Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 418
Offentligt
2546526_0001.png
Kommissions svar på spørgsmål fra danske MEP’ere
Dato
Spg: 12/1
2022
Svar: 28/2
2022
Danske
MEP’er
Asger
Christensen (V)
Om
Dyrevelfærd
Spørgsmål
EU har vedtaget en række
forordninger og direktiver for at
beskytte dyr. Der er implementeret
EU-lovgivning om dyrevelfærd i
samtlige medlemsstater.
1. Er det muligt for
medlemsstater at afvige for
EU’s dyrevelfærdslovgivning
på udvalgte arealer?
2. Er det Kommissionens
opfattelse, at dyr bag hegn
kan kategoriseres som vilde
dyr?
3. Mener Kommissionen, at dyr
bag hegn skal underlægges de
samme
dyrevelfærdsbestemmelser
som eksempelvis
landbrugsdyr?
Svar
EU's dyrevelfærdslovgivning for opdrættede dyr består af
to forordninger og fem direktiver, der fastsætter fælles
minimumsstandarder. Ud over denne lovgivning kan
medlemsstaterne indføre eller opretholde strengere
nationale regler på visse områder. Vilde dyrs velfærd
henhører fortsat under medlemsstaternes
enekompetence.
Udtrykket »vilde dyr«/»vildtlevende dyr« kan have
forskellige betydninger i EU-lovgivningen. F.eks. kan dyr,
der tilhører arter, der ikke er domesticerede, og som
normalt lever i naturen, betragtes som vilde dyr, også selv
om de er bag hegn. I dyresundhedslovgivningen defineres
vilde dyr derimod som dyr, der ikke holdes af mennesker.
Dyrevelfærdslovgivningen følger
dyresundhedslovgivningens tilgang ved at udelukke dyr,
der lever i naturen, fra sit anvendelsesområde. Svaret på
spørgsmål 2 er derfor bekræftende, naturligvis afhængigt
af forståelsen af udtrykket og/eller typen af det
indhegnede område.
Kommissionen er af den opfattelse, at
dyrevelfærdsreglerne bør tage de forhold, som dyrene
holdes under, i betragtning. Derfor kan velfærdskravene
for dyr, der holdes i indhegnede områder, afvige fra
velfærdskravene for dyr, der holdes under andre forhold.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 418: Orientering om Kommissions svar på spørgsmål fra danske MEP’ere inden for udvalget ressort
2546526_0002.png
Spg:
13/12
2021
Svar:
17/12
2022
Kira Marie
Peter-Hansen
(SF)
Systematisk halekupering af
svin i Danmark
I 2017 konkluderede Kommissionen
efter en audit i Danmark, "at de
danske myndigheders tiltag endnu
ikke har medført bedre opfyldelse af
svinedirektivets bestemmelser med
hensyn til at undgå rutinemæssig
halekupering af svin."
Dette til trods halekuperes mellem 95-
100 procent af alle smågrise stadig i
Danmark.
1. Hvordan kan Kommissionen
tillade, at mere end 9 ud af ti
danske smågrise fortsat bliver
halekuperet?
2. Hvilke tiltag vil Kommissionen
tage i brug for at få Danmark
til at leve op til
svinedirektivet?
Kommissionen er klar over, at situationen ikke er
tilfredsstillende i mange medlemsstater med hensyn til
rutinemæssig halekupering. Kommissæren med ansvar for
sundhed og fødevaresikkerhed benyttede sig af enhver
lejlighed til at minde alle de berørte medlemsstater om
deres forpligtelser i denne henseende og sendte i maj
2020 et brev herom til den kompetente danske minister.
Kommissionen henviste også udtrykkeligt til svins velfærd i
sin henstilling til Danmarks strategiske plan for den fælles
landbrugspolitik.
Desuden anmodede Kommissionen i 2021 alle berørte
medlemsstater, herunder Danmark, om at ajourføre deres
handlingsplaner for udfasning af rutinemæssig
halekupering. Danmark fremlagde yderligere data, som i
øjeblikket er ved at blive analyseret. På grundlag af denne
analyse, og hvis situationen varer ved, vil Kommissionen
overveje, hvilke foranstaltninger der er mest
hensigtsmæssige for at sikre overholdelse.
Endelig vil Kommissionen inden for rammerne af jord til
bord-strategien fremsætte lovgivningsforslag inden
udgangen af 2023 med henblik på at revidere
dyrevelfærdslovgivningen, herunder om svins velfærd, for
at gøre det lettere at anvende og håndhæve lovgivningen.