MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 13/10-21 om såning af efterafgrøder

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 39
Offentligt

TALEPAPIR

”Det talte ord gælder”

Spørgsmål G

”Mener

ministeren, at de nuværende efterafgrø-

deregler giver mening i forhold til landmænde-

nes virkelighed, jf. artiklen ”Kæmpede for at

nå

efterafgrøde-deadline: Såmaskinen lå lige i halen

på mejetærskeren” fra Landbrugsavisen den 2.

september 2021 (link

til landbrugsavisen)?

vil ministeren tage initiativ til en ny og mere me-

ningsfuld model for såning af efterafgrøder?”

Svar

Tak for muligheden for at svare på spørgsmålet.

Også tak for en god drøftelse om efterafgrøderne på

samrådet den 30. september.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 13/10-21 om såning af efterafgrøder

TALEPAPIR

Som opfølgning på samrådet har jeg besvaret udval-

gets spørgsmål om reguleringen i andre lande og om

kvælstofeffekt af henholdsvis efterafgrøder og vinter-

afgrøder.

Jeg har endvidere besvaret spørgsmål fra udvalget

om efterafgrøder og muligheder for at udnytte halm.

Derudover vil jeg gerne kvittere for, at vi i mellemti-

den har indgået en god og meget bred landbrugsaf-

tale.

Artiklen i Landbrugsavisen

Men nu til sagen.

Artiklen i Landbrugsavisen er på flere måder fascine-

rende. Her tænker jeg først og fremmest på historien

om, at såmaskinen ligger lige i halen på mejetærske-

ren. Nærmest som en konvoj, der stormer frem.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 13/10-21 om såning af efterafgrøder

TALEPAPIR

At landbrugeren ligefrem vælger den løsning og

stempler rent ind for at få efterafgrøderne i jorden til

tiden, er uden tvivl det, der fascinerer mig mest.

Respekt for det!

Jeg er selvfølgelig også helt med på, at artiklen illu-

strerer den alvor, der ligger i, at landbrugere kan

være udfordret af at skulle nå at etablere efterafgrø-

der i år med kraftig nedbør.

Som jeg også sagde på det forrige samråd, har jeg stor

forståelse for, at den enkelte landmand kan stå i en

situation med store udfordringer.

De nye regler, der er gennemført efter lovændringen

i 2019, giver mere fleksibilitet. Men de efterlader også

landbrugerne med en nedsat kvælstofkvote året efter.

Regeringen har løbende gjort, hvad der er muligt for

at øge fleksibiliteten, uden at det koster på miljøet.

Og det vil vi fortsat gøre.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 13/10-21 om såning af efterafgrøder

TALEPAPIR

Men hensynet til mere fleksibilitet til den enkelte

landmand skal balanceres over for hensynet til vand-

miljøet. Og her er det altså en bunden opgave, at Dan-

mark skal leve op til EU’s vandrammedirektiv.

nitratdirektivet for den sags skyld.

Muligheder for mere fleksibilitet

–

kort sigt

Som jeg også nævnte på sidste samråd, er Fødevare-

ministeriet parat til at se på, hvilke konkrete justerin-

ger, der eventuelt kan sættes ind med på kort sigt.

Først og fremmest tager vi nye virkemidler i brug så

hurtigt som det fagligt, miljømæssigt og administra-

tivt kan lade sig gøre.

Men jeg må også sige, at vi ved, at vi i forhold til at

justere efterafgrødeordningerne kommer til støde på

nogle udfordringer, der ikke lige kan løses.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 13/10-21 om såning af efterafgrøder

TALEPAPIR

Flere af mulighederne for at justere efterafgrødeord-

ningerne var oppe på det seneste samråd om efteraf-

grøder. Dem vil jeg gennemgå her:

Mulighed 1 er

udjævning af den såkaldte

trappemodel,

så ugemodellen eventuelt er-

stattes

dag-til-dag

model.

Umiddelbart virker det fornuftigt. Det er imid-

lertid ikke uden udfordringer. En af udfordrin-

gerne er, at det kan være svært at fastslå miljøef-

fekten af bare én dags tidligere eller senere så-

ning af efterafgrøderne. Samtidig er det udfor-

drende at kontrollere, hvorvidt en efterafgrøde

er etableret på én helt bestemt dato ud af mange

mulige i perioden. Dette kan muligvis overkom-

mes ved anvendelse af gps-registreringer, men

det undersøger vi nærmere.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 13/10-21 om såning af efterafgrøder

TALEPAPIR

Mulighed 2 er

træk på efterafgrødebanken,

hvor det, at landbrugeren etablerer efterafgrøder

senere end 20. august, kunne kompenseres ved

at nedskrive efterafgrødebanken tilsvarende.

Mulighed 3 er en

bonusordning, hvis land-

brugeren etablerer efterafgrøder inden

fristen

den 20. august. Her kunne fordelen for

landbrugeren være krav om et lidt mindre areal

med efterafgrøder.

Aarhus Universitet har dog endnu ikke kunnet

fastsætte en generelt gældende miljøeffekt af så-

ning tidligere end 20. august. Dertil mangler

flere forsøgsdata. I den nuværende vurdering

indgår, at nogle landbrugere allerede i dag etab-

lerer deres efterafgrøder inden fristen. Der vil

således ikke være en ekstra miljøeffekt. Så denne

løsning ser svær ud. Men vi kigger på det.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 13/10-21 om såning af efterafgrøder

TALEPAPIR

Endelig skal Mulighed 4 nævnes, som er forsla-

get om, at hvis efterafgrøderne etableres sent, så

kan

fristen for, hvornår landbrugeren kan

destruere efterafgrøderne udskydes

til-

svarende.

Her siger Aarhus Universitet, at der i beregning

af den miljøeffekt, efterafgrøder har, allerede er

indregnet en effekt af, at mange landbrugere la-

der efterafgrøderne stå længere end fristen for

destruktion den 20. oktober.

Fælles for de to sidstnævnte muligheder er altså, at vi

fortsat mangler et tilstrækkeligt stærkt fagligt grund-

lag til at underbygge en positiv effekt ved disse juste-

ringer af ordningen.

Der er således udfordringer ved alle de nævnte juste-

ringsmuligheder. Det gælder både i forhold til kon-

trol, øget kompleksitet og effekten på vandmiljøet.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 13/10-21 om såning af efterafgrøder

TALEPAPIR

Vi skal ikke gå på kompromis med vandmiljøet.

Mulighederne for at leve op til kravet om efterafgrø-

der varierer geografisk i Danmark. For eksempel er

det kendt, at klimatiske variationer ofte gør det van-

skeligere at nå etableringsfristen i Nordjylland end i

sydligere dele af landet.

Intuitivt virker det fornuftigt at forsøge at stille

landsdelene ens i mulighederne for at leve op til fri-

sterne ved at operere med forskellige datoer i forskel-

lige landsdele.

Her er udfordringen dog, at en senere etablering af

efterafgrøder i Nordjylland vil efterlade en miljø-

manko, fordi effekten som nævnt aftager i løbet af ef-

teråret.

For at sikre miljøeffekten vil landbrugere i Nordjyl-

land i givet fald skulle etablere et større areal med ef-

terafgrøder.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 13/10-21 om såning af efterafgrøder

TALEPAPIR

Man kunne også forestille sig en differentiering, hvor

efterafgrødekravet tilpasses de praktiske muligheder

i forskellige landsdele. Altså hvor man har et øget

krav visse steder og reduceret krav andre steder. Det

ville imidlertid kunne reducere effekten af efterafgrø-

der i netop de områder, hvor der et stort behov for

indsats i forhold til vandmiljøet. Så det er heller ikke

rigtig en løsning.

Jeg vil som sagt gerne se på, hvordan vi kan hjælpe

områder af landet, hvor der i besværlige år er særlige

udfordringer med efterafgrøderne.

Det der står tilbage i forbindelse med de geografiske

udfordringer, er at undersøge mulighederne for løs-

ninger uden for selve efterafgrøde-reguleringen. Det

kunne for eksempel være at understøtte præcisions-

landbrug yderligere. Det ser jeg meget gerne på.

Vi vil rigtig gerne finde løsninger. Fødevareministe-

riet undersøger, om vi kan finde brugbare løsninger

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 13/10-21 om såning af efterafgrøder

TALEPAPIR

på de udfordringer, vi ser. Og som I er med til at pege

på.

Men under den klare forudsætning, at vi skal levere

den nødvendige kvælstofreduktion og leve op til

vandrammedirektivet.

Hvad er processen nu?

Jeg vil gerne invitere hovedinteressenterne til at ar-

bejde videre med modeller, der kan sikre større fleks-

bilitet for landbrugeren

–

uden at det går ud over

hensynet til vandmiljøet.

Og jeg vil sørge for, at I får en tilbagemelding, når vi

har resultaterne.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 39: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 13/10-21 om såning af efterafgrøder

TALEPAPIR

Muligheder for mere fleksibilitet

–

lidt læn-

gere sigt

Vi vil også se på efterafgrødereglerne på den lidt læn-

gere bane.

Det indgår i aftalen om grøn omstilling af landbruget,

som vi jo netop har indgået mellem næsten alle Fol-

ketingets partier, at der i forbindelse med genbesøget

i 2023/24 gennemføres et tjek af de nuværende re-

gelsæt for etablering af efterafgrøder.

Hertil kommer, at der i arbejdet med en ny og mere

omkostningseffektiv reguleringsmodel helt naturligt

vil blive set på, hvordan vi kan skabe en mere fleksi-

bel model for landbrugerne.

Det er et omfattende arbejde, som løbende vil invol-

vere alle parter i landbrugsaftalen.

Og det er et arbejde, jeg ser meget frem til.

Tak for ordet!