MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 404: Grundnotat om fravigelser for afgrødediversificering og MFO, komitésag

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 404
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 18. marts 2022

Sagsnummer: 2022-135

./.

Til udvalgets orientering fremsendes hermed grundnotat om Kommissionens forslag om gennemfør-

selsafgørelse om at fravige Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 og Kommis-

sionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 om gennemførelsen af visse betingelser vedrørende

den grønne støtte under direkte betalinger for støtteåret 2022 (komitésag).

Forslaget forventes sat til skriftlig afstemning i Forvaltningskomiteen for Direkte Betalinger med frist

den 18. marts 2022.

Forslaget kan have betydning for beskyttelsesniveauet i EU og Danmark, hvis medlemsstaterne giver

mulighed for at oppløje og anvende pesticider på brakarealer.

Regeringen agter at støtte forslaget, idet der dog lægges afgørende vægt på, at der ikke gives mulighed

for at oppløje eller anvende plantebeskyttelsesmidler på brakarealer.

Rasmus Prehn

Jesper Wulff Pedersen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216

København K

Tlf. 38 10 60 00

• CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 404: Grundnotat om fravigelser for afgrødediversificering og MFO, komitésag

Den 18. marts 2022

FVM 162

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om Kommissionens forslag om gennemførselsafgørelse om at fravige Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 og Kommissionens dele-

gerede forordning (EU) nr. 639/2014 om gennemførelsen af visse betingelser

vedrørende den grønne støtte under direkte betalinger for støtteåret 2022 (ko-

mitesag)

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag om gennemførselsafgørelse om at fravige Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014

om gennemførelsen af visse betingelser vedrørende den grønne støtte under direkte betalinger for støt-

teåret 2022. På grund af de effekter på udbud og efterspørgsel af landbrugsprodukter, som følge af

den russiske invasion af Ukraine, foreslår Kommissionen, at potentialet for at producere foder og fø-

devarer i EU øges. Kommissionen ønsker med gennemførselsafgørelsen, at give medlemsstaterne mu-

lighed for i støtteåret 2022 at fravige krav for ydelse af den grønne betaling under den direkte land-

brugsstøtte for så vidt angår brakarealer, der bidrager til at opfylde kravene om afgrødediversifice-

ring og miljømæssigt fokusområde. Det foreslås, at medlemsstaterne kan beslutte at tillade, at brak-

arealer afgræsses eller høstes til produktionsformål eller dyrkes med kvælstoffikserende afgrøder,

samt at medlemsstaterne kan tillade, at der anvendes plantebeskyttelsesmidler på brakarealer, der

dyrkes med kvælstoffikserende afgrøder. Forslaget kan have betydning for beskyttelsesniveauet i EU

og Danmark, hvis medlemsstaterne giver mulighed for at oppløje og anvende pesticider på brakarea-

ler. Forslaget forventes sat til skriftlig afstemning i Forvaltningskomiteen for Direkte Betalinger med

frist den 18. marts 2022. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget, idet der dog lægges

afgørende vægt på, at der ikke gives mulighed for at oppløje eller anvende plantebeskyttelsesmidler

på brakarealer.

Baggrund

Kommissionen har fremsat forslag om gennemførselsafgørelse om at fravige Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 om

gennemførelsen af visse betingelser vedrørende den grønne støtte under direkte betalinger for støtteåret

2022.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 404: Grundnotat om fravigelser for afgrødediversificering og MFO, komitésag

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 69, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

1307/2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden

for rammerne af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008

og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009.

Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Forvaltningskomiteen for Direkte Betalinger. Afgiver

Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver Komi-

téen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget, idet Kommis-

sionen inden for to måneder kan forelægge Komitéen et ændret forslag eller indenfor en måned kan

forelægge forslaget for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kom-

missionen indenfor to måneder forelægge komitéen et ændret forslag eller indenfor en måned forelægge

forslaget for appeludvalget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om for-

slaget, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en posi-

tiv udtalelse, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalifi-

ceret flertal kan Kommissionen vedtage forslaget.

Forslaget forventes sat til skriftlig afstemning i Forvaltningskomiteen for Direkte Betalinger med frist

den 18. marts 2022.

Formål og indhold

Ruslands invasion af Ukraine har udløst en kraftig stigning på råvarepriserne og har virkning på udbud

og efterspørgsel på landbrugsprodukter. Kommissionen finder, at der for at adressere situationen er

behov for at øge produktionen af foder og fødevarer, hvilket blandt andet skal ske via undtagelser til

kravene for den grønne betaling.

Medlemsstaterne skal ved anvendelsen af undtagelsen tage hensyn til formålet med de grønne krav,

herunder især behovet for at beskytte jordkvaliteten, naturressourcerne og biodiversiteten.

I forslaget åbnes der for fravigelse af kravet om afgrødediversificering, idet medlemsstater for ansøg-

ningsåret 2022 kan beslutte, at et braklagt areal betragtes som en særskilt afgrøde i forbindelse med

opfyldelsen af kravet om afgrødediversificering, selvom arealet er blevet afgræsset eller høstet til pro-

duktionsformål eller dyrket med kvælstoffikserende afgrøder.

I forslagets åbnes der for fravigelse af kravet om miljømæssigt fokusområde, idet medlemsstaterne for

ansøgningsåret 2022 kan beslutte, at et braklagt areal kan betragtes som et miljømæssigt fokusområde,

selvom arealet er blevet afgræsset eller høstet til produktionsformål eller dyrket med kvælstoffikserende

afgrøder. Vægtningsfaktoren for de forskellige typer miljømæssigt fokusområde finder fortsat anven-

delse. Hvis en medlemsstat gør brug af mulighed for at etablere kvælstoffikserende afgrøder, kan med-

lemsstaten også beslutte, at der må anvendes plantebeskyttelsesmidler på disse arealer.

Medlemsstatens beslutning om at anvende undtagelserne skal træffes senest 14 dage efter datoen for

meddelelsen af gennemførelsesafgørelsen. Medlemsstatens beslutning om at anvende undtagelserne

skal meddeles til Kommissionen senest 7 dage efter beslutningen er truffet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens

vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 404: Grundnotat om fravigelser for afgrødediversificering og MFO, komitésag

Gældende dansk ret

Bekendtgørelse nr. 129 af 25/01/2022 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen

m.v.

Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning, hvis der træffes beslut-

ning om at anvende muligheden for at fravige kravene til den grønne støtte under direkte betalinger for

støtteåret 2022.

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller

konsekvenser

for EU’s budget.

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konse-

kvenser. Forslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Forslaget kan have betydning for beskyttelsesniveauet i EU og Danmark, hvis medlemsstaterne giver

mulighed for at oppløje og anvende plantebeskyttelsesmidler på brakarealer.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).

Økologisk Landsforening understreger, at for så vidt angår det konkrete forslag om at tillade at MFO

arealer må græsses, eller der må høstes grøntmasse fra dem, så har det efter Økologisk Landsforeningens

bedste overbevisning ikke den mindste betydning for fødevareudbuddet eller priser på korn, der sælges

til Mellemøsten og Afrika. Økologisk Landsforening ser dog ikke noget problem i, at MFO græsarealer

græsses, så længe græsningstrykket tilpasses biodiversitetshensyn. Tilsvarende ser Økologisk Landsfor-

ening ikke problemer i, at der høstes grønmasse. Økologisk Landsforening kan dog ikke på nogen måde

støtte, at arealerne gødskes eller sprøjtes. Gødskning og sprøjtning vil nedbringe arealernes værdi som

MFO-område betragteligt, hvilket ikke kan berettiges ud fra den vurdering, at det ikke gør den mindste

forskel forhold til fødevareforsyning og priser på fødevarer. Økologisk Landsforening frygter endvidere,

at dette forslag vil sætte jord til bord strategiens mål under pres samt målet om at sikre en grønnere

landbrugsstøtte. Det vil sætte den grønne omstilling i stå og forvolde meget større skade på landbruget

og fødevareforsyningen.

Landbrug & Fødevarer anfører, at Kommissionens forslag er begrundet i den alvorlige situation i forhold

til produktion af foder og fødevarer, der er opstået som følge af den russiske invasion af Ukraine. Land-

brug & Fødevarer bakker kraftigt op om Kommissionens forslag, som et midlertidigt tiltag. De tragiske

og helt exceptionelle konsekvenser af den russiske invasion af Ukraine rammer selvfølgelig i første om-

gang den ukrainske befolkning. Men som en storeksportør af en række landbrugsprodukter som f.eks.

hvede, majs, raps m.v. påvirker krigen også de globale markeder for foder og fødevarer. Det rammer

blandt andet Nordafrika og Mellemøsten, der allerede lider under problemer som følge af udbredt tørke,

med risiko for alvorlige mangelsituationer til følge. Men det rammer også de europæiske forbrugere og

landmænd blandt andet i form af voldsomt stigende priser. På den baggrund er Kommissionens forslag

udtryk for en rettidig omhu. For Danmark gælder det særligt, at danske landmænd også bør have mu-

lighed for at opfylde kravet om miljøfokusområder via produktion af kvælstoffikserende afgrøder. Dan-

mark er det eneste EU-land, hvor denne mulighed ikke allerede er til stede. Hertil kommer, at det også

i Danmark bør være muligt at anvende plantebeskyttelsesmidler på disse områder, da det vil være en

væsentlig forudsætning for at sikre udbyttet. I lyset af den alvorlige situation er det Landbrug & Føde-

varers opfattelse, at muligheden for at dyrke disse arealer ikke burde begrænses til kvælstoffikserende

afgrøder. Man burde også midlertidigt åbne for, at der kunne dyrkes andre afgrøder som f.eks. vårbyg,

der ville kunne bidrage til at sikre bedre markedsbalancer for blandt andet foderafgrøder. Kravet om

etablering af miljøfokusområder er et af de grønne krav, som europæiske landmænd skal leve op til. Et

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 404: Grundnotat om fravigelser for afgrødediversificering og MFO, komitésag

andet er kravet om afgrødediversificering, hvor landmænd skal etablere to eller tre afgrøder. Dette krav

burde i lyset af den kritiske situation midlertidigt ophæves således, at landmænd fik mulighed for at

dyrke de afgrøder, der særligt efterspørges.

Greenpeace understreger, at den vigtigste forskel, der kan gøres for at sikre flere fødevarer, er at ned-

bringe husdyrproduktionen, så en vis andel af de store arealer, der bruges til at producere foder i stedet

bruges til at høste korn, der kan spises direkte af mennesker. Derudover bør man stoppe al brug af første

generations biobrændsler. Kun 23 pct. af korn i EU blev brugt til fødevarer til mennesker. For hvede

gælder det, at 43 procent, svarende til i alt 38 mio. tons årligt anvendes til foder. 80 pct. af de hvede, der

bliver brugt til foder, er af høj nok kvalitet til at kunne bruges til brød. Ved at reducere bestanden af

landbrugsdyr i EU med 10 pct. kan man frigive 16 mio. ton hvede, hvilket kan gøre en stor og reel forskel

i forhold til at afbøde den mangel på hvede, som forudses at blive en konsekvens af krigen i Ukraine.

Opdyrkning af brakarealer vil til sammenligning have meget begrænset effekt i forhold til at øge udbud-

det af fødevarer, og kan på længere sig have direkte skadelige effekt på fødevareproduktionen i Danmark

og EU. Forslaget om at løse en kommende fødevarekrise ved at afvige fra grønne tiltag bygger derfor på

en falsk præmis. Greenpeace kan på ingen måde støtte, at de arealer, der er skal udtages til braklægning,

gødskes eller sprøjtes. Gødskning og sprøjtning vil stride mod Danmarks målsætning for klimaredukti-

oner i landbruget samt målsætningen om at bringe vores vandmiljø i god økologisk tilstand i 2027 for

at sikre, at man

lever op til EU’s Vandrammedirektiv. Greenpeace frygter endvidere, at dette forslag vil

sætte jord til bord strategiens mål under pres samt målet om at sikre en grønnere landbrugsstøtte fra

2023.

Plantebranchen kan ikke kraftigt nok udtale sig imod forslaget om at give køb på miljøkrav. Det eneste

rigtige i den nuværende situation er at nedsætte produktionen af foder og anvende dyrkningsarealerne

til fødevarer.

Danmarks Naturfredningsforening er uenige i præmissen om, at man kan øge fødevareudbuddet i Dan-

mark og Europa væsentligt ved at tillade udnyttelse af brakarealerne, hvad enten det drejer sig om af-

græsning, høst af grøntmasse, gødskning eller sprøjtning. Der er tale om relativt få hektar, som normalt

også er karakteriseret ved at være jorde med ringe udbytter. Det ligger i braklægningens natur, at det er

disse arealer, der bliver lagt ud til brak. Danmarks Naturfredningsforening er ikke imod, at disse arealer

bliver afgræsset eller, der bliver høstet biomasse fra dem. Men, som sagt, så deler man ikke opfattelsen

af, at det vil gøre nogen forskel for den producerede mængde fødevarer i EU. Det, der virkelig vil gøre

en forskel for mængden af kalorier og proteiner til rådighed i planteavlen er, at en større del af kornpro-

duktionen bliver brugt direkte til human konsum. I dag bruger man kun 10 pct. af landbrugsarealet i

Danmark til mad direkte til mennesker. Ved bare at fordoble dette areal vil man kunne brødføde op til

fem mio. mennesker mere. Så der bør reserveres flere kornarealer til brødkorn. At gødske, sprøjte og

pløje miljøfølsomme områder, vil sætte bestræbelserne i jord til bord strategien i fare og vil ingen forskel

gøre for fødevareforsyningen til bl.a. Mellemøsten og nogle lande i Afrika.

Dyrenes Beskyttelse er uenig i, at fødevareforsyningen kan eller skal øges ved at udnytte brakmarker.

Dette vil ikke gøre en væsentlig forskel, da arealerne er små og typisk er dem, der giver det dårligste

udbytte. Det vil samtidig være skadeligt for miljø og biodiversitet at pløje, gødske og sprøjte sårbare

områder. Derimod vil det gøre en særdeles stor forskel, hvis de allerede dyrkede arealer bruges til mad

til mennesker frem for foder til dyr. På den måde vil der kunne produceres meget mere mad (såvel ka-

lorier som protein) i Danmark og i EU til gavn for den globale fødevareforsyning og -sikkerhed.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der vil være et kvalificeret flertal for forslaget blandt medlemsstaterne.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 404: Grundnotat om fravigelser for afgrødediversificering og MFO, komitésag

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regering kan støtte, at der åbnes mulighed for at anvende brakarealer til afgræsning eller til høst af

plantemateriale, da dette kan have en positiv virkning på forsyningen af foder til husdyr. Regeringen

kan derimod ikke støtte, at der åbnes mulighed for at anvende brakarealer til dyrkning, herunder at der

åbnes mulighed for at anvende plantebeskyttelsesmidler på disse arealer. Regeringen finder, at denne

del af forslaget vil have en begrænset effekt på dyrkningen af afgrøder og forsyningen af foder og føde-

varer, men derimod vil pløjning og anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler på brakarealerne have en

negativ effekt på miljøet og klimaet. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget, idet der dog

lægges afgørende vægt på, at der ikke gives mulighed for at oppløje eller anvende plantebeskyttelses-

midler på brakarealer.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.