Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 403
Offentligt
2545225_0001.png
14/12 2021
SCREENING AF FORSKNINGSINDSATS I 2021
- FRA DTU FØDEVAREINSTITUTTET
Forskningsaktiviteter inden for allergi, hormonforstyrrende stoffer og kemi i fødevarer finansieret af Ny Fælles Kemiindsats 2018-2021
Som en del af kemiindsatsen og i forlængelse af den almindelige forskningsindsats, skal der foretages en årlig screening
om ny viden om stoffers farlighed, der gør, at der skal tages nye initiativer. Screeningen foretages af den enkelte
forskningsinstitution med rapportering ved indeværende skabelon. Observationerne fra forskningsinstitutionerne indgår
som baggrund for Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsens udarbejdelse af oplæg til strategi for hvilke stoffer, der skal
sættes ind over for.
Centerets hovedaktiviteter og finansiering
DTU har fire projekter inden for Kemi i fødevarer finansieret af Ny Fælles Kemiindsats, der stopper med udgangen af
2021.
1) Profilix vedr. analytisk screening, ”target” og ”untarget” screening, inden for fødevarekontaktmaterialer og
samt nitrit/nitrosaminer.
2) Microbelix vedr. tarmmikrobiotaens rolle for optag og omsætning af kemi i fødevarer
3) Feminix vedr. miljøkemikaliers påvirkning, alene og i mixtures, på udviklingsbiologi. Karakterisering af
anvendeligheden af biomarkører med særligt fokus anti-androgene og østrogene stoffer, samt
flurokemikalier.
4) Metrix vedr. kvantificering af positive og negative sundhedseffekter ved indtag af fødevarer samt
inddragelse af andre aspekter som bæredygtighed, økonomi, usikkerhed og relevans for udvalgte
befolkningsgrupper
Identificerede problemstillinger og mulige indsatser overfor specifikke stoffer/stofgrupper
Stof/stofgruppe 1: Fluorkemikalier (PFAS)
Baggrund
Visse typer af danske fødevarer (bl.a. kød, opdrætsfisk, vilde fisk, grøntsager) har vist sig at være forurenede med
fluorkemikalier bl.a. pga. eksponering fra forurenende punktkilder, som f.eks. brandøvelses pladser, men også mere
diffuse kilder som foder, vand, og generel baggrundsforurening fra miljøet med afsmitning til fødevarer (f.eks. æg,
opdrætsfisk, ferskvandsfisk). Vi finder fluorkemikaliet PFOS hyppigt, men andre fluorkemikalier findes også, og også
flere end dem vi lige nu overvåger. En ny og bedre metode til analyse af fluorkemikalier (QuEChERs) tillader måling
af flere stoffer og med bedre følsomhed. Derudover har nyt højtopløselig orbitrap LC-MS vist sig egnet til screening
for langt flere stoffer, hvoraf nogle vides at cirkulere i miljøet.
Det er kendt fra humane studier samt studier i forsøgsdyr, at visse fluorkemikalier kan forårsage reduceret
fødselsvægt og andre skadelige effekter. En udfordring er, at selvom vi nu kender nogle af de sundhedsmæssige
risici for fluorkemikalier, findes der flere tusind af disse stoffer, hvor vi stadig ikke fuld ud kender de skadelige
effekter. Disse kan bl.a. inkludere forstyrrelser af thyroideahormonsystemet under udviklingen, samt
reproduktionsskadelige effekter. Vi er ved at kortlægge hvordan disse effekter opstår, så vi i fremtiden bedre kan
udvikle prædiktive testmetoder til at beskytte menneskers helbred.
Den humane eksponering for PFOS i Korsør viser en stor variation i niveauet af stoffet i kroppen hos borgerne - også
mellem mennesker, der angiveligt har været udsat for nogenlunde samme eksponering. En mulig forklaring (ud af
mange) kan være at tarmens bakteriesamfund, som varierer meget fra person til person, spiller en rolle for optaget
af disse stoffer.
Mulig indsats
Undersøge tarmens bakteriesamfund i prøver fra PFOS eksponerede mennesker og sammenholde dette med
niveauer af PFOS optaget i kroppen.
Sammenligne skadelige effekter med andre miljøkemikalier der er kendt at forårsage lignende effekter. Dette for at
udvikle bedre strategier for fremtidig kemikalietestning og risikovurdering af fluorkemikalier generelt. Vi har udført
transkriptom analyse i dyr efter PFOS-eksponering og forventer at disse data vil give viden om nye potentielle
følsomme/sensitive endepunkter for PFAS. Vi vil med udgangspunkt i allerede udførte forsøg med PFOS arbejde
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 403: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2021 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21 og samlet status for hele perioden 2018-21
2545225_0002.png
14/12 2021
videre med at karakterisere hvordan fluorkemikalier forstyrrer thyreoideahormon balancen, og derved kan
forårsage skadelige effekter på hjernen og reproduktionssystemet. Fremadrettet vil vi ligeledes sammenligne
effekterne med andre miljøkemikalier der er kendt at forårsage lignende effekter, for således at udvikle bedre
strategier for kemikalietestning og risikovurdering.
Undersøgelser, koncentrationsmåling og identifikation af fluorkemikalier i fødevarer forurenet med fluorkemikalier
for at undersøge både de gængse lige-kædede men også andre forbindelser (f.eks. gen-x eller
hexafluorpropylenoxid (HFPO), eller andre stoffer relateret til specifikke forureninger). Opbygning af ”suspect-
screeningsmetode” til fuld identifikation ud fra MS- og MS/MS-databaser. Evt. vurdering af overførsel fra foder til
fødevarer. Samarbejde med myndigheder/FVST laboratorium om prøveudtagning og analyser
Stof/stofgruppe 2: Bly, metylkviksølv, cadmium og uorganisk arsen
Baggrund
Tidligere beregninger har vist at sygdomsbyrden på populationsniveau for bly, metylkviksølv, cadmium og uorganisk
arsen kan være betydelig, men vi har ikke overblik over om der er befolkningsgrupper grupperet efter køn, alder,
aktivitet og livstilsfaktorer, hvor byrden kan være særlig problematisk. For at afklare dette samt andre ikke kendte
sammenhænge vil vi benytte AI (”Machine Learning”).
Med hensyn til evt. intervention i forhold til kemikaliebelastningen, vil viden om den sundhedsmæssige samt den
økonomiske byrde samlet danne et vigtigt beslutningsgrundlag. Den økonomiske byrde kan beregnes vha. ”cost of
illness” – modellen, hvor både direkte og indirekte omkostninger inkluderes.
Endelig er der nye studier, der peger på at sammensætningen af tarmen bakteriesamfund har stor indflydelse på
optag, form og effekt af eksempelvis arsen i dyremodeller.
Mulig indsats
Brug af ”Machine Learning” til at afklare sammenhænge mellem kemikalieeksponering, kost og livstilsfaktorer.
Beregning af sygdomsbyrde for forskellige populationsgrupper samt beregning af ”cost of illness”.
Undersøgelser af betydningen af tarmens mikrobiota for optag og form af stofgruppe 2 stoffer.
Stof/stofgruppe 3: N-nitrosaminer
Baggrund
Sammenhængen mellem især tarmkræft risiko og indtag af forarbejdet kød mangler stadig afklaring af
kombinationen af forskellige stofgruppers effekt. Studier af N-nitrosaminer viser, at der er et højt indhold af ikke
flygtige N-nitrosaminer i samtlige nitrit forarbejdet produkter. Studier af disse stoffers toksikologiske effekt
mangler. Samtidig indikerer studier af nitrit tilsætning til kød, at der er en sammenhæng med dannelsen af lipid
oxidations produkter. Der mangler dog systematiske studier af både indhold og effekt på området.
Mulig indsats
En toksikologisk vurdering med effektforsøg af de ikke-flygtige N-nitrosaminer. En inddragelse af modelstudier og
kortlægning af lipid oxidations produkter ved forarbejdning af kød.
Evt. yderligere områder hvor der er identificeret problemstillinger og forslag til mulig indsats
Område 1: Kemikaliebelastningen ved en bæredygtig kost
Baggrund
Danskernes kost forventes at blive mere bæredygtig. Indtil videre har fokus været på at optimere den
ernæringsmæssige sundhed og bæredygtighed i en sådan kost. Derimod fokuseres der sjældent på om
kemikaliebelastningen øges ved en bæredygtig kost, hvilket det tyder på er tilfældet.
Mulig indsats
Beregning og vurdering af sundhedseffekt og kemikaliebelastning for en bæredygtig kost. Derudover en integrering
af sundhedseffekter og bæredygtighedsparametre i samme model.
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 403: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2021 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21 og samlet status for hele perioden 2018-21
2545225_0003.png
14/12 2021
Område 2: Svindel med fødevarer og fødevareingredienser
Baggrund
Økonomiske gevinster ved svindel med fødevarer og fødevareingredienser kræver yderligere opmærksomhed. Den
skærpede indsats bør fokusere på anvendelse af forfalskninger som f.eks. oprindelser, datering, deklaration,
substitution uden næringsmæssigt formål.
Mulig indsats
Forøget indsats på området omkring kortlægning af fødevarernes kemiske sammensætning, som for eksempel den
kemisk profil af fødevarer, vil kunne forbedre kendskabet til den oprindelige sammensætning af fødevarerne og
dermed snyd med råvarer og tilsætninger. Indsatsen kræver opbygning af flere data for et nøjagtig kemisk
fingeraftryk og kan for visse områder udover avanceret massespektrometri ligeledes kræve anvendelse af isotop
ratio- og NMR-teknikker.