Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 411
Offentligt
2545744_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022 - 1875
Den 18. marts 2022
Til udvalgets orientering:
Udvalget er i tidligere besvarelser af spørgsmål og under samråd vedrørende PFOS og PFAS i flere
tilfælde blevet informeret om, at Danmark sammen med Tyskland, Nederlandene, Sverige og Norge er
i gang med at udarbejde et forslag til begrænsning af al unødvendig brug af PFAS i EU, og at
indsendelsen af begrænsningsforslaget til Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) var planlagt til
den 15. juli 2022.
Udvalget orienteres hermed om, at det den 23. februar blev meldt ud på ECHA’s hjemmeside, at
tidsplanen ikke kan overholdes, og indsendelsen udskydes med 6 måneder. Miljøstyrelsen har oplyst,
at forsinkelsen skyldes, at der i alt er kommet mere end 500 høringssvar i den indledende
høringsrunde, der gennemføres i forbindelse med forberedelsen af forslag. Myndighederne i Tyskland
og Nederlandene har vurderet, at det ikke er muligt at behandle og indarbejde høringssvarene i
begrænsningsforslaget og gennemføre den efterfølgende økonomiske analyse inden for den
oprindelige tidsplan.
Der gøres opmærksom på, at de informationer, som er givet i forbindelse med tidligere spørgsmål og
samråd, var korrekte på det tidspunkt, hvor de blev givet.
Lea Wermelin
/
Henrik Søren Larsen
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk