
Lasse Dahl Pedersen, jeg er direktør for Læsø Fiskeindustri og vil forsøge at beskrive min bekymring
på vegne af virksomheden.
Læsø Fiskeindustri er en af verdens største jomfruhummer eksportør, er stiftet i 1963 i Østerby Havn
på Læsø. Vi producerer og afsætter årligt 2.000-2.500 ton danske jomfruhummere og det generer
mellem 250-300 mio. i omsætning heraf udgør jomfruhummere 95%. Vi beskæftiger 25
medarbejdere på Læsø og yderligere 60 medarbejdere i Nordjylland.
Vi modtager mellem 3-500 ton jomfruhummere fra det aktuelle område EV39, som i generationer,
specielt i sommermånederne maj, juni og juli har bidraget til en jævn og stabil levering af
jomfruhummere, i en periode, hvor der typisk ikke er fangst muligheder fra andre steder og det er
afgørende vigtig for vores produktion.
Volumen er helt afgørende for en eksportvirksomhed som Læsø Fiskeindustri. Tab af en væsentlig
del af omsætningen vil derfor indvirke stærkt negativt på det samlede forretningsgrundlag og hvis vi
ikke kan løfte opgaven med at producere og eksportere, vil det få store konsekvenser for det samlede
danske fiskeri.
I den sammenhæng er bevarelse af vigtige fiskepladser helt afgørende.
Mindre end 25% af havarealet i Kattegat benyttes til fiskeri og udlægges planlagte arealerne til
vindmøller nord for Læsø
er jeg bekymret for hvorvidt det er realistiske at afvikle vores produktion
på Læsø - uden jomfruhummer er der ingen Læsø Fiskeindustri. Så enkelt er det.
Danmark har behov for omlægning af energiforsyningen, det anerkender jeg, men hvorfor placere en
havmøllepark i et område hvor jomfruhummerfiskeriet er essentielt
derfor er det min anbefaling
at man lytter og samarbejder med fiskernes organisation DFPO om at finde arealer til
havvindmølleparker, hvor fiskeriet ikke bliver påvirket.
Sidst men ikke mindst har jomfruhummerbestanden det fortrinligt, den er MSC godkendt - hvorfor
ikke nyttiggøre denne ressource og fiske så tæt på øen - det er da bæredygtighed - både af
miljøhensyn og respekt for samfundet der er på Læsø, som nyder stor gavn af den beskæftigelse, som
Læsø Fiskeindustri, øens største virksomhed, og fiskerne skaber. Det betragter jeg som
samfundssind!
Det er Læsø Fiskeindustris anbefaling at friholde fiskepladsernes, i Kattegat for vindmøller og lave
løsningen sammen med DFPO. Tak
A/S Læsø Fiskeindustri
Industrivej 4
∙DK-9940
Læsø
Tel. +45 98 49 81 88
Fax +45 98 49 80 99
A/S Læsø Fiskeindustri
Auktionsvej 20
∙DK-9990
Skagen
Tel. +45 98 44 16 77
Fax +45 98 44 62 31
CVR.nr: 45 93 77 12
E-mail: [email protected]
Web: www.laeso-fish.dk