MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 403: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2021 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21 og samlet status for hele perioden 2018-21

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 403
Offentligt

Rent drikkevand og sikker

kemi

J.nr. 2021-2428

Ref. LMK

Den 8. marts 2022

Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2021 og i

hele perioden 2018-21 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21

Ifølge aftalen af 17. november 2017 om ny Fælles Kemiindsats 2018-21 skal der årligt udarbejdes en

kort redegørelse for status over aftalen.

Status for planens gennemførelse - generelt

Størstedelen af initiativerne i Kemiindsatsen har et flerårigt sigte, og en række af aktiviteterne kører i

hele planperioden 2018-2021. De årlige redegørelser har i det lys primært fokus på væsentlige konkrete

resultater og indsatser i det forløbne år. I år er der desuden udarbejdet er særskilt status over hele

perioden 2018-21 på hovedoverskrifter og EU-Strategi.

Status for initiativerne er inddelt efter Kemiindsatsens fem overordnede områder:

1. Oplyste

forbrugere, 2. Fair vilkår, 3. De fem skadevirkninger i fokus, 4. Forskning og

vidensopbygning

5. Kontrol og overvågning.

Herudover indeholder aftalen en

EU-strategi.

I det følgende redegøres for status på hovedindsatserne under de fem områder samt på EU-strategien.

Kemikalieindsats

2018-21

kan

læses

på

regler/handlingsplaner/kemiindsats-2018-2021/

1. Oplyste forbrugere

Hovedindsats:

Forbrugerinformation og kampagner

Fødevareområdet:

I 2021 er der udviklet ca. 135 opslag om uønsket kemi i fødevarer, der er lanceret på

Fødevarestyrelsens platforme på sociale medier – primært på Fødevarestyrelsens Facebook side ”Mad

Med Mindre Kemi” (88 opslag), samt på ”Fødevarestyrelsen” på Facebook og Instagram (samlet 47

opslag). Facebook platformene ”Fødevarestyrelsen” og ”Mad Med Mindre Kemi” har nu henholdsvis

ca. 46.000 og ca. 57.000 følgere. ”Mad med Mindre kemi” havde i 2021 en samlet rækkevidde på

1.906.809, med et antal delinger af indhold på 94.366.

Opslagene giver tips og konkrete råd til, hvad du bør være opmærksom på, hvis du vil spare dig selv og

din familie for uønsket kemi i fødevarer. F.eks. genbruge mademballage rigtigt, fravælge rovfisk til

børn og gravide, ikke at opbevare portvin eller rødkål i blyholdige krystalkarafler/skåle eller tips til at

undgå uønsket kemi ved sæsonbetingede traditioner. Fødevarestyrelsen oplyser også om nye EU-tiltag,

der skal reducere uønsket kemi eller naturlige giftstoffer fra fødevarer. Opslagene om kemi i fødevarer

Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk

https://mst.dk/kemi/kemikalier/regulering-og-

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 403: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2021 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21 og samlet status for hele perioden 2018-21

er nogle af dem, der har haft mest trafik og udbredelse af alle Fødevarestyrelsens samlede opslag på

sociale medier.

I 2021 er de seks film om kemi i fødevarer, der blev lanceret i 2020, udsendt igen. De fokuserer på

vejledning til sårbare grupper som gravide og børn, eller informerer om gode råd til mindre uønsket

kemi fra mad generelt. Filmene har haft meget trafik i 2021 og har haft en rækkevidde på over

500.000 personer. Et godt eksempel på, at materialerne virker og rammer de sårbare målgrupper, er

filmen om at undgå tun til små børn. Et opslag med filmen i august 2020 nåede ud til flere end

155.000 personer.

Målrettet annoncering af opslag på Facebook i 2021 har samlet haft en rækkevidde på 534.000

personer og fået 961.000 eksponeringer (antal gange annoncerne er blevet vist på skærmen). På tværs

af annoncerne har der været ca. 27.000 interaktioner i form af f.eks. likes, delinger, kommentarer og

klik til henholdsvis

www.kendkemien.dk

fvst.dk/kemi.

I 2021 har målgrupperne også fundet vej til

fvst.dk/kemi

via Google Ads. Det har resulteret i flere end

197.000 eksponeringer og 4.200 klik til hjemmesiden.

Miljøområdet:

Informationsindsatsen til forbrugerne i 2021 kan opdeles i en basispakke og særlige

informationsaktiviteter. Spredningen af handlingsrettede råd og viden om kemi sker primært gennem

hjemmeside og sociale medier (basispakke), men også gennem større forbrugerinformations-

kampagner (de særlige informationsaktiviteter).

Særlige informationsaktiviteter

Informationskampagne til unge om kemi i tøj

Der går typisk 3 kg kemikalier til at fremstille 1 kg T-shirts. Men det ved unge i alderen 16-22 år ikke,

selvom de er storforbrugere af tøj, og derfor lancerede Miljøstyrelsen i november 2021 en kampagne om,

hvordan kemikalier i tøj påvirker klima, miljø og krop. Kampagnen indeholdt bl.a. konkurrencer

redesignede genbrugs T-shirts og influencer-samarbejder, og blev bl.a. spredt på YouTube, WebTV,

instagram og storskærme i storcentre landet over. Kampagnen er ved at blive evalueret, og de foreløbige

resultater tyder på, at kampagnen har gjort en markant forskel for de unge, der har set den både i forhold

til viden, holdning og adfærd. Herudover kan det nævnes, at der har været mere end 1.600 deltagende i

en konkurrence om en række T-shirts, hvilket tyder på en dyb involvering fra de unges side og, at der

har været næsten 10.000 besøgende på kampagnesitet kemiogmode.dk.

Basis informationsaktiviteter

Sociale medier og hjemmeside

Der er hen over året givet konkrete råd via sociale medier og hjemmesider om, hvordan man nedsætter

sin udsættelse for problematisk kemi. En særlig vigtig strategisk kanal har været FB siden

Hverdagskemi,

som ved udgangen af 2021 havde små 40.000 følgere, hvilket er en stigning på omkring

600 følgere henover året. En række af andre initiativer – både til virksomheder og til forbrugerne – har

over året brugt

Hverdagskemi

som platform, ligesom siden bruges til at formidle ny aktuel viden om

kemi i forbrugerprodukter. Der arbejdes parallelt med Facebook og Instagram på tværs af hele

ministeriets kanaler.

Hovedindsats:

Viden om biocider/sikker brug af biocider på jobbet

I den politiske aftale ønskes det sikret, at både forbrugere og professionelle anvender biocider korrekt.

Det ønskes, at forbrugere særligt informeres ift. desinfektions-, insekt-, alge- og træbeskyttelsesmidler.

For at forbrugere og professionelle nemmere kan finde alle godkendte produkter, og se hvilke

betingelser produktet er godkendt under er Bekæmpelsesmiddeldatabasen (BMD) blevet opdateret til

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 403: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2021 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21 og samlet status for hele perioden 2018-21

at kunne håndtere såkaldte familiemedlemmer til biocidproduktfamilier, sådan at alle produkter kan

fremsøges med deres handelsnavne.

Miljøstyrelsens hjemmeside er opdateret med information til forbrugere om at undgå og bekæmpe

skadedyret skægget sølvkræ. Der er desuden udarbejdet materiale om, hvad der ligger i en godkendelse

af biocidprodukter og hvordan en etikette skal læses.

Der udarbejdes en eksplainer-video om, hvordan man undgår udledning af miljøfarlige stoffer til

vandmiljøet, og hvordan sammenhængen er med godkendelsen af bekæmpelsesmidler.

Der er udarbejdet et faktaark målrettet virksomheder og sundhedssektoren om vigtigheden af korrekt

anvendelse af desinfektionsmidler for at undgå dannelsen af resistente mikroorganismer og samtidig

undgå smitte. Faktaarket er udarbejdet på baggrund af to rapporter, som er udarbejdet under

Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddelforskningsprogram.

Hovedindsats:

Allergistrategi

Miljøstyrelsens arbejde i 2021 inkluderede bl.a. finansiering af Videncenter for Allergi, to kortlægninger

af allergifremkaldende stoffer i forbrugerprodukter (fokus på nikkel og formaldehyd), forslag til

harmoniseret klassificering for allergifremkaldende stoffer (EPDA, Helional, Eugenol, Methyl-oct-2-

ynoate), fortsat udvikling af en ny QSAR-model for forudsigelse af hudallergi, og det afsluttende arbejde

med at udvikle OECDs guidelines til vurdering og test af hudallergene stoffer. Disse initiativer beskrives

yderligere under de respektive hovedindsatser.

Miljøministeriet har i 2021 fortsat haft fokus på at arbejde for regulering af allergifremkaldende stoffer

i kosmetik og legetøj, hvilket blandt andet har resulteret i, at Kommissionen forventes at fremsætte et

forslag om begrænsning af flere parfumestoffer i kosmetiske produkter i starten af 2022. Derudover

forventes et forslag om deklaration af formaldehyd fra formaldehydfrigivere i kosmetiske produkter også

at blive vedtaget i starten af 2022.

I forhold til samarbejde med interessenter og andre myndigheder blev der i 2021 afholdt et møde i

netværket Allergiforum med teamet ”skjulte allergener”.

Det samlede overblik over arbejdet med strategien 2018-2021 er beskrevet i en afsluttende rapport, som

kan

findes

her:

https://mim.dk/publikationer/2022/feb/faerre-danskere-med-hudallergi-

miljoeministeriets-strategi-for-allergifremkaldende-kemikalier-2018-2021-afsluttende-rapport/

Hovedindsats:

Miljømærker

1) Øge efterspørgslen efter miljømærkede produkter (v/Miljømærkning Danmark):

Miljømærkning Danmark etablerede med Kemiindsatsen i 2018 et koncept med forbrugerrettede

temasider på ecolabel.dk. Målet med temasiderne er at give råd om god kemi i hverdagen og inspirere

til en mere bæredygtig hverdag. Temasiderne dækker pt. over 120 temaartikler indenfor bl.a. Børn,

Gravide, Bæredygtig livsstil, Mode & Tekstil, Møbler & Bolig (Hus & Have). og er over hele året

distribueret via PR, sociale medier (SoMe) og nyhedsbreve samt særskilt i tre større

kampagneindsatser:

gravid, møbler og skønhed/pleje.

Kampagneindsatserne har igennem perioden omfattet annoncering på SoMe, banners i onlinemedier,

Google Adwords og omtale i nyhedsbreve. Annoncering i SoMe nåede i 2021 total 12,6 mio. visninger,

heraf 1,7 mio. i målgruppen (færrest på møbler, flest på skønhed/pleje) og resulterede i en yderligere

vækst gennem 2021 på over 36 % af besøgende til forbrugersektionen på Miljømærkning Danmarks

hjemmeside (i alt 142.000 besøg i 2021).

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 403: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2021 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21 og samlet status for hele perioden 2018-21

2) Øge udbuddet af miljømærkede produkter – målrettet markedsdialog med virksomheder

(v/Miljømærkning Danmark):

Miljømærkning Danmarks brancheindsats har i 2021 især haft fokus på

møbler, legeredskaber og

legetøj.

Indsatsen har bl.a. bestået af udarbejdelse af nordisk møbelkatalog med nordiske

miljømærkede møbler, deltagelse i brancherelaterede paneldebatter og møder, PR og SoMe indsats.

Pga. Covid-19 har flere aktiviteter været endnu mere digitale fx i form af flere digitale møder.

Deciderede markedsdialogmøder med offentlige indkøbere, brancheforeninger og virksomheder er

afholdt i samarbejde med Københavns Kommune, Statens og Kommunernes Indkøb (SKI),

Miljøministeriets Partnerskab for Offentlige Indkøbere og Udbudsmedia.dk.

3) Tilskudsordning (v/Miljøministeriet).

Kemiindsats 2018-2021 afsatte 0,5 mio. kr. til en miljømærketilskudsordning med henblik på at

virksomheder kunne få støtte til en konsulentgennemgang af om et eller flere produkter kunne

miljømærkes. Der blev givet tilskud til otte virksomheder med henblik på, at de skulle undersøge

muligheden for at opnå miljømærkning af tøj-/tekstil-/babyprodukter, legetøj, børne-/ungemøbler

eller parfumefri make-up produkter til unge. De enkelte projekter startede op i 2019. Fire

virksomheder har indtil nu opnået miljømærkning af produkter i forbindelse ved projektets afslutning

eller efter; én virksomhed har afsluttet projektet uden miljømærkning og forventer det heller ikke. I

2021 blev de tre sidste projekter afsluttet, og blandt disse vurderes det muligt, at 1-2 virksomheder vil

arbejde videre for at opnå miljømærkelicens til et eller flere produkter. Projekterne har i nogen grad

været berørt af Covid-19, da tilskudsmodtager og/eller dennes konsulent også har skullet besøge

virksomheder i og uden for Danmark.

2. Fair vilkår

Hovedindsats:

REACH og CLP

Kontrol af virksomhedernes REACH registreringer

Miljøstyrelsen arbejder aktivt med at forbedre kvaliteten af virksomheders registreringer under REACH.

Miljøstyrelsen kommenterer både på udkast til afgørelser, som er udarbejdet af EUs Kemikalieagentur

(ECHA) vedrørende dossiervurdering (kontrol af registreringsoplysninger, samt industriens

testforslag), og udkast til afgørelser, som er udarbejdet af andre lande i forbindelse med stofvurderinger.

Miljøstyrelsen har haft hovedfokus på at forbedre beslutningsudkast for de principielt vigtigste sager

vedrørende specielt bekymrende stofegenskaber (miljøfarlighed (PBT), kræft, skader på

arveanlæg/DNA (mutagenicitet), skader på forplantning og fosterudvikling samt hormonforstyrrende

effekter), og hvor der er særligt stort potentiale for, at de påkrævede oplysninger kan lede til en bedre

risikohåndtering og derved reduceret påvirkning af mennesker og miljø.

I 2021 har Danmark indsendt 5 ændringsforslag til sådanne beslutninger, hvilket har ført til ændringer

i beslutningerne i alle 5 tilfælde. Det indsendte antal ændringsforslag i 2021 er på linje med sidste år,

men væsentligt lavere end de forrige år. Dette skyldes bl.a., at der efter dansk initiativ er blevet udviklet

forståelsespapirer for testning af bl.a. mutagene stoffer, der skader arveanlæggene. Danmark har

tidligere indsendt et større antal ændringsforslag for at få sat dette på dagsordenen. Det har nu medført,

at udkastene til afgørelser er bedre afstemt og derfor ikke kræver ændringsforslag. Derudover bliver

flere mindre uenigheder ift. testkrav håndteret ved direkte uformel kontakt mellem Kemikalieagenturet

og medlemsstaterne og medlemsstaterne imellem.

Danske stofvurderinger under REACH

Stofvurderinger under REACH udføres af medlemslandene, herunder Danmark, for stoffer mistænkt for

at kunne udgøre en risiko for mennesker og/eller miljø inden for udvalgte prioriterede områder. Der

kan under stofvurdering stilles krav til virksomhederne om at lave yderligere testning, hvis det er

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 403: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2021 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21 og samlet status for hele perioden 2018-21

nødvendigt for at afklare en mistanke om skadelige effekter, med henblik på at kunne vurdere, om der

er behov for en mere restriktiv regulering af det pågældende stof.

I 2021 har Miljøstyrelsen afsluttet stofvurderingerne for en række stoffer:

- BADGE (Bisphenol A diglycidyl ether), hvor Danmark konkluderer, at yderligere regulering ikke er

nødvendig på baggrund af resultater fra tests om mutagenicitet.

- DGEBF (Formaldehyd, oligomere reaktionsprodukter af 1-chloro-2,3-epoxypropane og phenol),

hvor mangler i registreringen betyder, at stoffet skal undergå dossiervurdering (kontrol af

standardinformationskrav) og ikke stofvurdering.

- Phenol, hvor bekymringen for mutagenicitet er ved at blive afklaret under dossiervurdering.

Resultaterne af den igangsatte testning for mutagenicitet kan skærpe bekymringen for stoffet. En

restriktion kan muligvis komme på tale, da stoffet giver anledning til risiko fra

langtidsskadevirkninger sammenholdt med stoffets brede anvendelsesmønster.

- Fem ftalater, for hvilke Danmark havde bekymring for reproduktionstoksiske og

hormonforstyrrende effekter, er alle blevet afsluttet uden reguleringstiltag for nuværende. For 4 af

de fem stoffer var oplysninger i registreringerne utilstrækkelige, og de forventes således at skulle

undergå dossiervurdering. For det sidste stof blev det pålagt virksomhederne at udføre en test, som

ikke viste bekymrende effekter.

- For epoxystoffet EPOTE er en afslutning af stofvurderingen under udarbejdelse: Resultaterne fra en

undersøgelse om mutagenicitet viser, at stoffet ikke er skadeligt for nedarveligt genmateriale, men

kun er mutagent i celler, der ikke videregives til næste generation. Stofvurderingen har også vist, at

stoffet er meget stærkt hudsensibiliserende, og et klassificeringsforslag for mutagenicitet og for

hudsensibiliserende virkning vil blive udarbejdet i 2022.

- I forbindelse med en bekymring for mulig PBT/vPvB for den bromerede flammehæmmer TBBPA har

registranten leveret studier om persistens i miljøet, som Miljøstyrelsen er i gang med at vurdere.

Stoffet er sideløbende blevet klassificeret i risikovurderingskomitéen (RAC) som kræftfremkaldende

i kategori 1B (se nærmere nedenfor).

Danske reguleringsforslag

Harmoniseret EU-klassificering under CLP

I 2021 har Danmark igangsat et nyt klassificeringsforslag for stoffet Methyl-oct-2-ynoat (parfumestof)

for hudallergi, hvor der foreslås klassificering i kategori 1A. Forslaget forventes at blive indsendt til

ECHA i 2022. Der er desuden arbejdet videre med klassificeringsforslaget for Eugenol (parfumestof) for

hudallergi, hvor der foreslås klassificering i kategori 1A på baggrund af humane data, og forslaget er

indsendt til ECHA ultimo 2021.

Endvidere er forslagene for Helional (parfumestof) og EPDA (2,3-epoxypropyl neodecanoat)

(bindemiddel i en lang række produkter), som blev indsendt til ECHA i 2020, nu i proces hos ECHA.

Begge forslag vedrører hudallergi i henholdsvis kategori 1B og 1A, og i forslaget for EPDA er der

endvidere lagt op til, at stoffet skal klassificeres som mutagent i kategori 2. Begge forslag har været i

offentlig høring og forventes at blive behandlet i ECHAs risikovurderingskomité RAC i 2022.

Desuden indsendte Danmark i 2019 et klassificeringsforslag for Cinnamaldehyd (allergifremkaldende),

og i samarbejde med Norge et klassificeringsforslag for den bromerede flammehæmmer TBBPA

(tetrabromo bisphenol A) som kræftfremkaldende i kategori 1B i 2020. Begge forslag blev behandlet og

vedtaget i RAC i 2021.

Klassificering af bly i vandmiljøet på baggrund af et dansk forslag blev efter drøftelse i CARACAL

(Competent Authorities for REACH and CLP) i efteråret 2020 returneret til Risikovurderingskomitéen

(RAC) under ECHA til genovervejelse af, om der skulle sondres mellem pulverform/massiv form og til

vurdering af et nyt studie. Efter grundige drøftelser i RAC i 2021 blev sagen afsluttet med uændret

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 403: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2021 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21 og samlet status for hele perioden 2018-21

anbefaling fra RAC om, at alle blyformer fik samme klassificering. RACs anbefaling forventes nu atter

behandlet af Kommissionen.

Optag på Kandidatlisten for særligt problematiske Stoffer

Danmark har løbende i perioden under Kemiindsats 2018-2021 indsendt danske forslag om

identifikation af særligt problematiske stoffer (SVHC) under REACH. 4-MBC og 4-MBC er vedtaget i

2021 og er identificeret som hhv. hormonforstyrrende og reproduktionsskadelig i mennesker. 4-MBC

anvendes i kosmetik, og DBMC anvendes blandt andet som bindemiddel og tætningsmiddel i produktion

af gummi og plastik.

Anvendelsesbegrænsninger

Miljøstyrelsen indledte i januar 2020 initiativet omkring at udarbejde et forslag til en bred REACH

anvendelsesbegrænsning, der har til formål at forbyde alle ikke-essentielle anvendelser af fluorstoffer

(PFAS) i EU. Begrænsningsforslaget forventes fremsendt til ECHA i 2022, hvor det forventes behandlet

i RAC (risikovurderingskomitéen), og SEAC (den socioøkonomiske komité) i 2022-2023.

Begrænsningen er planlagt til at træde i kraft i 2025. Miljøstyrelsen samarbejder med de kompetente

myndigheder i Tyskland, Nederlandene, Sverige og Norge omkring udarbejdelse af

begrænsningsforslaget. Det kræver en stor indsats at udarbejde et så omfattende forslag.

Deltagelse i komiteer og ekspertgrupper

Miljøstyrelsen har deltaget fast i de tre komitéer MSC (medlemsstatsudvalget), der bl.a. behandler

forslag i forbindelse med dossier- og stofvurdering og forslag til optagelse på kandidatlisten af SVHC-

stoffer under REACH, RAC (risikovurderingskomitéen), der giver anbefalinger til Kommissionen om

klassificeringsforslag under CLP forordningen samt om fastsættelse af grænseværdier (OELs) i

arbejdsmiljøet, og som sammen med SEAC (den socio-økonomiske komité) giver udtalelser om

godkendelsesansøgninger og begrænsningsforslag under REACH.

Miljøstyrelsen deltager desuden i en række ekspertgrupper, herunder ekspertgruppen for

hormonforstyrrende stoffer, ekspertgruppen for særligt miljøskadelige stoffer (PBT) og ekspertgruppen

for risikohåndtering af problematiske stoffer. Komitéerne og ekspertgrupperne har en central funktion

i reguleringsarbejdet og behandler en lang række forslag. Ved aktiv deltagelse i dette arbejde har

Miljøstyrelsen påvirket EU's kemikaliepolitik via de forslag, som udarbejdes af Danmark og i høj grad

også ved at kommentere på forslag, som udarbejdes af andre EU medlemslande samt ECHA og

Kommissionen.

Informationsaktiviteter om REACH og CLP

I 2021 har Miljøstyrelsen gennemført en informationsindsats til tatoveringsbranchen om REACH

begrænsningen for stoffer i tatoveringsfarver, der finder anvendelse fra 4. januar 2022. Indsatsen

mundede konkret ud i et dialogmøde med branchen, opdatering af vejledende tekst på Miljøstyrelsens

hjemmeside samt vejledningsmateriale (film samt en engelsk vejledning), som kan hjælpe tatovørerne

med at forstå deres rolle og forpligtelse samt hjælpe dem med at stille krav til deres leverandører af

tatoveringsfarver. Materialet kan tilgås via: https://mst.dk/kemi/kemikalier/fokus-paa-saerlige-

produkter/tatoveringsfarver/

Miljøstyrelsen har derudover haft følgende REACH og CLP Helpdesk-aktiviteter i 2021:

Besvarelse af henvendelser fra virksomheder angående reglerne i de to kemikalieforordninger.

Afholdelse af on-line dialogmøde for ca. 150 interessenter.

Ni præsentationer af REACH forpligtelser som f.eks. informationspligten og ECHAs SCIP database

på webinarer og fysiske møder, arrangeret af diverse virksomheder og brancheforeninger.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 403: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2021 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21 og samlet status for hele perioden 2018-21

Hovedindsats:

Cirkulær økonomi og plast samt PVC-indsats

I 2021 er der gennemført aktiviteter med fokus på PVC inden for to områder jf. projekter prioriteret af

aftaleparterne:

Projektet ”PVC Kortlægning 2021” har gennemført en opdateret kortlægning af forsyningen af PVC i

Danmark. Formålet med kortlægningen var at belyse udviklingen i forsyningen af PVC i perioden fra

den foregående 2018 kortlægning til i dag. I diskussionen af denne status indgik faktorer, der har haft

betydning for udviklingen i forsyningen af PVC for de enkelte varegrupper, med fokus på varegrupper

omfattet af PVC-loven og varegrupper, hvor der er størst tonnage.

PVC partnerskabet mellem miljøstyrelsen, PVC informationsrådet og den europæiske PVC industri

organisation (VinylPlus) har fortsat arbejdet med at konkretisere samarbejdet med fokus på den

kinesiske PVC industri. I den forbindelse har Miljøstyrelsen fortalt om partnerskabet på den årlige PVC

VinylPlus Forum konference. Der har også været afholdt et møde med den kinesiske ambassade i

Danmark, som udviste stor positiv interesse for at indgå i fremtidigt samarbejde.

Miljøstyrelsen har endvidere fortsat deltaget i en OECD ekspertgruppe, som har videreudviklet

designkriterier for bæredygtig plast ud fra et kemikalieperspektiv. Arbejdet er nu afsluttet, og der

forligger rapporter over fire casestudier inden for emballage (til fødevarer og detergenter) og

byggevareprodukter (gulvbelægning og isoleringsmaterialer). Der er endvidere lavet en generel

vejledning for designkriterier. Arbejdet fortsætter nu med hovedfokus på fødevareemballager.

Miljøstyrelsen har fortsat deltaget i NCE (Nordisk arbejdsgruppe for cirkulær økonomi, Nordisk

Ministerråd) projektet ”Circular plastics in electrical and electronic equipment”. Formålet med dette

projekt var at identificere, hvordan man kan designe elektriske og elektroniske produkter, således at de

mest problematiske kemikalier kan undgås. Projektet er nu afsluttet.

Miljøstyrelsen har endvidere gennemført to sæt begrænsede aktiviteter for at fortsætte

vidensopbygningen inden for genanvendelsen af plast til kosmetikemballage. Arbejdet har fokuseret på

1) udvikling af et Excel værktøj til analyse af detekterede stoffer i genanvendt plast 2) sammenligning af

analyseresultater for jomfruelig og genanvendt plast.

Hovedindsats:

Innovation i kemi

Substitutionsindsatsen, Center for Cirkulær Kemi (CCK), som startede i januar 2019 har det

overordnede formål at understøtte virksomheders arbejde med at erstatte uønsket kemi i deres

produktion med henblik på, at kemien ikke bliver en barriere for den cirkulære økonomi. CCK fokuserer

sin indsats på følgende sektorer: emballage, byggeri og fødevare/proces.

CCK sigter mod et virksomhedsnært fokus i erkendelse af, at substitutionsudfordringer sjældent har en

generisk løsning. CCKs mål er at hjælpe virksomheder i gang med den spæde start på

substitutionsarbejdet, hvorefter de selv skal fuldføre opgaven. Starthjælpen tilbydes i form af

brancherettede inspirationsseminarer og op til 25 timers rådgivning af centerets tilknyttede eksperter.

I 2021 har CCK udført følgende aktiviteter:

- Afholdelse af 5 brancherettede inspirationswebinarer og ét inspirationswebinar om værktøjer

og metoder til substitution af skadelig kemi. Der var mellem 70 og 148 deltagere på hvert

webinar.

- 1:1 rådgivning om substitution til 9 danske virksomheder

- Afsluttende Open Space-webkonference med 53 deltagere fra virksomheder, brancheforeninger

og NGO´er med oplægget: Hvordan kan vi arbejde videre med substitution efter CCKs

afslutning? Kan vi bruge den cirkulære økonomi som løftestang?

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 403: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2021 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21 og samlet status for hele perioden 2018-21

Publicering af analyse om håndtering af problematisk kemi i et cirkulært og svanemærket

byggeri af børnehus i Gladsaxe.

- Publicering af 19 artikler på cirkulærkemi.dk baseret på 1:1 rådgivninger. Artiklerne skal fungere

som inspiration til andre virksomheder, der ønsker at arbejde med substitution.

- Drift af website cirkulærkemi.dk: oplægning af nyheder fra ind- og udland om substitution og

kemikalier i den cirkulære økonomi.

CCK er afsluttet dec. 2021 med en evalueringsrapport over de udførte aktiviteter gennem alle tre år.

Hovedindsats:

Information til virksomheder om og tilskud til biocider

Der har i 2021 været fokus på sikker drift af biocidhelpdesken, hvor ansøgere kan få juridisk og teknisk

bistand om biocider, forordningen og ansøgningskrav.

Der blev i 2021 afholdt en tilskudsrunde til virksomheder, der ønsker at udvikle mindre belastende

biocider og har brug for støtte til produktgodkendelse efter den markant mindre omkostningskrævende

og forenklede godkendelsesprocedure, der samtidig giver nemmere adgang til de øvrige EU landes

markeder eller til godkendelse af mindre belastende aktivstoffer. Der var afsat 0,86 million kroner og

Miljøstyrelsen modtog 2 ansøgninger, hvilket resulterede i 2 tilsagn.

MST’s hjemmeside er opdateret med hensyn til vejledning omkring, hvordan man ansøger om

godkendelse af biocidprodukter. Oplysninger omfatter grundlæggende informationer omkring

procedure og forpligtigelser, men også med nye henvisninger til guidance og information om

forpligtigelser om hvornår og hvordan biocidprodukter skal registreres i Produktregisteret.

Oplysninger om Miljøstyrelsens særlige nationale vurderingsrammer er opdateret, herunder er

informationen om de nye vurderingsrammer omkring godkendelse af træbeskyttelsesmidler lagt på

hjemmesiden.

Herudover har Miljøstyrelsen deltaget i en række arrangementer hos forskellige brancheorganisationer

for at fortælle om forordningens krav og relevante problemstillinger.

Hovedindsats:

Vejledning til virksomheder om kemi i fødevarer

Fødevarestyrelsen har afholdt møder med branchen og holdt indlæg til medlemsmøder i

brancheforeninger om relevante og aktuelle emner inden for de forskellige kemiske

lovgivningsområder om tilsætningsstoffer, fødevarekontaktmaterialer og kemiske forureninger som

f.eks. fluorerede stoffer.

Der udarbejdes løbende nye vejledninger samt opdatering og digitalisering af eksisterende

vejledninger. Den samlede tjekliste, Kemitjeklisten, er blevet revideret og tilsætningsstofvejledningen

er ved at blive opdateret og vil efter planen blive offentliggjort i en digitaliseret form i 2022.

Fødevarevirksomheder har, i forbindelse med kontrolkampagner, fået særskilt vejledning om reglerne

for fødevarekontaktmaterialer af plast og om brug af biocider i mælkeleverende besætninger.

3. De fem skadevirkninger i fokus

Hovedindsats:

Globale konventioner

På det globale område var der i 2021 særligt fokus på arbejdet med at udvikle anbefalinger til en

ramme for det globale arbejde med kemikalier og affald efter 2020, der skal videreføre arbejdet under

den globale kemikaliestrategi, SAICM, og bidrage til opfyldelsen af 2030-agendaen og de globale

bæredygtighedsmål. Der skulle have været afholdt afsluttende international konference med

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 403: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2021 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21 og samlet status for hele perioden 2018-21

ministerdeltagelse i sommeren 2021, men denne er pga. Covid-19 pandemien udskudt på ubestemt tid.

Man har holdt momentum i arbejdet ved afholdelse af virtuelle møder. Miljøministeren deltog i et on-

line High Political Forum, med det formål at tilkendegive den danske opbakning til en ny international

ramme. I den sammenhæng tilkendegav ministeren, at Danmark via Udenrigsministeriets grønne

bistandsmidler økonomisk støtter sikker håndtering af kemikalier og affald globalt med 1 million US

dollars i 2021 gennem UNEPs Special Programme on Institutional Strengthening for the Chemicals

Cluster.

I juli 2021 blev første del af partskonferencerne for Stockholmkonventionen om persistente organiske

miljøgifte og Rotterdamkonventionen om forudgående samtykker forud for eksport af farlige stoffer

afholdt on-line på grund af Covid-19 pandemien. På on-line mødet var der kun mulighed for at træffe

administrative beslutninger, der skulle sikre, at arbejder under konventionerne, herunder

implementering kunne fortsætte. Anden del af partskonferencerne er udskudt til juni 2022, hvor der

skal tages en række beslutninger vedr. forbud og begrænsninger af en række stoffer under

konventionerne.

Minamatakonventionen om kviksølv afholdt partskonference on-line på grund af Covid-19 pandemien.

Partskonferencen vil blive genoptaget i marts 2022, hvor der vil være fokus på at få globalt forbudt en

række produkter indeholdende kviksølv og industriprocesser der benytter kviksølv. Desuden vil der

være fokus på, hvorledes effektiviteten af konventionen kan måles, herunder monitering af kviksølv.

Danmark deltog som medlem i det 16. møde i den tekniske komité under Stockholmkonventionen

(POPRC-16), der blev afholdt virtuelt pga. Covid-19 pandemien. Komitéen vurderer i øjeblikket tre

stoffer, der er nomineret under konventionen (pesticidet methoxychlor, flammehæmmeren dechlorane

plus og UV-absorberen UV-328) samt det forsatte behov for anvendelser af en række undtagelser for

eksisterende POP-stoffer (kortkædede chlorparaffiner og flammehæmmeren deca-BDE) reguleret

under konventionen.

Hovedindsats:

Biocider

I 2021 har Miljøstyrelsen fortsat deltaget aktivt i EU-forvaltningskomitéer med at vurdere aktivstoffer.

Der er truffet 32 beslutninger om aktivstoffer i EU med dansk deltagelse, heraf 16 optag og 16

forlængelser. Antallet af optag er svagt stigende i fht. de senere år, og antallet forventes at stige yderligere

frem mod udgangen af 2024, hvor vurderingen af alle aktivstoffer skal være afsluttet som fastsat i

biocidforordningen. Der er et stigende antal administrative forlængelser, i forbindelse med at

godkendelserne for en række aktivstoffer skal fornyes. Idet det viser sig nødvendig med en fuld

evaluering af stofferne ved fornyelsen, er der behov for, at godkendelserne administrativ forlænges, fordi

det ikke kan nås, før de oprindelige godkendelser udløber.

Flere særligt problematiske stoffer har været til drøftelse i Biocidkomiteen. Særligt problematiske

aktivstoffer skal som udgangspunkt ikke godkendes, med mindre bestemte forhold gør sig gældende.

Miljøministeriet har i den forbindelse haft drøftelser med interessenter for at fremme arbejdet med

alternativer og en udfasning af stofferne, samt for at afklare de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved

eventuelle forbud mod stofferne.

MST har i 2021 udarbejdet og leveret en risikovurdering af de hormonforstyrrende egenskaber af

aktivstoffet DBNPA til fødevaredesinfektion, som pålagt af Kommissionen. Dette var den første

risikovurdering af sin slags under nogen af de europæiske kemikaliereguleringer, og

Biocidproduktkomiteen har efterfølgende tilsluttet sig vurderingen, som indgår i rådgivningen af

Kommissionen om, hvorvidt det bør indstilles, at aktivstoffet skal godkendes.

Miljøstyrelsen har desuden bidraget til risikovurdering af produkter mhp. EU-godkendelse. Der blev i

2021 truffet seks beslutninger om EU-godkendelse af produkter i EU. Miljøstyrelsen har i alle sagerne

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 403: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2021 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21 og samlet status for hele perioden 2018-21

været enige i den endelige vurdering. EU-godkendte produkter kan markedsføres i hele EU uden specifik

national risikovurdering. Det er derfor vigtigt, at Miljøstyrelsen bidrager til EU-risikovurderingen af

produkterne for at sikre et højt beskyttelsesniveau samt hensyn til særlige danske forhold, f.eks.

resistens, kvalitetskrav, anvendelses- og miljøforhold. Antallet af EU-godkendelser forventes at stige i

de kommende år.

Herudover har MST deltaget aktivt i udarbejdelsen af ny guidance omkring vurderingen af effektivitet

af insektgifte og afskrækningsmidler. På grund af biociders særlige risikoprofil for miljø og sundhed, er

det afgørende at der ikke godkendes produkter, der ikke er effektive mod de skadegørere som de skal

virke imod.

For at få en bedre grænsedragning mellem algemidler og rengøringsprodukter bad Miljøministeriet i

2020 Kommissionen tage stilling til hvorvidt et produkt, som ligger på grænsen, er et biocidprodukt.

Miljøministeriet har gennem 2021 været i dialog med Kommissionen omkring anmodningen, og en

endelig afgørelse publiceres primo 2022. Det forventes, at afklaringen vil give et bedre værktøj til

håndteringen af en række midler, der indeholder virksomme stoffer mod alger, og som markedsføres

som rengøringsprodukter i Danmark, selvom produkterne reelt anvendes til algebekæmpelse.

Hovedindsats:

Forberede regulering af CMR, hormonforstyrrende, neurotox og PBT/POP

Som led i allergistrategien igangsatte Miljøstyrelsen i 2019 et projekt, hvor der udvikles en ny QSAR

model for forudsigelse af hudallergi. Status for projektet er, at der er blevet udviklet en række forskellige

QSAR modeller på baggrund af det etablerede datasæt. Modellerne gør det muligt både at forudsige,

hvorvidt et stof har allergifremkaldende egenskaber eller ej, men også at forudsige potensen af stoffet

og dermed, om det er et stærkt allergen. Modellerne lever op til forventningerne i forhold til falsk

positive og falsk negative forudsigelser. Modellerne bliver beskrevet i en videnskabelig artikel, som

forventes indsendt i 2022. Projektet skal bidrage til strategiens fokusområde ”Vurdering af kemikaliers

allergifremkaldende egenskaber”. Derudover vil projektet fremme brugen af non-test metoder inden for

kemikalievurdering.

Hovedindsats:

Nano

Det danske nanoproduktregister har nu modtaget indberetninger gennem 7 år. Der er fortsat et lavt

antal indberetninger og få spørgsmål i nanohelpdesken som hovedsageligt omhandler

indberetningspligten. IT løsningen, som blev forbedret i 2020, har medført en mere sikkert drift af

nanoproduktregistret i 2021 og færre problemer med indberetninger. Indberetninger til

nanoproduktregistret har ikke givet grundlæg for at træffe konkrete foranstaltninger for at beskytte

miljø eller sundhed i Danmark.

Danmark har i 2021 haft formandskabet for den Nordiske Nanogruppe, som er en arbejdsgruppe under

Nordisk Ministerråd. Derudover har MST fulgt EU Kosmetik sub-group om definitionen af

nanomaterialer.

4. Forskning og videnopbygning

Hovedindsats:

Forstærket forskningsindsats i hormonforstyrrende stoffer med styrket fokus på

effekter hos mennesker

Center for Hormonforstyrrende Stoffers (CeHoS) formål er at indsamle og opbygge viden målrettet

myndighedernes forebyggende arbejde inden for området hormonforstyrrende stoffer samt de skadelige

egenskaber disse kan medføre. I CeHoS-aftalen er afsat 30,7 mio. kroner til at styrke videnopbygningen

og forskningen i hormonforstyrrende stoffer med styrket fokus på effekter hos mennesker.

Centret har igangsat flere projekter, som tilsammen adresserer vigtige fokusområder med det

overordnede formål bedre at kunne beskytte befolkningen og miljøet mod hormonforstyrrende effekter

i fremtiden, herunder også ved at bidrage til EU-regulering af hormonforstyrrende stoffer. Projekterne

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 403: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2021 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21 og samlet status for hele perioden 2018-21

har bidraget med nye data for befolkningens udsættelse for en række hormonforstyrrende stoffer,

afdækning af nye virkningsmekanismer hvorigennem kemikalier er hormonforstyrrende, og udvikling

og forbedring af testmetoder til undersøgelse af kemikaliers hormonforstyrrende egenskaber. I 2021

blev der igangsat en række nye initiativer, der bidrager til ovenstående.

Centerets årlige informationsdag blev afholdt den 1. oktober på Rigshospitalet med stor deltagelse, og

den årlige interne forskerworkshop blev afholdt den 17. november 2021.

Der henvises endvidere til notat fra CeHoS, der er vedlagt som bilag 2 til Miljøstyrelsens notat om årlig

screening af forskningsindsatsen - status for 2021.

Hovedindsats:

Allergicenter

Videncenter for Allergi har som overordnet formål at fortsætte den målrettede videnopbygning om

allergifremkaldende stoffer til understøttelse af myndighedernes forebyggende arbejde, herunder

særligt at danne et videnskabeligt grundlag for regulering og kommunikationsindsatser.

Videncenter for Allergi har i 2021 haft en bevilling fra Ny Fælles Kemiindsats 2018-21 på 4,725 mio. kr.

til sine aktiviteter. Herudover har videncenteret haft yderligere bevillinger fra forskellige fonde, så

budgettet har været på ca. 9 mio. kr. i direkte udgifter.

Videncenter for Allergi har i 2021 blandt andet haft fokus på følgende områder:

Nikkelallergi

Videncenter for Allergi har i et nyt studie fået 100 øreringe med metaldele testet for nikkelfrigivelse,

som det foreskrives i REACH (EN1811), udvalgt blandt 304 indkøbt på det danske marked. I alt 15

% af øreringene frigav nikkel i mængder, der overskrider grænseværdierne i EU-lovgivningen. Den

største frigivelse fandtes fra den del af øreringen, som går gennem øret (post). Dette kan være en

forklaring på, at der fortsat er mange nye tilfælde af nikkelallergi blandt yngre kvinder.

Parfumeallergi og naturlige ingredienser

Årsager til allergisk ansigtseksem forårsaget af kosmetik blev kortlagt. Det blev fundet, at 48 % af

allergitilfældene skyldes parfumestoffer og langt overvejende naturlige parfumestoffer med

terpenerne linalool og limonene (i iltet form) som de allerhyppigste. Allergi over for

konserveringsmidler var den anden store gruppe og udgjorde 17 %, med konserveringsmidlet

methylisothiazolinone (MI) som den hyppigste årsag. Parfumeallergi, herunder fra de

naturlige/naturidentiske produkter udgør fortsat et uløst problem.

Masker som årsag til ansigtseksem

Blandt sundhedspersoner med hudproblemer ved maskebrug blev årsagen i et tilfælde påvist at være

nikkelallergi (fra tråden der går over næseryggen), i et andet tilfælde sås kraftig allergisk reaktion

på masken (FFP3) ved allergitest, men der kunne ikke fås oplysninger om indholdsstoffer. I de fleste

tilfælde var der tale om irritation af huden. I mikroskop kunne det iagttages, at polyethylentrådene

i visse masker kunne være meget grove og ru, hvilket skaber friktion og giver risiko for eksem. En

del fik også opblussen i akne af at anvende masker.

Videncenter for Allergi har i 2021 publiceret 26 videnskabelige artikler i internationale tidsskrifter om

allergi, risikofaktorer og forebyggelse. Af disse artikler er 31 % udarbejdet i et internationalt samarbejde.

Der er afsluttet 4 ph.d.-studier om naturlige ingredienser i kosmetik som årsag til allergi, udviklingen i

kromallergi efter regulering af krom VI i læder, hudens mikrobiom og molekylære mønstre ved allergisk

håndeksem og andre typer eksem.

./.

Der henvises endvidere til notat fra Videncenter for Allergi, der er vedlagt som bilag3 til Miljøstyrelsens

notat om årlig screening af forskningsindsatsen - status for 2021.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 403: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2021 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21 og samlet status for hele perioden 2018-21

Hovedindsats:

Forskningsprojekter mellem DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen

Risk-benefit

En vigtig del af projektet Metrix2 er at forbedre modeller til helhedsvurderinger og at indarbejde

usikkerhedsberegninger. Methylkviksølv er et godt modelstof, og beregninger for indtag af

methylkviksølv hos kvinder i den fødedygtige alder og påvirkningen af barnets IQ er anvendt. Et andet

eksempel er beregninger for indtag af nødder, hvor der er set på forskellige nøddetyper i forhold til

indhold af salt, aflatoksin og akrylamid og relation til hjerteanfald, hjertekarsygdomme, dødelighed og

kræft – særligt leverkræft. Projektet om nødder vil blive afsluttet inden for projektperioden for den

kommende kemiaftale

Resultaterne viser bl.a. at:



Personer, som spiser i overensstemmelse med de officielle danske kostråd, tilsyneladende har

et højere indtag af skadelige kemiske stoffer og dermed en højere sygdomsbyrde. For de fleste

typer fødevarer opvejer de ernæringsmæssige fordele dog ulemperne ved de skadelige kemiske

stoffer.



Personer med en høj sygdomsbyrde er typisk forbrugere, som bor på landet, har en kortere

uddannelse og har et højere indtag af fødevarer som bageriprodukter, sukkerholdige

produkter, animalsk fedt og fedtholdige mejeriprodukter samt alkoholiske drikkevarer end

gennemsnitsforbrugerne.

I 2021 har der primært været arbejdet med:



Helhedsvurdering af en bæredygtig kost, der viser en overordnet sundhedsfremmende effekt.



Vurdering af en plantebaseret kost, hvor ernæringseffekterne fra kosten sammenlignes med

effekter forårsaget af forureninger.



For at afklare, om det er sundt eller skadeligt at spise mange nødder, udføres der en

helhedsvurdering, som afsluttes i projektperioden for den kommende kemiaftale (dette er

endnu ikke færdiggjort).



Det er klarlagt, at personer med bestemt kostindtag, livsstil, køn og alder kan have et højere

indtag af skadelige kemikalier. Dette tydeliggør behovet for helhedsvurderinger, hvori de

ernæringsmæssige fordele og risikoen ved indtag af skadelige kemiske stoffer fra kosten

indgår.



At identificere de faktorer, som har størst betydning, når personer har et højt indtag af

skadelige kemikalier.

Effekter og mekanismer af kemiske stoffer:

I projektet Feminix undersøger DTU Fødevareinstituttet kombinationseffekter af kemikalier samt

anvendeligheden af biomarkører for hormonforstyrrende effekter (anti-androgene). Desuden

fokuseres på kemikalieklassen fluorerede kemikalier, som udgør en af de mest problematiske

kemikalieklasser.

I 2021 er der under Feminix:



Publiceret en omfattende oversigtsartikel med data, der omhandler brugen af bibeholdte

brystvorter (NR) som en markør for uønsket effekt i reproduktionstoksicitetsundersøgelser

(Schwartz et al 2021).



Færdiggjort værktøjet ’Chemical Mixture Calculator’ og publiceret en videnskabelig artikel

(Boberg et al. 2021).



Publiceret data, der viser, hvordan flurokemikalier kan påvirke udviklingen gennem et

nyetableret in vitro assay ’pluribeat’, der bygger på humane stamceller (Davidsen et al 2021).



Vist hvordan flurokemikalier forstyrrer thyroidea-hormonsignalering med forstyrrende

effekter på flere organer i kroppen.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 403: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2021 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21 og samlet status for hele perioden 2018-21



Udarbejdet bedre metoder for risikovurdering af kemikalier, herunder input til OECDs

”adverse outcome pathway framework”.

Udvikling af analysemetoder

Profilix-projektet bidrager til udvikling af en analytisk strategi. Projektet har fokus på et øget kendskab

til den kemiske profil af fødevareemballager og forarbejdede kødprodukter samt udvikling af mere

kost-effektive screeningsmetoder, der kan bidrage med flere data på flere stofgrupper samtidig, som et

bredere dækkende grundlag for estimat af eksponeringen og dermed forbedret grundlag for

risikovurdering.

I 2021 har projektet primært resulteret i følgende:



Metode udviklet og anvendt til samtidig ekstraktion af nitrosaminer og heterocycliske

aminer fra kødprodukter. Data for analyse for nitrosaminer i 100 nitritbehandlede

kødprøver er afrapporteret til brug for en EFSA vurdering i 2022.



Screening af en kemisk profil for model af henholdsvis rå og nitritbehandlet kød er

igangsat.



Metoder udviklet til detektion af flere per- og polyfluorede alkylforbindelser (PFAS-

grupper) i fødevarer samt screening og identifikation af ukendte PFAS, afgivet fra

fødevarekontaktmaterialer.



Bestemmelse af afsmitning af perfluorerede carboxylsyrer (PFCAs), perfluorerede

sulfonsyrer (PFSAs), polyfluorerede phosphatestre (PAPs) og fluortelomer alkoholer

(FTOH) fra muffinforme af papir og paptallerkener til specifikke fødevarer, herunder

detektion i fødevaren og estimering af human eksponering.



Metode udviklet til bestemmelse af sporelementer i kontaktmaterialer.

Tarmens mikrobiota - Mikrobelix

Betydningen af tarmens mikrobiota for optag og omsætning af kemiske stoffer, og dermed for

risikovurdering af stoffer fra fødevarer, er meget dårligt belyst. Bakterierne kan have betydning for

risikoen for udvikling af en række forskellige sygdomme, herunder type 2 diabetes, hjerte-

karsygdomme, inflammatoriske tarmsygdomme og allergi. Flere studier peger på, at både kunstige

sødemidler, emulgeringsmidler og pesticider kan påvirke tarmens bakteriesammensætning. Dette

kaldes en mikrobiota-forstyrrende effekt. Samtidig kan effekten af kemiske stoffer fra fødevarer

ændres af tarmens mikrobiota, idet sammensætningen af tarmbakterier har indflydelse både på

tarmvæggens gennemtrængelighed og på stoffernes biologiske aktivitet.

I 2021 er der udført dyreforsøg, hvor effekten af PFOS i dyr med og uden en antibiotika-forstyrret

mikrobiota blev analyseret. Resultaterne viser, at PFOS påvirker mikrobiotaen i antibiotika

behandlede dyr. Der kunne ikke ses en effekt af PFOS på tarmmikrobiotaen hos dyr med naturlig

tarmmikrobiota. Effekt af antibiotika på optag af PFOS er under analyse.

Der er blevet etableret et samarbejde med Holbæk Sygehus om prøver fra PFOS-eksponerede

mennesker i Korsør Kogræsserforening.

Der henvises endvidere til notat fra DTU Fødevareinstituttet om screening af forskningsindsatsen, der

er vedlagt som bilag 4.

5. Kontrol og overvågning

Baggrund

2021 blev igen et atypisk år for Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion. Primært pga. den fortsatte covid-

19-pandemi, var der fortsat fokus fra inspektionen på kontrol og håndhævelse over for import,

markedsføring og produktion af hånd- og fladedesinfektionsprodukter, herunder i efteråret fysisk

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 403: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2021 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21 og samlet status for hele perioden 2018-21

kontrolbesøg. Covid-19-pandemien har også i 2021 forstærket tendensen omkring e-handel, hvor det

igen kan konstateres, at danske forbrugere indkøber mange ulovlige produkter fra tredjelande (UK, Kina

og USA). Endvidere var der på biocidområdet også et politisk ønske om fokus på

algebekæmpelsesområdet. Et andet fokusområde var gennemførelsen af den nye

Markedsovervågningsforordning (2019/1020) på kontrol- og håndhævelsesområdet, hvilket yderligere

fremmer samarbejdet med især Toldstyrelsen omkring importkontrol fra både private og virksomheder.

Endelig skal bemærkes, at med ikraftræden af ændring af kemikalieloven, vedtaget december 2020, så

er Inspektionen forpligtet fra 1. juli 2021 til at offentliggøre alle overtrædelser, hvor der sker en

håndhævelse (fra og med indskærpelse):

https://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2021/okt/miljoestyrelsen-offentliggoer-overtraedelser-

af-kemikalielovgivningen/

Hovedindsats:

Kontrol i forhold til REACH og CLP

REACH

Kortlægning og kontrol af forbrugerprodukter med nikkelfri belægning

Nikkel er en hyppig årsag til kontaktallergi blandt forbrugerne. En undersøgelse af befolkningen i fem

EU-lande finder hyppigheder af nikkelallergi mellem 8 % og 18 %. Det er vurderet at 8-10 % af den

danske befolkning har nikkelallergi. I Videncenter for Allergis nationale database over eksem-patienter

undersøgt for kontaktallergi er der set hyppigheder af nikkelallergi mellem 12,8 % og 16 % i perioden

2001 – 2019. Hyppigheden er højere for kvinder end for mænd

Trods den nuværende regulering af nikkel er forekomsten af nikkelallergi fortsat høj. Miljøstyrelsen har

derfor kontrolleret nikkelholdige produkter med nikkelfri belægning. Kontrollen har været gennemført

på ørestikkere, andre piercingsmykker og legetøj. De to første, da de er vurderet til at være hyppige

årsager til udviklingen af allergi, legetøjet fordi det også kan have hyppig hudkontakt med særligt

sårbare grupper i samfundet. Det er blevet kontrolleret, hvorvidt produkterne overholder REACH’s

artikel 67, tilhørende bilag XVII, indgang 27, kolonne 2, stk. 1, litra a-c og stk. 2.

Der blev kontrolleret 63 produkter, der blev udvalgt på baggrund af viden opnået i den foranliggende

del af projektet med fokus på risikoen ved produktet samt hyppigheden for, hvor ofte produktet bruges.

Produkterne blev udvalgt ud fra disse parametre, men med samtidigt fokus på at udtage fra hhv. danske

virksomheder, virksomheder inden for EU samt virksomheder uden for EU, hvor produkterne er

tilgængelige for de danske forbrugere.

Kontrollen viste, at 1 ud af 22 (5 %) legetøjsprodukter overholder ikke reglerne. Det gælder et produkt

fra en virksomhed uden for EU.

3 ud af 14 (21 %) kropspiercingsmykker overholdt heller ikke reglerne, heraf er et produkt fra Danmark,

et fra et andet EU-land, som sagen er overdraget til, samt et produkt fra en virksomhed uden for EU.

4 ud af 27 (15%) øreringe/stikkere overholdt heller ikke reglerne. Disse var alle fra danske forhandlere

fordelt på tre forhandlere.

REF-9 Kontrol af godkendelsespligtige kemiske stoffer

Kemikalieinspektionen gennemførte i 2021 en kontrolkampagne, hvor virksomheders overholdelse af

reglerne vedr. godkendelsespligtige kemiske stoffer reguleret af REACH forordningens bilag XIV

kontrolleres. Kontrollen blev gennemført som et led i det niende fælleseuropæiske håndhævelsesprojekt

REF-9 (REACH enforcement project) under Forum.

Kampagnen har til formål at føre en bred kontrol med forpligtelserne i forbindelse med markedsføring

og brug af godkendelsespligtige stoffer: Ifølge REACH- forordningen er en række særligt problematiske

stoffer godkendelsespligtige. Det vil sige, at disse stoffer ikke må markedsføres eller anvendes

medmindre EU Kommissionen har udstedt en godkendelse. Godkendelserne gives til en navngiven

godkendelsesindehaver og til en specifik anvendelse. I mange tilfælde vil der til godkendelse knytte sig

en række betingelser til beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, beskyttelse af

offentligheden og miljøet

Kampagnen kontrollerede, at virksomheder, som anvender godkendelsespligtige stoffer, har en

godkendelse til det specifikke stof, og at arbejdet med stoffet foregår i overensstemmelse med

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 403: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2021 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21 og samlet status for hele perioden 2018-21

betingelserne i godkendelsen. Da kampagnen omfattede kontrol af arbejdsmiljø, blev kampagnen

gennemført i tæt samarbejde med Arbejdstilsynet. Der er fundet potentielle overtrædelse hos 12

virksomheder, for 12 produkter. Endelige resultaterne offentliggøres på et senere tidspunkt i 2022,

sammen med en samlet afrapportering af REF 9.

Kontrol af indhold og oplysningspligt vedrørende særligt problematiske kemiske stoffer

i forbrugerprodukter

Kemikalieinspektionen gennemførte i efteråret 2021 en kontrolkampagne vedr. forbrugerprodukter,

som er registreret i databasen ”Tjek Kemien”, under det fælles europæiske projekt LIFE Ask REACH .

Virksomheder kan benytte databasen til at oplyse forbrugerne om indholdet af særligt problematiske

stoffer i deres produkter

Kontrollen har fokus på at undersøge, om de registrerede forbrugerprodukter indeholder særligt

problematiske kemiske stoffer (såkaldte kandidatlistestoffer) i en koncentration over 0,1 %. Hvis det er

tilfældet, vil det også blive kontrolleret om forhandleren har opfyldt oplysningspligten over for

forbrugerne.

I henhold til artikel 33 stk. 2 i REACH forordningen, har enhver forhandler af et produkt pligt til at

videregive information til en forbruger om produktets indholdet af særligt problematiske stoffer (de

såkaldte kandidatlistestoffer). Kandidatlisten er en liste over stoffer med særligt problematiske

egenskaber med hensyn til menneskers sundhed og miljøet. Det kan eksempelvis være stoffer, der er

mistænkt for hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende effekt.

Når en forbruger anmoder om oplysning om indhold af kandidatlistestoffer har forhandleren pligt til at

svare indenfor 45 dage, hvis produktet indeholder mere end 0,1 procent af et kandidatlistestof. Kontrol

i 2021 af oplysningspligten er en del af det fælles europæiske projekt LIFE Ask REACH.

Der er fundet potentielle overtrædelse hos 14 virksomheder, for 14 produkter. Endelige resultaterne

offentliggøres på et senere tidspunkt i 2022, og projektet fortsætter i 2022.

CLP

Indsatsen har primært været i relation til indberetningsområdet i 2021. Som det fremgår under

Hovedindsats: Kontrol med forbrugerprodukter, herunder styrket importkontrol, så er der modtaget

861 indberetninger om overtrædelse af CLP-reglerne, hovedparter har været ulovligt importeret toilet-

og afløbsrens produkter, som private indkøber fra Kina, via en amerikansk hjemmeside med dansk tekst.

Hovedindsats:

Kontrol i forhold til biocidforordningen

Kontrolkampagne med fysisk kontrol af hånddesinfektionsmidler 2021

Kemikalieinspektionen fortsatte i 2021 sit kontrolfokus med det henseende at få fjernet ulovlige og

ineffektive desinfektionsprodukter fra markedet, hvad enten disse produkter anvendes til desinfektion

af hænder eller overflader. Kontrolindsatsen var delt i to. Den ene del bestod i Kemikalieinspektionens

løbende håndtering af indberetninger fra borgere, virksomheder og Toldstyrelsen af problematiske

produkter. Resultaterne offentliggøres i Inspektionens Årsberetning, som en del indberetningsområdet.

Den anden del bestod af en fysisk uvarslet kontrol i landsdækkende kædebutikker, hvor der blev tjekket,

om der er ulovlige eller problematiske desinfektionsprodukter. Kemikalieinspektionen udførte 15

uvarslede stikprøvekontroller i kædebutikker på Sjælland og Bornholm.

Der blev kontrolleret 60 desinfektionsprodukter. Kemikalieinspektionen har i forbindelse med

kontrollen ikke fundet tilbagekaldte eller problematiske desinfektionsprodukter. På baggrund af

kontrollen i butikkerne blev der sendt vejledninger til en enkelt virksomhed grundet mindre

mærkningsfejl på emballagen.

Kontrolkampagne på algebekæmpelsesprodukt området

Kemikalieinspektionen havde i 2021 fokus på algeområdet, med to hoved indsatsområder:

Det ene er markedsføring af åbenlyse ulovlige algebekæmpelsesprodukter. Produkterne er typisk

ulovlige, fordi de ikke er godkendte jf. biocidreglerne.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 403: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2021 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21 og samlet status for hele perioden 2018-21

Det andet er ulovlig markedsføring af lovlige rengøringsprodukter til algebekæmpelse. Markedsføring

er typisk ulovlig, fordi rengøringsproduktet typisk ikke er godkendt som biocid jf. biocidreglerne.

Kampagnen er en opfølgning på en lignende kampene i 2018.

Kampagnen resulterede i kontrol af 79 kontrolobjekter. Håndhævelsesmæssigt er der udsendt 59

indskærpelser, udstedt 13 påbud om ophør af markedsføring og foretaget fem anmeldelser af

virksomheder til Politiet.

Kontrolanalyser af aktivstoffer i biocider 2021

Kemikalieinspektionen gennemfører hvert år stikprøvekontrol med aktivstoffer i biocidprodukter.

Formålet med den kemiske analysekontrol er at verificere, at produkternes indhold matcher

deklarationerne. Endvidere har analysekontrollen til formål at sikre, at godkendte biocidprodukter

overholder de krav der er sat i godkendelsen for det enkelte produkt. Kemikalieinspektionens kemiske

analysekontrol i 2021 var delt i to.

Det første var fokuseret på hånddesinfektionsprodukter på det danske marked, hvilket er en

fortsættelse af Inspektionens kontrolanalyse fokus fra 2020, mhp. at fjerne ulovlige og farlige

desinfektionsprodukter fra det danske marked.

Det andet fokus var på analyser af godkendte biocidprodukter. I 2021 var fokus på muse- og rottegift,

samt insektmidler på det danske marked.

Der er analyseret 13 produkter i 2021 Resultaterne offentliggøres i en samlet publikation fra Teknologisk

Institut.

Hovedindsats:

Kontrol med forbrugerprodukter, herunder styrket importkontrol

Indberetninger

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion modtog i 2021 1958 indberetninger om formodede overtrædelser

af kemikaliereguleringen (kemikalieloven, dele af lov om produktsikkerhed og markedsovervågning, og

de bekendtgørelser, der er udstedt med hjemmel i kemikalieloven, nationale bestemmelser, samt en

række EU-forordninger). I 2021 afsluttede Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion 1.979 indberetninger,

der startede i 2021 eller tidligere.

Siden 2018 har Kemikalieinspektionen modtaget et stærkt stigende antal indberetninger om mulige

overtrædelser af kemikalielovgivningen. Det skyldes bl.a., at Toldstyrelsen har kunnet konstaterer en

øget import af ulovlige pesticider til private, toiletrens og fiskegrej med bly.

I 2021 var 1538 af indberetningerne fra Toldstyrelsen.

Nedenfor ses en tabel fordelt på produkt/reguleringsområde, samt en graf over Kemikalieinspektions

modtagne indberetninger fra 2018-2021. Heraf ses den kraftige stigning i antallet af indberetninger fra

2010 til 2021.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 403: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2021 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21 og samlet status for hele perioden 2018-21

Kontrol af PFAS - fluorstoffer i forbrugerprodukter

Miljøstyrelsen har i løbet af 2020 og 2021 kontrolleret forskellige forbrugerprodukters indhold af

perfluoralkyl- og polyfluoralkylstoffer (PFAS) også kendt som fluoralkylstoffer (eller den korte

betegnelse "fluorstoffer"). Kampagnen er en del af et fælles nordisk projekt, "NTG project on PFOS and

PFOA". Fluorstofferne er en meget stor gruppe af stoffer, der bl.a. anvendes i en lang række

forbrugerprodukter for at gøre dem vand-, fedt- og smudsafvisende. Der findes mange forskellige

fluorstoffer, de mest velkendte er PFOS og PFOA. Nogle af dem vides at være problematiske, fordi de er

svært nedbrydelige og derfor ophobes i mennesker og i miljøet. Der er kontrolleret 25 produkter fra 20

virksomheder, og fundet en overtrædelse. Endelige resultaterne offentliggøres på et senere tidspunkt i

2022, sammen med en samlet afrapportering fra NTG – projektet.

Kontrol af kølemidler, import, illegal handel og/eller installation

Kemikalieinspektionen har også i 2021 gennemført en række kontroller på F-gas området. Det blev

kontrolleret, om reglerne i F-gas forordningen (forordning EU 517/2014 af 16. april 2014) og F-gas

bekendtgørelsen (BEK nr. 1326 af 19/11/2018) overholdes. Kølemidlerne – HFC, PFC og SF6 –

(flourholdige drivhusgasser, herefter betegnet F-gasser) er alle drivhusgasser og uønskede i miljøet. F-

gasserne er problematiske i miljøet, fordi de bidrager til klimaforandringer. Der er begrænsninger på

brugen af kølemidler, idet salget inden for EU sker via tildelte kvoter, jf. nyere regulering på området.

Under F-gas kampagnen i 2020 gjorde Kemikalieinspektionen sig en række erfaringer med f-gas

området. Disse erfaringer har belyst, at der er et særligt behov for at se nærmere på illegal handel med

f-gas. Miljøstyrelsen har desuden igennem længere tid modtaget flere forskellige typer af

indberetninger på området. Men hvor indberetningerne tidligere i høj grad omhandlede arbejde udført

af montører uden autorisationer, er der nu en stigende mængde af indberetninger, der drejer sig om

ulovligt salg af kølemidler, manglende journalføring og lignende.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 403: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2021 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21 og samlet status for hele perioden 2018-21

Kontrollerne var rettet mod 55 virksomheder og 68 produkter (her er både ulovlige f-gas beholdere fra

Danmark og beslaglæggelser inkluderet), potentielle overtrædelser af kvoter- og autorisationer talt

med). En endelig fordeling af håndhævelsen offentliggøres senere.

Kontrol af D4 og parabener i kosmetiske produkter

Kemikalieinspektionen har i 2021 igangsat en kontrol af D4, butylparaben og propylparaben i

kosmetiske produkter. Kontrollen er en del af Miljøstyrelsens forbrugerprojekt ”Analyse og

risikovurdering af hormonforstyrrende stoffer”

Som et kontrolelement i forbrugerprojektet analyseres en række kosmetiske produkter for de regulerede

stoffer. Produkterne blev udtaget juli 2021 og vil blive analyseret for de regulerede stoffer D4,

butylparaben og propylparaben. Resultaterne vil blive offentliggjort ifm. afrapportering

forbrugerprojektet (se også Hovedindsats: Undersøgelse af forbrugerprodukter).

Kortlægning og kontrol af produkter med nikkelfri belægning,

se under Hovedindsats:

Kontrol i forhold til REACH og CLP.

Kontrol af indhold og oplysningspligt vedrørende særligt problematiske kemiske stoffer

i forbrugerprodukter (LIFE ask REACH),

se under Hovedindsats: Kontrol i forhold til REACH

og CLP.

Hovedindsats:

Undersøgelse af forbrugerprodukter

Miljøstyrelsen har i 2021 offentliggjort fire undersøgelser om kortlægning og risikovurdering af

kemikalier i forbrugerprodukter. Undersøgelserne vedrører kemikalier i strikkegarn, siloxaner i

kosmetiske produkter, tandblegningsprodukter til privat brug og mundbind af tekstil. Hvor der er set

overtrædelser af lovgivningen, er disse håndteret af Kemikalieinspektionen. Desuden anvendes

resultaterne til at vurdere, om der er behov for regulering af nogle kemiske stoffer.

Miljøstyrelsen har igangsat yderligere fire nye undersøgelser af kemikalier i forbrugerprodukter i 2021,

som forventes publiceret i 2022. Det drejer sig om kortlægning og risikovurdering af frit formaldehyd i

kosmetik, kortlægning og kontrol af nikkel i coatede forbrugerprodukter (håndhævelse, se under

Hovedindsats: Kontrol i forhold til REACH og CLP), kortlægning af pesticider i importerede blomster

og risikovurdering af hormonforstyrrende stoffer i produkter til gravide og børn. Derudover har

Miljøstyrelsen fortsat arbejdet med opbygningen af viden inden for genanvendelsen af plast til

kosmetikemballage (se også hovedindsatsen ” Cirkulær økonomi, plast, samt PVC-indsats”).

De afsatte midler til undersøgelser af forbrugerprodukter i Kemiindsatsen finansierer kun delvist de

planlagte projekter, som derfor suppleres med midler fra andre hovedindsatser (Allergistrategi,

Cirkulær økonomi og plast) og med interne midler fra Miljøstyrelsen.

I de projekter, der er igangsat i 2021, har Miljøstyrelsen i udtagelsen af produkter til undersøgelse lagt

vægt på, at der skal indhentes produkter fra nethandel både uden for og inden for EU samt fra danske

forhandlere. Målet er at kunne redegøre for, om der er et klart billede eller kan ses en tendens til en

forskel på sikkerheden ved produkterne afhængig af salgsstederne.

Undersøgelserne af forbrugerprodukterne vurderer som udgangspunkt, om der er produkter på

markedet, som udgør en risiko for forbrugernes sundhed på grund af deres indhold af kemikalier, og

som ikke er reguleret i dag. Vurderingen af risiko baseres altid på en konkret risikovurdering, som

Miljøstyrelsen har kompetencerne til at vurdere. Udvalgte projekter igangsat i 2021 har endvidere koblet

kontroldelen på, således at de udtagne produkter også er blevet kontrolleret for indhold af allerede

regulerede stoffer.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 403: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2021 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21 og samlet status for hele perioden 2018-21

Hovedindsats:

Kontrol og kompetenceudvikling af tilsynsførende mv.

Fødevarestyrelsens tilsynsførende undervises løbende, så de opnår de nødvendige kompetencer til at

kontrollere kemi i forbindelse med kontrolbesøg i fødevarevirksomheder. Dette sker f.eks. i forbindelse

med afholdelse af roadshows eller webinarer for Fødevarestyrelsens fødevareenheder. I 2021 er der

holdt oplæg om nye ”bæredygtige” fødevarekontaktmaterialer og om kontrol af enzymer.

I 2021 er der blevet holdt grundkursus om kemiske forureninger for Fødevarestyrelsens

tilsynsførende. Der er desuden afholdt et nordisk seminar om tilsætningsstoffer, hvor danske

tilsynsførende også deltog.

Fødevarestyrelsen har gennemført kontrolkampagner om fødevarekontaktmaterialer af bambus-plast,

hvor de tilsynsførende er blevet instrueret særligt i forbindelse med kampagnen.

I tre erfa-grupper inden for områderne fødevarekontaktmaterialer, kemiske forureninger og

tilsætningsstoffer drøftes løbende kontrolrelevante emner med de tilsynsførende.

Hovedindsats:

Ny kontrol af biocidrester i fødevarer

Aktiv deltagelse i EU-arbejdet sammen med Miljøstyrelsen om biocider og rester

heraf

i fødevarer er

fortsat afgørende for at sikre sundhedsmæssig forsvarlig brug af biocider i Danmark.

Fødevarestyrelsen gennemfører i 2021 en kontrolkampagne i mælkeleverende besætninger, hvor det

bliver kontrolleret, om virksomhederne anvender godkendte desinfektionsmidler, og om

anvisningerne bliver fulgt. Der bliver udtaget mælkeprøver for at kontrollere, om der forekommer

rester af biocider i mælken. Resultaterne fra 2021 er endnu ikke færdigbehandlet, da kontrollen løber i

hele sidste halvår af 2021. Pga. COVID-19 er flere kontroller i både 2020 og 2021 udskudt og dermed

ikke færdigbehandlet.

EU-strategi

Hovedindsats:

Ftalater i fokus

Der henvises til statusredegørelsen fra 2019 over aktiviteter gennemført i 2018, samt

statusredegørelsen fra 2020 over aktiviteter gennemført i 2019.

De 4 ftalater DEHP, DBP, DiBP og BBP blev opført på godkendelseslisten under REACH for deres

hormonforstyrrende egenskaber i mennesker.

Hovedindsats:

Strategi for, hvilke stoffer der skal sættes ind over for

Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen vil med udgangspunkt i notat fra januar 2022 om årlig screening af forskningsindsatsen

– status for 2021, jf. bilag 1 med bilag 2 og 3 fra CeHoS og Videncenter for Allergi prioritere arbejdet

med en række konkrete stoffer/områder i 2022 med mulighed for at fortsætte arbejdet over en længere

periode. Notatet med bilag er vedlagt denne statusredegørelse.

Overordnet resultat af screeningen

Det overordnede resultat af tilbagemeldingerne fra videncentrene har sammenholdt med øvrigt input

helt overordnet betydet følgende prioriterede indsats i styrelserne, jf. nedenfor:

På hormonområdet vil Miljøstyrelsen i 2022 bl.a. fortsætte det påbegyndte arbejde med at vurdere

behov og muligheder for yderligere regulering. Herunder at vurdere grundlaget samt udarbejdelse af

forslag til REACH Kandidatlisten over særligt problematiske stoffer. Dette forventes p.t. særligt at gælde

konserveringsmidlet Isobutylparaben. Desuden overvejes evt. yderligere stoffer, herunder D4.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 403: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2021 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21 og samlet status for hele perioden 2018-21

På allergiområdet vil Miljøstyrelsen i 2022 fortsat arbejde for at styrke indsatsen over for

allergifremkaldende kemikalier for at øge beskyttelsesniveauet og reducere antallet af personer, som

udvikler hudallergi. Anbefalinger fra Videncenter for Allergi bidrager til flere initiativer, herunder til

udvælgelse af mulige stoffer til nye klassificeringsforslag, prioritering af kortlægning og

risikovurderinger af allergifremkaldende stoffer i forbrugerprodukter, og med faglige input til

interessentsamarbejdet i Allergiforum.

Baggrund

Center for Hormonforstyrrende Stoffer (CeHoS) og Videncenter for Allergi har udarbejdet de

ovennævnte notater, som redegør for deres forskningsindsatser under Kemiindsatsen. 2021 er sidste år

af den fireårige indsats for CeHoS og Videncenter for Allergi.

På hormonområdet udspringer arbejdet med konkrete stoffer bl.a. af, at CeHoS den 31. oktober 2018

offentliggjorde en rapport med det faglige baggrundsmateriale til at kunne udarbejde en liste over

hormonforstyrrende stoffer. Listen har bidraget med fagligt materiale til en ny hjemmeside

edlists.org,

som MST i samarbejde med fire andre EU-lande kunne lancere i juni 2020, og som giver et vigtigt

overblik over hormonforstyrrende stoffer. Siden har også Spanien tilsluttet sig samarbejdet om

hjemmesiden. Arbejdet med at kigge nærmere på stofferne på listen i rapporten, og nu også på

hjemmesiden, startede primo 2019, og Miljøstyrelsen vil også i 2022 fortsætte dette arbejde. Dette med

henblik på at vurdere behovet for (yderligere) regulering af stofferne samt at udarbejde konkrete forslag

til EU-regulering for stoffer, hvor det vurderes nødvendigt. Arbejdede har resulteret i, at Butylparaben

2020 kunne optages på kandidatlisten af SVHC-stoffer (Substances of Very High Concern) under

REACH, på baggrund af et forslag indsendt af Danmark. I 2021 blev også stoffet 4-MBC identificeret

som hormonforstyrrende i mennesker på baggrund af et dansk forslag.

På allergiområdet arbejder Miljøstyrelsen fremadrettet med valget af stoffer til udarbejdelse af nye

klassificeringsforslag, bidrager til metodisk vurdering af kemikaliers allergifremkaldende potentiale ved

at udvikle en ny QSAR-model for forudsigelser af dette, gennemfører kortlægning og risikovurdering af

prioriterede allergifremkaldende stoffer i forbrugerprodukter, samt afholder møder for områdets

interessenter i Allergiforum. Videncenter for Allergi monitorerer forekomsten af allergi over for kemiske

stoffer, samt indsamler og formidler viden, som kan danne grundlag for forebyggelse af allergi, herunder

regulering. Videncenteret er således Miljøstyrelsens primære kilde til viden om forekomsten af

hudallergi i befolkningen.

Prioritering af fremtidig indsats

Miljøstyrelsen vil med udgangspunkt i ovenstående prioritere arbejdet med en række konkrete

stoffer/områder i 2022 med mulighed for at fortsætte arbejdet over en længere periode. Arbejdet vil

omfatte fokusering i EU-diskussioner og -regulering, målrettet kontrol og information til erhverv og

forbrugere. Med tilvejebringelse af ny viden om stoffernes risiko og udvikling af nye vurderingsmetoder

vil prioriteringen af stoffer løbende blive tilpasset.

Ud over resultater og viden som genereres i forskningsindsatserne under Kemiindsatsen, modtager

styrelserne løbende input til, hvilke konkrete kemiske stoffer, der er behov for at vurdere og håndtere.

Inputtet består fx af EU's vurderinger og viden fra EU's varslingssystemer, samt den rådgivning, som

forskningsinstitutioner yder i forbindelse med regeltilblivelse og rekvirerede risikovurderinger.

Resultater fra den løbende kontrol indgår også i prioriteringen.

Fødevarestyrelsen

På baggrund af screeningen fra DTU, jf. bilag 4, finder Fødevarestyrelsen det relevant fortsat at

arbejde med stofgrupperne fluorerede stoffer, bly, metylkviksølv, cadmium, uorganisk arsen og

nitrosaminer.

Der er for alle disse stofgrupper behov for at reducere menneskers udsættelse for stofferne fra maden.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 403: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2021 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21 og samlet status for hele perioden 2018-21

Fluorerede stoffer

DTU peger på, at der er behov for mere viden om individuelle forskelle i optaget af fluorerede stoffer.

En mulig forklaring kan være forskelle i tarmfloraen, som kan påvirke optaget af kemiske stoffer. Det

er desuden relevant at fortsætte undersøgelserne af fluorerede stoffers toksiske effekter og

virkningsmekanismerne bag. For at forbedre målingerne af fluorerede stoffer i fødevarer er der behov

for yderligere metodeudvikling. Det er både relevant at udvikle enkeltmetoder og screeninger af flere

stoffer på én gang.

Bly, metylkviksølv, cadmium og uorganisk arsen

Der er behov for at afklare sammenhænge mellem kemikalieeksponering, kost og livstilsfaktorer. For

at undersøge om der er befolkningsgrupper (opdelt på køn, alder, fysisk aktivitet og livstilsfaktorer),

hvor byrden kan være særlig problematisk, vil det være relevant at benytte kunstig intelligens

(”Machine Learning”). Der er nye studier, der peger på at sammensætningen af tarmens

bakteriesamfund har stor indflydelse på optag, form og effekt af eksempelvis arsen i dyreforsøg.

N-nitrosaminer

Der er fortsat behov for viden om sammenhængen mellem indtaget af forarbejdet kød og forekomsten

af tarmkræft. Der mangler studier af nitrosaminers toksikologiske effekter for at afklare om

sammenhængen mellem kræft og indtag af forarbejdet kød kan skyldes indhold af nitrosaminer i kød,

der er tilsat nitrit.

Hovedindsats:

Indspil til non-toxic environment og opfølgning på REACH Review

EU’s Kemikaliestrategi for bæredygtighed (Chemicals Strategy for Sustainability (CSS)) blev

offentliggjort i oktober 2020, som det første skridt mod nulforureningsambitionen for et giftfrit miljø

annonceret under Den Europæiske Grønne Pagt (European Green Deal). Efter offentliggørelsen af

strategien udtrykte Danmark ønske om rådskonklusioner for at sende et stærkt politisk signal om

opbakning til strategien, og rådskonklusioner på strategien blev vedtaget på Miljørådsmødet den 18.

marts 2021.

I løbet af 2021 har EU-kommissionen igangsat flere af initiativerne i strategien, herunder de målrettede

revisioner af REACH- og CLP-forordningerne. Danmark deltager aktivt i arbejdet med initiativerne i

strategien, og der blev som første skridt givet indspil til de såkaldte Inception Impact Assessments for

REACH, CLP, kosmetik, legetøj og detergenter. På CLP-området har der efterfølgende været en række

dedikerede EU-møder for de kompetente myndigheder, hvor Danmark har givet indspil både mundtligt

og skriftligt, og indspil er også givet via en offentlig høring i efteråret 2021. For REACH afholdt EU-

formandskabet en workshop den 9. november 2021 om ændring af godkendelses- og

begrænsningsprocedurerne, hvor Danmark også deltog aktivt. Derudover er arbejdet med konceptet

’one substance, one assessment’ startet op med et første møde i ekspertgruppen i slutningen af

september 2021. Danmark er i ekspertgruppen repræsenteret ved Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen.

Opfølgning på initiativerne i strategien er endvidere blevet fulgt i regi af REACH Up-kredsen, som er en

gruppe af 11 ligesindede lande, hvor arbejdet med strategien både er blevet diskuteret på minister- og

embedsmandsniveau.

Hovedindsats:

Mulighederne for afholdelse af en europæisk/international kemikonference afsøges

Blev afholdt 27. - 28. juni 2019.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 403: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2021 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21 og samlet status for hele perioden 2018-21