Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 423
Offentligt
2546994_0001.png
Kristian Pihl Lorentzen, MF
Invitation til medlemmer i Miljø- og Fødevareudvalget
Christiansborg, den 22. marts
Kære medlem af Miljø- og Fødevareudvalget
Formålet med dette brev er at invitere dig til konference om de gamle møllers bevarelse
–
en vigtig del af Danmarks kulturarv. Konferencen finder sted i Fællessalen på
Christiansborg den 4. maj 2022 kl. 13.00-16.30 med bred deltagelse af organisationer,
myndigheder og enkeltpersoner med relation til de gamle møllers bevarelse. Her vil jeg
gerne invitere dig.
Bevaringen af de gamle møller skaber grobund for en vigtigt drøftelse omkring miljø og
implementeringen af
EU’s vandramme direktiv/vandplanerne samtidige med, at vi skal
bevare de gamle møller, som har brug for vandet. Vi vil se på, hvordan man har lykkes
med denne balancering, samt drøfte, hvordan vi viderebringer de gode løsninger ud til
resten af Danmarks møller, så de også kan lykkes med denne problematik.
Det skal nævnes, at jeg har æren at være tovholder for en selvbestaltet, uformel
”møllegruppe” bestående af ca. 15 frivillige mølleejere, museumsfolk, møllebyggere,
mølleentusiaster m.fl., der kæmper for de gamle møllers bevarelse. Dette brev er i høj
grad inspireret af de gode og givende drøftelser i denne møllegruppe, ligesom invitationen
til dig er initieret af møllegruppens medlemmer.
Lidt historik og status
De ældste vandmøller i Danmark kan som bekendt dateres helt tilbage til omkring år 1000,
hvor de så småt begyndte at blive grundforudsætningen for brødbagning og dermed
essentielle for samfundsudviklingen.
Som det fremgår af Jyske Lov fra 1241, var mølleerhvervet på dette tidspunkt i princippet
et frit erhverv, som alle kunne udøve, så længe man blot ejede en dæmning og et
damsted, hvor man kunne opføre vandmøllen. Efterhånden som møllerne blev større og
mere komplekse, steg omkostningerne til deres opførelse og vedligeholdelse betragteligt,
og som følge heraf blev det især konge, kirke og adel, der lod møllerne bygge og ejede
dem. Allerede Kong Valdemars Jordebog fra 1231 omtaler adskillige kongelige møller,
mens kong Valdemar Atterdag i 1350’erne lod bygge mange kongelige møller, ”thi han
ville ikke tillade, at vandene løb ud i havet, uden at de forinden havde tjent samfundet til
nytte”. Møllerne var på fremmarch i Danmark til stor gavn for samfundsudviklingen.
Engang var der 2500 vandmøller
–
i dag er der kun omkring 300 steder med vandmøller
eller med spor efter vandmøller. Af dem er 56 bygningsfredet. Kulturministeren har i et
svar til folketinget i maj 2021 oplyst, at der efter Slots- og Kulturstyrelsens vurdering kun er
Folketinget, Christiansborg
1240 København K
27 52 28 18
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 423: Invitation til konference om de gamle møllers bevarelse den 4. maj 2022
2546994_0002.png
Kristian Pihl Lorentzen, MF
ca. 25 af de fredede vandmøller i funktionsdygtig stand. En temmelig nedslående status
set ud fra et kulturarvsmæssigt og historisk synspunkt. Det kalder på handling.
Hvis man vil undgå, at de få tilbageværende vandmøller ender som triste kulisser i
landskabet med tilgroede og forsumpede mølledamme, er det uhyre vigtigt, at de fungerer.
Det kræver, at der er en møllebygning, mølleinventar, en mølledam med stemmeværk,
samt - ikke mindst - at forglemme tilstrækkeligt med vand i åen. Er der ikke det, kan
møllen ikke fungere og vi risikerer at miste en uhyre vigtig del af vores samfunds historie
og kulturarv.
Bygningerne kan bygningsfredes
–
men det kan vandtilførslen ikke. Det er dermed i
mængden af vand, at hele problemet ligger.
Kampen om vandet
Mange prægtige og bevaringsværdige vandmøller er i de senere årtier bukket under i det
man med rette kan kalde ”Kampen om vandet”. Ikke mindst en ubalanceret og overdreven
implementering af EU’s Vandrammedirektiv med tilhørende udarbejdelse af vandplaner i
kommunerne har kostet mangen mølle dens funktionsdygtighed. Årsagen er den, at der
ved efterlevelse af direktivets hensigt med god økologisk tilstand og kontinuitet i vandløb
af hensyn til vandrefisk m.v. ofte gribes til dramatiske virkemidler, der fjerner
opstemningen af en møllesø og/eller leder alt vandet udenom møllen i et stryg. En række
steder i landet er det dog lykkedes at gennemføre balancerede og gode løsninger, hvor
man med en passende fordeling af vandet tilgodeser både vandrefiskene og møllen som
levende og funktionsdygtig kulturarv. Og det er naturligvis sådanne kloge og balancerede
løsninger, der bør gennemføres overalt. Det kræver givetvis, at der i kommunerne kommer
langt mere fokus på kulturarven og de historiske værdier i forbindelse med kommunernes
konkrete implementering af vandplanerne. Herunder konsekvent inddragelse af
museumsfaglig ekspertise i alle sager, der vedrører vandmøller.
Bygningsfredningsloven bør forbedres
Når det gælder fredningen af den gamle vandmøller, så må det konstateres, at de
nugældende bygningsfredningslov er yderst mangelfuld. En bygningsfredning af en
gammel vandmølle sikrer ikke det helt centrale, nemlig at møllen forbliver funktionsdygtig.
Som et eksempel på fredningsloven utilstrækkelighed vil jeg nævne en forholdsvis aktuel
sag omkring Lindved Mølle på Fyn. En mølle, der nævnes første gang i 1470, og hvor den
nuværende prægtige møllebygning i bindingsværk blev opført i 1847. Lindved Mølle blev
fredet allerede i 1944 på grund af dens enestående status som kulturarv og på grund af
vægtige fredningsværdier. Herunder det bevarede mølleinventar. Ikke desto mindre gav
Kulturstyrelsen i slutningen af 2020 tilladelse til et renoveringsprojekt, der bl.a. indebærer
fjernelse af store dele af mølleværket (møllens inventar og maskineri) for at give plads til
Folketinget, Christiansborg
1240 København K
27 52 28 18
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 423: Invitation til konference om de gamle møllers bevarelse den 4. maj 2022
2546994_0003.png
Kristian Pihl Lorentzen, MF
kontorer i møllebygningen. Møllens funktionsdygtighed er for stedse ødelagt. Det er i min
optik dybt beklageligt, at fredningen af et værdifuldt stykke kulturarv administreres på en
måde, hvor møllens funktionsdygtighed og dermed værdi som kulturarv trædes under
fode. Dette dugfriske eksempel på mishandling af mølle kalder på en revision af
Bygningsfredningsloven, så hensynet til møllers bevarelse som funktionsdygtig kulturarv
præciseres, herunder med hensyn til bevarelse af værket i møllen og ikke kun bygningen.
Vandmøller skal have ret til vand
Tilsvarende bør det i Bygningsfredningsloven præciseres, at en fredet mølle som princip
har ret til en passende del af vandet i det pågældende vandløb. Det er ikke tilstrækkeligt
blot at frede bygninger, mølledæmning m.v. Der skal også sikres vand til møllen, så den
bevarer sin kulturhistoriske værdi og attraktion i forhold til besøgende. Herunder de børn
og unge, som har behov for at lære noget om de gamle møller som datidens vedvarende
energikilder. Ikke mindst i en tid, hvor vi glædeligvis har fået stort fokus på vedvarende og
grøn energi. Møllens ret til en passende del af vandet skal naturligvis også fremgå af den
øvrige lovgivning, herunder Vandløbsloven og Naturbeskyttelsesloven. Sidstnævnte er fx
relevant når det gælder bevarelse af møllesøer i deres fulde oprindelige størrelse ved
regelmæssig fjernelse af siv og anden bevoksning, som medfører tilgroning.
Problemet er stort. Mange steder i landet er der sket mishandling af gamle
funktionsdygtige møller, der er blevet frataget al vand. Og mange steder kan man se det
sørgelige syn, at et prægtigt og dyrt vandhjul står og rådner, fordi der ikke er vand nok til at
holde det vådt. Konklusion: Bygningsfredningsloven bør snarest præciseres med hensyn
til fredede vandmøller, så der udover frednings af de fysiske forhold (møllebygning,
dæmning, mølleværk m.v.) også bliver fredning af møllens ret til vand. Den nuværende lov
sikrer ikke de fredede møller.
Systematisk national registrering af de tilbageværende vandmøller
Jeg vil også her slå et slag for, at der fremover indføres en langt mere systematisk og
retvisende national registrering af status for de tilbageværende vandmøller. Herunder om
de er fredede, funktionsdygtige og/eller bevaringsværdige. Denne registrering bør
forankres under kulturministerens resort og foretages i tæt samarbejde med landets
kommuner og Dansk Møllerforening. Sidstnævnte udfører allerede et prisværdigt enormt
stykke frivilligt arbejde for at registrere møllerne og deres status. Det ændrer ikke på, at
der bør være en officiel national registrering, der opdateres med passende mellemrum.
Behov for en møllebevaringsfond
Det er ufatteligt dyrt at holde en gammel vandmølle i funktionsdygtig stand. Derfor giver
det god mening at overveje oprettelse af en møllebevaringsfond analogt med
skibsbevaringsfonden. En fond, hvorfra mølleejere kan søge tilskud til restaurering af fx
vandhjul, mølleværk og bygning ting for at holde møllen i funktionsdygtig stand
–
mod til
gengæld at tillade lejlighedsvis offentlig adgang til møllen. En sådan fond kunne stiftes i
2022 med et startindskud fra staten som en blåstempling, der kan anspore andre frivillige
Folketinget, Christiansborg
1240 København K
27 52 28 18
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 423: Invitation til konference om de gamle møllers bevarelse den 4. maj 2022
2546994_0004.png
Kristian Pihl Lorentzen, MF
donationer fra fonde m.fl. Jeg håber, at du vil overveje et sådant initiativ. I givet fald er vi
en del, der gerne medvirker konstruktivt.
Konference om møllernes ve og vel
Jeg har i dette brev peget på en række problemer og forslag i forhold til målet om at
bevare de få tilbageværende vandmøller som en umistelig del af dansk kulturarv. Der er
alt for mange eksempler på, at møllerne mishandles, ikke mindst på grund af uforstandig
implementering af vandplaner samt en mangelfuld fredningslov. Alt dette skal danne
ramme for konferencen.
På denne baggrund vil jeg hermed invitere dig til konferencen den 4. maj 2022, hvor vi
glæder os til at høre om dit syn på bevarelse af de gamle møller som grundlag for en god
drøftelse de her nævnte problemstiller samt mulige løsninger. På forhånd, tak.
Tilmelding
Tilmeldingsfrist onsdag d. 13. april. Tilmelding skal ske, til Manja Vang på mail:
[email protected]
eller telefon: 61 62 34 01.
Med venlig hilsen
MF og medlem af transportudvalget for Venstre
Folketinget, Christiansborg
1240 København K
27 52 28 18