Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 370
Offentligt
Dato: 2. marts 2022
Til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Fakta om urørt skov og naturnationalparker
–
og en bedre løsning.
Det helt store problem for skovbruget er udlæg af
urørt skov
, selv om det er diskussionerne om
naturnationalparker med hegn etc. og hvad det medfører, der hidtil har fyldt mest i debatten. Hegn m.m. er
kun tillægsskader og mange af problemerne med naturnationalparker kan løses eller minimeres. Dog er
skaden for skovene næsten uoprettelige, hvis man begynder at foretage etnisk udrensning af alle ikke-
hjemmehørende arter i forbindelse med udlæg af skovene til NNP incl. græsning. Så er det svær at
genoprettede de skader, som følger af planerne om udlæg af urørt.
Hovedskaden kommer fra udlæg af urørt skov indenfor og udenfor naturnationalparkerne med skader på
råtræforsyning, beskæftigelse, grøn omstilling, klima/CO2 og økonomi samt måske på grundvandet via
nitratfrigivelse m.m. fra det rådnende træ. Urørt skov er ikke noget universalmiddel til fremme af
biodiversitet i Danmark og ikke engang for skovene. Det vil være positivt for visse arter, men skidt for
andre. One size fits all gælder ikke på artsniveau i naturen.
Hvorfor er urørt skov og naturnationalparker unødvendige:
•
Biodiversitet:
Regeringen påstår at biodiversiteten er i rivende tilbagegang i Danmark,
men det er
ikke sandt.
Antallet af truede arter i Rødlisten er faldende
og biodiversiteten i statsskovene er i
fremgang.
Over de sidste 30 år er 100 nye plantearter vandret ind mens kun 33 har forladt landet.
Antallet af fuglearter har været stigende siden man begyndte at plante skov i landet og en del
tidligere forsvundne arter er genindvandret. Universitetet i Gøttingen har sammenlignet
biodiversiteten i urørt skov og skove med skovdrift. Undersøgelsen viser at skovdrift ikke forringer
biodiversiteten i skov. Når Danmark for skovenes vedkommende får en dårlig placering på EU
niveau skyldes det primært, at målemetoden er helt uegnet til at opgøre og følge
biodiversitetsudviklingen i dyrket skov. Man anvender proxi parametre på naturtypeniveau og
skøn, men uden direkte bestandsmålinger på artsniveau. Hvis ikke man opfylder alle parametre, så
ryger man i ugunstig tilstand
–
altså one out
–
all out. En helt ulogisk og urimelig metode som selv
urørt skov med ret lang kontinuitet ikke kan opfylde, og som skovforskere fra IGN uden held har
forsøgt at få rettet. Urørt skov og naturnationalparker er derfor unødvendige af hensyn til sikring af
biodiversiteten. Mosaikskovbruget med naturnær drift bør derfor fortsætte og udbygges, fordi det
medfører en række positive samfundsmæssige effekter i tilgift til en rig natur.
Klima:
Udlæg af urørt skov modarbejder løsningen af klimakrisen i modsætning til den produktive
skov, som opsuger og lagrer store mængder CO2 samt fortrænger fossile brændslers CO2 udledning
ved deres anvendelse i industrien, byggeriet og energiforsyningen.
Urørt skov taber over tid sin
evne til at binde CO2 og udleder den bundne CO2 ved forrådnelse og forstærker dermed
klimakrisen. 75000 ha produktionsskov neutraliserer 125000 personers CO2 udledning gennem
CO2 optag i træet. Hertil kommer fortrængningseffekten/substitutionseffekten som er mindst af
samme størrelse. Forudsætningen er en tilvækst på 10m3/ha/år og en CO2 udledning på 6
t/person/år.
Træforsyning I Danmark:
Danmark har en lav selvforsyningsgrad og 75000 ha urørt skov vil
forringe selvforsyningsgraden yderligere med 750000 m3 forudsat en tilvækst på 10m3/ha/år.
Samtidig skriger savværker og industri på mere træ til den grønne omstilling.
Urørt skov modvirker
•
•
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 370: Henvendelse af 3/3-22 fra Niels Juhl Bundgaard Jensen, Brande, om udlæg af urørt skov og oprettelse af naturnationalparker
•
•
•
•
•
•
•
•
dermed den grønne omstilling. Forbruget af træ forventes at stige, og kan kun kompenseres
gennem øget import, som belaster CO2 regnskabet på grund af lang transport.
Beskæftigelse:
Urørt skov modvirker beskæftigelsen i hele skovsektoren lige fra planteskolerne,
over skovarbejderne til savværkerne og industrien.
Den urørte skov vil årligt fjerne 750000 m3 træ
fra skovsektoren.
Økonomi:
Det samfundsmæssige tab er svær at beregne, når vi endnu ikke kender arealernes
placering på landkortet, men skønnes at ligge
mellem 5 og 15 milliarder kroner.
Naturstyrelsen
ligger inde med plandata for alle statsskovene og tabet i værdi kan beregnes, når en placering er
foretaget.
Vildthensyn og dyrevelfærd:
De indhegnede naturnationalparker kan betegnes som dyrehaver og
har intet med rigtig natur at gøre. Samtidig hindrer hegnene det fritlevende hjortevildt i at vandre
ind og ud af de indhegnede områder, hvilket forringer vildtets levevilkår og jagtværdien både
indenfor og udenfor hegnene. Det indhegnede kvæg, heste m.m. er i fare for at mistrives og
vanrøgtes, da man ikke vil tilskudsfodre dyrene.
Grundvandsforurening.
Urørt skov indebærer en potentiel fare for forurening af grundvandet på
grund af frigivelse af nitrat og andre stoffer, når den urørte skov går i forfald.
Friluftshensyn:
Borgernes brug af skovene forringes og i særlig grad hvis urørt tilstand kombineres
med hegning.
Manglende inddragelse i beslutningerne bortset fra ideologiske og aktivistiske biologer.
Skovfaglig og anden ekspertise har ikke været inddraget, hvilket er stærkt kritisabelt. Der bør stilles
krav om at beslutningen om urørt skov og naturnationalparker underkastes en nøjere vurdering af
indenlandske skovforskere og skovbrugsmæssige fagfolk gerne suppleret med udenlandsk
skovbrugsmæssig ekspertise.
Hegn:
Hegn er i sig selv ikke problemet i forhold til naturpleje. Det er størrelsen og udformningen
der er problemet. Arealmæssigt mindre hegn med den rigtige udformning kan være en del af
løsningen, hvor græsning er ønsket. Opdelte og højdemæssigt tilpassede hegn kan etableres så
friluftsliv, hensynet til vildtets fri færdsel og naturpleje kan gå hånd i hånd, men publikum og dyr
bør være adskilte, så man ikke får konflikter.
Men der er en bedre løsning
Løsning:
Undlad at udlægge store sammenhængende urørte skovområder, undlad hegninger og
sæt fuld kraft på naturgenopretning og plantning af ny skov på de arealer, som af klimamæssige
årsager udtages af landbrugsdrift. Samtidig med fastholdelsen af en naturnær drift, hvor der tages
afvejede hensyn til naturen, bør træproduktionen i de bestående skove fortsat øges gennem
anvendelse af højproduktive arter og provenienser, så vi ad den vej øger CO2 optagelsen og
træproduktionen til gavn for klimaet, beskæftigelsen, træforsyningen, den grønne omstilling og
økonomien. Man bør genopfinde det i naturskovssammenhæng anvendte naturskovsbegreb
indholdsmæssigt, byggende på lang kontinuitet af skov tilbage til tiden før indfredningen, og bruge
det som udgangspunkt for at sikre biodiversiteten på forskellig vis f.eks. gennem plukhugst,
stævningsskov etc., altså gennem forskellige målrettede former for drift af skoven for at
understøtte de enkelte arters levevilkår. Et eksempel på dette findes i statsskovene omkring
Silkeborg, hvor en sammenhængende bræmme langs alle søer i princippet blev efterladt i urørt
tilstand kun med hugst af publikumsmæssige farlige træer og friholdelse af udsigter. Altså en form
for randzonebehandling, som både kunne være mod det åbne land og mod søer etc. Men hvor man
bibeholder en formålsvægtet produktion på resten af skovarealet incl. anvendelse af højproduktive
og værdifulde bevoksninger af både indenlandske og udenlandske skovtræarter
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 370: Henvendelse af 3/3-22 fra Niels Juhl Bundgaard Jensen, Brande, om udlæg af urørt skov og oprettelse af naturnationalparker
Niels Juhl Bundgaard
Fløvej 17, 7330 Brande
Tlf:40463834
Pensioneret statsskovrider
Tidligere skovtaksator for statens skove.
Ph.D. i skovdyrkning og skovøkonomi
Censor ved Københavns universitet