Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 373
Offentligt
4.3.2022
Til Ministeren for landbrug, fødevarer, og fiskeri
Kære Rasmus Prehn,
Vi skriver til dig, fordi vi er bekymrede over den danske regerings støtte til Agricultural
Innovation Mission for Climate (AIM4C). Med tanke på de implikationer, initiativet vil have
for samfundet og miljøet, er det på sin plads at kræve at regeringen trækker sin støtte tilbage,
og i stedet indleder en systematisk dialog med befolkningen om den bedste vej fremad for
fremtidens fødevaresystem.
Lobbyister finansieret af private virksomheder forsøger at påvirke de politiske
beslutningstagere på et globalt plan ved at hævde, at højteknologiske løsninger kan hjælpe
menneskeheden med at tilpasse sig klimaforandringerne og reparere ”ødelagte”
fødevaresystemer gennem ”klimasmart” landbrug. Disse teknologiske løsninger påstås at
kunne skabe resiliente afgrøder og mindske emissionerne, men har i virkeligheden store
konsekvenser for miljøet og biodiversiteten. Og ikke mindst vil disse konsolidere de ulige
magtrelationer i fødevaresystemet til fordel for multinationale virksomheder.
Vi har erfaret, at Danmark allerede i april 2021 udtrykte støtte til AIM4C, og fremtrådte
officielt som government partner på COP26-klimatopmødet i Glasgow i november 2021, hvor
USA og De Forenede Arabiske Emirater lancerede AIM4C med støtte fra 29 andre lande. Det
undrer os, at det i Danmark kan lade sig gøre, at regeringen indgår en sådan aftale uden at
samfundet får noget at vide om, hvad aftalen kommer til at indebære, hvis vi går denne vej.
Hvis AIM4C gennemføres, vil det øge investeringerne og den politiske indsats til støtte for
storskala monokulturer, der forudsætter et endnu større forbrug af fossile brændstoffer og
giftige kemikalier. AIM4C vil fastholde og endda styrke det industrielle fødevaresystem og
den store industrielle husdyrproduktion, som allerede ødelægger biodiversiteten og forårsager
klimaforandringer.
AIM4C og “klimasmart” landbrug vil promovere teknologier som præcisionslandbrug (baseret
på sprøjtegift) og genteknologi (CRISPR, Talen, ODM mm.). Ligesom for 30 år siden, udvikles
der stadig nye GMO-afgrøder til at udvise tolerance over for de ukrudtsmidler, som de samme
selskaber (såsom Bayer og ChemChina) har monopol på. AIM4C vil indføre nye GMO-
afgrøder,
gene drive-organismer,
droner og robotter, som vil fortrænge de jordbrugere og andre
småskala madproducenter, hvis agroøkologiske dyrkningsmetoder mere end nogen anden form
for landbrug formår at beskytte biodiversiteten og adressere klimaforandringerne.
I Danmark ser vi, at der i den nye grønne landbrugsplan er stort fokus på at udvikle teknologiske
løsninger der for eksempel kan producere biokul gennem pyrolyse og reducere metanudslip
gennem nye foderstoffer og bedre håndtering af gylle. Det kan være svært at gennemskue
hvilke teknologier “klimasmart” landbrug indebærer, men i det hele taget fastholder AIM4C
en diskurs om, at vi kan opfinde os ud af klimakrisen, og så ellers lade det industrielle landbrug
og den store animalske produktion køre derud af.
Danmark er et stolt vidensland og fremtrædende inden for bæredygtighed, men det ensidige
fokus på teknologi, som omkranser både AIM4C og dansk landbrugspolitik og -forskning, kan
ikke løse problemet. Istedet vil øgede investeringer i højteknologiske løsninger tage ressourcer
væk fra det agroøkologiske og regenerative jordbrug, som vi i Danmark lige nu ser en voksende
interesse for. Der er behov for bredere forskning i netop disse metoder.
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Henvendelse af 4/3-22 fra Miljøbevægelsen NOAH og Global Aktion vedrørende fødevareministerens tilslutning til Aim4Climate.
2538644_0002.png
4.3.2022
Tiltag som “klimasmart” landbrug er i bund og grund unødvendige, og stjæler fokus fra de
løsninger, vi allerede har. For eksempel vil en reduktion af den animalske produktion og øget
fokus på sædskifte og flerårige afgrøder kunne afhjælpe de problemer, som industrilandbruget
har skabt. Et godt sædskifte kan danne basis for et velfungerende og produktivt
agroøkosystem
1
, og vil kunne frigøre os fra en afhængighed af kemiske indput.
Det estimeres at 30-70% af verdens fødevarer stammer fra små landbrug, afhængig af, hvordan
småskala landbrug defineres
2
. Småskala landbrug anvender langt færre fossile brændstoffer
end der bruges i den industrielle fødevareproduktion, passer i mange tilfælde på biodiversiteten
og jordens organiske materiale, og kan på den måde binde kulstof fra atmosfæren. Der er én
hage ved det: fødevarer produceret af småskala bønder og oprindelige folk genererer ikke
finansielle gevinster for investorer. Danmark vælger en tilgang, der ligger tæt op af store
agrotech-virksomheders interesser såsom Syngenta og Bayer, der også støtter AIM4C. I
modsætning hertil er den manglende repræsentation af jordbrugere og andre småskala
madproducenter i aftalen særdeles bekymrende. Hvorfor skal de folk, som rent faktisk
brødføder verden, ikke være med til at forme fremtidens fødevaresystem?
Den danske regering bør genoverveje sin støtte til AIM4C, eftersom den har undladt at
konsultere befolkningen. I lyset af at civilsamfund og madproducenter rundt om i verden har
givet udtryk for legitime bekymringer over AIM4C, bør den danske regering trække sin støtte
til initiativet tilbage. Regeringen må stå til ansvar overfor borgerne, og agere transparent og
demokratisk med hensyn til de beslutninger, den tager, og de internationale aftaler, den støtter.
Vi vil derfor også tage kontakt til regeringens støttepartier, for at bidrage til større viden hos
disse om dette partnerskabs konsekvenser for klima, miljø og biodiversitet.
Med venlig hilsen,
Miljøbevægelsen NOAH og Global Aktion
Davis AS, Hill JD, Chase CA, Johanns AM, Liebman M (2012) Increasing Cropping System Diversity
Balances Productivity, Profitability and Environmental Health. PLOS ONE 7(10): e47149.
https://doi.org/10.1371/journal.pone.0047149
ETC -group, 2009. Who Will Feed Us? Questions for the Food and Climate Crises.
Ricciardi, V., Navin Ramankutty, Zia Mehrabi, Larissa Jarvis, Brenton Chookolingo (2018), How much
of the world's food do smallholders produce?, Global Food Security, Volume 17, Pages 64-72, ISSN
2211-9124, https://doi.org/10.1016/j.gfs.2018.05.002.
1
Davis et al. 2012 beskriver hvordan et godt sædskifte kan mindske nødvendigheden af
kunstgødning og sprøjtemidler.
2
For forskellige estimater, se bl.a. Ricciardi et al. 2018, ETC Group 2009