Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 403
Offentligt
2545222_0001.png
NOTAT
Januar 2022
Årlig screening af forskningsindsatsen – status for 2021
Problemstilling
I Kemiindsats 2018-21 var fokus på forskning og vidensopbygning. I den forbindelse er indsatser på to
områder beskrevet her. Det drejer sig om:
Forstærket forskningsindsats i hormonforstyrrende stoffer med styrket fokus på effekter hos men-
nesker. Her bygges videre på de eksisterende kompetencer, som allerede findes på de nuværende
viden- og forskningscentre Hormoncenteret (CeHoS) og EDMaRC.
Videncenter for Allergi. Her bygges der videre på den årelange forskning inden for området, sidst
som del af Kemiindsatsen 2014-17.
I Kemiindsatsen fremgår følgende: ”Der
vil i forlængelse af den almindelige forskningsindsats blive
foretaget en årlig screening om ny viden om stoffers farlighed, der gør, at der skal tages nye initiati-
ver.”
Desuden anføres, at
”For at understøtte arbejdet med EU regulering af de særligt problematiske
stoffer vil Miljøstyrelsen i 2018 udarbejde et oplæg til en strategi for, hvilke stoffer der skal sættes ind
over for, som der følges op på i forbindelse med den årlige screening af forskningsindsatsen.”
Nye initiativer
Det overordnede resultat af tilbagemeldingerne fra centrene:
-
Center for Hormonforstyrrende Stoffer (CeHoS) har igangsat en lang række initiativer, som bidrager
med nye data for befolkningens og miljøets udsættelse for en række hormonforstyrrende stoffer
samt afdækning af nye virkningsmekanismer og udvikling af testmetoder til undersøgelse af
kemikaliers hormonforstyrrende egenskaber.
-
Videncenter for Allergi monitorerer forekomsten af allergi over for kemiske stoffer, samt indsamler
og formidler viden, som kan danne grundlag for forebyggelse af allergi, herunder regulering. I
Miljøstyrelsen har anbefalinger fra Videncenter for Allergi bidraget til udvælgelse af mulige stoffer
til nye klassificeringsforslag, prioritering af kortlægning og risikovurderinger af allergifremkaldende
stoffer i forbrugerprodukter, og med faglige input til interessentsamarbejdet i Allergiforum.
Baggrund
Center for Hormonforstyrrende Stoffer (CeHoS) og Videncenter for Allergi har udarbejdet notater, som
redegør for deres forskningsindsatser under Kemiindsatsen. jf. vedlagte bilag 2 og 3. Kemiindsatsen
blev vedtaget ultimo 2017, og 2021 er sidste år af en firårig indsats for CeHoS og Videncenter for Allergi.
På hormonområdet udspringer arbejdet i Miljøstyrelsen med konkrete stoffer bl.a. på baggrund af, at
CeHoS i 2018 offentliggjorde en rapport med det faglige baggrundsmateriale til at kunne udarbejde en
liste over hormonforstyrrende stoffer. Udarbejdelsen af dette materiale var igangsat under den tidligere
Kemikalieindsats 2014-17, men blev afsluttet under den nuværende indsatsperiode.
Miljøstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 403: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2021 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21 og samlet status for hele perioden 2018-21
Listen har bidraget med fagligt materiale til en ny hjemmeside
edlists.org,
som MST i samarbejde med
fire andre EU-lande kunne lancere i juni 2020, og som giver et vigtigt overblik over hormonforstyr-
rende stoffer. Efterfølgende har Spanien også tilsluttet sig samarbejdet om hjemmesiden. Arbejdet
med at kigge nærmere på stofferne på listen i rapporten, og nu også på hjemmesiden, startede i primo
2019, Miljøstyrelsen vil fortsætte dette arbejde i 2022. Dette med henblik på at vurdere behovet for
(yderligere) regulering af stofferne samt at udarbejde konkrete forslag til EU-regulering for stoffer,
hvor det vurderes nødvendigt. Arbejdede har resulteret i, at konserveringmidlet Butylparaben i 2020
kunne optages på kandidatlisten af SVHC-stoffer (substances of very high concern) under REACH, på
baggrund af et forslag indsendt af Danmark i februar 2020. I 2021 blev også UV-filteret 4-MBC identi-
ficeret som hormonforstyrrende i mennesker på baggrund af et dansk forslag.
På allergiområdet arbejder Miljøstyrelsen fortsat gennem flere initiativer for at styrke indsatsen over for
allergifremkaldende kemikalier for at øge beskyttelsesniveauet og reducere antallet af personer, som
udvikler hudallergi. Miljøstyrelsen arbejder fremadrettet med valget af stoffer til udarbejdelse af nye
klassificeringsforslag, bidrager til metodisk vurdering af kemikaliers allergifremkaldende potentiale ved
at udvikle en ny QSAR-model for forudsigelser af dette, gennemfører kortlægning og risikovurdering af
prioriterede stoffer i forbrugerprodukter, samt afholder møder for områdets interessenter i Allergifo-
rum.
Prioritering af fremtidig indsats
Miljøstyrelsen vil med udgangspunkt i ovenstående prioritere arbejdet med en række konkrete stof-
fer/områder i 2022 med mulighed for at fortsætte arbejdet over en længere periode. Arbejdet vil omfatte
fokusering i EU-diskussioner og -regulering, målrettet kontrol og information til erhverv og forbrugere.
Med tilvejebringelse af ny viden om stoffernes risiko og udvikling af nye vurderingsmetoder vil priorite-
ringen af stoffer løbende blive tilpasset.
Ud over resultater og viden som genereres i forskningsindsatserne under Kemiindsatsen, modtager sty-
relserne løbende input til, hvilke konkrete kemiske stoffer, der er behov for at vurdere og håndtere. In-
puttet består fx af EU's vurderinger og viden fra EU's varslingssystemer samt den rådgivning forsknings-
institutioner yder i forbindelse med regeltilblivelse og rekvirerede risikovurderinger. Resultater fra den
løbende kontrol indgår også i prioriteringen.
Prioritering af stoffer sker bl.a. ud fra viden om stoffernes toksicitet og eksponeringsrisiko. Den samlede
vurdering og prioritering foregår årligt med deltagelse af styrelserne og forskningsinstitutionerne Ce-
HoS og Videncenter for Allergi.
Hormonområdet: På baggrund af en screening, herunder CeHoS rapporten fra 2018 og edlists.org, vil
Miljøstyrelsen fortsætte arbejdet i 2022 med at foretage nærmere vurderinger af stoffer på hormonom-
rådet med henblik på at vurdere behov og muligheder for yderligere regulering. P.t. drejer det sig kon-
kret om:
Konserveringsmidlet Isobutylparaben (færdiggørelse af forslag til REACH Kandidatlisten
over særligt problematiske stoffer).
CeHoS har endvidere identificeret problemstillinger overfor azol-fungicider. Afdækning af hormonfor-
styrrende stoffers virkningsmekanismer og udvikling af AOP’er for hormonforstyrrelser (Adverse Out-
com Pathways - kortlægning på molekylært niveau af, hvordan stoffer fører til skadelige effekter i hele
organismer), Human biomonitering – udvikling og etablering af nye målemetoder til identifikation af
”emerging chemicals of concern” og Epigenetik og transgenerationelle effekter er endvidere identifice-
ret som mulige indsatsområder. Stadig flere og flere studier peger på at eksponering til hormonforstyr-
rende stoffer kan medføre eller er associeret til ændringer i epigenetiske mønstre. Epigenetik beskriver
2
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 403: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2021 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21 og samlet status for hele perioden 2018-21
kemiske modifikationer af arvemassen, som er med til at kontrollere hvordan arvemassen udtrykkes,
og disse modifikationer kan nedarves gennem generationer.
Miljøstyrelsen screener disse indsatsområder og vil vurdere behovet for yderligere tiltag. Det skal her-
til nævnes, at Miljøstyrelsen allerede har igangværende aktiviteter bredt på hormonområdet.
Miljøstyrelsen finder det relevant med regulering af konserveringsmidlet Isobutylparaben, på baggrund
af stoffets hormonforstyrrende egenskaber. Arbejdet med at udarbejde et SVHC forslag er under fær-
diggørelse. Desuden vurderes behovet for yderligere vurdering af andre stoffer, herunder bl.a. D4 (en
siloxan) som dog allerede er begrænset i REACH.
Allergiområdet: Kemikalier inden for stofgrupperne metaller, konserveringsmidler og parfumestoffer er
fortsat de hyppigste årsager til hudallergi i befolkningen. Miljøstyrelsen vil på baggrund af screening,
herunder anbefalinger fra Videncenter for allergi samt høring af interessenter bredt, prioritere følgende
initiativer på de udvalgte stofområder:
Miljøstyrelsen vil i 2022 igangsætte et projekt der skal kortlægge og risikovurdere fødevare-
proteiner i kosmetik. Projektet igangsættes på baggrund af forskningen ved Videncenter for
allergi, som har vist at mange naturlige ingredienser herunder flere ingredienser fra fødevarer
benyttes som indholdsstoffer i kosmetik, samt forskningen ved DTU, som har vist, at fødevare-
proteiner i kosmetik kan medføre udvikling af fødevareallergi.
Miljøstyrelsen vil i 2022 fortsætte arbejdet med klassificering af sensibiliserende stoffer. Det planlæg-
ges at udarbejde et klassificeringsforslag for endnu et epoxystof, 2,3-epoxypropyl o-tolyl ether, EPOTE
(kategori 1A), der blandt andet bruges i to-komponent lim. Derudover vil Miljøstyrelsen arbejde videre
med klassificeringsforslaget for parfumestoffet Methyl oct 2 ynoate, som forventes at blive sendt til
ECHA i 2022, samt følge forslagene for 2,3-epoxypropyl neodecanoate (EPDA), Helional (kategori 1B)
og Eugenol (kategori 1A) gennem behandlingen af disse forslag i komitéerne. EPDA anvendes hoved-
sageligt som hærder og bindemiddel i epoxy malingssystemer, lakker mv., og Helional og Eugenol an-
vendes som parfumestoffer.
3