Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 379
Offentligt
Som opfølgning på mødet den 20. april, som vi oplevede som meget positivt, eftersender jeg lige
lidt omkring vores ønsket til økonomi. Som vi foreslog, vil i alt
3 mio. kr. årligt
kunne give dansk
ringmærkning et fantastisk løft. Det vigtigste er dog, at ringmærkningen bliver politisk sikret.
Midlerne skal anvendes til en bemanding, som kan sikre en længe ønsket opdatering af
ringmærkernes indrapporteringsdatabase, så den indeholder alle mærkningsdata og
genmeldingsdata, som skal gøres tilgængelig for ringmærkerne, der har leveret data, samt til
forskningen med henblik på anvendelse af de indsamlede data. Yderligere er det vigtigt, at der
bliver tilgodeset midler til uddannelse af nye ringmærker samt til efteruddannelse af ringmærkere
generelt, da der stadig sker udvikling på området. Endelig er det vigtigt at få synliggjort nytten og
betydningen af ringmærkning overfor offentligheden i form af udarbejdelse af generelt
informationsmateriale og materiale til brug i undervisningen.
Med venlig hilsen
Henning Ettrup
Formand for Danmarks Ringmærkerforening
Holmevej 108b
8270 Højbjerg