Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 379
Offentligt
7. marts 2022
Til
Folketingets Miljø- og fødevareudvalg
Resumé
Danmarks Ringmærkerforening, der er de aktive ringmærkeres forening, er
bekymret for ringmærkningens fremtid i Danmark. Ringmærkning af fugle er en
dansk opfindelse, idet Hans Christian Cornelius Mortensen i 1899 som den
første påsatte en Stær en metalring med et unikt nummer, så den kunne spores
tilbage til oprindelsesstedet. Succesen var så stor, at metoden i dag anvendes
verden over, og har givet stor og uvurderlig viden om fugles færden, adfærd og
livshistorier! Danmark indgår direkte i der europæiske EURING-samarbejde,
som er et netværk af alle de europæiske ringmærkningscentraler, der bidrager til
den internationale fugleovervågning.
Vi er cirka 220 danske ringmærkere, som gennem de seneste år har oplevet, at
servicen fra Statens Naturhistoriske Museum er blevet forringet på grund af
nedskæringer. Det kniber med bemandingen, og dermed den service, som vi i
Danmarks Ringmærkerforening føler at ringmærkerne har krav på i forbindelse
med deres store frivillige og ulønnede arbejdsindsats – faktisk det længst
løbende Citizen science projekt i verden - de bidrager med.
De ca. 100.000 fugle der ringmærkes hvert år, kræver en arbejdsindsats for hver
fugl på op til en halv time, hvilket vil sige 50.000 timers frivilligt arbejde. Hvis
man skal sætte timeløn på det, svarer det til en samfundsværdi på omkring 10
millioner. Hertil kommer, at den enkelte ringmærkere selv betaler net, stænger,
faglitteratur, benzin til kørsel osv. Ringmærkeren refusion for indsatsen - er som
det eneste - de ringe der sættes på fuglene.
Ringmærkningen i Danmark forvaltes af Ringmærkningsadministrationen på
Statens Naturhistoriske Museum, som står for koordinering, dataindsamling og
kontakten med de frivillige ringmærkere rundt omkring i landet.
Som det ser ud nu, arbejder Ringmærkningsadministrationen efter en 3-årig
kontrakt mellem Statens Naturhistoriske Museum og Miljøstyrelsen, og den
nuværende kontrakt udløber med udgangen af 2023. I Danmarks
Ringmærkerforening er vi af den opfattelse, at de 3-årige kontrakter ikke giver
den nødvendige stabilitet og ro, som dansk ringmærkning har behov for.
Når det er sagt, er dette ikke en anmodning om støtte til den enkelte
ringmærker, for hvem det er en passion og en hobby at være fugleringmærker.
Det er en anmodning om bedre servicering i trygge rammer med langsigtede
løsninger, hvor den daglige servicering af ringmærkerne, men ikke mindst
forvaltningen og formidlingen af de mange indsamlede data får bedre vilkår.
1
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 379: Henvendelse af 8/3-22 fra Danmarks Ringmærkerforening om foretræde vedr. ringmærkningens fremtid
7. marts 2022
Det er vores klare opfattelse, at administrationen af ringmærkningen bør have
en plads på finansloven, og vi er ligeledes af den opfattelse, at der skal flere
midler til, hvis de mange, mange data, som ringmærkningen indsamler skal
ordentlig frem i lyset og nyttiggøres i de videnskabelige sammenhænge såvel
som i folkeoplysningen.
Resultaterne fra fugleringmærkningerne er i høj grad med til at synliggøre
biodiversitetskrisen, og
indsatsen udgør en af grundstammerne i overvågningen
af fuglebestandenes udvikling for over 100 fuglearter. Bidraget hertil kommer
fra både den systematiske ringmærkning, der foretages på fuglestationerne og
ved CES-mærkningerne, men også fra den moniteringsringmærkning, der
løbende foretages af de frivillige. Samtidig
vil ringmærkning fremover være
vigtigt for fremskaffelse af valide data i vurderingen tiltags effekt på naturen og
biodiversiteten.
Vi anmoder om et foretræde for Folketingets Miljø- og fødevareudvalg snarest
muligt, så vi kan forklare vores sag, og hvordan vi ser ringmærkningens
fremtid.
2
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 379: Henvendelse af 8/3-22 fra Danmarks Ringmærkerforening om foretræde vedr. ringmærkningens fremtid
7. marts 2022
Beskrivelse
Danmarks Ringmærkerforening, der repræsenterer de aktive ringmærkere, er
bekymrede for ringmærkningens fremtid i Danmark.
Der er cirka 220 ringmærkere i Danmark, som alle arbejder ulønnet, men er
drevet af fascinationen af at se på fugle. De har gennem de seneste år oplevet, at
servicen fra
Statens Naturhistoriske Museum
er blevet forringet på grund af
nedskæringer. Det kniber med bemandingen, og dermed den service, som vi i
Danmarks Ringmærkerforening føler at ringmærkerne har krav på i forbindelse
med deres store frivillige arbejde – det længst løbende Citizen science projekt i
verden - de bidrager med.
Hertil kommer de omkring 1000 findere i Danmark, som årligt melder fund
eller aflæsning af ringmærket fugl ind til Ringmærkningsadministratioen og
dermed også bidrager til forskningen i forvaltningen af arter og natur. Ud over
at oplysningen giver viden og data til forskningen, bidrager oplysningen til at
sprede kendskab til betydningen af ringmærkning via information til finderen
om fuglens data.
Ringmærkning af fugle er en dansk opfindelse, idet Hans Christian Cornelius
Mortensen i 1899 i Viborg som den første satte en metalring med et unikt
nummer på Stær, så den kunne spores tilbage til oprindelsesstedet, hvis den blev
fundet igen. Succesen var så stor, at metoden siden er spredt verden over, og har
givet stor og uvurderlig viden om fugles færden, adfærd og livshistorier!
Der ringmærkes i dag ca. 100.000 fugle af de frivillige ringmærkere i Danmark
hvert år. Man regner med, at tidskravet til håndtering af hver fugl i gennemsnit
er op til en halv time, hvilket vil sige 50.000 timers frivilligt arbejde. Hvis man
skal sætte timeløn på det, svarer det til en samfundsværdi på omkring 10
millioner. Ud over den tid de enkelte ringmærkere bruger, betaler ringmærkerne
selv net, stænger, faglitteratur, benzin til kørsel osv. Det ringmærkeren får, er
som det eneste, de ringe der skal sættes på fuglene.
De seneste mange år har dansk ringmærkning været administreret af
Ringmærkningscentralen (nu Ringmærkningsadministrationen) på Statens
Naturhistoriske Museum, som har stået for koordinering, dataindsamling og
kontakten med de frivillige ringmærkere rundt omkring i landet.
Ringmærkningsadministrationen står ligeledes for udleveringen af ringe og for
tilbagemelding af aflæste fugle samt som forvalter af databasen, hvori alle
oplysninger om ringmærkede og aflæste danske fugle opbevares.
Ringmærkningsadministrationen arbejder efter en 3-årig kontrakt mellem
Statens Naturhistoriske Museum og Miljøstyrelsen, og den nuværende kontrakt
udløber med udgangen af 2023. I Danmarks Ringmærkerforening er vi af den
3
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 379: Henvendelse af 8/3-22 fra Danmarks Ringmærkerforening om foretræde vedr. ringmærkningens fremtid
7. marts 2022
opfattelse, at den 3-årige kontrakter ikke giver den nødvendige stabilitet og ro,
som dansk ringmærkning har behov for. Samtidig vurderes bemandingen at
være minimums bemanding, som resulterer i
dårlig servicering af de frivillige.
Bedre økonomi vil give mulighed for udvikling af relevante databaseredskaber
til hurtigere (og vigtig) servicering af de frivillige, men også af forskerne.
Samtidig vil flere ressourcer gøre det muligt at rekruttere og fastholde nye
frivillige ringmærkere.
Som det kan ses, er dette ikke en anmodning om støtte til den enkelte
ringmærker, for hvem det er en passion og en hobby – for nogen nærmest et
kald - at være fugleringmærker. Det er en anmodning om bedre servicering i
trygge rammer med langsigtede løsninger, hvor den daglige servicering af
ringmærkerne, men ikke mindst forvaltningen af de mange data får bedre vilkår.
Vi er klart af den opfattelse, at administrationen bør have en plads på
finansloven, og vi er ligeledes klart af den opfattelse, at der skal flere midler til,
hvis de mange, mange data, som ringmærkningen indsamler skal ordentlig frem
i lyset og nyttiggøres i videnskabelig sammenhæng og effektivt indgå i den
løbende overvågning af udviklingen i Danmarks fugleliv.
Ringmærkning bidrager ikke blot til overvågningen af den danske fuglebestand,
men data indgår også i et større afro-europæisk netværk via EURING, der er
sammenslutningen af de europæiske ringmærkningscentraler. Dansk
ringmærkning bidrager således via til den internationale fugleovervågning.
Millioner af fugle er således blevet ringmærket og resultaterne af dette frivillige
arbejde (både projektmærkning, men også den mere generelle moniterings-
mærkning) stilles frit til rådighed for den videnskabelige fugleforskning og det
har gennem årtier udmøntet sig i hundredvis af videnskabelige arbejder, der
til
stadighed er genstand for formidling til den naturinteresserede offentlighed. Det
sker via publikationer, udstillinger, publikumsarrangementer og hjemmesider.
Ringmærkningen er således central i formidlingen af biodiversitetskrisen, hvor
naturen skal vises konkret og gøres nærværende for børn, unge og voksne.
De data som fremkommer ved indsatsen, stilles frit til rådighed for den
videnskabelige fugleforskning og gennem årtier er de blevet udmøntet i
hundredvis af videnskabelige og naturhistoriske artikler. Ringmærkerforeningen
har således samlet en oversigt på deres hjemmeside over videnskabelige og
naturhistoriske artikler, der pt. omfatter mere end 1000 artikler.
Samtidig udgør indsatsen en af grundstammerne i overvågningen af
fuglebestandenes udvikling for over 100 fuglearter, - det gælder både den
systematiske ringmærkning, der foretages på fuglestationerne og ved CES-
mærkningerne, samt den moniteringsring-mærkning, der år efter år foretages af
frivillige ringmærkere spredt over hele Danmark. Resultaterne af de danske
4
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 379: Henvendelse af 8/3-22 fra Danmarks Ringmærkerforening om foretræde vedr. ringmærkningens fremtid
7. marts 2022
ringmærkeres indsats kommunikeres ud internationalt og anvendes i den
internationale formidling af de vilde fugles træk og overlevelse.
De seneste år er disse projekter i højere grad blevet koordineret af
Ringmærkningscentralen. Der satses meget på CES-mærkning, der er en
standardiseret form for ringmærkning af ynglefugle, hvor ringmærkningen
gennemføres på samme sted og på samme måde år efter år. Sådanne lange
tidsserier er med til at give vigtige informationer om blandt andet ynglesucces
og overlevelsesrater, og dermed udviklingen i fuglebestandene. Det samme er
de standardiserede mærkninger på Dansk Ornitologisk Forenings fuglestationer.
Dette uvurderlige frivillige arbejde indgår i det internationalt forpligtende
samarbejde, f.eks. efter EU fuglebeskyttelsesdirektivet (bl.a. artikel 12 der
forpligter medlemslande til at rapportere og følge bestandsudviklinger af fugle).
Der er ingen tvivl om, at det, at man ved hjælp af ringmærkning følger fuglene,
også er med til at synliggøre biodiversitetskrisen, bl.a. på grund af tab af
biotoper, anvendelse af sprøjtemidler og klimaændringer.
EURING noterer, at
der er et stigende behov for oplysninger fra ringmærkningen om svar på
biodiversitets-krisen og klimaændringerne.
En anden vigtig pointe er, at ringmærkning bidrager til at forudsige, kortlægge
og vise spredning af alvorlige sygdomme som fugleinfluenza, West Nile Virus
og spredning af flåter. I takt med klimaforandringerne forventes flere og flere
"eksotiske" sygdomme at komme herop. En lang række af disse er zoonoser, der
kan smitte fra dyr til mennesker. Overvågning af disse sygdomme er derfor
kritisk nødvendigt, og her spiller ringmærkning en vigtig rolle, da ringmærkere
besidder viden om, hvorledes et stort antal fugle kan fanges, undersøges og
testes.
Endelig må det formidling
til offentligheden – især børn og unge – af natur og
sammenhænge i naturen ikke glemmes, fordi
man i dag ofte kun besidder en
meget fragmenteret og usammenhængende viden herom.
Vi anmoder om et foretræde for Folketingets Miljø- og fødevareudvalg snarest
muligt, så vi kan forklare vores sag, og hvordan vi ser ringmærkningens
fremtid.
På vegne af Danmarks Ringmærkerforening
Med venlig hilsen
Henning Ettrup
Formand
5