MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 425: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 7. april 2022

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 425
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 24. marts 2022

Sagsnummer: 2022-135

./.

Til udvalgets orientering fremsendes hermed samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 7. april

2022.

Rasmus Prehn

Jesper Wulff Pedersen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216

København K

Tlf. 38 10 60 00

• CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 425: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 7. april 2022

EU og Internationalt

Den 23. marts 2022

FVM 163

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 7. april 2022

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring

af forordning (EU) 2018/841 for så vidt angår anvendelsesområdet, forenkling af

overholdelsesregler, fastsættelse af medlemsstaternes mål for 2030 og forpligtelse til

kollektiv opnåelse af klimaneutralitet senest i 2035 i arealanvendelses-, skovbrugs-

og landbrugssektoren og om ændring af forordning (EU) 2018/1999 for så vidt angår

forbedring af overvågning, rapportering, sporing af fremskridt og revision

Udveksling af synspunkter

KOM (2021) 554

Side 2

Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet: Bæredygtige kulstof-

kredsløb

Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2021) 800

Side 12

Markedssituationen for landbrugsvarer

Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 19

Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet: Sikring af fødevarefor-

syningssikkerhed og styrkelse af fødevaresystemernes modstandsdygtighed

Præsentation fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.

KOM (2022) 133

Side 24

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 425: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 7. april 2022

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

Den 7. april 2022

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om æn-

dring af forordning (EU) 2018/841 for så vidt angår anvendelsesområdet, forenk-

ling af overholdelsesregler, fastsættelse af medlemsstaternes mål for 2030 og for-

pligtelse til kollektiv opnåelse af klimaneutralitet senest i 2035 i arealanvendel-

ses-, skovbrugs- og landbrugssektoren og om ændring af forordning (EU)

2018/1999 for så vidt angår forbedring af overvågning, rapportering, sporing af

fremskridt og revision

KOM (2021) 554

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 23. februar 2022.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Europa-Kommissionen

har den 14. juli 2021, som en del af ’Fit for 55’-pakken mhp. at udmønte EU’s

øgede 2030-klimamål, offentliggjort et forslag til ændring af LU-LUCF-forordningen samt gover-

nance-forordningen. For så vidt angår LULUCF-forordningen, foreslår Kommissionen ingen signifi-

kante ændringer for perioden 2021-2025. Således skal medlemslandene fortsat sikre, at kulstofbalan-

cen i jorder og skove i hvert medlemsland ikke forringes med forøget udslip af drivhusgasser til atmo-

sfæren til følge. I perioden 2026-2030 skal hvert medlemsland opfylde årlige fastsatte mål, der bidra-

ger til et styrket fælleseuropæisk nettooptagsmål i sektoren på 310 mio. ton CO2e i 2030. Forslaget

indeholder ændringer af regnskabsreglerne for drivhusgasemissioner og -optag i forbindelse med ak-

tiviteter, der vedrører udledninger og optag fra jorder og skove (LULUCF), samt brugen af fleksibili-

tetsmekanismer med henblik på at opfylde nationale målsætninger. Fra 2031 foreslår Kommissionen,

at udledninger og optag fra LULUCF-sektoren reguleres sammen med udledninger fra landbruget i

en fælles landsektorsøjle. Landsektoren skal på EU-plan være klimaneutral fra 2035. I forslaget læg-

ges endvidere op til ændring af governance-forordningen, så denne tilpasses revisionen af LULUCF-

forordningen, herunder styrkede krav til monitorering og rapportering samt sporing af medlemslan-

des arbejde mod målene. Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes

at kunne medføre økonomiske konsekvenser. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og

fiskeri) den 7. april 2022 med henblik på udveksling af synspunkter.

Baggrund

Kommissionen har den 14. juli 2021 fremsat forslaget, KOM (2021) 554, om ændring af forordning (EU)

2018/841 og forordning (EU) 2018/1999. Forslaget er fremsendt til Rådet den 13. september 2021 i

dansk sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192(1) og behandles efter den

almindelige lovgivningsprocedure. Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal.

Forslaget er fremsat som en del af Europa-Kommissionens

’Fit for 55’-pakke,

der skal bidrage til at rea-

lisere EU’s klimamål for 2030 på mindst 55 pct. reduktioner

i forhold til 1990-niveauet som fastlagt i

den europæiske klimalov (forordning (EU) 2021/1119).

Det fremgår af den europæiske klimalov (forordning (EU) 2021/1119), at sektoren for arealanvendelse,

ændring i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) maksimalt kan bidrage med et nettodrivhusgasoptag

på op til 225 mio. ton CO2e i 2030 med henblik på at opfylde denne målsætning. Det fremgår yderligere

af den europæiske klimalov, at nettooptaget i LULUCF-sektoren i EU skal øges til over 300 mio. ton

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 425: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 7. april 2022

CO2e i 2030. I LULUCF-sektoren opgøres udledninger og optag fra en række arealkategorier, herunder

fortrinsvis skov, agerjord, græsarealer, vådområder, bebyggede områder og høstede træprodukter.

Ud over nærværende forslag er der andre forslag i pakken, der også relaterer sig til LULUCF-forordnin-

gen, bl.a. ang. biomasse og bæredygtighedskrav i direktivet for vedvarende energi (KOM (2021) 557), i

relation til fleksibilitetsmekanismer i byrdefordelingsaftalen (KOM (2021) 555) samt Kommissionens

skovstrategi (KOM (2021) 572).

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 7. april 2022 med henblik på udveks-

ling af synspunkter.

Formål og indhold

Ifølge Kommissionen er forslagets hovedformål at styrke bidraget fra LULUCF-sektoren til den samlede

klimaindsats, herunder målsætningen om mindst 55 pct. reduktion i nettodrivhusgasudledninger i 2030

i forhold til 1990-niveauet samt målsætningen om klimaneutralitet i 2050. Dette er en forskel til tidli-

gere, hvor EU’s klimamål for 2030 ikke direkte har inkluderet

udledninger og optag fra LULUCF-sekto-

ren.

Ændring af forordning 2018/841

–

LULUCF-forordningen

Forslaget sætter et EU-mål for nettodrivhusgasoptag i LULUCF-sektoren på 310 mio. tons CO2e i 2030

samt en ambition om klimaneutralitet i landsektoren, forstået som de kombinerede udledninger og op-

tag fra landbrug og LULUCF, i 2035. Den eksisterende forordning sætter et mål for 2030 om at kulstof-

balancen i jorder og skove for EU samlet set ikke må forringes med drivhusgasudledninger til følge,

hvilket ifølge Kommissionen svarer til et nettooptag i LULUCF-sektoren på 225 mio. ton CO2e i 2030.

Med klimaneutralitet i 2035 menes balance mellem optag og udledninger fra LULUCF- og landbrugs-

sektoren samlet set. Forslaget har i øvrigt til formål at designe et retfærdigt, fleksibelt og integreret po-

litisk rammeværktøj for landsektoren samt at simplificere regnskabsregler og forbedre monitorering og

rapportering.

Forslaget lægger op til en fortsat separat regulering af LULUCF-sektoren frem til og med 2030. Perioden

er opdelt i de to forpligtelsesperioder 2021-2025 og 2026-2030. I disse perioder omfattes CO2-udled-

ninger og -optag samt udledninger af metan (CH4) og lattergas (N2O) fra følgende arealkategorier: ny-

plantede arealer, ryddede arealer, forvaltede dyrkede arealer, forvaltede græsarealer, forvaltede skov-

arealer, samt, fra og med 2026, forvaltede vådområder. Fra 2031 udvides forordningen til også at inklu-

dere drivhusgasudledninger fra landbrugssektoren, navnlig metan- og lattergasudledninger fra husdyrs

fordøjelsesprocesser, håndtering af gødning i stald og lager samt kvælstofomsætning på marker. Land-

brugets udledninger reguleres for nuværende med en reduktionsmålsætning for ikke-kvoteomfattede

sektorer gennem byrdefordelingsaftalen (forordning 2018/842). Således vil hele landsektoren for første

gang dækkes af ét klimapolitisk instrument fra 2031.

Første forpligtelsesperiode (2021-2025)

For perioden 2021-2025 lægges der ikke op til substantielle ændringer sammenlignet med den eksiste-

rende forordning. Forordningen dækker således over de samme udledningskategorier, anvender de

samme regnskabsregler, og fastholder de samme målsætninger for hver medlemsstat i første forpligtel-

sesperiode. Medlemsstaterne er således fortsat forpligtet til at sikre, at kulstofbalancen inden for de

regnskabsførte kategorier af jorder og skove i hvert enkelt medlemsland ikke forringes, dvs. at den sam-

lede sum af regnskabsførte drivhusgasudledninger fortsat ikke overstiger den samlede sum af regn-

skabsførte drivhusgasoptag i LU-LUCF-sektoren

inden for perioden. Dette er den såkaldte ”no-debit-

regel”. Med regnskabsførte drivhusgasudledninger og

-optag menes, at mængderne opgives relativt til

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 425: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 7. april 2022

en baseline. Beregningsmetoden varierer afhængigt af arealkategorien. Formålet hermed er, at med-

lemslandenes LULUCF-regnskaber skal kunne vise, hvorvidt kulstofbalancen i jorder og skove forringes

med forøgede udslip af drivhusgasser til atmosfæren til følge.

Såfremt ”no-debit-reglen” ikke opfyldes kan medlemsstater fortsat gøre brug af de fleksibilitetsmeka-

nismer, der er beskrevet i den eksisterende forordning. Navnlig kan medlemslande enten købe LULUCF-

kreditter af andre medlemslande eller annullere de udledningsrettigheder, de er blevet tildelt i byrde-

fordelingsaftalen (forordning 2018/842). Dog kan medlemsstater ifølge forslaget ikke længere overføre

kreditter fra overopfyldelse i første forpligtelsesperiode til målopfyldelse i anden forpligtelsesperiode.

En del af medlemslandenes overopfyldelse for første forpligtelsesperiode, målt i ton CO2e, allokeres

imidlertid til en nyetableret fleksibilitets-mekanisme, som Kommissionen kan give medlemslande ret til

at tilgå i anden forpligtelsesperiode.

Endelig har medlemsstater fortsat mulighed for i begrænset omfang, og under bestemte betingelser, at

kompensere for regnskabsførte udledninger fra forvaltet skov. Danmark har i ændringsforslaget adgang

til at kompensere en mængde på 0,05 mio. ton CO2e i første forpligtelsesperiode, svarende til halvdelen

af Danmarks adgang til kompensation i den eksisterende forordning i perioden 2021-2030. Mængden i

den eksisterende forordning er fastsat på baggrund af størrelsen på medlemslandenes historiske netto-

optag i forvaltede skove, og er derfor relativt lille for Danmark, som har en lille skovsektor. Frankrig,

som har den største adgang til kompensation fra denne pulje, har til sammenligning adgang til at kom-

pensere en mængde på 30,75 mio. ton CO2e ifølge det nye forslag.

Anden forpligtelsesperiode (2026-2030)

For perioden 2026-2030 lægger forslaget op til ændringer i regnskabsregler, målsætninger for EU og

medlemsstaterne, samt adgang til fleksibilitet.

For det første vil de ovenfor nævnte regnskabsregler, ifølge hvilke medlemsstaternes LULUCF-regnska-

ber opgøres relativt til forskellige baselines, ikke blive anvendt efter 2025. Det betyder bl.a., at bidrag

fra forvaltet skov ikke længere vil blive målt i forhold til en aldersklasseafhængig referencelinje, ligesom

der ikke regnskabsteknisk vil blive sondret mellem bidrag for skovrejsning og forvaltet skov. I stedet

udtrykkes nationale målsætninger direkte som et loft for de rapporterede udledninger og optag for LU-

LUCF-sektoren. Formålet hermed er at simplificere forordningen.

For det andet fastsættes et overordnet nettooptagsmål for EU på 310 mio. ton CO2e i LULUCF-sektoren

i 2030. Til sammenligning stod LULUCF-sektoren for et nettodrivhusgasoptag på 264 mio. tons CO2e i

2018. Det europæiske nettooptagsmål bliver fordelt mellem medlemslandene som bindende nationale

mål, baseret på landenes udledninger og optag i LULUCF-sektoren i 2016, 2017 og 2018 samt på lande-

nes andele af EU’s samlede dyrkede og forvaltede arealer. Danmark tildeles på baggrund heraf et mål

for maksimal nettoudledning på 5,338 mio. ton CO2e i 2030, jf. tabel 1. Dermed tildeles Danmark som

ét af fire medlemslande et nettoudledningsmål, hvor de øvrige medlemslande tildeles et nettooptagsmål.

Målet afspejler Danmarks relativt høje udledninger i LULUCF-sektoren. Ydermere fastsættes årlige mål

for hvert enkelt medlemsland i perioden 2026-2029. Målene skal følge en lineær reduktionssti fra 2022,

bestemt som de gennemsnitlige rapporterede udledninger og optag for årene 2021, 2022 og 2023, frem

mod det på forhånd fastsatte 2030-mål (5,338 mio. ton CO2e for Danmarks vedkommende). Det er

derfor fremtidige udledningstal, der vil tjene som grundlag for fastsættelse af Danmarks årlige bindende

reduktionsmål i perioden 2026-2029, hvorfor disse mål ikke kendes endnu.

Det bemærkes, at medlemslandenes historiske udledningstal for LULUCF-sektoren ofte og efter sæd-

vanlig praksis genberegnes som følge af forbedringer i data og metode. Derfor lægges der op til, at Kom-

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 425: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 7. april 2022

missionen i 2025 skal vedtage gennem-førelsesretsakter i overensstemmelse med undersøgelsesproce-

duren, hvor afstemning sker med kvalificeret flertal. Disse gennemførelsesretsakter justerer og fastlæg-

ger både EU-optagsmålet for 2030 og medlemsstaternes mål på baggrund af de i 2025 senest tilgænge-

lige data. Det bemærkes yderligere, at Kommissionen har lagt medlemslandenes drivhusgasrapporte-

ring fra 2020 til grund for fordelingen af 2030-målet, og at der siden er foretaget væsentlige ændringer

i estimaterne for Danmarks optag og udledninger i LULUCF-sektoren som følge af metodeændringer.

Såvel EU-optagsmålet for 2030 på 310 mio. ton CO2e som Danmarks mål på 5,338 mio. ton CO2e kan

således blive justeret i 2025. Der indføres en straf for eventuel underopfyldelse af et årligt mål som op-

gjort efter brug af relevante fleksibilitetsmekanismer (se nedenfor). Ved underopfyldelse tillægges 8 pct.

af underopfyldelsen i et år til medlemslandets mål i det efterfølgende år. Dette princip kendes fra de

årlige nationale mål under byrdefordeling-saftalen.

Tabel 1: Oversigt over medlemslandenes mål for rapporterede nettoudledninger i 2030

Land

Belgien

Bulgarien

Cypern

Danmark

Estland

Finland

Frankrig

Grækenland

Irland

Italien

Kroatien

Letland

Litauen

Luxembourg

Malta

Nederlandene

Polen

Portugal

Rumænien

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Sverige

Tjekkiet

Tyskland

Ungarn

Østrig

EU-27

Mål for nettoudledning i LULUCF-sektoren i

2030 (mio. ton CO

-1,352

-9,718

-0,352

5,338

-2,545

-17,754

-34,046

-4,373

3,728

-35,758

-5,527

-0,644

-4,633

-0,403

0,002

4,523

-38,098

-1,358

-25,665

-6,821

-0,146

-43,635

-47,321

-1,228

-30,840

-5,724

-5,650

-310,000

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 425: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 7. april 2022

For det tredje ændres reglerne for adgang til fleksibilitet med henblik på at opfylde de nationale målsæt-

ninger. Der etableres en ny mekanisme, som giver medlemslandene adgang til, under nærmere bestemte

betingelser, at kompensere for eventuel manglende målopfyldelse i perioden 2026-2030. Den samlede

fleksibilitetspul-je fastsættes til 178 mio. ton CO2e samt en del af medlemslandenes samlede regnskabs-

førte overopfyldelse af ”no-debit-reglen” i første forpligtelsesperiode. Medlemslandene har adgang til at

kompensere en mængde fra denne pulje svarende til halvdelen af landets adgang til kompensation for

debets fra forvaltet skov i den eksisterende forordning i perioden 2021-2030. Danmark har adgang til

at kompensere for en mængde på 0,05 mio. ton CO2e fra denne pulje. Som noget nyt vil medlemsstater

ifølge forslaget kunne kompensere for manglende målopfyldelse for hele LULUCF-sektoren, hvor me-

kanismen under den eksisterende forordning generelt kun tillader kompensation for regnskabsførte ud-

ledninger fra arealkategorien forvaltet skov. Dertil kommer, at medlemslandenes samlede adgang til

kompensation for udledninger eller reducerede optag som følge af naturlige forstyrrelser, fx skovbrande,

begrænses til den samlede mængde af ubrugt kompensation i denne pulje. Såfremt efterspørgslen på

kompensation for naturlige forstyrrelser overstiger mængden af tilgængelig, ubrugt kompensation, for-

deles kompensationen proportionelt mellem de relevante medlemslande.

Det bemærkes, at fleksibiliteten fra overopfyldelse i LULUCF-sektoren til målopfyldelse i de byrdefor-

delte sektorer foreslås tilpasset i overensstemmelse med den europæiske klimalov (forordning (EU)

2021/1119). Der henvises til grund- og nærhedsnotat om forslag til ændring af byrdefordelingsaftalen

(KOM (2021) 555) for redegørelse herom.

Perioden efter 2030

I perioden fra 2031 lægges op til, at forordningens anvendelsesområde udvides til også at inkludere

drivhusgasudledninger fra landbrugssektoren, hvorved der etableres en kombineret landsektorsøjle.

Den reviderede forordning sætter en målsætning om, at der for EU samlet set skal opnås klimaneutra-

litet i den kombinerede land-sektor i senest 2035, og at sektoren derefter skal generere et nettooptag af

driv-husgasser. Medlemslandene skal i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner, som rappor-

teres til Kommissionen i juni 2024 i overensstemmelsen med governance-forordningen (forordning

2018/1999), præsentere, hvordan de har til intention at bidrage til denne fælles forpligtelse. I lyset af de

indsendte planer vil Kommissionen i slutningen af 2025 foreslå medlemslandenes individuelle mål samt

fælleseuropæiske foranstaltninger for perioden efter 2030. De nationale mål efter 2030 vil fastsættes på

baggrund af en ny konsekvensanalyse og et nyt lovforslag fra Kommissionen.

Fra 2036 og frem skal landsektoren generere yderligere nettooptag til at balancere udledninger i andre

sektorer, som ikke eller kun vanskeligt kan reduceres yderligere. Dette skal bl.a. baseres på et robust

regelsæt for certificering af CO2-fjernelse, som varslet i Kommissionens meddelelse (KOM (2020) 98)

om En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi fra 2020. Dette rammeværktøj kan tillade løbende

integration af landsektoren med andre sektorer, der har udtømt mulighederne for yderligere reduktio-

ner. Dermed søges incitamentet til at øge kulstofoptag i den kombinerede landsektorsøjle frem mod

2050 bevaret.

Ændring af forordning 2018/1999 - Governance-forordningen

Kommissionen lægger op til, at governance-forordningen (forordning 2018/1999) ændres sammen med

LULUCF-forordningen, da den indeholder regler for overvågning og rapportering af drivhusgasudled-

ninger og -optag samt for evaluering af medlemslandenes fremskridt for at nå målene i LULUCF-for-

ordningen.

Governance-forordningen indeholder bestemmelser vedr. medlemsstaternes forpligtelser til at meddele

Kommissionen integrerede nationale energi- og klimaplaner. Der lægges i ændringsforslaget op til, at

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 425: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 7. april 2022

de nationale energi- og klimaplaner blandt sine hovedmålsætninger skal fastlægge medlemsstatens for-

pligtelser i henhold til den reviderede LULUCF-forordning, herunder nationale bidrag til forpligtelsen

om klimaneutralitet i landsektoren i 2035 og nettonegative udledninger derefter. Yderligere giver æn-

dringen Kommissionen mandat til at gennemføre en omfattende gennemgang af nationale opgørelses-

data i 2025 med henblik på at fastlægge medlemsstaternes nationale årlige mål i perioden 2026-2030,

jf. ovenfor. Endvidere sættes højere minimumskrav til de anvendte metoder for overvågning og rappor-

tering af drivhusgasudledninger og -optag i LULUCF-sektoren.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 7. april 2022 med henblik på udveks-

ling af synspunkter. Formandskabet ønsker en drøftelse af landbrugsaspekterne af forslaget.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art. 294) medlovgi-

ver. Forslaget behandles af Parlamentets Udvalg om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI)

med Udvalget for Landbrug og Landdistrikter (AGRI) som associeret udvalg på enkelte elementer af

forslaget. Der foreligger et udkast til betænkning, hvori der bl.a. lægges op til et yderligere fælleseuro-

pæisk nettooptagsmål på 490 Mt CO2 i 2030, ingen etablering af en landsektorsøjle, men derimod et

separat nettooptagsmål for landbruget, samt øget sanktion for manglende målopfyldelse. ENVI-udval-

get forventes at behandle udtalelsen i april 2022, og Parlamentet forventes at stemme om sin udtalelse

medio 2022.

Nærhedsprincippet

For overholdelse af nærhedsprincippet henviser Kommissionen til, at den eksisterende LULUCF-for-

ordning er gældende EU-lovgivning, der gælder for perioden 2021-2030. En ændring af den eksiste-

rende forordning i overensstemmelse med målsætningerne i forslaget kan dermed kun åbnes gennem

et ændringsforslag fra Kommissionen på EU-niveau. Kommissionen henviser yderligere til, at klimafor-

andringer er et grænseoverskridende problem, hvorfor en koordineret indsats er nødvendig på EU-ni-

veau eller, hvor det er muligt, på globalt niveau.

Regeringen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt, idet klimaforandringer er et grænseoverskri-

dende problem, hvor regulering på EU-niveau har klare fordele frem for selvstændig regulering i de

enkelte medlemslande. Regeringen finder desuden, at ændring af den eksisterende LULUCF-forordning

kun kan ske på initiativ af Kommissionen gennem et ændringsforslag.

Gældende dansk ret

Den gældende LULUCF-forordning er ikke implementeret i dansk lovgivning.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vurderes at medføre statsfinansielle konsekvenser, herunder bl.a. gennem det

danske bidrag til EU-budgettet. Omfanget af de statsfinansielle konsekvenser afhænger af, hvilke instru-

menter der bringes i anvendelse til at indfri reduktionsforpligtelsen nationalt og i EU, samt den generelle

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 425: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 7. april 2022

økonomiske og teknologiske udvikling. Dertil også til forbedring af opgørelserne og administration

heraf. Det vil desuden afhænge af, hvordan nye forpligtelser og instrumenter indfases over perioden.

Det bemærkes, at de foreslåede ændringer af LULUCF-opgørelses- og regnskabs-reglerne fra 2026 vil

have konsekvenser for Danmarks mulighed for at anvende LULUCF-kreditter som fleksibilitet til at ind-

fri den nationale reduktionsforpligtelse i byrdefordelingsaftalen. Der skal foretages en nærmere analyse

heraf, før det det er muligt at foretage en vurdering af de statsfinansielle konsekvenser.

Det er forbundet med væsentlig usikkerhed at foretage omkostningsskøn af såvel potentielt yderligere

nationale reduktionstiltag og anvendelse af fleksibilitetsmekanismer. Regeringen er i gang med at ana-

lysere forslaget nærmere, herunder de potentielle statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes ikke umiddelbart at medføre væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser, da for-

pligtelsen påhviler medlemslande og ikke pålægger virksomheder administrative byrder eller lettelser,

eller i øvrigt pålægger erhvervslivet forpligtelser. Regeringen er i gang med at analysere forslaget nær-

mere, herunder de potentielle erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vurderes at medføre samfundsøkonomiske konsekvenser. Dette vil afhænge

af, hvordan nye forpligtelser, mål og instrumenter indfases over perioden samt den generelle økonomi-

ske og teknologiske udvikling. Regeringen er i gang med at analysere forslaget nærmere, herunder de

potentielle samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget forventes at have positive klimamæssige konsekvenser samt konsekvenser for miljøbeskyttel-

sesniveauet i EU, idet forslaget overordnet set må antages at øge medlemsstaternes indsats for at sikre,

at kulstofbalancen i jord og skov forbedres og bidrager til EU’s opjusterede klimamål i 2030 på mindst

55 pct. reduktion i drivhusgasudledningerne i forhold til 1990-niveauet. Ligeledes forventes forslaget at

bidrage til opfyldelsen af Parisaftalens

målsætninger og FN’s verdensmål. Regeringen er i gang med at

analysere forslaget nærmere, herunder andre konsekvenser for Danmark.

Høring

Sagen er i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug) og har været i høring i specialudvalget for Klima-,

Energi- og Forsyningspolitik, EU-Miljøspecialudvalget og §2-udvalget (landbrug), hvilket gav anledning

til følgende bemærkninger:

Danmarks Naturfredningsforening (DN)

ser positivt på, at man opgiver “no debit systemet”. DN så helst,

at man helt opgav fleksibilitetsmekanismen. DN hilser et selvstændigt kvantitativt EU mål for nettoop-

tag velkommen og bifalder, at dette mål omsættes til nationale mål baseret på det enkelte lands forud-

sætninger. DN bemærker dog, at målet (310 Mt CO2e) kun bringer os tilbage til, hvor vi var for ti år

siden, og ser i stedet, at målet burde være minimum 600 Mt CO2e. DN hilser det også velkommen, at

der indføres en konsekvens, hvis landene ikke lever op til de fastsatte mål, men finder det alt for sent, at

den påtænkte rente på 8% på uopfyldte mål er gældende fra 2031. DN fremhæver, at revisionen af LU-

LUCF-forordningen er en oplagt chance for at mitigere både klima- og biodiversitetskrisen, og at æn-

dringer i incitamenter for både skovbrug og landbrug kan have både positive og negative konsekvenser

for natur og biodiversitet, hvorfor den reviderede udgave bør have for øje og nøje beskrive synergier og

konsekvenser, både positive og negative, i forhold til EU's mål omkring naturgenoprettelse og mål for

biodiversitet.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 425: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 7. april 2022

Dansk Erhverv (DE) finder det afgørende, at man fra dansk side bakker op om de højere ambitioner med

LULUCF-forordningen, da fælles EU-regler som udgangspunkt er et entydigt gode for danske virksom-

heder. DE bakker grundlæggende op om lovforslaget for revision af LULUCF-forordningen og fremhæ-

ver forslagets forståelse for den komplekse udfordring, som landbruget og LULUCF-sektoren står over

for ift. at skulle bidrage til de nødvendige CO2-reduktioner og i balance til biodiversitet. DE fremhæver,

at der er brug for bedre certificeringsordninger og kontrol, der sikrer, at de biologiske råmaterialer hø-

stes bæredygtigt for at beskytte biodiversiteten. DE mener, at overvejelser om, hvorvidt landbruget skal

ind under fællesregulering i LULUCF-forordningen er fornuftige, da arealanvendelsen fra landbruget i

flere medlemslande, herunder Danmark, udgør relativt store arealer, og derfor har et stort potentiale for

opbremsning af CO2-emissioner samt oplagring i jorden. Der kan også være synergier, hvis alle biologi-

ske arealanvendelser underlægges LULUCF-reguleringen. DE fremhæver ligeledes vigtigheden af, at alle

sektorer, der har potentialer for at bidrage til CO2-reduktioner, bidrager til EU-målsætningen. DE er

meget enig i, at der er brug for langt mere viden, hvis LU-LUCF-reguleringen og, at medlemsstater skal

udvikle kortlægninger med ”geo-data”, der præcist fortæller, hvor indsatser har de største potentialer

for både at begrænse CO2-emissioner fra arealanvendelser, men også for at opbygge et kul-stoflagrer.

Her anser DE forslagets overvejelser om at indlemme vådområder i LULUCF-forordningen for fornuftig.

Dansk Industri (DI) finder det for så vidt udmærket, at areal- og skovanvendelse direkte indgår i reali-

sering af klimamålet, da det kan bidrage til at målrette anvendelsen af arealerne og se naturindsatser i

en klimakontekst. DI fremhæver udfordringer, som udsving i vejret, som kan give udsving i den klima-

manko, der måtte være. DI fremhæver, at forslagets henvisning til de eksisterende fleksibilitetsmeka-

nismer kræver en overvejelse om anvendelse på dansk grund, såfremt situationen skulle opstå. DI frem-

hæver, at det kan have konsekvenser for den danske klimaindsats, at Kommission som noget nyt foreslår

at indføre bindende nationale mål, og opfordrer i den sammenhæng regeringen til at få afdækket mulige

konsekvenser, herunder forslaget om at anvende 2016-2018 som basisår. Dette gælder også Kommissi-

onens forslag om klimaneutralitet ift. primærproduktionen af biomasse og øvrige klimagasser end CO2

fra landbruget, herunder samspillet med det såkaldte

”kaskade-princip” for anvendelse af biomasse og

den danske adgang til et marked for bæredygtig biomasse, herunder sammenhængene til direktivet for

vedvarende energi.

Dansk Skovforening (DS) mener, at Danmark i LULUCF-forslaget bør stille sig kritisk over for, at man i

beregningen af Danmarks LULUCF-mål ikke tager højde for aldersklassedynamikker i eksisterende

skove, idet målsætningen for 2030 baseres på gennemsnittet for udledninger og optager i årene 2016-

2018. Udledninger og optag fra skove er meget følsom over for udviklingen i skovressourcen med skæv

aldersklassefordeling sådan som den danske. I den sammenhæng fremhæves, at Danmark har brugt

mange kræfter på at udarbejde retvisende skovreferenceniveauer (Forest Reference Level; FRL), der

netop fanger Danmarks skæve aldersklassefordeling. Videre mener DS, at Danmark bør stille sig kritisk

over for om remote sensing (Copernicus) giver valide data, hvis ikke dette sker uden sammen-kobling

med data fra felten, da der er sket fejlfortolkninger af satellitbilleder vedr. skovarealets udvikling i EU.

DS mener, at Danmark i LULUCF-forslaget bør stille sige kritisk over for, hvordan det at spare på skov-

resursen nu (forlænget omdrifts-tid) harmonerer med et øget behov for vedmassetilvækst og udnyttelse

af skov efter 2030 for at skabe ”negative udledninger” i en kombineret LULUCF og non-CO2

landbrugs-

kategori, da det på den baggrund kan det blive vanskeligt for Danmark kontinuert og i stadig stigende

omfang at levere CO2-optag og lagring i skov til at dække vore kommende forpligtigelser. Videre påpeger

DS, at en del af Harvested Wood Product-puljen ikke tæller med i Danmarks drivhusgasregnskab, idet

en betydelig del af træprodukterne eksporteres. Derudover mener DS, at Danmark bør efterlyse incita-

menter/analyser/handlinger i det reviderede LULUCF-forslag, der giver incitament/råderum til at øge

vedmasseproduktion og forskningsindsatsen.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 425: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 7. april 2022

Landbrug & Fødevarer mener, at fødevaresektoren står med nogle helt særlige udfordringer for biologi-

ske processer, der ikke som sådan kan omstilles, da alternativernes klimaneutralitet er usikre. Landbrug

& Fødevarer mener derfor, at klimaneutralitetsmålet for den fælles landsektor i 2035 primært skal ind-

fris gennem arealer og skovbrug. Reduktionsmålene bør baseres på Kommissionens konsekvensvurde-

ring. Landbrug & Fødevarer ser positivt på forslaget om at samle arbejdet med CO2-emissioner i LU-

LUCF-sektoren med ikke CO2-emissioner i landbrugssektoren. Landbrug & Fødevarer har løbende selv

arbejdet for en ny landsektorsøjle for alle EU-lande

–

der dækker både skov, arealer og landbrug

–

til

erstatning af den nuværende byrdefordelingsaftale. Ifølge Landbrug & Fødevarer er det vigtigt, at data,

afrapportering og monitorering af LULUCF emissioner og optag forbedres i EU. Landbrug & Fødevarer

foreslår, at Kommissionen udsteder nationale guidelines om afrapportering, verificering og monitore-

ring af data, og at der oprettes et europæisk observatorium, hvor nationale data kan overvåges. Landbrug

& Fødevarer arbejder desuden for, at der etableres et fælles markedsbaseret certificeringssystem for

kulstoflagring inden for den nye landsektor, der kan operere parallelt med EU-finansiering og finansie-

ring af private aktører. L&F mener ikke at man skal skærpe optagemålet fra 310 til 490 mio. tons CO2 i

2030, eller have et separat optagemål for landbruget, som betænkningen fra Miljøudvalget i Europa-

Parlamentet ligger op til. Landbrug & Fødevarer fremhæver, at fleksibilitetsmekanismerne har stor be-

tydning og bør fortsætte med at eksistere, så Danmark har mulighed for at opfylde endnu mere i den

ikke-kvotebelagte sektor mod 2030 gennem den kvotebelagte sektor og LULUCF.

Rådet for Grøn Omstilling (RGO) noterer sig med tilfredshed, at revisionen indebærer et fremtidigt mål

for dræn i LULUCF-sektoren på EU-niveau, der byrdefordeles til medlemslandene, samt at opfyldelsen

af dette mål baseres på opgørelse af reelle emissioner og dræn i sektoren, frem for et bogføringsresultat

på baggrund af historisk reference. RGO mener dog, at målet på -310 Mt CO2e i 2030 er alt for uambi-

tiøst. RGO mener, at det er vigtigt at medlemslandene retter fokus mod LU-LUCF-sektoren og øger ind-

satsen for at sikre reelle dræn betydeligt, og ønsker at nye mål træder i kraft i 2024 frem for 2026. RGO

fremhæver, at det er positivt, at der lægges 8% rente på et uopfyldt mål, som en form for straf, hvis ikke

medlemslande lever op til de satte mål, men mener, at dette burde ske allerede for 2026-målet, således

at straffen for manglende målopfyldelse implementeres når denne er konstateret. Herudover ønsker

RGO ikke den foreslåede fleksibilitet mellem LULUCF-sektoren og byrdefordelingsaftalen og mener, at

der bør være ambitiøse mål for at reducere landbrugets klimapåvirkning, og at muligheden for at an-

vende dele af overskydende dræn i forhold til målsætningen i LULUCF-sektoren til at dække manglende

målopfyldelse i byrdefordelingsaftalen på nuværende tidspunkt vil dæmpe disse incitamenter. Ligeledes

er RGO kritiske over for de øvrige fleksibiliteter, der vedrører LULUCF-sektoren. RGO fremhæver, at

det derfor ikke bør være muligt at ombytte/handle med LULUCF kreditter i den fossile sektor eller ikke

ved handel mellem lande. RGO mener, at man bør udskyde beslutningen om en AFOLU-sektor til det

bliver tydeligere, hvordan tiltag i henholdsvis LULUCF-sektoren og landbrugssektoren udvikler sig på

baggrund af eksisterende og op-kommende politikker, herunder Carbon Farming Initiative og relaterede

certificeringsmekanismer. RGO ønsker, at der i reglerne for LULUCF tilføjes betingelser om at tilgodese

biodiversitet, f.eks. ifm. rejsning og drift af skove. Det påpeges dog positivt, at der inkluderes afrappor-

tering på biodiversitet i LULUCF-afrapporteringen.

Verdens Skove (VS) mener ikke, at et højere samlet mål for kulstofsoptag i LU-LUCF-sektoren svarende

til op til 310 mio. ton CO2e er et ambitiøst nok mål, da flere undersøgelser viser, at EU’s kulstofspuljer i

land og skov har potentiale til at optage over 600 mio. ton CO2e. VS finder det til gengæld positivt, at

ansvaret for at opnå dette mål vil blive delt ud på medlemsstaterne, og at der som en form for straf

lægges 8% rente på det uopfyldte mål. Dog mener VS, at denne rente er for lav, og for sent, at den ikke

gælder før 2026. VS finder det positivt, at nuværende skovreferenceniveau afskaffes, da det for både

civilsamfundsorganisationer og medlemslandene været en uigennemskuelig opgørelsesmetode. VS

fremhæver, at det er vigtigt, at den nye regnemetode er mere simpel og transparent end de nuværende

skovreferenceniveauer, der har umuliggjort offentlig forståelse og indsigt. VS mener at fleksibilitet og

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 425: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 7. april 2022

kompensering fra landsektoren bør undgås. VS finder det positivt, at det ikke længere vil være muligt at

“banke” de udledte reduktioner eller optag

og overføre dem til efterfølgende år, samt at den eksisterende

fleksibilitetsmekanisme halveres mellem 2021-2025. Dertil finder VS det ligeledes positivt, at der efter

2026 sættes et lavere loft for, hvad der må overføres via en fleksibilitetsmekanisme -178 mio. ton CO2e.

VS finder det dog stadig foruroligende, at det skabte “overskud” i optag og reducerede udledninger kan

lægges ind i en fælles fleksibilitetsmekanisme, der kan fordeles mellem alle medlemslande mellem

2026-2030. VS mener, at ved skabelsen af en AFOLU-sektor

åbnes der op for muligheden for at “skjule”

landbrugets udledning i skovenes optag og fritager dermed landbruget fra at skabe reelle reduktioner.

VS så hellere at EU adskilte opgørelsen af forskellige arealanvendelser og opgjorde skovene for sig, våd-

områder, landbrug etc. for sig. VS finder det umiddelbart meget positivt, at der inkluderes afrapporte-

ring på biodiversitet i LULUCF-afrapporteringen. VS mener, at det er vigtigt, at Carbon Storage Produ-

cts skal være præcist og reelt, således at kun produkter, der inkludere, der reelt fungerer som et kulstof-

lager.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Drøftelserne af forslaget fortsættes under det franske formandskab, men bærer fortsat præg af, at de

fleste medlemsstater ikke har fastlagt en position til forslaget. Generelt har flere medlemsstater givet

udtryk for en positiv holdning over for den øgede ambition i LULUCF-sektoren. Dog har flere givet ud-

tryk for utilfredshed med og udtrykt bekymring over de nationalt tildelte 2030-mål. På spørgsmålet om

etablering af en landsektor fra 2031 er medlemsstaterne på nuværende tidspunkt delt. For de skeptiske

synes det særligt at være målet om klimaneutralitet i land-sektoren i 2035, der vækker bekymring.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Europa-Kommissionens

’Fit for 55’-pakke

velkommen. Regeringen ønsker en ambi-

tiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU, der kan realisere EU’s klimamål for 2030 på mindst 55

pct. reduktioner i forhold til 1990-niveauet samt drive den grønne omstilling både i Danmark og hele

EU mod klimaneutralitet i senest 2050.

Regeringen finder det positivt, at forslaget lægger op til et øget nettooptag af drivhusgasser i LULUCF-

sektoren samt etableringen af en særskilt landsektorsøjle, som tillader integreret regulering af udled-

ninger og optag i landbrugs- og LULUCF-sektoren fra 2031, da, der dermed kan skabes en mere fair og

omkostningseffektiv omstilling af landsektoren i EU. Regeringen finder det videre positivt, at forslaget

sideløbende lægger op til at styrke kravene til rapportering af udledninger og optag fra skove og jorder.

Regeringen er i gang med at analysere forslaget, herunder de potentielle økonomiske konsekvenser for

Danmark, med henblik på nærmere stillingtagen.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 3. marts 2022 forud for rådsmødet

(miljø) den 17. marts 2022, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 23. februar 2022.

Forslaget har været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 1. oktober 2021 og 16. decem-

ber 2021 til orientering. Grund- og nærhedsnotat er oversendt den 8. september 2021.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 425: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 7. april 2022

Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet: Bæredygtige kul-

stofkredsløb

KOM (2021) 800

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. februar 2022. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Europa-Kommissionen har den 15. december 2021 offentliggjort en meddelelse om bæredygtige kul-

stofkredsløb. Meddelelsen skal påbegynde en proces for øget kul-stofoptag fra atmosfæren frem mod

2030 samt føre til refleksion over yderligere integration af kulstofoptag i EU's lovgivning efter 2030

og frem mod 2050. Meddelelsen indeholder information om det ventede forslag om et certificerings-

system for optag, der er planlagt til at blive præsenteret i slutningen af 2022. Meddelelsen medfører i

sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsmæssige konse-

kvenser. I det omfang meddelelsen udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle vurderes, om det vil

medføre øget konsekvenser. Forslaget om certifikationssystemet behandles selvstændigt, når det

fremsættes. Sagen forventes på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 7. april 2022

med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner.

Baggrund

Europa-Kommissionen offentliggjorde den 15. december 2021 en meddelelse om bæredygtige kulstof-

kredsløb, KOM (2021) 800. Meddelelsen sætter en retning for arbejdet med at sikre kulstofoptag gen-

nem naturlige og teknologiske løsninger, herunder i lyset af målsætningen om klimaneutralitet i 2050.

Meddelelsen er over-sendt til Rådet i dansk sprogversion d. 24. januar 2022.

Sagen forventes på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 7. april 2022 med henblik på

vedtagelse af rådskonklusioner.

Formål og indhold

Kommissionens meddelelse fastslår, at den europæiske klimalov kræver, at drivhusgasudledninger og -

optag er balanceret inden for EU senest i 2050 med det formål at opnå nettonegative emissioner deref-

ter. For at nå disse mål skal der etableres bæredygtige og klimamæssigt robuste kulstofkredsløb gennem

tre indsatsområder.

For det første fastslår meddelelsen, at det er nødvendigt med en drastisk reduktion af afhængigheden af

kulstof. Kommissionens langsigtede analyse indikerer, at for at være klimaneutral skal det nuværende

forbrug af fossil kulstofenergi i EU's endelige energiforbrug reduceres med 95 pct.

For det andet er det nødvendigt at anvende kulstof fra affald, bæredygtige kilder til biomasse eller di-

rekte fra atmosfæren i stedet for fossilt kulstof i sektorer, der uundgåeligt vil forblive kulstofafhængige.

Den cirkulære økonomi og de bæredygtige bio-økonomiske sektorer kan løse dette og bør fremme tek-

nologiske løsninger til kulstoffangst og -anvendelse (CCU) og produktionen af bæredygtige syntetiske

brændstoffer eller andre ikke-fossilbaserede kulstofprodukter.

For det tredje fremhæver Kommissionen, at det er nødvendigt at opskalere kulstofoptagsløsninger, der

opfanger CO

fra atmosfæren og lagrer det på lang sigt, enten gennem naturlige løsninger

i økosystemer

Eksempler på naturlige løsninger er fx optag i skove og jorder.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 425: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 7. april 2022

samt ’carbon farming’

-løsninger eller i andre lagringsformer gennem teknologiske løsninger. Udviklin-

gen og implementeringen af løsninger til fjernelse af kulstof i stor skala er uundværlig for klimaneutra-

litet og kræver betydelig målrettet støtte i det næste årti.

Kommissionen påpeger, at etableringen af bæredygtige kulstofkredsløb i EU's økonomi og økosystemer

er en langsigtet bestræbelse, der kræver en koordineret indsats nu. Denne meddelelse fokuserer på de

kortsigtede tiltag. Der er fokus på dels at opskalere carbon farming som en forretningsmodel, der til-

skynder praksisser, som øger bindingen af kulstof i naturlige økosystemer, dels til at fremme en ny in-

dustriel værdikæde for bæredygtig fangst, genanvendelse, transport og lagring af kulstof. Disse tiltag vil

bidrage til EU's klimaindsats, enten ved at reducere drivhusgasemissioner eller ved at fjerne kulstof fra

atmosfæren og bane vejen for den videre politik for negative emissioner med klare fordele for EU’s am-

bition om at vende biodiversitetstab.

Meddelelsen fremhæver, at et grundlæggende skridt til at gøre dette muligt er ved at indføre en lovgiv-

ningsramme for en klar og gennemsigtig identifikation af de aktiviteter, der utvetydigt fjerner kulstof

fra atmosfæren og kan reducere den atmosfæriske CO

-koncentration. Kommissionen vil derfor udvikle

en EU-lovgivningsramme for certificering af kulstofoptag fra både naturlige økosystemer og industrielle

løsninger, baseret på robuste regnskabsregler. Hertil fremhæves, at med et perspektiv i retning af kli-

maneutralitet i 2050 bør denne meddelelse derfor også starte en refleksion over den yderligere integra-

tion af kulstofoptag i EU's lovgivning efter 2030, under hensyntagen til de videnskabeligt validerede

metoder.

Carbon farming

Kommissionen definerer ’carbon farming’

som grønne forretningsmodeller, der belønner landforvaltere

for at ændre forvaltningspraksis med øget kulstoflagring eller reduceret kulstofudledninger til følge. Af

eksempler nævnes skovrejsning, skovlandbrug, udtag af kulstofrige lavbundsjorder, efterafgrøder og

braklægning af jorder. Det økonomiske incitament kan komme fra offentlige eller private kilder og kan

belønne landforvaltere for enten at udøve en bestemt forvaltningspraksis eller for den kvantificerede

klimaeffekt.

Meddelelsen fremhæver, at jordforvaltning og bioøkonomien er afgørende for at opnå bæredygtige kul-

stofkredsløb. I meddelelsen nævnes konkrete tiltag til, hvordan man bedre kan belønne jordforvaltere

for at reducere emissioner og øge optag baseret på en troværdig forretningsmodel med høj miljømæssig

integritet. EU-midler og nationale offentlige midler kan betydeligt aflaste de finansielle omkostninger

og risici for jordforvaltere, der er forbundet med carbon farming. Meddelelsen fremhæver bl.a., at finan-

siering under den fælles landbrugspolitik (CAP) kan være med til at give jordforvaltere forbedret viden

gennem målrettede rådgivnings-, data- og overvågningstjenester. Konkret opfordrer Kommissionen

medlemsstaterne til at fremme carbon farming i de nationale CAP-planer, herunder i form af eco-sche-

mes og ordninger under søjle II (støtte til strukturtilpasning).

I meddelelsen fremhæves, at Kommissionen i forslaget til revision af LULUCF-forordningen har sat et

fælleseuropæisk optagsmål på 310 mio. ton CO

e/år i 2030. I dag er EU’s samlede

nettooptag i LULUCF-

sektoren ca. 268 mio. ton CO

e/år. Forslaget etablerer dog ikke direkte incitamenter for jordforvaltere

til at øge kulstofoptag og beskytte lagrene, hvorfor der er behov for at fremme carbon farming, som

denne meddelelse skal bidrage til.

Udtrykket ’carbon farming’ bruges i dette notat. På dansk bliver ’carbon farming’ også kaldt ’kulstofbindende

dyrkning’.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 425: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 7. april 2022

Meddelelsen fremhæver derudover, at Kommissionen har til hensigt at nedsætte en ekspertgruppe for

carbon farming, hvor medlemsstaternes myndigheder og interessenter kan dele deres erfaringer med

henblik på at udveksle og etablere bedste praksis for carbon farming, især med hensyn til at forbedre

kvaliteten af carbon farming-kreditter og MRV-metoder. Meddelelsen fremhæver behovet for ensret-

ning og standardisering af metoderne for monitorering, rapportering og verificering (MRV) af effekten

af carbon farming-tiltag, så markedet er gennemsigtigt, og den miljømæssige integritet af tiltag, der pro-

moveres som carbon farming, sikres.

Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at integrere carbon farming i deres forslag til nationale

strategiske planer for den fælles landbrugspolitik, som vil være på plads i 2023. Den offentlige finansie-

ring vil supplere den private finansiering, der kan komme fra indtægterne genereret gennem salg af

frivillige kulstofkreditter til fx virksomheder, som lover en klimaneutral forsyningskæde til sine kunder

og investorer.

Industriel fangst, anvendelse og lagring af kulstof

I meddelelsen fremhæves det, at med den nødvendige, drastiske reduktion i brugen af fossilt kulstof,

bliver EU's økonomi nødt til at opfange CO

og bruge det som råmateriale til produktion af brændstof,

kemikalier og materialer, der stadig kræver kulstof. Samtidig påpeges det, at biobaserede produkter og

bygninger kan bidrage til kulstoflagring. For at fremme dette vil Kommissionen bl.a. udvikle metoder

med henblik

på at anerkende kulstoflagring i EU’s produktregulering, herunder bl.a. byggevareforord-

ningen og initiativet om bæredygtige produkter. Industrielle løsninger, der lagrer CO

på lang sigt, kan

generere kulstofoptag, når CO

opsamles fra atmosfæren.

For at kickstarte og opskalere industriel fangst har Kommissionen som ambition, at al CO

som fanges,

transporteres, bruges og lagres af industri skal rapporteres og regnskabsføres med hensyn til dets fossile,

biogene eller atmosfæriske oprindelse.

Innovationsfonden,

der er etableret i regi at EU’s kvotehandelssystem, som er et af verdens største fi-

nansieringsprogrammer for innovative lavemissionsteknologier, vil støtte virksomheder til at investere

i kulstofbrugs- og fangstteknologier og derved styrke europæisk lederskab. Kommissionen nævner des-

uden, at kvotehandelsdirektivets art. 24a giver mulighed for at udstede (gratis-)kvoter til medlemsstats-

forvaltede projekter, der reducerer drivhusgasemissioner, som ikke er omfattet af EU’s kvotehandelssy-

stem. Kommissionen refererer til, at man i svar

til Europa-Parlamentet tidligere har fremført, at dette

fx kan omfatte CCS-projekter på biomasse med klar og verificerbar reduktionseffekt. For fuldt ud at

realisere potentialet i den nye kulstofindustri skal et transportnetværk forbinde CO

-kilderne med CO

lagringspladser og produktionssteder, der forbruger CO

. Kommissionen vil undersøge de grænseover-

skridende behov for udbygning af CO

-infrastruktur og fortsætte med at yde finansiering gennem Con-

necting Europe Facility (CEF).

En lovgivningsmæssig ramme for certificering af kulstoffjernelse

Kommissionen ønsker, at der skal lægges stor vægt på kvaliteten og troværdigheden af kulstoffjernelse

i landsektoren såvel som i industrisektorer. Med henblik på at øge tilliden til forretningsmodeller, der

baserer sig herpå, vil Kommissionen udvikle en ny ramme for certificering af kulstoffjernelse i 2022,

understøttet af en konsekvensanalyse og en åben offentlig høring. Meddelelsen nævner, at en certifice-

ringsmekanisme vil give mere klarhed om kvaliteten af kulstoffjernelser og sikre deres miljømæssige

integritet. Det vil afhjælpe manglen på standardisering af eksisterende rammer og bidrage til lige vilkår.

Spørgsmålsreference: E-1622/2009.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 425: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 7. april 2022

Udkast til rådskonklusioner

Som opfølgning på Kommissionens meddelelse om bæredygtige kulstofkredsløb har det franske for-

mandskab fremlagt et udkast til rådskonklusioner. Rådskonklusionerne støtter meddelelsens ambition

om at styrke det frivillige incitament hos landforvaltere til at anvende løsninger, som bidrager til at be-

vare og øge EU's kulstofpulje. Det skal bl.a. ske ved at udvide mulighederne for privat og offentlig finan-

siering. Konklusionerne bakker i den forbindelse op om at betragte kulstofbindende dyrkning som en

ny frivillig og grøn forretningsmodel, der skal give en yderligere indtægtskilde som belønning til jord-

forvaltere, der igangsætter klimavenlige tiltag. Dette må dog ikke påvirke arealanvendelsen negativt

f.eks. i form af at gøre arealerne mindre økonomisk tilgængelige for landbrugere eller føre til en signifi-

kant reduktion af produktionen på arealerne. Der bør også tages hensyn til natur, biodiversitet og miljø.

Rådskonklusionerne understreger, at der er behov for en styrket, målrettet information og rådgivning,

herunder inden for rammerne af eksisterende politikker og programmer med henblik på at vidensdele,

uddanne og oplyse om kulstofbindende dyrkning. Rådskonklusionerne opfordrer i øvrigt Kommissionen

til, i samarbejde med medlemsstaterne, at udbygge listen over eksempler på kulstofbindende praksisser

og understreger vigtigheden af, at der tages hensyn til regionale klima- og miljømæssige forskelle på

tværs af medlemsstaterne.

Rådskonklusionerne støtter Kommissionens forslag om at udvikle en robust lovgivningsramme for cer-

tificering af kulstofoptag baseret på standardiserede og validerede videnskabelige metoder på europæisk

plan til overvågning, rapportering og verifikation af kulstofoptag. I den forbindelse understreges det, at

kriterierne 'gennemsigtighed', 'additionalitet' og 'varighed' bør prioriteres højt for at sikre lovgivnings-

rammens troværdighed. Rammen for certificering bør desuden være simpel og bør ikke forårsage en

uforholdsmæssig stor administrativ byrde for medlemslandene.

Rådskonklusionerne understreger også, at lovgivningsrammen for certificeringen bør gennemføres i

fuld overensstemmelse med andre EU-politikker og deres mål. Der bør tages højde for, at lovgivnings-

rammen ikke fører til kulstoflækage, dobbelttælling eller underminering af fødevaresikkerheden. Lov-

givningsrammen bør desuden tage højde for eksisterende klimainitiativer og politikker igangsat i med-

lemslandene.

Endeligt opfordres Kommissionen til at undersøge, hvorvidt lovgivningsrammen også kan inkludere og

certificere andre drivhusgasudledninger såsom metan og lattergas.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissionen.

Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for gældende dansk ret, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissionen.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser. I det omfang Kommissionens med-

delelse udmøntes i konkrete lovgivningsmæssige initiativer, vil det skulle vurderes, om det vil medføre

lovgivningsmæssige konsekvenser.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 425: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 7. april 2022

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konse-

kvenser. I det omfang Kommissionens meddelelse udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle vurde-

res, om det vil medføre statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen skønnes ikke i sig selv at berøre forbrugerbeskyttelsesniveauet i Danmark. I det omfang

Kommissionens meddelelse udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle vurderes, om det vil medføre

konsekvenser for beskyttelsesniveauet eller have andre konsekvenser.

Høring

Sagen er sendt i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug) og har tidligere været i høring i specialudvalget

for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik samt §2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareud-

valgs EU-underudvalg, hvilket gav anledning til følgende bemærkninger:

CONCITO (CON) finder det positivt, at arbejdet sættes i gang, og at EU får et system til verificering af

negative udledninger. Videre finder CON det positivt, at der er fokus på at undgå dobbeltælling af CO

anvendelse, men mener, at det bør klarlægges, i hvilken grad carbon farming og lagring af CO

i produk-

ter bidrager til permanente reduktioner. CON mener, at Danmark skal arbejde for en klar og afgrænset

definition af negative udledninger, hvor det sikres, at kun permanent lagring af CO

opgøres som nega-

tive udledninger. CON finder det afgørende, at en definition af negative udledninger bør opfylde fire

kriterier: (1) CO

fjernes fysisk fra atmosfæren, (2) CO

lagres permanent, (3) alle udslip i hele værdikæ-

den for negative emissioner inkluderes i balancen, (4) den totale mængde CO

, der fjernes fra atmosfæ-

ren er højere end CO

-udslip i atmosfæren. CON mener, at der frem for certifikater bør arbejdes hen

mod en CO

e-afgift,

hvor de enkelte landbrugere vil kunne få ’rabat’, hvis vedkommende reducerer sine

udledninger opgjort i et bedriftsregnskab.

Dansk Fjernvarme (DF) støtter overordnet meddelelsen om bæredygtige kulstofcyklusser. DF har to

kommentarer. For det første finder DF, at det er væsentligt, at certificeringen og reguleringen af optag

anerkender og tager højde for forskellen i den klimamæssige effekt af værdikæder for CCS og CCU ba-

seret på hhv. fossile CO

-kilder og biogene/atmosfæriske CO

-kilder. For det andet finder DF det uklart,

om målet om fjernelse af 5 mio. ton CO

årligt fra atmosfæren på side 17 i meddelelsen er tænkt som et

mål for Direct Air Capture (DAC) alene, eller om det også inkluderer BECCS. Såfremt det også inkluderer

BECCS, er det DF’s opfattelse, at målet er for lavt og bør hæves, idet mængden på 5 mio. ton CO

e svarer

til

potentialet fra DF’s medlemmer alene.

Danske Maritime (DM) støtter som helhed op om de mange konkrete tiltag og en hurtig og effektiv im-

plementering af disse. DM ønsker at benytte lejligheden til at analysere de samlede emissioner fra alle

processer og energiomdannelser i kulstoffets samlede kredsløb, da dette er væsentligt, når forskellige

alternative brændstoffer skal sammenlignes. DM foreslår, at der udvikles anerkendte internationale

ISO-standarder som underliggende og beskrivende for praktisk anvendelse af reguleringen, da dette er

vigtigt for industrien, herunder for at sikre et level playing field ved fortolkning og overholdelse af regu-

leringen. DM gør opmærksom på, at ift. brændstoffer til skibe er det ikke tilstrækkeligt at se på drivhus-

gasemissionerne fra skibet alene. Her mener DM, at en holistisk tilgang er vigtig, således at emissionerne

ved udvinding, fremstilling, transport, brug og efterbehandling f.eks. røggasrensning, CO

-opsamling

o.a. skal afvejes.

Landbrug & Fødevarer ser positivt på, at Kommissionen har præsenteret en retning for kulstoflagring

ved at sammentænke naturlige og industrielle løsninger i nye forretningsmodeller og bakker generelt op

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 425: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 7. april 2022

om en mere ambitiøs klimapolitik i EU. Landbrug & Fødevarer mener, at man både europæisk og nati-

onalt bør fokusere på en omkostningseffektiv omstilling med fokus på vækst og beskæftigelse. Landbrug

& Fødevarer finder definitionen af carbon farming for restriktiv og med et for ensidigt fokus på eksten-

sive landbrugspraksisser. Landbrug & Fødevarer mener, at listen med eksempler på carbon farming-

praksisser bør udvides til også at indeholde intensive landbrugspraksisser. Landbrug & Fødevarer støt-

ter det franske formandskabs udkast til rådskonklusioner, hvor Kommissionen opfordres til at under-

søge, hvorvidt lovgivningsrammen også kan udvides til at rumme certificering af andre landbrugsprak-

sisser og drivhusgasudledninger som metan og lattergas. Landbrug & Fødevarer finder det meget inte-

ressant, at Kommissionen har ideer om en understøttelse af det eksisterende private CO

-kreditmarked

og en mulig etablering af et nyt marked for CO

-kreditter, bygget op om de CO

-gevinster landmænd

bidrager til. Videre finder Landbrug & Fødevarer det positivt, at der etableres en ekspertgruppe i Kom-

missionen bestående af nationale eksperter. Landbrug & Fødevarer er positive omkring, at sektoren kan

være med til at levere bæredygtig biomasse til byggematerialer, og mener, at det er afgørende, at sekto-

ren godskrives for dette bidrag i relation til LULUCF-optagsmålene. L&F ser positivt på, at CO

-optag i

biokul fra pyrolyse er medtaget som et virkemiddel. Landbrug & Fødevarer ser frem til præsentation af

forslaget om certificering af kulstofoptag og finder det afgørende at skabe klarhed og ens spilleregler i

relation til europæisk kulstofoptag.

Rådet for Grøn Omstilling (RGO) finder det positivt, at der fokuseres på at øge opbygningen af kulstof i

landbrugsjord og på landbrugets arealer i øvrigt. RGO er positive overfor, at bedriftsforvaltere kan be-

lønnes for at øge klimaindsatsen, ud over hvad der kræves i landbrugsreguleringen, f.eks. gennem of-

fentlige støtteordninger. RGO har dog nogle forbehold i det omfang, at en del af denne belønning på

længere sigt kommer fra et certificeret marked. RGO mener ikke, at kulstofkreditter bør kunne anvendes

som offset for reduktioner, der er krævet af anden regulering, og dermed undergraver de helt essentielle

reduktionsindsatser i alle brancher og sektorer. RGO ser et stort potentiale i at erstatte CO

-belastende

byggematerialer som beton, tegl og stål med biologiske.

Økologisk Landsforening (ØL)

finder det positivt, at Kommissionen fremhæver, at EU’s landbrugsstøtte

kan bruges til betaling af landmænd, der driver carbon farming. ØL finder det vigtigt, at der sker en

omlægning af EU’s landbrugsstøtte

fra støtte til fødevareproduktion til betaling af fælles goder. ØL fra-

råder, at CAP’en kan suppleres med indtægter fra salg af certifikater. ØL mener, at der skal være et

overskud fra lagring i jord før, at det er muligt at nå neutralitet i landbrugssektoren, samtidigt med, at

der sælges certifikater fra carbon farming. Videre mener ØL, at salg af certifikater kræver mere viden,

en ny præcis opgørelse, samt nyt overvågnings-, kontrol-, sanktions- og erstatningssystem end betaling

for kulstofpositiv adfærd via landbrugsstøtten. ØL mener, at betaling til landmanden for at lagre kulstof

i jorden principielt burde være en midlertidig løsning indtil, der ude i fremtiden er sket en generel om-

stilling af landbruget.

Ørsted (ØR) finder det væsentligt, at reguleringen af bæredygtige kulstofcyklusser bidrager til reduktion

af fossile CO

-emissioner. ØR mener, at bæredygtige, biogene CO

-kilder spiller en central rolle på vejen

mod klimaneutralitet gennem både CCU og CCS. Samtidig vurderer ØR, at bæredygtig CO

bliver en

knap ressource i fremtiden, i takt med at anvendelsen af fossile brændsler skal udfases. ØR vurderer, at

der kan være specifikke situationer, hvor CCS af CO

fra fossile kilder kan være nødvendigt, og CCU fra

fossile kilder kan forsvares på

kort sigt. ØR finder det dog altafgørende, at definitionen af ’unavoidable’

begrænses mest muligt, og der ikke er indirekte incitament til at opretholde produktionen. ØR finder

det positivt, at blue carbon er indtænkt allerede nu, og mener, at yderligere fokus bør være på, hvordan

storskala projekter implementeres i Europa.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 425: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 7. april 2022

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der synes generelt at være forståelse blandt medlemsstaterne om nødvendigheden af en retning for CO

optags rolle på kort og lang sigt. Der forventes at være opbakning blandt medlemsstaterne til vedtagelsen

af rådskonklusionerne.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse om bæredygtige kulstofkredsløb velkommen. Regeringen

ønsker en ambitiøs og

omkostningseffektiv klimaindsats i EU, der kan realisere EU’s klimamål for 2030

på mindst 55 pct. reduktioner i forhold til 1990-niveauet samt drive den grønne omstilling i både Dan-

mark og hele EU mod klimaneutralitet i senest 2050.

Regeringen støtter, at Kommissionen ønsker, at der udvikles en robust og transparent lovgivnings-

ramme for certificering af CO2-optag, og at der skal ske en større integration af CO2-optag fra teknolo-

giske og naturbaserede løsninger i EU’s klimapolitik for

på den måde at tilskynde til udviklingen og

udbredelsen.

Regeringen lægger vægt på, at lovgivningsrammen baseres på standardiserede og validerede videnska-

belige metoder til overvågning, rapportering og verifikation af CO2-optag. Regeringen understreger

også vigtigheden af, at der tages hensyn til regionale klima- og miljømæssige forskelle på tværs af med-

lemsstaterne, samt at 'additionalitet' og 'varighed' af tiltagenes klimaeffekter sikres af hensyn til lovgiv-

ningsrammens troværdighed.

Regeringen ser gerne at mulighederne for at inkludere metan og lattergas i lovgivningsrammen under-

søges, da disse udgør størstedelen af landbrugets drivhusgasudledninger.

Regeringen finder det vigtigt, at lovgivningsrammen for certificering ikke kun inkluderer CO

-optag,

men også kommer til at inkludere reduktioner af hensyn til planlagte danske udledningsreducerende

tiltag. Regeringen finder det ligeledes positivt, at der lægges op til, at biobaserede materialer og materi-

aler baseret på indfanget kulstof (CCU) både skal erstatte fossilt kulstof og fungere som kulstoflagring,

hvilket bl.a. vil blive fremmet gennem EU’s produktregulering.

Regeringen ser gerne, at negative udledningsteknologier inkluderes i kvotehandelssystemet for effektivt

at skabe økonomiske incitamenter for implementering og videreudvikling af teknologier. Dertil mener

regeringen, at certificering af CO2-optag yderligere kan være udgangspunktet for nye ordninger, der

øger incitamenterne til optag og lagring af CO2 for landmænd og skovejere. Certificeringsrammen bør

dog gerne ses i sammenhæng med de overordnede målsætninger for reduktion af drivhusgasudlednin-

ger både nationalt og i EU.

I relation til meddelelsen lægger regeringen stor vægt på, at EU’s landbrugspolitik i øget omfang kan

understøtte EU-målsætninger i forhold til klima gennem målrettede tiltag. Regeringen lægger desuden

stor vægt på at kunne anvende landbrugsbudgettet til væsentlige frivillige og obligatoriske indsatser på

klimaområdet. Herunder at landbrugsstøtte kan anvendes til at understøtte medlemsstaternes indsatser

i forhold til centrale EU-regler som eventuelle EU-krav til reduktion af drivhusgasudledninger.

Regeringen kan støtte udkastet til rådskonklusioner.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 425: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 7. april 2022

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat om meddelelsen til Folketingets Europaudvalg den 1. februar 2022.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Markedssituationen for landbrugsvarer

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9. marts 2022. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Markedssituationen er generelt forbedret efter covid-19 pandemien i 2020 i vidt omfang påvirkede

markedssituationen for de væsentligste landbrugsprodukter i EU. Visse markeder har i 2021 været

påvirket af Brexit og faldende eksport. Svinesektoren har været præget af lave priser på grund af især

dårlig afsætning til Kina. Ruslands invasion af Ukraine forventes desuden at påvirke markedssituati-

onen for landbrugsvarer på en række områder. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og

fiskeri) den 7. april 2022 med henblik på information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.

Baggrund

Den generelle markedssituation for landbrugsvarer drøftes cirka hvert kvartal i Rådet (landbrug og fi-

skeri). Det franske formandskab har meddelt, at markedssituationen vil blive drøftet på alle rådsmøder

(landbrug og fiskeri) under det franske formandskab i første halvår af 2022.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 7. april 2022 med henblik på oriente-

ring fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Markedssituationen for mælk og mejeriprodukter

For mælk og mejeriprodukter var covid-19 pandemien især i 2020 en udfordring for markedet. Pande-

mien og de omfattende begrænsninger af bevægelsesfriheden, der blev indført i medlemsstaterne, med-

førte et fald i efterspørgslen efter visse produkter i mælke- og mejerisektoren. Afregningsprisen til pro-

ducenterne blev kun marginalt påvirket af prisfaldene.

Siden da har markedssituationen generelt set været i markant bedring, hvor mælkeprisen i januar 2022

lå på 41,8 cent/kg, hvilket historisk er en høj pris. Til sammenligning var den i august 2020 på 33,01

cent/kg. Uge 9 2022 ligger prisen på skummetmælkspulver på 372 euro/100 kg. Det er 56 pct. over

prisen samme tid i 2021, og smørprisen ligger på 598 euro/100 kg. Det er 57 pct. over prisen samme tid

i 2021. Den gunstige markedssituation skyldes faldende mælkeindvejning i EU. I kalenderåret 2021 faldt

EU’s mælkeindvejning med 0,3 pct.

Også globalt stagnerer produktionen. Hertil kommer god efter-

spørgsel på verdensmarkedet.

Markedssituationen for svinekød

EU's marked for svinekød kom forholdsvist stabilt gennem følgerne af Covid-19 pandemien. Ikke desto

mindre var priserne faldende, men fra et meget højt udgangspunkt i 2019 og de første måneder af 2020.

I starten af 2021 sås en væsentlig forbedring, hvilket blev afløst af en kraftig forværring i anden halvdel

af 2021. Prisniveauet for EU er således for uge 9 i 2022 på 149,3 euro/100 kg stadigt under gennemsnit-

tet for årene 2016-21. Det er dog udtryk for en stigning på 12,6 pct. i forhold til for en måned siden.

Noteringen i Danmark lå i uge 10 i 2020 på 14,30 kr./kg. Den danske notering faldt også løbende og lå i

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 425: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 7. april 2022

uge 38-45 i 2020 stabilt på 10,30 kr./kg. I uge 11 i 2021 steg prisen til 10,50 kr./kg. I juni 2021 lå prisen

på 11,90 kr./kg. Fra oktober 2021 frem til udgangen af december 2021 lå noteringen fast på 8,40 kr./kg,

men ved årsskiftet 2021/2022 faldt den til 7,90 kr.kg. Det var den laveste notering siden 2008. I uge 12

er noteringen nu steget til 9,30 kr./kg.

Også smågriseprisen, der i efteråret 2020 kom ned på en daværende bundrekord på 35 euro/stk., steg i

juni 2021 til 51,76 euro/stk., men var i uge 42 i 2021 nede på 29,0 euro/stk., hvilket er en historisk lav

pris. Den er i uge 9 i 2022 steget til 40,2 euro/stk.

Årsagen til den dårlige markedssituation er især forringet eksport til Kina og lave priser på det kinesiske

marked, der aftager ca. 49 pct. af EU’s eksport. Dertil kommer behersket efterspørgsel på EU’s indre

marked.

En betydelig udfordring er ligeledes, at svinesygdommen afrikansk svinepest i september 2020 bredte

sig fra Polen, hvor sygdommen er vidt udbredt, til Tyskland, hvor der indtil nu frem til marts 2022 er

fundet knap 3.500 tilfælde blandt vildsvin i de sydøstlige dele af delstaten Brandenburg og østlige dele

af delstaten Sachsen og senest også i delstaten Mecklenburg-Vorpommern. Det har medført, at en række

vigtige eksportlande, herunder Kina, har lukket for import af svinekød fra Tyskland, der udgør 24 pct.

af EU’s samlede eksport af svinekød. Trods vanskelighederne blev EU’s eksport af svinekød i 2020 re-

kordstor med 5,4 mio. tons. Denne udvikling fortsatte i starten af 2021. Men i anden halvdel er der

indtruffet et fald i eksporten (ikke omfattende UK), så for hele 2021 var der et fald på 2,7 pct. i forhold

til 2020 på grund af fald i eksporten til Kina. EU’s eksport af svinekød til UK, i perioden januar til sep-

tember 2021, faldt 6 pct. i forhold til 2020. På det seneste har fund af afrikansk svinepest i Norditalien

øget presset på sektoren. Italiens eksport af forarbejdede produkter, som parmaskinke, går især til re-

sten af EU, UK og USA, der anerkender regionalisering. Det skal bemærkes, at ved maj-juni tællingen i

2021 er der et fald i EU i antallet af drægtige søer på 2,0 pct. i forhold til maj-juni 2020, hvilket kan give

håb om faldende produktion og dermed mindre udbud.

Kommissionen har endvidere foreslået støtte til privat oplagring af svinekød.

Markedssituationen for oksekød

I 2021 faldt produktionen af oksekød og kalvekød 0,6 pct. i perioden januar-september 2021 i forhold

til samme periode af 2020. I begyndelsen af 2020 var prisen for de bedste kategorier (ungtyre, stude og

kalve) let faldende, men efter covid-19 pandemiens start i marts 2020 faldt prisen. Siden maj 2020 og

frem til uge 1 i 2021 har prisniveauet udviklet sig stabilt og er i uge 9 af 2022 steget til en pris på 464,7

euro/100 kg, hvilket er 26 pct. højere end samme tid året før.

Prisniveauet er nu betydeligt over gennemsnittet for

de seneste tre år. EU’s eksport steg

0,2 pct. i kalen-

deråret 2021 i forhold til 2020. EU’s import steg 26 pct. i kalenderåret 2021 i forhold til 2020. Stigningen

i importen til EU hænger sammen med en stor stigning i import af oksetalg fra Uruguay. Tallene er

eksklusiv Storbritannien.

Markedssituationen for fjerkrækød

Fjerkræsektoren oplevede også et prisfald efter starten på covid-19 pandemien. Prisen rettede sig og lå

i oktober 2020 på 181,67 euro/100 kg, hvilket var 2,1 pct. lavere end samme tid året før. Primo juni 2021

lå prisen på 204,03 euro/100 kg. I uge 9 af 2022 er prisen steget til 226,58 euro/100 kg. Det er 18,1 pct.

over prisen samme tid sidste år og betydeligt over gennemsnittet for 2016-21.

EU er fortsat nettoeksportør af fjerkrækød målt både i mængde og værdi. Udbrud af fugleinfluenza flere

steder i EU herunder i Danmark påvirker eksporten negativt, idet en række vigtige eksportmarkeder

ikke anerkender regionalisering, men lukker helt for eksport fra et EU-land ramt af sygdommen.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 425: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 7. april 2022

Markedssituationen for frugt og grøntsager

Sektoren har vist god modstandsdygtighed under og efter covid-19 og viser nu positive tendenser for

handel på det indre marked, genopretning af handel med tredjelande og stigende producentpriser. Ud-

fordringen nu er høje energipriser, som normalt udgør ca. 20 pct. af producenternes omkostninger, hvil-

ket særligt er en udfordring for vinterafgrøder i drivhus, eksempelvis tomater. Det kan medfører at nogle

producenter må skære ned for produktionen. Der er desuden fokus på Belarus’ importforbud af

varer

fra EU, som i særdeleshed forventes at forværre en allerede presset polsk æblesektor, men derudover

ikke forventes at have større konsekvenser for markedet generelt. Nye importkontroller på varer fra EU

til UK forsinker handlen med frisk frugt og grønt og kan potentielt resultere i yderligere tab af markeds-

andele til andre tredjelande. Handel med tredjelande og på det indre marked er generelt stabil, med en

let stigende tendens.

Markedssituationen for korn og proteinafgrøder

Der er generelt gode forhold for vintersæden, som overordnet set ikke er ramt af store tab til frost og

tørke, sidstnævnte udbredt i Syd- og Sydvesteuropa, og forventningerne til 2022/23 høst ligger +4 pct.

over sidste år. Globale priser på de vigtigste kornafgrøder (hvede, majs og byg) ligger i start marts 2022

hhv. +28, +27 og +24 pct. over niveau ved årsskiftet, men er meget volatile som følge af den russiske

invasion af Ukraine. Ukraine har ellers haft gode forhold og forventningerne til produktionen i 2022

ligger for de fleste afgrøder +30 til +40 pct. over sidste års niveau, men der kan i forhold til majs opstå

udfordringer med såningen, som typisk forgår i maj/juni. Kommissionen forventede i februar 2022, at

Ukraine i 2022 vil udgøre 4,2 pct. af den globale produktion af hvede, 3,3 pct. af den globale produktion

af majs og 7 pct. af den globale produktion af byg. Ukraine er desuden storeksportør af foder til EU med

44 pct. af EU’s import af majs, hvorfor særligt sektorerne for fjerkræ og svin kan blive ramt af den mang-

lende ukrainske eksport. Derudover kan det nævnes, at Tyrkiet og visse nordafrikanske og mellemøstlige

lande får en stor andel af deres korn fra Ukraine. Faldende produktion og eksport fra Ukraine og Rusland

må derfor forventes at få økonomiske og humanitære konsekvenser i EU og det europæiske nærområde.

Markedet for oliefrø rammes også. Ukraine forventedes inden russisk invasion at producere 17,5 mio.

tons solsikkefrø i 2021/2022, svarende til 30,7 pct. af den globale produktion. En stor andel af denne

produktion presses til olie, og EU modtager 89 pct. af sin importerede solsikkeolie og 36 pct. af sin im-

porterede solsikkemel, der bruges til foder, fra Ukraine.

Markedet for handelsgødning har siden september 2021 set voldsomme stigninger på ca. 100 pct., som

må forventes at stige yderligere som følge af den russiske

invasion af Ukraine og EU’s handelssanktioner

over for Rusland og Hviderusland. I henhold til opgørelse fra det Internationale Energi Agentur (IEA)

blev ca. 45 pct. af den europæiske naturgas, som er den foretrukne energikilde til fremstilling af han-

delsgødning, importeret fra Rusland i 2021. Energiinputtet udgør 85 til 90 pct. af omkostningerne ved

fremstilling af kunstgødning og er en indikator for prisen på gødning. Det estimeres, at produktionen i

EU som følge af høje energipriser er faldet med ca. 40 pct., og at danske landmænd skal købe ca. 15 pct.

af forbruget af gødning i 2022 til den aktuelle høje pris. Lavere forbrug af gødning forventes dog at have

beskeden effekt på produktionen, som i større grad påvirkes af andre faktorer som frost og tørke.

Markedssituationen for sukker

Globale sukkerpriser falder i 1. kvartal 2022 en smule, som det er normalt i begyndelsen af året. Der er

gode forventninger til produktionen i Brasilien i forbindelse med opstart af ny sæson, og produktionen

i Thailand og Indien stiger. Indien har dog midlertidigt stoppet for eksport af sukker, mens de venter på

bedre priser. Det er her værd at bemærke, at prisniveauet trods mindre fald ikke har været højere siden

2017. Også i EU er priserne stigende over referenceværdien til højeste prisniveau siden 2017. Importen

af sukker til EU ligger -10 pct. under niveau fra sidste år, mens import fra EBA/EPA (Det Økonomiske

Partnerskab/alt andet end våben initiativet) ligger -25 pct. under niveau fra sidste år.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 425: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 7. april 2022

Markedssituationen for vin

Markedssituationen for vin er fortsat ramt af nedlukninger i restaurationserhvervet på tværs af EU og

af russisk importforbud. Der fornemmes, at Kommissionen på trods af dette er blevet strammere, hvad

angår covid støtte til erhvervet, hvorfor det ikke forventes, at eksisterende støtteordninger vil fortsætte.

Dette understøttes af, at produktionen i EU i 2021, sammenlignet med 2020, lå på -13 pct., og på -11 pct.

i forhold til det femårige gennemsnit, hvilket markerer sig med stabile til let stigende priser i efteråret

og vinteren 2021. Produktionsåret 2020/2021 satte rekord på eksport, med en stigning på +29 pct. vo-

lumen (19 pct. heraf til UK) og +28 pct. værdi (16 pct. heraf til UK), importen faldt i samme periode med

-30 pct. volumen og -25 pct. værdi, groft svarende til den britiske andel.

Eksport generelt

Eksporten inden for landbrugsfødevarer generelt lå i perioden januar-oktober 2021 på +7 pct. sammen-

lignet med samme periode i 2020, mens importen til EU lå på +4 pct. og den samlede handelsværdi på

+6 pct. Overskuddet på handelsbalancen til en værdi af 57,5 mia. euro er en fremgang på +14 pct. i

forhold til samme periode i 2020.

Der er i 2021 afsat 183 mio. euro til salgsfremme, hvoraf næsten halvdelen går til at fremme økologi,

bæredygtigt landbrug og landbrugs- og fødevaresektorens rolle i forbindelse med klima og miljø. 19 mio.

euro er øremærket programmer, som skal øge forbruget af frisk frugt og grønt på det indre marked. Der

forventes i 2022 at blive afsat 187 mio. euro, med næsten halvdelen til at fremme økologi, bæredygtigt

landbrug og landbrugs- og fødevaresektorens rolle i forbindelse med klima og miljø. Der ses desuden

øget fokus på EU's indre marked og i særdeleshed på økologi, mens budgettet til at fremme sunde kost-

vaner og forøget forbrug af frugt og grønt i EU forbliver uændret.

Indførelse af krisetiltag i lyset af den russiske invasion af Ukraine

Kommissionen har fremsat forslag om at fravige visse betingelser vedrørende den grønne støtte under

direkte betalinger for støtteåret 2022, med henblik på at dyrke braklagte arealer i EU. Kommissionen

har også fremsat forslag om anvendelse af krisereserven

–

en støtteordning med hjemmel i artikel 219 i

den fælles markedsordning. I lyset af den nuværende krise er hensigten, at anvende disse redskaber til

at sikre fødevareforsyningssikkerhed og yde kompensation for stigende input-priser. Anvendelsen af

krisereserven kræver, at Kommissionen fremlægger et forslag, som skal vedtages af Rådet og Europa-

Parlamentet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der ikke er tale om stillingtagen til konkrete forslag.

Høring

Sagen sendes i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug). Sagen har tidligere været i høring i §2-udvalget

(landbrug), hvilket gav anledning til følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer forventer overordnet set yderligere stigninger i produktionsomkostninger for alle

sektorer som følge af den aktuelle situation i Ukraine. Krigen har åbenlyse konsekvenser for eksporten

til Rusland og Ukraine, men medfører også ændringer i fragtruter til øvrige eksportmarkeder Og store

udfordringer med at sikre forsyningssikkerheden.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 425: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 7. april 2022

De meget høje mælke- og mejeripriser skal ses i sammenhæng af de markant højere produktionsom-

kostninger hos både landmanden og mejerierne. Senest er noteringen i marts 2022 steget med 2 euro-

cent til en samlet pris på cirka 44 eurocent/kg. Som regel vil højere mælkepriser medføre stigninger i

indvejningen, men dette har ikke været tilfældet i anden halvdel af 2021 og starten af 2022 netop på

grund af meget høje energi- og foderpriser. Forsyning af gødning er også en bekymring for produktionen

i 2023. Den samlede indvejning for 2021 var -0,3 procent lavere end 2020, og mælkeindvejningen for

januar 2022 ligger på niveau med 2021. I aktivering af kriseredskaber fra EU og eventuelle nationale

tiltag vil mejerisektoren primært pege på tiltag, der sikrer forsyningen og produktionen hos landman-

den.

For svinekød har situationen i Ukraine ligeledes skabt stor usikkerhed i markedet med stærkt stigende

inputpriser (foder, energi, fragtrater m.v.) hvilket har forringet bytteforholdet markant. Selvom der på

det seneste har været stigninger i den danske notering fra 7,90 til 9,30 kr./kg ligger noteringen stadig-

væk langt fra et nulpunkt. Eksperter mener at nulpunktet med de aktuelle inputpriser ligger omkring 14

kr./kg. Fremadrettet i 2022 er der udsigt til slagtninger i EU, der vil ligge lavere end året før. Landbrug

& Fødevarers fortsatte forventning er, at der vil ske en stigning i den hjemlige notering i løbet af foråret

2022. Ved EU's december-tælling 2021 blev der registreret en samlet nedgang i EU's svinebestand på 3

pct., mens avlsbestanden i form af drægtige søer faldt med mere end 4 pct. Resultaterne af de enkelte

medlemsstaters svinetællinger tages med en række forbehold. Bortset fra Spanien falder svinebestanden

dog i alle de store svineproducerende lande i EU. Og siden december-tællingen er avlsbestanden for-

mentlig yderligere reduceret i EU. Hertil kommer, at slagtevægten falder som konsekvens af de høje

foderpriser. Dette vil yderligere bidrage til en nedgang i EU-produktionen af grisekød i år. En nedgang

på mere end 5 pct. i EU-produktionen af grisekød i 2022 virker således ganske realistisk. Dette vil mæng-

demæssigt mere end opveje for den tabte EU-eksport til Kina. Ud over lavere EU-slagtninger og sæson-

mæssig bedre efterspørgsel kan der også her håbes på støtte fra en bedre efterspørgsel fra Kina. Det er

derfor Landbrug & Fødevarers klare vurdering, at etablering af støtte til privat oplagring snarligt vil

gavne markedet i den nuværende situation samtidig med, at Landbrug & Fødevarer forventer, at mar-

kedet vil bedres så meget, at udlagringen af varerne næppe får den store negative effekt. Derudover er

det håbet, at man vil se ophævelse af Corona restriktioner i løbet af foråret og sommeren i Europa.

For oksekød blev der i 2021 i Danmark slagtet 6.000 kreaturer flere end 2020. Samtidigt er den gen-

nemsnitlige afregningspris steget 5-6 kr. pr. kg. slagtevægt. Prisniveauet er generelt stigende i europæi-

ske oksekødsektor, men den danske afregningspris er fortsat lavere end i øvrige EU-lande. Set i lyset af

de stigende produktionsomkostninger vil den reelle gevinst til landmanden være begrænset.

For fjerkrækød dækker stigende priser langt fra den stigende tendens til højere produktionsomkostnin-

ger til foder, energi og lønninger, der udgør 80-90 pct. af de samlede produktionsomkostninger. Disse

omkostningskomponenter forventes at stige 20-30 pct. over de kommende måneder mens metal og pla-

stikmateriale til pakninger af kyllingeprodukter ligeledes udsættes for prisstigninger på op til 40 pct.

Dertil kommer, at svækket eksport til tredjelande fra EU grundet restriktioner på grund af fugleinfluenza

medfører større afsætning på det indre marked og dermed større mængder med deraf følgende fald i

priserne. Dette lægger således pres på indtjeningen i eksportvirksomhederne, der har afsat større mæng-

der på det indre marked til lavere priser. Desuden opleves større grad af protektionisme, hvor både co-

vid19 og udbrud af fugleinfluenza bruges på en række destinationer til at lukke for eksport fra Danmark

og EU generelt med det formål at øge den nationale selvforsyningsgrad.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 425: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 7. april 2022

Generelle forventninger til andre landes holdninger

På det ekstraordinære uformelle videomøde for EU’s landbrugsministre den 2. marts 2022 om markeds-

situationen for landbrugsvarer som følge af Ruslands invasion af Ukraine opsummerede det franske

formandskab, at Kommissionen bør vurdere yderligere tiltag i forhold til markedsovervågning, anven-

delse af markedsinstrumenter og muligheder for at øge den europæiske produktion af fødevarer og fo-

der. Som eksempel blev nævnt produktion af proteinafgrøder på braklagte arealer.

På det uformelle topmøde mellem stats- og regeringscheferne den 10.-11. marts 2022 blev Versailleser-

klæring vedtaget. Den omtaler blandt andet behovet for at mindske EU’s afhængighed af centrale im-

porterede landbrugsprodukter samt rå- og hjælpestoffer til landbruget, navnlig ved at øge EU's produk-

tion af plantebaserede proteiner. Stats- og regeringscheferne opfordrede endvidere Kommissionen til at

fremlægge tiltag til at håndtere de stigende fødevarepriser så hurtigt som muligt.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen arbejder for at underbygge en markedsorienteret og konkurrencedygtig landbrugssektor og

et velfungerende indre marked. Regeringen lægger vægt på, at Kommissionen overvåger markedssitua-

tionen for landbrugsvarer som følge af Ruslands invasion af Ukraine.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. marts 2022 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 21. marts 2022, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9.

marts 2022.

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet: Sikring af fødevareforsy-

ningssikkerhed og styrkelse af fødevaresystemernes modstandsdygtighed

KOM (2022) 133

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har den 23. marts 2022 fremlagt en meddelelse om sikring af fødevareforsyningssik-

kerhed og styrkelse af fødevaresystemernes modstandsdygtighed. Kommissionen ønsker med medde-

lelsen at sætte fokus på, hvordan fødevareforsyningerne kan sikres i fremtiden, hvilket er blevet endnu

mere aktuelt i lyset af den russiske invasion af Ukraine. Sagen forventes på dagsordenen for rådsmø-

det (landbrug og fiskeri) den 7. april 2022 med henblik på information fra Kommissionen og udveks-

ling af synspunkter.

Baggrund

Kommissionen har den 23. marts 2022 fremlagt en meddelelse om sikring af fødevareforsyningssikker-

hed og styrkelse af fødevaresystemernes modstandsdygtighed. Meddelelsen er ikke modtaget i en dansk

sprogudgave fra Rådssekretariatet.

Sagen forventes på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 7. april 2022 med henblik på

information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 425: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 7. april 2022

Formål og indhold

Den russiske invasion af Ukraine kan medføre en række afledte konsekvenser, herunder for landbrugs-

og fødevareområdet. Det skyldes, at en længerevarende konflikt kan skabe usikkerhed om de globale

forsyninger af centrale fødevarer og foder. Årsagen til dette er, at Ukraine er en stor producent af korn.

Kommissionen forventede i februar 2022, at Ukraine i 2022 vil udgøre 4,2 pct. af verdenshandlen med

hvede, 3,3 pct. af verdenshandlen med majs og 7 pct. af verdenshandlen med byg.

Ukraines mulighed for at så forårsafgrøder og høste både forårs- og vinterafgrøder i 2022 er usikker, og

krigens påvirkning vil sandsynligvis strække sig over flere år på grund af krigsskader på infrastruktur og

logistiske faciliteter. I meddelelsen nævnes det, at FN estimerer, at op mod 18 mio. mennesker vil blive

direkte berørt af fødevaremangel i Ukraine, herunder op til 6,7 mio. nyligt internt fordrevne, hvilket

fordrer akut fødevarehjælp til Ukraine.

Kommissionen skønner, at den globale hvedeproduktion er i fare både på grund af forsyningschokket,

der stammer fra Ukraines og Ruslands andel af hvedemarkederne, og fra prisstigninger i inputomkost-

ninger, især i naturgas og kvælstofgødning. Op til 25 mio. tons hvede skønnes at skulle erstattes for at

opfylde det globale fødevarebehov i den nuværende og næste dyrkningssæson.

Ukraine er særlig vigtig for fødevareforsyningssikkerheden i Nordafrika og Mellemøsten, da lande i disse

områder importerer store mængder af korn til human konsum fra Ukraine. Østafrikanske lande impor-

terer 72 pct. af deres korn fra Rusland og 18 pct. fra Ukraine. Lande, der er afhængige af import af kunst-

gødning og hvedeimport, vil stå over for stigende omkostninger, som kan true den lokale fødevarepro-

duktion på mellemlang sigt.

Ukraine er desuden storeksportør af foder til EU med 44 pct. af EU’s import

af majs, hvorfor særligt sektorerne for fjerkræ og svin kan blive ramt af ukrainsk eksportstop

–

og even-

tuelt lavere forventede produktion i 2022.

Hertil kommer, at Rusland er storproducent og eksportør af fødevarer og foderstoffer til det globale

marked, men har indført forbud mod eksport af hvede og andre kornprodukter. Der kan allerede på

nuværende tidspunkt aflæses stærkt stigende priser på bl.a. korn på de globale markeder, som følge af

den usikkerhed den russiske invasion har medført for de globale forsyninger af fødevarer og foderstoffer.

Der er i det sydlige Europa bekymring for tilgængeligheden af foderkorn. Nogle medlemsstater har der-

for rejst ønske om mulighed for import af korn, især majs samt protein, med lempelser fra regler om

kvalitet af importeret korn, ligesom nogle medlemsstater har anmodet om muligheder for at anvende

braklagte arealer til dyrkning af foderafgrøder.

Der har dog også inden invasionen af Ukraine været bekymringer over fødevareforsyningssikkerheden

i EU, bl.a. på grund af covid-19-pandemien samt afhængigheden af produkter fra tredjelande. Det ved-

rører især EU’s afhængighed af import af vegetabilsk protein til foderbrug,

men også import af solsikke-

olie, solsikkelecitin og hørfrø til brug i fødevareproduktion.

Kommissionen fremhæver, at EU stort set er selvforsynende med mange landbrugsprodukter og en net-

toeksportør af hvede. EU er dog en betydelig nettoimportør af foderprotein og solsikkeolie. Kommissio-

nen understreger, at enhver uberettiget begrænsning af det indre marked kan have utilsigtede konse-

kvenser, som kan true fødevareforsyningen i EU.

Kommissionen fremhæver indvirkningerne på de mest sårbare befolkningsgrupper, herunder flygtninge

fra Ukraine samt husholdninger med lave indkomster, der allerede er ramt af de høje energipriser og

stadig lider af det socioøkonomiske chok forårsaget af COVID-pandemien.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 425: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 7. april 2022

Kommissionen henviser til Versailles-erklæring fra det uformelle topmøde mellem stats- og regerings-

cheferne den 10.-11. marts 2022, hvor Kommissionen opfordres til hurtigst muligt at træffe foranstalt-

ninger for at fremlægge muligheder for at håndtere de stigende fødevarepriser og spørgsmålet om global

fødevareforsyningssikkerhed.

Kommissionen foreslår i den sammenhæng at medlemsstaterne yder fødevarehjælp, humanitær bistand

og støtte til dets landbrugssektor (f.eks. frø og brændsel). At man integrerer gældslettelse, finansierings-

strategier for at opretholde et grønt opsving. Sikrer analyse af fødevarepriser og fødevareforsyning, her-

under lagerniveauer på lande- og regionalt niveau, samt stiller lagre til rådighed for nødlidende lande.

Øger den humanitære bistand til de regioner og befolkningsgrupper, der er hårdest ramt af usikker fø-

devarefødevareforsyning. Overvejer makroøkonomisk støtte til udviklingslande med fødevareunder-

skud til støtte for de grupper, der er mest berørt af prisstigninger. Arbejder for at undgå eksportrestrik-

tioner og eksportforbud for at sikre frie forsyningskæder.

Kommissionens indsatser på den korte bane

Kommissionen foreslår ligeledes en støttepakke på 500 mio. euro, finansieret via anvendelse af krisere-

serve og egne indtægter, for at støtte de mest berørte landmænd i EU. For at imødegå mulige likviditets-

udfordringer i efteråret 2022 vil Kommissionen også give medlemsstaterne mulighed for at udbetale

den direkte støtte og landdistriktsstøtte fra den 16. oktober 2022. Man ønsker også undtagelsesvis og

midlertidigt at give mulighed for at fravige visse grønne forpligtelser, herunder tillade produktion af

afgrøder på brakjord i 2022. Man vil også åbne mulighed for, at medlemsstaterne kan yde midlertidig

statsstøtte til virksomheder, herunder landmænd og fiskere, i form af likviditetsstøtte og støtte til øgede

energipriser, herunder driftsstøtte, til landbrugere, samt støtte til energiintensive virksomheder (såsom

gødningsproducenter). Dertil kommer at anvende en vis fleksibilitet i forhold til eksisterende import-

krav på dyrefoder, det kan for eksempel være at se på øget restindhold af pesticider i ingredienser til

foder. Kommissionen foreslår også at yde støtte til privat oplagring af svinekød i lyset af de specifikke

vanskeligheder for denne sektor.

Kommissionen tilskynder til mere effektiv brug af bæredygtige alternativer, der bidrager til jord til bord-

strategiens mål om at reducere tabet af næringsstoffer med 50 pct. inden 2030. Økologisk landbrug

fremhæves som eksempel på dyrkningspraksis som ikke påvirkes af kunstgødningsprisstigninger. Kom-

missionen understreger samtidig, at gødningsindustrien i EU skal have adgang til den nødvendige im-

port, herunder gas til produktion af gødning inden for EU.

Kommissionens indsatser på mellemlang sigt:

Kommissionen finder, at den nuværende krise bekræfter nødvendigheden af en grundlæggende omlæg-

ning af EU's landbrug og EU's fødevaresystemer hen imod mere bæredygtig produktion i overensstem-

melse med målene i den grønne pagt og den nye fælles landbrugspolitik fra 2023.

Samtidig med at øge udbytterne skal man reducere brug af næringsstoffer, pesticider og overgå til mere

økologisk landbrug, som er mindre afhængig af handelsgødning. Reduktion af madspild og ændringer i

forbrugeradfærd nævnes også som en del af løsningen på mellemlangsigt. Kommissionen vil foreslå nye

regler for at lette markedsføringen af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder biologisk aktive stoffer,

og se på regelsættet for nye genomiske teknikker, som har potentiale til at skabe plantesorter, der er

mindre modtagelige over for skiftende temperaturer og klimatiske trusler, mere modstandsdygtige over

for planteskadedyr og mere effektive i brugen af gødning.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 425: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 7. april 2022

Kommissionen finder, at de strategiske planer som implementerer den fælles landbrugspolitik for peri-

oden 2023-27 vil være afgørende for at støtte overgangen til bæredygtige landbrugspraksisser og mod-

standsdygtige produktionssystemer, især en mere resultatorienteret politisk ramme og et mere effektivt

sæt af politiske instrumenter og mekanismer.

Implementeringen af bioøkonomistrategien ses som redskab til at øge anvendelse af biomasse, genind-

vinde værdifulde næringsstoffer, herunder fosfater og næringsstoffer fra husdyrgødning, og øge produk-

tionen af biobaserede alternativer, herunder ved at bruge biprodukter, rest- og affaldsstrømme, samtidig

med at vand- og luftkvaliteten samt jordkvalitet og frugtbarhed beskyttes. Kommissionen overvejer at

give mulighed for bredere muligheder for brug af genvundne næringsstoffer fra husdyrgødning. Også

bæredygtig forvaltning af fiskebestandene kombineret med mere energieffektive fiskefartøjer vil bidrage

til en reduktion i brugen af fossile brændstoffer til produktion af fisk og skaldyr. Man skal undgå brugen

af fødevare- og foderafgrøder som råmateriale til biobrændstof.

Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at øge investeringerne i biogas fra bæredygtige biomasse-

kilder. Reduktion af afhængigheden af foderimport er en del af den større omstilling af EU's fødevare-

system, herunder et skift i retning af mere plantebaseret kost og sikring af et mere modstandsdygtigt og

autonomt fødevaresystem.

Medlemsstaterne opfordres til at tilpasse deres strategiske planer for den fælles landbrugspolitik til at

prioritere investeringer, der reducerer afhængigheden af gas og brændstof og input, såsom pesticider og

gødning, såsom:

- Investeringer i bæredygtig biogasproduktion, hvilket reducerer afhængigheden af russisk gas.

- Investeringer i præcisionslandbrug, der reducerer afhængigheden af syntetisk og mineralsk gødning

samt kemiske pesticider.

- Støtte til reduktion af drivhusgasemissioner.

- Støtte til mindskelse af afhængigheden af kemiske input.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om meddelelsen.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

Gældende dansk ret

Lov om fødevarer, LBK nr. 8 af 6. januar 2022; § 59. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

under større katastrofer, herunder krise eller krig, fastsætte de regler og træffe de bestemmelser, herun-

der afgørelser, der er nødvendige for at sikre den mest fordelagtige anvendelse af fødevarer, undgå for-

urening m.v. og sikre befolkningens forsyning med fødevarer. Ministeren kan herunder fastsætte regler

eller træffe bestemmelser, herunder afgørelser, om fravigelse af de i loven fastsatte regler.

Konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug), §5-udvalget (fiskeri) og Det Rådgivende Fø-

devareudvalgs EU-underudvalg, hvilket gav anledning til følgende bemærkninger:

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 425: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 7. april 2022

Landbrug & Fødevarer støtter initiativer på EU-niveau, der kan sikre fødevareforsyningskæder samt

fødevareproduktion og

–afsætning

i krisetider. På samme måde som Landbrug & Fødevarer støtter EU's

eksisterende beredskabsplan. Landbrug & Fødevarer er enige med Kommissionen i, at der må forventes

betydelige, negative sektorrelaterede konsekvenser af invasionen af Ukraine. Derfor mener Landbrug &

Fødevarer, at der bør iværksættes tiltag, der sikrer det indre markeds funktionsduelighed. Enkelte med-

lemsstater skal ikke have mulighed for at begrænse egen eksport eller vedtage nationale særregler. Land-

brug & Fødevarer finder, at tiltagene bør tage hensyn til allerede eksisterende instrumenter, der inde-

holder muligheder for krisestyring i forhold til fødevareforsyningen, herunder den fælles landbrugspo-

litik.

WWF Verdensnaturfonden (WWF) finder, at de alvorlige

forstyrrelser i EU’s fødevaresystem kræver

hasteforanstaltninger for at imødegå kortsigtede fødevaresikkerheds- og tilgængelighedsproblemer,

især for sårbare samfund, både i og uden for Europa. WWF finder dog, at der ikke bør bruges unødigt

som begrundelse for at svække bestemmelser i den fælles landbrugspolitik, fælles fiskeripolitik eller mil-

jølovgivningen. WWF opfordrer Danmark til at bruge denne mulighed for at understrege vigtigheden af

at bruge EU-politikker og finansiel støtte (såsom landbrugsstøtte og EHFAF) til at støtte en overgang til

mere bæredygtige fødevareforsyninger. WWF mener, at der bør kigges på, hvordan EU kan være bedre

forberedt og mere modstandsdygtigt i fremtiden.

Danmarks Fiskeriforening, PO (DFPO) og Danmarks Pelagiske Producent Organisation (DPPO) påpe-

ger de stigende energipriser for fiskerisektoren. Organisationerne gør opmærksomme på, at det vil få

store konsekvenser for fiskerierhvervet og forsyningen af fødevarer til det europæiske marked. Særligt

opleves der store prisstigninger på brændstof, der allerede har haft negative konsekvenser for fiskerflå-

den og også vil få det på længere sigt. Det har betydet at flere fartøjer ligger i havn uden mulighed for at

fiske uden et betragteligt underskud. Organisationerne finder, at det underminerer markedsudbuddet,

selvom efterspørgslen efter fisk er den samme som før den russiske invasion af Ukraine. DFPO og DPPO

håber, at den nuværende situationen får offentlige myndigheder og erhverv til at sætte sig sammen i

Danmark for at drøfte, hvordan man i fremtiden kan undgå en lignende situation.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række medlemsstater forventes at udtrykke opbakning til større fokus på fødevareforsyningssikker-

hed i EU.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter et øget fokus på fødevareforsyningssikkerhed i EU og globalt. Regeringen finder, at

det skal sikres, at det indre marked respekteres. Regeringen finder, at der skal øget fokus på stabile og

bæredygtige fødevareforsyningskæder både i EU og globalt. Regeringen er åben overfor at drøfte tiltag,

der kan forbedre fødevareforsyningen, idet man ønsker at undgå at svække beskyttelsesniveauet i for-

hold til fødevaresikkerhed og miljø.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.