Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 424
Offentligt
2548076_0001.png
Aftale om naturnationalparker i Danmark
Vi står i en naturkrise, hvor dyr og planter mangler plads og levesteder.
Alene i det åbne land har vi på bare 40 år mistet omkring tre mio. fugle og 10
procent af vores dagsommerfuglearter er uddøde siden 1950. Plantearter som
bjergkløver, hvas klokke og orkideerne skrueaks og poselæbe er bare nogle af de
planter, der er uddøde i Danmark. Danmark ligger i bunden blandt EU-lande, når
det kommer til beskyttelse af vores natur. Over 70 procent af vores naturtyper er i
dårlig tilstand, og i stor fare for at miste deres unikke karakteristika og tilknyttede
arter. Det gælder ikke mindst mange af de arter, som er tilknyttet vores skove.
Naturen har brug for, at vi sætter i gang og mere af det samme er ikke nok.
Et tiltrængt løft til naturen
Derfor er regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale
Venstre, Enhedslisten og Alternativet enige om at give naturen et tiltrængt løft.
I december 2020 besluttede regeringen og aftalepartierne at fremme natur og
biodiversitet i Danmark med en natur- og biodiversitetspakke. Med aftalen blev
der afsat 888 mio. kr. i perioden 2021-2024 til blandt andet udlæg af nye
naturnationalparker, urørt skov og en strategi for forvaltning af truede og
rødlistede arter. Med de afsatte midler vil det blandt andet være muligt at nå op på
et samlet udlæg af knap 75.000 hektar urørt skov og etablere op til 15
naturnationalparker.
Regeringen og aftalepartierne besluttede i sommeren 2020 at placere to
naturnationalparker i Fussingø ved Randers og i Gribskov i Nordsjælland, og i
april 2021 at placere yderligere tre naturnationalparker i Almindingen på
Bornholm, Stråsø mellem Herning og Holstebro og Tranum ved Jammerbugt
Naturnationalparkerne styrker områdernes natur og biodiversitet ved at give
mulighed for etablering af større sammenhængende naturområder, hvor naturen i
højere grad end i dag kan udvikle sig. 16 danske forskere og eksperter har peget på,
hvordan man med afsæt i de globale og regionale IPBES-rapporter – altså
rapporter fra pendanten til FNs klimapanel – kan genoprette biodiversiteten på
land i Danmark. Fire ud af fem anbefalinger fra ekspertudtalelsen kan findes i
naturnationalparkerne. Det drejer sig om etablering af flere store selvforvaltende
naturområder, genopretning af naturlig hydrologi, udlægning af urørt skov og
genopretning af levesteder for nøglearter og deres økosystemfunktioner.
Styrket friluftsliv og formidlingsindsats
Samtidig skal naturnationalparkerne give mere spændende naturoplevelser og
dermed mulighed for at flere danskere kommer ud i naturen. Frilufts- og
idrætslivet har spillet en aktiv og konstruktiv rolle i udvælgelsen af de enkelte
områder og er løbende kommet med gode input hertil. Blandt andet har
Miljøministeriet, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet sammen
formuleret en række principper for natur og friluftsliv, som skal bidrage til
indsatsen for at finde gode lokale løsninger for friluftslivet i
naturnationalparkerne. I den videre proces vil der i samarbejde med en række
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 424: Orientering om lancering af de næste 10 naturnationalparker
interessenter også blive gennemført en indsats med fokus på formidling af,
hvordan særligt børn og unge kan færdes trygt blandt de græssende dyr, der sættes
ud i naturnationalparkerne
.
Der er også afsat to millioner til et formidlingsprojekt
om, hvordan områderne vil forandre sig som følge af etableringen af
naturnationalparkerne.
Regeringen og aftalepartierne har også besluttet, at der til hver naturnationalpark
bliver afsat fem mio. kr. til at understøtte friluftslivet og 0,5 mio. kr. årligt pr.
naturnationalpark herefter. Desuden er der afsat 0,5 mio. kr. årligt per
naturnationalpark til formidling af naturnationalparkerne både digitalt, via skilte
og foldere og via naturstyrelsens medarbejdere ude på arealerne.
Derudover er regeringen og aftalepartierne blevet enige om at afsætte yderligere
15,9 mio. kr. til etablering af friluftsfaciliteter og opkøb af nærliggende arealer.
Regeringen og aftalepartierne er enige om at afsøge muligheden for at tilkøbe
arealer nærliggende til naturnationalparkerne, hvor det er relevant.
Regeringen og aftalepartierne er også enige om at afsætte 0,2 millioner til IUCN
kategorisering af de fem første naturnationalparker og 0,5 millioner til
beregninger af klimaaftryk for urørt skov.
Store græssende dyr
Natur og dyr går hånd i hånd i naturnationalparkerne. I naturnationalparkerne vil
der blive ført et proaktivt tilsyn med de store græssende dyr, hvor der holdes øje
med dyrenes sundhed og deres adgang til føde. Det vil fremgå i forvaltningsplanen,
hvordan dyrenes trivsel sikres i den enkelte naturnationalpark. Naturstyrelsen vil
udarbejde en beredskabsplan for dyrene i særligt kritiske situationer, for eksempel
i tørkeperioder eller særligt hårde vintre.
Naturstyrelsen vil starte med at udsætte et mindre antal store græssende dyr i
naturnationalparkerne, og gradvist øge antallet indtil den rette balance i
græsningstryk er fundet. Dyrenes velfærd vil blive evalueret to år efter de første
naturnationalparkers åbning.
Inddragelse og de næste skridt
I forbindelse med placeringen af de ti nye naturnationalparker, har regeringen og
aftalepartierne været enige om, at så mange som muligt skulle høres. I juni 2021
blev der afholdt en virtuel konference, hvor alle kunne deltage, og alle blev
inviteret til at komme med forslag til de kommende placeringer. Placeringen af
naturnationalparkerne er derfor udvalgt på baggrund af knap 200 konkrete forslag
til placeringer fra borgere, organisationer og kommuner.
På baggrund af kriterier som størrelse, biodiversitetsindhold, indhold af Natura-
2000-arealer, heterogenitet i naturen, egnethed til helårsgræsning, friluftsliv,
arrondering, infrastruktur og fortidsminder, blev listen kogt ned til ned til 22
mulige områder. Endelig har man sikret sig, at naturnationalparkerne samlet set
komplementerer hinanden, at der er en rimelig geografisk spredning, og at
væsentlige danske naturtyper er repræsenteret.
2
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 424: Orientering om lancering af de næste 10 naturnationalparker
2548076_0003.png
I udvælgelsen har to nationale arbejdsgrupper med forskere og interessenter
løbende bidraget med input til udvælgelsen af de næste 10 naturnationalparker.
Der har været afholdt lokale offentlige naturvandringer i områderne, hvor der var
plads til lokal debat og lokale input. Alle tilbagemeldinger fra forskere,
interessenter, kommuner, borgere og lokale naturvandringer er blevet taget med i
overvejelserne om hvor de nye ti naturnationalparker skulle ligge. Der har været
opfølgende dialog med både frilufts- og idrætsorganisationer samt kommuner.
Efter udvælgelsen af de nye naturnationalparker nedsætter Naturstyrelsen lokale
projektgrupper for hver af de nye naturnationalparker, og projektbeskrivelser og
forvaltningsplaner vil komme i offentlig høring, hvor alle kan give deres besyv
med. Hvor hegnslinjen præcist skal ligge, hvor indgangene skal være, og hvilke
store græssende dyr der skal sættes ud, vil indgå i de lokale drøftelser forud for
Naturstyrelsens udarbejdelse af konkrete projektbeskrivelser og forvaltnings-
planer, som drøftes i aftalekredsen inden den offentlige høring. De endelige
projektbeskriver og forvaltningsplaner vedtages af aftalekredsen. Den videre
dialog og arbejdet med forvaltningsplaner, tager udgangspunkt i beskrivelserne i
de offentliggjorte faktaark, der hvor der ikke fremgår andet af aftaleteksten.
Regeringen og aftalepartierne lægger vægt på en grundig lokal proces. Den lokale
involvering fortsætter også efter åbningen af naturnationalparkerne.
Naturstyrelsen vil fortsat og løbende invitere naboer og andre interesserede til
naturvandringer i de udvalgte områder. Derudover vil der - alt efter de lokale
behov - blive iværksat initiativer som eksempelvis præsentationer ved
borgermøder, åbent kontor hos projektlederen eller deltagelse i lokale debatter.
Naturstyrelsen vil også løbende opdatere deres hjemmeside og bringe viden om de
lokale områder i spil, så alle kan følge med i etableringen af de nye
naturnationalparker.
I de områder, hvor der udvælges naturnationalparker i nationalparker, vil den
videre proces også ske i tæt dialog med bestyrelsen for den pågældende
nationalpark, ligesom det er tilfældet for en af Danmarks første
naturnationalparker Gribskov i Nationalpark Kongernes Nordsjælland.
10 nye naturnationalparker
På baggrund af input fra forskere, interessenter, borgere og kommuner, er
regeringen og aftalepartierne enige om 10 placeringer til naturnationalparker og
særlige valg om hegn og afgræsning. I disse beslutninger, er Naturstyrelsens
faglige vurdering af områdernes egnethed til at være en naturnationalpark
medtaget.
Hanstholm (5040 ha)
Området består overvejende af lysåben natur med klithede og næringsfattige søer,
som har et højt naturindhold. Atlantisk klithede er i europæisk sammenhæng en
unik og bevaringsværdig naturtype, og det skønnes at 61% af det registrerede
europæiske areal af naturtypen findes i Danmark. Vi har derfor et særligt ansvar
for at beskytte og fremme denne naturtype. Området indeholder en meget lang
række EU-beskyttede og rødlistede arter som tinksmed, stor vandsalamander,
odder, ensianblåfugl, og forskellige arter af planter, herunder ulvefod. Derudover
findes en stor del af de danske arter af flagermus i Hanstholm.
3
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 424: Orientering om lancering af de næste 10 naturnationalparker
2548076_0004.png
I Hanstholm er der potentiale for at give plads til mere lysåben skov med
hjemmehørende træarter samt at genskabe klithede i de skovbevoksede områder.
Hanstholm vil blive den største naturnationalpark i Danmark.
Krondyrene udøver allerede i dag et betydeligt græsningstryk på de store lysåbne
arealer. For også at sikre et tilstrækkeligt græsningstryk i den østlige del af
området, er der enighed om at etablere lavt trådhegn øst for Hanstholm
Vildreservatet. Et lavt hegn giver fri bevægelighed for de vildtlevende dyr i hele
naturnationalparken. Senest fem år efter etableringen af naturnationalparken vil
det blive evalueret, om græsningstrykket er tilstrækkeligt på de store lysåbne
arealer.
Læsø Klitplantage (1126 ha)
Området på Læsø har et højt naturindhold og består af atlantisk klithede, klitter,
skovbevokset klit, naturligt tilgroet birke- og fyrreskov, skovlysninger, enkelte
lavvandede søer samt en nåletræsplantage. I Læsø Klitplantage er der gode
muligheder for at genoprette den naturlige hydrologi. I Læsø Klitplantage er der 76
truede arter, herunder den globalt truede sommerfugl hedetak-spinder.
Det bemærkes, at der ikke er planer om at inddrage yderligere arealer på Læsø end
det allerede udpegede projektareal, hvilket har været et lokalt ønske.
Området har en voksende dådyrbestand, hvorfor der er enighed om, at
naturnationalparken skal etableres med et lavt trådhegn.
Husby Klitplantage (960 ha)
Husby Klitplantage er kendetegnet ved atlantisk klithede og rummer en af
Danmarks største parabelklitter.
Husby Klitplantage indeholder et stort naturpotentiale og har et højt artsindhold
med særlige værdifulde plantearter som f.eks. klokkeensian, soldug og tranebær.
Den mosaikagtige klitnatur er også levested for en lang række sjældne laver,
insekter, padder og fugle. Blandt andet er området hjem for Bilag IV-arterne
markfirben og spidssnudet frø.
Området har en stor kronvildtbestand hvorfor der er enighed om, at
naturnationalparken skal etableres med et lavt trådhegn.
Mols Bjerge (775 ha)
Mols Bjerge har et højt naturindhold og er en såkaldt randmoræne dannet af det
østjyske isfremstød for ca. 16.000 år siden. Dette har medført, at området er
særdeles kuperet. Store dele af arealet har tidligere været tilplantet med nåleskov,
men består i dag primært af lysåben overdrevsnatur med et højt naturindhold, som
vil blive bevaret i naturnationalparkerne. I Mols Bjerge findes bilag IV-arter som
skæv vindelsnegl, sumpvindelsnegl og stor vandsalamander.
Området er præget af lysåben natur, hvorfor der er enighed om, at
naturnationalparken skal etableres med et lavt trådhegn, og at størrelsen på det
4
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 424: Orientering om lancering af de næste 10 naturnationalparker
2548076_0005.png
endelige areal vil være fleksibelt ift. lokale forhold og behov. Det endelige areal kan
således blive mindre end de planlagte 775 ha.
Kompedal Plantage (2719 ha)
Området har et tæt skovdække afbrudt af store og små områder med lysåben natur
– primært hede. Hederne er artsrige og huser sjældne og biotoptypiske plantearter
bl.a. hvid næbfrø, spæd mælkeurt, hede-melbærris og vibefedt. Desuden er der en
del sommerfugle og insekter i Kompedal Plantage. Her kan nævnes højmosaik
guldsmed, blåfugl og okkergul pletvinge. Natravne yngler i området, og man kan
næsten hvert år se traner og kongeørn.
Området har en stor kronvildtbestand hvorfor der er enighed om, at
naturnationalparken skal etableres med et lavt trådhegn.
Nørlund Plantage og Harrild Hede (2707 ha)
Nørlund Plantage og Harrild Hede vil blive en af de største naturnationalparker i
Danmark. Området består af vidtstrakte hedearealer og skov med en stor
mangfoldighed af naturtyper. De lysåbne heder har i dag et højt naturindhold, som
vil blive bevaret i naturnationalparken. I Nørlund Plantage og Harrild Hede er der
et rigt fugleliv, hvor der bl.a. er observeret kongeørn, fiskeørn, havørn og ynglende
traner. Der er også spottet odder i området.
Området har en stor kronvildtbestand, hvorfor der er enighed om, at
naturnationalparken skal etableres med et lavt trådhegn, og at Naturcenter Harrild
Hede frahegnes.
Draved Skov og Kongens Mose (564 ha)
Draved Skov er det største sammenhængende areal med urørt skov i Danmark.
Området er i dag en mosaik af nedbrudte højmoseflader, aktiv højmose,
hængesæk, skovbevoksede tørvemoser og brunvandede søer. Alle danske
spættearter herunder mellemflagspætte yngler i Draved Skov og Kongens Mose.
Der er registreret flere truede og sårbare arter bl.a. grøngul skærmhat,
krumskællet trævlhat, lyngløber og brillevandkalv.
Området har en stor kronvildtbestand, hvorfor der er enighed om, at
naturnationalparken skal etableres med et lavt trådhegn.
Hellebæk Skov og Teglstrup Hegn (631 ha)
Området er kendetegnet ved en mosaik af frodig løvskov, overdrev, søer og moser.
Et særligt karakteristisk element i Hellebæk Skov og Teglstrup Hegn er de
velbevarede præindustrielle anlæg fra 16-1700 tallet, som har resulteret i søer og
vådområder med helt særlige levevilkår for dyr og planter. Anlæggende har været
brugt til en stor vandkraftbaseret industri, herunder våbenproduktion, som indgik
i 1700-tallets trekantshandel mellem Europa, Afrika og Amerika med våben, slaver
og råsukker.
I området findes de globalt truede arter Dolomedes plantarius (edderkop) og
Ampedus hjorti (bille). Endvidere findes eremit og dværgvandnymfe, som ikke
kendes fra andre af Naturstyrelsens arealer, samt en række andre sjældne arter af
padder, fugle og insekter.
5
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 424: Orientering om lancering af de næste 10 naturnationalparker
2548076_0006.png
Der er enighed om, at der etableres lavt trådhegn i et område om Hellebæk
Kohave, hvor reproducerende kvæg fortsat vil afgræsse, og højt vildthegn med
kronvildt på resten af området.
Bidstrupskovene (500 ha)
Skovene ligger i et løvskovsdomineret, kuperet morænelandskab med mange
lavninger, moser, søer og vandløb, hvilket sammen med de mange lysninger giver
skoven mangfoldighed i natur samt i oplevelsesmuligheder. Flere af skovenes
sjældne arter er knyttet til de mange skovenge, eksempelvis flere meget sjældne
perlemorssommerfugle og i kanten af lysningerne lever hasselmusen, der er bilag
IV beskyttet.
Der er enighed om, at placering og størrelsen på det endelige areal vil være
fleksibelt ift. lokale forhold og behov, herunder den store rekreative brug, og
naturnationalparkens areal derfor vil være ca. halvdelen af den statsejede del af
Bidstrupskovenes samlede areal.
Ulvshale Skov (300 ha)
Ulvshale Skov ligger på marine aflejringer og består af en mosaik af skov og åbent
landskab med bl.a. eng, krat, kær og klit. Naturnationalparken kommer til at
grænse op til de artsrige strandenge på Nyord kun adskilt af et smalt sund. I
Ulvshale Skov findes 42 rødlistede svampearter og en meget alsidig billebestand.
Ulvshale Skov er også hjem for flere regionalt sjældne arter af sommerfugle såsom
spættet bredpande og isblåfugl.
Ulvshale Skov er præget af lysåben natur, hvorfor der er enighed om, at
naturnationalparken skal etableres med et lavt trådhegn.
Historisk løft af dansk natur
Med udvælgelsen af de 15 naturnationalparker udlægges i alt ca. 25.000 hektar til
en vildere natur som gennemsnitligt svarer til ca. 1.650 hektar per
naturnationalpark.
Bilag 1: Kort over naturnationalparker i Danmark
Bilag 2: Miljøministeriet, Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforenings
Princippapir for natur og friluftsliv.
Bilag 3: Faktaark om Naturens tilstand og naturnationalparker
6