Regeringens naturpakke skader klimaet og øger truslen mod verdens skove og biodiversitet.
Det er tankevækkende, at i bestræbelsen på at rette op på den danske natur, fastholder et markant flertal i
folketinget let og muntert at springe over de 70% af det danske landskab, hvor naturen virkelig er
klimabelastet og biodiversiteten i bund: trafik- og industrianlæg, samt intensivt landbrug.
I stedet rettes fokus på de knap 2%, hvor naturen er mest artsrig, varieret og publikumsvenlig, nemlig
75000 ha statsskovsarealer. Skove i økologisk balance og hvor biodiversiteten ikke blot er stabiliseret, men
i de seneste årtier har været i generel fremgang. Skove, hvis vedvarende træproduktion i et bæredygtigt
stofkredsløb bidrager i byggeri og energisektoren mmm., hvor træ substituerer CO2-tunge materialer som
beton, stål, tegl, plast, isolering og fossil energi.
Denne substitutionseffekt handler ikke om småting. I ‘urørt’ skov i dansk perspektiv skal der paradoksalt
nok ‘røres’ meget for at imødegå, at skoven naturligt udvikler sig uønsket tæt og mørk. Derfor må man lave
‘strukturhugst’, fjerne uønsket vegetation,
veteranisere , lysstille/rydde skovbevoksninger, hegne og
afgræsse mm, mens man for alt i verden ikke må udtage en eneste m3 gavntræ.
I forbindelse med at de 75000 ha statsskov nu lægges ‘urørt’, realiseres derfor en negativ klimaeffekt i
størrelsesordenen 1. mio. ton CO2 årligt. Det svarer i første omgang til knap det halve af Aalborg Portlands
udledning. I takt med at den urørte skov når sit optimum og dermed ophører med netto at suge CO2 fra
atmosfæren, stiger den negative klimaeffekt til at udgøre 2/3 af landets mest CO2-tunge virksomhed.
Manglende klimaregnskab
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg modtog fra klimaministeren d. 9. februar et lille notat (link 1), hvori
Dan Jørgensen skriver: "Dog forventes der fortsat et væsentligt lavere nettooptag (af CO2) frem til 2030,
end hvad der har været rapporteret for de forudgående ti år", idet der "indregnes nye tiltag såsom udlæg af
urørt skov og reduceret hugst i statsskovene". Noget kryptisk antydes her , at selve omlægningen til ‘urørt’
skov i det næste årti medfører et yderligere CO2-tab af en vis tydelig størrelse. Endnu mere
bemærkelsesværdigt er det, at kigger man lidt i den bagved liggende 101 siders rapport (link 2), fremgår
det, "at klimaeffekter i andre sektorer ikke indgår i denne rapport". Det kan ikke forstås på anden måde,
end at der omkring udlæg af de 75000 ha ‘urørt’ skov endnu ikke er redegjort for ovennævnte
substitutionseffekter på +/- 1 mio ton CO2/år, da de ikke opstår i skoven og derfor hører hjemme i andre
sektorer.
Det betyder at varig skovdrifts store betydning i klimaregnskabet tilsyneladende fortsat ikke indgår i
regeringens informationer til folketinget. Det forklarer meget godt, hvordan det er lykkedes at få vedtaget
regeringens naturpakke, uden at det er gået op for folketinget, at der fulgte en betragtelig klimaregning
med. Historien med infrastrukturplanen og hybridbilerne falder i tankerne.
Når nu det efterhånden er blevet almen viden, at øget brug af træ gavner klimaet, så må det alligevel
undre, at det ikke er faldet nogen ind, at bede regeringen sætte tal på, hvad udlægning af så meget urørt