Europaudvalget 2018-19
EUU Alm.del Bilag 64
Offentligt
Den 24. oktober 2018
MFVM 678
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om forslag om godkendelse eller afvisning af ernærings- og sundhedsanprisnin-
ger til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 om ernæ-
rings- og sundhedsanprisninger af fødevarer (komitésag - standardmandat)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen fremsætter løbende forslag til godkendelse af ernærings- og sundhedsanprisninger af
fødevarer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. decem-
ber 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer (i det følgende benævnt som anpris-
ningsforordningen). Hvert år fremlægger Kommissionen således et forholdsvist stort antal sager af
samme karakter. Samtidig har Folketingets Europaudvalg i sin beretning af 5. juli 2013, der trådte i
kraft den 1. september 2013, åbnet for øget brug af standardmandater i komitésager. Regeringen
støtter udelukkende forslag, der bygger på et solidt videnskabeligt grundlag og dermed ikke udgør
en risiko for menneskers sundhed. Regeringen lægger endvidere vægt på, at anprisninger skal være
forståelige og anvendelige for forbrugeren, ligesom de ikke må skabe frygt eller vildlede forbruge-
ren. Regeringen finder det også væsentligt, at anprisninger ikke er i modstrid med almindeligt aner-
kendte kostanbefalinger. Endelig lægger regeringen vægt på, at der fastsættes betingelser for an-
vendelse af de anprisninger, der godkendes. Regeringen støtter Kommissionens forslag til afvisning
af anprisninger, hvor anprisningerne ikke bygger på et videnskabeligt grundlag, og hvor der derfor
kan være risiko for menneskers sundhed. Regeringen agter at lægge nærværende notat til grund ved
afstemninger om komitéforslag fra og med den 5. november 2018.
Baggrund
Kommissionen fremsætter løbende forslag til godkendelse af ernærings- og sundhedsanprisninger af
fødevarer i henhold til forordning 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer.
Forslag til godkendelse af nye ernæringsanprisninger eller ændring af allerede vedtagne ernæringsan-
prisninger fastsættes med hjemmel i artikel 8, stk. 2, i anprisningsforordningen. Forslag om godken-
delse eller afvisning af sundhedsanprisninger eller ændring af allerede vedtagne sundhedsanprisninger
faststættes med hjemmel i artikel 17, stk. 3, eller artikel 18, stk. 5, i anprisningsforordningen.
Forslag behandles i en forskriftsprocedure med kontrol i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Føde-
varer og Foder (SCoPAFF). Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, forelægger Kommissionen for-
slaget for Rådet og Europa-Parlamentet, der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret og absolut flertal
inden for 3 måneder, med henblik på legalitetskontrol. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rå-