Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 360
Offentligt
2535235_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 28. februar 2022
Sagsnummer: 2021-1298
MIM 30-22
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat omKommissionens forslag til EUROPA-
PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af bilag IV og V til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2019/1021 om persistente organiske miljøgifte
Med venlig hilsen
Lea Wermelin
/
Henrik Hedeman Olsen
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] •
www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 360: Samlenotat om persistente organiske miljøgifte (POP-forordningen)
2535235_0002.png
Den 25. februar 2022
MIM 30-22
Samlenotat
1.
Kommissionens forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af bilag IV og V til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2019/1021 om persistente organiske miljøgifte
-
tidlig forelæggelse
KOM(2021) 656
side 2
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 360: Samlenotat om persistente organiske miljøgifte (POP-forordningen)
2535235_0003.png
1.
Kommissionens
forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS
FORORDNING om ændring af bilag IV og V til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2019/1021 om persistente organiske miljøgifte
KOM (2021) 656
Revideret version af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 25. november 2021
.
Resumé
Med Kommissionens forslag til EU retsakt ”om ændring af bilag IV og V til Europa-Parlamentets
og
Rådets forordning (EU) 2019/1021
om persistente organiske miljøgifte”
foreslås en revidering af de
koncentrationsgrænser for visse stoffer og grupper af stoffer, der er fastsat i bilag IV og V til POP-
forordningen, som bestemmer, hvordan affald der indeholder POP (persistente organiske miljøgifte)
behandles, særligt hvorvidt det kan genanvendes eller bør destrueres eller irreversibelt omdannes.
Formålet med revisionen er at fastsætte eller revidere allerede eksisterende grænseværdier for
indholdet af POP-stoffer i affald, så der opnås den bedst mulige balance mellem tre generelle mål
med revision af forordningen: 1)
”overgang til et giftfrit materialekredsløb af høj kvalitet”,
2)
”øget
genanvendelse og cirkularitet” og
3)
”nedbringelse af drivhusgasemissioner.”
Forslaget vil potentielt have lovgivningsmæssige konsekvenser for den danske miljølovgivning.
Forslaget omfatter 8 stoffer/stofgrupper. En revideret forordning har direkte retsvirkning i
Danmark. Lovgivningsmæssige konsekvenser for dansk miljølovgivning er primært knyttet til
stofferne dioxin/furaner, som har betydning for behandlingen af aske og sod fra private
brændeovne, pejse, mindre pillefyr o. lign. samt for en delmængde af bioasken fra biomassefyrede
anlæg. Grænseværdi for PFOA, der er et nyt stof på bilag IV og V, betyder at en række affaldstyper
fremover kan blive klassificeret som farligt affald.
Forslaget kan få økonomiske konsekvenser for erhverv, borgere og stat. Generelt om de økonomiske
konsekvensvurderinger bemærkes det, at der er tale om foreløbige vurderinger, der er behæftet med
store usikkerheder. Omkostninger kan især være knyttet til behov for yderligere analyser af indhold
af POP i affald, bortskaffelsesomkostninger til øgede mængder af farligt affald samt evt. etablering
og drift af kommunale indsamlingsordninger for sod og aske fra private brændeovne m.v.
Forslaget vil have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark, EU og tredjelande blandt
andet begrundet i de skærpede grænseværdier for POP-stoffer, som øger kvaliteten af genanvendte
giftfrie materiale og reducerer tilførslen af dioxin til jord.
Danmark kan støtte forslaget.
Baggrund
Som element i efterlevelsen af EU's internationale forpligtelser i henhold til Stockholmkonventionen
om persistente organiske miljøgifte har Kommissionen ved KOM (2021) 656 af 28. oktober 2021
fremsendt forslag om ændring af bilag IV og V til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2019/1021 om persistente organiske miljøgifte. Forslaget er oversendt til Rådet 28. oktober 2021 i en
dansk sprogudgave.
2
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 360: Samlenotat om persistente organiske miljøgifte (POP-forordningen)
2535235_0004.png
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192 og skal behandles efter proceduren for den
almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Forslaget er sat på dagsorden for COREPER den 11. marts.
Formål og indhold
Formålet med revisionen af POP-forordningen er, at skærpe koncentrationsgrænserne for visse stoffer
og grupper af stoffer, der allerede er medtaget i bilag IV og V til POP-forordningen samt at fastsætte
grænseværdier for stoffer, der medtages i bilag IV og V for første gang. POP-stoffer er svært
nedbrydelige stoffer, der ophobes i mennesker og miljø. De er ofte meget miljø- og sundhedsskadelige,
fx giftige, kræftfremkaldende og/eller hormonforstyrrende. Formålet er, at der opnås den bedst mulige
balance mellem tre generelle mål med
revision af forordningen: 1) ”overgang til et giftfrit
materialekredsløb af høj kvalitet”, 2) ”øget genanvendelse og cirkularitet” og 3) ”nedbringelse af
drivhusgasemissioner”.
Forordningen fastlægger hvordan affald, der indeholder POP-stoffer,
behandles, særligt hvorvidt det kan genanvendes eller bør destrueres eller irreversibelt omdannes.
Revisionen bringer forordningens bilag IV og V i overensstemmelse med Stockholmkonventionen
1
og
POP-forordningens bilag I, der omfatter de POP-stoffer, der er opført i konventionen. Det skyldes, at
de stoffer, der er opført i hhv. konventionen og forordningens bilag I, afstemmes, og der indføres
koncentrationsgrænseværdier for POP-stofferne. Revisionen af forordningen tilpasser også
grænseværdierne for visse POP-stoffer, der allerede er opført på forordningens bilag IV og V, til den
videnskabelige og tekniske udvikling.
Med revisionen ønskes, at håndteringen af POP-affald, herunder dets genanvendelse når dette er
muligt, bør foretages på en miljømæssig forsvarlig måde med minimal indvirkning på menneskers
sundhed og miljøet. De fremkomne sekundære materialer bør altid være sikkert brugbare og egnede til
formålet og i videst muligt omfang frie for giftige stoffer. Med revisionen af forordningen ønskes også
at minimere det omfang i hvilket giftige stoffer udledes i miljøet, og dermed bidrage til målet om
nulforurening ved at reducere POP-stoffers miljø- og sundhedsmæssige virkninger. For at opnå dette
skal der være passende avancerede sorterings- og dekontamineringsteknologier til rådighed.
Forslaget omfatter i alt otte stofgrupper, hvoraf nogle stofgrupper omfatter over 100 forskellige
forbindelser. De otte grupper
2
er: dicofol, PCP, SCCP, PBDE, HBCDD, dioxiner/furaner,
dioxinlignende PCB (dl-PCB) og PFOA. Ved revisionen af POP-forordningen skærpes
koncentrationsgrænserne for SCCP, PBDE, HBCDD, dl-PCB samt dioxiner/furaner, der allerede er
medtaget i bilag IV og V til POP-forordningen, mens der fastsættes grænseværdier for dicofol, PCP og
PFOA, der medtages i bilag IV og V for første gang.
Kommissionens forslag er baseret på Kommissionens konsekvensanalyse, hvor det er undersøgt,
hvordan der opnås den bedste balance mellem målet om at eliminere POP-stoffer fra miljøet og
samtidig øge cirkularitet og genanvendelse og reducere drivhusgasemissionerne. Herunder har der
indgået overvejelser om de sundhedsmæssige effekter, muligheder for at analysere indhold af POP i
1
2
formålet med Stockholmkonventionen er globalt at beskytte menneskers sundhed og miljøet imod POP-stoffer.
De anvendte forkortelser står for følgende: PCP (pentachlorphenol), SCCP (kortkædede chlorparafiner), PBDE
(polybromerede diphenylethere), HBCDD (hexabromocyclododecan), dl-PCB (dioxin lignende PCB) og PFOA
(perfluoroctansyre).
3
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 360: Samlenotat om persistente organiske miljøgifte (POP-forordningen)
2535235_0005.png
affald samt konsekvenser ved at affald over grænseværdierne ikke mere kan indgå i
genanvendelsesoperationer og dermed skal erstattes af virgine materialer.
De tre stoffer PCP (pentachlorphenol), dicofol og SCCP (kortkædede chlorparaffiner) har været
forbudt/under udfasning siden henholdsvis 1991 og 2012. De har især været anvendt henholdsvis som
imprægneringsmiddel til træ og tekstil (PCP), pesticid (dicofol) og brandhæmmer i fugemasse, gummi,
maling og lak (SCCP).
De to stoffer PBDE og HBCDD har været hyppigt anvendt som flammehæmmere i plastikdele til
elektronik og biler. De har begge været under udfasning de sidste 10 år. Da det er vanskeligt at måle
indholdet i et enkelt produkt før behandling, anvendes sorteringsteknologier til at skille plast med højt
indhold af flammehæmmer fra plast med et lavt indhold af flammehæmmer. Kommissionen har
afklaret anvendeligheden af sorteringsteknologierne ved de foreslåede stramninger af
grænseværdierne, da flere lande var bekymrede for de eksisterende genanvendelsesaktiviteter.
Stramningen af grænseværdi for PDBE var foreslået til at foregå i to trin. Det franske formandskab har
den 22. februar 2022 fremlagt et kompromisforslag, hvor kun det første trin vedtages nu, samt at der
indføres en gennemgangsklausul, der forpligter Kommissionen til at se på grænseværdien for PBDE
igen inden for en tidshorisont på fem til syv år.
Dioxin og furan er stoffer, der dannes ved forbrændingsprocesser. Det er stoffer, der er meget fokus på
i forbindelse med udledning fra fx brændeovne, affaldsforbrændingsanlæg og store fyringsanlæg.
Stofferne er omfattet af Stockholmkonventionen. Grænseværdien for dioxiner/furaner foreslås
skærpet. Det foreslåede niveau kan betyde, at sod fra skorstene og aske fra private brændeovne og
lignende potentielt bliver klassificeret som farligt affald, og som følge deraf skal indsamles særskilt.
Den anbefalede håndtering i dag er indsamling med restaffald. Hvis asken klassificeres som farligt
affald, kan det betyde, at kommunerne skal pålægges at etablere indsamlingsordninger for sod og aske
fra private brændeovne, pejse, mindre pillefyr o.lign. særskilt fra andre affaldstyper. Det foreslåede
niveau kan også betyde, at en delmængde af bioasken fra biomassefyrede anlæg skal klassificeres som
farligt affald, såfremt indholdet overstiger de fastlagte grænseværdier. Kommissionen vurderer ud fra
et miljøbeskyttelseshensyn, at det er væsentligt at undgå, at aske udbringes i haver, urtehaver,
gartnerier, landbrugsjord m.m. i EU. I kompromisforslaget af den 22. februar 2022 fremlagde det
franske formandskab et forslag, hvor grænseværdien for dioxin og furan var ændret til en højere
grænseværdi end oprindeligt forslået.
PFOA og beslægtede forbindelser er en ny stofgruppe i POP-forordningen, hvor der skal fastsættes en
værdi, som følge af, at PFOA er blevet optaget i Stockholmkonventionen. PFOA er således først i 2020
blevet (endeligt) forbudt til brug i nye produkter. Som gruppe omfatter PFOA mange forskellige
forbindelser, og stofgruppen har været anvendt i en lang række produkter fx brandskum, maling, lak,
tæpper, tekstil, kosmetik m.m. Kommissionen anerkender, at der er betydelige usikkerheder omkring
affaldsmængder nu og i de kommende år, og at der er usikkerhed om konsekvenserne af den
grænseværdi de har fremsat. , Men Kommissionen vurderer dog samtidig, at det ud fra et miljø- og
sundhedsmæssigt synspunkt er væsentligt at få fastsat en grænseværdi for PFOA og beslægtede
forbindelser.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
4
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 360: Samlenotat om persistente organiske miljøgifte (POP-forordningen)
2535235_0006.png
Nærhedsprincippet
Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet det sammenskriver og
reviderer eksisterende EU-lovgivning.
Gældende dansk ret
Da der er tale om en forordning, har reglerne umiddelbar retsvirkning i Danmark.
Konsekvenser
Generelt om konsekvensvurderingerne bemærkes det, at der særligt på det økonomiske område er tale
om vurderinger behæftet med en stor usikkerhed.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning.
Der kan være behov for tilføjelser til affaldsbekendtgørelsen angående krav til kommunerne om at
etablere indsamlingsordninger af sod og/eller aske fra private brændeovne og pejse.
Der kan være behov for at tilføje en grænseværdi for dioxin/furan i bekendtgørelsen om anvendelse af
bioaske til jordbrugsformål.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget kan få økonomiske konsekvenser for erhverv, borgere og stat. Generelt om de økonomiske
konsekvensvurderinger bemærkes det, at der er tale om vurderinger, der er behæftet med store
usikkerheder. Dette skyldes både manglende datagrundlag og manglende viden om Danmarks
nuværende efterlevelse af visse af grænseværdierne i bilag IV (begrænsede målinger af dioxinindhold i
aske og sod). De angivne vurderinger nedenfor af de økonomiske konsekvenser vil således afhænge af
kommende analyser af indholdet af dioxinindhold i aske og sod i private brændeovne og mindre og
større biomassefyr og anlæg.
Fastsættelsen af grænseværdier for to af de nye POP-stoffer, Dicofol og PCP, vurderes at have meget
lille økonomisk og administrativ betydning. Det skyldes, at mængderne af affald indeholdende Dicofol
anses for at være ubetydelige, mens indholdet af PCP i PCP-behandlet træ, fx telefonpæle, betyder, at
affaldet heraf allerede er afskåret fra at gå til genanvendelse. Mængderne af affald indeholdende SCCP,
PBDE og HBCDD over de foreslåede grænseværdier vurderes at være små, hvorfor de økonomiske
konsekvenser af en sænkning af grænseværdien anses for at være begrænsede. Vurderingen af
mængderne er dog behæftet med usikkerheder, da især koncentrationerne i bygge- og anlægsaffald er
underbelyst.
Økonomiske konsekvenser for erhvervet
Forslaget betyder, at bl.a. affalds- og genanvendelsessektoren samt byggeriet som noget nyt skal
analysere relevant affald for indhold af bl.a. PFOA. De øvrige stoffer i forslaget analyseres der allerede
for i dag bl.a. ifm. nedrivning af bygninger. Dertil kan forslaget betyde, at en række erhverv, fx
genanvendelsessektor, affaldssektor og byggeriet, skal bortskaffe farligt affald, hvis indholdet af POP
overskrider grænseværdierne. Der foreligger pt. ikke entydig viden om indholdet af dioxin/furan i
flyveaske, som i dag udbringes til marker og som alternativ vil skulle specialdeponeres. Få danske
målinger peger på, at dioxinindholdet i halmfyr og mindre kommercielle biomasseværker ligger under
den foreslåede grænseværdi. Kommissionens konsekvensanalyse peger derimod på, at værdierne i
5
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 360: Samlenotat om persistente organiske miljøgifte (POP-forordningen)
2535235_0007.png
aske fra bio-masseanlæg kan ligge over den foreslåede grænseværdi. I dag udbringes ca. 125.000 ton
flyvaske og bundaske som gødning på landbrugsjord. Hvis dette i stedet vil skulle specialdeponeres
som følge af en overskridelse af grænseværdierne for dioxin/furaner skønnes meromkostningerne at
være ca. 97-128 mio. kr. til deponering. I et worst case scenarie kan forslaget således potentielt
medføre væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser. Hertil lægges ændringer i
transportomkostninger nationalt samt evt. tabt fortjeneste ved afsætning af asken som gødning,
hvilket ventes at påvirke affaldsproducenter. Der er usikkerhed om udbredelsen af PFOA i affald og
derfor er der også usikkerhed om hvorvidt der vil være væsentlige konsekvenser for virksomhederne.
Økonomiske konsekvenser for borgere
Forslaget kan potentielt påvirke brændeovnsejere, da sod og aske fra private brændeovne skal
behandles som farligt affald,
hvis
grænseværdierne overskrides. Der foreligger ikke tilstrækkelig
dokumentation til at fastslå, om niveauet af farlige stoffer (dioxin/furaner) overskrider de nye EU-
grænseværdier. Der lægges op til at lave en analyse af indholdet af dioxin/furan i private brændeovne
mhp. at fastslå, om niveauet overskrider grænseværdien. Såfremt analysen viser, at niveauet af
stofferne i sod overskrider EU-grænseværdien, skønnes forslaget at medføre øgede omkostninger for
husholdninger med brændeovne (ca. 750.000 brændeovnsejere) med ca. 7-14 kr. årligt svarende til ca.
5-11 mio. kr. årligt. Der findes brændeovne i alle dele af Danmark, men brugshyppigheden er
formentlig højest i de husstande, der ikke har adgang til fjernevarme. Omtrent halvdelen af
brændeovnene står i husstande uden kollektiv varmeforsyning, ofte uden for de store og mellemstore
byer.
Økonomiske konsekvenser for stat
Miljøministeriet iværksætter en analyse i 2022 om indholdet af dioxin/furan i sod og aske fra
forbrænding i private brændeovne, mindre biomassefyr og kommercielle biomassefyr som større
biomassefyrede fjernvarme- og kraftvarmeanlæg samt biomasseanlæg i industrien. Analysens
resultater vil være afgørende for, om der forventes økonomiske konsekvenser for både husholdninger
og erhverv. Der skønnes at være et mindre merprovenu for staten som følge af øgede indtægter fra
affaldsforbrændingsafgifter og deponeringsafgifter.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Forslaget vil have en positiv virkning på beskyttelsesniveauet i Danmark alene begrundet i, at
uønskede POP-stoffer i affald i mindre grad vil indgå i nye materialestrømme, hvilket vil skabe bedre
og mere sikre sekundære ressourcer, som også vil forhøje forbrugertilliden til genanvendt materiale.
Særligt i forhold til tekstiler, der tidligst medio 2023 skal indsamles til genanvendelse, vil der være god
mulighed for, at Miljøstyrelsen tilrettelægger deres vejledning om sortering af tekstiler, så tekstiler, der
med en vis sandsynlighed kan indeholde PFOA, ikke indsamles med det genanvendelige tekstilaffald.
Dermed styrkes beskyttelsesniveauet i forhold til kommende produkter med genanvendt materiale fra
tekstiler.
Høring
Notatet har været i høring i Miljøspecialudvalget fra 19.
–
23. november 2021.
Dansk Industri er indforstået med, at det kan være gavnligt at fokusere på grænseværdierne for POP-
stoffer med det formål at sikre overgangen til et giftfrit materialekredsløb, øge genanvendelsen og
cirkulariteten samt nedbringe drivhusgasemissioner. Dansk Industri gør samtidig opmærksom på, at
der kan opstå en række uhensigtsmæssigheder for cirkulariteten for materialer i tilfælde, hvor stoffet
6
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 360: Samlenotat om persistente organiske miljøgifte (POP-forordningen)
2535235_0008.png
HBCDD har været anvendt som brandhæmmer, herunder som lovpligtig brandhæmmer dels i EPS
som isoleringsmateriale i byggebranchen og dels i elektronik. Der gøres således opmærksom på, at det
ved den foreslåede nedsættelse af grænseværdien til 1/10 del af den tidligere værdi ikke længere vil
være muligt at genanvende en række materialestrømme med potentielt indhold af flammehæmmer.
Dansk Industri peger endvidere på, at det ikke er muligt at detektere og kontrollere en grænseværdi på
det foreslåede niveau. For en række produkter fra tredjelande er det ikke altid muligt at vide, om der er
brugt HBCDD som flammehæmmer, og det vil derfor ikke rent praktisk være muligt at detektere
niveauer over grænseværdien i en givet materialestrøm. Det vil gælde for såvel byggeaffald som
elektronikskrot. Endelig peger Dansk Industri på, at investeringer i at undersøge og etablere mulighed
for genanvendelse vil være tabt, idet det ikke længere vil være muligt at genanvende fraktioner med
potentielt indhold af HBCDD. Det vil potentielt kunne have meget store konsekvenser for de mulige
genanvendelser af byggematerialer. Dansk Industri opfordrer derfor til, at man sikre en mulighed for
at genanvende EPS og elektronikskrot enten gennem en revidering af grænseværdierne til et niveau,
der kan måles eller gennem etablering af en alternativ metode til vurdering af risikoen for stoffernes
tilstedeværelse i de forskellige materialestrømme. Dette for at undgå at stoppe for genanvendelsen af
EPS og elektronikskrot uden der er nogen rimelig grund til det, alene af hensyn til, at tilstedeværelsen
af stoffet hverken kan bevises eller det modsatte.
Sagen har været i høring i Miljøspecialudvalget fra den 24. februar til den 25. februar
Rådet for Grøn omstilling støtter regeringens holdning og særligt, at forordningen udvides til at
omfatte ambitiøse værdier for PFOA og beslægtede problemforbindelser. Rådet for Grøn Omstilling
finder, at Danmark bør arbejde for at hele gruppen af persistente fluorstoffer (PFAS-gruppen)
omfattes snarest.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der var bred opbakning til Kommissionens kemikaliestrategi hvoraf det fremgår, at Kommissionen
ønsker at revidere POP-forordningens bilag IV og V.
I forbindelse med forhandlingerne i Rådets Miljøarbejdsgruppe er der generelt opbakning til forslaget,
men der har også været ønsker om afklaring af en række tekniske forhold omkring målemetoder og
sorteringsteknologier. Kommissionen har afklaret de fleste af medlemsstaternes spørgsmål. I den
forbindelse er forslaget blevet tilpasset på enkelte punkter.
Enkelte lande har udtrykt bekymring for grænseværdierne for dioxiner i aske og sod med
udgangspunkt i den betydelige usikkerhed, der ligger i konsekvenserne for den senere
affaldshåndtering afhængig af om det klassificeres som farligt affald eller ej. Kommissionen har
fastslået, at hvis dioxin-niveauet i aske/sod overskrider de foreslåede grænseværdier vil det betyde, at
medlemsstaterne senest i 2025 vil skulle foranstalte særskilt indsamling af asken/soden. Tilsvarende
er der usikkerhed om, hvorvidt en andel af bioaskerne fra biomassefyrede anlæg, fx halmfyr og større
biomasse anlæg, ikke kan overholde den foreslåede værdi i POP-forordningens bilag IV, så asken ikke
mere kan udbringes på landbrugsjord. Til trods herfor forventes generelt stor opbakning til det
nuværende forslag med udgangspunkt i behovet for at sikre mod udledning/udbringning af
sundhedsskadelige dioxiner til miljøet, herunder med efterfølgende mulighed for at det optages i
fødevarer m.v.
7
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 360: Samlenotat om persistente organiske miljøgifte (POP-forordningen)
2535235_0009.png
Det er forventningen, at de fleste EU-lande vil stemme for det samlede forslag med baggrund i
stoffernes miljø- og sundhedsskadelige virkninger.
Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens forslag til revision af forordning om persistente organiske miljøgifte
velkommen som grundlag for drøftelse af styrket håndtering af uønskede og problematiske miljøgifte.
Forslaget vil bidrage til både miljø- og klimagevinster ved at sikre, at affald med POP-stoffer ikke
kommer videre i nye materialestrømme, og dermed øges kvaliteten af genanvendelsen for det affald,
der ikke indeholder POP-stoffer. På den baggrund støtter Danmark Kommissionens forslag.
Regeringen finder det vigtigt, at der sættes ambitiøse grænseværdier for de omhandlede POP-stoffer,
der understøtter udviklingen af et giftfrit materialekredsløb af høj kvalitet med henblik på at sikre en
effektiv omstilling til cirkulær økonomi og nedbringelse af drivhusgasser. Regeringen finder det
endvidere vigtigt, at forordningen udvides til at omfatte ambitiøse værdier for PFOA og beslægtede
problemforbindelser, idet disse vurderes at udgøre et væsentligt miljø- og sundhedsproblem. Endelig
finder regeringen det betydningsfuldt, at grænseværdien for dioxiner/furaner skærpes på linje med
Kommissionens forslag.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Der er fremsendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 25. november 2021.
8