Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 380
Offentligt
2540559_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 9. marts 2022
MIM 34-22
Sagsnummer: 2021-1298
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grudnotat om Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt
om godkendelse af anvendelsen af natriumdichromat og chromtrioxid til passivering af tinbelagt stål i
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) (komitesag)
Forslaget blev drøftet på et videomøde i REACH-komitéen d. 2. februar 2021 og er efterfølgende sat til
afstemning i skriftlig procedure med frist den 15. marts 2022.
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Med venlig hilsen
Lea Wermelin
/
Henrik Hedeman Olsen
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 380: Grundnotat om Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af natriumdichromat og chromtrioxid til passivering af tinbelagt stål i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) (komitesag), fra miljøministeren
2540559_0002.png
Rent drikkevand og sikker
kemi
J.nr. 2022-832
Ref. MBJOE
Den 8. marts 2022
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af
anvendelsen af natriumdichromat og chromtrioxid til passivering af tinbelagt
stål i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006
(REACH) (komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af
stofferne natriumdichromat og chromtrioxid til passivering af tinbelagt stål i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) (komitésag). Forslaget giver
tilladelse til fortsat anvendelse til den nederlandske virksomhed Tata Steel IJmuiden B.V. Tilladelsen
gives efter optag på godkendelseslisten, bilag XIV i REACH, til fortsat at anvende stoffet indtil
udgangen af 2027. Ansøger er indtil 2024 dækket af en fælles godkendelse med et nu opløst
konsortium af virksomheder, og der er i praksis tale om en 3-årig forlængelse. Ansøger begrunder
behovet for forlængelse med udfordringer i udviklingen af alternativ teknologi. Forslaget blev
drøftet på et videomøde i REACH-komitéen d. 2. februar 2022 og er efterfølgende sat til afstemning i
skriftlig procedure med frist den 15. marts 2022. Forslaget forventes ikke at have nævneværdige
økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet - ej heller statsfinansielle
konsekvenser. Forslaget forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark. Regeringen
ønsker generelt at begrænse anvendelse af særligt problematiske stoffer i de tilfælde, hvor der ikke
kan demonstreres sikker brug, eller hvor der findes egnede alternativer. I den konkrete sag drejer
det sig om en specifik anvendelse af stoffet, hvor der ikke findes alternativer og hvor substitution til
alternativ teknologi kræver en forlængelse. Det vurderes, at der er behov for skærpede krav i forhold
til beskyttelsesforanstaltningerne og anvendelsesforholdene for at beskytte arbejdstagere.
Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget, idet der lægges afgørende vægt på vedtagelse
af skærpede krav til beskyttelsesforanstaltninger af arbejdstagere, som mindst svarer til de danske
arbejdsmiljøkrav. Regeringen vil ikke kunne støtte forslaget, medmindre dette krav imødekommes.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af
natriumdichromat og chromtrioxid til passivering af tinbelagt stål, der primært bruges til fremstilling af
konservesdåser til fødevarer og i mindre grad til metal-emballage til forskellige non-food-anvendelser.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 380: Grundnotat om Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af natriumdichromat og chromtrioxid til passivering af tinbelagt stål i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) (komitesag), fra miljøministeren
Forslaget er fremlagt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006
(REACH). Forslaget har hjemmel i REACH-forordningens artikel 64, stk. 8.
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i REACH-komiteen. Afgiver komitéen en positiv
udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver komitéen en negativ
udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget, idet Kommissionen inden for
to måneder kan forelægge komitéen et ændret forslag eller inden for en måned kan forelægge forslaget
for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen inden
for to måneder forelægge komitéen et ændret forslag eller inden for en måned forelægge forslaget for
appeludvalget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan
Kommissionen ikke vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv
udtalelse, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med
kvalificeret flertal kan Kommissionen vedtage forslaget.
Forslaget blev drøftet på et videomøde i REACH-komitéen d. 2. februar 2022 og er efterfølgende sat til
afstemning i skriftlig procedure med frist den 15. marts 2022.
Formål og indhold
REACH-forordningens afsnit VII indeholder en godkendelsesordning for særligt problematiske stoffer.
Godkendelsesordningens formål er at sikre, at det indre marked fungerer efter hensigten, samtidig med
at det sikres, at risici i forbindelse med særligt problematiske stoffer er tilstrækkeligt kontrolleret, og at
disse stoffer efterhånden erstattes af egnede alternative stoffer eller teknologier, hvis disse er økonomisk
og teknisk levedygtige, jf. REACH artikel 55.
Processen med udfasning af særligt problematiske stoffer starter ved optagelsen af stoffet på
kandidatlisten, hvor en del virksomheder begynder arbejdet med at skifte til egnede alternativer.
Udfasningsprocessen fortsættes ved optagelse på REACH-forordningens bilag XIV (fortegnelse over
stoffer, der kræver godkendelse), hvorefter flere virksomheder forventes at udfase stofferne. I sidste
ende skal de virksomheder, der stadig har et behov for markedsføring eller anvendelse af stofferne,
ansøge om og få godkendelse hertil, idet de skal dokumentere tilstrækkelig kontrol af risici, eller at de
socioøkonomiske fordele opvejer risici.
Forordningens bilag XIV indeholder de stoffer, for hvilke der kræves en godkendelse, før de kan
markedsføres
eller anvendes efter den såkaldte ”solnedgangsdato” (det vil sige den dato, hvor
anvendelse skal ophøre, med mindre der er indsendt en ansøgning om godkendelse). I ansøgningen om
godkendelse af fortsat markedsføring eller anvendelse skal virksomheden godtgøre, at stoffet kan
anvendes sikkert, og at der ikke findes egnede alternativer. I de tilfælde, hvor behandling af sagen er
påbegyndt efter solnedgangsdatoen, gives godkendelsen fra vedtagelsesdatoen, jf. REACH Afsnit VII.
Forslaget til gennemførelsesretsakten vedrører en forvaltningsafgørelse, hvorefter Kommissionen
træffer afgørelse vedrørende ansøgning fra virksomheden Tata Steel IJmuiden B.V. fra Nederlandene
om fortsat anvendelse af op til 30 tons samlet om året af natriumdichromat og chromtrioxid:
1.
Til anvendelse til passivering af tinbelagt stål (elektrolytisk tinbelægning (ETP)).
Tata Steel IJmuiden B.V. fremsendte den 3. december 2019 ansøgning om godkendelse af
natriumdichromat og chromtrioxid til ovennævnte anvendelse. Ansøgningen har i henhold til
procedurerne i REACH-forordningen været behandlet af det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, i
2
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 380: Grundnotat om Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af natriumdichromat og chromtrioxid til passivering af tinbelagt stål i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) (komitesag), fra miljøministeren
2540559_0004.png
udvalgene for risikovurdering, RAC, og socioøkonomisk vurdering, SEAC, som den 28. december 2020
har afgivet følgende udtalelser:
o
RAC
konkluderede, at der ikke kan fastsættes en nedre grænse for, hvornår stoffet er
kræftfremkaldende. Udvalget konkluderede endvidere, at de risikohåndteringsforanstaltninger og
anvendelsesforhold, som er beskrevet i ansøgningen, er passende og effektive i forhold til at
begrænse risikoen for arbejdstagere og den generelle befolkning via miljøet under forudsætning af
overholdelse af disse. RAC anbefalede desuden måleprogrammer for udsættelsen af arbejdstagere
og udledningen til miljøet.
SEAC
konkluderede, at der ikke på nuværende tidspunkt findes alternative stoffer eller
teknologier, som er teknisk og økonomisk gennemførlige for ansøgeren. Udvalget bemærkede, at
ansøger har en god begrundelse for behovet for en forlængelse, og at ansøger har forsøgt at
substituere, som beskrevet i den tidligere ansøgning om godkendelse, men at det ikke vil være
muligt at substituere inden for en kortere årrække. SEAC finder ansøgers substitutionsplan
troværdig. SEAC har desuden konkluderet, at ansøgeren har påvist, at de socioøkonomiske fordele
opvejer de risici for menneskers sundhed eller miljøet, der følger af anvendelsen af stoffet. SEAC
har anbefalet, at fristen for fornyet vurdering sættes til udgangen af 2027.
o
Kommissionen anbefaler på ovenstående baggrund, at der gives en godkendelse med en frist for fornyet
vurdering ved udgangen af 2027 for den beskrevne anvendelse under forudsætning af anvendelse af de
risikohåndteringsforanstaltninger og anvendelsesforhold, som ansøgeren har beskrevet. Derudover er
det en forudsætning, at ansøger gennemfører måleprogrammer for udsættelsen af arbejdstagere og
udledningen til miljøet.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget til gennemførelsesretsakt.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor
regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakter under REACH-forordningen har direkte retsvirkning i
Danmark og skal ikke implementeres i dansk ret.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget har ingen statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s budget.
Forslaget skønnes ikke at medføre væsentlige erhvervs- eller
samfundsøkonomiske konsekvenser.
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
Høring
Et notat om forslaget har været i skriftlig høring i EU-Miljøspecialudvalget, hvor der er indkommet
høringssvar fra Rådet for Grøn Omstilling, der bemærker, at der bør lægges vægt på forudsætningen
om anvendelse af de risikohåndteringsforanstaltninger og anvendelsesforhold, som er beskrevet i
ansøgningen og at ansøger som beskrevet gennemfører måleprogrammer for udsættelsen af
arbejdstagere og udledningen til miljøet.
3
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 380: Grundnotat om Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af natriumdichromat og chromtrioxid til passivering af tinbelagt stål i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) (komitesag), fra miljøministeren
Det bemærkes hertil, at de generelle forudsætninger for godkendelsen lægges til grund for regeringens
indstilling, og regeringen lægger afgørende vægt på en vedtagelse af skærpede krav til
beskyttelsesforanstaltninger for arbejdstagere.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at der vil være et flertal af medlemsstater, som vil støtte forslaget.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er regeringens generelle holdning, at de særligt problematiske stoffer, som er prioriteret og optaget
på REACH, Bilag XIV, som udgangspunkt skal erstattes af egnede alternative stoffer eller teknologier,
hvis disse er økonomisk og teknisk levedygtige. Indtil dette kan opnås, skal risici ved fortsat
anvendelse være tilstrækkeligt kontrolleret, eller de socioøkonomiske fordele ved fortsat brug skal
opveje eventuelle risici for mennesker og miljø.
Forslaget til gennemførelsesretsakt tager udgangspunkt i, at ansøgerne skal overholde de generelle
krav i REACH om kontrol af risici for mennesker og miljø samt gældende arbejdsmiljø- og miljøkrav.
Det vurderes, at der er behov for brug af filtrerende åndedrætsværn med turboenhed i en konkret
arbejdsproces, som kan bringes i anvendelsen, hvis chrområvaren, modsat hvad der er normalt,
leveres i pulverform. Regeringen vil lægge afgørende vægt på, at der fastsættes krav til godkendelsen,
som mindst svarer til de danske arbejdsmiljøkrav.
Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget, idet der lægges afgørende vægt på vedtagelse af
skærpede krav til beskyttelsesforanstaltninger af arbejdstagere. Regeringen vil ikke kunne støtte
forslaget, medmindre dette krav imødekommes.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
4