Ministeriet for Fødevarer, Landbrug & Fiskeri
27.01.2022
København
Kære Rasmus Prehn
Økologisk Landsforening, Dyrenes Beskyttelse, Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, Netværk for
Økologisk Akvakultur, og Dansk Akvakultur skriver til dig i forbindelse med udarbejdelsen af regeringens
nye Strategi for Danmarks Akvakultur
1
. Vi ønsker at bidrage til, at strategien i højere grad end den
eksisterende vil afspejle regeringens og EU- Kommissionens ønsker om at forbedre dyrevelfærden og
fremme udviklingen af økologisk akvakultur.
Vi håber på, at du som minister og dit embedsværk som udøvende vil inddrage os i udarbejdelsen af
strategien. Til en start vil vi gerne fremhæve to emner, som vi mener, bør have mere fokus for en ny
strategi: Dyrevelfærd og bedre rammevilkår for økologisk produktion i dansk akvakultur.
En ny strategi for dansk akvakultur med mere fokus på dyrevelfærd og økologi vil kunne løfte strategien og
gøre den relevant i forhold til regeringens fokus og ønsker. Det vil understøtte regeringens ønske om at
fordoble den økologiske produktion og -forbrug, og det vil sætte strategien præcist i forlængelse af de
officielle kostråd, som netop anbefaler forbrugere at kigge efter fisk fra økologisk akvakultur. Samtidig vil
den kunne understøtte den økologiske omlægning i de professionelles køkkener.
Konkret foreslår vi, at følgende bliver en del af strategien:
1. Målsætninger for bedre dyrevelfærd for opdræt af fisk for alle produktionsformer med følgende
konkrete tiltag
•
•
Velfærdstilsyn for fisk
Udvikling af
god praksis for henholdsvis transport og aflivning
i overensstemmelse med EU-
Kommissionens strategiske retningslinjer for akvakultur.
2.
Bedre rammevilkår for økologisk akvakultur
i form af omlægningsstøtte samt tilpassede BAT- og
indretningskrav til økologiske dambrug, der afspejler, at økologi er en ekstensiv produktionsform
med retning mod FN´s 17 verdensmål for bæredygtighed.
3. Separate målsætninger og tiltag for økologisk produktion af fisk, muslinger, skaldyr og tang.
Vi glæder os til at høre fra dig eller dit embedsværk og drøfte vores forslag til målsætninger og tiltag i
dybden, så vi kan bidrage til at udvikle én samlet ramme med bedre dyrevelfærd og mere økologisk
akvakultur i fokus.
Med venlig hilsen
Per Kølster
Formand, Økologisk Landsforening
Niels Dalsgaard
Formand, Dansk Akvakultur
Hans Erik Jørgensen
Formand, Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer
Britta Riis
Direktør, Dyrenes Beskyttelse
Birte Brorson
Forperson, Foreningen Netværk
for Økologisk Akvakultur
1
Som afløser for ”Strategi
for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014-2020”