Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 42
Offentligt
2465764_0001.png
Spørgsmål
fra dansk MEP’er
og Kommissions svar herpå
Dato
Danske MEP’er
Om
MSC-certificering af makrel
Spørgsmål
Grundet overfiskeri af TAC'en på
makrel af Norge, Færøerne og
Grønland er den bæredygtige
certificering på makrelfiskeriet
desværre suspenderet på
ubestemt tid.
Da makrelfiskeriet nu klassificeres
som et ikke bæredygtigt fiskeri,
risikerer virksomheder, at der
kommer substituerende produkter
ind på markedet, som f.eks.
hestemakrel fra Peru (jack
mackerel), tun eller andet. Det
betyder, at efterspørgslen på
eksempelvis danskproduceret
makrel vil falde. Efterspørgslen fra
detailleddet i EU og i verden er i
høj grad på bæredygtige produkter.
Derfor risikerer vi at tabe
arbejdspladser i EU’s fiskeindustri.
Derfor er jeg uforstående overfor,
hvorfor MSC ikke kan indgå i
delcertificering af makrelfiskeriet,
hvor lande og fiskerier, som
overholder EU's kvote kan blive
delcertificeret, og de resterende
forbliver suspenderet. Herved vil
man naturligt lægge et stort pres
på både Norge og Færøerne, for
netop at overholde EU's og ICES-
kvote råd.
Svar
Marine Stewardship Council (MSC) anvender en
privat certificeringsordning og træffer beslutninger på
grundlag af sine egne standarder. Kommissionen
tager ikke del i beslutningstagningsprocessen med
hensyn til certificeringen og har heller ikke beføjelser
til at udøve nogen form for kontrol.
Kommissionen er i færd med at revidere de
forskriftsmæssige handelsnormer for fiskevarer, der er
fastsat ved forordning (EU) nr. 1379/2013(1), og
overvejer at indarbejde nye elementer for at øge
gennemsigtigheden af visse bæredygtighedsaspekter
af produkter. Det kan hjælpe producenter med en
positiv miljøpræstation som led i den fælles
fiskeripolitik med at øge værdien af deres produkter.
Spg: Søren Gade
7/7
Svar:
20/9
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Spørgsmål om MSC-certificering af makrel fra dansk MEP’er og Kommissions svar herpå
2465764_0002.png
Jeg vil derfor gerne høre, om dette
er noget kommissionen har tænkt
sig at kigge på?