Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 361
Offentligt
2535243_0001.png
EU og Internationalt
J.nr. 2021-2189
Ref. RASBO
Den 25. februar 2022
SKRIFTLIG FORELÆGGELSE AF REVISION AF POP-FORORDNINGENS BILAG
IV OG V (TIL TIDLIG FORELÆGGELSE)
Der afholdes COREPER den 11. marts, hvor revision af POP-forordningen er på dagsorden. Samlenotat
forelægges Folketingets Europaudvalg den 3. marts 2022. Miljø- og Fødevareudvalget har mulighed
for at deltage ved forelæggelsen den 3. marts.
1.
Kommissionens forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om
ændring af bilag IV og V til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 om
persistente organiske miljøgifte. KOM (2021) 656.
Formandskab lægger op til drøftelse af revisionen af forordningen på COREPER den 11. marts 2022.
Forslaget lægger op til at skærpe koncentrationsgrænserne for visse stoffer og grupper af stoffer, der
allerede er medtaget i bilag IV og V til POP-forordningen samt at fastsætte grænseværdier for stoffer,
der medtages i bilag IV og V for første gang. Bilag IV og V regulerer hvordan affald, der indeholder
persistente organiske miljøgifte skal behandles, særligt om affaldet kan genanvendes eller om det skal
bortskaffes. Fra dansk side kan man støtte Kommissionens forslag, idet forslaget er afbalanceret med
hensyn til et giftfrit materialekredsløb, øget genanvendelse og cirkularitet samt nedbringelse af
udledning af drivhusgasser. Forslaget vil bidrage til, at affald med POP-stoffer ikke kommer videre i
nye materialestrømme, og dermed øges kvaliteten af genanvendelsen for det affald, der ikke
indeholder POP-stoffer.
Fra dansk side vil man henholde sig til regeringens holdning som beskrevet i samlenotatet.
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk