Europaudvalget 2018-19
EUU Alm.del Bilag 62
Offentligt
Den 24. oktober 2018
MFVM 680
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om standardmandat for forslag til Kommissionens beslutning om godkendelse
eller fjernelse af fødevaretilsætningsstoffer i henhold til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 (komitésag - standardmandat)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen fremsætter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1333/2008 løbende forslag til godkendelse af nye fødevaretilsætningsstoffer, til ændret anvendelse af
allerede godkendte fødevaretilsætningsstoffer eller til fjernelse af fødevaretilsætningsstoffer fra EU-
listen over fødevaretilsætningsstoffer. Hvert år fremlægger Kommissionen således et forholdsvist
stort antal sager af samme karakter. Samtidig har Folketingets Europaudvalg i sin beretning af 5.
juli 2013, der trådte i kraft den 1. september 2013, åbnet for øget brug af standardmandater i komi-
tésager. Regeringen støtter udelukkende godkendelse eller ændret anvendelse af fødevaretilsæt-
ningsstoffer, når anvendelsen af fødevaretilsætningsstoffet ikke giver anledning til sundhedsmæssige
betænkeligheder, opfylder et tilstrækkeligt teknologisk behov og ikke vildleder forbrugerne. Regerin-
gen støtter ligeledes, at fødevaretilsætningsstoffer fjernes fra EU-listen over fødevaretilsætningsstof-
fer, når dette er begrundet i en sundhedsmæssig vurdering, eller stoffet ikke længere finder anven-
delse. Regeringen stemmer imod forslag, hvor der ifølge den videnskabelige rådgivning kan blive
tale om et forringet beskyttelsesniveau, hvor der ikke er et tilstrækkeligt teknologisk behov, eller hvor
anvendelsen vurderes at vildlede forbrugerne. Regeringen agter at lægge nærværende notat til
grund ved afstemninger om komitéforslag fra og med den 5. november 2018.
Baggrund
Kommissionen fremsætter løbende forslag til godkendelse af nye fødevaretilsætningsstoffer eller af
nye anvendelser af allerede godkendte fødevaretilsætningsstoffer i overensstemmelse med Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 (tilsætningsstofforordningen). Kommissionen
fremsætter også forslag, når et stof skal fjernes fra EU-listen over fødevaretilsætningsstoffer.
Forslagene fremsættes med hjemmel i artikel 10, stk. 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer samt med hjemmel i artikel 3,
stk. 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1331/2008 af 16. december 2008 om en
fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer.