Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 416
Offentligt
2546515_0001.png
Til landets kommuner og Miljøstyrelsen
J.nr. 2022-3290
Den xx. marts 2022
Dispensation fra godkendelsesbekendtgørelsens og
standardvilkårsbekendtgørelsens bestemmelser om
oplysningskrav om støjberegninger og frister for offentlighed i
visse sager om miljøgodkendelser til anvendelse af anden
energiforsyning
Som følge af krigen i Ukraine er der risiko for en nødforsyningssituation,
hvor det er nødvendigt helt eller delvist at reducere naturgasforsyningen til
en række virksomheder, der af Energinet er udpeget som såkaldte ikke
beskyttede kunder. Udpegningen sker på baggrund af kriterier fastsat af
Energistyrelsen, og en liste over virksomhederne kan findes på Energinets
hjemmeside.
En reduktion i forsyningen af gas kan betyde, at disse virksomheder meget
hurtigt skal skifte fra naturgas til anden energiforsyning. Der kan derfor
forventes at være et behov for, at disse virksomheder får ændret deres
miljøgodkendelser snarest, så de hurtigt kan skifte brændsel fra naturgas
til et alternativt brændsel.
Der er derfor behov for at dispensere fra visse regler i bekendtgørelse om
godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen
1
), samt
bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed
(standardvilkårsbekendtgørelsen
2
) sådan, at ansøgninger om
miljøgodkendelse fra de berørte virksomheder kan hastebehandles allerede
nu.
Under henvisning til ovenstående meddeles Miljøstyrelsen og landets
kommuner hermed dispensation i perioden fra den XXX til den XXX (4
måneder) fra kravene i godkendelsesbekendtgørelsens:
§ 6, stk. 2, 4-6 og 8, for så vidt angår oplysningskravet vedrørende støj
i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, pkt. 29, og bilag 4, pkt. 26,
1
2
Bekendtgørelse nr. 2080 af 15. november 2021 om godkendelse af listevirksomheder.
Bekendtgørelse nr. 2079 af 15. november 2021 om standardvilkår i godkendelse af
listevirksomhed.
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 416: Orientering om Miljøministerens dispensation fra visse processuelle regler i forbindelse med behandling af ansøgninger om miljøgodkendelser
2546515_0002.png
§ 6, stk. 3 og 7, for så vidt angår oplysningskravet vedrørende støj i
godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, pkt. 29, jf. bilag 1, afsnit 28.3 i
standardvilkårsbekendtgørelsen, og
§ 18, stk. 4, nr. 4 og 6, for så vidt angår de fastsatte frister i de
pågældende bestemmelser
Samt standardvilkårsbekendtgørelsens:
bilag 1, afsnit 28.3, for så vidt angår oplysningskravet vedrørende
støj, jf. godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, pkt. 29.
Dispensationen omfatter alene sager om miljøgodkendelse til anvendelse af
anden energiforsyning på virksomheder som fremgår af Energinets
gældende liste over ikke-beskyttede kunder. Dispensationen er tiltænkt
situationer af hastende karakter.
Det vurderes generelt, at sager om miljøgodkendelse til anvendelse af
anden energiforsyning på virksomheder, som fremgår af Energinets
gældende liste over ikke-beskyttede kunder, har hastende karakter. Det
beror dog på myndighedens konkrete vurdering i hver enkelt sag.
Det skal i øvrigt bemærkes, at der kan være andre forhold, der kan betyde,
at en ansøgning ikke kan hastebehandles, f.eks. hvis der skal gennemføres
vurderinger i forhold til eksempelvis habitatregler, vandrammedirektivet,
risikoregler eller VVM-direktivet, eller hvis virksomheden skal udarbejde
en basistilstandsrapport, jf. reglerne i IE-direktivet.
Uddybende oplysninger om dispensationen
Omfanget af dispensationen
Godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2-8,fastsætter, sammen med
bekendtgørelsens bilag 3 og bilag 4, standardvilkårsbekendtgørelsen bilag
1, samt bilag 1, del 1, i bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore
fyringsanlæg
3
, krav til de oplysninger en ansøgning om miljøgodkendelse
skal indeholde.
For oplysninger om støj gælder for bilag 1-virksomheder, jf. bilag 3, pkt. 29
i godkendelsesbekendtgørelsen, og bilag 1, afsnit 28.3 i
standardvilkårsbekendtgørelsen, at ansøgningen om miljøgodkendelse skal
indeholde en beregning af det samlede støjniveau i de mest belastede
punkter i naboområderne udført som ”Miljømåling – ekstern støj” efter
Miljøstyrelsens gældende vejledninger om støj. Tilsvarende krav gælder, jf.
bilag 4, pkt. 26, for de bilag 2-virksomheder, som er markeret med * på
listen i bilag 2.
Det må antages, at de fleste bilag 1-virksomheder allerede har
støjberegninger, der kan lægges til grund for en ansøgning om
miljøgodkendelse. For de virksomheder, der ikke allerede har en
3
Bekendtgørelse nr. 1535 af 09. december om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg.
2
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 416: Orientering om Miljøministerens dispensation fra visse processuelle regler i forbindelse med behandling af ansøgninger om miljøgodkendelser
støjberegning, skønnes det ikke at være muligt at få lavet en så hurtigt, at
den kan indgå i den sagsbehandling, der er nødvendig for at kunne
tilgodese en hurtig sagsbehandling af en ansøgning om overgang til
alternativt brændsel.
For at kunne hastebehandle en ansøgning, er der således behov for at
dispensere fra kravet om støjberegning i godkendelsesbekendtgørelsens
bilag 3, pkt. 29, og bilag 4, pkt. 26, samt standardvilkårsbekendtgørelsens
bilag 1, afsnit 28.3.
Det skal dog i denne forbindelse bemærkes, at der ikke dispenseres fra
kravet om, at en ansøgning om miljøgodkendelse skal indeholde en
beskrivelse af støj- og vibrationskilder, jf. bilag 3, pkt. 27, og bilag 4, pkt.
25. Der dispenseres heller ikke fra kravet om, at en ansøgning skal
indeholde beskrivelse af de planlagte støj- og vibrationsdæmpende
foranstaltninger, jf. bilag 3, pkt. 28. Dernæst vil godkendelsesmyndigheden
altid kunne kræve yderligere oplysninger ud over dem, der er krævet i bilag
3 og 4 samt i bilaget til bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af
listevirksomhed, såfremt myndigheden vurderer, at dette er nødvendigt af
hensyn til afgørelsen om miljøgodkendelse. Det sidstnævnte følger af
godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 9, som heller ikke fraviges.
Miljømyndighedens vurdering af støj og evt. fastsættelse af støjvilkår skal i
øvrigt ske efter normal praksis.
Godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2- 8, oplysningskravene i bilag 3,
pkt. 29, og bilag 4, pkt. 26, samt standardvilkårsbekendtgørelsens bilag 1,
afsnit 28.3, har hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 35, stk. 2, som
bemyndiger ministeren til at fastsætte nærmere regler om godkendelse af
listevirksomheder, herunder hvilke oplysninger, en ansøgning om
godkendelse skal indeholde.
Godkendelsesbekendtgørelsens § 18 fastsætter en række krav til
forudgående offentlighed i forbindelse med godkendelse af bilag 1-
virksomheder. Bestemmelsen gennemfører blandt andet artikel 24 i
direktivet om industrielle emissioner.
Kravet om offentlig deltagelse i beslutningsprocessen imødekommes efter
bekendtgørelsen ved at godkendelsesmyndigheden offentliggør en række
oplysninger, når den har modtaget en ansøgning. Efter § 18, stk. 4 nr. 4,
giver godkendelsesmyndigheden bl.a. oplysning om, at enhver har ret til at
se ansøgningen og kommentere på den inden for en nærmere fastsat frist
på 3–6 uger fra offentliggørelsen.
Efter § 18, stk. 4, nr. 6, giver godkendelsesmyndigheden oplysning om, at
enhver inden for en nærmere fastsat frist på 3-6 uger fra offentliggørelsen
kan anmode om at få tilsendt udkast til afgørelse, når det foreligger, og at
enhver har ret til at kommentere udkastet inden for en frist på 2 uger fra
modtagelsen af udkastet.
3
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 416: Orientering om Miljøministerens dispensation fra visse processuelle regler i forbindelse med behandling af ansøgninger om miljøgodkendelser
2546515_0004.png
Selv ved fastsættelse af den kortest mulige frist efter bestemmelserne, vil
disse faser derfor have en varighed på 5 uger. For at kunne hastebehandle
en ansøgning, er der således behov for, at ministeren dispenserer fra
fristernes længde i godkendelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 4, nr. 4 og 6.
Godkendelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 4, nr. 4 og 6, har hjemmel i
miljøbeskyttelseslovens § 79, stk. 1, som fastslår, at ”ministeren kan
fastsætte regler om inddragelse af offentligheden”. Ministeren er således
bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om, hvordan inddragelsen af
offentligheden skal foregå.
En sådan fravigelse skal dog være i overensstemmelse med direktivet om
industrielle emissioner, herunder med direktivets krav om, at de af
godkendelsesmyndigheden fastsatte frister skal være rimelige, og skal give
tilstrækkelig tid til at informere offentligheden og til, at den berørte
offentlighed kan forberede sig på og opnå reel deltagelse i
godkendelsesprocessen.
Miljøministeriet har vurderet, at frister på hhv. 5-7 dage for foroffentlighed
af ansøgningsmaterialet og 3-7 dage for kommentering af udkast til
afgørelsen i de fleste tilfælde vil kunne betragtes som rimelige og i
overensstemmelse med direktivets artikel 24 i lyset af den aktuelle særlige
situation, som nævnt oven for. Er det i et konkret tilfælde med hensyn til
den øvrige sagsbehandling muligt at fastsætte længere frister end de
overfor nævnte, bør myndigheden altid fastsætte sådanne længere frister.
Opfordring til at godkendelsesmyndigheder prioriterer og yder særlig
hurtig sagsbehandling
Miljøstyrelsen og de berørte kommuner opfordres til at prioritere og yde
særlig hurtig sagsbehandling til ansøgninger fra de berørte virksomheder,
som ansøger om miljøgodkendelse til anvendelse af anden energiforsyning,
jf. miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1.
Opfordring til kommunerne om hurtig videresendelse mv. af ansøgninger
fra Byg & Miljø fra virksomheder som Miljøstyrelsen er myndighed for
Bestemmelserne i § 4, stk. 1, jf. stk. 11, i bekendtgørelse om miljøvurdering
af planer og programmer og af konkrete projekter
4
(miljøvurderingsbekendtgørelsen) gælder fortsat. Ligeledes gælder fortsat
bestemmelserne i godkendelsesbekendtgørelsen § 6, stk. 1, første led og § 7,
stk. 1-4, hvori rammerne for processen for indlevering af ansøgninger er
fastsat.
De omfattede virksomheder skal således fortsat indsende ansøgning via
Byg og Miljø, og det er fortsat kommunalbestyrelsen, der skal videresende
ansøgningen til Miljøstyrelsen sammen med en udtalelse efter
4
Bekendtgørelse nr. 1376 af 21. juni 2021 om miljøvurdering af planer og programmer og af
konkrete projekter
4
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 416: Orientering om Miljøministerens dispensation fra visse processuelle regler i forbindelse med behandling af ansøgninger om miljøgodkendelser
2546515_0005.png
godkendelsesbekendtgørelsens § 7, stk. 3 og en vurdering efter
miljøvurderingsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 11.
Det er en forudsætning for, at Miljøstyrelsen hurtigst muligt kan gå i gang
med sagsbehandling af ansøgningerne fra virksomheder, som
Miljøstyrelsen er myndighed for, at alle ansøgninger, der indsendes via Byg
og Miljø straks efter modtagelse i kommunen videresendes til
Miljøstyrelsen sammen med kommunernes udtalelser og vurderinger.
Gældende bestemmelser om særlig dispensation for visse
fyringsanlæg
Afslutningsvis henledes opmærksomheden på § 59 i bekendtgørelse om
miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg og § 9, stk. 2, i bekendtgørelse om
begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg.
Bestemmelserne bemyndiger tilsynsmyndigheden til midlertidigt at
dispensere fra overholdelse af de i bekendtgørelserne fastsatte
emissionsgrænseværdier i tilfælde, hvor et fyringsanlæg, der normalt
anvender gasformigt brændsel, undtagelsesvis må anvende andet brændsel
på grund af en pludselig afbrydelse i gasforsyningen.
For nærmere vejledning herom kan rettes henvendelse til Miljøstyrelsen,
som kan kontaktes på
[email protected], att. Erhverv og med oplysning af
sagsnr. 2022-19439
.
Med venlig hilsen
Lea Wermelin
5