MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 353
Offentligt

| DAMVAD Analytics |

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22

MOF Alm.del - Bilag 353

Offentligt

Evaluering af GUDP

December, 2021

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Indhold

Indledning og konklusion:

•

Introduktion og formål, s. 3-4

GUDP’s effekter og resultater, s. 5

Strategiske overvejelser, s. 6

Sammenfatninger, s. 7-11

Selve analysen:

Projekter og bevillinger, s. 12-18

Samarbejder og projektdeltagere, s. 19-23

GUDP-virksomhederne og deres økonomiske bidrag, s. 24-36

•

Økonomiske effekter af at deltage i GUDP, s. 33-36

GUDP-projekternes formål og resultater, s. 37-44

GUDP som modningsproces, s. 45-48

GUDP-projekternes betydning for grøn bæredygtighed, s. 49-73.

Eftersyn af udvalgte programmekanismer, s. 74-101

•

Mål i årlige handlingsplaner, s. 93-101

Bilag

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Grønne løsninger skal sikre konkurrencedygtigt erhverv

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) blev oprettet i 2010 med det

formål at sikre en fødevareklynge i verdensklasse. Hvis den danske fødevareklynge

skal fastholde sin stærke position på verdensmarkedet, er det altafgørende med gode

ideer og innovationskraft. Her spiller bæredygtighed, natur, miljø, klima, dyrevelfærd

og fødevaresikkerhed en stadig større rolle. GUDP bidrager til denne udvikling og er

med til at sikre, at erhvervet også på sigt både er konkurrencedygtigt og udvikler

grønne løsninger til gavn for det danske samfund.

GUDP er ﬁnansieret over ﬁnansloven. Programmet har en uafhængig bestyrelse, som

betjenes af et sekretariat i Landbrugsstyrelsen. GUDP har i alt støttet knap 550

projekter siden 2010 og har i alt uddelt omkring 2,5 mia. kr. Støtten er fordelt på en lang

række indsatsområder og dækker alt fra planteprotein til dyrevelfærd. GUDP udbyder

typisk midler to gange årligt.

GUDP giver støtte til udvikling og demonstration af grønne løsninger. GUDP er således

et relativt markedsnært program, som lægger vægt på, at løsningerne umiddelbart

kan implementeres i erhvervslivet. Det ”ideelle” GUDP-projekt indeholder hele

værdikæden og sikrer, at der dannes netværk og partnerskaber, som ellers ikke var

opstået. Sigtet er at opnå konkrete effekter inden for både grøn og økonomisk

bæredygtighed.

Det typiske GUDP-projekt har 2-6 deltagere, et projektforløb på mellem 2-5 år, et

projektbudget på 6,7 mio. kr. med en støtteprocent på gennemsnitligt mellem 65-75

pct. Denne procent trækkes særligt op af, at universiteter hyppigt indgår i GUDP-

projekter. Mere end hver fjerde deltager i GUDP-projekter siden 2010 er et universitet.

GUDP understøtter udvikling af den danske fødevareklynge ved at skabe

netværk og medﬁnansiere innovative projekter. Formålet er at sikre et

konkurrencedygtigt erhverv, der bygger på grønne løsninger.

2,5 mia. kr. i

projektbevillinger fra

2010-2020

544 innovations- og

netværksprojekter siden

2010

Fødevarevirksomheder

GUDP

Universiteter, GTS’er og

andre organisationer

Teknologileverandører

Grøn

bæredygtighed

Økonomisk

bæredygtighed

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Evalueringens formål

Nærværende evaluering er den første dybdegående evaluering af GUDP siden

oprettelsen af programmet tilbage i 2010. Derfor omfatter denne evaluering alle

projekter, som har modtaget bevilling i perioden 2010-2020.

Formålet med evalueringen er først og fremmest at få et overblik over GUDP-projekter

og deltagere. Dernæst at afdække hvilken effekt GUDP har for udviklingen af en fortsat

konkurrencedygtig fødevaresektor, der giver grundlag for vækst og beskæftigelse,

samtidig med opretholdelse af et højt niveau af grøn bæredygtighed. Sidst at give

anbefalinger til hvordan programmet kan styrkes yderligere ved justeringer af mål og

programmekanismer.

I evalueringen sondres der mellem:

•

De opnåede resultater i de enkelte projekter

Effekter som følge af projektgennemførelsen, dvs. effekter på deltagernes vækst

og beskæftigelse samt effekter på grøn bæredygtighed.

Vi har opgjort resultater og effekter ved udsendelse af spørgeskema til projektlederne,

ved brug af virksomhedsdata fra Danmarks Statistik for de virksomheder, der har

deltaget i GUDP-projekter, samt ved interviews og deep-dives i udvalgte

indsatsområder. Der er dog en vis usikkerhed i opgørelsen af effekterne på økonomisk

og grøn bæredygtighed. Det skyldes primært, at de fulde effekter af GUDP-projekter

ofte først realiseres ﬂere år efter afslutning af projekterne, da teknologien ofte skal

videreudvikles og først derefter udbredes på markedet.

Anbefalinger til justeringer af GUDP er hovedsageligt baseret på en gennemgang af

relevant skriftligt materiale og interviews med nøglepersoner.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

GUDP’s resultater og effekter

GUDP fra 2010-2020

De umiddelbare resultater af projekterne

Effekter for deltagere og samfundet

4 ud af 5 projekter lykkes

i høj eller meget høj grad, se side 39.

En mere bæredygtig fremtid:

GUDP har haft afgørende betydning for

udviklingen af eksisterende og nye grønne

fødevareteknologier.

Teknologiudvikling tager tid og de

største grønne effekter af GUDP forventes i de

kommende år.

544 projekter

2,5 mia. kr. bevilget

3 ud af 5 projekter resulterer i

nye netværk

Se side 42.

1,1 mia. kr. i ﬁnansiering fra

projektdeltagerne selv

eller investorer

TRL

6,5

Teknologierne kommer tættere på

markedet

Se side 41.

GUDP understøtter erhvervs-

mæssige styrkepositioner:

GUDP-virksomhedernes eksport udgør

9 pct.

af den samlede eksport i Danmark, se

side 30.

SMV’erne, som deltager i GUDP, har i

gennemsnit en meromsætning på en

kvart

million

beskæftiger 4 årsværk

mere, svarende

til en stigning på 30 pct., se side 36.

4 ud af 5 projektideer var ikke

gennemført uden GUDP

i samme skala, se side 18.

9 ud af 10 partnerskaber ville ikke

være blevet skabt uden GUDP

Se side 43.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Strategiske overvejelser

Starter GUDP-projekterne på det rigFge TRL-niveau, og er

programmet erhvervsreJet nok?

Sammenlignet med andre UDP’ere starter GUDP på et relativt lavt TRL-

niveau. Universiteter deltager oftere i GUDP end i andre UDP’ere, og de er

oftere projektledere. Den høje deltagelse af universiteter medfører bl.a., at

egenﬁnansieringsgraden er lavere i GUDP end i de andre UDP’ere. GUDP

kan således overveje, om projekterne starter på det rigtige TRL-niveau,

dvs. om det er her, man vil placere sig i innovationssystemet, samt om

programmet er erhvervsrettet nok.

Hvordan sikres generel udvikling af programmet og kontinuerlig

opsamling af viden?

Det er vigtigt kontinuerligt at opsamle viden og evaluere programmet, så

det udvikles og justeres over tid. Derfor kan GUDP-bestyrelsen og

sekretariatet overveje, hvilken viden der opsamles mellem evalueringer,

hvilken rolle evalueringen skal spille, og hvor ofte programmet fremover

skal evalueres. Evalueringen kan eksempelvis knytte sig til den forgangne

strategiperiode, og evaluere op imod de strategiske mål for perioden, og

informere den efterfølgende strategiperiode.

Følger GUDP tilstrækkeligt op på projekterne for at understøtte

kommercialisering og vidensdeling?

Resultaterne viser, at der stadig er nogle år til kommercialisering efter

endt GUDP-projekt. Det afspejles bl.a. i TRL-niveauet ved afslutning af

projekterne, som i gennemsnit ligger på 6,5. Det kan lede til spørgsmålet

om, hvorvidt der gøres nok for at følge op på projekterne efterfølgende.

Skal kommercialiseringen fx styrkes mere allerede i projektperioden, og

hvordan kan GUDP være med til at facilitere, at det sker? Desuden kan det

overvejes, om der generelt sikres tilstrækkelig vidensdeling og

erfaringsudveksling efter endt projektafslutning, særligt set i lyset af at

mere end hver fjerde deltager er et universitet, hvorfor det er vigtigt at

resultaterne kommer offentligheden til gode.

Hvordan sikrer GUDP sammenhæng mellem datapunkter i

ansøgningen, undervejs i projektet og i opfølgningen?

I forlængelse af ovenstående punkt bør der sikres konsistens mellem de

data, der indsamles i hele processen fra ansøgning, projekt og

efterfølgende opfølgning. Konsistens er en forudsætning for fx at kunne

sammenholde projekternes resultater med målsætningerne, som er

oplagte at afrapportere i årsberetningen. Her kan det også være en fordel,

at der systematisk følges op på projekterne fx 1 og 3 år efter afslutning for

at kortlægge, hvordan projekterne efterfølgende kommercialiseres. Denne

overvejelse går snarere på styring end på strategi, men spiller ind i

ovenstående strategiske overvejelse ift. kontinuerlig opsamling af viden.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

SAMMENFATNING

Der er en overvægt af bevillinger i Midtjylland

Siden 2010 er der bevilget 2,5 mia. kr. til 544 GUDP-

projekter. Bevillingerne er fordelt på fem store

indsatsområder og i hele landet – dog med overvægt i

Region Midtjylland.

Øvrig

Akvakultur

Forarbejdning

Bæredygtig

plante-

produktion

Bæredygtig

husdyr-

produktion

Deltagerne i GUDP består

primært af virksomheder og

universiteter.

Øvrige,

16%

Virksomheder,

57%

GUDP understøtter virksomheder i hele landet, men

særligt i Region Midtjylland og Syddanmark. GUDP-

virksomhederne er hovedsageligt tilknyttet plante- og

husdyravl, engroshandel samt fremstilling af fødevarer

og er større end gennemsnitlige danske virksomheder.

11%

Overrepræsenteret ift. dansk erhvervsliv

Samme repræsentation ift. dansk erhvervsliv

Økologi

Universiteter,

27%

37%

Underrepræsenteret ift. dansk erhvervsliv

16%

Der indgår et universitet i

langt størstedelen (83 pct.)

af samarbejdsprojekterne,

og universiteterne påtager

sig ofte projektlederrollen.

41 pct. af GUDP-projekterne

ledes af et universitet.

24%

12%

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

SAMMENFATNING

Mange projekter lykkes og får modnet grønne teknologier

85 pct. af GUDP-projekterne lykkes i meget høj

eller høj grad sammenholdt med de oprindelige

målsætninger og forventninger, vurderer

projektlederne

selv.

GUDP-projekternes

primære resultat er typisk udvikling af ny eller

forbedret

teknologi/produkt

(46

pct.),

erhvervelse af ny viden (22 pct.) eller

demonstration og videreformidling (14 pct.).

I mindre grad

I nogen grad

12%

I meget høj grad

36%

I høj grad

49%

Ved ikke

Deltagelse i GUDP løfter

projekternes Technology

Readiness Level (TRL)

væsentligt. Ved

projekternes start har

teknologierne i

gennemsnit et TRL på

omkring 3, som stiger til

6,5 ved afslutning.

Kommercialisering

Produktudvikling

Teknologisk forskning

Foruden det primære resultat angiver 58 pct. af

projektlederne, at projektet har resulteret i nyt

netværk med virksomheder eller videns-

institutioner. Over halvdelen af projekterne

angiver også, at det har resulteret i en styrket

national samt international position mht.

forskning, teknologiudvikling eller kommer-

cialisering.

Nyt netværk med virksomheder eller

vidensinstitutioner

Styrket

national

position mht. forskning,

teknologiudvikling eller kommercialisering

Styrket

international

position mht.

forskning, teknologiudvikling eller

kommercialisering

58%

56%

53%

GUDP-projekterne

formår således at løfte

Basal teknologisk

forskning

teknologimodenheden

betydeligt. Flere af

TRL

teknologierne ender med

at være så teknologisk

modne, at de kan forventes at blive markedsført inden

for nærmere fremtid og på sigt indfri de forventede

økonomiske og grønne effekter.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

SAMMENFATNING

GUDP understøtter økonomisk og grøn bæredygtighed

Økonomisk bæredyg/ghed

GUDP understøtter en speciel gruppe af

virksomheder, som spiller en vigtig rolle i dansk

erhvervsliv. GUDP-virksomhederne …

… beskæftiger knap 100.000 årsværk, og

understøtter yderligere 110.000 årsværk hos

underleverandører

… omsætter for 345 mia. kr. om året, og

understøtter yderligere 250 mia. kr. om året

hos underleverandører

… eksporterer for 118 mia. kr. om året,

svarende til 9 pct. af samlet dansk eksport.

Resultaterne indikerer, at SMV’erne oplever en

positiv effekt på beskæftigelsen og omsætningen

af at deltage i GUDP. SMV’erne oplever i

gennemsnit …

… merbeskæftigelse på 4 årsværk,

svarende til en stigning i beskæftigelsen på

30 pct. ved deltagelse i GUDP

… en meromsætning på 260.000 kr.

Grøn bæredygtighed

GUDP understøtter den grønne udvikling af

eksisterende og nye danske styrkepositioner på

landbrugs- og fødevareområdet, fx …

… dansk produktion af frø til udsæd, der er

vokset 64 pct. siden 2010. GUDP-projekter

sikrer, at væksten sker med øget optag af

kvælstof og fosfor og reduceret brug af

pesticider og med lavere udledning af

klimagasser.

GUDP’s

impact

… grøn bioraffinering, der har potentiale til

at erstatte 1,5 mio. tons importeret sojaskrå

årligt,

med

reduktion

kvælstof,

klimagasser og pesticider til følge.

Størstedelen af GUDP’s effekter på

bæredygtighed vil blive høstet i fremtiden …

grøn

… da en betydelig andel af teknologierne

endnu ikke er markedsført. Særligt på

GUDP’s strategiske områder vil der gå mere

end GUDP’s 10-årige levetid, før effekterne

er realiseret.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

SAMMENFATNING

Høj tilfredshed, men plads til forbedring

Vi har som led i evalueringen gennemført et eftersyn af et udvalg af GUDP’s programmekanismer. Fokus har været på det materiale og de processer der, med udgangspunkt i

det politisk fastsatte formål med GUDP, i sidste ende resulterer i bestyrelsens beslutning om, hvilke projekter der skal tildeles tilskud. Hovedresultaterne af eftersynet er

præsenteret i nærværende evalueringsrapport, og vores væsentligste konklusioner er:

Brugerne er generelt tilfredse

Projekter i tråd med GUDP’s formål

Tildelingskriterier kan strømlines

Vurdering af effekter kan styrkes

80%

•

80 pct. af projektlederne ﬁnder i høj

eller meget høj grad, at ansøgnings-

materialet giver klare anvisninger.

Tilfredsheden er også høj blandt dem,

der har benyttet muligheden for at få

feedback på en kort projektbeskrivelse

eller

har

deltaget

GUDP’s

informationsmøder.

Derimod er det kun godt halvdelen, der

ﬁnder, at det er transparent, hvad GUDP

lægger vægt på ved vurderingen af

ansøgninger.

GUDP har generelt styr på processerne

forud for bestyrelsens beslutning om,

hvilke projekter der tildeles tilskud. Bl.a. er

der udarbejdet detaljerede beskrivelser af

arbejdsgange (faglige instrukser), og

sekretariatets vurdering af ansøgninger

tilgår bestyrelsen på en struktureret og

gennemarbejdet form.

Dette – samt de indtryk, vi har fået fra

interview af bestyrelsesmedlemmer og

sekretariatet – betrygger os i, at GUDP

blandt alle ansøgninger vælger dem, der

bedst muligt understøtter formålet med

programmet. Dette med forbehold for den

usikkerhed, der nødvendigvis gør sig

gældende, når der skal prioriteres mellem

meget forskelligartede projekter.

Mens det af bl.a. GUDP’s strategi og

handlingsplaner fremgår, hvad der lægges

vægt på ved udvælgelsen af projekter, er

der efter vores opfattelse rum for at styrke

og eventuelt forenkle strukturen for

GUDP’s tildelingskriterier.

I tillæg hertil foreslår vi, at det i forbindelse

med en kommende revision af GUDP’s

strategi

overvejes,

dels

hvilke

tildelingskriterier der reelt er behov for,

dels hvordan disse mere tydeligt kan blive

præsenteret og beskrevet i strategien og

de årlige handlingsplaner.

Vi foreslår også, at beskrivelsen af

tildelingskriterier er identisk i strategi,

handlingsplan og andre dokumenter.

Vi har, i en separat afrapportering til

GUDP, peget på, at den vurdering, der sker

af ansøgernes forventninger til grønne og

økonomiske effekter, kan styrkes.

Vi medgiver, at opgørelsen og vurderingen

af sådanne effekter er vanskelig og næppe

kan ske helt konsistent på tværs af de

meget forskelligartede GUDP-projekter.

Vi har dog set eksempler på vurderinger af

ansøgernes forventede effekter, der ikke

forekommer oplagte og tilsyneladende

ikke altid følger samme tilgang.

GUDP kan derfor overveje at justere de

faglige instrukser mhp. at få nogle mere

tydelige principper og regneregler for

effektvurderingerne.

•

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

SAMMENFATNING

Tre forslag til mål i årlige handlingsplaner

Som en del af evalueringen af GUDP er vi blevet bedt om at komme med forslag til, hvilke typer af mål GUDP kan fastsætte i de årlige handlingsplaner. Dette skal ses i lyset af,

at det af GUDP-loven følger, at GUDP i handlingsplanerne skal fastlægge ”

kvantificerbare mål og indikatorer for indsatsen

”.

Overvejelser

Ideelt set bør mål for et program som GUDP være relateret til programmets samlede

effekter for det danske samfund. Fx GUDP-projekternes samlede bidrag til udledning af

kvælstof eller beskæftigelsen i fødevareerhvervene.

Det har imidlertid vist sig vanskeligt at ﬁnde statistiske indikatorer eller data, hvor det

giver mening at hævde, at udviklingen i indikatorerne altovervejende kan henføres til

effekterne af de GUDP-støttede projekter. Derfor giver det ikke mening for GUDP at

fastsætte mål, der knytter sig til de pågældende indikatorer. En af ﬂere udfordringer er, at

GUDP-projekterne fagligt spænder meget bredt, hvilket betyder, at programmets effekter

også opstår inden for mange områder, men er forholdsvis beskedne i forhold til det

enkelte område.

Denne problemstilling er formentlig også den væsentligste forklaring på, at det i

nærværende evaluering generelt har vist sig svært at ﬁnde måder, hvorpå effekterne af

GUDP kan opgøres for programmet som helhed og de væsentligste indsatsområder.

På den baggrund har vi været nødsaget til at komme med forslag til mål, der knytter sig til

de enkelte projekter, hvorved der bl.a. ses bort fra de aﬂedte effekter af projekterne – i

forhold til målsætningerne om både grøn og økonomisk bæredygtighed.

Forslag

Vores forslag indeholder på den baggrund tre typer af mål:

•

Projekternes succesrate

•

Mindst [80] pct. af projekterne lykkes i høj eller meget høj grad med at

udvikle den forventede (tekniske) løsning, herunder skabe grundlaget for

de forudsatte effekter i forhold til grøn bæredygtighed

•

Mindst [80] pct. af projekterne lykkes i høj eller meget høj grad med at

realisere den forventede effekt på projektdeltagernes provenu.

•

TRL-niveau

•

Gennemsnitligt TRL-niveau ved projektafslutning mindst [6,5] eller

•

Gennemsnitlig stigning i TRL-niveau på mindst [3,5].

•

Egenfinansiering

•

Gennemsnitlig egenfinansieringsgrad på mindst [20] pct.

For alle tre mål gælder, at de vil kunne opgøres fx årligt ud fra slutrapporterne for

de projekter, der er afsluttet i det foregående år. Generelt foreslår vi dog, at

målopfyldelsen evalueres over en længere periode – fx 4 år svarende til

strategiperioden – for at begrænse ”tilfældige” udsvings betydning for vurderingen.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Projekter og bevillinger

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

GUDP bevilger hvert år tilskud til 35-70 projekter

Antal projekter

I perioden 2010-2020 er der blevet bevilget GUDP-tilskud til i alt 544

projekter, herunder ligger flere GUDP-projekter i direkte forlængelse af

hinanden. GUDP bevilger tilskud til mellem 35-70 projekter hvert år.

Over halvdelen af projekterne, som har fået tilskud i perioden 2010-

2020, er afsluttet i løbet af første kvartal 2021. Størstedelen af de

igangværende projekter er påbegyndt i 2017-2020, hvilket betyder, at

projekterne typisk tager 2-5 år at gennemføre. Bemærk i den

sammenhæng, at GUDP-projekterne højest kan løbe op til 5 år.

Der er i alt blevet bevilget ca. 2,5 mia. kr., hvilket betyder, at projekterne

i gennemsnit er blevet bevilget 4,6 mio. kr. i perioden 2010-2020. Den

gennemsnitlige bevilling pr. projekt svinger fra år til år, men var højest i

2020 med 5,8 mio. kr. pr. projekt.

GUDP-projekterne er generelt større end MUDP-projekterne, som i 2016

i gennemsnit bevilgede 2,6 mio. kr. pr. projekt, men mindre end EUDP-

projekterne, hvor der er i perioden 2008-2018 i gennemsnit er blevet

bevilget 5,8 mio. kr. pr. projekt.

GUDP-projekter, 2010-2020

Afsluttet

I gang

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Kilde: DAMVAD Analytics pga. data fra GUDP

Note: Figuren angiver om projekterne er afsluttet eller igangværende i 1. kvartal 2021.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

3 ud af 10 ansøgninger får tilsagn

Andel ansøgninger

Som vist på forrige side giver GUDP hvert år tilskud til mellem 35 og 70

projekter. Ifølge figuren til højre giver GUDP tilsagn til ca. 30 pct. af de

ansøgninger som modtages hvert år, hvilket betyder, at der hvert år

kommer ca. 130-250 ansøgninger ind ad døren.

Tilsagnsandelen er relativt stabil over årene, dog højest i 2013 med 38

pct. Det giver udslag i, at der ligeledes var flest projekter dette år.

Antallet af ansøgninger har været støt stigende siden 2016. I 2016 var

der 131 ansøgninger, mens der i 2020 var 183 ansøgninger. Det svarer til

en stigning på 40 pct.

Bemærk at projektledernes egne opfattelser af ansøgningsprocessen

beskrives i detaljer i afsnit 7.

GUDP-ansøgninger, 2010-2020

100%

75%

50%

Har fået afslag

Har fået tilsagn

25%

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Kilde: DAMVAD Analytics pga. data fra GUDP

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Der er fem store bevillingsområder

GUDP-bevillingerne i perioden 2010-2020 er særligt gået til de fem

store indsatsområder: ”Bæredygtig planteproduktion”, ”Bæredygtig

husdyrproduktion”, ”Forarbejdning”, ”Akvakultur og fiskeri” samt

”Økologi”. Heraf er ”Bæredygtig planteproduktion” det indsatsområde,

hvor der er blevet bevilget flest midler i perioden, mens der er blevet

bevilget færrest midler til ”Akvakultur og fiskeri”.

Der er gennemsnitligt blevet bevilget ca. 57 mio. kr. til ”Bæredygtig

planteproduktion” om året siden 2010, mens der i gennemsnit er blevet

bevilget ca. 27 mio. kr. til ”Akvakultur og fiskeri”, og denne bevilling

svinger meget fra år til år. Bemærk desuden i den sammenhæng at

bevillinger til ”Økologi” var særligt høje i 2013, hvilket skyldes Organic

RDD2, som er et økologisk forsknings-, udviklings- og demonstrations-

program.

Desuden er der en øvrig kategori. Denne består dels af internationale

projekter, dels af øvrige indsatsområder, fx Klimavirkemidler og -

tilpasning, hvor GUDP i 2020 udmøntede en særbevilling på 40 mio. kr.

til projekter inden for dette område.

Opdeles det samlede tilsagn i perioden 2010-2020 på budgetområde,

ses det, at ca. 4 pct. tildeles internationale projekter, svarende til godt

100 mio. kr. siden 2010.

GUDP-bevillinger fordelt på indsatsområder, 2010-2020

Mio. kr.

400

300

Bæredygtig planteproduktion

Bæredygtig husdyrproduktion

200

Forarbejdning

Akvakultur og ﬁskeri

Økologi

Øvrig

100

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Kilde: DAMVAD Analytics pga. data fra GUDP

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

GUDP giver bevillinger til hele Danmark – men særligt til Midtjylland

GUDP giver bevillinger til hele Danmark. En stor del af

GUDP-deltagerne har dog deltaget i flere projekter under

GUDP i perioden 2010-2020, hvorfor tilskudsmidlerne

grupperer sig i bestemte kommuner. Det gælder særligt,

når samtlige deltagere indgår. Der gives langt flest

bevillinger til kommunerne: Aarhus, København, Lyngby-

Taarbæk, Viborg, Odense, Aalborg og Høje-Taastrup. Det

skyldes, at mange universiteter, fakulteter og GTS’ere er

placeret i disse kommuner.

Kigger vi kun på virksomhederne, er der flest bevillinger i

Aarhus Kommune. Virksomhederne i Aarhus Kommune

har modtaget 80 mio. kr. i perioden 2010-2020. Dernæst

kommer København og øvrige kommuner i Region

Midtjylland, herunder Horsens og Hedensted.

Det skal dog bemærkes, at bevillingerne er fordelt efter

projektdeltagerens CVR-nummer og dermed hovedsæde.

Det betyder, at bevillinger, som fx tilfalder Arla, vil blive

placeret i Aarhus, selvom det reelt kan tilfalde én af Arlas

fabrikker i en anden del af landet.

Bevillinger, samtlige deltagere

Bevillinger, virksomheder

Tilsagn, mio. kr.

Kilde: DAMVAD Analytics pga. data fra GUDP og CVR

Note: Bevillingerne er fordelt efter projektdeltagerens hovedsæde.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

En femtedel af projektbudgettet er egenﬁnansiering

Mio. kr.

Graden af egenﬁnansiering ligger i gennemsnit på ca. 21 pct. i perioden 2010-2020 i

GUDP-projekterne. Dog svinger egenﬁnansieringsgraden fra år til år, fx var den 18 pct.

i 2016, mens den var 28 pct. i 2019.

Foruden at variere over tid, varierer egenﬁnansieringsgraden også inden for

projekterne, dvs. alt efter projektdeltager. Egenﬁnansieringsgraden er lavest for

deltagende universiteter og højest for virksomheder. I perioden fra 2010-2020 havde

virksomhederne i gennemsnit en egenﬁnansieringsgrad på ca. 45 pct. i GUDP-

projekterne, GTS’er og foreninger på ca. 30 pct. og universiteterne på under 2 pct.

Forskellene i egenﬁnansieringsgraden for de forskellige typer af aktører kan i vid

udstrækning henføres til de grænser for tilskudsprocenter, der gælder i henhold til

statsstøttereglerne.

Til sammenligning er egenﬁnansieringsgraden lidt højere i EUDP og MUDP. I EUDP og

MUDP har egenﬁnansieringen i de ﬂeste år i perioden 2008-2017/2018 udgjort

omkring halvdelen af det samlede projektbudget. Dette skyldes bl.a.

aktørsammensætningen. I EUDP indgår der ﬂere virksomheder, mens universiteterne

deltager mindre hyppigt. I MUDP deltager fx GTS’erne mere hyppigt i projekterne.

I forlængelse af ovenstående bør det dog bemærkes, at 10 pct. af projektbudgettet i

GUDP i perioden 2010-2020 udgøres af anden ﬁnansiering. Anden ﬁnansiering

kommer oftest fra fondene, hvorfor denne ﬁnansieringskilde tilmed kan ses som en

form for prioritering og forpligtelse fra erhvervslivet.

GUDP-bevillinger fordelt på ﬁnansieringstype, 2010-2020

500

400

300

Anden

Egen

Tilsagn

200

Mange GUDP-projekter bygger videre på andre oﬀ. ﬁnansierede

projekter

Et ud af tre GUDP-projekter bygger direkte videre på et tidligere

projekt, som også har været medﬁnansieret af offentlige midler,

jf. spørgeskemabesvarelser. Af de 102 projekter, som bygger

videre på et tidligere projekt, har 42% af disse også været

medﬁnansieret af GUDP.

Kilde: DAMVAD Analytics pba. spørgeskemadata, N = 313

100

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Kilde: DAMVAD Analytics pga. data fra GUDP

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Projekterne er meget

afhængige af støtte fra

GUDP for at blive realiseret

Langt størstedelen af projektlederne vurderer, at projektet ikke var

blevet gennemført uden støtte fra GUDP, da projektet havde været for

risikofyldt for dem at gennemføre, og da finansiering et andet sted fra

ikke havde været muligt.

Ifølge figuren ville 8 ud af 10 projektideer ikke være blevet gennemført

uden GUDP – i hvert fald ikke i samme skala og med samme hurtighed.

Kun 2 pct. af projektlederne svarer, at de ville have gennemført

projektet i samme omfang uanset støtte. Til sammenligning svarede 10

pct. af projektlederne fra MUDP dette, og 3 pct. af projektlederne fra

EUDP.

Ovenstående resultater tyder på, at GUDP i høj grad fører til

investeringer i forskning og udvikling, som ikke ville have fundet sted

ellers, og investeringerne er i høj grad additionelle. Investeringernes

additionalitet er særligt interessant, fordi investeringer i forskning og

udvikling gennemsnitligt har et positivt samfundsøkonomisk afkast.

Mest afhængig af GUDP-støtte

Projektet ville ikke være blevet

gennemført, da ﬁnansiering et andet

sted fra ikke var muligt

Projektet havde været for risikofyldt

for os at gennemføre uden støtte

Det ville have taget længere tid at

gennemføre projektidéen, hvis projektet

ikke havde modtaget støtte

Vi havde måttet gennemføre projektet

i mindre skala, hvis det ikke havde

modtaget støtte, hvilket ikke havde

været optimalt

Vi havde gennemført projektet, men ikke

kunne realisere resultaterne i samme

grad, hvis projektet ikke havde modtaget

støtte

Vi ville have gennemført et mindre

risikofyldt projekt, hvis projektet ikke

havde modtaget støtte

Vi ville formentlig have opnået

finansiering et andet sted

Vi ville have gennemført projektet i

samme omfang uanset støtte

23%

33%

83%

82%

75%

57%

11%

Mindst afhængig af GUDP-støtte

Kilde: DAMVAD Analytics pba. spørgeskemadata, N = 313

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Samarbejder og projektdeltagere

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Mere end halvdelen af projektdeltagerne er virksomheder

Der har i alt været godt 2.300 deltagere tilknyttet GUDP-projekterne i

perioden 2010-2020. 57 pct. af projektdeltagerne er virksomheder, 27

pct. er universiteter, 2 pct. er GTS’ere og 14 pct. er øvrige deltagere,

herunder foreninger og organisationer.

Mange af projektdeltagerne har deltaget i ﬂere GUDP-projekter i

perioden, hvilket betyder, at der i alt er ca. 880 unikke deltagere. Det

betyder, at hver projektdeltager i gennemsnit har deltaget knap 3

gange. Særligt universiteter, GTS’ere samt øvrige, herunder særligt

Landbrug og Fødevarer samt Økologisk Landsforening, har deltaget i

mange projekter i perioden.

Sammenlignet med EUDP, er der færre deltagende virksomheder og

GTS’ere i GUDP, mens universiteter og øvrige deltagere, herunder

foreninger og organisationer, deltager hyppigere i GUDP.

GUDP-projektdeltagere (2010-2020) fordelt på type

57% / 1.312

27% / 618

Består primært af

organisationer og

foreninger

14% / 329

2% / 55

GTS’ere

Øvrige

Universiteter

Virksomheder

Kilde: DAMVAD Analytics pga. data fra GUDP og CVR

Note: Labels på figuren angiver både det relative og totale antal deltagere fordelt på type.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Størstedelen af projekterne er samarbejdsprojekter

En lang række aktører har deltaget i GUDP-projekterne, som er blevet

bevilget i perioden 2010-2020. Ud af samtlige 544 projekter har 20 pct.

af projekterne haft én projektdeltager. Knap 40 pct. af projekterne har

haft to, tre eller ﬁre projektdeltagere, ca. 20 pct. har haft fem eller seks

projektdeltagere, mens de resterende 20 pct. har haft 7

projektdeltagere eller ﬂere. Disse projekter med mange deltagere er i

høj grad netværksprojekter.

Ovenstående resultater viser, at langt størstedelen af GUDP-

projekterne er samarbejdsprojekter. Antallet af projektdeltagere i

GUDP-projekterne har ikke ændret sig særligt meget over tid. Dog var

der lidt ﬂere projekter med 1-2 deltagere før 2016, og lidt ﬂere med 3-6

deltagere efter 2016.

Antal projekter

GUDP har stort fokus på den korrekte aktørsammensætning i

projekterne for at sikre succes og viden i anvendelse.

GUDP-projekter (2010-2020) fordelt på antal projektdeltagere

120

En bred aktørsammensætning er vig/g

Projektlederne vurderer, at en bred aktørsammensætning

er vigtig. Hele 77% af projektlederne vurderer i høj eller

meget høj grad at det er vigtigt for projektet at hele

værdikæden er repræsenteret, og at projektet bliver

gennemført i et samarbejde mellem virksomheder,

forskere m.ﬂ.

Kilde: DAMVAD Analytics pba. spørgeskemadata, N = 313

Antal projektdeltagere

Kilde: DAMVAD Analytics pga. data fra GUDP

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

I 87 pct. af samarbejdsprojekterne indgår et universitet og/eller en GTS

Som vist på forrige side, er langt de ﬂeste GUDP-projekter

samarbejdsprojekter – det gælder hele 437 projekter ud af i alt 544

projekter i perioden 2010-2020. I 87 pct. af samarbejdsprojekterne

indgår et universitet og/eller en GTS, mens de sidste 13 pct.

udelukkende består af virksomheder .

Et af formålene med GUDP er at samle vidensinstitutioner med

virksomheder. Dette formål synes således opfyldt.

De mest deltagende universiteter er Aarhus Universitet, Københavns

Universitet samt Danmarks Tekniske Universitet. Aarhus Universitet har

eksempelvis deltaget i over 250 projekter. Derudover har fx Teknologisk

Institut deltaget mange gange.

Sammenlignet med MUDP og EUDP fylder universiteterne meget i

GUDP. I MUDP indgår der et universitet i 23 pct. af

samarbejdsprojekterne, mens dette gælder 63 pct. i EUDP.

I MUDP spiller GTS’erne en større rolle i samarbejdsprojekterne, men

virksomhederne deltager også oftere alene i projekter. I EUDP deltager

der udelukkende virksomheder i hvert fjerde samarbejdsprojekt.

GTS'ere & Universiteter

Samarbejdsprojekter fordelt på deltagertyper

13%

Universiteter

GTS'ere

Kun virksomheder

76%

Kilde: DAMVAD Analytics pga. data fra GUDP og CVR

Note: Figuren viser de 437 samarbejdsprojekter fordelt på deltagertyper i projekterne.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Universiteterne påtager sig ofte projektlederrollen

I de 544 GUDP-projekter, som er blevet bevilget i

perioden 2010-2020, er det ofte universiteter og

virksomheder, der er projektledere.

Universiteterne er projektledere i 41 pct. af

projekterne, men fylder kun 27 pct. af det samlede

antal deltagere (se side 20). Modsat er

virksomhederne projektledere i 36 pct. af

projekterne, men udgør 57 pct. af samtlige

deltagerne. Det betyder, at universiteterne i højere

grad er projektledere.

GUDP lægger op til, at vidensinstitutionerne

indgår i projekterne, såfremt de understøtter

virksomhederne. De påtager sig ofte den

administrative rolle, hvorfor det er naturligt, at de

ofte deltager som projektledere.

Det varierer på tværs af indsatsområderne, hvem

der påtager sig projektlederrollen. Virksomheder

påtager sig oftere projektlederrollen i projekter

inden for forarbejdning, mens universiteter i

højere grad er projektledere i projekter inden for fx

økologi.

17%

41%

Projektledere fordelt på type

Projektledere fordelt på type og indsatsområde

Økologi

Akvakultur og ﬁskeri

GTS

Øvrige

Virksomhed

Forarbejdning

Universitet

36%

Bæredygtig husdyrproduktion

Bæredygtig planteproduktion

25%

50%

Andel af projekter

75%

100%

Kilde: DAMVAD Analytics pga. data fra GUDP og CVR

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

GUDP-virksomhederne og deres økonomiske bidrag

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Virksomheder inden for plante- og

husdyravl fylder mest i GUDP

Virksomhederne, som indgår i GUDP, er hovedsageligt tilknyttet plante-

og husdyravl, engroshandel samt fremstilling af fødevarer. Hele 53 pct.

af de unikke virksomheder, som har deltaget i GUDP i perioden 2010-

2020, indgår i disse tre brancher.

Af virksomhederne, som har deltaget i GUDP siden 2010, har 53 pct.

færre end 10 ansatte, 24 pct. har mellem 10-50 ansatte, mens de

resterende 24 pct. har mere end 50 fuldtidsansatte. Sammenlignet med

dansk erhvervsliv er deltagerne, som indgår i GUDP, således relativt

store. Men sammenlignet med andre UDP’ere er de ikke store. Jf. EUDP-

evalueringen (2019) og MUDP-evalueringen (2017) er ca. 40 pct. af hhv.

EUDP- og MUDP-virksomhederne mellemstore og store.

Der er ikke et klart mønster i størrelsen på virksomhederne, som GUDP

henvender sig til, men over tid er GUDP i højere grad begyndt at

henvende sig til mikro og små virksomheder. I 2010 gav GUDP bevilling til

knap 64 pct. mikro og små virksomheder, og i 2020 var denne andel

vokset til 72 pct. Andelen svinger dog meget fra år til år. Se evt. bilag.

Dette kan afspejle en bevidst adfærd i vurderingen af ansøgninger eller

korrelation mellem størrelse og kvalitet i ansøgning.

Virksomhedsstørrelse

Unikke deltagende

virksomheder

Dansk erhvervsliv

Top-10 brancher blandt deltagende virksomheder (unikke)

Plante- og husdyravl, jagt og serviceydelser i

forbindelse hermed

Engroshandel

Fremstilling af fødevarer

16%

24%

13%

Fremstilling af maskiner og udstyr i.a.n.

Arkitekt- og ingeniørvirksomhed; teknisk

afprøvning og analyse

Videnskabelig forskning og udvikling

Fiskeri og akvakultur

Andre liberale, videnskabelige og tekniske

tjenesteydelser

Hovedsæders virksomhed; virksomhedsrådgivning

Mikro

53 %

93 %

Små

24 %

Mellem

15 %

Store

Computerprogrammering, konsulentbistand etc.

Kilde: DAMVAD Analytics pga. data fra GUDP, CVR og DST.

Note: Figuren viser branchefordelingen for unikke deltagende virksomheder, dvs. at hvis en virksomhed

indgår ﬂere gange, så tæller den kun en enkelt gang i ovenstående. Det samme gør sig gældende i

tabellen. Mikrovirksomheder: 0-9 årsværk, små virksomheder: 10-49 årsværk, mellemstore

virksomheder: 50-200 årsværk, store virksomheder: 200+ årsværk.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

GUDP støtter særligt virksomheder i Jylland

GUDP understøtter virksomheder i hele landet, men Region

Midtjylland

overrepræsenteret

blandt

GUDP-

virksomhedernes placering. Ifølge Danmarkskortet er 37

pct. af GUDP-virksomhederne placeret i Region Midtjylland,

mens kun 22 pct. af det danske erhvervsliv er placeret her.

Sammenlignet med dansk erhvervsliv er GUDP-

virksomhederne særligt underrepræsenteret i Region

Hovedstaden, hvor der er 18 pct.-point færre virksomheder.

I bilag sammenlignes GUDP-virksomhedernes placering

med

placeringen

virksomhederne

sammenlignelige brancher: Landbrug, skovbrug og fiskeri

samt Industri. Sammenlignet med disse to brancher er

GUDP-virksomhederne

overrepræsenteret

Region

Midtjylland og underrepræsenteret på Sjælland.

GUDP støtter også i højere grad virksomheder uden for de

større byer. 26 pct. af GUDP-virksomhederne ligger i

landkommuner, hvilket er ni pct.-point flere end det

generelle danske erhvervsliv. Kun 32 pct. af GUDP-

virksomheder ligger i hovedstads- eller storbykommuner,

mens dette gælder hele 47 pct. i det generelle danske

erhvervsliv.

GUDP-virksomheder fordelt på regioner

Virksomheder fordelt på kommunetyper

GUDP-virksomheder

11%

33%

32%

25%

22%

18%

20%

26%

37%

16%

Dansk erhvervsliv

24%

12%

47%

22% 16%

17%

21%

16%

Overrepræsenteret ift. dansk erhvervsliv

Samme repræsentation ift. dansk erhvervsliv

Underrepræsenteret ift. dansk erhvervsliv

Hovedstads-

og storbykommune

Oplandskommune

Provinsbykommune

Landkommune

Kilde: DAMVAD Analytics pga. data fra GUDP, CVR og DST

Note: Virksomhederne er fordelt efter virksomhedens hovedsæde.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

GUDP-virksomhederne har højere omsætning og eksport

GUDP understøtter virksomheder, som typisk har en årlig

omsætning på mere end 10 mio. kr. Blandt virksomheder, støttet

af GUDP i perioden fra 2010 til 2018, har 62 pct. en årlig

omsætning på mere end 10 mio. kr. i år 2018, jf. figuren.

Til sammenligning har kun fem pct. af virksomhederne i dansk

erhvervsliv en omsætning på mere end 10 mio. kr. i 2018.

GUDP-virksomhederne har også en større omsætning end

sammenlignelige brancher. I industrien generelt har 14 pct. af

virksomhederne en omsætning på mere end 10 mio. kr. og i

landbrug, skovbrug og fiskeri gælder det 5 pct.

Virksomhedernes omsætning, 2018

Dansk erhvervsliv

10%

85%

Industri

14%

72%

GUDP-virksomheder er eksportvirksomheder

Blandt GUDP-virksomhederne er der en langt større

andel, der eksporterer, sammenlignet med det

generelle erhvervsliv. Knap 66 pct. af GUDP-

virksomhederne eksporterer, mens dette kun er

omkring otte pct. i det generelle danske erhvervsliv,

omkring 22 pct. i industrien og 8 pct. i landbruget.

Dette resultat afspejler GUDP-virksomhedernes

størrelse.

Kilde: DAMVAD Analytics pba. data fra GUDP og DST

Landbrug, skovbrug og ﬁskeri

12%

84%

GUDP-virksomheder

62%

14%

23%

0-2 mio.

2-10 mio.

Mere end 10 mio.

Kilde: DAMVAD Analytics pga. data fra GUDP og DST

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

GUDP-virksomhederne er i mindre grad lavproduktive

GUDP understøtter i mindre grad virksomheder, der har lav

produktivitet. Ca. 12 pct. af GUDP-virksomhederne kan

kategoriseres som værende lavproduktive (se note under figur for

forklaring), mens dette gælder for 20 pct. af virksomhederne i

dansk erhvervsliv og 17 pct. i industrien.

Der er en smule færre GUDP-virksomheder, som er højproduktive

sammenlignet med dansk erhvervsliv. Det skyldes, at der i dansk

erhvervsliv indgår brancher, som er meget højproduktive, fx

forsyningsvirksomheder og enkelte servicebrancher. Dog er

andelen af højproduktive virksomheder omtrent den samme, hvis

der sammenlignes med industri-branchen.

Størstedelen (72 pct.) af GUDP-virksomhederne kan kategoriseres

som normalt produktive.

Virksomhedernes produktivitet, 2018

Dansk erhvervsliv

20%

60%

20%

Industri

15%

69%

17%

GUDP-virksomhederne er innova/ve

GUDP-virksomhederne søger oftere patenter end

virksomheder i det generelle danske erhvervsliv. I

2017 havde syv pct. af virksomhederne i GUDP søgt

om et patent i året forinden. Dette er kun omkring 0,1

pct. i det generelle danske erhvervsliv.

Kilde: DAMVAD Analytics pba. data fra GUDP og DST

GUDP-virksomheder

16%

72%

12%

Lavproduktiv

Normalt produktiv

Højproduktiv

Kilde: DAMVAD Analytics pga. data fra GUDP og DST.

Note: Produktivitet udregnes som værditilvækst per årsværk. En virksomhed er højproduktiv, hvis den er blandt de

20 pct. mest produktive virksomheder, og lavproduktiv, hvis den er blandt de 20 pct. mindst produktive

virksomheder. Bemærk at produktivitet kun opgøres for nogle brancher, jf. regnskabsstatistikken.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

GUDP-virksomhederne har færre ufaglærte og flere med en

videregående uddannelse

GUDP understøtter virksomheder med et højt uddannelsesniveau.

Uddannelsesniveauet i de virksomheder, som GUDP understøtter,

er generelt højere end i det generelle danske erhvervsliv. Der er

omkring 10 pct.-point ﬂere medarbejdere med en kort-,

mellemlang- eller en lang videregående uddannelse, mens der til

gengæld er omkring otte pct.-point færre ufaglærte i GUDP-

virksomheder sammenlignet med dansk erhvervsliv.

Sammenlignet med de to lignende brancher: Industri samt

Landbrug, skovbrug og ﬁskeri, har GUDP-virksomhederne også et

højt uddannelsesniveau. De to sammenlignelige brancher

beskæftiger ﬂere ufaglærte og faglærte, og færre med en

videregående uddannelse, særligt færre med en lang

videregående uddannelse.

Højeste fuldførte uddannelse blandt virksomhedernes medarbejdere, 2018

Dansk erhvervsliv

26%

42%

12%

Industri

24%

46%

11%

9% 2%

GUDP-virksomheder har o=ere forskningsak/viteter

Landbrug, skovbrug

og fiskeri

25%

54%

11 pct. af virksomhederne i GUDP har udgifter til

forskning og udvikling i 2018, hvilket er meget højt

sammenlignet med det generelle danske erhvervsliv.

Her er det mindre end en pct. af virksomhederne. Seks

pct. af GUDP-virksomhederne brugte mere end 10 mio.

kr. på forskning og udvikling i 2018. Her skal dog igen

bemærkes, at GUDP-virksomhederne generelt er større.

Kilde: DAMVAD Analytics pba. data fra GUDP og DST

GUDP-virksomheder

18%

39%

10%

16%

Ufaglært

Faglært

KVU

MVU

LVU

PhD

Kilde: DAMVAD Analytics pga. data fra GUDP og DST

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

GUDP understøtter en speciel gruppe af virksomheder, som spiller en

vigtig rolle i dansk erhvervsliv

Som vist på de forrige sider adskiller GUDP-virksomhederne sig fra det generelle danske erhvervsliv og sammenlignelige brancher: GUDP-virksomhederne har

mange ansatte, høj omsætning, høj eksport, de er i mindre grad lavproduktive, mere innovative, har et højere uddannelsesniveau og flere forskningsaktiviteter.

GUDP understøtter således en speciel gruppe af virksomheder, som, jf. nedenstående, spiller en vigtig rolle i dansk erhvervsliv.

GUDP-virksomhedernes

beskæ=igelse

i 2018:

GUDP-virksomhedernes

omsætning

i 2018:

GUDP-virksomhedernes

eksport

i 2018:

99.800 årsværk

Det svarer til:

345 mia. kr.

Det svarer til:

118 mia. kr.

Det svarer til:

af dansk

erhvervsliv

af dansk

erhvervsliv

af dansk

erhvervsliv

Kilde: DAMVAD Analytics pga. data fra GUDP og DST

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Direkte og aﬂedt omsætning samt beskæRigelse, 2018

GUDP understøtter yderligere

110.000 årsværk hos

underleverandører …

Som vist på forrige side omsætter virksomhederne, som har deltaget i

GUDP i perioden 2010-2018, for 345 mia. kr. i 2018.

Dog er GUDP-virksomhederne tæt forbundet med resten af

økonomien, hvorfor de aﬂedte aktiviteter, som GUDP-virksomhederne

skaber i andre brancher, ligeledes skal medregnes for at bestemme

GUDP-virksomhedernes samlede økonomiske betydning i Danmark.

De aﬂedte aktiviteter er opgjort i ﬁgurerne til højre. Den aﬂedte

omsætning angiver, hvor meget GUDP-virksomhederne køber fra

andre brancher, dvs. underleverandørernes omsætning. Den aﬂedte

beskæftigelse angiver, hvor mange årsværk, GUDP-virksomhederne

understøtter i andre brancher – dvs. antallet af årsværk, der

producerer input til GUDP-virksomheder. Medregnes de aﬂedte

effekter ses det, at GUDP-virksomhederne samlet set understøtter en

omsætning på knap 600 mia. kr. og 210.000 årsværk i 2018.

Dette resultat betyder, at GUDP ikke kun understøtter de virksomheder,

som de direkte giver bevilling til. Bevillingerne understøtter og gavner

også indirekte en stor mængde underleverandører. På næste side

vises branchefordelingen for underleverandørerne.

Afledt:

251 mia. kr.

596 mia. kr.

i omsætning

Direkte:

345 mia. kr.

Aﬂedt:

110.200 årsværk

210.000

årsværk

Direkte:

99.800

årsværk

Kilde: DAMVAD Analytics pba. input-output tabeller fra Danmarks Statistik

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Fordeling af afledte jobs, top-10 brancher

… og underleverandørerne

er primært landmænd og

handelsvirksomheder

Til højre vises branchefordelingen af den afledte beskæftigelse, dvs.

den beskæftigelse som GUDP-virksomhederne understøtter hos

underleverandører gennem køb af varer og tjenester.

Hele 35 pct. af GUDP-virksomhedernes afledte beskæftigelse er

beskæftiget i landbrug, skovbrug og fiskeri. Dette skyldes, at

størstedelen af GUDP-virksomhedernes direkte omsætning ligger i

fremstilling af fødevarer, som ofte har det primære erhverv som

underleverandør. Af samme årsag er 11 pct. af den afledte

beskæftigelse ansat i handelsvirksomheder, primært engroshandel.

Derudover viser illustrationen, at GUDP-virksomhederne i høj grad

understøtter en række serviceerhverv. 33 pct. af den afledte

beskæftigelse er beskæftiget med rengøring, transport, rådgivning,

reklame og øvrig erhvervsservice, finansiering og forsikring, it- og

informationstjenester eller restauration.

Dertil er to pct. af den afledte beskæftigelse ansat i bygge og anlæg.

De resterende 18 pct. er ansat i en lang række forskellige brancher.

Landbrug, skovbrug og ﬁskeri

35 %

11 %

Handel

Rejsebureauer, rengøring mv.

Transport

Rådgivning mv.

Reklame og øvrig erhvervsservice

Finansiering og forsikring

Hoteller og restauranter

It- og informationstjenester

Bygge og anlæg

Kilde: DAMVAD Analytics pba. input-output tabeller fra Danmarks Statistik

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Økonomiske effekter af at deltage i GUDP

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Medianen af antal årsværk fordelt på ansøgningsåret

2010

100

GUDP-virksomhederne er store

på tværs af bevillingsår …

Et centralt spørgsmål for programmer som GUDP er, om der tilvælges

virksomheder, der allerede klarer sig godt, og også ville gøre det uden det

statslige tilskud, eller om GUDP direkte bidrager til virksomhedernes

økonomiske bæredygtighed.

For at undersøge den direkte effekt af at deltage i et projekt under GUDP,

følges udviklingen i virksomhedernes årsværk før og efter

ansøgningsåret. Dette er visualiseret i ﬁguren til højre, hvor den stiplede

linje angiver ansøgningsåret for virksomhederne, som har deltaget i

GUDP.

Figuren viser udviklingen i beskæftigelsen for virksomhederne, som har

ansøgt og modtaget GUDP-bevilling i perioden 2010-2018. Desuden

sammenlignes de med en kontrolgruppe. Kontrolgruppen består af alle

danske virksomheder i de brancher, som GUDP-virksomhederne også

indgår i.

Figuren viser først og fremmest, at der er stor forskel på størrelsen af

GUDP-virksomhederne sammenlignet med dansk erhvervsliv. GUDP-

virksomhederne er generelt meget større på tværs af ansøgningsår, men

størrelsen på de støttede virksomheder varierer fra år til år (se side 25).

På tværs af ﬂere ansøgningsår kan ﬁguren indikere, at GUDP-deltagelsen

har en positiv indvirkning på beskæftigelsen i GUDP-virksomhederne, idet

vækstbanen efter deltagelse er en anden end for kontrolgruppen.

Hvorvidt dette faktisk er tilfældet, undersøges nærmere i effektmålingen

(side 36), hvor der tages højde for forskelle mellem deltagende og ikke-

deltagende virksomheder (se modelbeskrivelse i bilag).

2011

2012

2013

100

2014

2015

2016

100

2010

2012

2014

2016

2018

2010

2017

2018

2012

2014

2016

2018

2010

2012

2014

2016

2018

Kontrolgruppe

Deltaget i GUDP

Kilde: DAMVAD Analytics pga. data fra GUDP og DST

Note: Bemærk at ﬁguren viser medianen og ikke gennemsnittet, da der er enkelte af GUDP-virksomhederne, der

er meget store.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Medianen af den årlig omsætning i mil. kr. fordelt på det år, hvor støtten modtages

2010

300

200

... med høj omsætning

I forlængelse af resultaterne på forrige side viser figuren til højre, at

GUDP-virksomhederne generelt har en langt højere omsætning end

danske virksomheder i samme brancher på tværs af ansøgningsår.

Der ses ikke et klart mønster i udviklingen i GUDP-virksomhedernes

omsætning inden og efter bevilling. For enkelte år, fx 2010 og 2011, kan

figuren indikere, at der er positive effekter på omsætningen af GUDP-

deltagelse, mens dette ikke gør sig gældende for andre år, fx årene 2013

og 2015.

Det uklare mønster kan skyldes, at der går nogle år fra udvikling af

produkt til kommercialisering og dermed før virksomhederne opnår en

effekt på omsætningen, se evt. næste afsnit.

Effekten af at deltage i GUDP på beskæftigelse og omsætning

undersøges nærmere på næste side, hvor der tages højde for forskelle

mellem

deltagende

ikke-deltagende

virksomheder

(se

modelbeskrivelse i bilag).

100

2011

2012

2013

300

200

100

2014

2015

2016

300

200

100

2010

2012

2014

2016

2018

2010

2017

2018

2012

2014

2016

2018

2010

2012

2014

2016

2018

Kontrolgruppe

Støttet af GUDP

Kilde: DAMVAD Analytics pga. data fra GUDP og DST

Note: Bemærk at figuren viser medianen og ikke gennemsnittet, da der er enkelte af GUDP-virksomhederne,

der er meget store.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Støtte fra GUDP ser ud til at have en positiv effekt for mindre virksomheder

Samlet set betyder usikkerhederne med forskelle mellem virksomheder i

GUDP og kontrolgruppe, samt den relativt lille

treatment-gruppe

, at der ikke

kan konkluderes en generel kausal effekt af GUDP på baggrund af de

nuværende datamuligheder. Dog ser vi indikationer på, at der kan være en

effekt på beskæftigelsen og omsætning blandt mindre virksomheder af at

deltage i GUDP (se model-beskrivelse i bilag).

Der er relativt få GUDP-virksomheder med mere end 250 årsværk (store

virksomheder), og der er store variationer blandt disse virksomheder. Dette

giver større usikkerhed i modellen. Hvis der udelukkende ses på

virksomheder med mindre end 250 årsværk (mikro, små og mellem), ses en

signiﬁkant effekt på omkring ﬁre årsværk og omkring 260.000 kr. i

meromsætning pr. SMV, som følge af GUDP-deltagelse. Disse virksomheder

beskæftiger i gennemsnit 14 årsværk i året før, de ansøger om at deltage i

GUDP, hvilket betyder, at GUDP-deltagelse

gennemsnitligt

øger

beskæftigelsen med knap 30 pct. i SMV’erne.

En lille treatment-gruppe er en udfordring, og det samme er den korte tidsperiode

I modellen er det nødvendigt, at virksomhederne kan følges i alle år fra 2010 til

2018, og dermed har vi kun ca. 290 unikke virksomheder, der kan bruges til at

estimere effekten. Dette er en relativt lille effektgruppe, hvilket betyder at hver

enkelt virksomhed vil have større udslagskraft for modellen, og at det er

sværere at kontrollere for alle påvirkende faktorer. Desuden kan særligt store

virksomheder have arbejdspladser uden for Danmark, hvilket vi ikke har

mulighed for at tage højde for her. Den i forvejen lille treatment-gruppe

kombineret med en kort tidsperiode betyder også, at vi ikke kan estimere

effekten efter afslutning af projektet, men i stedet estimere effekten i

perioden efter projektstart.

Estimation af GUDP’s effekt på antal årsværk i perioden efter projektstart

Effekt signiﬁkant ved

⍺

< 5%

Effekt ikke signiﬁkant

-11

Alle virksomheder

Mikro, små og mellem

Estimation af GUDP’s effekt på årlig omsætning (i 1000 kr.) i perioden efter projektstart

1.440

260

Alle virksomheder

Mikro, små og mellem

Kilde: DAMVAD Analytics pga. data fra GUDP og DST

Note: Disse resultater er fremkommet ved at køre modellen beskrevet i bilag.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

GUDP-projekternes formål og resultater

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Projekternes formål er tresidet, og universiteterne leder oftere

projekter, som har til formål at opbygge generel viden og netværk

GUDP understøtter i høj grad projekter med følgende tre

formål; 1) Generel opbygning af viden og netværk, 2)

Udvikling af kommerciel teknologi/produkt, samt 3)

Demonstration og videreformidling. Ifølge ﬁguren til

højre ses det tydeligt, at projekterne typisk har ﬂere

formål. I 75 pct. af tilfældene er projektets formål

ﬂersidet.

Det hyppigste projektformål er generel opbygning af

viden og netværk. 69 pct. af projektlederne svarer, at

projektets formål i høj eller meget høj grad er dette.

Blandt de projekter, der angiver at formålet i høj eller

meget høj grad er udvikling af kommerciel

teknologi/produkt, svarer lidt over halvdelen, at dette

skal anvendes hos kunder. 30 pct. svarer, at

teknologien/produktet skal anvendes internt blandt

projektdeltagere, og resten svarer, at dette skal

anvendes hos underleverandører eller andetsteds.

Af de projekter, hvis formål i høj eller meget høj grad er

generel opbygning af viden og netværk, ledes

størstedelen af et universitet, mens de projekter, hvis

formål i høj eller meget høj grad er udvikling af

kommerciel teknologi, i lidt højere grad ledes af en

virksomhed (se bilag, side 108).

Projektets formål er i høj eller meget høj grad …

Generel opbygning af viden og netværk

69%

Teknologien/produktet skal primært finde

anvendelse …

Hos kund er

Udvikling af kommerciel teknologi/produkt

66%

Inter nt hos

pr oje ktdeltag ere

Hos

under le verandø rer

Ande t

Demonstration og videreformidling

63%

Kilde: DAMVAD Analytics pba. spørgeskemadata, N = 313

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Størstedelen af GUDP-projekterne lykkes

Størstedelen af GUDP-projekterne i perioden 2010-2020 er

lykkedes, eller forventes at lykkes, sammenholdt med de

oprindelige målsætninger og forventninger, vurderer

projektlederne selv. Hele 81 pct. af de afsluttede projekter er i

meget høj grad eller i høj grad lykkedes sammenholdt med

oprindelige målsætninger og forventninger. For de

igangværende projekter forventes det, at 91 pct. af projekterne i

meget høj grad eller i høj grad lykkes. Succesraten for både

afsluttede og igangværende projekter er således meget høj.

Dog er projektlederne for de igangværende projekter en smule

mere optimistiske i deres svar, end projektlederne, for de

afsluttede projekter. Dette er et typisk mønster.

Det er naturligvis et godt tegn, at otte til ni ud af 10 GUDP-

projekter lykkes. Men det rejser også spørgsmålet om, hvorvidt

GUDP er risikovillige nok. En høj succesrate kan nemlig være

ensbetydende med lav risikovillighed.

Sammenlignet med EUDP og MUDP har GUDP en lidt højere

succesrate. I EUDP svarer 75 pct. at projektet i høj eller meget

høj grad er lykkedes sammenholdt med de oprindelige

målsætninger, mens 77 pct. svarer dette i MUDP. Disse

forskelle skal dog fortolkes med forsigtighed pga. den

statistiske usikkerhed ved selvrapporterede resultater. Generelt

set skal forhold omkring repræsentativitet og bias holdes in

mente ned igennem dette afsnit, læs mere på side 107.

Projektet er i høj eller meget høj grad lykkedes sammenholdt med de oprindelige

målsætninger og forventninger:

Afsluttede projekter:

Igangværende projekter:

81 %

91 %

Projekternes succesrate – både afsluttede og igangværende - fordelt på UDP-

programmer

GUDP

MUDP

EUDP

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

I meget begrænset grad

Ved ikke

Kilde: DAMVAD Analytics pba. spørgeskemadata, N = 313 samt evaluering af EUDP (2019) og MUDP (2017).

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Det primære resultat er typisk udvikling af ny eller forbedret

teknologi/produkt

Knap halvdelen (46 pct.) af projekterne i perioden 2010-2020 har resulteret i

udvikling af ny eller forbedret teknologi/produkt. 22 pct. af projekterne har

resulteret i erhvervelse af ny viden og 14 pct. har resulteret i demonstration og

videreformidling.

De resterende 18 pct. af projekterne har resulteret i udvikling af ny eller forbedret

produktionsproces, udvikling af rådgivnings- eller serviceydelse eller andet,

herunder netværk.

Disse primære resultater af GUDP-projekterne afspejler i høj grad

projektformålene angivet på side 38. Der er således en generel

overensstemmelse mellem formål og primært resultat, hvilket kan bakke op om

den store succesrate beskrevet på forrige side.

Projektets primære resultat:

46 %

22 %

14 %

10 %

Udvikling af ny eller forbedret

teknologi/produkt

Erhvervelse af ny viden

(forskning)

Demonstration og

videreformidling

Udvikling af ny el. forbedret

produktionsproces

85 pct. af projektlederne forventer kommercialisering

Blandt afsluttede projekter, der primært har resulteret i udviklingen

af ny eller forbedret teknologi/produkt (= 78 projekter), svarer 10

pct., at det er lykkedes at kommercialisere produktet inden for

projektperioden. Dog er det kun 15 pct., der ikke forventer at kunne

kommercialisere, mens resten forventer at kunne kommercialisere

fremadrettet. Det tyder på, at kommercialiseringen stadig ligger

nogle år ude i horisonten.

Kilde: DAMVAD Analytics pba. spørgeskemadata, N = 313

Udvikling af rådgivnings- eller

serviceydelse

Andet, fx netværk

Kilde: DAMVAD Analytics pba. spørgeskemadata, N = 313

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Projekternes Technology Readiness Level øges meget

Technology Readiness Level (TRL) måler modenheden af teknologiske

udviklinger på en skala fra 1 til 9. En TRL-score på 1 indikerer basal

teknologisk forskning, og en score på 9 indikerer, at teknologien

lanceres på markedet.

Generelt ses en væsentlig stigning i projekternes vurdering af eget

TRL. Ved projekternes start har teknologierne i gennemsnit et TRL på

omkring 3, som stiger til 6,5 ved afslutning. En stor andel af

projekterne har et endnu højere TRL. Samlet set tyder det på, at der er

god sandsynlighed for, at en betydelig andel af teknologierne på sigt

bliver markedsført, og deres potentialer for økonomiske og grønne

effekter bliver indfriet.

Projekternes TRL ved start, og stigningen heri, varierer på tværs af

indsatsområder. Fx er der en tendens til, at projekter inden for

”Bæredygtig husdyrproduktion” starter lavt og oplever en stor stigning

(se bilag, side 109).

En forholdsvist stor del af projekterne starter på TRL 1 og 2, hvilket er

basal teknologisk forskning. Dette afspejler den store deltagelse af

universiteter, og helt konkret ledes 47 pct. af disse projekter af et

universitet. Dermed er projekterne tættere på forskning ved start end

forventet set i lyset af, at GUDP navnlig har fokus på udvikling og

demonstration af teknologier.

Til sammenligning vurderer EUDP-deltagere, at TRL lå på 4,3 ved

projekternes start og på 7,0 ved afslutningen. Det betyder, at EUDP-

deltagerne starter og slutter lidt højere, og at løftet er marginalt

mindre. Forskellene skal dog fortolkes med forsigtighed pga. den

statistiske usikkerhed ved selvrapporterede resultater.

Teknologisk

forskning

Projektets TRL-niveau ved projektstart og -afslutning:

Kommercialisering

af teknologi

Produkt-

udvikling

3,5

Basal teknologisk

forskning

Start

Slut

Kilde: DAMVAD Analytics pba. spørgeskemadata, N = 186, dvs. afsluttede projekter

Note: Den mørkeblå linje angiver gennemsnittet.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Over halvdelen af projekterne resulterer i større netværk

Foruden projekternes primære resultat, vist på side 40, har GUDP-projekterne

nogle aﬂedte effekter. Ca. tre ud af fem projekter oplever, at projektet har

resulteret i nyt netværk med virksomheder eller vidensinstitutioner. Over

halvdelen af projekterne har tilmed resulteret i en styrket national eller

international position med hensyn til forskning, teknologiudvikling eller

kommercialisering.

Derudover har 30 pct. af projekterne resulteret i aﬂedte effekter, såsom øget

synlighed over for nye kunder i forbindelse med andre aktiviteter i

virksomheden/organisationen (ikke tilknyttet projektet).

Knap en ud af fem projekter har resulteret i tilførsel af yderligere ﬁnansiering

efter

projektafslutning

til

det

videre

udviklingsforløb

og/eller

kommercialisering. Af denne yderligere kapitaltilførsel kommer 60 pct. fra det

offentlige, fx andre forskningsprogrammer, 25 pct. fra privat ﬁnansiering fra

projektdeltagere og 14 pct. fra privat ﬁnansiering fra eksterne parter.

Yderligere resultater, som projektet har skabt undervejs i projektperioden eller

umiddelbart efter projektets afslutninger for projektdeltagerne

Nyt netværk med virksomheder eller

vidensinstitutioner

Styrket national position med hensyn

til forskning, teknologiudvikling eller

kommercialisering

Styrket international position med

hensyn til forskning, teknologiudvikling

eller kommercialisering

Aﬂedte effekter som øget synlighed

for nye kunder i forbindelse med

andre aktiviteter i virksomheden/

organisationen (ikke tilknyttet

projektet

Tilførsel af yderligere ﬁnansiering

efter projektafslutning til det

videre udviklingsforløb og/eller

kommercialisering

58%

56%

53%

Netværk skabt i GUDP-projekter danner grobund for

ydereligere formaliseret samarbejde

For de projekter, som har resulteret i nyt netværk med

virksomheder eller vidensinstitutioner, har samarbejdet i

langt størstedelen af projekterne (70%) ført til yderligere

formaliseret

samarbejde

eller

partnerskaber

efterfølgende.

Kilde: DAMVAD Analytics pba. spørgeskemadata, N = 313

30%

17%

Andet

Kilde: DAMVAD Analytics pba. spørgeskemadata, N = 313

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

GUDP udfylder en vigtig rolle og skaber effekter, som

ellers ikke ville være blevet skabt

89%

88%

84%

77%

73%

.. mener, at GUDP understøtter skabelsen af partnerskaber, som ellers ikke ville være blevet skabt

.. mener, at GUDP’s tilskud øger omfanget af investeringer i teknologiudviklingen

.. mener, at GUDP understøtter adgang til eksterne kompetencer

.. mener, at GUDP understøtter adgangen til netværk, som der ellers ikke var adgang til at samarbejde med

.. mener, at deltagelse i GUDP giver blåstempling af teknologikonceptet i forhold til kunder, investorer, yderligere

partnerskaber mv.

Kilde: DAMVAD Analytics pba. spørgeskemadata, N = 313

Note: Ovenstående angiver projektlederens mening, læs mere på side 107.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Afsluttede projekter afføder omkring 20 artikler og konferencebidrag

GUDP-projekterne skaber tilmed videnskabeligt output i stort omfang.

Det gennemsnitlige afsluttede projekt mundede således ud i samlet 20

publicerede artikler og konferencebidrag. For ikke-afsluttede projekter

er dette antal naturligvis mindre, omkring 10. Dette skyldes bl.a., at det

typisk er relativt sent i projektet, at artikler og konferencebidrag

udarbejdes.

I denne sammenhæng skal det bemærkes, at artikler og

konferencebidrag ofte er et biprodukt til teknologiudviklingen for

virksomhederne, men et hovedprodukt for de deltagende

forskningsinstitutioner. Da relativt mange forskningsinstitutioner

deltager i GUDP-projekter, er der naturligvis også et stort fokus på

dette. Derfor ses det også, at sammenlignet med eksempelvis EUDP,

munder GUDP-projekterne ud i relativt ﬂere publicerede artikler og

konferencebidrag. Her skal det dog igen bemærkes, at selvrapporterede

resultater bør fortolkes med forsigtighed, se side 107.

Antal artikler og konferencebidrag publiceret i forbindelse med

projektet

125

100

Afsluttede projekter

Igangværende projekter

Kilde: DAMVAD Analytics pba. spørgeskemadata, N = 313

Note: Den mørkeblå linje angiver gennemsnittet.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

GUDP som modningsproces

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

GUDP-virksomheder bruger aktivt andre støtteprogrammer før og efter GUDP

På side 17 i analysen så vi, at en stor del af GUDP-projekterne i perioden 2010-

2020 bygger videre på andre offentligt ﬁnansierede projekter. Derfor dykker vi i

dette afsnit ned i forsknings- og innovationsaktiviteter før og efter

virksomhedens første GUDP-projekt.

De virksomheder, der deltager i GUDP, er ofte allerede innovative. På tværs af

virksomhederne har tre ud af 10 deltaget i andre forsknings- og

innovationsaktiviteter et til tre år før deltagelse i GUDP. Lægges der ikke en

tidsbegrænsning ind, har 47 pct. af GUDP-virksomheder på et tidligere tidspunkt

deltaget i andre forsknings- og innovationsaktiviteter.

Der er dog ikke kun mange forsknings- og innovationsaktiviteter forud for GUDP.

Der er ligeledes mange aktiviteter efter GUDP. Hele 36 pct. af virksomhederne

deltager i forsknings- og innovationsaktiviteter efter første GUDP-projekt. Det

betyder, at der er lidt ﬂere aktiviteter et til tre år

e=er

deltagelse i GUDP end et til

tre år

før

deltagelse. Dette kan afspejle resultatet på side 41, som viser, at GUDP-

projekterne typisk starter relativt lavt i TRL-niveau, og at GUDP således bruges

som modningsproces. På de næste sider uddybes det, hvilke programmer GUDP-

virksomhederne typisk indgår i inden og efter deltagelse i GUDP.

Bemærk at forsknings- og innovationsaktiviteterne før og efter deltagelse i

GUDP ikke nødvendigvis er sket i forbindelse med det samme projekt, som GUDP

støtter. Men resultaterne giver en indikation af, at deltagerne er opmærksomme

på innovation, og at mange af dem aktivt bruger støtteprogrammer til

udviklings- og forskningsaktiviteter.

Forsknings- og innovationsaktiviteter

før

e=er

første GUDP-projekt

Første GUDP-

projekt

har deltaget i et

andet forsknings-

og innovations-

program

30 pct.

har deltaget i et

andet forsknings-

og innovations-

program

36 pct.

1-3 år

før

deltagelse i GUDP

1-3 år

efter

deltagelse i GUDP

Kilde: DAMVAD Analytics pba. GUDP og egen samspilsdatabase

Note: Vi har kun medtaget GUDP-projekter i perioden 2010-2016, da vi skal kunne følge virksomhedernes

aktiviteter tre år efter deltagelse i GUDP. Kun private virksomheder er inkluderet i optællingen.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Mellem- og store virksomheder har typisk deltaget i innovationsnetværk

og øvrige innovationsfondsprojekter før deltagelse i GUDP

På tværs af GUDP-virksomhederne har tre ud af 10 deltaget i

andre forskningsaktiviteter et til tre år før deltagelse i GUDP

(se forrige side). Denne andel afhænger dog i høj grad af

størrelsen på virksomheden. 24 pct. af de små virksomheder,

som har deltaget i GUDP i perioden 2010-2020, har et til tre år

forinden deltaget i forsknings- og innovationsaktiviteter.

Dette gælder for 41 pct. af de mellemstore virksomheder (50-

199 årsværk) og for 69 pct. af de store virksomheder (over

200 årsværk).

Størstedelen af virksomhederne har været en del af et

innovationsnetværk, som i højere grad er en vidensdelings-

platform end et egentligt forskningsprojekt. Dog har hver

tiende af de små virksomheder deltaget i et Innobooster-

projekt. De mellemstore og store virksomheder har i højere

grad deltaget i øvrige projekter fra Innovationsfonden (fx

Innovationskonsortier og Det Strategiske Forskningsråd) eller

i UDP’er (særligt EUDP). Af de små virksomheder, som har

deltaget i en UDP tidligere, har det været i MUDP.

Som beskrevet på forrige side vides det ikke, om de tidligere

projekter har direkte faglig sammenhæng med de projekter,

som GUDP efterfølgende støtter.

Forsknings- og innovationsaktivitet 1-3 år

før

første GUDP-projekt fordelt på

virksomhedsstørrelse og aktivitet

SMÅ

24 %

41 %

69 %

10%

MELLEM

26%

12%

STORE

52%

40%

22%

19%

Innovationsnetværk

Innovationsagenter

Øvrig Innovationsfonden

Internationale programmer

UDP’er o.l.

Innobooster o.l.

Kilde: DAMVAD Analytics pba. GUDP og egen samspilsdatabase

Note: Vi har kun medtaget GUDP-projekter i perioden 2010-2016, da vi skal kunne følge virksomhedernes aktiviteter tre år efter deltagelse i

GUDP. Kun private virksomheder er inkluderet i optællingen. Innobooster o.l. dækker over Innobooster og dens forløbere Videnkupon og

Videnpilot. UDP’er o.l. dækker over MUDP, GUDP, EUDP samt energiforskningsprogrammer som ForskEL og Green Labs DK. Internationale

programmer dækker over Horizon2020, Eurostar og andre internationale samarbejder.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

GUDP er et springbræt til at deltage i andre UDP’ere

Generelt ligner forsknings- og innovationsaktiviteterne efter

deltagelse i GUDP meget dem inden deltagelse. Dog viser

figuren nogle interessante forskelle til aktiviteterne inden

deltagelse i GUDP:

Forsknings- og innovationsaktivitet 1-3 år

efter

første GUDP-projekt fordelt på

virksomhedsstørrelse og aktivitet

MELLEM

Innobooster er mindre populært blandt de små og

mellemstore virksomheder, efter de har påbegyndt et

GUDP-projekt. Dette må - givet Innoboosters fokus på

navnlig startups og mindre virksomheder og generelt

mindre tilskudsstørrelser - anses som en naturlig

udvikling.

UDP-projekter bruges hyppigere efter deltagelse i et GUDP

projekt. Både små og store virksomheder deltager typisk i

MUDP.

Igen vides det ikke, om de senere projekter fagligt ligger i

forlængelse af det projekt, som GUDP har støttet.

I bilag vises figurer, som opdeler forsknings- og

innovationsaktiviteter efter deltagelse i GUDP på GUDP-

projekternes indsatsområde. Her ses det bl.a. at deltagerne i

projekterne

inden

for

indsatsområdet

”Bæredygtig

husdyrproduktion” samt ”Forarbejdning” har særligt høj

forskningsaktivitet efterfølgende. Dette afspejler i høj grad

størrelsen på virksomhederne.

SMÅ

28%

50%

78%

14%

39%

11%

STORE

59%

48%

26%

22%

Innovationsnetværk

Innovationsagenter

Øvrig Innovationsfonden

Internationale programmer

UDP’er o.l.

Innobooster o.l.

Kilde: DAMVAD Analytics pba. GUDP og egen samspilsdatabase

Note: Vi har kun medtaget GUDP-projekter i perioden 2010-2016, da vi skal kunne følge virksomhedernes aktiviteter tre år efter deltagelse

i GUDP. Kun private virksomheder er inkluderet i optællingen. Innobooster o.l. dækker over Innobooster og dens forløbere Videnkupon og

Videnpilot. UDP’er o.l. dækker over MUDP, GUDP, EUDP samt energiforskningsprogrammer som ForskEL og Green Labs DK. Internationale

programmer dækker over Horizon2020, Eurostar og andre internationale samarbejder.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

GUDP-projekternes betydning for grøn bæredygtighed

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Introduktion til betydningen for grøn bæredygtighed

GUDP-projekternes effekter på grøn bæredygtighed realiseres i takt med at den teknologi,

som udvikles i projekterne, ﬁnder anvendelse i praksis. Både teknologiudviklingen og den

efterfølgende kommercialisering tager dog tid. GUDP har eksisteret i 10 år, og derfor vil

størstedelen af GUDP-projekternes grønne bæredygtighedseffekter i sagens natur ikke

være realiseret endnu, hvilket understreges af, at det gennemsnitlige GUDP-projekt slutter

på TRL-niveau 6,5, hvor der typisk stadig er nogle år til markedet.

Det er derfor vanskeligt at sætte konkrete tal på den effekt projekterne afstedkommer.

Realisering af effekterne afhænger ikke kun af de aktiviteter, som ﬁnder sted i GUDP-

projektet, men også af det efterfølgende arbejde med fx kommercialisering, som ligger uden

for GUDP’s virkefelt.

For at give indblik i GUDP’s betydning for teknologiudvikling som fører til grøn

bæredygtighed, sætter vi i dette afsnit fokus på GUDP’s betydning for udviklingen på

ﬁre

udvalgte områder

, som er udvalgt i samarbejde med GUDP’s sekretariat:

For at vurdere den betydning GUDP har haft for teknologiudviklingen

på de udvalgte fokusområder, har vi gjort følgende:

Gennemgået ansøgninger, slutrapporter og supplerende

projektmateriale samt GUDP’s strategi med henblik på at

vurdere projekternes relevans for GUDP og omvendt.

Gennemført

interviews

med

projektdeltagere

ressourcepersoner med viden om teknologiområdet og/eller

branchen og GUDP’s rolle på området.

Foretaget

faglige

vurderinger

projektindhold,

projektresultater og efterfølgende udbredelse. Vurderingerne

er foretaget af Knud Erik Bach Knudsen og Johannes Ravn

Jørgensen, Aarhus Universitet.

Sammenholdt information med officiel statistik og resultater

fra spørgeskemaundersøgelsen med henblik på at forstå,

hvordan vurderingerne kan sættes i kontekst og generaliseres.

•

Produktion af frø og udsæd

Dødelighed blandt smågrise

Grøn bioraffinering i relation til enmavede dyr

Udvinding af protein fra planter

De ﬁre områder skal ses som eksempler til illustration og underbygning af den generelle

effekt af GUDP’s støtte til teknologiudvikling. GUDP er imidlertid et bredt program som også

støtter teknologiudvikling på andre strategisk vigtige områder, fx i ﬁskeriet. De udvalgte

områder er derfor ikke nødvendigvis de vigtigste eller største områder, som GUDP har

støttet.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

GUDP-projekterne har stor betydning for

teknologiudvikling, som fører til grøn bæredygtighed

Projektlederne forventer effekter bredt inden for alle GUDP’s strategiske

indsatsområder. Mere end halvdelen af projektlederne angiver, at deres projekter – når

fuldt udviklet og implementeret - i høj eller meget høj grad har betydning for

bæredygtig

ressourceudnyttelse,

skånsomme

produktionsmetoder

fødevarekvalitet/human sundhed. Mange projektledere forventer ligeledes effekter

inden for de mere specifikke udledninger: N, P, pesticider og klimagasser.

De områder, vi har valgt at sætte fokus på i det følgende, er udvalgt bl.a. fordi, deres

effektprofiler dækker alle sider af spiderweb’et i GUDP’s strategi og dermed i høj grad

afspejler opgørelsen på denne side. Desuden har der på de udvalgte områder været

tilstrækkeligt mange GUDP-projekter til, at det er muligt at identificere projekternes

rolle i den samlede teknologiudvikling på området gennem de sidste 10 år.

Fokusområdernes forventede effektbillede svarer i høj grad til projektledernes

forventede effekter fra surveyen, opgjort i figuren. Vi har derfor en forventning om, at

GUDP’s betydning, som bekrevet i fokusområderne, også i høj grad vil gøre sig

gældende på andre områder, som GUDP har støttet, fx fiskeri som også har haft

strategisk fokus hos GUDP.

Projekternes konkrete resultater forventes i høj eller meget høj grad –

når fuldt udviklet og implementeret – at forbedre forholdene inden for:

Ressourceudnyttelse

Skånsomme produ ktionsmetoder

Fødevarekvalitet og human sundhed

Klima

N (Nitrogen)

Pesticider

Fødevaresikkerhed

P (Fosfor)

20%

40%

60%

80%

Kilde: DAMVAD Analytics pba. spørgeskemadata, N = 313

Note: Resultaterne er baseret på projektledernes angivelser i spørgeskemaanalysen og kan

derfor afvige projektets ansøgning, slutrapport og/eller GUDP’s årsberetning.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Fokusområde: Produktion af frø og udsæd

Områdets betydning for grøn bæredygtighed

Ved udsæd anvendes der primært certiﬁceret udsæd, hvorfor der er dedikerede planteavlere og

virksomheder, der varetager produktionen. Der ﬁndes en række succesfulde

planteforædlingsvirksomheder i Danmark, ligesom der sker en meget stor produktion af græs- og

havefrø til eksport. Denne viden, og gunstige klimaforhold for frøproduktion, har gjort Danmark til

en af verdens førende producenter af græs- og havefrø. Eksporten for græs- og kløverfrø udgør

mellem 90 og 95 pct. af produktionen, mens praktisktaget hele produktionen af havefrø

eksporteres. Danske landmænd står for omkring 50 pct. af EU’s samlede produktion af græs- og

kløverfrø.

Førerpositionen er dog udfordret af kravene om reduceret anvendelse af pesticider og

plantenæringsstoffer (nærmere beskrevet i bilag), hvilket har udfordret planteavlerne i at tilpasse

og optimere produktionen til miljøkravene uden at miste den internationale konkurrenceevne.

Det økologiske areal er mere end fordoblet siden 2007, og var ifølge Danmarks Statistik i 2020 på

over 310.000 ha. Økologiske producenter har pga. de økologiske dyrkningsprincipper en særlig

interesse i sorter med egenskaber, der øger næringsstofudnyttelsen, ukrudtskonkurrencen og

modstandsdygtigheden overfor sygdomme og skadedyr. Forædling og tilgængeligheden af

udsæd har dog primært været rettet mod sorter, der performer optimalt i konventionelt jordbrug.

Adgangen og ønskerne til udsæd, der er tilpasset økologiske dyrknings- og markedsvilkår har

derfor været stigende, hvilket også er sammenfaldende med de politiske krav om at reducere

pesticidanvendelse og næringsstoftab i landbrugsproduktionen.

1000 hektar

Produk/on af frø /l udsæd i alt

120

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Mio. kg.

Anvendelse af korn (udsæd)

300

200

Dansk produceret

100

Importeret

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Kilde: DAMVAD Analytics pba. Danmarks Statistik

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Fokusområde: Produktion af frø og udsæd

Områdets strategiske relevans for GUDP

Produktionen af sundt frø og udsæd af høj kvalitet er en forudsætning for at kunne

opretholde det høje udbytteniveau i de udsåede afgrøder og en eksportmæssig succes for

dansk landbrug. Muligheden for at kunne fastholde denne position og samtidig reducere

anvendelsen af pesticider og næringsstoffer via forbedrede dyrkningsmetoder og forædling,

ligger i direkte forlængelse af GUDP’s strategi.

Danmark er internationalt markedsførende i produktionen af græs- og havefrø. Nationalt

stiger efterspørgslen efter økologisk udsæd som konsekvens af det øgede landbrugsareal.

Projekterne på området har rettet sig mod produktion af frø og udsæd med reduceret

anvendelse af pesticider og næringsstoffer, og udførelse af forskning, udvikling og/eller

demonstrerer forretningsorienteret nytænkning, der bidrager til den grønne omstilling.

Tilsammen har projekterne udgjort et strategisk vigtigt område for GUDP, herunder via

Organic RDD-programmerne.

De støttede projekter kan deles op i to grupper som begge understøtter næsten hele spektret

af GUDP’s strategiske indsatsområder:

Projekter der relaterer sig til udviklingen af nye produktionsmetoder for græs- og havefrø

tilpasset kravene om reduceret anvendelse af pesticider og plantenæringsstoffer (græs-

og havefrøprojekter).

Områdets sammenhæng med

GUDP’s strategiske målsætninger

Begrænset påvirkning af miljøet fra N, P,

pesticider og klimagasser

Bæredygtig ressourceanvendelse

Fødevaresikkerhed og –kvalitet, human sundhed

og ernæring

Skånsomme produktionsmetoder

Projektdeltagernes provenu

2. Projekter der understøtter udviklingen og tilgængeligheden af sorter og udsæd tilpasset

økologiske dyrknings- og markedsvilkår (økologiske sortsprojekter).

Videre økonomisk effekt

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Fokusområde: Produktion af frø og udsæd

Den faglige relevans af de bevilgede projekter på området

Produktion af frø og udsæd indtager en stor og betydningsfuld rolle i dansk

landbrug. Ved etablering af frøafgrøder er det vigtigt at have adgang til sundt

udsæd af sorter, der ikke kun sikrer et højt udbytte, men også bidrager til den

ønskede kvalitet af det høstede produkt, har resistens mod sygdomme og

udnytter næringsstofferne bedst muligt. Sorters resistens mod sygdomme

nedbrydes for mange plantesygdomme efter en årrække, indskrænkelse i

anvendelsen af pesticider, ønske om bedre næringsstofudnyttelse og krav om

bedre ydende og tilpassede sorter er grundlaget for en konstant

forædlingsproces og udvikling af nye dyrkningsmetoder.

De GUDP-ﬁnansierede græs- og havefrøsprojekter har været kendetegnet ved

en bred række af aktører fra frøbranchen repræsenteret ved brancheudvalget

for frø i samarbejde med Aarhus Universitet, SEGES og private frøﬁrmaer.

Aktiviteterne har været målrettet at øge frøudbyttet samtidig med at den

samlede anvendelse af hjælpestoffer reduceres pr. kg produceret frø.

Projekterne har været rettet mod at give græsfrøbranchen en skarp miljøproﬁl

med dertilhørende oplagte markedsføringsmæssige fordele.

Der har således været en høj grad af faglig relevans, da projekterne netop har

rettet sig mod kernen af de udfordringer branchen står over for.

Praktisk er det foregået ved en optimering af frøudbytte og -kvalitet på robuste

arealer med høj kvælstofretentionsevne samt ved reduktion af

miljøbelastningen på følsomme arealer med lav kvælstofretentionsevne.

Det er opnået gennem et projektfokus på udvikling og demonstration af

metoder og viden om:

•

Opnåelse af et højere frøudbytte ved ensartet, blomstring og –udvikling.

•

Varsling og bekæmpelse af rustsygdomme.

•

Forebyggelse af herbicidresistens ved implementering af Integrated Pest

Management (IPM).

•

Reduktion af miljøbelastning på følsomme arealer med lav kvælstof-

retentionsevne.

Der er i projekterne favnet bredt og det er lykkedes at løfte udbyttet i den

største frøafgrøde, alm. rajgræs, og i rødsvingel.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Fokusområde: Produktion af frø og udsæd

GUDP’s betydning for teknologiudviklingen på området

Frøerhvervet, repræsenteret ved Brancheudvalget for Frø, og de private aktører og

andelsselskaber er meget bevidste om, at frøproduktionen er en styrkeposition for dansk

landbrug, men også bevidst om at det er en styrkeposition der er udfordret af udenlandske

konkurrenter der ikke er underlagt samme miljøkrav som dansk landbrug. Erkendelsen har gjort

at branchen i en åben proces konstant søger at udvikle og adoptere ny viden, for at kunne

opretholde styrkepositionen i samarbejde med universiteterne (primært Aarhus Universitet) og

SEGES. Det er lykkedes med stor succes.

Bevillingerne fra GUDP føjer sig således ind i en række samarbejdsprojekter siden 1995 (under

innovationsloven), hvor sektoren har formået at geare medﬁnansiering fra private partnere og

de begrænsede midler der opkræves til støtte af forskning og forsøg, rådgivning mv. gennem

Frøafgiftsfonden. Overordnet set kan GUDP-projekterne beskrives som evolutionære – det er

ikke game-changere. Men projekterne har understøttet en stigende eksport ved at løfte

udbyttet i de største frøafgrøder, som alm. rajgræs og rødsvingel, trukket dyrkningen af nye

arter der produceres frø af til Danmark og været med til at fastholde Danmark som verdens

vigtigste producent af spinatfrø.

GUDP-projekterne har pga. det mangeårige, tætte samarbejde mellem frøavlere, rådgivning,

forskning/udvikling og frøﬁrmaer understøttet, at Danmark både er internationalt førende i

forskning vedr. produktion af græsfrø, og har bidraget til at viden hurtigt er blevet omsat til

praksis hos frøavlerne i marken, hvilke har gjort det lukrativt for danske landmænd at dyrke

frøgræs. Involvering af hele værdikæden fra produktion har sikret at projekternes resultater

indgår i rådgivningen af den enkelte frøavler allerede året efter, projektresultatet er frembragt.

Teknologiske udfordringer GUDP-projekterne har bidraget til at løse

I projekterne har der været fokus på at opbygge, dokumentere og

udnytte ny viden om økonomisk værdi og miljøeffekter. I

projekterne har man således opnået:

•

Øget udbytte

af kendte arter af frøafgrøder og

dyrkning af nye

arter

•

Frøgræsdyrkningens betydning for jordens kulstofindhold, N-

udvaskning og korrekt udregning af økonomisk

optimal

kvælstofmængde

til frøgræs.

•

Bedre forståelse af de komplicerede sammenhænge mellem

biomasse, næringsstoffer, vækstregulering og udbytte.

•

Problematiske

bekæmpelse.

ukrudtsgræssers

biologi,

forebyggelse

•

Bekæmpelse af spildfrø

i rajgræs med henblik på at bevare

frømarken i flere år.

•

Svampesygdommes økonomiske betydning.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Fokusområde: Produktion af frø og udsæd

GUDP’s betydning for teknologiudviklingen på området (fortsat)

GUDP har været instrumentale for, at en række mindre, økologiske interesserede

virksomheder er blevet knyttet sammen. Det er sket gennem en række

bevillinger til forædling, udviklingen og tilgængeligheden af sorter og udsæd

tilpasset økologiske dyrknings- og markedsvilkår.

Behovet for økologiske sorter har ikke umiddelbart været så stort, at

kornforædlingsvirksomhederne har iværksat målrettet forædling af økologiske

sorter før GUDP-projekternes igangsættelse. Tilsvarende har der heller ikke var

etableret en økologisk sortafprøvning.

Arbejdet i GUDP-projekterne har været fokuseret på opnåelse af et højt udbytte

og god kvalitet, gennem tiltag i vækstsæson og før/efter høst, via nye

dyrkningsvejledninger til landmænd, og har desuden dækket over:

Samlet set har medﬁnansieringen fra GUDP bidraget til at øge tilgængeligheden

af økologiske sorter, og ikke mindst været centrale i at understøtte en målrettet

økologisk forædling.

Oplagte eksempler på GUDP’s betydning tæller sorter af vårbyg og vinterhvede

der er i hhv. afprøvning til sortslisteoptagelse, og er optaget på sortslisten ved

TystofteFonden. I 2021 forventes der at blive markedsført fem økologiske sorter.

Markedet for sorter der dyrkningssikrer og er højtydende ved økologisk dyrkning

er stort grundet den stigende efterspørgsel på økologiske produkter. At private

forædlingsﬁrmaer nu har en målrettede økologiske forædlingsprogrammer og

at TystofteFonden nu tilbyder afprøvning og optagelse af økologiske sorter, er

en tydelig indikation af at GUDP projekterne har haft en effekt i forhold til grøn

og økonomisk bæredygtighed.

•

Afprøvning af et stort antal danske og udenlandske sorter på ﬂere

forsøgslokaliteter.

Test af sorternes dyrkningsegnethed og resistens mod sygdomme og

skadedyr.

Identiﬁkation af sorter med høj forarbejdningskvalitet ved økologisk

dyrkning og udvikling af nye økologiske produkter.

Udvikling af en målrettet økologisk forædling med anvendelse af genomisk

selektion til forædling af sorter med egenskaber, der øger

næringsstofudnyttelse,

ukrudtskonkurrence

sygdoms-

nematoderesistens i økologisk dyrkning.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Fokusområde: Produktion af frø og udsæd

Vinderfrø 2025

OKOSORT

Ny spinatfrø succes

3030 i 2020

2013

2012

2017

2013

2019

2021

Økosort II

Mål

5 pct. øget økologiareal

og deraf mindsket pesticidforbrug

1,2 mio. tons CO2e/år

fra øget forbrug af planteprodukter

274 tons N/år

øget optag

Forud for GUDP går en række

samarbejdsprojekter tilbage til 1995

(under Innovationsloven). De midler,

der opkræves hertil, støtter forskning

og forsøg, rådgivning mv. gennem

Frøafgiftsfonden.

GUDP kobler sig således på en

eksisterende styrkeposition i dansk

landbrug.

Udfordringer afklaret i GUDP-projekter

Opnåelse af højere udbytte

Varsling og bekæmpelse af

rustsygdomme

Forebyggelse af

herbicidresistens

RedukEon af miljøbelastning

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Fokusområde: Dødelighed blandt smågrise

Områdets betydning for grøn bæredygtighed

Andel af smågrise (pct.)

Dødelighed blandt smågrise

Høj pattegrise- og smågrisedødelighed er først og fremmest et etisk problem med

stor politisk bevågenhed og hvor der er formuleret politiske mål. Selv om der over den

seneste 10-årsperiode er formuleret ﬂere handleplaner for, at reducere dødelighed

blandt både pattegrise og smågrise, har det ikke ført til en positiv udvikling i

smågrisedødeligheden, der er nærmere en tendens til det modsatte.

Ud over de etiske og politiske problemstillinger, har reduceret smågrisedødelighed

effekter på en række faktorer relateret til grøn bæredygtighed. Høj

smågrisedødelighed har direkte negativ indvirkning på dyrevelfærd, foderudnyttelse,

miljø og klimapåvirkningen. Det skyldes, at foderudnyttelsen er lavere af syge dyr end

af raske, ligesom smågrise der dør i en periode konsumerer foder uden at der kommer

et salgbart produkt ud af det.

Medicinsk zinkoxid bruges i dag i stor stil umiddelbart efter fravænning til at modvirke

diarré, men der er bekymring for, at zinkoxid, i de doser der anvendes, kan medvirke til

antibiotikaresistens. Desuden er zink et tungmetal som udgør en betydelig miljørisiko.

På EU-plan er det derfor besluttet at udfase medicinsk zinkoxid fra 2022, men der er

bekymringer for, at udfasningen af zinkoxid vil resultere i en endnu højere anvendelse

af antibiotika mod diarré med deraf følgende risiko for udvikling af

antibiotikaresistens hos dyr og mennesker.

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Kilde: DAMVAD Analytics pba. SEGES – Landsgennemsnit for produktivitet i

produktionen af grise 2020

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Fokusområde: Dødelighed blandt smågrise

Områdets strategiske relevans for GUDP

Smågrisedødelighed og muligheden for at reducere denne via genetik,

staldteknik, fodringsteknik og ingredienser har været,

og er fortsat, et strategisk

vigtigt område for GUDP.

De projekter som GUDP har ydet støtte til indenfor dette område kan groft deles i to

hovedgrupper:

Projekter fokuseret omkring soen og perioden umiddelbar efter fødslen til sikring af

livskraftige pattegrise.

Bæredygtig ressourceanvendelse

Områdets sammenhæng med

GUDP’s strategiske målsætninger

Begrænset påvirkning af miljøet fra N, P,

pesticider og klimagasser

2. Projekter relateret til perioden omkring fravænning, hvor smågrises ernæring

skifter fra somælk og til plantebaseret foder. Det er specielt i forbindelse med

fravænningen, at der er et forbrug af medicinsk zinkoxid og antibiotika.

Overordnet er der behov for udvikling indenfor begge områder. Men projekter relateret

til soen, og perioden umiddelbart efter fødslen, har i høj grad karakter af avl af

livskraftige pattegrise, fodringskoncepter og overvågning. Projekter relateret til

smågrise har derimod karakter af specifikke ingredienser, der specifikt kan forbedre

tarmsundheden og dermed modvirke diarré herigennem reducere antibiotikaforbruget

og smågrisedødeligheden.

Fødevaresikkerhed og –kvalitet, human sundhed

og ernæring

Skånsomme produktionsmetoder

Projektdeltagernes provenu

Videre økonomisk effekt

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Fokusområde: Dødelighed blandt smågrise

Den faglige relevans af de bevilgede projekter på området

De GUDP-finansierede projekter har alle involveret private aktører,

forskningsinstitutioner og i varierende grad rådgivningstjenesten SEGES eller private

landmænd.

De har typisk været centreret omkring ingredienser tilsat foderet.

En del GUDP-projekter på området har haft karakter af inkrementel udvikling af

løsninger, der har været beskrevet indenfor primært det humane område og

tilgrænsede animalske områder.

Andre GUDP-projekter har arbejdet med løsninger, fx. nanobodies, hvor der er tale

om radikale nye tiltag.

Projekterne er således udtryk for en flerstrenget tilgang til en problematik, som ikke

er løst trods politisk fokus og adskillige støttede projekter.

Ingredienser i fokus i projekter rettet mod smågrisedødelighed

•

Enzymproducerende bakterier for in situ produktion af

præbiotika fra kartoffelpulp.

•

Ingredienser produceret fra frugt og frugtrester indeholdende

bioaktive komponenter.

•

Fraktioner fra roer til forebyggelse af fravænningsdiarré.

•

Nanobodies med bindingsproteiner til forebyggelse af

fravænningsdiarré.

•

Immunoglobuliner fra svineplasma mod fravænningsdiarré.

•

Antimikrobielle proteiner i kartoﬂer som alternativer til

antibiotika i husdyrproduktionen.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Fokusområde: Dødelighed blandt smågrise

GUDP’s betydning for teknologiudviklingen på området

Bevillingerne fra GUDP har bidraget til at knytte bånd mellem aktører indenfor

ingrediensindustrien, vidensinstitutioner og griseproduktionen.

Samlet set ser det ud til, at den medfinansiering der er givet fra GUDP har gjort

det muligt at:

Bevillingerne fra GUDP har således sikret, at ideer der er undfanget i

laboratoriet, er blevet dokumenteret i in vitro modeller og hos dyr. Hvor mange

af projekterne, der i sidste ende vil udmønte sig i nye produkter, er imidlertid

vanskeligt at udtale sig om på nuværende tidspunkt. Flere af projekterne er ved

evalueringens gennemførelse endnu ikke afsluttet og en cost-beneﬁt analyse er

derfor ikke mulig.

Markedspotentialet er imidlertid meget stort, da der nationalt produceres

omkring 33 mio. svin årligt i Danmark og omkring en milliard svin årligt

internationalt. Selv ved en mindre markedspenetrering er der derfor tale om et

betydeligt marked.

Projekterne har generelt karakter af at de overordnet vil kunne udrulles til

grisebesætningerne generelt, dog for visse løsninger begrænset til

konventionelle besætninger. Ved siden af de innovationsaktiviteter der foregår i

offentligt støttede programmer, bedriver større virksomheder indenfor

ingrediensområdet, som fx Novozymes, Chr. Hansen, FFI, m. ﬂ, aktiv forskning

inden for området, ligesom foderstofvirksomheder, fx DLG, Danish Agro,

Vestjyllands Andel også er aktive omkring udvikling af foderkoncepter.

Der er derfor alle forudsætninger for opnåelsen af de potentielle effekter ved

succesfulde teknologier på området.

•

Afdække og dokumentere de aktive komponenter kemisk og ved in vitro

forsøg.

•

Gennemføre kontrollerede forsøg med et begrænset antal dyr in vivo.

•

Gennemføre storskalaforsøg under praktiske produktionsforhold.

•

Indsamle de nødvendige data for registrering og evt. for indgivelse af et

patent.

I to tilfælde har projekterne haft en fase et og fase to, hvor bevillingen til fase

to-projektet er opnået på baggrund af positive effekter opnået i fase et. Et

enkelt projekt har ikke levet op til forventningerne og er ikke ført videre efter

laboratorieundersøgelser. Derimod har de præliminære resultater for et af

ingredienserne været så lovende, at firmaet har kunnet rejse en investering på

syv mio.

€

med Novo Holding som hovedinvestor.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Fokusområde: Dødelighed blandt smågrise

Dødeligheden blandt smågrise i

Danmark ligger på stort set

samme niveau som i 2010.

Der er således ingen kendte

løsninger og et betydeligt

udviklingsbehov.

Mål

MAFFRA II

MAFFRA

Roer til forebyggelse

2018

2020

2021

Ablacto+

21 tons antibiotika

reduceret forbrug over 5-års periode

OptiPig

2016

30-40 pct. redukEon af dødelighed

for smågrise

2014

Teknologiske udviklingstrin gennemgået i GUDP-projekter

Storskalaforsøg under prak=ske

produk=onsforhold

Dokumenta=on ved in vitro forsøg

Kontrollerede forsøg med dyr in vivo

Indsamling af data til patentindgivelse

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Fokusområde: Grøn bioraffinering i relation til enmavede dyr

Områdets betydning for grøn bæredygtighed

Mio. ton

Dansk import af oliekager mv. fra udvinding af sojaolie

Bioraffinering kan potentielt bidrage med løsninger til en række udfordringer indenfor

landbruget og den grønne omstilling.

Grønne afgrøder som kløver, lucerne og græsser kan ikke direkte udnyttes af enmavede

dyr (grise og kyllinger), men ved bioraffinering kan de grønne afgrøder separeres i en

proteinholdig fraktion, der kan bruges til foder til enmavede dyr som erstatning for

importeret sojaskrå, og en pulpfraktion der kan udnyttes af drøvtyggere eller til

fremstilling af biogas. Den danske import af sojaskrå mv. er på årligt ca. 1,7 mia. ton,

hvoraf det estimeres at ca. 55 pct. anvendelse til grisefoder og yderligere ca. fem til

kyllingefoder.*

Ved yderligere fraktionering er der også en potentiel mulighed for at udvinde

højværdiprodukter til human anvendelse.

Dyrkning af grønne afgrøder i stedet for etårige kornafgrøder kan specielt i

miljøfølsomme områder, fx Limfjorden og Mariager fjord, være et instrument til at

reducere tab af næringsstoffer, specielt kvælstof, til det omgivende miljø. På den måde vil

det være med til at opretholde landbrugsproduktion i miljøfølsomme områder.

Området har derfor, og har haft, strategisk bevågenhed i GUDP. Over årene har GUDP

bevilget adskillige projekter ligesom Innovationsfonden og universiteter også aktivt har

investeret i området.

2010

* IFRO Udredning, Den danske import af soja 2017-2018, 2020/03

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Kilde: DAMVAD Analytics pba. Danmarks Statistik

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Fokusområde: Grøn bioraffinering i relation til enmavede dyr

Områdets strategiske relevans for GUDP

Bioraffinering kan potentielt bidrage med løsninger til en række udfordringer

indenfor landbruget og bidrage til den grønne omstilling. Her tænkes specielt

på, at dyrkning af grønne afgrøder i stedet for etårige kornafgrøder kan bidrage

til at reducere tab af næringsstoffer, specielt kvælstof, til det omgivende miljø

og dermed være med til at opretholde landbrugsproduktion i miljøfølsomme

områder.

Protein udvundet af grønne afgrøder ved bioraffinering kan ligeledes bidrage til

at reducere behovet for importeret soja, hvorved det samlede klimaaftryk af

den animalske produktion bliver mindre. Set i relation til hvor store kvantiteter

der importeres af soja som protein til dyr, vil en succesfuld udvikling af

bioraffinering være en stor gevinst for miljø såvel som klima.

Området er derfor yderst strategisk relevant, da de mulige effekter dækker

stort set hele GUDP’s spiderweb. Området har derfor med rette (og har haft)

strategisk bevågenhed i GUDP.

Over årene har GUDP bevilget adskillige projekter, der har været med til at

udvikle området med udgangspunkt i den platform der tidligere blev skabt på

baggrund af investeringer fra Innovationsfonden og universiteter. Regionale

midler og private investorer har, uafhængigt af GUDP, også bidraget til

udviklingen på området. De GUDP-ﬁnansierede projekter har været mere

anvendelsesorienterede

kan

karakteriseres

som

rimeligt

sammenhængende med inddragelse af mange aktører og har klart bidraget til

teknologiudviklingen indenfor området. Derudover har der i ﬂere af GUDP-

projekterne været et element af evaluering af den ernæringsmæssige værdi,

hvilket er en forudsætning for at vurdere produkternes værdi for enmavede dyr.

Områdets sammenhæng med

GUDP’s strategiske målsætninger

Begrænset påvirkning af miljøet fra N, P,

pesticider og klimagasser

Bæredygtig ressourceanvendelse

Fødevaresikkerhed og –kvalitet, human sundhed

og ernæring

Skånsomme produktionsmetoder

Projektdeltagernes provenu

Videre økonomisk effekt

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Fokusområde: Grøn bioraffinering i relation til enmavede dyr

Den faglige relevans af de bevilgede projekter på området

GUDP’s indsats inden for grøn bioraffinering er karakteriseret ved en høj grad

faglig

relevans

projekterne.

Projekterne

har

været

anvendelsesorienterede, typisk tværdisciplinære og har, på tværs af

projekterne, dækket alle de forskellige led der er en forudsætning for en

succesfuld teknologiudvikling indenfor området og den endelige anvendelse

af grøn bioraffinering af foder til enmavede dyr.

GUDP’s indsatser har således direkte muliggjort udviklingen af

fodringskoncepter for inkorporering af protein fra grønne planter i

foderplaner i praksis.

Indsatserne har desuden muliggjort udviklingen af forretningskoncepter for

bioraffinering til foder- og fødevareproduktion, energi og som koncept for

systemeksport. Med sidstnævnte forstås eksporten af samlede systemer, fx

maskiner, teknisk udstyr og knowhow, til grøn bioraffinering.

Teknologiske udfordringer GUDP-projekterne har bidraget til at løse

Optimering af inputtet til grøn bioraffinering:

•

Planteforædlingsmæssige

muligheder for fremavl af nye sorter af lucerne, kløver

og græs med forbedret udbytte af protein.

•

Afdækning af

dyrkningsmæssige

forhold, herunder indvirkning på tab af

næringsstoffer til det omgivne miljø og som middel til at påvirke emission fra

landbrugsjord.

Optimering og automatisering af selve bioraffineringsprocessen:

•

Processing

og optimering – ekstraktion, udfældning og separation af protein fra

fiberrig pulp under samtidig bibeholdelse af proteinkvalitet.

•

Maskinudvikling

for høst, håndtering, processing og tørring.

Udvikling af fodringskoncepter med grønt protein:

•

Undersøgelser af indholdsstoffer, potentielle antinæringskomponenter og

ernæringsmæssige

undersøgelser over kvalitet af ekstrakteret protein til

enmavede dyr (grise og kyllinger).

•

Sundhedsmæssige

egenskaber af protein fra grønne planter ud over de

ernæringsmæssige egenskaber.

Udnyttelse af restprodukter og anvendelse ud over foder:

•

Undersøgelser af brugen af restfraktioner (pulp og brunsaft) i

biogasproduktion

•

Muligheder for ekstraktion af protein til

human anvendelse

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Fokusområde: Grøn bioraffinering i relation til enmavede dyr

GUDP’s betydning for teknologiudviklingen på området

Udviklingen inden for bioraffinering har over de sidste 10 år udviklet sig fra

laboratorie/pilotniveau og har nu nået et punkt, hvor private investorer, med tilskud fra

GUDP og regionale midler, har investeret i prototypeanlæg til grøn bioraffinering af

klimavenlig lokalt protein til økologisk foder. De nye anlæg kan konkurrere med øvrige

økologiske proteinkilder, der er en mangelvare, og hvor økologisk soja typisk

importeres fra Kina. Den støtte, der er givet fra GUDP, har været af helt afgørende

betydning for den udvikling, det har krævet at nå dette mål.

Den økologiske produktion af grise, fjerkræ og æg er imidlertid fortsat lille i forhold til

den konventionelle produktion. En forudsætning for at udfolde det fulde potentiale af

miljø- og klimaeffekter ved grøn bioraffinering, vil derfor være, at konceptet kan

konkurrere i pris med konventionelle proteinkilder. De konventionelle proteinkilder har

en væsentligt lavere pris end for økologiske proteinkilder, men de samlede miljø- og

klimaeffekter er væsentlig større grundet skala.

Der vil derfor også i nogle år endnu være behov for investeringer fokuseret på at:

Optimere proteinudbytte og -kvalitet ved processering.

•

Minimere energiforbruget i forbindelse med håndtering, processering og tørring.

•

Finde nye anvendelsesområder og højværdiprodukter fra ekstrahering af grønne

•

planter til understøttelse af den samlede økonomi.

Teknologiudviklingen de seneste 10 år

Bioraffinering har bevæget sig fra laboratorie- og pilotskala til

demonstrationsskala over en periode på mindre end 10 år.

Udviklingen indenfor bioraffinering har i dag nået et punkt, hvor det

proteinkoncentrat der kan fremstilles ud fra grønne afgrøder kan

konkurrere med øvrige økologiske proteinkilder, der er en mangelvare, og

hvor økologisk soja typisk bliver importeret fra Kina.

Der er i dag etableret demonstrationsanlæg og der er påbegyndt

produktion af protein fra grøn biomasse i mindre skala, specielt for

anvendelsen som proteinsupplement for økologisk produktion af grise og

fjerkræ. Eksempler på det sidste er:

•

Ausumgaard og Danish Marine Proteins test- og demonstrationsanlæg

lokaliseret omkring Skive.

•

DLG, Danish Agro og DLF’s anlæg lokaliseret omkring Varde.

I begge tilfælde er målet at styrke en lokal og klimavenlig produktion af

protein specielt til økologisk anvendelse og markedsført via

foderstofvirksomhederne Vestjyllands Andel, DLG og Danish Agro.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Fokusområde: Grøn bioraffinering i relation til enmavede dyr

Green-Eggs

Organoﬁnery

2017

2013

GræsProteinFoder

Græs-Prof

Endnu uløste udfordringer

2019

2020

2021

Når bioraffinering kan konkurrere i pris

med konventionelle proteinkilder, vil det

fulde

potentiale

miljø-

klimaeffekter kunne realiseres.

Udfordringer afklaret i

GUDP-projekter

Optimering af input til grøn bioraffinering

•

Planteforædling

•

Dyrkningsmæssige forhold

Forud for GUDP var grøn bioraffinering

en lovende teknologi i laboratorie- og

pilotskala, men uden demonstration af

betydning i praksis.

Mål

Afklarede udfordringer som

øger potentialet yderligere

Mulighed for human anvendelse

af protein

108 tons reduceret N/år

på 10.800 HA

eksisterende økologiske bedrifter.

Desuden også reduceret P.

Op=mering og automa=sering af

bioraﬃneringsprocessen

•

Processing

•

Maskinudvikling

Udvikling af fodringskoncepter med grønt

protein

•

Ernæringsmæssig kvalitet

•

Sundhedsmæssige egenskaber

10.000 tons CO2e/år

fra

•

Kulstofbinding på græsland

•

Reduceret lattergasudledning

UdnyDelse af restprodukter =l

biogasproduk=on

20 tons aktivstof/år

pesticidanvendelse

reduceret

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Fokusområde: Udvinding af protein fra planter

Foderbalance

Områdets betydning for grøn bæredygtighed

Årligt importeres der ca. en mio. tons protein til foder i Danmark, hvoraf

sojaprodukter udgør mere end 60 pct., mens solsikkeskrå/-kager, rapsskrå/-

kager og fiskemel udgør de næststørste bidrag til importeret foderprotein.

Der er et nicheorienteret, men boomende, marked for nye proteiner til fødevarer.

Et marked der er tættere knyttet til forbrugerleddet, hvor markedet for proteiner

til foder er en business to business relation. Nye proteiner til fødevarer med nye

plantebasserede proteinkilder, efterspørges af en voksende gruppe af

forbrugere, der fravælger animalsk protein helt eller delvist. Et skifte mod

plantebaserede proteiner har betydning for både udledningen af klimagasser og i

miljøsammenhæng.

Der er stort politisk og forbrugermæssig interesse i at udvikle nye

proteinværdikæder. Med nye proteinværdikæder refereres til udvikling af nye

proteintyper (fx græsser eller insekter), nye forarbejdningsteknologier og nye

produkter indenfor bl.a. foder og fødevarer. Centralt i denne værdikæde står

udviklingen af ny teknologi til forarbejdning af råvarerne og undersøgelse af

deres anvendelighed.

Foderforbrug, mio. kg

2000

Sojakager

1500

1000

Rapskager

500

Oliekager undt. raps og soja

2010

Fiskemel o. lign.

2018

2019

2020

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Kilde: DAMVAD Analytics pba. Danmarks Statistik

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Fokusområde: Udvinding af protein fra planter

Områdets strategiske relevans for GUDP

Forarbejdning og udvikling af nye teknologier til udnyttelse af nye proteinkilder har

været, og er, et strategisk vigtigt område for GUDP. Her er søgt etableret en række ny

teknologier, som ofte rammes af en række teknologiske og opskaleringsrelaterede

udfordringer, lige som det ofte er tilfældet for andre former for teknologiudvikling,.

Det er typisk udfordringer med bl.a. forsyningssikkerhed og omkostninger til de

råvarer, der skal anvendes i produktionen, og usikkerhed i forhold til effektivitet og

præcision af forarbejdnings-metoder og -teknologier. Der er ofte tale om anvendelse

af helt nye teknologier, eller nyt samspil mellem forskellige typer af kendt teknologi.

Ved en optimering af værdikæderne vil det via bioraffinering og udnyttelse af

sidestrømme være muligt at producere mere protein fra danske afgrøder, både til

fodring af enmavede husdyr og til human konsum.

Desuden er kvalitet og sundhed essentielle begreber i arbejdet med fødevarer og foder.

Det stiller store krav og indebærer, at nyudviklede produkters fødevare- eller

foderkvalitet og funktionalitet skal afprøves og dokumenteres. Det kan f.eks. indbefatte

viden og dokumentation af, hvordan foderproteinet fordøjes af dyr, hvordan proteinet

påvirker fødevarers tekstur og holdbarhed og dokumentation for sikkerheden ved brug

som fødevare. Tilvejebringelse af sådan dokumentation og viden er omkostningsfuld.

GUDP har derfor en oplagt strategisk rolle at spille i teknologiudviklingen på området.

Videre økonomisk effekt

Områdets sammenhæng med

GUDP’s strategiske målsætninger

Begrænset påvirkning af miljøet fra N, P,

pesticider og klimagasser

Bæredygtig ressourceanvendelse

Fødevaresikkerhed og –kvalitet, human sundhed

og ernæring

Skånsomme produktionsmetoder

Projektdeltagernes provenu

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Fokusområde: Udvinding af protein fra planter

Den faglige relevans af de bevilgede projekter på området

Der har været en lang række GUDP-ﬁnansierede projekter, alle med involvering af

private aktører, en stor del med forskningsinstitutioner og nogle med SEGES,

økologisk landforening eller private landmænd. Projekterne har primært haft fokus

på metoder til proteinudvinding fra forskellige afgrødekilder eller udnyttelse af

protein i sidestrømme på andre processer.

Der er tale om adskillige GUDP-støttede projekter. Fælles for mange af dem er at der

er tale om udvikling af nye teknologier. Er teknologierne succesfulde, vil man derfor

have opbygget helt nye eller radikalt forbedrede proteinkilder. GUDP-projekterne

spiller således på ﬂere heste for at opnå succesfulde teknologier til plantebaseret

proteinudvinding.

Ved udnyttelsen af sidestrømme, fx fra kartoffelstivelsesproduktion eller hampefrø

efter olieudvinding, vil man kunne erstatte andre proteinkilder med kilder som ellers

ville være dårligt eller helt uudnyttede. Det har derfor oplagte effekter på både klima

og miljø da det mindsker behovet for animalsk protein eller dyrkning af afgrøder til

planteprotein.

Ved bioraffinering af ﬂerårige græsser kan der opnås positive miljø- og klimaeffekter,

da græsarealer har meget lav kvælstofudvaskning, stor kulstofbinding i jorden samt

dyrkes med begrænset anvendelse af pesticider. Bioraffinering skaber hermed

muligheden for nye indtjeningsmuligheder samtidig med, at de positive miljø og

klimaeffekter kan bidrage til at løse nogle af de udfordringer, som landbruget står

over for.

Metoder til proteinudvinding og udnyttelse af sidestrømme

•

Bioraffinering af græs i hhv. et proteinkoncentrat, der kan anvendes til

enmavede dyr som grise og fjerkræ, En ﬁberfraktion, der kan anvendes

som foder til kvæg og på sigt også forædles til prebiotisk foder til

enmavede dyr. En restjuice, der kan anvendes i biogasanlæg og sikrer

recirkulering af næringsstoffer.

•

Optimering af proteinudvinding ved udnyttelse af sidestrømme i

kartoffelstivelsesproduktionen.

•

Biofraktionering af proteinkoncentrater til fødevarer og foder samt

proteinisolater til fødevarer fra rapskagen.

•

Udvinding af protein, kostﬁbre og aminosyrer fra hampefrø efter en

olieudvinding til anvendelse som økologisk foder.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Fokusområde: Udvinding af protein fra planter

GUDP’s betydning for teknologiudviklingen på området

Danmark har stærke kompetencer når det gælder produktion og udvikling af

foder, fødevarer og andre produkter, der baserer sig på proteiner. Men det er en

udfordring, at mange dele af protein-værdikæden, og især de teknologiske

løsninger som udgør bioøkonomiske forretningsmodeller, er teknisk umodne,

og kræver dedikeret offentlig finansiering, for at blive udviklet og gjort rentable

og understøtte overgangen fra idé over pilotanlæg til teknologi i fuld skala.

Bevillinger fra GUDP har understøttet og sammenbragt vidensinstitutionerne

med industripartnere og aftagere. Projekterne har spændt fra at løfte

teknologier til udvinding af protein fra planter fra eksperimentelt proof of

concept til fuldskala produktionsenheder. Projekterne har fokuseret på kvalitet

og tekniske aspekter, og der har løbende været en lang række detailafklaringer,

der skulle løses selvom hovedkonceptet ikke er ændret.

Derudover har der været fokus på en bedre udnyttelse af rest- og

sidestrømme. Reststrømmenes lavværdi-proteiner kan nogle gange udnyttes

til højværdi-ingredienser til foder- og fødevarebrug. Der er givet anlægstilskud

til anlæg, hvilket har resulteret i at der igangsættes flere fuldskalaanlæg til

udvinding af græsprotein. Flere af aktørerne på området bemærker, at hvis ikke

der havde været bevillingerne fra GUDP, ville projekterne ikke have kørt, og at

der ikke umiddelbart har været andre oplagte kilder til at søge finansiering af

projekterne.

GUDP-projekterne vedr. udvinding af protein fra planter har således bidraget til

en modning og understøttelse af ambitionen om, at den lineære økonomi skal

transformeres til en cirkulær bioøkonomi, hvor vi nytænker udnyttelsen af de

biologiske ressourcer, så det passer til fremtidens produktionsvilkår.

Projekternes potentielle effekter i forhold til miljø, klima og bæredygtig

ressourceanvendelse er betragtelige, men de er svære at kvantiﬁcere før man

har driftserfaring med fuldskalaanlæg.

Der er et internationalt perspektiv i teknologien vedr. udvinding af græsprotein

og udenlandske konkurrenter er ikke meget længere fremme end de danske

projekter. GUDP-projekterne har dermed bragt en dansk udvikling af teknologi til

udvinding af protein fra planter meget langt frem internationalt.

Kilde: Danmarks Statistik

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Fokusområde: Udvinding af protein fra planter

Desuden en række relaterede

aktiviteter beskrevet i afsnittet

om Grøn bioraffinering i

relation til enmavede dyr

Værdioptimerede

rapsproteiner

InnoPro

Optimering ved

stivelsesproduktion

TailorGrass

Mål

1,7 mio. ton importeret sojaskrå

kan potentielt erstattes af planteprotein

til gavn for klima og miljø.

2015

2013

Protein fra hampefrø

2013

2020

2021

Fx gennem:

2.000 tons CO2e/år

Ved fuld udrulning i kartoffelindustrien

150 tons reduceret N

40 tons reduceret P

2012

Teknologier udviklet i GUDP-projekter

Forud

for

GUDP

anvendes

gængse

proteinkilder, herunder fra visse planter.

Efterspørgslen efter planteprotein, og miljø-

og klimakrav, stiller imidlertid krav til

udviklingen af nye, forbedrede plantebaserede

proteinkilder til brug i både foder og fødevarer.

Bioraffinering af græs

UdnyPelse af sidestrømme i

kartoﬀelsEvelsesprodukEon

Udvinding af protein fra

hampefrø efter olieudvinding

BiofrakEonering af

proteinkoncentrater fra rapskagen

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

De tager tid at realisere de grønne effekter

Gennemgangen af fokusområderne viser, at GUDP yder væsentlige bidrag

til udviklingen af teknologier med betydeligt potentiale for at fremme

grøn bæredygtighed.

Teknologiudvikling og den efterfølgende kommercialisering tager dog tid.

Når GUDP har eksisteret i 10 år, vil størstedelen af GUDP-projekternes

grønne bæredygtighedseffekter i sagens natur ikke være realiseret

endnu. Det understreges af, at det gennemsnitlige GUDP-projekt slutter

på TRL-niveau 6,5, hvor der typisk stadig er nogle år til markedet.

I takt med at projekterne kommercialiseres, og de udviklede teknologier

udbredes til større dele af dansk landbrug og fødevareproduktion, vil

effekterne løbende blive realiseret. Således angiver halvdelen af de

projektledere, hvis teknologier allerede er kommercialiseret, at de er

begyndt, at realisere effekterne på grøn bæredygtighed.

Projektledernes forventninger til realiseringen af grønne effekter efter

kommercialisering af teknologien

Projektet har på nuværende tidspunkt resulteret

i effekter inden for grøn bæredygtighed

50%

Projektet har ikke på nuværende tidspunkt

resulteret i effekter inden for grøn bæredygtighed,

men vi forventer fortsat effekter

35%

Ved ikke

15%

Kilde: DAMVAD Analytics pba. spørgeskemadata, N = 80

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Eftersyn af udvalgte programmekanismer

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Introduktion til ”Eftersynet” af udvalgte programmekanismer

Vores opdrag

Det har været en del af opdraget for evalueringen af GUDP, at den skal

indeholde ”

en vurdering af få udvalgte programmekanismer og administra?on.

Det kan eAer ?lbudsgivers forslag f.eks. være GUDP's strategi, udbud,

ansøgningsmateriale eller andet, og emnerne kan evt. udvælges på baggrund af

"brugerundersøgelse". Formålet er at sikre, at GUDP's set-up bedst muligt

understøHer formålet med ordningen

.”

Aktiviteter gennemført som led i eftersynet

Vi har som led i vores eftersyn af de udvalgte programmekanismer

gennemført:

Desk research (gennemgang af relevant internt og eksternt skriftligt

materiale)

Interview med medlemmer af GUDP’s bestyrelse

Interview med GUDP-sekretariatet

Interview med udvalgte projektledere

Stillet spørgsmål om oplevelsen af programmekanismerne i den

gennemførte spørgeskemaundersøgelse.

Vi har derudover trukket på vores erfaringer og indsigter fra det eftersyn

af EUDP’s programmekanismer, vi gennemførte i 2019 for

Energistyrelsen, og de tilsyn med udvalgte af landbrugets fonde, som vi i

2020 gennemførte for Landbrugsstyrelsen.

Disposition og afrapportering

De væsentligste observationer, konklusioner og anbefalinger er

præsenteret nedenfor, mens afrapporteringen af andre emner er sket

separat til GUDP. I det følgende præsenteres:

Introduktion til udvalgte programmekanismer

Ansøgernes/brugernes oplevelse af programmekanismerne

GUDP’s tildelingskriterier og deres anvendelse ved udvælgelse af

projekter

Konklusioner og forslag til tildelingskriterier.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

De udvalgte programmekanismer

GUDP’s programmekanismer dækker over alle de processer, som programmet

gennemfører i forhold til at tildele tilskud og følge op på disse, og som er skitseret

i ﬁguren nedenfor. Vi har valgt at

fokusere eQersynet på følgende

programmekanismer

(vist i den stiplede orange ﬁrkant):

I eftersynet har vi navnlig

vurderet følgende spørgsmål

•

Er der sammenhæng i programmekanismerne, som kan sikre, at GUDP’s

formål i videst muligt omfang opfyldes?

Er programmekanismerne entydige og operationelle – både for potentielle

ansøgere og i forhold til administrationen af GUDP?

Lever de nuværende programmekanismer op til de gældende krav og

anbefalinger i forhold til statslige tilskudsordninger?

GUDP’s strategi og årlige handlingsplaner

Indkaldelse af ansøgninger og materiale stillet til rådighed for ansøgere

Udmøntning heraf i tildelingskriterier og indholdsmæssige ansøgningskrav

Vurdering af ansøgninger (udvælgelse og prioritering af projekter)

Opfølgning på igangværende projekter

GUDP’s behandling af projekternes slutrapporter.

”Eftersynet” har

ikke omfaRet GUDP’s administraTve processer

i forhold til kontrol af

overholdelse af formelle krav, tilskudsudbetaling, kontrol af tilskudsregnskaber

mv.

Forløb

Rammerne

Udbud

Tildeling

Vurdering, prioritering og

beslutning om

tilskudstildeling

Gennemførelse

Løbende opfølgning på

fremdrift mv.

Projekt- og

budgetændringer

Tilskudsudbetaling,

dokumentation fra

projektdeltagere

Afslutning

Slutrapporter og

vurdering af output ift.

tildelingsgrundlag

Ex post

Program-mekanismer

GUDP’s strategi og årlige

handlingsplaner

Indholdsmæssige krav til

ansøgninger

Programevaluering af

output og impact

Administra=ve

processer

Formelle krav til

ansøgninger, fx sfa.

statsstøtteregler

Tjek af opfyldelse af

formelle krav,

aftaleindgåelse mv.

Afslutning af

tilskudsregnskab

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Grunde til særligt at fokusere på GUDP’s tildelingskriterier

Blandt de udvalgte programmekanismer har vi særligt haft fokus på GUDP’s

tildelingskriterier. Dvs. de kriterier, som ansøgninger vurderes og prioriteres

ud fra. Det er der ﬂere grunde til.

Klare og operationelle tildelingskriterier, der anvendes systematisk ved

udvælgelsen af projekter, medvirker til at sikre:

Moderniseringsstyrelsen, Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning, 2016

Tilskudsbevillingen kan også lægge op til, at tilskudsgiver foretager en prioritering

mellem de indkomne ansøgninger eller fastsætter tilskuddets andel af de samlede

projektudgifter mv.

Under alle omstændigheder vil det være god forvaltningsskik og medvirke til at

skabe gennemsigtighed, at det ud fra nogle operationelle tilskudskriterier kan

dokumenteres over for tilskudsansøgerne, på hvilket grundlag prioriteringen er

foretaget. Dette vil være med til at sikre ligebehandling af de potentielle

tilskudsmodtagere.

[…]

Klare tildelingskriterier bidrager samtidig til, at potentielle ansøgere på forhånd kan

afgøre, om de opfylder betingelserne for at komme i betragtning, ligesom de

bidrager til en mere målrettet rapportering fra tilskudsmodtager.

Dette sikrer en bedre mulighed for, at tilskudsyder effektivt kan følge op på og

evaluere tilskudsordningen.

Udvælgelse af de bedst mulige projekter

Ligebehandling af ansøgere

Dokumentation af på hvilket grundlag GUDP har besluttet at tildele

tilskud

Lettere udformning af ”korrekte” tilsagns- og afslagsbegrundelser

Potentielt enklere sagsbehandling

Både i forhold til at opnå størst mulig effekt af programmet og en række

forvaltningsmæssige krav er tildelingskriterierne den helt centrale

programmekanisme.

Det afspejler sig også ved, at der i forhold til statslige tilskudsordninger er

krav og forventninger til de anvendte tildelingskriterier, jf. uddrag af

Vejledning om eﬀek6v 6lskudsforvaltning

til højre.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Ansøgerne er generelt meget tilfredse med ansøgningsmateriale mv.

Inden vi præsenterer vores observationer i forhold til GUDP’s

tildelingskriterier og deres anvendelse, vises på denne og de følgende sider

resultater fra spørgeskemaundersøgelsen. Spørgeskemaundersøgelsen er

gennemført blandt alle hidtidige GUDP-projekter, og i hvilken projektlederne

bl.a. blev spurgt til deres oplevelse af udvalgte programmekanismer.

Langt de ﬂeste oplever, at

ansøgningsskemaer og –vejledningen

giver klare

anvisninger. For de projekter, der har fået tildelt tilskud fra 2016 og frem er

andelen, som i høj eller meget høj grad er enige i dette 80 pct., hvilket er

væsentligt højere end andelen blandt de projekter, der ﬁk deres tilskud

tidligere. Dette afspejler, at GUDP har haft stort fokus på at forbedre

vejledningen til ansøgerne og løbende har forbedret materialet.

Selv om niveauet er knapt så højt, oplever projektlederne generelt, at de

oplysninger

, der skal inkluderes i ansøgningerne er både relevante og

nødvendige, og at de eksisterende vejledninger til brug for

status- og

slutrapporter

gør det enkelt for tilskudsmodtagerne at foretage den krævede

afrapportering. For disse to dele af GUDP’s programmekanismer ses ikke

ændringer i vurderingerne over tid.

Disse resultater vurderes alt i alt tilfredsstillende. Respondenterne har dog i

fritekst peget på en række områder, hvor de mener, at der potentielt er

forbedringsmuligheder, jf. næste side.

Andel af projektlederne der i høj eller meget høj grad oplever, at følgende er

opfyldt …

Ansøgningsskemaer og vejledninger giver

klare anvisni nger til ansøgere

69%

80%

De oplysninger, der skal inkluderes i

ansøgninger, vurderes relevante og

nødvendige

54%

59%

2010-2015

2016-2020

Vejled ninger og materiale til brug for

status- og slutrapportering gør det enkelt

at afrapportere for ansøgere

61%

Kilde: DAMVAD Analytics pba. spørgeskemadata. N = 313.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Ansøgernes kommentarer til ansøgningsmateriale mv.

Deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen fik mulighed for at uddybe og/eller komme med forslag til forbedringer til ansøgningsprocessen, -materiale mv. i en fritekstboks.

Mange benyttede sig af muligheden. Vi har forsøgt at tematisere kommentarerne og præsenterer her - og på en senere side - et udvalg af kommentarerne. Vi har redigeret i

nogle af kommentarerne, men således at substansen i kommentarerne er bibeholdt.

Mange generelle, positive kommentarer

Flere kommenterer, at GUDP fungerer ﬁnt, fx:

Tekniske udfordringer

Ganske mange kommenterer, at ansøgnings-

skemaer mv. er teknisk uﬂeksible, fx:

Effektopgørelser er udfordrende

•

”Forretningsplanerne er meget svære at lave og ender

med at blive en gang gætværk… I sidste ende ved jeg

ikke, hvor brugbare de er.”

”Effektskemaerne var gode, men spørgsmålet er, om

tiden er inde til at justere disse, så bedre

vurdering/kontrol af reel potentiel effekt opnås”.

”De grønne effekter, man skal redegøre for, kan være

svære at komme med konkrete tal for (da tallene ofte er

forbundet med stor usikkerhed, skal der fortages en del

antagelser).”

”Det er rimeligt, at grønne effekter skal vurderes, men

ønskeligt, hvis måden, hvorpå effekterne skal opgøres,

blev standardiseret.”

”Skemaer for grøn og økonomisk effekt er rigide. Det kan

være svært at være SÅ konkret omkring en forventet

effekt. Det er en fordel for den optimistiske ansøger og

en ulempe for den mere realistiske ansøger.”

”Effektvurdering er vanskelig at håndtere ved

afrapportering.”

•

”Skemaer, beskrivelser mv. er rigtig ﬁne og

lettilgængelige.”

”Det fungerer rigtigt godt, at GUDP har dedikerede

kontaktpersoner.”

”Sekretariatet har været meget hjælpsomme og med

stor forståelse for de udfordringer, man kan ramme

ind i.”

”De sidste to år var der meget god kontakt og meget

hurtig responstid på svar og godkendelser. Tak for

det.”

•

”Ansøgningsskema og rapportskema er

svære at arbejde i, fordi man ikke kan

copy-paste, og man savner bedre

redigeringsmuligheder.”

”Selve ansøgningsskemaet var meget

rigidt, bl.a. med meget begrænsede

muligheder for at gøre

projektbeskrivelsen overskuelig, og

forholdsvis svær at redigere i.”

”Opsætning og templates gør det ulogisk

og tidskrævende at arbejde i ansøgnings-

skemaerne.”

”Skema B er et mareridt at udfylde…

Dette skema bør kunne simpliﬁceres.”

”Status- og slutrapporter er for

omfattende – det er hele afhandlinger.”

•

Men enkelte er også af mere kritisk karakter, fx:

•

”Ansøgningsmaterialet er noget af det mest

komplicerede og omfattende blandt danske

tilskudsfonde” og ”Krav til ansøgning er meget

professionelle – hvorfor ansøgninger (for små

virksomheder) bliver omkostningstunge.”

Nogle efterlyser, at både vejledninger og

ansøgningsskemaer bliver gjort tilgængelige i en

engelsksproget version.”

•

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Blandet oplevelse af transparens i forhold til tildelingskriterier

Et af fokuspunkterne i eftersynet af GUDP’s programmekanismer er som nævnt de

tildelingskriterier, der anvendes ved beslutningen om, hvilke projekter der skal

tildeles tilskud, herunder deres anvendelse i prioriteringsprocessen.

Det er vigtigt for ansøgere, at de ved, efter hvilke kriterier deres ansøgninger bliver

vurderet. Dels kan det have betydning for, om det giver mening at udarbejde en

ansøgning. Dels giver transparens om tildelingskriterierne ansøgerne et billede af,

hvad de skal lægge vægt på ved udarbejdelsen af deres ansøgning.

For de projekter, der har modtaget tilskud fra 2016 og frem, er det 60 pct. af

deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen der i høj eller meget grad oplever GUDP’s

tildelingskriterier

som transparente.

Tilsagn og afslag på ansøgninger om tilskud skal altid udarbejdes med direkte

henvisning til de anvendte tildelingskriterier. To ud af tre af dem, der har fået

tilsagn om tilskud oplever, at GUDP’s

tilsagnsbegrundelser

var tydelige.

Ca. halvdelen af de deltagende projektledere har også oplevet at få afslag på en

GUDP-ansøgning. Af disse er det kun omkring en tredjedel, der i høj eller meget høj

grad oplever, at

afslagsbegrundelserne

var tydelige. Nogle fritekstkommentarer går

på, at afslagsbegrundelser navnlig er uklare, når afslag gives på grundlag af

Innovationsfondens vurdering af projekternes forskningsfaglige indhold, som

GUDP ikke har indflydelse på, men er forpligtet til at følge.

Selv om der er en tendens til, at personer, der får afslag, vil opleve begrundelserne

som mindre ”tilfredsstillende”, indikerer både det sidste resultat og resultatet

vedrørende den oplevede transparens om GUDP’s tildelingskriterier efter vores

opfattelse, at der er et forbedringspotentiale. Det begrunder eftersynets fokus på

netop tildelingskriterier og udvælgelsesprocessen.

Andel af projektlederne der i høj eller meget høj grad oplever, at følgende er

opfyldt …

Det er transparent, hvad GUDP lægger

vægt på i vurderi ngen af ansøgningerne

45%

60%

GUDP's ti lsagn om støtte indehold er

tydelige begrundelser for tild elingen

52%

67%

2010-2015

2016-2020

GUDP's afslag om støtte indeholder

tydelige begrundelser for afvisningen*

38%

29%

Kilde: DAMVAD Analytics pba. spørgeskemadata. N = 313.

*) Andelen er for dette spørgsmål opgjort ekskl. dem, der har svaret ”Ikke relevant” eller ”Ved ikke”.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Ansøgernes kommentarer om tildelingskriterier mv.

I forlængelse af resultaterne på den foregående side har nogle af respondenterne uddybet deres

vurdering af dels GUDP’s tildelingskriterier, dels de tilsagns- og navnlig afslagsbegrundelser, de

har modtaget fra GUDP. Nogle af disse er i redigeret form gengivet i nedenstående boks.

Nogle af respondenterne er fremkommet med forslag til andre typer af

ansøgningsprocesser for GUDP. Det har ikke været en del af evalueringen

at vurdere sådanne forslag, men de er medtaget for fuldstændighedens

skyld.

Tildelingskriterier og afslagsbegrundelser

•

”Det var ønskeligt med en mere transparent og afbalanceret bedømmelse, hvor der gives

karakter for de kvalitetskategorier, som udbudsmaterialet deﬁnerer, og beregnes et

gennemsnit til rangordning af projektansøgninger.”

”Begrundelser for bevilling/afslag står sådan set tydeligt nok. Man kan bare godt være i tvivl

om, i hvilken grad de reelt afspejler drøftelserne i bestyrelsen.”

”En klarere forventningsafstemning – indsigt i prioritering, når GUDP træffer beslutninger vil

være en stor hjælp. De senere år har det på afstand set ud som om, at man prioriterer store

selskaber og brancheløsninger højere end mindre og små virksomheder.”

”Det kan være lidt uklart, hvordan jeres ”impact”-vurdering af størrelsen af effekter spiller

ind på vurderingen.”

”Sørg for en politisk/forretningsmæssig hensigtsmæssig fair vurdering af ansøgninger på

speciﬁkke fagområder. Synes, at nogle områder uden saglig begrundelse har en

fortrinsstilling. Dette skal forbedres, inden vi overvejer at søge igen.”

”Bevillinger og afslag virker som en blanding af faglige og politiske hensyn, der som ansøger

kan være svær at gennemskue.”

”Afslag fra GUDP, navnlig når den beror på

forskningsindhold, er særdeles mangelfulde.”

Innovationsfondens

vurdering

Forslag til en anden ansøgningsproces

•

”Der bruges ekstremt meget tid på at lave den perfekte ansøgning,

fordi konkurrencen er hård. En reel præansøgning på ideen kunne

spare megen tid for os alle. I har nu et præsystem, som kun er en

tilkendegivelse.”

”En to-trins ansøgningsprocedure, hvor ansøgere i første trin

beskriver idé og overordnet projektplan på fx 2 sider. GUDP kan så på

det grundlag udvælge de bedst kvaliﬁcerede projekter, der inviteres

til at indsende fulde ansøgninger.”

”Mere emne-/problemorienterede ansøgningsrunder, så man ikke

konkurrerer med forskere og virksomheder, som er inden for et helt

andet felt. Det er katastrofalt med den mængde ressourcer, der

anvendes på GUDP-ansøgninger.”

”Lad jer inspirere af Innobooster-ordningen i forhold til løbende at

kunne indsende ansøgninger (og løbende stillingtagen af GUDP),

enklere ansøgningsskema og brug af investeringspaneler.”

•

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Brugerne er tilfredse med mulighed for sparring og informationsmøder

GUDP giver potentielle ansøgere mulighed for at indsende en

kort projektbeskrivelse

med henblik på, at ansøgere kan modtage sparring fra sekretariatet forud for en

eventuel udarbejdelse af en egentlig ansøgning.

Det er selvsagt ikke alle ansøgere, der benytter denne mulighed, men 140 eller 45

pct. af de deltagende projektledere har vurderet muligheden. Af disse vurderer ca.

70 pct., at tilbagemeldingen fra GUDP på projektbeskrivelsen var nyttig. Det må

anses som en høj tilfredshedsgrad.

Et andet tiltag fra GUDP’s side, i forhold til at skabe interesse for og orientere

potentielle ansøgere om mulighederne for at ansøge om tilskud, er afholdelse af

informaTonsmøder

forud for hver ansøgningsrunde.

168 eller 54 pct. af respondenterne har vurderet værdien af informationsmøderne,

og knapt 40 pct. af disse oplever, at informationsmøderne i høj eller meget høj grad

gjorde det lettere at lave ansøgningen. Da en del af deltagerne i

informationsmøderne formentlig er blandt dem, der ofte søger GUDP om tilskud,

men som deltager for en ”sikkerheds skyld”, og derfor måske ikke altid oplever at få

ny information, synes tilfredsgraden ganske høj.

fritekstkommentarerne

går især én igen. Flere peger således på, at

informationsmøderne ligger for tæt på ansøgningsfristen. Det betyder efter de

pågældendes opfattelse, at hvis der på møderne kommer væsentlig ny information

(fx i forhold til prioriteringen af ansøgninger), vil det reelt ikke være tidsmæssigt

muligt at lave en ansøgning målrettet dette – det vil højest være muligt eventuelt at

tilpasse de ansøgninger, der allerede er under udarbejdelse.

Tilfredshed med mulighed for at indsende projektbeskrivelser og informations-

møder

Deltagelse i GUDP's

info rmationsmøde gjorde det lettere

at lave ansøgningen

Slet ikke

I begrænset grad

I nogen grad

I høj grad

Tilbagemeldingen fra GUDP på d en

1-sides projektbeskrivelse, jeg

indsendte forud for selve

ansøgningen, var nyttig

I meget høj grad

100

Andel af respondenter

Kilde: DAMVAD Analytics pba. spørgeskemadata. N = 140 hhv. 168 (der er set bort fra respondenter, der

har svaret ”Ikke relevant” og ”Ved ikke”).

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Tildelingskriterier skal være tydelige og konsistente

Med udgangspunkt i ansøgernes oplevelse af, om det er transparent, hvad GUDP

lægger vægt på ved udvælgelsen af projekter – og i forlængelse heraf deres

vurdering af navnlig afslagsbegrundelser – har vi ud fra skriftligt materiale og

interviews beskrevet og vurderet den nuværende anvendelse af tildelingskriterier.

Startpunktet er loven om GUDP, idet tildelingskriterierne selvsagt skal fastlægges

på en måde, så de bedst muligt understøtter det politisk fastsatte mål med

programmet.

Dernæst kommer den strategi og de årlige handlingsplaner, som GUDP’s

bestyrelse i medfør af loven er forpligtet til at udarbejde. Dette er helt centralt, da

det er i disse dokumenter, formålet med ordningen skal operationaliseres, hvilket

især handler om at få fastlagt nogle hensigtsmæssige tildelingskriterier.

Når først bestyrelsen har fastlagt tildelingskriterierne, bør disse fremgå og

afspejles entydigt af det materiale, der stilles til rådighed for ansøgerne, i de

oplysninger, som ansøgerne skal inkludere i deres ansøgninger.

Tilsvarende skal der også i de faglige instrukser, som GUDP-sekretariatet anvender

ved deres vurdering af indkomne ansøgninger og udarbejdelsen af indstillinger til

bestyrelsen, være taget stilling til, hvordan de enkelte ansøgninger skal vurderes

op imod de fastlagte tildelingskriterier. Derved sikres en ensartet vurdering af alle

ansøgninger, der er konsistent med bestyrelsens ønsker og beslutninger.

På de næste sider præsenteres vores observationer i forhold til, om der er

entydighed og konsistens i fastsættelsen og beskrivelsen af GUDP’s

tildelingskriterier.

Fra lov til indstillingsmateriale: Centrale dokumenter

Lov om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram

GUDP-strategi 2019-2022

GUDP Handlingsplan 2021

Indkaldelse af ansøgninger til GUDP 2021-II

GUDP’s faglige instrukser

Indstillingsmateriale til bestyrelsen

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Hvad kan GUDP’s strategi med fordel indeholde

Som nævnt opfatter vi GUDP’s strategi som det helt

afgørende dokument i forhold til den konkrete

udmøntning og operationalisering af GUDP-loven.

Formålet med strategien er med udgangspunkt i

loven, og vores erfaringer fra andre statslige

innovationsordninger er efter vores opfattelse især

følgende:

GUDP’s formål

GUDP-strategien er meget vigtig

•

Strategien for GUDP er ikke blot et ”nice-to-have”-

dokument (det er heller ikke den opfattelse vi er

stødt på).

Det er således et lovkrav, at bestyrelsen udarbejder

forslag til en strategi for GUDP vedrørende

udfordringer og udnyttelse af potentialer inden for

udvikling af en konkurrence- og bæredygtig

fødevare-, jordbrugs-, ﬁskeri- og akvakultursektor.

Strategien er – sammen med handlingsplanen –

samtidig helt afgørende som udmøntning af

formålet med lovgivningen (inden for rammerne af

denne).

Derfor vigtigt at være præcis i formuleringer mv. –

det handler ikke kun om semantik.

GUDP’s målsætninger

•

Hvad støtter GUDP

•

Konkretisere og operationalisere

givningsmæssige formål

lov-

Beskrive, hvad GUDP kan (inden for lovens

rammer) og vil (bestyrelsens eventuelle

prioriteringer) give tilskud til (herunder

eventuelt indsatsområder)

Beskrive, hvordan GUDP udvælger de projekter,

der bedst muligt vurderes at kunne føre til

opfyldelse af formål og målsætninger.

Fastlægge kvantitative mål og beskrive,

hvordan GUDP vil vurdere graden af opfyldelse

af formål og målsætninger (ex post)*.

•

Hvordan udvælger GUDP

projekter

•

Hvordan måler GUDP effekter

•

* GUDP-loven forudsætter, at effektmål fremgår i handlingsplanerne, men efter vores opfattelse er det ikke til hinder for, at mål fastlægges i

strategien og derefter ”kopieres” over i handlingsplanerne, jf. evalueringens afsnit om forslag til kvantiﬁcerbare mål for GUDP.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

GUDP har strategisk fokus på både grøn og økonomisk bæredygtighed

GUDP’s nuværende strategi indeholder efter vores opfattelse de elementer,

der med fordel kan indgå - med undtagelse af en beskrivelse af, hvordan

programmet måler effekter. Det behandles i et selvstændigt afsnit nedenfor.

GUDP skal ifølge strategien for 2019-2020 bidrage til en udvikling, hvor den

danske førerposition inden for fødevareklyngen fastholdes og udvikles

gennem realisering af gode idéer og stor innovationskraft. Særligt skal GUDP

bidrage til den grønne omstilling af det danske fødevareerhverv.

GUDP har derfor ”skarpt fokus på den dobbelte bundlinje, og projekterne skal

derfor bidrage til både grøn og økonomiske bæredygtighed.

Strategien beskriver også, hvordan GUDP vil sikre, at de overordnede formål

med ordningen opnås:

Alle fødevarer og hele værdikæden

GUDP yder tilskud til projekter fra primærproduktion i jordbruget,

ﬁskeriet og akvakultur over teknologiudvikling, forædling og

forarbejdning i forhold til hele værdikæden.

Grønne og økonomiske eﬀekter vurderes ud fra spiderweb

GUDP har operationaliseret de ønskede effekter i et spiderweb, der

beskrives på næste side.

Projekter skal have konkret effekt i Danmark

GUDP lægger vægt på, at projekterne udvikler løsninger, der kan

implementeres af de danske fødevareerhverv og have effekt på den

grønne omstilling i Danmark. I særlige tilfælde kan der ved

grænseoverskridende grønne udfordringer lægges vægt på effekter

uden for Danmark.

Samarbejde på tværs styrker fødevareklyngen

Projekter skal tage udgangspunkt i reelle udfordringer for

fødevareerhvervet, men samarbejde mellem virksomheder og

vidensinstitutioner, mellemstore- og små virksomheder osv. anses

som væsentlig for at få bedst mulige effekter.

Grøn bæredygtighed

Økonomisk bæredygtighed

Grøn omstilling

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Spiderweb som omdrejningspunkt for tildelingskriterier

I direkte forlængelse af programmets fokus på den dobbelte bundlinje i forhold til grøn

såvel som økonomisk bæredygtighed er der lavet et spiderweb, der operationaliserer de to

begreber inden for rammerne af GUDP.

GUDP’s spiderweb – hvilke typer af effekter ønskes

Spiderweb’et beskriver således de typer af eﬀekter, GUDP ønsker at opnå gennem

projekZlskuddene

. Det bliver dermed omdrejningspunktet for de tildelingskriterier, som

ansøgninger vurderes ud fra. Det betyder bl.a., at et projekt, for at komme i betragtning,

som minimum skal kunne synliggøre effekter inden for mindst en af de ﬁre dimensioner,

der dækker grøn bæredygtighed, og samtidig forvente effekter inden for de to dimensioner

af økonomisk bæredygtighed.

Hvis et projekt har til formål at begrænse påvirkningen af miljøet, er det et krav, at i hvert

fald den forventede primære effekt (begrænsning af udledningen af kvælstof, fosfor,

pesticider eller klimagasser) kvantiﬁceres i ansøgningen. Idet de tre øvrige grønne

dimensioner potentielt omfatter en meget lang række af effekter, er der ikke på samme

måde krav om kvantiﬁcering. Mange af ansøgerne giver dog kvantitative bud på effekterne

af deres projekt.

I forhold til de to dimensioner for økonomisk bæredygtighed er det et krav, at ansøgere

kvantiﬁcerer effekten på projektdeltagernes provenu i år et til tre og de forventede videre

økonomiske effekter. Dvs. aﬂedte økonomiske effekter for fx brugerne af det produkt, der

udvikles som led i projektet.

Det er vores indtryk fra eftersynet, at de forventede effekter i forhold til spiderweb’ets

dimensioner er helt centrale for bestyrelsens stillingtagen til - og prioritering mellem - de

indkomne ansøgninger. Dermed udgør det et centralt tildelingskriterium, der efter vores

opfattelse også udgør en hensigtsmæssig operationalisering af GUDP’s

lovgivningsmæssige formål.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Årlige handlingsplaner præciserer GUDP’s tildelingskriterier

Udover at udarbejde en strategi skal GUDP også lave handlingsplaner, jf.

GUDP-loven. Ifølge loven skal handlingsplanen bl.a. indeholde forslag til

konkrete indsatsområder, således at den kan danne grundlag for GUDP’s

indkaldelse af ansøgninger. Handlingsplanerne, der udarbejdes årligt, skal i

lighed med strategien godkendes af ministeren.

I handlingsplanen for 2021 har bestyrelsen for GUDP sat særligt fokus på, at:

Fokusområder i Handlingsplan 2021

Bidrag Tl den grønne omsTlling

Bl.a. målsætning om, at alle

parametre i GUDP’s spiderweb

skal være repræsenteret i den

samlede projektportefølje.

Nytænkning og nyhedsværdi

Bl.a. vil GUDP i 2021 gerne se ﬂere

projekter, der bygger på helt nye

idéer, også selvom de er forbundet

med såvel teknisk som

forretningsmæssig risiko.

Programmet bidrager til alle aspekter af den grønne omstilling af det

danske fødevareerhverv

Flere projekter udspringer af nye idéer

Projekter med direkte målbare klimaeffekter søges fremmet.

GUDP-loven om strategi og handlingsplaner

§ 4. Bestyrelsen udarbejder forslag til strategi for GUDP vedrørende

udfordringer og udnyttelse af potentialer inden for udvikling af en konkurrence-

og bæredygtig fødevare-, jordbrugs-, fiskeri- og akvakultursektor. Bestyrelsen

udarbejder endvidere forslag til en handlingsplan for konkrete indsatsområder

under GUDP, herunder fastlægges kvantificerbare mål og indikatorer for

indsatsen. Handlingsplanen danner grundlag for bestyrelsens indkaldelser af

projektansøgninger inden for lovens formål.

Klima i fokus

Bl.a. ”I 2021 vil bestyrelsen

prioritere nye projekter med

direkte målbare klimaeffekter.

Desuden skal projekter uden

direkte klimaeffekter beskrive de

eventuelle aﬂedte klimaeffekter i

deres ansøgninger.

Evaluering af programmet

Der gennemføres en ekstern

evaluering (nærværende) af

programmet.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

GUDP’s beskrivelse af tildelingskriterier varierer

Vi har nedenfor sammenstillet, hvad der i forskelligt materiale står om, hvad GUDP lægger vægt på ved udvælgelsen af projekter. Der er generelt en genkendelighed i

beskrivelsen af tildelingskriterier på tværs af de relevante dokumenter. Imidlertid er der eksempler på kriterier, der kun omtales i nogle dokumenter, og eksempler på forskelle i

formuleringerne af de enkelte kriterier. Samtidig er det for os ikke i alle tilfælde klart, om det, der omtales, skal opfattes som et egentligt tildelingskriterium eller mere er udtryk

for et ønske fra bestyrelsens side. Vi formoder, at dette til dels skyldes et ønske om at tage højde for den store variation i indhold og karakter af GUDP-projekterne, ligesom det

kan have spillet ind, at bestyrelsen over tid har fundet det ønskeligt, at præcisere eksisterende og sætte fokus på andre/nye kriterier, som GUDP lægger vægt på.

Samlet set giver det dog efter vores opfattelse en vis uklarhed om, hvad GUDP præcist lægger vægt på ved beslutningen om at tildele tilskud. Som omtalt ovenfor er der også

blandt ansøgerne nogen tvivl om, hvilke tildelingskriterier der anvendes og hvordan. I det følgende overvejes, hvordan der kan skabes en klarere struktur.

GUDP-loven § 10, stk. 2:

•

Opfyldelse af lovens formål

Nyhedsværdi

Faglig kvalitet

Effekt

Relevans

Samfunds- og erhvervsmæssige

hensyn

Organisatoriske forhold

GUDP Strategi 2019-2022:

1. Spiderweb

2. GUDP ser gerne:

Projekter, der styrker samarbejde,

netværksdannelse og vidensdeling

mellem aktører

Projekter, der understøtter samarbejde

mellem små og store virksomheder

Projekterne tager afsæt i reelle

udfordringer for fødevareerhvervet, og

at de som udgangspunkt er

erhvervsdrevne

Projekterne inddrager de nødvendige

faglige, tekniske og

projektledelsesmæssige kompetencer

fra start til slut.

Handlingsplan 2021:

1. Bestyrelsen har fokus på:

Indkaldelse af ansøgninger II 2021:

1. Spiderweb

2. ”Udover projekternes effekt på

parametrene i spiderweb, lægger GUDP

særlig vægt på projekternes nyhedsværdi

og relevans samt den faglige kvalitet og

forankring i erhvervet.

3. GUDP ønsker at styrke brobygning,

samarbejde og vidensdeling mellem

forskere, virksomheder, landmænd og

ﬁskere samt aktører fra andre sektorer

med ekspertise, der kan gavne

fødevaresektoren.

•

Bidrag til grøn omstilling –

målsætning, at alle parametre i

spiderweb repræsenteret i porteføljen

Nytænkning og nyhedsværdi

Klima i fokus

•

3. GUDP lægger vægt på, at:

2. GUDP ser positivt på samarbejde

mellem små og store virksomheder

3. Spiderweb

4. Projekterne bliver desuden altid udvalgt

på grundlag af en helhedsvurdering, hvor

bestyrelsen også tager hensyn til generel

relevans, nyhedsværdi og ansøgernes

kompetencer

•

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Potentiale for at strømline GUDP’s tildelingskriterier

Strømlining af tildelingskriterier for efterlevelse af formelle krav

Selv om vi ﬁnder et potentiale for at strømline GUDP’s tildelingskriterier, skal det

understreges, at den proces, der fører frem til bestyrelsens beslutning om, hvilke

projekter der skal tildeles støtte, efter vores opfattelse overordnet er konsistent og

systematisk.

Der er en linje fra det lovgivningsmæssige formål for GUDP og konkretiseringen i

GUDP’s strategi og handlingsplan, over krav til ansøgninger og de fastsatte

vurderingskriterier til de interne forretningsgange og det indstillingsmateriale, der

forelægges bestyrelsen.

Derfor er der efter vores opfattelse rimelig sikkerhed for, at det er de - i forhold til

Folketinget og bestyrelsens ønsker – ”rigtige” projekter, der modtager tilskud. Der er

ved denne vurdering taget hensyn til den usikkerhed, der altid vil knytte sig til

udvælgelse af og prioritering mellem mange ansøgninger om relativt

forskelligartede projekter, som tilfældet er for GUDP.

Vores observationer og forslag knytter sig derfor mere til de formelle krav, der

gælder for statslige tilskudsordninger som GUDP, selv om det generelt gælder, at jo

klarere kriterier, der anvendes i udvælgelsesprocesser, jo større er

sandsynligheden for, at de bedst mulige projekter udvælges.

Dette gælder også, når der som i GUDP er tale om udvælgelse blandt meget

forskelligartede projekter, hvilket selvsagt kan udfordre tværgående

sammenligninger. Omvendt kan der argumenteres for, at det netop i den situation

giver størst værdi at deﬁnere så klart som muligt, hvad der kendetegner det ”gode”

GUDP-projekt, som grundlag for at fastlægge tildelingskriterierne.

Opskrift på ”gode” tildelingskriterier

Tildelingskriterier anvendes til at prioritere mellem og udvælge de projekter

blandt alle ansøgninger, der bedst muligt vil bidrage til at opfylde formålet

med GUDP:

•

Et tildelingskriterium skal kunne anvendes i forhold til alle ansøgninger.

Dvs. uanset fx en ansøgnings faglige fokus mv., kan der ske en

meningsfuld evaluering af ansøgningen i forhold til de valgte

tildelingskriterier.

Et tildelingskriterium er kendetegnet ved, at et projekt i højere eller

mindre grad kan leve op til det.

Dvs. der kan meningsfuldt ske en evaluering i forhold til en (implicit)

skala. Fx ”I meget høj grad”, ”i høj grad”, ”i nogen grad”, ”i mindre grad”,

”slet ikke”. Vurderingsskalaen kan være numerisk, dvs. hver ansøgning

gives en ”karakter” for hvert vurderingskriterium. Denne mulighed blev

også nævnt i enkelte af fritekstkommentarerne, jf. ovenfor.

Gennem en (implicit) vægtning af vurderingerne af de enkelte

tildelingskriterier ﬁndes de bedste projekter, der – inden for den givne

budgetramme – får tilsagn om tilskud.

Der vil typisk for hvert overordnet tildelingskriterium være fastsat nogle

underkriterier, som der lægges vægt ved fastsættelsen af vurderingen.

Dette er bl.a. relevant, når de projekter, der ansøges om tilskud til, er så

forskelligartede, som tilfældet er for GUDP.

•

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Skitse til ramme for GUDP’s tildelingskriterier

Der findes ikke en entydigt rigtig struktur for tildelingskriterier. Men som

inspiration for GUDP i forhold til en kommende strategiproces har vi udarbejdet en

skitse til en struktur for programmets tildelingskriterier.

Langt hen ad vejen afspejler skitsen den tilgang, som GUDP i dag har til vurdering

af de indkomne ansøgninger, men lægger op til en større systematik og tydelighed

i, hvad det er, GUDP lægger vægt på.

Skitsen indebærer, at der fastlægges fire overordnede tildelingskriterier

(indholdet i hvert af de fire kriterier uddybes på næste side):

Projektkvalitet

2. Projektteamet

3. Grønne effekter

4. Økonomiske effekter

Den (vægtede) vurdering af ansøgninger i forhold til disse (og kun disse) fire

tildelingskriterier ligger til grund for tildelingen af tilskud.

I forhold til den måde, hvorpå GUDP i dag vurderer ansøgningerne, skal vi især

gøre opmærksom på kriteriet ”Projektteamet”. I dag vurderes projektteamet

formentlig indirekte, men det udgør fx ikke et selvstændigt punkt i de

indstillingsark, der udarbejdes til bestyrelsen. Vi finder, at det med fordel kan

fremstå mere eksplicit, at vurderingen af projektteamet er et væsentligt kriterium

ved udvælgelsen af projekter. Dels ligger GUDP-loven op til det, dels er det vores

forståelse, at andre statslige innovationsordninger ser kvaliteten af

projektteamet, som helt afgørende for deres tildeling af tilskud.

Fire tildelingskriterier

De fire kriterier er bl.a. valgt, fordi de er relevante for (stort set) alle

ansøgninger til GUDP, uanset fagligt område, placering i værdikæden mv.

Det gælder dog ikke netværksprojekter, men i lyset af deres begrænsede

omfang i den samlede GUDP-portefølje, er det her valgt at se bort fra dem.

Projektkvalitet

Projektteamet

Grønne effekter

Økonomiske effekter

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Hvad kan indgå i vurderingen i forhold til de ﬁre tildelingskriterier

Vi har med udgangspunkt i det gennemgåede materiale skitseret, hvilke faktorer der kan indgå ved vurderingen af ansøgningerne ud fra de ﬁre tildelingskriterier,

således at bl.a. kravene i GUDP-loven og de nuværende faktorer, jf. bl.a. GUDP’s strategi, indgår. Der er dog tale om en skitse, og en endelig operationalisering kan

med fordel ske som led i arbejdet med en kommende revision af GUDP’s strategi.

Projektkvalitet

Projektteamet

Grønne effekter

Økonomiske effekter

Ved vurderingen af projektkvalitet kan

der bl.a. indgå:

Ved vurderingen af projektteamet kan

bl.a. indgå:

Som i dag baseret på spiderweb:

•

Projektets relevans for det danske

fødevareerhverv

Nyhedsværdi

Projekt

baseret

på

eksisterende faglig viden

relevant

•

Deltageres faglige kompetencer og

erfaringer fra lignende projekter.

Projektleders

kompetencer

erfaring fra lignende projekter

•

Begrænset påvirkning af miljøet fra N,

P, pesticider og klimagasser

Bæredygtig ressourceanvendelse

Fødevaresikkerhed

–kvalitet,

human sundhed og ernæring

Skånsomme produktionsmetoder

•

Projektdeltagernes provenu

Videre økonomisk effekt

Risici

: Forretningsmæssige risici.

Tids- og aktivitetsplan indeholder

klare arbejdspakker, milepæle mv.

Klar plan for formidling af resultater

Aktørsammensætning/samarbejde

(fx

deltager

vidensinstitutioner,

virksomheder (store/små) i et

omfang, der er relevant for opgaven)

Risici

: Manglende udbredelse.

Risici

: Hvad er risikoen for, at den

påtænke ”løsning” ikke virker som

forventet.

•

Risici

: Er projektteamet robust ift. fx

udskiftning af deltagere.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Kommende strategiproces kan udnyttes til implementering

Efter vores opfattelse er det naturligt at overveje tildelingskriterier – både

de enkelte kriterier og den samlede struktur – i forbindelse med en revision

af GUDP’s strategi.

Dels giver strategiarbejde generelt en naturlig anledning til at overveje, om

de tildelingskriterier, der hidtil er anvendt, er de mest hensigtsmæssige –

herunder i lyset af den af bestyrelsen ønskede retning for programmet og

resultaterne af nærværende evaluering. Dels giver det mulighed for at få

beskrevet tildelingskriterierne efter en eventuel ny struktur i såvel

strategien som de kommende handlingsplaner.

Som inspiration til, hvordan det kan gøres, er til højre vist et uddrag af,

hvordan EUDP aktuelt beskriver deres tildelingskriterier.

Afslutningsvis bemærkes, at vores overvejelser om en strømlining af

GUDP’s tildelingskriterier – udover at skabe bedre dokumentation for, at de

bedste projekter udvælges, og tydeliggøre over for ansøgere, hvilke kriterier

deres ansøgninger vurderes efter – også efter vores opfattelse kan lette

arbejdet med at udforme hensigtsmæssige tilsagns- og navnlig

afslagsbegrundelser. Med en klarere og enklere struktur for

tildelingskriterierne vil det blive tydeligere, hvilke begrundelser der har ført

til, at en ansøgning fx modtager et afslag, hvilket kan fremgå af

afslagsbrevene.

Potentielt kan dette medvirke til, at ansøgere, der modtager afslag, i højere

grad end i dag får en forståelse for GUDP’s afslag.

Kilde: EUDP,

Indkaldelse af ansøgninger til EUDP 2021-II

Uddrag af EUDP’s beskrivelse af tildelingskriterier

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Mål i årlige handlingsplaner

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Forslag til typer af mål i GUDP’s årlige handlingsplaner

Lovkrav om, at GUDP fastlægger kvantificerbare mål

Det har været en del af opdraget for evalueringen af GUDP, at den skal

indeholde ”

forslag ?l, hvilke typer af mål der kan fastsæHes i de årlige

handlingsplaner, så der i den årlige beretning kan følges op på, om årets igangsaHe

projekter opfylder målene i handlingsplanen

”.

Dette skal ses i lyset af, at GUDP-loven forudsætter, at bestyrelsen

fastlægger kvantiﬁcerbare mål og indikatorer, der skal fremgå af GUDP’s

årlige handlingsplaner.

Bredt grundlag for vores forslag til mål

Vi har baseret vores forslag til typer af mål, som GUDP kan fastsætte i de

årlige handlingsplaner, på følgende, der uddybes på de kommende sider:

Hvilke forventninger er der til mål for

statslige tilskudsordninger?

Både Økonomistyrelsen og

Rigsrevisionen har beskrevet

forventninger til statslige

tilskudsordninger.

Vi har set på de andre UDP’er,

Innovationsfonden og landbrugets

fonde.

Vi introducerer konceptet om

SMART’e mål.

Mål kan i princippet fastsættes på

projekt-, tema- og programniveau.

Størstedelen af evalueringen handler

om at måle effekterne af GUDP. Kan

effekter måles meningsfuldt og

troværdigt, vil det være nærliggende

at fastsætte mål for disse effekter.

Anvender andre statslige

tilskudsordninger mål - og i så fald

hvilke?

Lov om grønt udviklings- og demonstrationsprogram

§ 4.

Bestyrelsen udarbejder forslag til strategi for GUDP vedrørende

udfordringer og udnyttelse af potentialer inden for udvikling af en konkurrence-

og bæredygtig fødevare-, jordbrugs-, ﬁskeri- og akvakultursektor. Bestyrelsen

udarbejder endvidere forslag til en

handlingsplan for konkrete indsatsområder

under GUDP, herunder fastlægges kvanTﬁcerbare mål og indikatorer for indsatsen.

Handlingsplanen danner grundlag for bestyrelsens indkaldelser af

projektansøgninger inden for lovens formål.

Generelle principper for mål

På hvilket niveau kan/bør mål for

GUDP fastsættes?

Resultaterne af den kvantitative del

af nærværende evaluering

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Hvorfor kvantitative mål og hvilke?

I princippet ﬂere gode grunde /l at anvende kvan/ta/ve mål

Udover, at det for GUDP er et lovkrav, kan der i princippet være ﬂere gode

grunde til at anvende kvantitative mål og målstyring:

•

Kvantitative mål, hvor der med jævne mellemrum følges op på

målopfyldelsen, kan sætte retningen for en organisation eller et program.

Hvad er det, vi gerne vil opnå med GUDP?

•

Effektmålinger kan derefter

ex post

benyttes til at vurdere, i hvilket omfang

de fastsatte mål er opfyldt.

Er vi lykkedes med det, vi gerne vil opnå med

GUDP?

•

Hvis mål viser sig ikke at være opfyldt:

Hvad kan vi fremadreWet gøre for at

nå de mål, vi sæWer for GUDP?

Hvis mål er mere end opfyldt:

Skal vi

fremadreWet være mere ambi/øse?

En vigtig effekt af at fastsætte (kvantitative) mål er, at den proces, der ligger

bag målfastsættelsen, kan medvirke til at skabe et billede af, hvad formålet

med en ordning som GUDP egentlig er. Et billede, der deles af bestyrelse og

sekretariat, og som dermed giver et grundlag, hvorpå programmet,

projektudvælgelsen mv. kan tilrettelægges, så det bedst muligt bidrager til

målopfyldelsen.

En anden vigtig effekt er, at fastsættelsen af mål og regelmæssige

evalueringer af målopfyldelsen kan bidrage til at styrke omverdenens og

relevante interessenters opfattelse af værdien af GUDP for

fødevareerhvervene og samfundet som helhed.

Både Økonomistyrelsen og Rigsrevisionen har forventninger til typen af mål

I Økonomistyrelsens

Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning

, marts 2016, er

det forudsat, at der fastlægges effektmål for statslige tilskudsordninger.

Rigsrevisionen har dertil bl.a. fremlagt deres forventninger til typen af mål

for statslige tilskudsordninger i deres beretning om landbrugets fonde.

Udover, at Rigsrevisionen anerkender, at mål(effekt)styring er svært, er

det i forhold til GUDP væsentligt at bemærke, at Rigsrevisionen udtrykker

skepsis over for den type af mål, der var anvendt af landbrugets fonde,

herunder navnlig at målene alene vedrørte output på projektniveau. Det

vender vi tilbage til nedenfor.

Rigsrevisionen om landbrugets fonde

”Rigsrevisionen anerkender, at effektstyring er svært. Det er dog et centralt

redskab til at opnå en effektiv tilskudsforvaltning. Rigsrevisionen vurderer, at

fondenes effektvurderinger alene bruges til at dokumentere output på

projektniveau og ikke effekt af det samlede tilskud i hver fond. Det skyldes, at

vurderingerne mangler succeskriterier og er baseret på målrapportering og

selvevaluering. Herudover bruger fondene ikke effektvurderingerne i

strategiprocessen.”

Rigsrevisionen,

Beretning 17/2015 om tilskudsforvaltningen i landbrugets fonde

, maj 2016.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Hvad gør andre statslige programmer

For bl.a. at søge inspiration til, hvilke mål der kunne være relevante for

GUDP, har vi gennemgået offentligt tilgængeligt materiale for en række

statslige innovationsordninger, der minder om GUDP.

EUDP MUDP og Innovationsfonden

Hverken EUDP, MUDP eller Innovationsfonden synes aktuelt at anvende og

offentliggøre kvantitative mål for effekterne af deres programmer.

EUDP havde i den foregående strategiperiode fastsat tre typer af mål for

programmet, jf. boksen nedenfor, som har indgået som en del af grundlaget

for vores forslag til mål for GUDP.

Vi er ikke bekendt med årsagen til, at EUDP har fravalgt at fastsætte mål i

deres aktuelle strategi. Vi bemærker i tilknytning hertil, at der i modsætning

til, hvad der gælder for GUDP, ikke for EUDP (og MUDP samt

Innovationsfonden) er et lovbestemt krav om, at der skal fastsættes

kvantificerbare mål og indikatorer for indsatsen.

Landbrugets fonde

Landbrugets fonde er i lighed med GUDP underlagt et lovkrav om at

fastsætte effektmål som et element i deres strategi. Vores tilsyn på vegne

af Landbrugsstyrelsen i 2020 viste bl.a., at fondene havde opstillet mål,

men at relevansen ikke altid forekom åbenbar. Et generelt problem var, at

udviklingen i de indikatorer, som der var opstillet mål for, afhænger mere

af andre forhold end de tilskud, der ydes af fonden. Derfor kan ændringer i

målindikatoren ikke tages som udtryk for effekten af indsatsen fra den

pågældende fond.

En læring fra vores tilsyn var, at jo mere afgrænset den enkelte fonds

fokusområde er, jo mere relevante forekommer de opstillede kvantitative

effektmål at være. Fx fokuserer Mælkeafgiftsfonden på et forholdsvis

snævert fagligt område og har fastsat kvantitative effektmål, der

forholdsvis direkte knytter sig til fondens indsatser:

EUDP havde tidligere effektmål

Effektmål for Mælkeafgiftsfonden, 2018-2021

EUDP-strategi 2017-2019 indeholdt følgende effektmål:

•

Otte ud af 10 projekter inden for område X skal føre til det resultat, der er

tilstræbt i ansøgningen eller bedre

•

Meromsætningseffekt, -eksportomsætningseffekt og -beskæftigelseseffekt

mindst på historisk niveau

•

Publikationer i peer-reviewed journals mindst på historisk niveau

(antal/kvalitet).

Kilde: www.maelkeafgiftsfonden.dk

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Mål bør være SMART’e

Det er selvsagt ikke ligegyldigt, hvilke (typer af) mål man vælger for et

program som GUDP. Hvis effektstyring ud fra kvantitative mål skal fungere

efter hensigten, er det vigtigt at fastsætte gode mål. Et godt mål skal være

SMART:

Speciﬁkt

Specifikt

– dvs. målet skal være veldefineret og konkret.

Målbart

dvs. målet skal være kvantitativt, og der skal eksistere eller kunne

indsamles kvantitative data, så det er muligt at vurdere målopfyldelsen.

Opnåeligt

– dvs. selvom om mål skal være ambitiøse, skal det være en reel

mulighed at nå det.

Relevant

– dvs. målet skal være relevant i forhold til formålet med

ordningen, og der skal være tæt kvantitativ sammenhæng mellem

ordningens aktiviteter de data, der benyttes til at evaluere målopfyldelsen.

Med andre ord må målindikatoren ikke afhænge af (alt for meget andet) end

ordningens aktiviteter.

Tidsbestemt

–

dvs. det skal ligge fast, hvornår målet skal være opfyldt, og en

evalueringen af målopfyldelsen skal finde sted.

Disse kriterier er indgået i overvejelserne om vores forslag til kvantificerbare

mål for GUDP.

Målbart

Opnåeligt (achievable)

Relevant

Tidsbestemt

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Mål på forskellige niveauer

Et andet væsentligt udgangspunkt for overvejelserne om, hvilke mål der vil

være mulige/relevante at fastsætte for GUDP, har været på, hvilket niveau det

vil være muligt at deﬁnere meningsfulde mål.

Projektniveau

Mål på projektniveau knytter sig snævert til det enkelte projekt og det enkelte

projekts effekter. Dvs. lykkes det enkelte projekt i forhold til de mål og

forventninger, der blev opstillet ved projektstart.

Temaniveau

Mål på temaniveau knytter sig til opnåelsen af effekter inden for fx et bestemt

indsatsområde eller, i relation til GUDP, den samlede effekt på udledningen af

kvælstof af de projekter, som programmet har ydet tilskud til. Ligeledes kan

mål på temaniveau vedrøre de direkte effekter på udviklingen i de

virksomheder, der har modtaget tilskud fra GUDP.

Programniveau

Sidst kan mål i princippet vedrøre mål for programmets samlede effekt på fx

den grønne omstilling i Danmark eller den ﬁnansielle udvikling i

fødevareerhvervet under ét.

I den ideelle verden ville det være bedst, hvis der kunne opgøres effekter og

fastsættes mål for GUDP på programniveau, jf. også Rigsrevisionen skepsis

over for mål på projektniveau. I praksis vil det dog – som beskrevet yderligere

nedenfor – sjældent være muligt. Undertiden er det muligt at lave relevante

mål på temaniveau, jf. eksemplet fra Mælkeafgiftsfonden, men selv dette er

ikke altid muligt, da det kræver, at der kan ﬁndes indikatorer, hvis udvikling i det

store hele kan henføres til det program, der skal fastlægges mål for.

Målniveauer

Projekt

•

Tema

•

Program

•

Projekternes målopnåelse ift. oprindelige

forventninger

Medfinansieringsgrad

Opnåede (ændringer i) TRL-niveau

Reduktion af N, P, pesticider og

drivhusgasudledninger

Virksomhedseffekter (omsætning, jobs,

værditilvækst og eksport)

Netværksskabelse ifm. projektet

Samlet bidrag til grøn omstilling,

fødevaresikkerhed og dyrevelfærd

Samlet bidrag til udvikling og fastholdelse

af erhvervsmæssige styrkepositioner

Samlet bidrag til at fremme samarbejde

mellem vidensinstitutioner og

virksomheder

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

GUDP’s faglige bredde vanskeliggør mål på tema- og programniveau

Det er vanskeligt at identificere effekterne af GUDP

Evalueringen har vist, at det

ikke er ligetil at identificere grønne og økonomiske

effekter af GUDP

i forhold til relevante indikatorer på tema- og

programniveau. Det er der mange årsager til og skyldes ikke nødvendigvis,

at GUDP reelt har begrænsede effekter, men snarere en række metodiske

udfordringer, fx begrænsede tidsperioder, som ikke blot kan løses ved

avancerede statistiske metoder:

Indebærer udfordring ift. gode mål på tema- og programniveau

Det forhold, at det har været svært at identiﬁcere statistisk signiﬁkante

sammenhænge mellem tilskuddene fra GUDP og indikatorer på tema- og

programniveau, der afspejler formålet med programmet, har den direkte

konsekvens, at GUDP ikke meningsfuldt kan fastsætte kvantitative mål,

der knytter sig til disse indikatorer.

Det skyldes med andre ord, at de

poten/elle mål på tema- og programniveau

ikke lever op /l SMART-kravet om relevans.

•

Den store faglige bredde af GUDP-projekter betyder, at effekten af

GUDP’s indsats på de relevante indikatorer for udviklingen på det enkelte

område vil være begrænset ift. de andre faktorer, der påvirker

indikatoren.

•

Mange projekter fører ikke på kort sigt til produkter og services, der kan

kommercialiseres, hvorfor væsentlige effekter på virksomhedernes

udvikling i givet fald først optræder nogle år efter projektafslutningen. Af

samme grund er det svært at måle de grønne effekter, da der stadig er et

stykke vej fra udvikling, test og demonstration til grønne effekter.

forholdsvis

mange

større

virksomheder

blandt

•

Der

tilskudsmodtagerne, hvilket betyder, at det er svært at isolere effekten af

GUDP-tilskud på virksomhederne udvikling.

Den kvantitative evaluering af GUDP peger dermed ikke på indikatorer, der

vil kunne danne grundlag for at fastsætte mål i handlingsplanerne.

Derfor fokuseres der på mål på projektniveau

Derfor er de forslag til mål i de årlige handlingsplaner, som vi præsenterer

på næste side,

alene knyWet /l projektniveauet

Vi har i tilknytning hertil overvejet, om det ville være

relevant/hensigtsmæssigt at stille krav om, at ansøgere i fx

slutrapporterne skulle anføre andre oplysninger end i dag med henblik på

at styrke GUDP’s muligheder for at vurdere projekternes ”succes”. Et af

vores forslag (vedrørende TRL-niveau) indebærer krav til ansøgere om

yderligere oplysninger i både ansøgningen og slutrapporteringen, men

ellers vurderer vi ikke, at ulemperne ved at øge oplysningskravene vil stå

mål med gevinsterne.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Forslag til mål for GUDP

På baggrund af overstående foreslår vi, at GUDP fastsætter følgende mål:

Mål

Kvantificering

Mindst [80 ]pct. af projekterne lykkes i

projektperioden i høj eller meget høj

grad med at udvikle den forventede

(tekniske) løsning og dermed skabe

grundlaget for det forventede bidrag til

grøn bæredygtighed.

Mindst [80 ]pct. af projekterne lykkes i

projektperioden i høj eller meget høj

grad med at realisere den forventede

effekt på projektdeltagernes provenu

og dermed grundlaget for de videre

økonomiske effekter.

Gennemsnitligt TRL-niveau ved

projektafslutning mindst [6,5].

TRL-niveau

Eller

Gennemsnitlig stigning i TRL-niveau på

mindst [3,5].

Målopfyldelse

Vurderingen af målopfyldelse kan baseres på

en gennemgang af projekternes

slutrapporter, hvor GUDP’s sekretariat

kritisk vurderer projektdeltagernes egne

vurderinger.

I denne kritiske vurdering kan der bl.a.

lægges vægt på, om projekterne har

overholdt tidsplanen, nået de i ansøgningen

angivne milepæle og leverancer osv., idet

dette kan give et billede af, om

selvevalueringen forekommer retvisende.

Succesrate

: Hvor stor andel af projekterne lykkes inden for projektperioden

med at skabe grundlaget for at realisere de grønne hhv. økonomiske

effekter, der var forventet og lå til grund for GUDP’s beslutning om at yde

tilskud. Dvs. overordnet er projektet blevet gennemført som forudsat.

TRL-niveau:

Med GUDP’s fokus på udvikling og demonstration af nye

teknologier mv. finder vi, at et mål knyttet til projekternes afsluttende TRL-

niveau vil være relevant. Hvis det primære ønske er, at projekterne ved

afslutning er tæt på markedet, vil et mål knyttet til projekternes

gennemsnitlige TRL-niveau ved afslutning være relevant. Modsat vil

projekternes gennemsnitlige forøgelse af TRL-niveauet være relevant, hvis

fokus primært er på teknologiernes fremdrift mod markedet.

Egenfinansiering:

Graden af egenfinansiering siger noget om, hvor meget de

offentlige midler, der anvendes af GUDP, bliver gearet gennem

projektdeltagernes egenfinansiering. En højere gearing må formodes at føre

til større effekt af de offentlige midler, hvilket er begrundelsen for forslaget

om at fastsætte et mål for egenfinansieringen.

Det vil være op til GUDP’s bestyrelse i givet fald at fastsætte

målniveauerne. Vi har dog med udgangspunkt i den kvantitative evaluering

af GUDP overfor i […] angivet forslag, hvilke niveauer der kan overvejes.

Succesrate

(selvevaluering)

Hvis GUDP vælger at anvende dette mål, bør

ansøgere i deres ansøgning angive TRL-

niveau ved projektstart og forventet TRL-

niveau ved afslutning, ligesom det endeligt

opnåede TRL-niveau bør fremgår af

slutrapporterne. Også her bør oplysningerne

fra ansøgerne have en karakter, der gør det

muligt for GUDP’s sekretariat kritisk at

vurdere dem.

Baseres på opgørelser for de

ansøgningsrunder, der er gennemført inden

for den periode, hvor mål er fastsat.

Egenfinansiering

Gennemsnitlig egenfinansieringsgrad

på mindst [20] pct.

100

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Forslag til mål for GUDP – supplerende kommentarer

Bedre billede af eﬀekter forudsæRer data fra eQer projektperioden

Mange af de aﬂedte effekter af de projekter, som GUDP tildeler tilskud til, vil

selvsagt ikke være realiseret inden for projektperioden.

Det kan derfor overvejes, om de nuværende slutrapporter skal suppleres med en

opfølgende rapport, hvor projektdeltagerne to til tre år efter afslutning skal

redegøre for projektets status/effekter – herunder fx om der er sket

kommercialisering og udbredelse af den løsning, der blev udviklet i projektet. Hvis

dette vælges, bør der stilles krav om en sådan rapport i vilkårene for at modtage

tilskud fra GUDP.

Hvorvidt en sådan yderligere dataindsamling fra ansøgerne vil betyde, at det bliver

muligt at opstille andre/bedre kvantiﬁcerbare mål for GUDP, er efter vores

opfattelse dog tvivlsomt. Begrundelsen for at gå ned ad den vej, vil således være,

at det på projektniveau vil give GUDP et bedre billede af projekternes succes. Om

dette står mål med ”omkostningerne” for ansøgere og GUDP, kan ikke afgøres

entydigt.

Mere naturligt at forankre mål i strategien end i årlige handlingsplaner

I forlængelse heraf skal vi videre anbefale, at de mål, GUDP vælger at fastsætte,

indarbejdes i den næste strategi for GUDP.

Efter vores opfattelse hører mål naturligt hjemme i en strategi, da de bør være

bundet op på den ønskede strategiske retning for GUDP. Målene kan så ”kopieres”

ind i de årlige handlingsplaner, hvor de i medfør af loven også skal indgå.

Er vores forslag til mål tilstrækkelige i forhold til forventningerne?

Som beskrevet er det vanskeligt at identificere relevante og anvendelige

kvantificerbare mål for GUDP på især tema- og programniveau af de årsager, der

fremgår ovenfor.

Det betyder potentielt, at vores forslag til måI ikke nødvendigvis lever op de

forventninger, der er til GUDP. I tilknytning hertil skal vi opfordre GUDP til i

samarbejde med Landsbrugsstyrelsen at overveje, om de anbefalede mål er

tilstrækkelige til at opfylde kravet i GUDP-lovens § 4.

Vurdering af målopfyldelse – årligt kontra over strategiperioder

Fælles for de foreslåede mål er, at det på baggrund af slutrapporterne for de

projekter, der er afsluttet i fx det seneste år, vil være muligt at etablere årlige

målepunkter.

Det er imidlertid vores opfattelse, at vurderingen af selve målopfyldelsen med

fordel kan ske set over fx ﬁre-årige perioder, svarende til strategiperioden. Derved

begrænses betydningen af (tilfældige) årlige udsving, og vurderingen kan kobles

med en bredere evaluering af GUDP.

101

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Bilag

102

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Størrelsen på GUDP-virksomheder svinger over tid

I ﬁguren vises andelen af mikro og små virksomheder,

som får bevilling hvert år, dvs. andelen af virksomheder

med under 50 årsværk.

Figuren viser, at over tid er GUDP i højere grad begyndt

at henvende sig til mikro og små virksomheder. I 2010

uddelte GUDP bevilling til knap 64 pct. mikro og små

virksomheder, og i 2020 var denne andel vokset til 72

pct. Andelen svinger dog meget fra år til år.

Denne udvikling kan afspejle en bevidst adfærd i

vurderingen af ansøgninger eller korrelation mellem

størrelse og kvalitet i ansøgningerne.

Andel mikro og små virksomheder, som får bevilling hvert år

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Kilde: DAMVAD Analytics pga. data fra GUDP og CVR

Note: Mikrovirksomheder: 0-9 årsværk, små virksomheder: 10-49 årsværk.

103

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

GUDP-virksomheder er overrepræsenterede i Region Midtjylland

Her ses den regionale fordeling af virksomheder inden for brancherne Landbrug, skovbrug og ﬁskeri samt Industri. Dette sammenlignes med den regionale fordeling

af GUDP-virksomheder til venstre, som også ses på side 26. Illustrationerne viser, at GUDP-virksomhederne er overrepræsenterede i Region Midtjylland.

GUDP-virksomheder fordelt på regioner,

2018

Virksomheder inden for Landbrug, skovbrug

og fiskeri fordelt på regioner, 2018

Industrivirksomheder fordelt på regioner,

2018

11%

18%

11%

37%

16%

12%

31%

16%

24%

29%

24%

29%

22%

14%

Kilde: DAMVAD Analytics pga. data fra GUDP, CVR og DST

Note: Virksomhederne er fordelt efter virksomhedens hovedsæde.

104

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

GUDP-virksomhederne fylder meget i industrien

Som et supplement til nøgletallene på side 30 vises her, hvor stor en andel GUDP-virksomhederne bidrager med inden for de to typiske brancher: Industri samt

Landbrug, skovbrug og fiskeri. GUDP-virksomheder indbefatter her virksomheder inden for den specifikke branche, der har fået støtte inden for perioden 2010 til

2018.

Figurerne angiver, hvor stor en andel af de samlede antal årsværk, omsætning og eksport, GUDP-virksomheder inden for industri- og landbrugsbranchen udgør

blandt de samlede årsværk, omsætning og eksport inden for disse brancher i 2018. Fx udgør GUDP-virksomheder, som ligger i industribranchen, 15 pct. af det

samlede antal årsværk inden for industri i 2018.

Årsværk, 2018

Industri

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Industri

Omsætning, 2018

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Industri

Eksport, 2018

Landbrug, skovbrug og ﬁskeri

15%

21%

22%

Kilde: DAMVAD Analytics pga. data fra GUDP og DST

105

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Vi benytter en difference-

in-difference model til at

estimere økonomiske

effekter

Baseret på den beskrivende analyse (side 34-35), kan vi se en

systematisk forskel på virksomhederne støttet af GUDP og

virksomhederne i det generelle danske erhvervsliv.

Derfor må vi tage højde for dette selektionsbias, når vi vil

estimere effekten af GUDP-støtte. Vi gør dette ved at køre en

regressionsmodel,

som

beskrevet

til

højre.

Denne

regressionsmodel forsøger at tage højde for forskelle mellem

støttede og ikke-støttede virksomheder.

Vi bruger en såkaldt

difference-in-difference

model med

fixed-effects

på

virksomhedsniveau, hvor vi bruger variationen over år til at estimere

effekten af GUDP-støtte:

��

= ��

+ ��

��

+ & ��½

��

+ ��

hvor

��

er en dummy-variabel, der angiver året, hvor virksomheden

støttes af GUDP, og alle efterfølgende år (da vi antager at effekten

fortsætter i de efterfølgende år).

��

angiver en række kontrolvariable:

•

Omsætning i det pågældende år

•

Om virksomheden eksporterer eller ej i det pågældende år

•

Antal årsværk i virksomheden i 2010 (startåret)

•

Virksomhedens branche

For at fastholde et ens sammenligningsgrundlag over tid, bruger vi et

balanceret panel

, dvs. at vi kun inkluderer virksomheder, der kan følges i

hele perioden 2010 til 2018. Da der i modellen identificeres nogen

heteroskedasticitet i residualerne rapporteres estimaterne med

robuste

standardfejl

106

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Vi benytter

spørgeskemadata

Antal besvarelser, repræsentativitet og bias i spørgeskemadata

Der har i alt været 544 GUDP-projekter siden 2010. Af disse har 489 projektledere modtaget et

spørgeskema ang. deres GUDP-projekt. De resterende 55 projektledere har ikke modtaget

spørgeskemaet, typisk fordi de har skiftet job – og dermed kontaktoplysninger – siden

projektet blev gennemført.

Samlet set har 313 projektledere besvaret spørgeskemaet, hvilket betyder, at der er en

svarprocent på 64 pct. Generelt afspejler gruppen af projektledere, som har besvaret

spørgeskemaet, den generelle gruppe af projektledere og projekter. Jf. figurerne er

spørgeskemadata repræsentativ ift. typen af projektledere og ligeledes fordelt på

indsatsområde. Der er dog små forskelle, fx at projekter inden for ”Bæredygtig

planteproduktion” er marginalt overrepræsenteret i spørgeskemadata.

Der kan dog være andre - eller uobserverbare - forskelle mellem de projektledere, som har

besvaret spørgeskemaet, og den samlede gruppe af projekter og projektledere. Fx at de, som

har besvaret spørgeskemaet, generelt er mere tilfredse med GUDP og derfor er mere

tilbøjelige til at besvare spørgeskemaet. Denne risiko for bias skal holdes in mente ned

igennem analysen. Helt generelt bør man være forsigtig med at drage konklusioner pba.

selvrapporterede resultater. Spørgeskemadata er dog den eneste datakilde til at vurdere

projekternes resultater, og derfor er datakilden nødvendig i denne evaluering.

Projektledere fordelt på type

Universitet

10%

20%

30%

40%

50%

Virksomhed

Spørgeskema

Alle projekter

GTS

Øvrige

Projekter fordelt på indsatsområde

Bæredygtig planteproduktion

Bæredygtig husdyrproduktion

Økologi

Forarbejdning

Akvakultu r og fiskeri

Øvrig

Kilde: DAMVAD Analytics pga. data fra GUDP og spørgeskemadata

107

10%

15%

20%

25%

Spørgeskema

Alle projekter

Vi har ikke analyseret projekter, som har fået afslag

Sidst skal det nævnes, at GUDP’s systemer besværliggør at udtrække data for de projekter,

som har fået afslag. Derfor har vi udelukkende udsendt spørgeskema til projekter, som har

fået bevilling. Flere projektledere ansøger dog flere gange og har tidligere fået afslag,

hvormed de har kunnet besvare spørgsmål om afslag, se side 80.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Universiteter leder oftere vidensprojekter

Figuren viser projekternes primære formål opdelt på typen af

projektleder.

Af de projekter, hvis formål i høj eller meget høj grad er generel

opbygning af viden og netværk, ledes størstedelen af et

universitet, men de projekter, hvis formål i høj eller meget høj

grad er udvikling af kommerciel teknologi, i lidt højere grad ledes

af en virksomhed.

Projektets formål er i høj eller meget høj grad …

Generel opbygning af viden og netværk

Projektleder

Gts

Udvikling af kommerciel teknologi/produkt

Øvrige

Universitet

Virksomhed

Demonstration og videreformidling

25%

50%

75%

100%

108

Kilde: DAMVAD Analytics pba. spørgeskemadata, N = 313, og CVR.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Ændringen i TRL afhænger i høj grad af udgangspunktet

Der er forskel på projekternes gns. TRL ved start, og stigningen i TRL, på

tværs af indsatsområderne. Projekter inden for ”Bæredygtig

husdyrproduktion” og ”Økologi” starter typisk på et lavere TRL og

oplever en større stigning heri, mens projekter inden for ”Akvakultur og

fiskeri” gennemsnitligt starter på en højere TRL-score og oplever en

lavere stigning heri. Figuren til højre viser denne korrelation mellem

udgangspunkt og stigning i TRL på tværs af indsatsområder. Bemærk at

denne korrelation også observeres generelt i data, dvs. uden at opdele

på indsatsområder.

Undersøges projekternes gns. TRL ved start, og stigningen heri, på

tværs af projektlederroller, observeres der ikke store forskelle.

Projekter der ledes af universiteter, virksomheder eller GTS’ere stiger

alle i gennemsnit 3,5. Projekter der ledes af øvrige deltagere, herunder

organisationer eller foreninger, stiger i gennemsnit lidt mere, nemlig

4,4, dog fra omtrent samme udgangspunkt. Dette resultat kan være et

udtryk for, at organisationer og foreninger er gode til at drive

projekterne fremad, men det kan også blot være et udtryk for, at de fx

er mere optimistiske i deres svar, eller at resultaterne snarere dækker

over specielle karakteristika ved disse projekter. Generelt bør man være

påpasselig med at drage konklusioner, da populationen er lille, og der er

tale om projektledernes egne vurderinger, læs mere i metoden side 107.

Projekternes gns. TRL ved start, og stigningen heri, opdelt på indsatsområde

Bæredygtig

husdyrproduktion

4,5

Gns. stigning i TRL-niveau

Bæredygtig

planteproduktion

Økologi

3,5

Forarbejdning

Øvrig

Akvakultur og

ﬁskeri

2,5

3,5

Gns. TRL-niveau ved projektstart

Kilde: DAMVAD Analytics pba. spørgeskemadata, N = 186, dvs. afsluttede projekter

109

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Aktiviteter efter GUDP

I næsten alle GUDP-projekter indgår der virksomheder. I

perioden fra 2010-2020 har der været 427 projekter, hvor en

eller ﬂere virksomheder har deltaget. Til højre opdeles disse

projekter på, om virksomhedsdeltagerne har deltaget i andre

forskningsprojekter efter GUDP-projektet.

Jf. ﬁguren har halvdelen af projekterne, som GUDP har støttet

siden 2010, haft virksomhedsdeltagere der senere har

indgået i forskningsprojekter støttet af andre programmer.

Deltagerne i projekterne inden for indsatsområdet

”Bæredygtig husdyrproduktion” samt ”Forarbejdning” har

særlig høj forskningsaktivitet efterfølgende. I 58 pct. af

projekterne inden for hhv. ”Bæredygtig husdyrproduktion” og

”Forarbejdning” har deltagerne efterfølgende deltaget i

forskningsprojekter.

øvrige

projekter,

herunder

internationale projekter, gælder det for 43 pct. af deltagerne.

Dette afspejler bl.a. størrelsesforskelle. Fx består projekterne

inden for ”Bæredygtig husdyrproduktion” primært af store

virksomheder, som typisk deltager mere i forsknings- og

innovationsaktiviteter bagefter.

GUDP-projekter fordelt på indsatsområde og om virksomhederne efterfølgende har

deltaget i andre forsknings- og innovationsaktiviteter

Øvrig

Akvakultur og fiskeri

Økologi

Deltagere har ikke

efterfølgende deltaget

i forskningsprojekter

Deltagere har

efterfølgende deltaget

i forskningsprojekter

Bæredygtig husdyrproduktion

Forarbejdning

Bæredygtig planteproduktion

Antal projekter

Kilde: Kilde: DAMVAD Analytics pba. GUDP og egen samspilsdatabase

Note: Kun private virksomheder er inkluderet i optællingen.

110

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

GUDP som katalysator

Figuren til højre viser, hvilke virkemidler der efterfølger et

GUDP-projekt inden for det givne indsatsområde.

Deltagerne i projekter inden for ”Akvakultur og ﬁskeri” samt

”Forarbejdning” deltager i højere grad i UDP-projekter samt

øvrige InnovationsFonden-projekter efterfølgende, mens

deltagere i projekter inden for ”Bæredygtig husdyrproduktion”

mest af alt deltager i InnoBooster.

Projekter, der er støttet af UDP’erne mv. (EUDP og MUDP men

også ELFORSK, ForskEL mv.), ligger inden for det grønne

område og energi, hvorfor GUDP-projektet kan have været en

katalysator for det efterfølgende projekt. Fx indgår størstedelen

efterfølgende i MUDP-projekter inden for ”Cirkulær økonomi”

samt ”Klimatilpasning” og inden for ”Sol” under EUDP.

Det er dog ikke kun UDP-projekter, der støtter innovative

projekter, som fremmer en grøn og bæredygtig udvikling i

fødevaresektoren. De andre virkemidler kan også̊ dække over

projekter inden for samme indsatsområde, som det oprindelige

GUDP-projekt. Fx deltog en virksomhed fra et projekt under

”Akvakultur og ﬁskeri” i 2013 efterfølgende i et

innovationsfondsprojekt (Grand Solutions), som omhandlede at

forbedre teknologi og opskalere produktionen af ål til

europæisk akvakultur.

Efterfølgende projekter fordelt på indsatsområde samt forskningsprogram

Akvakultur og fiskeri

31 %

41 %

25 %

Bæredygtig husdyrproduktion

52 %

27 %

13 %

Forarbejdning

30 %

18 %

41 %

10 %

Internationale programmer

InnovationsFonden, øvrige

Bæredygtig planteproduktion

InnovationsFonden, InnoBooster

23 %

11 %

38 %

27 %

UDP'er

Økologi

27 %

32 %

20 %

21 %

Øvrig

18 %

37 %

30 %

15 %

25%

Andel efterfølgende projekter

50%

75%

100%

Kilde: Kilde: DAMVAD Analytics pba. GUDP og egen samspilsdatabase

Note: Kun private virksomheder er inkluderet i optællingen.

111

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Indikatorer for grøn bæredygtighed: N

Som kontekst for forståelsen af fokusområdernes relevans og betydning, og

hvorfor det er en eksplicit del af GUDP’ strategi, beskriver vi her kort hvorfor

reduktionen af kvælstof er interessant.

Kvælstof er vigtigt næringsstof for afgrøder, og man tilfører derfor markerne

kvælstof gennem kunst- og husdyrgødning.

Planterne optager dog ikke al kvælstoffet, og noget vil derfor blive udvasket til

vandløb, søer eller havet. Her kan det virke som gødning for algevækst og

resultere i iltsvind eller ændringer af miljøets plantesammensætning, da nogle

planter har en større fordel af den øgede kvælstoftilførsel end andre.

Når der tilføres mere kvælstof til jorden end der indgår i de høstede afgrøder,

opstår der et kvælstofoverskud, som øger risikoen for udvaskning.

Kvælstofoverskuddet er dog ikke et direkte mål for omfanget af udvaskningen

af kvælstof, da noget kvælstof vil blive afgivet til atmosfæren, ligesom

kvælstof kan lagres i jorden ved nedpløjning af planterester.

Samlet indhold af Kvælstof, Nitrogen (N)

100

Kg pr. ha

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Kilde: DAMVAD Analytics pba. Danmarks Statistik

112

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Indikatorer for grøn bæredygtighed: P

Tilsvarende beskriver vi her kort hvorfor reduktionen af fosfor er interessant.

Fosfor er et værdifuldt næringsstof, der findes i husdyrgødning. Ligesom

kvælstof udvaskes en del af fosforindholdet til vandmiljøer med algevækst og

og dårligt vandmiljø til følge. Fosfor udvaskes dog ikke så let som kvælstof, da

hovedparten bindes i jorden.

Et overskud af fosfor øger risikoen for udvaskning, dvs. hvis mere fosfor

tilsættes fra gødningen end optages af de høstede planter. Desuden afhænger

udvaskningen af jordbunds- og klimaforhold.

Foruden miljøeffekterne af fosforudvaskning, er fosfor en begrænset

ressource, og kendte fosforresserver vil løbe tør ved det nuværende forbrug.

Det er defor et særskilt hensyn at sænke forbruget af fosfor.

Samlet indhold af Fosfor, Phosphorus (P)

Kg pr. ha

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Kilde: DAMVAD Analytics pba. Danmarks Statistik

113

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Indikatorer for grøn bæredygtighed: Pesticider

Pesticider dækker over kemiske produkter, som anvendes i landbruget til

bekæmpelse af ukrudt, sygdomme og skadedyr samt til regulering af

planternes vækst (vækstregulatorer).

Pesticidernes giftighed kan dog medføre en række skadevirkninger på

grundvand og miljø, samt ophobning i fødekæder til fare for dyr og mennesker.

Det er særligt tilfældet, hvis pesticiderne eller nedbrydningsprodukter heraf

udvaskes til grundvandet eller til vandmiljøer.

Endelig kan pesticidrester i fødevarer være et problem i sig selv.

Der er i dag en lang række reguleringer af, hvilke midler som må bruges,

hvordan de skal anvendes, og hvor mange pesticidrester som må ﬁndes i

fødevarer.

Behandlingshyppighed for dansk landbrug

Vækstregulatorer

Insekticider

Fungicider

Herbicider

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Kilde: DAMVAD Analytics pba. Danmarks Statistik

114

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Evaluering af GUDP 2021

Indikatorer for grøn bæredygtighed: CO2e

Landbruget udleder væsentlige mængder af drivhusgasser, især metan og

lattergas som har høje klimapåvirkninger i forhold til CO2. Derudover kommer

også udledninger fra fødevareindustrien, som ligger inden for GUDP’s virkefelt,

men dog i mindre omfang.

Udledningen af metan skyldes først og fremmest drøvtyggeres fordøjelse. Det

er nedbrydningen af fibre under fordøjelsen, der er årsag til dannelse af

metan. Foderrationens sammensætning har derfor betydning for, hvor meget

metan køerne danner. Gyllelagre udleder dog også metan.

Udledningen af lattergas stammer især fra husdyrgødning i gødningslagre og

udbredelsen på markerne. Mængden af lattergas styres af mængden af

kvælstof i jorden, af om der er ilt til stede eller ej og af mængden af frisk

organisk materiale, som er føde for jordens mikroorganismer. Risikoen for, at

der dannes lattergas, stiger med stigende tilførsel af kvælstof,

jordbearbejdning, dårligt luftskifte i jorden samt bar jord uden plantevækst.

Tab af kvælstof ved ammoniakfordampning og nitratudvaskning kan også

medføre udledning af lattergas.

Endelig kan ændringer i jordens kulstoflager, i forbindelse med

jordbearbejdningen, forårsage enten udledning eller optag af CO2 i jorden.

2010

2011

2012

2013

Drivhusgasemissioner

CO2e

Landbrug, skovbrug og ﬁskeri

Føde-, drikke- og tobaksvareindustri

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Kilde: DAMVAD Analytics pba. Danmarks Statistik

115

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Rapport med evaluering af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Kontakt

Partner Asbjørn Boye Knudsen

+45 2022 7443

[email protected]