Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 407
Offentligt
2545720_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-3078
Den 18. marts 2022
Til udvalgets orientering fremsendes hermed orientering om centrale emner på 2. segment af den 4.
partskonference under Minamatakonventionen om kviksølv (COP4), der finder sted på Bali den. 21. –
25. marts 2022.
Minamatakonventionen om kviksølv trådte i kraft den 16. august 2017, og pt. har 137 lande ratificeret og er
derved parter til konventionen, heriblandt Danmark. Derudover har 21 lande underskrevet konventionen
men er stadig ikke part til denne, heriblandt Rusland og Belarus. Konventionen omfatter kviksølvs livscyklus,
fra udvindingen af kviksølv i miner over anvendelsesbegrænsninger og til håndteringen af kviksølvaffald, med
det formål at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod menneskeskabte udledninger af kviksølv og
kviksølvforbindelser til luft, vand og jord.
På 4. partskonference skal en række emner forhandles, herunder vedtagelsen af en række vejledninger der
skal bistå parterne til konventionen i at implementere dens bestemmelser. Nedenfor er beskrevet de mest
centrale emner:
Forbud mod en række produkter indeholdende kviksølv, processer, der bruger kviksølv, og udfasning
af brug af tandfyldnings amalgam.
Ved konventionens ikrafttrædelse blev der opnået enighed om et globalt forbud mod fremstilling,
import og eksport af en lang række produkter indeholdende kviksølv og forbud mod brug af kviksølv i
en række industrielle processer. Konventionen giver mulighed for at revidere konventionens lister over
forbud. EU har fremsendt en liste over en række yderligere produkter (hovedsagligt elektroniske
produkter, herunder lyskilder) og enkelte processer, hvor der findes alternativer til brugen af kviksølv,
og som allerede er forbudt i henhold til gældende EU regulering. Brugen af kviksølv i tandfyldninger er
ikke forbudt under konventionen, da der ved konventionens tilblivelse blev argumenteret for, at
sundhedshensynet vejede højere end miljøet i de lande, hvor man ikke havde viden og udstyr til
moderne tandfyldninger. Den Afrikanske gruppe har nu fremsendt et forslag om udfasning af brugen
af amalgam til alle tandfyldninger.
Danmark støtter, at de fremsendte EU forslag på produkter indeholdende kviksølv og processer, der
bruger kviksølv, indarbejdes i konventionen, således at de bliver globalt gældende. Danmark støtter
desuden, at forslag til forbud fra andre parter også bliver globalt gældende, såfremt
produkterne/processerne allerede er omfattet af gældende EU regulering, eller hvis de ikke
fremstilles/bruges i EU. Endelig støtter Danmark en global udfasning af tandfyldnings amalgam, der
ligger på linje med EU's forbud mod brug af amalgam hos gravide og børn under 15 år med sigte på en
udfasning.
Fastsættelse af grænseværdi for affald forurenet med kviksølv
Konventionen sætter krav til, at kviksølvaffald skal behandles miljømæssigt forsvarligt. I den
sammenhæng definerer konventionen kviksølvaffald som a) affald bestående af kviksølv, b) affald
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 407: Orientering om centrale emner på 2. segment af den 4. partskonference under Minamatakonventionen om kviksølv (COP4), der finder sted på Bali den. 21. – 25. marts 2022
2545720_0002.png
indeholdende kviksølv og c) affald forurenet med kviksølv. På sidste partskonference blev der opnået
enighed om definitionerne for affald bestående af og indeholdende kviksølv. På denne partskonference
skal en grænseværdi fastsættes for, hvornår affald forurenet med kviksølv falder ind under
konventionens bestemmelser. En vedtagelse af forslaget om en grænseværdi for kviksølvaffald vil ikke
have lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark, idet al affald i EU og Danmark allerede i dag skal
behandles miljømæssigt forsvarligt. Men forslaget vil få en global virkning.
Danmark støtter, at der fastsættes en grænseværdi for affald forurenet med kviksølv, så det bliver
fastlagt globalt hvilket affald, der bliver omfattet af konventionens krav om miljømæssig forsvarlig
behandling.
Vurdering af effektiviteten af konventionen
Effektiviteten af konventionen og dens bestemmelser skal evalueres senest seks år efter konventionens
ikrafttræden og med jævne mellemrum derefter. Der skal forhandles et forslag til en mekanisme til
måling af konventionens effektivitet baseret på såvel moniteringsdata som de tiltag, der bliver taget af
parterne som følge af implementeringen af konventionen. Udfordringen i forhandlingerne ligger bl.a. i,
hvilke moniteringsdata de enkelte lande finder valide i forhold til en sådan vurdering, og i hvor
omfattende et system man vil igangsætte til den samlede vurdering.
Danmark støtter en mekanisme til vurdering af effektiviteten af konventionen, der baserer sig på såvel
moniteringsdata som opgørelser over tiltag. Desuden støttes, at mekanismen er brugervenlig og ikke
for administrativt tung.
Lea Wermelin
/
Henrik Søren Larsen
2