Til Miljøminister Lea Wermelin
Som øverste chef for Naturstyrelsen, håber jeg ministeren vil svare på følgende:
8 marts.2022
Hvorfor har ministeren ikke grebet ind overfor det seneste halve års utallige og meget
veldokumenterede sager om vanrøgt, udsultning og grove overtrædelser af Dyrevelfærdsloven på
Naturstyrelsens arealer med helårsgræssende dyr i naturplejen?
(Eksempelvis Mols Bjerge, Fussingø og Almindingen bare for at nævne nogle få).
Ministeren har gentagende gang givet udtryk for at der ikke bliver gået på kompromis med
dyrevelfærden i eventuelle Naturnationalparker, men mener ministeren det er i orden at se stort på
dyrevelfærden og de daglige overtrædelser af Dyrevelfærdsloven for dyrene der helårsgræsser i
naturplejen?
Burde Naturstyrelsen ikke gå forrest som det gode eksempel med god dyrevelfærd i behandlingen
af de helårsgræssende dyr i naturplejen?
Har ministeren tænkt sig at gribe ind og stoppe det lovløse og skandaløse bisonprojekt på
Bornholm, hvor Søren Friese i årevis og helt bevidst, ikke alene har tilsidesat Dyrevelfærdsloven,
men også har valgt at ignorere opråb fra forskere og fagfolk, hvilket har resulteret i, at et meget stort
antal bisoner har lidt en langsom og yderst smertefuld død?
Naturstyrelsen og Peter Brostrøm er stadig sigtet i sagen om vanrøgt og udsultning i Mols Bjerge,
hvordan går det med sagen?
Peter Brostrøm fortsætter ufortrødent sin ringe behandling af dyrene med flere anmeldelser om
vanrøgt til følge.
D.21 dec.2021 begyndte Peter Brostrøm efter tiltagende protester, at fodre dyrene to gange om
ugen. Alt foder bliver normalt ædt samme dag dyrene fodres. I sjældne tilfælde er der lidt tilovers til
dagen efter, hvorefter dyrene i gennemsnit går 3-4 dage uden foder.
Hvordan kan ministeren tillade denne dårlige behandling af dyrene, når det på ingen måde er lovligt
ifølge Dyrevelfærdsloven?
Alt ovenstående kan dokumenteres med dato, billeder, video og aktindsigts rekvirerede dokumenter.
Jeg ser frem til at høre fra ministeren.
Med venlig hilsen
Lene Christensen
Lene Christensen
Sjoltevej 14
4733 Tappernøje - DK
Tel. 40 11 44 03